Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2008
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1141 af 27.11.2008 om regulering af beløb i henhold
til arveloven forhøjet beløbsgrænsen i AL § 5, stk. 2 for begrænsning af tvangsarv
til 1.040.000 kr. i 2009 og forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 630.000
kr. i 2009
Skrivelse
nr. 9825 af 14.11.2008 om orientering om regulering af beløb i henhold til
den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7
b, stk. 2 er i 2009 på 220.000 kr. Det anføres fortsat fejlagtigt i en note, at
beløbsgrænsen i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1108 af 20.11.2008 forhøjet beløbsgrænsen
for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 36.000 kr. med virkning fra d.
01.01.2009.
Lov nr. 532
af 17.06.2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven
og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live
og ved død): . Træder i kraft d. 01.01.2009.
Lov nr. 521
af 17.06.2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love
- (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven
og nye aktieavancebeskatningsregler m.v). Trådt i kraft ved dødsfald efter d. 30.06.2008
Arveloven er blevet ændret ved § 3 i
lov nr. 168 af 12.03.2008 med virkning fra d. 01.04.2008 (Berigtigelse af
fire henvisningsfejl i den nye arvelov)
Skrivelse
nr. 9026 af 29.01.2008 om orientering om regulering af beløb i henhold til
den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7
b, stk. 2 i 2008 er på 210.000 kr. Det anføres fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen
i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
e. Fuldmægtigen
ØLK af 10.01.2008 (B2513002): Kommune havde krav på refusion
af afholdte begravelsesudgifter fra statskassen som modtager af boudlæg.
Skifteretten i Glostrup havde foretaget boudlæg til statskassen i et bo, hvor der
var aktiver på 25.000 kr. Kommunen krævede udgiften til begravelse refunderet af
statskassen, hvilket skifteretten afviste under henvisning til, at kommunen kunne
have fået boet som boudlæg, og at der ikke fandt nogen bobehandling sted, hvorfor
skifteretten ikke kunne være forpligtet til at realisere afdødes aktiver og betale
regningerne. ØL fandt, at kommunen havde krav på at få udgifterne godtgjort i det
omfang nettoværdien i det modtagne ved boudlægget til statskassen gav mulighed herfor.
ØL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen.
UfR 2008.2717 ØLK: Et afsluttet dødsbo skulle genoptages, hvis udfaldet af en
skattesag blev, at der nu fandtes et yderligere aktiv.
En retssag om et muligt tilgodehavende på overskydende skat verserede i dødsboet
efter A, der var afsluttet ved betaling af boafgiften d. 16.05.2008. Boet nedlagde
påstand om, at skifteretten skulle anerkende, at eventualkravet på bl.a. overskydende
skat, som ikke kunne opgøres, var et aktiv, der var udlagt til arvingerne. Skifteretten
i Lyngby udtalte, at boet skulle genoptages i medfør af
DSL § 103, stk. 1, nr. 1, såfremt den verserende skattesag medførte et yderligere
aktiv i boet. ØL fandt ikke, at skifterettens kendelse indebar, at skifteretten
havde bestemt, at det eventuelle tilgodehavende hos SKAT ikke var et aktiv, men
derimod, at skifteretten anså kravet for et aktiv, som dog ikke aktuelt kunne værdiansættes,
og efter aktivets karakter heller ikke til 0 kr. På denne baggrund og af de grunde,
skifteretten havde anført, tiltrådte ØL, at boet skulle genoptages, såfremt den
verserende skattesag medførte et yderligere aktiv til boet.
UfR 2008.2690 ØLD: Efterlevende samlever fik ikke medhold i påstand om, at DSL
§ 56, stk. 1, ikke var overholdt. Kompensations- og berigelseskrav mod boet blev
afvist.
M døde d. 30.12.1999, og han efterlod sig børnene C og D og samleveren gennem 12
år, K. Han havde ikke oprettet testamente. Boet blev behandlet som et bobestyrerbo.
M's formue var ifølge regnskab pr. 31.2.1998 på ca 83 mio kr., men det viste sig,
at boet var insolvent, og Skifteretten i Nykøbing Sjælland tog i juni 2001 boet
under insolvensbehandling, jf.
DSL
§ 69, stk. 1. K lagde sag an mod boet med påstand om, at boet skulle anerkende,
at hendes krav mod boet med urette var afvist af boet, da formalia i
DSL § 56 ikke var overholdt, og at boet skulle betale hende 8 mio. kr.,
subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Boet påstod frifindelse og nedlagde
en selvstændig påstand om betaling af 4.335.500 kr. Kravet var sammensat af et berigelseskrav
på 2.500.000 kr., et vederlag på 153.000 kr. for K's benyttelse af M's ejendom samt
et lån på 1.682.500 kr. ØL lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at boets
stillingtagen til K's krav var blevet drøftet i boet, at bobestyreren havde forelagt
C og D en indstilling om, at de fremsatte krav skulle afvises, og at C og D tiltrådte
denne indstilling. På denne baggrund blev boet frifundet for K's afvisningspåstand.
Vedrørende påstanden på de 8 mio. kr. udtalte ØL, at der allerede som følge af den
konstaterede insolvens ikke var grundlag for et kompensationskrav. Efter en samlet
bedømmelse af M og K's økonomi og levefod var der herefter heller ikke grundlag
for et berigelseskrav. K blev frifundet for berigelseskravet på 2.500.000 kr., da
K som længstlevende var blevet eneejer af aktiepost i joint ownership. Kravet om
vederlag for K's benyttelse af M's ejendom blev taget til følge med et nedsat beløb
på 60.000 kr. Lånet på 1.682.500 kr. fandtes at skulle tilbagebetales, da der havde
været tale om et lån og ikke en gave.
UfR 2008.2461 ØLK: Dansker som ved sin død var tilmeldt folkeregisteret, men
som havde haft bopæl i Irland fra 1988 til 1998 var at anse som processuel indlænding.
A afgik ved døden på Jamaica d. 24.10.2007, hvorefter A's brødre anmodede om, at
boet blev udleveret til behandling ved en dansk bobestyrer. B var ved testamente
indsat som A's arving, og B's advokat nedlagde påstand om, at boet hørte under de
irske myndigheder, idet A måtte anses for processuel indlænding i Irland. A havde
i perioden fra 1988 til 1998 haft folkeregisteradresse i Irland, hvor han både ejede
hus og biler, men ellers i Danmark, hvor han også var registreret ved sin død. Skifteretten
i København fandt, at det måtte tillægges betydelig vægt, at A ved sin død var tilmeldt
en dansk adresse i folkeregistret, navnlig når der hensås til, at A tidligere har
været registreret som udrejst til Irland i en periode på ca. 10 år, hvorefter han
alene havde været tilmeldt en dansk adresse. Når A endvidere havde to fuldt møblerede
boliger her i landet samt oprettede et dansk testamente med hjælp fra en dansk advokat,
fandt retten, at A måtte anses for at have bevaret en mindst lige så stærk tilknytning
til Danmark som til Irland. A måtte på den baggrund anses for at være processuel
indlænding, hvorefter Københavns Byrets skifteafdeling havde skiftekompetence. ØL
stadfæstede med bemærkning om, at det processuelle bopælsbegreb ikke er det samme
som domicilbegrebet i den internationale privatret.
UfR 2008.2323 VLD: Advokat fandtes erstatningsansvarlig på grund af faglig fejl
ved oprettelse af testamente.
Advokat Aksel Holst Nielsen, A, havde i 2001 rådgivet ægteparret H og M i forbindelse
med oprettelse af parrets testamente, hvori det bl. a. var bestemt, at H efter M's
død skulle have en livsvarig rentenydelsesret af en kapital på 4 mio. kr., som skulle
tilfalde 6 velgørende institutioner til lige deling. M døde i juni 2005. Skifteretten
i Kolding meddelte ved afgiftsberegningen, at der skulle betales boafgift på godt
1,4 mio. kr. af rentenydelseskapitalen. H lagde sag an mod A med påstand om erstatning
på 390.860 kr. pga. mangelfuld rådgivning. Byretten i Viborg frifandt A. VL udtalte,
at det var en klar faglig fejl, at A ikke rådgav om, at der med den valgte løsning
skulle betales et betydeligt beløb i boafgift. M rådede ved testamentet blandt andet
over 4 mio. kr. til fordel for H og de seks institutioner. Boafgiften heraf udgjorde
såvel relativt som absolut et så stort beløb, at det i høj grad havde formodningen
for sig, at M med kendskab hertil ville have disponeret anderledes. Denne formodning
kunne ikke anses for afkræftet ved bevisførelsen, herunder oplysningerne om M's
tidligere dispositioner og A's forklaring. Det blev lagt til grund, at det ville
have været muligt at opfylde M's ønske om at tilgodese H og institutionerne på anden
vis, uden at det ville have udløst en tilsvarende boafgift. På den baggrund måtte
det antages, at M - hvis han havde modtaget en fyldestgørende rådgivning - ville
have valgt en anden løsning, som i afgiftsmæssig henseende havde været mere hensigtsmæssig,
uden at det var muligt nærmere at fastlægge hvilken. Det måtte i den forbindelse
antages, at en sådan løsning ville være kommet ikke blot institutionerne, men også
H til gode, og hun havde derfor som følge af den mangelfulde rådgivning lidt et
adækvat tab. H blev ikendt erstatning på det påståede beløb på 390.860 kr. (2-1)
Dissensen angik erstatningsudmålingen og ville tildele H 150.000 kr.
UfR 2008.1710 VLD: Bedstemors salg af sommerhus til barnebarn kunne ikke anfægtes
på grund af underpris.
Bedstemoderen A, der sad i uskiftet bo, havde d. 01.07.2004 solgt sit sommerhus
på Fanø til sit barnebarn, B, og dennes samlever, C, for 555.000 kr. Sommerhusets
værdi på salgstidspunktet blev af en syns- og skønsmand vurderet til 825.000 kr.
Kort tid her efter havde A givet 50.000 kr. til sin datter, D, samt samme beløb
til hvert af sine to børnebørn, B og E. D hævdede, at B og C havde udnyttet A til
at sælge sommerhuset for billigt, jf.
AFTL §§ 31,
33
og
36, at der også
var tale om misbrug af det uskiftede bo, jf. den dagældende
AL § 22 samt at A ikke havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt
i sommeren 2004, jf.
VML § 46. Det blev hverken fundet bevist, at A skulle have lidt af sindssygdom
eller lign., der skulle havde frataget hende evnen til at handle fornuftsmæssigt,
eller at B og C skulle have lagt pres på A for at få hende til at sælge sommerhuset.
Salget af sommerhuset var derfor ikke ugyldigt efter
VML § 46 og VL udtalte, at der hverken efter de påberåbte ugyldighedsregler
i AFTL eller efter almindelige erstatningsregler var grundlag for at dømme B og
C til at betale erstatning. VL bemærkede, at det var reglerne om omstødelse i den
nye
AL §§ 31, stk. 1
og
32, stk. 2,
der skulle anvendes, jf.
AL §
103, stk. 2. Da sagen om omstødelse af salget af sommerhuset ikke var anlagt
inden et år efter, at D var blevet bekendt med salget, var sagen anlagt for sent.
Med gaven på 50.000 kr. til B, D og E havde A søgt at tilgodese både sin datter
og sine to børnebørn, og der var således ikke tale om en illoyal råden over det
uskiftede bo. På den baggrund stod gaven ikke i misforhold til boets formue, og
gaven kunne derfor ikke kræves omstødt efter
AL § 22. B og C blev derfor i det hele frifundet.
UfR 2008.1948 HD: En kodicil var en testamentarisk disposition og ikke en aftale
om en gave eller et arveforskud.
H sad i uskiftet bo med to fællesbørn. Den ene søn døde, og enken B sad i uskiftet
bo. H og hendes afdøde mand havde udlånt den afdøde søn godt 7,1 mio. kr. i forbindelse
med køb og ombygning af ejendommen Snede Skov. H opsagde lånet og sagsøgte B til
betaling. Under retssagen blev der navnlig rejst spørgsmål om, hvorvidt fordringen
var et anfordringslån, og om en kodicil oprettet af H, hvorved den nu afdøde søn
eller hans børn forlods skulle arve et beløb svarende til lånet, var en testamentarisk
disposition eller udtryk for aftale om en gave eller arveforskud, der ikke kunne
tilbagekaldes ved en ensidig testamentarisk disposition. HR lagde, navnlig på baggrund
af den måde, fordringen var blevet behandlet på i skatte- og afgiftsmæssig henseende,
til grund, at fordringen blev etableret som et anfordringslån. HR fandt, at kodicillen
alene var en testamentarisk disposition, og at det ikke var godtgjort, at der i
forbindelse med oprettelsen af kodicillen blev indgået en aftale mellem H og hendes
søn om, at gælden ikke kunne kræves indfriet forud for skifte af forældrenes fællesbo.
HR fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fastslå, at den testamentariske
disposition var uigenkaldelig.
UfR 2008.1495/1 ØLK: Skifteretten var ikke berettiget til at nedsætte salær
jf. DSL § 79, stk. 5, i bo der blev udleveret til uskiftet bo.
Advokat Jesper Anhøj, A, blev indsat som bobestyrer i boet efter afdøde, D. Åbningsstatus
viste, at boet havde en aktivmasse på 641.331 kr. A fik etableret en ordning med
et særbarn, hvorefter boet kunne udleveres til D's enke som uskiftet bo. For dette
arbejde opgjorde A sit salær til 20.400 kr., hvilket skifteretten i Svendborg af
egen drift nedsatte til 5.000 kr. jf.
DSL § 79, stk. 5. ØL ophævede kendelsen fra skifteretten og udtalte, at
da boet efter D blev udleveret til enken til hensidden i uskiftet bo, og idet der
ikke var rejst indsigelse mod det af A beregnede salær, burde skifteretten - som
sagen i øvrigt var oplyst - ikke af egen drift have nedsat A's salær.
UfR 2008.1428 HD: Méngodtgørelse var en personlig ydelse, og faldt ikke i arv
da skadelidte var afgået ved døden inden Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse.
Skadelidte, S's læge anmeldte d. 01.04.2004 til Arbejdsskadestyrelsen, A, at S havde
fået konstateret lungekræft, og at det kunne være en arbejdsbetinget lidelse. A
anerkendte d. 06.04.2004 sygdommen som en arbejdsskade og tilkendte S godtgørelse
for varigt mén på 201.920,00 kr., som blev udbetalt ved check af 13.04.2004. D.
04.04.2004 var S imidlertid afgået ved døden, hvilket A af S's ægtefælle B blev
oplyst om d. 15.04.2004. A meddelte efterfølgende B, at hun ikke havde ret til godtgørelsen.
Spørgsmålet for HR var herefter, om retten til godtgørelse for varigt mén efter
ASFL faldt i arv til B og i modsat fald, om B under henvisning til forvaltningsretlige
principper havde været berettiget til at beholde checken på godtgørelsen. HR udtalte,
at ydelse af godtgørelse for varigt mén er en personlig ydelse, som forudsætter,
at skadelidte er i live på det tidspunkt, hvor A træffer afgørelse om kravet. Er
skadelidte afgået ved døden inden dette tidspunkt, er der derfor ikke opstået et
krav, som kan falde i arv. Arvingerne kunne derfor ikke støtte ret på A's afgørelse
af 06.04.2004 om méngodtgørelse til skadelidte, og A havde med rette meddelt B,
at hun ikke havde ret til godtgørelsen.
UfR 2008.1318 ØLK: Testamentsbestemt kompensationsydelse skulle medregnes i
den afgiftspligtige arvebeholdning.
Boet efter A blev udleveret til advokat Jan Martens, J, som bobestyrer. A havde
i et testamente bestemt, at hans samlever, S, forlods ved hans død skulle have en
kompensationsydelse på 1,5 mio. kr. af det samlede bo, som udgjorde ca. 58,5 mio.
kr. J fratrak herefter kompensationsydelsen, så det afgiftspligtige beløb var ca.
57 mio. kr. ØL fandt det ikke godtgjort, at S gennem deltagelse i parternes fælles
udgifter eller på anden måde i så væsentlig grad havde bidraget til, at afdøde havde
kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, at der var grundlag for at
tilkende hende et kompensationsbeløb. Derfor skulle der ske afgiftsberegning af
det fulde beløb.
UfR 2008.764 ØLK: Skifteretten kunne ikke give pålæg om at rømme et kolonihavehus
tilhørende et dødsbo.
D afgik ved døden i november 2001, hvorefter hans bo blev taget under behandling
som bobestyrerbo. A boede sammen med D i et kolonihavehus på lejet grund og fortsatte
efter D's dødsfald med at bebo huset alene. A var i ØL blevet dømt til at anerkende,
at det pågældende kolonihavehus tilhørte dødsboet. A havde fået medhold i at være
medlejer af havelodden. Skifteretten i Glostrup besluttede på bobestyrerens anmodning,
at A skulle fraflytte huset med henblik på, at boet kunne fjerne huset fra grunden
og sælge det til opstilling et andet sted. ØL udtalte, at det efter
DSL § 53, stk. 1 og
§ 63, stk.
1, tilkommer bobestyreren, eventuel i samråd med arvingen, at træffe
sådanne bestemmelser, og om fornødent at anmode om fogdens bistand. Derimod indeholder
hverken
DSL § 89, som regulerer
skifterettens saglige kompetence i dødsboskiftesager, eller andre bestemmelser i
DSL hjemmel til, at skifteretten på bobestyrerens anmodning i stedet kan træffe
afgørelse herom. ØL ophævede derfor skifterettens beslutning.
UfR 2008.654 HD: Gaver fra uskiftet bo resulterede i skævdeling på 10 mio. kr.
Dette medførte ikke omstødelse, da gaver ikke stod i misforhold til det samlede
bo.
Efter M's død i 1997 hensad H i uskiftet bo med to fællesbørn A og B. A afgik ved
døden i 1998 og efterlod sig to livsarvinger S. Fra 1997 og frem til sin død i 2003
gav H ved flere lejligheder gaver til A og B, og til de to livsarvinger, S, på en
sådan måde, at der samlet skete en skævdeling til fordel for B. S anlagde sag med
påstand om, at B skulle betale ca. 9,6 mio. kr. til fællesboet. S havde navnlig
gjort gældende, at gaverne til fordel for B stod i misforhold til det uskiftede
bos formue. Misforholdsvurderingen skulle efter deres synspunkt tage udgangspunkt
i det uskiftede bos formueforhold på tidspunktet for de omtvistede gaver. Det var
B's opfattelse, at gavernes værdi skulle holdes op mod boets værdi på tidspunktet
for fællesboets etablering - dvs. ved M's død i 1997. HR fastslog, at afgørelsen
af, om der skal ske omstødelse af en gave i medfør af
AL § 22, beror på en samlet bedømmelse af, om gaven stod i misforhold til
boets formue, og at der som udgangspunkt henses til gavens værdi og formuens størrelse
på det tidspunkt, hvor gaven blev givet. HR anførte, at H i 1997 gav det samme beløb
ca. 23 mio. kr. til både A og B. I 1999, efter A's død, modtog S (til deling) og
B gaver for henholdsvis 7 og 13 mio. kr. I 2003 modtog B gaver for 4 mio. kr. Gaverne
til B androg således i alt ca. 40 mio. kr., og gaverne til A og S ca. 30 mio. kr.
Under disse omstændigheder fastslog HR, at afgørelsen skulle træffes i lyset af
de samlede gavedispositioner og boets formue før gavedispositionerne. HR fastslog
herefter, at der var sket en skævdeling til fordel for det B på ca.10 mio. kr. Set
i lyset af, at der samlet var ydet gaver til livsarvingerne på ca. 70 mio. kr.,
stod skævdelingen ikke i misforhold til boets formue, der før gavedispositionerne
var på ikke under 84 mio. kr., og B blev frifundet.
UfR 2008.290 VLD: 11 års fængsel for drab på tidligere samlever. T frakendt
retten til engangsbeløb, kundekapital og ratepension samt ydelser og beløb iht.
gruppelivsforsikring, jf. analogien af AL § 36, stk. 1.
T havde d. 06.12.2006, mens hans tidligere samlever, F, lå på gulvet, holdt hende
for munden med den ene hånd og senere 2 gange med den anden hånd grebet fat om hendes
hals og klemt til. T havde desuden i tidsrummet mellem d. 06.01.2007 og d. 07.01.2007
været i besiddelse af og affyret et afkortet haglgevær. T havde d. 07.01.2007 skudt
og dræbt F. T havde boet sammen med F fra år 2000, indtil han blev anholdt d. 07.12.2006
for den vold, som han nu var dømt for. T blev fundet skyldig i overtrædelse af
STRFL § 237,
§ 245, stk. 1,
og
§ 291, stk. 1
og våbenlovens § 10, stk. 2, 1. led, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk.
1, nr. 1 og 2. øL udtalte, at udgangspunktet for strafudmåling ved drab af samleverske
er 10 år. T var endvidere bl.a. fundet skyldig i overtrædelse af
STRFL § 245, stk. 1, begået over for den samme person, som han var fundet
skyldig i senere at have dræbt, og i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, 1.
led. Herefter, og da drabet var begået meget kort tid efter, at T var blevet løsladt
efter varetægtsfængslingen i forlængelse af voldsforholdet, var der grundlag for
at fravige udgangspunktet. T blev idømt 11 års fængsel. Anklagemyndighedens påstand
om, at T blev frakendt retten til som begunstiget at oppebære engangsbeløb, kundekapital
og ratepension iht. en forsikring i PFA samt ydelser og beløb i henhold til gruppelivsforsikring
i Forenede Gruppeliv, blev taget til følge, jf. en analogi af
AL § 36, stk. 1. Haglgeværet blev konfiskeret i medfør af
STRFL 77 a.
UfR 2008.287 ØLK: Sag om overførsel af forældremyndighed kunne behandles i København,
selv om moderen var flyttet til Sverige med børnene.
I en sag mellem M og F om overførsel af FM indbragte statsforvaltningen d. 17.09.2007
sagen for Københavns Byret, som afviste sagen, idet byretten ikke var rette værneting,
jf.
RPL §
248, stk. 2, jf.
§ 448 f. ØL udtalte, at
forældremyndighedsloven § 32 a, der var gældende indtil d. 01.10.2007,
og
RPL §
448 f blev indsat ved lov nr. 434 af 08.05.2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Henset til forarbejderne til loven, og til at statsforvaltningen modtog M's begæring
om overførsel af forældremyndigheden d. 15.06.2007, og at H tog bopæl med børnene
i Sverige d. 17.08.2007, fandt ØL, at Københavns Byret kunne behandle sagen, jf.
RPL § 448
f.
UfR 2008.106 ØLK: E pålagt dagsbøder på 61.000 kr. samt taget i forvaring, hvis
hun ikke opfyldte editionskendelse.
Sagen er en fortsættelse af
UfR 2004.2857 ØLK,
UfR 2005.482 øLK og
UfR 2007.1464 ØLK: Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo.
M havde konto i schweizisk bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten
i Roskilde pålagde i medfør af
DSL
§ 92, stk. 2 H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde
M's engagement hos banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af
bestemmelserne i
DSL § 92, stk. 2,
jf.
RPL kapitel 28 eller
forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele pålæg i det
skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke kunnet tage
stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for meddelelse af
pålæg i medfør af
DSL § 92, stk. 2,
jf.
RPL kap. 28. H nægtede
dog at medvirke til at fremskaffe materialet, og blev i medfør af
RPL § 178, stk. 1, jf.
DSL § 92, stk. 2, jf.
RPL § 299, pålagt dagsbøder på 1.000 kr. der løb fra d. 01.04.2007
og foreløbig til d. 31.05.2007, såfremt H ikke senest 31.03.2007 opfyldte skifterettens
kendelse. Skifteretten pålagde nu H at betale tvangsbøder på i alt 61.000 kr., til
statskassen inden 14 dage, ligesom hun 14 dage efter endelig kendelse ville være
at tage i forvaring af politiet i 15 dage, såfremt hun ikke forinden havde opfyldt
skifterettens editionskendelse om materiale vedrørende afdøde M's konti i Schweiz.
ØL stadfæstede.
UfR 2008.17 VLK: Boudlæg til afdødes egen søn og ikke til samlevers søn.
M og K havde boet sammen i mange år, da K døde i 2004. M, der havde to sønner, hvoraf
den ene boede i USA, og den anden, S, på Sjælland, døde i 2007. S tog sig af rydningen
af K's lejlighed og af begravelsen. S anmodede om udlevering af boet som boudlæg,
jf.
DSL § 18, stk.
1 og
§ 19, stk.
1. K havde 4 børn, og en af disse, C, krævede boet udleveret. M efterlod
sig aktiver for 51.303 kr. Begravelsesudgifterne m.v. udgjorde 30.896,88 kr., således
at bobeholdningen udgjorde 20.406,12 kr. Randers skifteret lagde til grund, at C
og dennes familie også efter K's død jævnligt havde været i kontakt med M, at M
de sidste år af sit liv deltog i højtider hos C og dennes familie, og at C og dennes
familie tog sig af M i forbindelse med K's død i 2004 og i forbindelse med M's sygdom.
S havde været i jævnlig kontakt med M. Det måtte imidlertid lægges til grund, at
kontakten de senere år primært havde været telefonisk. Efter en samlet vurdering
fandt skifteretten herefter, at C var at anse som M 's nærmeste efterladte i relation
til
DSL § 19, stk.
1. Boet efter M skulle udleveres som boudlæg til C, jf.
DSL § 18, stk. 1, og
§ 19, stk. 1, mod at han betalte udgifterne ved begravelsen og boets
behandling. VL fandt, efter de oplysninger, der forelå om tilknytningen mellem M
og hans søn, S, ikke grundlag for at antage, at S ikke måtte anses for M's nærmeste
efterladte, jf.
DSL
§ 18, stk. 1, og
§ 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste
sagen med henblik på udlæg af dødsboet til S.
TFA 2009.29 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde anset dansk
skifteret for kompetent og havde anvendt dansk arveret.
M, som havde boet i Danmark siden 2003, døde i maj 2005 og efterlod sig en samlever
og to livsarvinger. Boet blev udleveret til testamentarisk udpeget bobestyrer. M
havde helårsbolig i England. I februar 2008 klagede livsarvingerne over bobestyreren.
Skifteretten i Holbæk fandt ikke, at det kunne kritiseres, at han havde betragtet
dansk skifteret som kompetent og havde lagt til grund, at lovvalget var dansk ret.
Indsigelserne herom burde være fremsat i 2005. Selv om det kunne bebrejdes bobestyreren,
at han først i 2007 blev klar over, at M havde angivet sig som »begrænset skattepligtig«
i Danmark, kunne dette ikke i sig selv føre til afsættelse, jf.
DSL § 41. ØL stadfæstede.
TFA 2008.587 VLK: Skifteretten havde i strid med DSL § 80 forhøjet boafgift
uden forudgående meddelelse til bobestyrer og arvinger.
Skifteretten i Esbjerg godkendte ved kendelse et tillæg til boopgørelse i et bobestyrerbo
samt et yderligere salær til bobestyrer på 5.000 kr. plus moms. I samme kendelse
forhøjede skifteretten boafgiften med 15% af 231.800 kr. eller 34.770 kr. med bemærkning
om, at bundfradraget fra førstafdøde var bortfaldet i medfør af
BAL § 8, stk. 3. Da skifteretten ikke havde fulgt fremgangsmåden i
DSL § 80 om at give meddelelse til bobestyrer om afgiftsberegningen
og først efter en klagefrist på 4 uger træffe afgørelse, betragtedes kæreskriftet
som en klage i medfør af
DSL § 80,
stk. 3, som skifteretten skulle tage stilling til. Herefter hjemvistes sagen
til skifteretten.
TFA 2008.578 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 100.000 kr. + moms til 50.000 kr.
+ moms.
H, der havde siddet i uskiftet bo siden 1958, døde i 2003. Arvingerne var to børn,
det genoptagne bo efter et tredje barn samt 3 børnebørn. Boet blev ifølge testamente
fra 1999 udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat A, der havde oprettet testamentet.
Bruttoaktiverne udgjorde godt 1,3 mio. kr., der primært bestod af et sommerhus.
Under bobehandlingen kom en af arvingerne under værgemål, og bobehandlingen blev
yderligere kompliceret af, at testationskompetencen var overskredet, og at A havde
overset, at arveloven fra 1926 skulle finde anvendelse. Bobestyreren opgjorde sit
salær til 100.000 kr. plus moms. Arvingerne klagede til Skifteretten i Sønderborg,
som nedsatte salæret til 50.000 kr. plus moms. VL stadfæstede efter en samlet vurdering
af boets beskaffenhed og de opgaver, som efter arveforholdene med rimelighed havde
skullet udføres.
TFA 2008.576 VLK: Bobestyrers afgørelser om hensættelse af midler til vedligeholdelse
af gravsted og om deling af bøger på bobestyrers kontor blev stadfæstet.
M's urne var i 2006 nedsat i det gravsted, hvor H's urne også var nedsat. Arvingen
A ville ud fra M's ønske have urnen flyttet til samleverens S's ejendom og protesterede
mod bobestyrer C's afgørelse om hensættelse af midler til påsætning af navn på gravstenen
samt beplantning og renholdelse mv. af gravstedet. A havde kendt M's ønsker siden
2006 uden at have anlagt sag om flytning af urnen. Herefter, og da C skulle fremme
boets behandling mest muligt, stadfæstede Skifteretten i Århus C's afgørelse, selv
om A nu havde rettet henvendelse til kirkegårdskontoret. C's beslutning om udskillelse
af M's bøger fra samleveren S's bøger og deling mellem A og arvingen B på C's kontor
blev også stadfæstet. B ville ikke medvirke til deling på S's bopæl, og der var
ikke oplysninger om, at S ikke ville medvirke. VL stadfæstede.
TFA 2008.560/1 ØLK: Bo skulle udleveres til bobestyrerbehandling, da usikkerhed
om arveforholdene, og da boet ikke var berigtiget 9 måneder efter dødsfaldet.
H døde d. 08.08.2007. Seks arvinger havde givet arveafkald, for at en syvende kunne
skifte privat som enearving. En arving tilbagekaldte afkaldet. Frederiksberg Skifteret
bestemte bobestyrerbehandling, henset til, at der forelå en mulig tvist om et arveafkald
og dermed, om vedkommende havde ret til arv, jf.
DSL § 36, stk. 5, samt til at boet ikke var berigtiget ni måneder efter
dødsfaldet,
DSL § 36, nr. 7.
ØL stadfæstede.
TFA 2008.531/1 ØLK: Fristforlængelse for indlevering af tillægsboopgørelse afslået.
H døde d. 11.08.2006, og boet blev udleveret til privat skifte i september 2006.
Skifteretten på Frederiksberg forlængede d. 30.11.2007 fristen for indgivelse af
tillægsboopgørelse til d. 01.06.2008, jf.
DSL § 31, stk. 2. Under hensyn til, at boets ejendom ikke var solgt, og
til tidspunktet for udlevering til privat skifte afslog skifteretten at forlænge
fristen. Hvis den ikke blev overholdt, ville boet blive udleveret til bobestyrerbehandling.
ØL stadfæstede.
TFA 2008.530 ØLK: Klage over, at salg af boets ejerlejlighed var trukket ud,
blev ikke taget til følge.
Arvingen A klagede over, at bebostyrer i åbningsstatus havde anslået et bobestyrersalær
på 60.000 kr., og over, at salget af en ejerlejlighed var trukket ud. Bobestyreren
havde indtil nu anvendt 18 timer, heraf 7 timer til møder med klageren m.v. Ejerlejligheden
havde været udbudt til salg for 1.965.000 kr., og der forelå et tilbud fra august
2007 på 1.845.000 kr. med overtagelse den 1. januar 2008. Bobestyreren havde fundet
dels, at det var for tidligt at give så stort et afslag, dels at den sene overtagelsesdag
var betænkelig. Skifteretten i Lyngby afviste klagerne, idet der særligt vedrørende
ejendomssalget henvistes til, at flertallet af arvingerne havde tiltrådt bobestyrerens
anbefaling. ØL stadfæstede.
TFA 2008.515 VLD: Afdødes særbørn havde ikke krav på yderligere arv.
M døde i 1999 og efterlod sig to børn og en samlever K, som skulle arve M ifølge
testamente. Ved K's død skulle M's to børn arv, hvad K havde arvet efter M. K døde
i 2004 og efterlod sig aktiver for ca. 16 mio kr. Bobestyrer opgjorde arven til
M's to børn til i alt ca. 3,5 mio. kr. Børnene påstod boet tilpligtet at anerkende,
at de skulle arve yderligere 5 mio. kr., da M havde haft konti i Schweiz. Horsens
Skifteret fandt det ikke dokumenteret, at børnene havde yderligere krav mod dødsboet.
VL stadfæstede.
TFA 2008.479/3 ØLK: Skifteretten fastsatte frist for arvinger til at anlægge
sag mod medarving.
Søn S havde to dage før moderens død hævet 250.000 kr på hendes konto i henhold
til en fuldmagt. Moderen havde over for banket bekræftet, at udbetalingen var i
orden. S oplyste, at pengene var afleveret til moderen på hospitalet. Skifteretten
i Odense fandt ikke anledning til at pålægge bobestyrer at omgøre beslutningen om
ikke at indgive politianmeldelse eller anlægge sag mod S. Skifteretten fastsatte
en frist efter
DSL
§ 109 for, at klagerne selv kunne anlægge retssag mod S. S havde givet personligt
arveafkald efter at han havde modtaget a conto arv i form af depositum på 8.500
kr og en bil til 2.000 kr. Bobestyreren havde med rette lagt arveafkaldet materielt
til grund, således at S, der havde givet arveafkald mod vederlag, måtte betragtes
som legatar, og hans livsarvinger som arvinger. ØL stadfæstede.
TFA 2008.459 ØLK: Begravelsesudgifter på ca. 59.000 kr. anset for rimelige.
Skifteretten i Nykøbing F fandt under revision af et bobestyrerbo, at begravelsesudgifter
på 58.952,13 kr. oversteg, hvad der var rimeligt, henset til at boet var insolvent.
Særligt sattes spørgsmålstegn ved en stenhuggerudgift på 9.515 + moms og en udgift
til gravstedsvedligeholdelse på 16.050 kr. ØL fandt ikke, at der var tilstrækkeligt
grundlag for ikke at medtage de nævnte udgifter som rimelige begravelsesudgifter.
TFA 2008.435/2 ØLK: Bobestyrers beslutninger om lodtrækning vedr. indbo blev
stadfæstet.
Bobestyrer havde besluttet, at kun de arvinger, der havde tilkendegivet ønske om
at udtage indboeffekter, skulle deltage i en lodtrækning om de ønskede effekter,
jf.
AL § 24 a. Indboet, der var uden
særlig værdi, bortset fra affektionsværdien, var af vurderingsmanden skønsmæssigt
fordelt i hensigtsmæssige »portioner« til fordeling ved lodtrækningen. Skifteretten
i Lyngby stadfæstede bobestyrerens beslutninger, idet samtlige arvingers mulighed
for at udtage effekter var tilgodeset. En opsplitning af to »effekter« skønnedes
uforholdsmæssigt omkostningskrævende. ØL stadfæstede.
TFA 2008.416 ØLK: Advokat, som havde konciperet afdødes codicil, hvis rækkevidde
nu skulle afklares, blev ikke bobestyrer.
M og H havde i 1990 oprettet testamente, som ifølge § 11 ikke kunne ændres af længstlevende,
bortset fra vedrørende enkelte indboeffekter. Ved en kodicil fra 1997 disponerede
H som længstlevende over »mit øvrige indbo« til fordel for en samlever og indsatte
advokat R som bobestyrer. Advokat R havde medvirket som anmelder og identitetsvidne.
To fællesbørn protesterede mod, at advokat R blev bobestyrer. Frederiksberg Skifteret
tog ikke protesten til følge. Under hensyn til, at rækkevidden af kodicillen skulle
afklares under bobehandlingen, fandt ØL, at afgørende grunde talte mod, at R blev
bobestyrer, jf.
DSL
§ 38, stk. 1, nr. 5.
TFA 2008.406/2 VLD: Vidnetestamente ikke gyldigt.
T havde i vidnetestamente fra 2001 bestemt, at hans datter B skulle arve mest muligt
og hans sønnedatter A skulle arve mindst muligt. T var død som 97-årig i 2003. Vidnerne
pensionist G og husmor I havde ved deres underskrift på testamentet bekræftet, at
de som testamentsvidner efter T's ønske samtidig havde overværet T's underskrift
af testamentet, og at T var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. A
anfægtede testamentets gyldighed. G var afgået ved døden, og I var ude af stand
til at afgive forklaring under sagen, men havde i sommeren 2005 i forbindelse med
en anden sag om gaver fra T til B forklaret, at B kom ud til hende i køkkenet med
et dokument og sagde, at det var et testamente. I læste det ikke, men skrev under
som en vennetjeneste. Hun mente, at hendes mand G også skrev under i køkkenet, og
at hun ikke så T skrive under. På baggrund af denne forklaring forelå der sådanne
særlige omstændigheder som nævnt i den dagældende
AL § 57, stk. 2, at gyldighedsbetingelserne i § 42 ikke alene ved vidnepåtegningerne
kunne anses for opfyldt. B havde ikke ved forklaringer afgivet af hende selv, ægtefælle,
søn og svigerinde løftet bevisbyrden efter
AL § 57, stk. 1, for, at testamentet var gyldigt oprettet. VL tog derfor
A's påstand om, at B skulle anerkende, at testamentet var ugyldigt, til følge.
TFA 2008.395 VLK: Ikke tilstrækkelig sikkert, at samlever var død.
M havde forladt sit hjem i deprimeret tilstand og var ikke vendt tilbage. Samleveren
K anmodede om dødsfaldskendelse. Hjørring Skifteret afviste begæringen, idet det
faktum, at M forlod hjemmet i deprimeret tilstand for 3 uger siden og ikke havde
givet livstegn fra sig siden, på trods af, at hans bil, hue og trøje er fundet på
- - -, ikke var tilstrækkeligt til, at det kunne anses for sikkert, at han var død,
jf.
DSL § 5. VL stadfæstede.
TFA 2008.337 VLK: Omvurdering af ejendom tilladt.
M døde i oktober 2004. Han ejede en ejendom i lige sameje med sin samlever K. Ejendommen
blev december 2004 vurderet til 950.000 kr. K udtrykte ønske om at overtage M's
halvpart, hvis det var økonomisk muligt for hende. Boets behandling var herefter
udsat på en civil sag mellem boets arvinger, D og K. Sagen blev forligt i april
2007, og D begærede nu ejendommen omvurderet. Skifteretten i Herning fandt, at der
ikke var sket udlodning af M's halvpart til K, og det var ikke godtgjort, at K havde
aftalt med dødsboet, at hun på et senere tidspunkt kunne overtage den i overensstemmelse
med vurderingen fra 2004. Da boets andel af ejendommens værdi efter vurderingen
udgjorde ca. halvdelen af boets aktiver, og da ejendommens handelsværdi måtte antages
at afvige væsentligt fra vurderingen fra 2004, tillod skifteretten omvurdering,
jf.
DSL § 94, nr. 3. VL stadfæstede.
TFA 2008.273 ØLK: Bobestyrers beslutning om salg af sommerhus for 10 mio kr.
stadfæstet.
Et dødsbo ejede et sommerhus med en unik beliggenhed. En mægler havde vurderet huset
til 6.975.000 kr., men havde indvilget i at udbyde det til 13,5 mio. kr. Der forelå
nu et købstilbud på 10 mio. kr. Skifteretten på Frederiksberg henviste til, at bobestyreren
havde ydet en professionel indsats for at opnå den maksimale pris og havde foretaget
tilstrækkelige salgsbestræbelser. Under de fire måneder, formidlingsaftalen havde
løbet, havde mægleren alene modtaget tilbuddet på de 10 mio. kr. Bobestyrerens beslutning
om at acceptere tilbuddet blev taget til følge. ØL fandt efter oplysningerne om
salgsbestræbelserne ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens afgørelse.
TFA 2008.256 ØLD: M's særbørn skulle arve deres legale arv, da skifte var begæret
af H som længstlevende.
M og H havde i januar 2005 oprettet et testamente, hvorefter deres særbørn kun skulle
have deres tvangsarv, hvis de ikke tiltrådte længstlevendes ønske om at kunne sidde
i uskiftet bo. Efter M's død i oktober 2005 anmodede H under et møde i skifteretten
i december 2005 om skifte, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. H havde
ikke før eller under mødet anmodet om udlevering til uskiftet bo eller anmodet M's
to særbørn om samtykke hertil. Under hensyn til, at H havde anmodet om skifte, fortolkede
Roskilde Ret testamentet således, at særbørnene skulle arve i henhold til loven.
ØL tiltrådte dette og tilføjede, at det forhold, at enken efterfølgende havde anmodet
om at få boet udleveret til uskiftet bo i medfør af
DSL § 65, ikke kunne føre til andet resultat, da skiftet var påbegyndt på
en begæring fra H, der havde aktualiseret særbørnenes ret til at arve i henhold
til testamentet.
TFA 2008.251 VLK: Boudlæg til afdødes samlever og ikke til afdødes barn.
Skifteretten i Aalborg havde udlagt boet efter 87-årig K som boudlæg til et af K's
børn. Afdødes samlever M anmodede om genoptagelse og oplyste, at de reelt havde
været samlevende i de sidste 12 år. K havde boet på 1. sal i en lejlighed i M's
ejendom, og M havde boet i en lejlighed nedenunder. Skifteretten tog ikke anmodningen
til følge. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ikke måtte anses for K's nærmeste
efterladte, jf.
DSL
§ 18, stk. 1 og
§ 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste
sagen med henblik på udlæg af boet til M.
TFA 2008.233/1 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var inhabil, da han havde repræsenteret
to af arvingerne.
M, der havde 3 børn, havde i vidnetestamente indsat advokat A som bobestyrer. Skifteretten
i Glostrup anså ham for inhabil, idet han under sagen havde repræsenteret to af
arvingerne, herunder under et møde i skifteretten. Den tredje arving skulle kun
have tvangsarven. Hendes værge havde anmodet om, at der blev udpeget en anden bobestyrer.
ØL stadfæstede.
TFA 2008.230/2 VLK: Bobestyrer i insolvent bo inhabil, da han havde medvirket
til gaveægtepagt, som evt. kunne omstødes.
M døde i februar 2007 og efterlod sig H samt 3 særbørn. Skifteretten i Sønderborg
afsagde kendelse om udlevering af boet til B som bobestyrer i overensstemmelse med
H's ønske. B, der havde været advokat for M og H i mange år, havde bl.a. medvirket
ved udarbejdelse af skøde vedrørende et sommerhus, ægtepagtstillæg, ægtepagt vedrørende
en gave på ca. 160.000 kr. fra M til H samt aftaler om særejets omfang. Særbørnene
protesterede mod udleveringen til B, men skifteretten fandt ikke, at B var inhabil
som følge af de nævnte forhold. l september 2007 overgik boet til insolvensbehandling,
og skifteretten bestemte, at B fortsat skulle være bobestyrer. VL ophævede afgørelsen,
da der nu kunne blive spørgsmål om omstødelse af gaven på ca. 160.000 kr., og der
derfor nu var tvivl om B's upartiskhed, jf.
DSL § 115, stk. 1. Sagen blev hjemvist til fortsat behandling og udpegning
af en ny bobestyrer.
TFA 2008.227 VLK: Bobestyrersalær på 2 mio. kr. godkendt.
Advokaterne A og B var indsat som bobestyrere i afdødes testamente. Boet var på
ca 180 mio. kr. Der var 4 livsarvinger. Bobestyrerne oplyste, at de havde anvendt
ca. 850 timer på boet, men der var ikke fremlagt en egentlig tidsregistrering. Bobestyrerne
beregnede sig et salær på 2 mio kr. Skifteretten i Århus fandt, at tidsforbruget
var for højt og fastsatte salæret til 1,5 mio. kr. plus moms. Under anken indhentede
udtalelse fra Advokatrådets Responsumudvalg, som ikke fandt grundlag for at kritisere
et salær på 2 mio kr. Efter indholdet af denne udtalelse fandt VL ikke grundlag
for at nedsætte salæret.
TFA 2008.166/2 VLK: Bobestyrerindsættelse opretholdt.
T, der havde datter som eneste arving, havde i februar 2007 i et notartestamente
bestemt, at hendes dødsbo skulle behandles med advokat B som bobestyrer. Skifteretten
i Aalborg fandt det ikke godtgjort, at T's forhold havde ændret sig fra, at hun
oprettede testamente og indtil dødsfaldet, og at der efter boets karakter ikke var
rimelig grund til at opretholde T's bestemmelse, og at der heller ikke længere var
grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling væsentlig betydning,
jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4.
VL stadfæstede.
TFA 2008.132 ØLD: Gave fra enke i uskiftet bo ikke omstødt, da modtager med
føje troede, at ejendommen var givers særeje.
90-årig H, der sad i uskiftet bo, havde i 2004 gaveoverdraget et ubehæftet sommerhus
til en værdi på 1.550.000 kr. til sin afdøde mands svenske nevø, D. Det var ubestridt,
at gaven stod i misforhold til det uskiftede bos formue. D troede, ligesom H's familie
og flere advokater, at H's formue i det væsentlige var arvet som særeje. D havde
derfor ikke pligt til yderligere undersøgelser. Betingelserne for omstødelse efter
AL § 22, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.
Det lagdes efter vidnernes forklaringer og lægelige oplysninger til grund, at H
på skødetidspunktet var i stand til at handle fornuftmæssigt og vidste, hvad hun
skrev under på. H var under pres fra familien, men tog ikke skridt til at få skødet
ejendommen tilbage, ligesom hun fortsatte med at komme i sommerhuset hos D og dennes
ægtefælle. Der var ikke grundlag for at antage, at H var udnyttet af D. Der var
ikke grundlag for tilsidesættelse efter
VML § 46 eller
AFTL §§ 31,
33 eller
36.
TFA 2008.73 VLK: Klager over bobestyrer afslag på arveudlæg kunne ikke afgøres
af skifteretten.
Klage fra en arving over bobestyrerens beslutning om at lade arvingerne overtage
aktiverne efter vurdering mod indbetaling af et vurderingsbeløbet til boet og om
ikke at sælge aktiverne till afdødes forældre, kunne ikke behandles som en klage
over bobestyreren, men skulle afgøres af skifteretten ved dom efter
DSL § 101, jf.
§ 89, stk. 1, nr.
1. VL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at anfægte bobestyrerens
beslutning om inden proklamafristens udløb at bortskaffe aktiverne, da der efter
dødsfaldet havde været indbrud i afdødes ejendom. VL traf ikke afgørelse om forhold,
der ikke havde været indbragt for skifteretten, jf.
DSL § 96, stk. 1.
TFA 2008.57 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 45.000 kr. + moms til 30.000 kr.
+ moms.
Et bobestyrerbo bestod af en ejendom, løn, aktier samt en forsikringsudbetaling,
og bruttoaktiverne udgjorde knap 1,5 mio. kr., Afdødes arvinger var to umyndige
børn, der under skiftet blev repræsenteret ved deres farfar som skifteværge. Bobestyrers
salærforslag lød på 45.000 kr. plus moms ud fra et registreret tidsforbrug på 17
advokattimer og 8 sekretærtimer. Skifteværgen godkendte boopgørelsen, men skifteretten
i Sønderborg fandt på baggrund af det oplyste om tidsforbruget i sagen, herunder
fordelingen mellem advokat- og sekretærtimer, boets beskaffenhed, at der kun var
to arvinger, og at bobestyrer har beregnet et sælgersalær på 8.000 kr. med tillæg
af moms, at salæret passende kan nedsættes til 30.000 kr. plus moms. VL stadfæstede.
TFA 2008.37 ØLD: Bestemmelse i samlevertestamente om samtidige dødsfald var
ikke gældende ved længstlevendes død.
M og K havde i notartestamente fra 1988 bestemt, at længstlevende skulle være universalarving.
Der var udførlige bestemmelser om retsstillingen, såfremt testatorerne skulle dø
samtidig, men intet om arvens fordeling ved længstlevendes død. Testamentet var
oprettet uden juridisk bistand. Boet var på ca. 900.000 kr. Retten i Nykøbing Falster
fandt, at boet efter M skulle tilfalde M's søster og ikke også 3 af K's slægtninge.
ØL tiltrådte efter bevisførelsen, herunder forklaringerne, at der ikke var tilstrækkeligt
sikkert grundlag for at fastslå, at testamentet skulle fortolkes, så bestemmelserne
om arvens fordeling i tilfælde af, at testatorerne døde »samtidig«, også gjaldt
ved arvens fordeling efter længstlevendes død. M's søster var herefter universalarving.
TFA 2008.23 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 127.000 kr. + moms til 60.000 kr.
+ moms.
I et bo med aktiver for ca 580.000 kr. og 6 arvinger, der havde 4 advokater, havde
bobestyrer beregnet sit salær til 127.049 kr. Skifteretten i Herning lagde til grund,
at der var tale om et bo med få aktiver af ukompliceret karakter, at sagsbehandlingen
vedrørende omstødelsessager og vederlagskrav ikke havde været korrekt, og at der
derfor som udgangspunkt skulle fastsættes salær svarende til en bobehandling uden
særlige problemer. Under hensyn til, at stridigheder mellem arvingerne havde medført
et forøget tidsforbrug, som ikke kunne tilregnes bobestyreren, fastsattes salæret
skønsmæssigt til 60.000 kr. + moms. Under kæren oplyste bobestyreren, at der havde
været et registreret tidsforbrug på 138 timer, men VL fandt ikke grundlag for at
forhøje salæret.
TFA 2008.13 ØLK: Bo udleveret M til uskiftet bo på grundlag af en generalfuldmagt.
H var død d. 02.04.2007. Datteren D begærede på vegne af M, der var 91 år, boet
udleveret til uskiftet bo. M og H havde d. 23.03.2007 giver datteren D generalfuldmagt.
Der var indledt sag om værgemål for M. Skifteretten i Odense nægtede at imødekomme
begæringen for tiden - henset til principperne i
AL § 11 sammenholdt med oplysningerne om M's aktuelle tilstand, hvor han
ikke kunne gennemføre en relevant samtale. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen
til skifteretten med henblik på udlevering af boet til uskiftet bo, allerede fordi
der var meddelt D generalfuldmagt, og da der ikke for landsretten var forelagt oplysninger,
der gav tilstrækkelig grund til at drage gyldigheden af denne i tvivl.
TfS 2008.925 BRD (SKM2008.513
BRD: Dødsbo skattefrit, da aktiver der var solgt, ikke skulle medregnes som
aktiv.
Vognmand B døde d. 02.09.2003. Nettoformuen på skæringsdagen i boopgørelsen d. 02.09.2004
var utvivlsomt under grænsebeløbet for skattefrihed på 1.708.800 kr. i 2004. Aktiverne
bestod - ud over en fast ejendom - bl.a. af kontanter modtaget som vederlag for
salg af en Scania Lastbil til 1.425.000 kr. Heraf var 551.840 kr. anvendt til indfrielse
af et billån, 285.000 kr. til betaling af moms vedr. lastbilen, og 194.728 kr. til
indfrielse af boliglån. Tvisten handlede om, hvor meget af provenuet ved salget
af driftsmidlet, der skulle indgå i aktivernes størrelse ved afgørelse af spørgsmålet,
om boet var skattefritaget eller ikke. LSR havde anset boet for ikke at være skattefritaget,
da kun den gæld, der vedrørte det solgte aktiv, kunne modregnes i aktiverne ved
vurderingen af, om boets aktiver på skæringsdagen i boopgørelsen oversteg beløbsgrænsen
for skattefrihed på 2.278.400 kr.. Aktiverne oversteg herefter grænsebeløbet. Boets
påstand var, at det alene var de aktiver, som boet havde til rest på skæringsdagen
i boopgørelsen, efter gældsposter var betalt, uanset om den betalte gæld ikke havde
sammenhæng med det solgte driftsmiddel, der var afgørende for, om boet var skattefritaget
eller ikke. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, og retten afgjorde sagen
til boets fordel.
TfS 2008.443 SR (SKM2007.856
SR): H, der sad i uskiftet bo, kunne skattefrit sælge parcelhus, som M havde
boet i.
M var død og H overvejede at sidde i uskiftet bo. M havde siden 1991 boet i et parcelhus,
som H ikke havde beboet. SR fandt, at ejendomsavancen ved H's salg af M's parcelhus
var skattefri i medfør af EABL § 8, jf. DBL § 59.
TfS 2008.195 SKAT (SKM2008.34
SKAT): Proklama obligatorisk ved ægtefælleudlæg og ved uskiftet bo.
Når dødsboer skal skiftes, har der hidtil kun været krav om, at der skulle udstedes
præklusivt proklama ved to former for skifte, nemlig privatskiftede boer og boer,
der skiftes ved bobestyrer. Lov nr. 2007-06-06 nr. 516 om ændring af blandt andet
dødsboskifteloven har tilføjet yderligere to former for skifte, hvor der også skal
udstedes præklusivt proklama, nemlig udlæg til efterlevende ægtefælle samt ved uskiftet
bo. RIM skal derfor anmelde krav ved de fire former for skifte indenfor fristen
på 8 uger, da kravet ellers fortabes. Ændringen skete d. 1. januar 2008.
e. Fuldmægtigen
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 3. udg., dec. 2008,
385 sider, Forlaget Thomson. 1. udgave af Karsten Liljegren er anmeldt af Jan Pedersen
i UfR 1999 B.553.
2. udg. er anmeldt af Sys Rovsing i
TFA 2007.85-86.
Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard Trabjerg: Arveloven af 2008
med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider, Forlaget Thomson
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i
TFA 2008.421-426: Pensionsarveret
- nogle bemærkninger om forsikringsaftalelovens
§ 104 (pensionsopsparingslovens § 4)
Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse i bankpension, 1. udg., dec. 2008,
152 sider, Forlaget Thomson (kan købes hos Karnov Group)
Jesper Møller Andersen og Jesper Rasmussen: Generationsskifte, 1. udg., nov.
2008, 160 sider, Forlaget Thomson (kan købes hos
Saxo)
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-4
Anne Louise Bormann og Finn Taksøe-Jensen i
TFA 2008.303-310: Reglerne om fælles testamenter efter den nye arvelov.
Claus Munk i
ADV nr. 6/2008 p. 50-51: Er samleverne blevet vildledt?
Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret,
6. udg., aug. 2008, 301 sider, Forlaget Thomson. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda
Nielsen i UfR 1996 B.425-426.
6. udg. er anmeldt af Svend Danielsen i
TFA 2008.427
Rasmus Kristian Feldthusen i
TFA 2008.205-214: Fælles og gensidige testamenter efter
den ny arvelov - med fokus på længstlevende testators testations- og rådighedsbeføjelser.
Christian Trolle Andersen og Johan Iversen Møller i Justitia
nr. 3/2008 p. 3-47: Bobestyrerbehandling af insolvente dødsboer
Svend Danielsen har i
TFA 2008.91 anmeldt Kirsten Reimers-Lund og Flemming
Sorth: Den nye arvelov. Hvad betyder den for dig?, 182 sider, marts 2008,
Magnus Informatik.
Svend Danielsen har i
TFA 2008.89-91 anmeldt Peter Lødrup: Arverett, 5. utgave, 421 sider,
2008, Gyldendal Akademisk, Oslo.
Svend Danielsen har i
TFA 2008.87-89 anmeldt Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., 384 sider,
2008, DJØF.
Julie Skat Rørdam i Danske revisorer nr. 2/2008 p. 4-5: Ny arvelov.
Om ændringerne vedrørende den legale arvedeling. Omtale af nye muligheder
for at disponere ved testamente, herunder forøgelsen af friarven, muligheden for
beløbsmæssigt at begrænse et barns arvelod, indbofordelingslister og tilbagekaldelse.
Omtale af forholdene for ugifte samlevende.
Hans Mosbæk i
ADV nr. 4/2008 p. 42-44: Borgere risikerer vildledning om nye arveregler.
Gør gældende at samleveren ved et udvidet samlevertestamente højest kan
få 3/4 og ikke 7/8 af boet.
Rasmus Kristian Feldthusen i
UfR 2008 B.183-185:
Mere om overgangsreglen i arvelovens § 103, stk. 4
- en replik til
UfR 2008 B.36-38.
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-2
Kirsten Reimers-Lund og Flemming Sorth: Den nye arvelov. Hvad betyder den for dig?,
182 sider, marts 2008, Magnus Informatik.
Peter Lødrup: Arverett, 5. utgave, 421 sider, 2008, Gyldendal Akademisk,
Oslo.
Torben Buur i TfS 2008.211: Hvornår er et dødsbo skattefrit
- praksisændring!
Anne Kristine Axelsson og Ib Hounsgaard Trabjerg i
JUR 2008.24-32: Ny arvelov og ændringer i reglerne om begunstigelsesindsættelser.
Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., 2008, 384 sider, DJØF.
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-1
Anne Louise Bormann og Ib Hounsgaard Trabjerg i
UfR 2008 B.36-38: Arvelovens § 83 - en beskyttelse af førstafdødes livsarvinger.
Advokat Jørgen U. Grønborg