Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

2. Nye afgørelser

3. Nye litteraturhenvisninger

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 11 af 06.01.2023.

Skatteminister Morten Bødskov har i et svar af 21.06.2021 på spørgsmål fra Carl Valentin (SF) om 30%-løsningen oplyst, at det er udmærket, at der er et incitament til at lade en del af arven gå til de velgørende organisationer. For nuværende er der derfor ikke planer om at ændre reglerne. Når det er sagt, så ses der løbende på området og vurderes, om der er behov for ændringer, hvis det udvikler sig i retning af et misbrug af reglerne. Hvad angår spørgsmålet om en afskaffelse af den nævnte mulighed vil en sådan indebære en ændring af boafgiftsloven, så afgiftsfritagne modtagere, som fx velgørende organisationer, ikke kan betale boafgiften og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger og legatarer. Det er imidlertid svært at se, at det kan ske uden at fjerne en del af incitamentet til at støtte de velgørende organisationer

Lov nr. 1589 af 27.12.2019 om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode) fra d. 01.01.2020.

  1. Lempelsen af bo- og gaveafgiften fra 15% til 5 % ved overdragelser af visse erhvervsvirksomheder rulles tilbage, således at afgiften på ny bliver 15%
     
  2. Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra tillægsboafgift ved afdødes barnløshed ved arv af erhvervsvirksomhed, når afdøde har deltaget aktivt i driften af virksomheden og arvingen opretholder ejerskabet i 3 år efter erhvervelsen
     
  3. Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra indkomstskat af gaver ved en gavegivers barnløshed ved gaveoverdragelse af erhvervsvirksomhed, når gavegiveren har deltaget aktivt i driften af virksomheden og gavemodtageren opretholder ejerskabet i 3 år efter erhvervelse
     
  4. Der indføres retskrav på henstand med betalingen i op til 30 år uden sikkerhedsstillelse, men kun når der er tale om en erhvervsvirksomhed (dog ikke pengetanksselskaber og udlejningsejendomme). Beløbet skal forrentet med en variabel standardrente efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Renten udgør i 2019 2,7% p.a. og renten er fradragsberettiget.
     
  5. Værdiansættelse af virksomheden vil fortsat skulle ske til handelsværdien. Det vil i langt de fleste tilfælde kunne ske ud fra de relativt simple og skematiske retningslinjer i de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer.

    Beregningsmodellerne i de to cirkulærer tager imidlertid udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater og vil derfor ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af eksempelvis en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver. Værdifastsættelsen vil i givet fald skulle ske ud fra de mere komplicerede metoder i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning, der svarer til dem, erhvervslivets rådgivere anvender, og som tilsvarende finder anvendelse i TP-sager og ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskab.
     
  6. De nye regler skal træde i kraft d. 01.01.2020
     
  7. Regeringen har d. 11.12.2019 nedsat en ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte - se kommissoriet her

Boafgiftsloven er ændret ved § 1 i lov nr. 683 af 08.06.2017 (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.) fra d. 01.07.2017.

Boafgiftsloven er ændret ved § 7 i lov nr. 688 af 08.06.2017 (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) fra d. 01.01.2018.

Boafgiftsloven er ændret ved § 14 i lov nr. 550 af 30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) fra d. 01.01.2018.

Boafgiftsloven er ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29.04.2015 (Skattelypakke om trusts). Har virkning for trusts og fonde, der stiftes eller hvor der foretages indskud den 1. juli 2015 eller senere.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 47 af 12.01.2015

Boafgiftsloven er ændret ved § 5 i lov nr. 1354 af 21.12.2012 (Ændring af fristerne for ændring af værdiansættelse af gaver i §§ 26 og 27). Gælder for gaver modtaget efter d. 31.12.2012.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 327 af 02.04.2012

Bekg. nr. 1300 af 15.12.2011 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift (fra d. 01.01.2012)

Boafgiftsloven: er ændret ved § 13 i lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009 og har virkning fra og med indkomståret 2010. Beløbsgrænser for bofradrag og gaveafgiftsfri beløb er anført i 2010-niveau.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1159 af 04.10.2007

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 971 af 22.09.2006

Boafgiftslovens § 42, stk. 2 er ændret ved § 60 i lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.

Boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt. er ændret fra d. 09.06.2006 ved § 2.1 i lov nr. 406 af 08.05.2006

Boafgiftslovens § 13 a, stk. 3 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.1 i lov nr. 1414 af 21.12.2005. Fra d. 01.01.2006 er passiveringsprocenten altid 20% af aktieindkomst.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1114 af 22.11.2005

Bekg. nr. 959 af 12.10.2005 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift (I kraft d. 01.11.2005)

Bekg. nr. 930 af 04.10.2005 om arveafgift. I kraft d. 01.11.2005.

Bekg. nr. 928 af 04.10.2005 om boafgifter og gaveafgift m.v. I kraft d. 01.11.2005.

BAL er ændret ved § 9 i lov nr. 428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) fra d. 01.11.2005

Passiveringsprocenterne i boafgiftslovens § 13 a, stk. 4 og § 13 a, stk. 5 er ændret ved § 4 i lov nr. 426 af 06.06.2005 fra og med indkomståret 2005.

Oversigt over beløbsgrænser i 1997-2006:

1997

1998

1999

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Bundfradrag ved boafgift 186.000 191.100 196.600 203.500 210.600 216.900 224.600 231.800 236.900 242.400
Bundfradrag ved gaveafgift 41.400 42.500 43.700 45.200 46.800 48.200 49.900 51.500 52.700 53.900
Bundfradrag ved gaveafgift svigerbørn. 14.500 14.900 15.300 15.800 16.400 16.900 17.500 18.000 18.400 18.800

Cirkulære nr. 111 af 24.11.2004 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund

BAL er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3 i lov nr. 458 af 09.06.2004 (Ændring af § 12, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 2, sidste pkt., og ophævelse § 31, stk. 3)

Bekg. nr. 934 af 23.11.2003 om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). (Med virkning for kalenderåret 2004 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift 231.800 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 51.500 kr. og det afgiftsfri beløb i § 22, stk. 2, 18.000 kr.)

Cirkulære nr. 129 af 10.11.2003 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2. Træder i kraft d. 01.01.2004.

TSS-cirkulære 2003-31 af 11.11.2003 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund. (listecirkulæret)

Bekg. nr. 845 af 11.10.2002 om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). (Med virkning for kalenderåret 2003 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift 224.600 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 49.900 kr. og det afgiftsfri beløb i § 22, stk. 2, 17.500 kr.)

Cirkulære nr. 98 af 04.10.2002 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund.

Bekg. nr. 897 af 10.10.2001 om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) (Med virkning for kalenderåret 2002 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift 216.900 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 48.200 kr. og det afgiftsfri beløb i § 22, stk. 2, 16.900 kr.)

Cirkulære nr. 162 af 15.09.2001 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund.

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 752 af 23.08.2001.

TfS 2001.458 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.04.2001 og kontantomregning af overdragelsessummer i 2. kvt. 2001. (effektiv rente 7,95%).

Ved § 4 i lov nr. 1279 af 20.12.2000 er der sket ændring af BAL § 13 a, stk. 4, 3. pkt. og § 13 a, stk. 5 om passiveringsprocenter.

Bekendtgørelse nr. 996 af 08.11.2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. (Gælder fra d. 31.12.2000)

Bekg. nr. 938 af 10.10.2000 om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver. (Med virkning for kalenderåret 2001 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift 210.600 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 46.800 kr. og det afgiftsfri beløb i § 22, stk. 2, 16.400 kr.)

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 843 af 04.09.2000.

Beløbsgrænserne for 2001 foreligger nu.

Cirk. nr. 140 af 07.08.2000 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund.

TfS 2000.601 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.2000 og kontantomregning af overdragelsessummer i 3. kvt. 2000.

Cirkulære nr. 83 af 09.06.2000 om ophævelse af cirkulære nr. 64 af 21.05.1984 om beskatning af renter af forsikringsbeløb, der er omfattet af arveafgiftslovens § 5 a). Ophævet med virkning for dødsfald efter d.. 14..05.2000. Renterne var tidligere indkomstskattepligtige, men er nu omfattet af 40%-afgiften efter PBL's regler, jf. TfS 2000.521 DEP og FM 2000.86.

Cirk. nr. 39 af 21.03.2000 om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.).

NB: Ophævelsen pr. 31.03.2000 af 15% reglen gælder handler mellem interesseforbundne parter, f. eks. hovedaktionærer og selskabet, men ikke for overdragelser mellem personer omfattet af gaveafgiftsreglerne

Ligningsrådet har på et møde d. 22.02.2000 besluttet at ophæve 15%-reglen ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. Ophævelsen gælder for overdragelser d. 01.04.2000 eller senere. Parterne kan herefter anvende den nyeste ejendomsvurdering som udtryk for handelsværdien, jf. TfS 2000.218 og Ole Bjørn i SR-Skat 2/2000 p. 93-95: Ejendomsoverdragelser mellem interesseforbundne parter.

Ved § 37 i lov nr. 165 af 15.03.2000 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven) er BAL § 38 ændret, idet henvisningen to steder til kildeskattelovens § 63, stk. 3 er ændret til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Træder i kraft d. 01.01.2000.

Ved § 2 i lov nr. 105 af 14.02.2000 (lovforslag L 154 af 16.12.1999) er der indsat følgende tilføjelse til BAL § 5, stk. 4, 1. pkt. fra d. 01.01.2000:

Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.

Den nye regel har virkning på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Cirk. nr. 14 af 27.01.2000 om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven. (Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud)

Bekg. nr. 1047 af 16.12.1999 om boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 01.01.2000)

Ved § 2 i lov nr. 958 af 20.12.1999 er BAL § 13 a, stk. 2, 1. pkt. ophævet og erstattet af følgende:

»Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.«

Den nye regel gælder når dødsfaldet er sket eller skiftebegæring indgivet d. 01.01.2000 eller senere.

I § 5 i lov nr. 956 af 20.12.1999 er der med virkning fra d. 01.01.2002 indført en variabel morarente BAL § 38:

"I § 38 ændres to steder »en rente på 0,6 pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.

KSL § 63, stok 3 er sålydende:

Stk. 3. Der fastsættes en basisrente for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24 og afrundet til 1 decimal

Se i øvrigt L 123 af 03.12.1999 - forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Variabel forrentning ved ikke rettidig betaling og ansættelsesændringer, rente ved indbetaling af foreløbig skat efter indkomstårets udløb samt ændring af procenttillæg og procentgodtgørelse for personer og selskaber m.v.)

Ved § 1 i lov nr. 946 af 20.12.1999 er der med virkning fra d. 01.01.2000 indsat sålydende bestemmelse i BAL § 3, stk. 3:

»Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget fra boafgiftspligten, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.«

Boafgiftsloven, jf. lovbekg. nr. 662 af 12.08.1999.

Cirkulære nr. 126 af 28.07.1999 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund.

TfS 1999.592 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.1999 og kontantomregning af overdragelsessummer i 3. kvt. 1999.

Cirkulære nr. 77 af 07.06.1999 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2. (Gældende fra d. 01.07.1999)

Ved § 4 og 5 i lov nr. 386 af 02.06.1999 er med virkning fra d. 01.07.1999 sket ændringer i bl. a. BAL § 24 om gaveafgift af gave med forbehold af rentenydelse. Se også lovforslag L 212 af 25.03.1999 om ændring af boafgiftsloven (løbende ydelser).

Ved § 4 i lov nr. 383 af 02.06.1999 er der sket ændring af BAL § 29 med virkning fra d. 01.01.2000. Der kan ske modregning af tinglysningsafgiften på 0,6% i gaveafgiften.

TfS 1999.327 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.04.1999 og kontantomregning af overdragelsessummer i 2. kvt. 1999.

Lov nr. 166 af 24.03.1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Indeholder forskellige ændringer af boafgiftsloven, som træder i kraft d. 01.01.2000) Kommenteret i SO 1999.98-102: Objektivisering af dispensationsbestemmelser og kompetenceflytning fra Ligningsrådet.

Lov nr. 143 af 17.03.1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, (fra 01.01.1999), begunstigelse af samlevere (fra 01.07.1999), forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.)

TfS 1999.120 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.01.1999 og kontantomregning af overdragelsessummer i 1. kvt. 1999.

TfS 1998.763 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.10.1998 og kontantomregning af overdragelsessummer i 4. kvt. 1998.

Cirk. nr. 139 af 27.07.1998 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund.

TfS 1998.514 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.1998 og kontantomregning af overdragelsessummer i 3. kvt. 1998.

Bekg. nr. 465 af 26.06.1998 boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 02.07.1998). Den eneste ændring er, at morarenten fra d. 01.07.1998 er nedsat til 0,6% pr. måned, hvilket skatteministeriet havde overset i bekg. nr. 338 af 11.06.1998.

Bekg. nr. 338 af 11.06.1998 boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 01.07.1998)

Cirk. nr. 28 af 20.02.1998 om etablering af liste over godkendte almenvelgørende eller på anden vis måde almennyttige institutioner m.v. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Skatteministeriet har ved bekg. nr. 788 af 20.10.1997 fastsat bundfradraget for boafgift for 1998 til 191.100. Det afgiftsfri gavebeløb udgør i 1998 42.500 kr., dog kun 14.900 kr. for gaver til svigerbørn.

2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter og SKM

e. Fuldmægtigen

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

SKM2015.573 HD, UfR 2014.3242 VLK (TFA 2014.456/1 VLK): Passivpost efter BAL 13 a i længstlevendes bodel kunne ikke fratrækkes i den afgiftspligtige bobeholdning.

M døde i 2012. Han efterlod sig H og 4 børn. M og H havde almindeligt formuefællesskab, og fællesboet blev opgjort til ca. 600 mio. kr. Det største aktiv i boet var anparter i V ApS, der tilhørte H's bodel og skulle udtages af hende. Der var til anparterne knyttet et latent skattekrav på 113.387.426 kr., hvorfor der i boopgørelsen skulle beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret, jf. BAL § 13 a, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt. SKAT gjorde gældende, at passivposten vedrørende længstlevendes aktiver skulle modregnes i den samlede fællesformue. Boet efter A gjorde gældende, at passivposten skulle fratrækkes i den afgiftspligtige bobeholdning. Skifteretten i Randers gav boet medhold. VL anførte, at det følger af ordlyden af BAL § 13 a, stk. 1, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, at passivposten skal fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse af sit krav mod boet, men at passivposten ikke skal fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning, idet der i bestemmelsens 3. pkt. alene er henvist til 1. pkt. og ikke til 2. pkt. HR udtalte, at der efter BAL § 13 a, stk. 1 skal beregnes en passivpost til udligning af et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, hvis den længstlevende ægtefælle indtræder i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til et aktiv, hvortil der er knyttet et sådant skattetilsvar. Det gælder, uanset om aktivet tilhørte den afdøde (1. punktum) eller den længstlevende ægtefælle (3. punktum). Efter BAL § 13 a, stk. 1, 2. pkt., skal passivposten fratrækkes "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning". Videre udtalte HR, at efter forarbejderne til § 13 a, stk. 1, 3. punktum, skal passivposten vedrørende aktiver, der tilhører den længstlevende før, under og efter skiftet, fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse af sit krav mod boet. Der er hverken efter ordlyden af BAL § 13 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller forarbejderne hertil grundlag for at antage, at der er tilsigtet en anden beregningsmåde for aktiver, der tilhørte afdøde. Ved at fratrække passivposten ved opgørelsen af fællesboet som anført, indgår passivposten "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning", idet en større del af boet derved overgår til den efterlevende ægtefælle, og dermed bliver den samlede boafgift alt andet lige mindre, idet ægtefællen, som er afgiftsfri, arver en større del. Endelig udtalte HR, at den beregningsmetode, som dødsboet påberåbte sig, ikke var i overensstemmelse med BAL § 13 a, stk. 1, 1. pkt., idet passivposten skal tjene til "udligning af skattetilsvaret" ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for de boafgift, der skal betales. Når afdødes fire børn ikke fik udlagt aktiver med et latent skattekrav, var der ikke i forhold til dem noget skattetilsvar at udligne. HR stadfæstede derefter VL's kendelse.

UfR 2012.2451 VLK (TFA 2012.400/1 VLK): Passivpost efter BAL 13 a kunne fratrækkes i den afgiftspligtige bobeholdning (ikke længere gældende ret).

Efter M's død fik H boets landsbrugsejendom mv. udlagt, og der blev i den forbindelse beregnet en passivpost efter BAL § 13 a på 1.438.361 kr. I boopgørelsen var denne passivpost fratrukket i den del af boets beholdning, der skulle svares boafgift af. Passivposten var således fratrukket, efter at der var sket fradrag af boslod og arvelod til H, og boafgiften blev herved på 121.033,92 kr. Skat gjorde gældende, at passivposten skulle fratrækkes, før H's boslod og arvelod var fratrukket beholdningen. Ved denne opgørelse blev boafgiften på 282.849,54 kr. Skifteretten i Horsens gav SKAT medhold. VL anførte, at passivposten efter BAL § 13 a, stk. 1, 2. pkt., skal fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. Efter ordlyden er det mest nærliggende at forstå bestemmelsen således, at passivposten skal fratrækkes, efter at der er sket fradrag af den efterlevende ægtefælles boslod og arvelod, idet hverken boslodden eller arvelodden er afgiftspligtig. Denne forståelse af bestemmelsen stemmer med den formular til brug for boopgørelser, der findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside, og må således antages at blive lagt til grund i praksis ved landets skifteretter. VL tog herefter påstanden om, at boafgiften skulle beregnes i overensstemmelse med boopgørelsen, til følge.

UfR 2009.639 HD (SKM2009.27 HD, TfS 2007. 423 ØLD og SKM2007.116 ØLD): Brugsnydelsesret var fritaget fra gaveafgift.

S havde solgt en fast ejendom for ca. 1.222.000 kr. til sin søn, som samtidig havde udlejet den til hende for 1 krone årligt. ØL fandt, at sønnen på tidspunktet for ejendomsoverdragelsen indrømmede S en gave i form af en brugsnydelsesret, der i medfør af bestemmelsen i BAL § 24, stk. 1 var fritaget for gaveafgift, og for hvilken modtageren af brugsnydelsesretten i medfør af SL § 4 c skulle betale indkomstskat af 98.000 kr. årligt. HR stadfæstede, idet der var tale om en uopsigelig ret til fribolig - og ikke blot en ret til fribolig indtil videre. Komm. af Jan Pedersen i R&R nr. 2/2009 SM 46-49.

UfR 2008.1318 ØLK: Testamentsbestemt kompensationsydelse skulle medregnes i den afgiftspligtige arvebeholdning.

Boet efter A blev udleveret til advokat Jan Martens, J, som bobestyrer. A havde i et testamente bestemt, at hans samlever, S, forlods ved hans død skulle have en kompensationsydelse på 1,5 mio. kr. af det samlede bo, som udgjorde ca. 58,5 mio. kr. J fratrak herefter kompensationsydelsen, så det afgiftspligtige beløb var ca. 57 mio. kr. ØL fandt det ikke godtgjort, at S gennem deltagelse i parternes fælles udgifter eller på anden måde i så væsentlig grad havde bidraget til, at afdøde havde kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, at der var grundlag for at tilkende hende et kompensationsbeløb. Derfor skulle der ske afgiftsberegning af det fulde beløb.

UfR 2007.2301 øLK: H's stedbørn var ikke M's stedbørn.

M, som ved H's død havde overtaget boet efter H til privat skifte, afgik i 2004 ved døden. M og H havde ingen fælles livsarvinger og havde i 2000 oprettet et gensidigt testamente, hvoraf det fremgik, at såfremt M blev længstlevende, skulle M's datter alene have sin tvangsarv, mens den resterende arv skulle fordeles lige mellem H's fraskilte ægtefælles tre børn. Bobestyreren klagede i forbindelse med beregningen af boafgift over, at der var beregnet tillægsboafgift af den arv, som tilfaldt H's første ægtefælles to børn. Bobestyreren gjorde i forbindelse hermed gældende, at de havde stedbørnsstatus. Lyngby Skifteret anførte bl.a., at A og B var børn af H's første ægtefælle, og de at således havde stedbørnsstatus i forhold til H. Skifteretten fandt ikke, at der var holdepunkter for at antage, at denne stedbørnsstatus kunne udstrækkes til også at gælde i forhold til M. I boet efter M skulle der således betales en tillægsboafgift på 25 % af 2.045.577,04 kr., svarende til 511.394,26 kr. jf. BAL § 1, stk. 2, litra a. ØL stadfæstede.

UfR 2007.96 VLK: Indlevering af underskrevet boopgørelse kunne ikke træde i stedet for meddelelse af arveafkald til skifteretten.

M og H havde i et gensidigt testamente fra 1985 bestemt, at H, hvis M døde først, forlods skulle arve halvdelen af M's bo, således at M's særbørn, A og B, alene skulle have udbetalt deres tvangsarv. Ved H's død skulle M's særbørn arve et beløb svarende til H's bruttoarv efter M. M døde i juni 2005, og boet efter ham overtaget til privat skifte af H, A og B. Boopgørelsen blev modtaget i skifteretten d. 03.07.2006. Det fremgik af boopgørelsen, at H ud over sin boslod skulle arve 1/3 og A og B hver 1/3. Advokat C sendte d. 17.07.2006 skifteretten erklæringer fra A og B, der havde underskrevet et brev af 12.06.2006 fra C, hvorefter H ville, at de allerede nu skulle modtage en del af det, de ellers først skulle have ved H's død. Skifteretten i Haderslev beregnede boafgift efter den faktiske fordeling i boopgørelsen og tilkendegav, at skifteretten ville indberette til Skat, at der syntes at være ydet en gaveafgiftspligtig gave fra H til A og B af forskud på disses arv efter H, jf. BAL § 23, stk. 3, idet skifteretten ikke senest samtidig med boopgørelsen havde modtaget H's afkald på en del af sin arv. VL tiltrådte, at arveafkaldet ikke kunne få afgiftsmæssig virkning, da H ikke inden d. 03.07.2006 havde meddelt skifteretten, at hun gav arveafkald til fordel for A og B, jf. BAL § 5, stk. 4, og indleveringen af den underskrevne boopgørelse ikke kunne træde i stedet for meddelelse af arveafkaldet til skifteretten.

UfR 2006.748 ØLK: Nedskrivninger på gældsbreve skulle anerkendes som livsgaver.

D havde d. 01.04.2003 udlånt 670.000 kr. til hvert af sine 3 børn, og der blev udstedt 3 gældsbreve til D på beløbene. Arvingen A, der d. 19.03.2003 havde fået generalfuldmagt af D, havde d. 01.01.2004 nedskrevet gældsbrevene med hver 51.500 kr. D døde d. 31.03.2004. Skifteretten i Ballerup forhøjede bobeholdningen med de nedskrevne beløb i forbindelse med beregning af boafgift, og begrundede dette med, at konstruktionen alene var lavet for at spare boafgift. ØL fandt, at A's nedskrivning af hver af arvingernes gældsbreve d. 01.01.2004 lå inden for bemyndigelsen ifølge generalfuldmagten. Nedskrivningen var foretaget med lige store beløb for hver arving og var ikke foretaget kort før D's død. I hvert fald under disse omstændigheder fandtes dispositionen ikke at have en sådan usædvanlig karakter, at der var grundlag for at se bort fra den ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning og beregningen af boafgiften.

UfR 2005.1421 ØLK (TfS 2005.324 ØLK): Stedbarnsforhold ikke dokumenteret ved erklæringer.

M var død i 1980, og H havde overtaget M's bo som eneste arving, idet der ikke var livsarvinger efter M. H døde i 2004. I forbindelse med beregningen af boafgift i boet efter H fremlagde den eneste arving, A, der var testamentsarving, nogle erklæringer fra H, hvorefter A var datter af M og dermed stedbarn til H. Også A afgav erklæring om slægtskabet til M. Såvel skifteretten i Odense som landsretten fandt, at A's slægtskab med M ikke kunne statueres ved de afgivne erklæringer. A skulle derfor betale tillægsboafgift med 58.135,30 kr.

UfR 2004.2005 ØLK (TfS 2004.450 ØLK): Der skulle beregnes bo- og tillægsboafgift af dødslejegaver.

H, der var indlagt på Kalundborg Hospital med kræft, havde dagen før sin død d. 29.06.2002 givet i alt 419.400 kr. i gaver til børn, svigerbørn og børnebørn. Skifteretten i København og ØL fandt, at gaverne var givet med henblik på at omgå boafgiftspligten, idet gavegiveren måtte have anset sin død for nært forestående, da gaverne blev givet. Ved beregning af boafgiften skulle arvebeholdningen tillægges et beløb på 419.400 kr.

UfR 2004.1974 VLK: Ikke dokumenteret, at rentefrit familielån ved nedbragt ved årlige gældseftergivelser.

A havde i 1999 udlånt 305.000 kr. til hvert af sine 3 børn, som havde underskrevet rente- og afdragsfrie gældsbreve til A. Arvingerne påstod, at de 3 gældsbreve ved A's død i 2003 var nedbragt til i alt 164.400 kr. Skifteretten i Århus lagde til grund , at restgælden på de 3 gældsbreve ved A's død udgjorde 768.000 kr., idet A ikke ved påtegning på gældsbrevene eller på anden måde havde kvitteret for afdrag, der heller ikke havde fundet udmøntning i en dokumenterbar bankoverførsel. VL stadfæstede.

UfR 2004.1973 VLK: Salgsudgifter på nevøs ejendom godkendt som boudgift.

I et bobestyrerbo var en ejendom, som det ikke havde været mulig at sælge i boperioden, solgt til afdødes nevø L, som betingede sig at boet ville afholde udgifterne ved salget af hans ejendom. Skifteretten i Esbjerg kunne ikke godkende disse handelsomkostninger på 56.572 kr., da de ikke vedrørte boets ejendom. VL fandt, at der var tale om boudgifter, som kunne fratrækkes ved opgørelsen af boets formue, jf. BAL § 13.

UfR 2004.1693 ØLK (TfS 2004.680 ØLK): Klagefrist løb uanset advokatkontors ferielukning.

Skifteretten på Frederiksberg havde d. 29.12.2003 afsendt korrigeret boafgiftsberegning til advokat B i Lyngby, hvis kontor havde ferielukket til mandag d. 05.01.2004. Antaget at skifterettens afgørelse kom frem til advokatens kontor senest fredag d. 02.01.2004. Uanset advokatkontorets ferielukning måtte klagefristen på 4 uger, jf. BAL § 35, stk. 1, jf. DSL § 80, stk. 3 anses for udløbet senest fredag d. 30.01.2004, hvorfor klage modtaget d. 02.02.2004 ikke var rettidig. Afgiftsberegningen var herefter endelig.

UfR 2004.888 VLD: Der skulle betales morarenter, da boopgørelse var indleveret for sent.

A var død d. 05.04.2002. Boet blev behandlet som privat skifte og skæringsdagen var d. 05.04.2003. Boopgørelse blev afsendt til skifteretten i Struer fredag d. 04.07.2003 og modtaget d. 07.07.2003. Der var i forarbejderne til dødsboskifteloven og boafgiftsloven ikke grundlag for at forstå fristen således, at det var tilstrækkeligt, at boopgørelsen inden fristens udløb er indleveret til almindelig postbefordring. Der var endvidere ikke holdepunkter for at forlænge fristen til den følgende hverdag, såfremt fristen udløber en lørdag eller en helligdag. Da boopgørelsen således var modtaget i skifteretten efter fristens udløb, var boopgørelsen indsendt for sent. Skifteretten havde derfor været berettiget til at opkræve morarenter efter BAL § 38, stk. 1.

UfR 2004.648 VLK: Afkald på falden arv anset for at være betinget.

A døde i juni 2002 og hans legale arvinger var 2 søstre og 3 søskendebørn. Den ene søster og de 3 søskendebørn gav i august 2002 arveafkald uden vederlag. Den anden søster S oprettede i september 2002 et uigenkaldeligt testamente, hvorefter alt hvad hun efterlod sig, skulle tilfalde hendes legale arvinger. A og S havde haft samme folkeregisteradresse siden 1972, således at S ikke skulle betale tillægsboafgift. Skifteretten i Aalborg fandt, at der var en sådan sammenhæng mellem afkaldet på arv og oprettelsen af det uigenkaldelige testamente, at afkaldene måtte anses som betingede, jf. BAL § 5, stk. 2, 2. pkt. Arvingerne havde opnået en arveretlig status, som de ikke havde før oprettelsen af det uigenkaldelige testamente. Der skulle derfor betales tillægsboafgift på 40.223 kr. VL stadfæstede.

UfR 2004.204 VLK (FM 2003.273 VLK): Arveafkald mod vederlag skulle respekteres ved boafgiftsberegningen.

Hjørring Skifteret havde i forbindelse med skifte af et uskiftet bo bestemt, at et barn B's afkald på 72.000 kr af arven mod vederlag ikke skulle fratrækkes den afgiftspligtige bobeholdning. VL lagde til grund, at B forud for udleveringen af boet til privat skifte havde givet afkald på arv med 72.000 kr. mod vederlag. Vederlag for afkald på forventet arv skulle i henhold til BAL § 23, stk. 3, behandles som gave. Formålet med arveafkald var at ændre fordelingen af arveladers formue i forhold til, hvad de legale regler ville føre til. Det havde med arveafkaldet været meningen, at H skulle modtage 72.000 kr. af den arv, der efter de legale regler ville tilfalde B. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte parternes aftale, og beløbet - 72.000 kr. - skulle herefter fratrækkes i den afgiftspligtige bobeholdning inden beregning af boafgift.

UfR 2003.2569 VLK (FM 2003.273 VLK): Der kunne gives arveafkald efter at længstlevende havde giftet sig igen uden at skifte.

H, der siden 1981 havde siddet i uskiftet bo med fællesbarnet B, indgik d. 29.04.2003 nyt ægteskab (nødvielse) uden at skifte. H begærede skifte af det uskiftede bo d. 01.05.2003 og vedlagde skriftligt arveafkald fra B. Skifteretten i Esbjerg fandt, at der skulle betales boafgift efter BAL § 8, stk. 3. VL fandt, at der også i boer, hvor boafgiftens indtræden er forårsaget af den efterlevende ægtefælles indgåelse af nyt ægteskab, måtte være mulighed for efter princippet i BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. at give arveafkald senest samtidig med anmeldelsen om det afgiftspligtige beløb til skifteretten i medfør af BAL § 10, stk. 6. Da H efter arveafkaldet var den eneste arving, og ægtefællen i medfør af BAL § 3, stk. 1, nr. 1 var undtaget fra afgiftspligten, blev skifterettens afgiftsberegning ophævet.

UfR 2003.190 VLK: Vedligeholdelsesudgifter på 1.504.954 kr. på boets ejendom kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

Privatskiftet dødsbo havde i boperioden 12.03.2001-01.03.2002 anvendt 2.504.954 kr. på istandsættelse af boets udlejningsejendom med 3 lejligheder på Frederiksberg. Ejendommen havde ifølge sagkyndig vurdering en værdi på 2,8 mio kr. før istandsættelsen og 3,8 mio kr. efter istandsættelsen. Ejendommen blev udlagt til de 3 arvinger for 3.832.292 kr. Boet fik af skattevæsenet godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 1.504.954 kr. Skifteretten i Rødding fandt at udgifterne til istandsættelse ikke kunne betragtes som udgifter ved boets behandling og derfor ikke kunne fradrages før beregning af boafgift, jf. BAL § 13, stk. 1. Dog kunne der fradrages 1 mio kr. af udgiften, der modsvaredes af en dokumenteret værdistigning, der indgår som aktiv i boopgørelsen. VL stadfæstede.

UfR 2002.1887 VLK (FM 2002.80 VLK (nr. 6)): Fraskilt H skulle betale fuld boafgift af forsikringssum, selv om der havde været formuefællesskab i ægteskabet.

M havde som led i bodelingen indsat H som uigenkaldeligt begunstiget i to livsforsikringer. Der var ikke betalt præmier på forsikringerne under det kortvarige ægteskab på 5½ måned. Efter M's død gjorde H gældende, at hun kun skulle betale boafgift af halvdelen af forsikringssummen, da der havde været formuefællesskab i ægteskabet. Skifteretten i Esbjerg fandt, at H skulle betale boafgift af hele forsikringssummen. Allerede fordi der ikke var betalt forsikringspræmier under ægteskabet, kunne H uanset formueordningen og bodelingen ikke opnå afgiftsfritagelse efter BAL § 3, stk. 1, og da H ikke i øvrigt havde betalt præmierne, tiltrådte landsretten, at H skulle betale 15% i boafgift af hele forsikringsbeløbet for de to forsikringer.

UfR 2002.888 ØLK (TfS 2002.447 ØLK og SKM2002.653): Samlever skulle betale tillægsboafgift, da samlivet havde været afbrudt.

K var død d. 13.06.2001. M var begunstiget på gruppelivsforsikring. M havde ifølge Det Centrale Personregister haft fælles bopæl med K siden den 10.03.1997, bortset fra perioden fra den 01.04.1999 til den 09.08 1999. Årsagen til fraflytningen i 1999 var problemer med K's søn. Ifølge M var de stadig mand og kone, dog med den forskel at M havde en anden adresse. Da sønnen fik egen lejlighed, flyttede M tilbage til K. Da M og K ikke havde haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, var betingelserne for M's fritagelse for betaling af tillægsboafgift efter BAL § 1, stk. 2, litra d), ikke opfyldt.

UfR 1999.963/2 HKK (TfS 1999.290 HKK, FM 1999.81 HKK, UfR 1998.1198 VLK, TfS 1998.767 VLK, TFA 1998.310 og FM 1998.118): Bortadopteret barn blev anset som afkom og skulle derfor ikke betale tillægsboafgift, selv om der ikke var legal arveret.

Søn født i 1971 var i 1992 blevet bortadopteret til sine plejeforældre. Han havde fortsat kontakt til sin biologiske moder, som indsatte sønnen som sin universalarving. Moderen døde i december 1996. Skifteretten i Århus og VL antog, at sønnen skulle betale tillægsboafgift på 91.621,72 kr., da han ikke havde legal arveret efter sin biologiske moder og derfor ikke fandtes omfattet af ordet afkom i BAL § 1, stk. 2 a. Højesteret fandt, at denne fortolkning ikke havde støtte i lovens ordlyd. I bemærkninger til BAL § 1 udtaltes, at den personkreds, der alene pålægges boafgift på 15%, svarer til den personkreds, der efter AAL var omfattet af afgiftsklasse A. På denne baggrund fandtes de af landsretten citerede bemærkninger ikke at udgøre fornødent grundlag for gennemførelse af en væsentlig ændring af retstilstanden i tilfælde, hvor et bortadopteret barn arver en af sine biologiske forældre m.v. BAL § 1, stk. 2, litra a måtte forstås således, at disse tilfælde er omfattet af bestemmelsen, selv om den bortadopterede ikke har legal arveret efter afdøde.

UfR 1999.683/2 ØLK (FM 1999.49 ØLK): Der kunne beregnes bundfradrag ved arv til velgørende institution med respekt af rentenydelse.

M havde i codicil af 31.07.1996 bestemt, at hans husbestyrerinde skulle arve hans indbo, medens resten af hans formue skulle tilfalde Gigtforeningen og båndlægges til livsvarig rentenydelse for husbestyrerinden. M døde d. 11.02.1998. Frederiksberg Skifteret fandt, at Gigtforeningen skulle svare bo- og tillægsboafgift af hele den båndlagte kapital på 1.908.841,94, uden fradrag af bundfradrag ved beregning af boafgiften. ØL fandt, at der alene skulle svares boafgift af den del, der oversteg bundfradraget, idet det ikke af BAL § 14, stk. 1 fremgår, at bundfradraget ikke finder anvendelse ved afgiftsberegningen af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse. Komm. af Henning Broman i FM 1999.50.

UfR 1999.213 HD (TfS 1998.777 HD og UfR 1998.1248 ØLD): Almenvelgørende fond skulle ikke svare arveafgift.

Skatteministeriet blev dømt til at anerkende, at fond var fritaget for betaling af arveafgift af ca. 7,6 mio. kr., jf. AAL § 3, stk. 4, nr. 3. Det var utvivlsomt, at fondens midler skulle benyttes til " almenvelgørende eller andet almennyttigt formål". Den fondsretlige lovgivning skal bl. a. sikre, at fondes midler bliver anvendt til formålet. Der fandtes herefter ikke grundlag for det af skattemyndighederne stillede konkretiseringskrav. ØL var nået til det modsatte resultat. Højesterets dom er komm. af Jan Pedersen i R&R nr. 1/1999 SM 2-4 og af Ole Bjørn i SR-Skat nr. 1/1999 p. 13-15.

UfR 1998.1485 HD (TFA 1998.405 HD, TfS 1998.584 HD og TfS 1996.575 ØLD): Krav på gaveafgift ikke forældet.

En enkefrue i Holbæk, som døde i 1988, havde i 1971-1985 givet sin datter og 4 børnebørn gaver i form af rente- og afdragsfrie pantebreve samt i form af regnskabsmæssige posteringer af 8.000 kr. årligt. En del af gavegælden var indfriet i levende live, og der var enighed om, at der forelå afgiftspligtige gaver i indfrielsesårene. Antaget, at det ikke kunne tilregnes de kommunale ligningsmyndigheder, at de ikke konstaterede, at nogle af gaverne udløste gaveafgift, og forældelsesfristen fandtes derfor at være suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3.

UfR 1998.1471 VLD (FM 1998.135 VLD): Bundfradrag skulle anvendes ved partielt skifte med særbarn.

Efter M's død i april 1996 foretog H et partielt skifte med særbarnet S, som ifølge testamente alene skulle arve sin tvangsarv på 222.234 kr. H sad herefter i uskiftet bo med 3 fællesbørn. Skifteretten fandt, at bundfradraget efter BAL § 6 skulle anvendes i det omfang, der var muligt, og at der ikke var hjemmel til en forholdsmæssig fordeling af bundfradraget. VL stadfæstede.

UfR 1998.1393 VLK (TFA 1998.344 VLK og TfS 1998.507 VLK): Der skulle beregnes 3 bundfradrag ved skifte af uskiftet bo, hvor førstafdøde sad i uskiftet bo.

M1 døde i 1968 og H sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn (F). H giftede sig senere med M2, idet F gav skifteafkald. H døde i 1983, hvorefter M2 med samtykke fra F sad i uskiftet bo. M2 døde i 1997 og den afgiftspligtige bobeholdning udgjorde 792.759 kr. Skifteretten i Vejle antog, at der kunne indrømmes 3 bundfradrag, jf. BAL § 6, stk. 1, idet bundfradraget må antages at være knyttet til hver enkelt afdød person, når der er tale om uskiftede boer, der ikke er skiftet tidligere. VL stadfæstede, idet udtrykket bo må forstås som den formuemasse, den enkelte afdøde person efterlader sig, og idet BAL § 46, stk. 1, der henviser til § 6, ikke regulerer antallet af bofradrag.

UfR 1998.1218 VLK (TFA 1998.324, TfS 1998.751 og FM 1998.119): Udbetaling af vederlag for arveafkald inden skiftet udløste boafgift uden bundfradrag.

H afgik ved døden den 22.05.1997 og efterlod sig M og 2 særbørn. Særbørnene meddelte arveafkald mod vederlag på 38.142,42 kr. til hver, som M betalte d. 02.10.1997, hvorefter M begærede boet udleveret til forenklet privat skifte som eneste arving, jf. DSL § 34. Skifteretten i Hjørring beregnede boafgift svarende til 15% af de ydede vederlag under henvisning til BAL § 8, stk. 4´s ordlyd samt under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at bestemmelsen f. eks. er tiltænkt den situation, at en eller flere arvinger ikke ønsker at overtage et bo til privat skifte, og hvor denne arving så får udbetalt sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet udleveres til privat skifte til de øvrige arvinger. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse med samme begrundelse.

UfR 1998.373 ØLK (TFA 1998.93 og FM 1998.14): Skifterettens afgørelse om boafgiftsberegningen blev ophævet.

I et privatskiftet bo havde skifteretten ved boafgiftsberegningen forhøjet bobeholdningen med 70.000 kr., som arvingerne havde hævet på afdødes bankbog dagen før dødsfaldet. Arvingerne klagede til skifteretten, som herefter uden at indkalde klagerne til et møde foretog en protokoltilførsel, hvori afgørelsen blev fastholdt. ØL konstaterede, at klagerne ikke havde været indkaldt til en mundtlig forhandling af klagen og dermed ikke havde haft mulighed for at afgive forklaring for retten og uddybe deres standpunkt. Afgørelsen burde have været truffet ved kendelse, jf. DSL § 102, stk. 1. Dermed burde Told- og Skattestyrelsen være underrettet, jf. DSL § 80, stk. 4. Under hensyn hertil blev afgørelsen ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.. Komm. af Henning Broman i FM 1998.14.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

TFA 2012.258 VLK: Der var kun et bundfradrag ved skifte af uskiftet bo, da førstafdødes bundfradrag var udnyttet på skifte med særbørn.

Ved M's død i 2000 overtog H boet til hensidden i uskiftet bo med parrets fællesbørn, medens der blev skiftet med M's to særbørn. Ved skiftet af det uskiftede bo efter H's død lagde Skifteretten i Sønderborg til grund, at der ved M's død var foretaget et egentligt skifte med særbørnene, og at der i den forbindelse var anvendt et bundfradrag. Der kunne derfor kun anvendes ét bundfradrag ved skiftet efter længstlevendes død. VL stadfæstede.

TFA 2010.454/2 VLK: Resthæftelse på anparter, der ikke var aktualiseret, kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

Arvingen A påstod, at der i boopgørelsen skulle medtages en fordring i form af en resthæftelse på 940.000 kr plus renter vedrørende nogle Difko-anparter, som A havde måttet overtage, da anparterne ikke kunne sælges. Fordringen var anmeldt af et K/S. Det måtte lægges til grund, at selskabet var under likvidation, og at resthæftelsen ikke var aktualiseret. VL tiltrådte derfor, at resthæftelsen ikke kunne fratrækkes i arvebeholdningen efter BAL § 13, stk. 1, 1. punktum, og derfor skulle udgå af boopgørelsen. Det blev endvidere tiltrådt, at skifteretten efter BALBEKG § 10 kunne omberegne boafgiften, hvis resthæftelsen skulle blive aktuel.

TFA 2010.337/2 VLK: Arveafkald var ikke meddelt skifteretten inden udlodning.

A gav d. 28.06.2007 afkald på arv i dødsboet efter sin fader til fordel for din datter, D. Erklæringen blev modtaget af bobestyreren. Der blev foretaget acontoudlodning d. 29.08.2007, og først ved indgivelse af boopgørelse d. 11.06.2008 fik skifteretten meddelelse om afkaldet. Skifteretten i Aalborg anså derfor ikke D som arving i afgiftsmæssig forstand, hvilket bobestyreren klagede over. Skifteretten stadfæstede ved kendelse den foretagne boafgiftsberegning, idet der hverken i forarbejderne til DSL eller BAL fandtes grundlag for at anse det for tilstrækkeligt til opfyldelse af BAL § 5, stk. 1, at arveafkaldet inden for fristen i § 5, stk. 4, var meddelt bobestyreren, men ikke skifteretten. VL stadfæstede.

TFA 2010.89/1 VLK: Fætters søn skulle ikke betale tillægsboafgift, da to års fælles bopæl før dødsfaldet.

Afdødes fætters søn S flyttede som 29-årig ind på A's bopæl. Her havde de fælles bopæl frem til A's død godt 3 år senere. Skifteretten i Sønderborg fandt, at S skulle betale tillægsboafgift, da S ikke havde haft fælles bopæl med A i mindst 5 år, og den fælles bopæl først var etableret, da S var 29 år. VL bestemte, at S i medfør af BAL § 1, stk. 2, litra d), ikke betale tillægsboafgift, da han havde haft fælles bopæl med A i mere end 2 år forud for dennes død.

TFA 2009.209/2 VLK: Gaver givet dagen før dødsfald anset for dødslejegaver.

H, der var født i 1933 og sad i uskiftet bo, havde i sept. 2006 stillet i hvert fald sine 4 børn en gave i udsigt, hvis de gav afkald på skifte i anledning af H's påtænkte giftermål. Gaverne skulle have været gennemført inden udgangen af 2006, men blev af H udskudt på grund af helbredsmæssige problemer. H blev d. 20.02.2007 hospitalsindlagt, hun fik diagnosticeret en lungetumor, hendes tilstand under indlæggelsen blev beskrevet som alment svækket, og d. 22.03.2007 sov hun stille ind. Få dage før sin død havde hun meddelt fuldmagt til at få gavebeløbene overført, og dagen før hendes død var der blevet overført 55.300 kr. til hvert af de 4 børn og 19.300 kr. til hvert af de 4 svigerbørn. Skifteretten i Holstebro anså på den baggrund beslutningen om effektuering af pengeoverførslerne for motiveret af, at LL anså sin død som nært forestående og havde til hensigt at omgå boafgiftspligten. Det samlede beløb på 298.400 kr. blev derfor tillagt bobeholdningen ved beregning af boafgift. VL stadfæstede.

TFA 2008.161 VLK: To bundfradrag, da skifteafkald var givet før d. 01.07.1995.

M og H1 havde 3 fællesbørn, B. H1 afgik ved døden d. 30.4.1968, og den M hensad herefter i uskiftet bo med B. M indgik den 10.11.1982 ægteskab med H2. B gav forinden vielsen skifteafkald. M døde d. 13.10.2004, i hvilken anledning et skifte af dødsboet/det uskiftede bo blev påbegyndt. Ved dom af 19.4.2007 stadfæstede VL en dom af 14.10.2005, som blev afsagt af retten i Esbjerg. Det blev derved fastslået, at man ved delingen af dødsboet først skulle dele det uskiftede bo efter H1, før der beregnes boslodder i det nye ægteskab mellem M og H2. Skifteretten i Esbjerg fandt, at der kun var eet bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3, 2. pkt. VL fandt, at der var to bundfradrag, da BAL § 8, stk. 3 ikke var trådt i kraft, da M med skifteafkald indgik ægteskab i 1982.

TFA 2009.156 ØLK: Bundfradrag skulle fratrækkes fuldt ud og kunne ikke gemmes.

Boet efter M blev først udleveret til privat skifte og ni måneder senere til uskiftet bo med samtykke fra to fællesbørn samt et arveafkald fra et særbarn mod et vederlag på 550.000 kr. Skifteretten i Lyngby beregnede boafgift af de 550.000 kr. under udnyttelse af hele bundfradraget. H klagede og anførte, at der ikke skulle foretages bundfradrag, da arveafkaldet var givet med henblik på uskiftet bo. Skifteretten fastholdt og anførte, at bundfradraget ikke kunne gemmes. ØL stadfæstede.

TFA 2008.579 VLK: Begæring om sagkyndig vurdering ikke modtaget rettidigt.

Skat modtog boopgørelse d. 20.12.2007. Skat afsendte d. 18.03.2008 en henvendelse til skifteretten i Horsens om sagkyndig vurdering af to ejendomme efter DSL § 93. D. 20.03.2008 var skærtorsdag, og derfor udløb 3-måneders fristen i BAL § 12, stk. 2, 3. pkt. d. 19.03.2008. Da det ikke var godtgjort, at henvendelsen var modtaget af skifteretten inden fristens udløb, skulle der ikke foretages en sagkyndig vurdering.

TFA 2008.446 VLK: Der skulle svares boafgift af 8 dødslejegaver.

AL havde via fuldmagt givet hele sin obligationsbeholdning på 360.330 kr. til 8 børn, børnebørn og svigerbørn. Overførslerne havde fundet sted den 24.04.2007 om formiddagen, og AL døde kl. 16.05 samme dag. Ifølge en sygehusjournal lå AL utvivlsomt for døden på gaveoverdragelsestidspunktet. Ved beregning af boafgift skulle gavebeløbene på den baggrund medregnes, således at der skulle opkræves boafgift også af de 360.330 kr.

TFA 2007.489 VLK: Arvingers udgift til advokatbistand kunne ikke fratrækkes ved boafgiftsberegningen.

I et privatskiftet bo var arvingerne afdødes søn S og to børnebørn A og B. Advokat MH, Horsens, havde bistået børnebørnene med boets berigtigelse, mens S ikke havde ønsket advokatbistand. Advokatens salær på 15.000 kr. var ikke fratrukket som en boudgift, men ønskedes fratrukket ved beregningen af boafgift for A og B. Skifteretten i Århus fandt, at advokatudgifterne ikke var boudgifter, der kunne fratrækkes i medfør af BAL § 13, stk. 1, og der var ikke hjemmel for på andet grundlag at fratrække A og B's udgifter til advokat i forbindelse med boets behandling, herunder efter BAL § 18. VL stadfæstede.

TFA 2007.275/2 ØLK: Arveafkald indleveret til skifteretten efter den endelige boopgørelse var boafgiftsmæssigt ikke indgivet rettidigt.

I et privat skiftet bo skulle arven ifølge loven fordeles med 50% til moderen og 50% til 4 søskende. Odense Skifteret modtog d. 11.10.2006 endelig boopgørelse og d. 02.11.2006 arveafkald fra afdødes 4 søskende. Skifteretten fandt ikke, at arveafkaldet var indsendt rettidigt, jf. BAL § 5, stk. 4. ØL fandt, at der ikke i forbindelse med indgivelsen af boopgørelsen og dermed ikke inden for den i BAL § 5, stk. 4, fastsatte frist, var meddelt udtrykkeligt afkald på arv over for skifteretten. Da en angivelse af arveforholdene i boopgørelsen ikke kunne træde i stedet herfor, stadfæstede ØL.

TFA 2007.270 VLK: Arving skulle betale tillægsboafgift, da han ikke havde haft fælles bopæl med afdøde.

Gårdejer A, der var født i 1919, havde i 1999 indsat sin nevø til at arve slægtsgården. Nevøen og dennes hustru flyttede d. 01.06.2000 ind i gårdens stuehus som lejere, mens A flyttede ind i gårdens fodermesterbolig 30 m fra stuehuset. Parterne havde daglig kontakt, og nevøens hustru lavede mad til A. A kom d. 02.02.2004 på plejehjem og døde d. 28.07.2004. Skifteretten i Sæby fandt, at nevøen skulle betale tillægsboafgift med 1.079.863 kr, idet der ikke var forhold, der kunne sidestilles med fælles bopæl efter BAL § 1, stk. 2, litra d). Retten lagde afgørende vægt på, at selv om parterne matrikulært havde boet på samme faste ejendom og havde haft tæt daglig forbindelse, havde de hver især boet og overnattet i hver deres bygning med hver deres møbler. Endvidere havde de haft hver deres post- og folkeregisteradresse. VL stadfæstede.

TFA 2006.418 VLK: Vedligeholdelsesudgifter, der var udokumenterede, og transportudgifter kunne ikke fradrages ved boafgiftsberegningen.

I boopgørelse i privatskiftet bo var fratrukket 7.000 kr. plus moms for vedligeholdelse af stald og ladebygning og17.577 kr. for transportudgifter, kilometerpenge efter statens regler fra arvingens bopæl og til boets ejendom i forbindelse med græsslåning og klipning af hæk. Udgiften på 7.000 kr var en udgift , som en maler havde skønnet. Arvingen havde selv malet. Allerede fordi vedligeholdelsesudgiften til stald- og ladebygningen ikke var dokumenteret, tiltrådte VL, at denne udgift ikke kunne fratrækkes forinden beregning af boafgift. Transportudgifterne kunne ikke anses for en boudgift, der havde været afholdt ved bobehandlingen, jf. BAL § 13, stk. 1, 2. pkt.

TFA 2006.334 VLK: Gavegæld kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

H døde d. 11.02.2005. Hun havde siden 1972 hvert år givet sin datter gaver svarende til det afgiftsfri bundbeløb, således at hun nu skyldte datteren 845.057 kr. Gaverne var alene sket ved påtegning på parternes selvangivelser. Der var ikke udfærdiget gavebreve eller gældsbreve. Da opskrivningen af gælden alene var foregået ved regnskabsmæssige posteringer og ikke modsvaredes af reelle transaktioner, kunne skifteretten i Mariager ikke godkende gælden ved beregningen af boafgiften, jf. BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.

TFA 2006.264 ØLK: Afdødes tilgodehavende mod søn medregnet til kurs 100 ved boafgiftsberegningen.

Boet efter H blev skiftet privat af afdødes 4 børn. I boopgørelsen blev nettobeholdningen opgjort til 497.846 kr. En fordring mod en af arvingerne S på 212.130 kr. var medregnet med kr. 0. Skifteretten i Odense medtog ved beregningen af boafgift fordringen til kurs 100. Arvingerne klagede. Skifteretten i Odense fastholdt afgiftsberegningen under henvisning til, at S havde tilbudt, at lånet i videst muligt omfang kunne udlignes i arven, der var af ikke ubetydelig størrelse, hvorfor der var både betalingsvilje og betalingsevne. ØL henviste til, at selv om kommunen i en skrivelse havde givet vejledning herom, havde boet ikke anmodet om en sagkyndig vurdering af fordringen, jf. BAL § 12, stk. 2, jf. DSL § 93. Henset til boets formueforhold, herunder det beløb S stod til at modtage, og til at der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, stadfæstedes kendelsen.

TFA 2006.215 VLK: Anfægteligt vidnetestamente skulle lægges til grund ved boafgiftsberegningen.

H havde i 1998 underskrevet en erklæring om, at hendes 1/3 af sommerhus ved hendes død skulle tilfalde hendes nærmeste familie, som i forvejen ejede 2/3 af sommerhuset. Erklæringen var underskrevet til vitterlighed af 2 vidner. Afdødes ægtefælle M og barn B havde fulgt afdødes ønske. Skifteretten i Kolding fandt at sommerhuset måtte anses for udlagt til M, da der ikke forelå et formløst testamente af præcist indhold. VL ophævede denne afgørelse, da det var nærliggende, at fortolke den testamentariske disposition som sket ved bobestyrerens boopgørelse, og da arvingerne efter M ikke har anfægtet gyldigheden af den testamentariske disposition.

TFA 2005.385 VLK: Gavebreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

H døde d. 03.10.2003. Hun havde d. 22.09.2003 underskrevet 10 gavebreve, hvorefter børn og børnebørn hver skulle have 49.900 kr. kontant. Beløbene var ikke udbetalt, da H's ejendom først var solgt pr. d. 01.10.2003. Skifteretten i Struer fandt, at gaverne var omfattet af BAL § 13, stk. 3, da gaverne ikke var effektuerede inden dødsfaldet. VL stadfæstede.

TFA 2005.352 VLK: Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

Afdøde havde udstedt rentefri anfordringsgældsbreve til søn på i alt 176.000 kr. og til datter på i alt 129.000 kr. Disse gældsforpligtelser kunne ikke anses for virkeligt ydede lån, jf. BAL § 13, stk. 3, og kunne derfor ikke fratrækkes i boet.

TFA 2005.343 ØLK (TfS 2005.425 ØLK): Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

Rentefrie anfordringsgældsbreve udstedt af afdøde (M) til hvert af sine 3 børn i årene 2000 - 2003 på det maksimale beløb, som M årligt, gaveafgiftsfrit kunne give - i alt 570.300 kr., kunne ikke afgiftsmæssigt fratrækkes arvebeholdningen jf. BAL § 13, stk. 3, da de var stiftet ved gave.

TFA 2005.312 ØLK (TfS 2005.427 ØLK): Udskrift fra folkeregisteret dokumenterede, at plejebarn var omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra f.

En udskrift fra folkeregisteret dokumenterede, at A, der skulle arve et legat på 50.000 kr., havde været afdødes plejebarn i mere end 5 år, jf. BAL § 1, stk. 2, litra f, hvorfor betingelserne for fritagelse for tillægsboafgift var opfyldt.

TFA 2005.290 ØLK: Gaver ikke anset for givet ved dødsfaldet.

Moder havde pr. 01.01.2005 solgt sit hus og havde dagen før sin død d. 24.11.2004 skrevet til sin bank, at hun ønskede at give sine pårørende kontante julegaver for i alt 401.000 kr. Efter sagens omstændigheder og især under hensyn til, at pengegaverne skulle ydes for lånte midler, fordi provenuet fra ejendomssalget endnu ikke var til disposition, sammenholdt med, at instruktionen til banken er udfærdiget dagen inden dødsfaldet, på hvilket tidspunkt afdøde må have anset sin død for nært forestående, tiltrådte ØL, at beløbet skulle indgå i bobeholdningen, da gaverne ikke var givet ved dødsfaldet, og da instruktionen til banken måtte anses for udfærdiget med henblik på at omgå boafgiftsreglerne.

TFA 2005.175 VLK: Den begunstigede på en livsforsikring anset som part og berettiget til advokatbeskikkelse.

M var død og hans samlever gennem 4 år K fik udbetalt en forsikring fra Forenede Gruppeliv med fradrag af 36,25% i boafgift. K klage til skifteretten over afgiftsberegningen og anmodede om at få beskikket en advokat, jf. DSL § 100. Skifteretten i Århus afslog at beskikke advokat, da K ikke var part i dødsboskiftelovens forstand. VL udtalte, at den begunstigede i en forsikring m.v. kan klage over beregningen af boafgift til skifteretten, jf. BAL § 35, stk. 2, jf. DSL § 80, stk. 3. K måtte anses som part i denne sag, og hun kunne derfor få beskikket advokat i medfør af reglen i DSL § 100, hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt. Navnlig henset til K's personlige forhold fandt VL, at der burde være beskikket advokat for hende i forbindelse med skifterettens behandling af afgiftsspørgsmålet. VL hjemviste derfor sagen til skifteretten med henblik på beskikkelse af advokat for K.

TFA 2005.33 VLK: Der skulle i bobestyrerbo betales morarenter fra 3-års dagen.

A var død d. 30.11.1997. Boet blev først behandlet som privat skifte men overgik d. 15.06.1998 til bobestyrerbehandling. Bobeholdningen udgjorde 137.196.738 kr. Skifteretten i Thisted beregnede boafgiften til 20.551.610 kr. samt morarenter efter BAL § 38, stk. 2 fra 3-årsdagen d. 01.12.2000-30.06.2004 med i alt 9.103.645 kr. Den omstændighed, at ejerforholdene til en stor del af formuen først blev afklaret ved forlig i dec. 2002 kunne ikke begrunde, at der blev bortset fra 3 års fristen i BAL § 38, stk. 2. VL stadfæstede. (Morarenten er beregnet forkert af skifteretten i Thisted og skulle kun udgøre ca. 4,5 mio kr.).

TFA 2004.538 VLK: Uudnyttet bundfradrag ved partielt skifte kunne pristalsreguleres og udnyttes ved senere skifte af det resterende bo.

Efter H's død i 2000 gennemførte M et privat skifte med H's særbarn A, som modtog en arv på 116.206,70 kr. M overtog resten af boet til hensidden i uskiftet bo med to fællesbørn. M døde i 2003. Skifteretten i Terndrup fandt, at det uudnyttede bundfradrag ikke kunne fremføres. VL udtalte, at BAL og forarbejderne hertil ikke indeholdt bestemmelser eller bemærkninger, der direkte regulerede spørgsmålet om anvendelsen af bundfradrag i tilfælde af et partielt skifte og et senere skifte af det resterende bo. Der var ikke efter loven eller forarbejderne grundlag for at antage, at BAL § 6, stk. 2, der vedrører skifte af 2 boer, også regulerer tilfælde, hvor bundfradrag kan henstå delvist uudnyttet til anvendelse ved et senere skifte af samme bo. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at det i tilfælde som det foreliggende havde været lovgivers intention at begrænse muligheden for at udnytte bundfradraget fuldt ud. I overensstemmelse med lovens udgangspunkt om, at der for hver afdød person gives et bundfradrag, kunne den pristalsregulerede, uudnyttede del af bundfradraget anvendes ved skifte af det uskiftede bo.

TFA 2004.507 VLK: Ikke dokumenteret, at rentefrit familielån ved nedbragt ved gældseftergivelser.

Moder havde ydet lån til sine to børn og i årene 2000-2002 ved underskrevne påtegninger nedskrevet gældsbrevene med beløb svarende til de gaveafgiftsfri bundbeløb, således at restgælden udgjorde 187.050 kr. Børnene påstod efter moderens død i 2003, at den 78-årige moder også i 2003 havde eftergivet 42.900 kr. og 49.000 kr. Da påtegningerne ikke var underskrevet af moderen, fandt skifteretten i Skanderborg det ikke bevist, at der i 2003 var sket en nedskrivning. VL stadfæstede.

TFA 2004.476 VLK: Afkald på falden arv var sket efter at udlodning var påbegyndt.

En kvinde var død og hendes arvinger var hendes broder B og søster samt to afdøde søskendes børn. Boet blev i juni 2002 udleveret til privat skifte, og der blev udloddet 1.550.000 kr. a conto arv d. 11.12.2002. Boopgørelsen blev indleveret til skifteretten d. 09.05.2003 vedlagt en erklæring, hvorefter B gav afkald på arv mod et vederlag på 200.000 kr. Bobeholdningen var på 4.489.156 kr. Skifteretten i Aalborg fandt, at B's arveafkald ikke kunne få virkning efter BAL § 5, stk. 1, og at det ikke var godtgjort, at der forelå et mundtlige testamente, eller at B havde givet afkald på forventet arv. Skifteretten havde ikke forsømt vejledningspligten ved ikke uden konkret anledning af have vejledt om BAL § 5, stk. 4. VL stadfæstede.

TFA 2004.335 ØLK (TfS 2004.413 ØLK): Arvings kørselsudgifter fra bopæl til afdødes hus kunne ikke passiveres.

I et privatskiftet bo havde arvingerne fjernet 48 ton affald fra afdødes ejendom ved bortkørsel trailer bag afdødes bil og de to arvingers biler. Skifteretten i Odense godkendte vægtafgift på afdødes bil, samt benzinudgifter med i alt 4.470 kr. VL tiltrådte at, at en arvings benzinudgifter på 7.500 kr. til transport fra sin bopæl i Århus til afdødes bopæl på Fyn ikke kunne anses for en boudgift, der kunne fradrages efter BAL § 13, stk. 1, 2. pkt. VL tiltrådte, at udgifterne til kørsel af affald var sket på grundlag af arvingens dokumenterede udgifter til benzin. VL fandt, at udgifterne til porto, kuverter, kopier og telefonsamtaler skønsmæssigt kunne ansættes til 1.000 kr., som kunne fratrækkes den afgiftspligtige bobeholdning.

TFA 2004.215 VLK: Afkald på falden arv før skiftet var omfattet af BAL § 8, stk. 4.

M døde i 2003 og efterlod sig H samt to særbørn A og B. Særbørnene gav arveafkald mod vederlag på 20.000 kr. til hver, hvorefter H begærede boet udleveret til forenklet privat skifte, jf. DSL § 33. Skifteretten i Fjerritslev fandt, at BAL § 8, stk. 4 må forstås således, at der ikke er bundfradrag, når arven eller arveafkaldsvederlaget udbetales til arvingerne, uden at disse deltager i skiftet. VL stadfæstede.

TFA 2004.160 VLK: Antaget, at afdødes nevø var afdødes stedbarn.

Kvinde havde testeret 5/38 af sit bo til hendes nevø, A. A var født i 1929 og var bortadopteret i 1930. F havde samtykket til adoptionen som far, men faderskabet var ikke anerkendt eller fastslået. Afdøde havde været gift med F. Skifteretten i Esbjerg fandt det ikke godtgjort, at A var søn af F, og A skulle derfor betale tillægsboafgift. VL fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at A efter BAL § 1, stk. 2 litra a var afkom efter F og som følge heraf afdødes stedbarn: Der skulle derfor ikke betales tillægsboafgift af arven til A.

TFA 2004.101 ØLK: Der kunne ikke kræves uigenkaldelige fuldmagter fra udenlandske arvinger.

Skifteretten i København havde pålagt to udenlandske arvinger at afgive uigenkaldelige skiftefuldmagter til en herboende arving, hvis et privat skiftet dødsbo skulle fritages for sikkerhedsstillelse for boafgifter, idet denne mulighed reelt ikke havde nogen betydning, hvis fuldmagten ikke samtidig blev gjort uigenkaldelig, idet den udenlandske arving straks efter boets udlevering til privat skifte kunne trække sin fuldmagt tilbage. ØL gengav bemærkningerne til ændringen i 1996 af BAL § 21 og henviste til § 20, stk. 2, om arvingernes personlige og solidariske hæftelse for boafgifterne i privatskiftede boer. Der fandtes ikke grundlag for at kræve uigenkaldelige fuldmagter. Boet kunne udleveres til privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

TFA 2004.67 VLK: Der skulle beregnes bo- og tillægsboafgift af dødslejegaver.

M var død d. 26.06.2001. Han havde i løbet af de sidste 8 dage før sin død ydet gaver til søn, svigerdatter og børnebørn med i alt 186.800 kr. Han havde i samme periode desuden hævet 100.000 kr., som ingen kunne redegøre for. Skifteretten i Ålborg fandt, at der var tale om dødslejegaver, hvoraf der skulle beregnes boafgift. Det kunne ikke lægges til grund, at de 100.000 kr. var tilgået livsarvinger eller andre personer omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra a-f, og der skulle derfor betales tillægsboafgift af dette beløb. VL stadfæstede.

TFA 2003.437 VLK (FM 2003.186 VLK): Bo ikke udleveret til forenklet privat skifte, da der var en fiktiv gældspost.

A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt 189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et reelt gældsforhold, jfr BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.

TFA 2003.435 VLK (FM 2003.186 VLK): Der skulle betales dansk boafgift af legat udbetalt i bo henvist til Danmark.

Dansk modtager af legat på 1 mio kr. skulle i medfør af BAL § 9, stk. 3 betale bo- og tillægsboafgift på 362.500 kr. i bo efter arvelader, som har bosiddende i Andorra. Efter begæring var skiftet af aktiverne i Danmark henvist til skifteretten i Horsens, hvor boet først blev behandlet som bobestyrerbo, men siden udleveret til enken til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten lagde vægt på, at midlerne var udredet af den formue, der var henvist til skifte her i landet. VL stadfæstede med tilføjelse om, at da legatet var udredt uden skifte, skulle der ikke beregnes bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 4.

TFA 2002.486 ØLK (FM 2002.134 ØLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift, da fælles bopæl ikke fandtes godtgjort.

M var død, og K arvede ham i henhold til testamente. K havde haft en anden folkeregisteradresse, hvor hun havde sine møbler stående. Hun forklarede, at hun havde boet sammen med afdøde i de sidste 6 år og passet ham under hans sygdom. Skifteretten i Gentofte fandt ikke grundlag for at beregne boafgiften efter BAL § 1, stk. 2, litra d). ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.134, som oplyser, at han beder samleveren indhente en erklæring fra kommunen om, at han/hun ikke har modtaget ydelser som enlig. Det begrænser lysten til at kalde sig samlever ganske betydeligt.

TFA 2002.86 ØLK (FM 2001.148 ØLK): Omkostninger ved arveudlæg kunne ikke passiveres. Spansk dødsboskat kunne muligvis passiveres.

Boet efter H blev behandlet ved bobestyrer. M var bosiddende i Spanien. M's udgifter til berigtigelse af adkomst til ejendom i Spanien kunne ikke medtages som passiv i boopgørelsen, da en arving ikke har fradrag for omkostninger ved arvens erhvervelse. Som sagen forelå oplyst kunne det ikke afgøres, om den "dødsboskat", som M havde betalt til de spanske myndigheder, eventuelt kunne fradrages i boafgiften vedrørende afdødes ideelle andel af ejendommen i Spanien, jf. BAL § 15. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten i Tårnby vedr. dette spørgsmål.

TFA 2002.19 VLK (FM 2001.124 VLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift, da samlivet havde været afbrudt.

Samlever, der fik udbetalt forsikringssummer på i alt 314.058 kr. skulle betale tillægsboafgift, da parterne ikke havde haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet. Parterne havde levet sammen siden 1977, men samlivet havde været afbrudt i godt 13 måneder, hvorefter samlivet blev genoptaget ca. 6 måneder før mandens død.

TFA 2002.15 VLK (FM 2001.125 VLK): Ikke dokumenteret, at rentefrit familielån ved nedbragt ved årlige gældseftergivelser.

M havde i 1996 ydet udlånt provenuet på 850.000 kr. fra salg af ejendom til søn og to børnebørn som rentefri familielån, som ifølge gældsbrevene skulle afdrages med 40.000 kr. pr. år, første gang d. 01.09.1996 og derefter hver d. 01.01. M døde d. 27.03.1999. M havde ifølge sønnen mundtligt tilkendegivet, at de fastsatte afdrag skulle afskrives på gældsbrevene. M havde ikke ved påtegning på gældsbrevene nedskrevet disse eller på anden måde kvitteret for afdragene. Skifteretten i Århus fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse gældsbrevene for nedbragt i overensstemmelse med deres indhold. De tre gældsbreve skulle herefter indgå i boafgiftsberegningen med den pålydende værdi. VL stadfæstede.

TFA 2001.469 ØLD: Gaver ikke godkendt og ydet inden dødsfaldet.

Værge for M havde d. 02.11.2000 ansøgt Bornholms Statsamt om godkendelse af 3 gaver á 15.000 kr. til 3 børn. M døde d. 27.01.2001. Statsamtet godkendte gaverne d. 22.02.2001. Da de ansøgte gavebeløb ikke var godkendte og ydet af afdødes værdier inden dødsfaldet, fandtes beløbet ikke at kunne undtages fra boafgiftspligten, jf. BAL § 1.

TFA 2001.377 ØLK (TfS 2001.462 ØLK og FM 2001.80 ØLK): Kun eet bundfradrag, da uskiftet bo var ophørt i H's levende live efter AL § 24.

M var død i 1990 og H hensad i uskiftet bo med fællesbarnet T, som døde i 1999 uden at efterlade sig livsarvinger. H oprettede nu testamente til fordel for T's samlever. H døde d. 29.12.1999. Skifteretten i Faaborg fandt, at der var to bundfradrag ved afgiftsberegningen, da en ægtefælles overtagelse af boet efter AL § 24 ikke kunne anses for et skifte. ØL fandt, at der kun kunne gives eet bundfradrag.

TFA 2001.280 ØLK: Istandsættelsesudgifter inden salg af ejendom kunne ikke passiveres.

Arvingerne i boet efter M og tidligere afdøde H havde af boets midler afholdt 44.791 kr. til istandsættelse af ejendom, inden den blev solgt af boet til tredjemand gennem mægler. Skifteretten i Odense fandt ikke, at udgiften var fradragsberettiget, jf. BAL § 13, stk. 1. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2001.143-144, hvor det anføres, at afgørelsen er i strid med skifteretspraksis.

TFA 2001.111 ØLK (FM 2001.10 ØLK): Værdiansættelsen af fast ejendom i boopgørelsen var endelig.

Fast ejendom var i boopgørelsen i et privatskiftet bo værdiansat til 442.000 kr. Skifteretten i København beregnede boafgiften, som blev betalt d. 14.10.1999. Værdien blev senere af vurderingsrådet nedsat til 240.000 kr., og arvingerne anmodede d. 07.10.2000 om, at bobeholdningen blev nedsat med differencen. Antaget, at værdiansættelsen af ejendommen var endelig, da ingen inden 3 måneder efter fremsendelsen af boopgørelsen havde anmodet om særskilt vurdering af ejendommen, jf. BAL § 12, stk. 3. At boopgørelsen for så vidt angik skattekravene blev anset for foreløbig, kunne ikke ændre dette resultat, jf. DSL § 31, stk. 2.

TFA 2001.18 ØLK: Afgiftsberegning skulle ske på basis af værdierne pr. dødsdagen.

I privatskiftet bo havde arvingerne d. 28.02.2000 til skifteretten i Rødovre indleveret åbningsstatus, hvor det med afkrydsning var markeret, at opgørelsen samtidigt var endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. Arvingerne påklagede skifterettens afgiftsberegning, da ejendom var solgt d. 01.09.2000, og da dette førte til at bobeholdningen var reduceret med ca. 200.000 kr. Arvingerne fik ikke medhold, da afgiftsberegningen efter arvingernes valg skulle ske på grundlag af værdierne pr. dødsdagen.

TFA 2001.9 VLK (FM 2000.117 VLK): Gæld sikret ved pant i livsforsikring kunne ikke fradrages ved boafgiftsberegningen.

21-årig ung mand var død d. 27.11.1999. Hans efterlod sig sin far og en mindreårig søster. Boets nettobeholdning var på 12.917 kr. Skifteretten i Aabenraa forhøjede bobeholdningen med afdødes gæld på 65.972 kr. til Sydbank, som var blevet indfriet efter dødsfaldet gennem en gruppelivsforsikring i PFA, som var pantsat til sikkerhed for lånet. Dermed skulle afdødes søster betale 9.861,11 kr. i tillægsboafgift. Gælden skulle ikke betales af boets aktiver, og kunne følgelig ikke fradrages i aktivmassen ved beregningen af boets nettobeholdning. Da de privatskiftende arvinger alene var indsat som genkaldeligt begunstigede til forsikringssummen, stod de tilbage for panthaveren, jf. FAL § 112, stk. 1. Der var derfor heller ikke grundlag for et regreskrav mod boet. VL stadfæstede in terminis.

TFA 2000.282 VLK: Afkald på falden arv sket efter at udlodning var påbegyndt.

I privatskiftet bo havde afdødes 4 livsarvinger givet blanke arveafkald på al arv ud over 47.775 kr., således at afdødes ægtefælle arvede resten af boet. Skifteretten i Fjerritslev modtog arveafkaldene samtidig med boopgørelsen d. 29.07.1999. Ægtefællen havde under boets behandling fået udlagt afdødes garantkonto og bil, og da udlodning derfor måtte anses for påbegyndt, kunne arveafkaldene ikke lægges til grund ved boafgiftsberegningen, og der skulle svares 56.693,95 i boafgift. A conto udlodning til ægtefællen af dennes egne aktiver kunne ikke anses for en deling i lovens forstand, jf. DSL § 96. VL stadfæstede.

TFA 2000.247 VLK (TfS 2000.625 VLK og FM 2000.59 VLK): Der skulle svares boafgift af hele bobeholdningen, selv om halvdelen var udlagt til rentenydelse.

Ægtepar havde bestemt, at halvdelen af arven skulle tilfalde en fond, dog således at livsarvingerne og deres ægtefæller havde rentenydelsesret af fondens midler til deres død. Længstlevende døde i 1998. Fonden fik afslag på afgiftsfritagelse. Skifteretten i Sønderborg fandt, at der skulle betales 414.806 kr. i tillægsboafgift af 50% af bobeholdningen, jf. BAL § 14, stk. 1, uanset at fonden ikke var stiftet ved boets afslutning. VL stadfæstede med bemærkning, at det ikke kunne føre til andet resultat, at grundlaget for rentenydelsesretten herved blev formindsket, og at der tidligere skulle betales arveafgift af den kapitaliserede værdi af rentenydelsesretten.

TFA 2000.177 ØLK: Ejendom kunne ikke arveudlægges til ejendomsværdien minus 15%, da der var sagkyndig vurdering.

I privatskiftet bo med D som enearving var ejendom udlagt til D for 1.250.000 kr. Ejendomsværdien var 1.450.000 kr., og en statsautoriseret ejendomsmægler havde til brug for salgsovervejelser ansat værdien til 1.400.000 kr. Skatteforvaltningen påstod værdien ansat til 1.400.000 kr. Da ejendommen havde været undergivet en sagkyndig vurdering, var denne bindende for boet ved værdiansættelsen i boopgørelsen. Som følge heraf var boet afskåret fra at anvende værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og ansætte værdien til ejendomsvurderingen med fradrag eller tillæg af 15%. Det var uden betydning, at vurderingen ikke havde været iværksat efter skifterettens bestemmelse i medfør af DSL §§ 93-95.

TFA 2000.142 ØLK: Der skulle betales boafgift af påståede livsgaver.

Afdødes søn havde d. 02.12.1998 skrevet til arvingerne, at moderen havde bedt ham om at sørge for, at "hvert af vi børn og vore børn skulle have udbetalt 40.000 kr., når salgssummen fra solgt hus var til udbetaling.". Moderen var død før provenuet var kommet til udbetaling, og skifteretten i Roskilde forhøjede boafgiften med 15% af 480.000 kr., da det ikke var dokumenteret, at der var ydet en gave. ØL stadfæstede kendelsen, således som sagen var oplyst om gavedispositionerne, om beslutningsprocessen, herunder om der forelå selvkontrahering efter generalfuldmagten, eller om afdøde havde den fornødne evne til at træffe beslutninger, samt om opfyldelsen.

TFA 2000.134 VLK (FM 2000.10 VLK): Genoptagelse af privat skifte ikke tilladt.

To privatskiftende arvinger havde med et-årsdagen d. 06.08.1998 som skæringsdag indleveret boopgørelse, hvor ejendom blev arveudlagt til 2,75 mio. kr. Værdiansættelsen blev godkendt og boafgiften betalt d. 20.04.1999. Arvingerne anmodede d. 09.06.1999 om genoptagelse, idet ejendommen nu var solgt for 2,4 mio. kr. Da værdiansættelserne var godkendt og boet sluttet, fandt Skifteretten i Randers ikke hjemmel til at genoptage bobehandlingen med det ene formål at nedsætte boafgiften. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10-11.

TFA 1999.264 ØLK (FM 1999.97 ØLK): Fælles bopæl med afdøde ikke godtgjort.

Afdødes søster, der var enearving, gjorde gældende, at der ikke skulle betales tillægsboafgift, da hun havde haft fælles bopæl med broderen. Ifølge folkeregistret havde afdøde været tilmeldt en lejlighed på 1. sal og søsteren en lejlighed på 2. sal, og skifteretten i Odense fandt det ikke godtgjort, at de havde haft fælles bopæl. ØL stadfæstede.

TFA 1999.207 VLK (FM 1999.69 VLK): Der skulle betales gaveafgift af vederlag for afkald på ventende arv.

Tre fællesbørn gav arveafkald mod vederlag over for H, der sad i uskiftet bo. Skifteretten beregnede boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 4. VL udtalte, at BAL § 8, stk. 4 ikke fandt anvendelse på afkald på forventet arv, jf. AL § 19, og at arveafkaldene skulle behandles efter reglerne om gaver, jf. BAL § 23, stk. 3. Da kompetencen til afgiftsberegningen tilkom told- og skatteregionen, jf. BAL § 26, stk. 1, ophævedes skifterettens afgiftsberegning.

TFA 1999.152 ØLK (TfS 1999.305 ØLK og FM 1999.49 ØLK): Nedsættelse af ejendomsværdi gav ikke grundlag for at genoptage bobehandling.

En arving indleverede boopgørelse, hvor en fast ejendom i Lohals var ansat til den nyeste ejendomsværdi på 280.000 kr. Efter skattemyndighedernes godkendelse af værdiansættelsen udsendte skifteretten i København afgiftsberegning d. 17.08.1998. Arvingens revisor begærede d. 15.09.1998 værdiansættelsen ændret, da vurderingsrådet ville nedsætte ejendomsværdien til 180.000 kr. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at genoptage bobehandlingen, jf. DSL § 103.

TFA 1998.449 ØLK: Broder skulle betale tillægsboafgift, da ikke fælles bopæl med afdøde.

Afdødes broder skulle betale tillægsboafgift, idet han ikke havde haft fælles bopæl med afdøde. Den omstændighed, at broderen og denne hustru gennem flere år havde haft deres daglige gang på afdødes bopæl, kunne ikke føre til en fritagelse for betaling af tillægsboafgift.

TFA 1998.357 ØLK: Fristen for klage over boafgiftsberegning ikke overskredet.

Klagefristen på 4 uger, jf. BAL § 35, stk. 1, skulle regnes fra modtagelsen af skifterettens endelige afgiftsberegning, og klagen var derfor indgivet rettidigt.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter og SKM

UfR 2012.908 HD, TFA 2012.235/1 HD, SKM2012.95 HD, SKM2010.459 ØLD: Der skulle betales dansk gaveafgift af udbetaling fra engelsk trust.

Sagen handlede om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som S modtog i indkomståret 2002 fra England, skattemæssigt skulle anses som en gave fra S's mor eller som en arv fra S's morfar. Beløbet var udbetalt fra en engelsk trust stiftet af morfaderen. ØL lagde til grund, at i henhold til morfaderens testamente og reglerne i engelsk trustret er beløbet til S et forskud (advancement) på hendes ret til trustkapitalen. ØL udtalte i den forbindelse, at selv om det ifølge sektion 32 i The Trustee Act fra 1925 er trustee, der som administrator beslutter, om og hvornår et sådant forskud skal udbetales, kunne udbetalingen alene gennemføres med S's moders skriftlige samtykke. ØL udtalte, at da S's mor ved morfaderens testamente er tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen, og derved er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da S's mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, må S's mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at S's mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat. Det af S modtagne beløb måtte derfor karakteriseres som en gave fra hendes mor, hvorfor Skatteministeriet fik medhold i, at S skal indgive gaveanmeldelse vedrørende det omhandlede beløb og svare gaveafgift heraf. HR stadfæstede. Komm. af Aage Michelsen i R&R nr. 9/2010 p. SM 306-309: Arv eller gave - udbetaling fra en engelsk trust.

SKM2010.276 BRD: Fond var ikke udelukkende almennyttig.

En fond havde en række formål, der ubestridt var almenvelgørende eller almennyttige i henhold til BAL § 3, stk. 2. Herudover havde fonden til formål at understøtte selvstændige tømrermestre, som var medlem af et bestemt tømrerlaug, samt at afholde udgifter til vedligeholdelse af familiegravsted. Retten på Frederiksberg bemærkede, at det efter ordlyden af BAL § 3, stk. 2, måtte antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Da fondens formål ikke var udelukkende almenvelgørende eller almennyttige, fandt retten, at fonden ikke kunne fritages for boafgift og frifandt derfor Skatteministeriet.

SKM2010.242 LSR: Ejerlejlighed kunne ikke overdrages til datter på basis af vurdering som udlejet lejlighed.

Ved salg af en ejerlejlighed, der var vurderet som "ikke fri", men solgtes som "fri" til klagerens datter, der hidtil havde lejet lejligheden, skulle afståelsessummen fastsættes til markedsprisen på 1.500.000 kr., og parterne kunne således ikke anvende reglerne om +/- 15 % af den senest offentliggjorte kontante ejendomsværdi (920.000 kr.).

TfS 2008.254 LSR (SKM2007.890.LSR): Grund kunne gaveoverdrages til søn for ejendomsværdi minus 15%, selv om vurdering var fejlagtig.

Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en ubebygget grund fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi - 15 %. Vurderingen, der var fejlbehæftet, idet der kun var medtaget en byggeret i stedet for rettelig to, måtte anses som udtryk for den anslåede handelsværdi for begge arealer på vurderingstidspunktet, idet det måtte være myndighederne, der i så henseende måtte bære ansvaret for, at vurderingen var fejlbehæftet. Når herefter hensås til, at værdiansættelsescirkulæret ikke angav kun at gælde for selvstændigt vurderede ejendomme, kunne S anvende cirkulærets 15%'s-regel på en forholdsmæssig andel af grundværdien som sket, uanset at grundstykket ikke har været selvstændigt vurderet.

TfS 2007.983 LSR (SKM2007.430 LSR): Gaveoverdragelse af anparter med succession skulle ikke ske efter aktieavancebeskatningsloven.

Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter AABL § 11, stk. 1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.

TfS 2007.980 LSR (SKM2007.431 LSR): Ejendom kunne overdrages til datteren til ejendomsvurderingen -15%.

En fader kunne overdrage en ejerlejlighed til sin datter til ejendomsvurderingen ÷15 %, 1.780.000 kr., uanset at han 1 år forinden havde erhvervet den til 2.600.000 kr., idet det af cirk. nr. 185 af 17.11. 1982, jf. BAL § 27, fremgik, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen. Komm. af Jan Pedersen i R&R nr. 2/2008 SM 46-49.

TfS 2007.445 LSR (SKM2007.202 LSR): Gaveoverdragelse af aktier skulle foretages efter reglerne om holdingselskaber.

Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages efter reglerne om holdingselskaber, dvs til 90% af den indre værdi, jf. BAL § 27, stk. 1. Værdien ansat til 42.047.646 kr.

TfS 2006.620 ØLK: En arving skulle ikke betale tillægsboafgift, da erklæringer fra 4 borgere dokumenterede fælles bopæl med afdøde.

Afdødes søster (S) havde haft folkeregisteradresse et andet sted end afdøde (B), og Skifteretten i Nakskov fandt derfor, at S skulle betale tillægsboafgift. ØL fritog S for tillægsboafgift, idet erklæringer fra 4 borgere på egnen dokumenterede, at S rent faktisk havde haft fælles bopæl med B de seneste 2 år, jf. BAL § 1, stk. 2, litra d).

TfS 2006.621 ØLK: De begunstigede hæftede for boafgift af en forsikringssum udbetalt af et udenlandsk forsikringsselskab uden om dødsboet.

Afdødes søskende S og B havde uden om boet fået udbetalt en gruppelivsforsikringssum på 475.000 kr. fra et svensk forsikringsselskab, Skandia Lifeline AB. S og B hævdede, at et dansk pensionsselskab, Skandia Pension, som tilsyneladende tilhørte samme koncern som det udenlandske forsikringsselskab hæftede for afgiftens berigtigelse. Heri fik de ikke medhold. Bobestyrer hæftede ejheller for boafgiften. S og B hæftede både for boafgiften på 86.094 kr. og for morarenterne af den ikke betalte boafgift.

TfS 2006.450 LSR (SKM2006.231 LSR): Der kunne ske fradrag for tinglysningsafgiften i gaveafgiften.

Det fandtes tilstrækkeligt godtgjort, at parterne senest på tidspunktet for aftaleindgåelsen vedrørende overdragelsen af landbrugsejendom havde indgået aftale om, at en del af anskaffelsessummen skulle erlægges ved en gaveydelse, uanset at dette ikke fremgik af det betingede skøde af 11.03.2004. Det var herved tillagt vægt, at gavemodtager og gavegiver underskrev en gaveanmeldelse til ToldSkat den 11.03.2004, samt at parterne inden overdragelsen havde modtaget rådgivning fra den lokale landboforening, der havde udarbejdet flere oplæg til en overdragelse, herunder finansieringsforslag, avanceberegninger og investeringsplaner, hvoraf det fremgik, at det var en forudsætning for overdragelsen, at en del af anskaffelsessummen kunne finansieres ved gave. Der godkendtes fradrag for tinglysningsafgifter med 28.000 kr. i den beregnede gaveafgift på 27.722 kr., jf. BAL § 29, stk. 2.

TFA 2005.531 ØLK (TfS 2005.751 ØLK): Omkostninger ved udlæg af ejendom til arving til den offentlige vurdering - 15% ikke godkendt som boudgift. Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

Der var indgået aftale mellem boet og enearvingen S om, at en ejendom skulle udlægges til S til den offentlige vurdering - 15%, og at boet skulle afholde alle omkostninger forbudet hermed, hvorved salgsprisen reelt blev lavere end den den offentlige vurdering - 15%. Der kunne i opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning derfor ikke ske fradrag af udgiften på 10.700 kr. til tinglysningsafgift. Rente- og afdragsfrit gavegældsbrev på 445.400 kr. kunne heller ikke fratrækkes i boet, jf. BAL § 13, stk. 3.

TfS 2005.294 LSR (SKM2005.133 LSR): Fader kunne ikke nedskrive familielån til søn med gaver fra moderen til sønnen og med gaver til svigerdatter.

Søn havde i 1999 lånt 600.000 kr. af sin fader. Gælden blev i 2000, 2001 og 2002 nedskrevet med gaver fra sønnens fader og moder til sønnen og sønnens hustru eller med i alt 386.00 kr. Antaget at der skulle betales gaveafgift af nedskrivningerne ud over det afgiftsfri bundbeløb for en årlig gave fra fader til søn, og der skulle derfor betales gaveafgift af i alt 246.600 kr.

TfS 2005.276 LSR (SKM2005.94 LSR): Overdragelse af landbrugsejendom til søn var ikke en gave.

Gavegivers og gavemodtagers værdiansættelse af en overdragen del på 4/5 af en landbrugsejendom i 2002 blev godkendt, da der var tale om overdragelse af en del af en selvstændigt vurderet ejendom, der var undergået faktiske og retlige ændringer, der endnu ikke havde givet sig udslag i kontantejendomsværdien. Retten måtte nære betænkelighed ved at antage, at kontantværdien af den aftalte overdragelsessum for de overdragne 4/5 af ejendommen ekskl. skovparcel og medarbejderbolig ikke havde ligget inden for +/- 15 % af 4/5 af den korrigerede ejendomsværdi pr. 1. januar 2001, der kunne fremfindes ved, at vurderingen på 10.400.000 kr. korrigeres med de ændringer, der måtte indtræffe som følge af de planlagte udstykninger af skovparcellen og medarbejderboligen. Der henvistes i den forbindelse til, at hele ejendommen ved de offentlige vurderinger pr. 1. januar 2001 og pr. januar 2002 var vurderet til 10.400.000 kr. henholdsvis 11.800.000 kr. inklusive skovparcellen og medarbejderboligen, og til at ejendommen pr. 1. januar 2003 var vurderet til 11.600.000 kr. ekskl. skovparcellen og medarbejderboligen. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af parterne ansatte værdi af den ved overdragelsen givne gave. Værdien af den afgiftspligtige gave og gaveafgiften nedsættes følgelig til 400.000 kr. henholdsvis 2.770 kr. i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

TfS 2003.249 ØLK (SKM2003.122 ØLK, UfR 2003.1103 ØLK og FM 2003.120 ØLK): Ikke hjemmel til at beregne boafgift af boafgiften.

A havde i sit testamente af 01.09.1999 bestemt, at en niece og 2 kusiner skulle arve i alt 250.000 kr., og at boet skulle afholde boafgiften heraf. Resten, dvs. over 3 mio kr., skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Bo- og tillægsboafgift af 250.000 kr. udgjorde 68.507,50 kr. B havde i testamente fra 1979 bestemt, at nogle søskendebørn skulle have legater på i alt 1.038.802,50 kr. Resten, dvs. over 2,1 mio kr., skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Bo- og tillægsboafgift af 250.000 kr. udgjorde 354.448,40 kr. Skatteministeriet gjorde gældende, at der i begge boet i medfør af BAL § 4 skulle beregnes boafgift af boafgifterne. Skifteretten i Nyborg og Østre Landsret fandt, at der ikke er hjemmel til, at der ved afgiftsberegningen skulle betales boafgift af det beløb, som boet havde anvendt til at betale boafgifterne. Komm. af Henning Broman i FM 2003.120.

TfS 2003.157 ØLD (SKM2003.24 ØLD): H skulle betale fuld arveafgift af livsforsikringer, hvor indskud var betalt med særeje. Eksekutor hæftede for kravet, som ikke var forældet.

H skulle betale arveafgift af den fulde værdi af de forsikringer, som M havde tegnet, såvel før som efter ægteskabets indgåelse, og som H var succederet i. Der var med nogle få undtagelser fuldstændig særeje i ægteskabet. Der var ikke grundlag for kun at beregne arveafgift af halvdelen af forsikringens værdi ud fra en boslodsbetragtning. Arveafgiftskravet på 872.480 kr. var ikke forældet, idet forældelsesfristens begyndelse ikke kunne beregnes fra noget tidligere tidspunkt end boets indlevering til skifteretten til revision. Eksekutor hæftede i medfør af AAL § 25, jf. § 23, for det fulde afgiftsbeløb med tillæg af renter, selv om han først var tiltrådt efter, at den tidligere eksekutor var afgået ved døden.

TFA 2003.112 ØLK (TfS 2003.135 ØLK): 4 testamentsarvinger skulle betale tillægsboafgift, da de ikke havde haft fælles bopæl med afdøde.

4 testamentsarvinger i boet efter T gjorde gældende, at der ikke skulle beregnes tillægsboafgift på 253.219 kr, idet de havde boet i kollektiv med T. Afdøde boede alene i en af 2 lejligheder i ejendom, og skifteretten i Helsingør fandt ikke, at nogle af arvingerne havde haft fælles bopæl med T. ØL stadfæstede med tilføjelse om, at ingen af arvingerne opfyldte de tidsmæssige betingelser for, at der ikke skulle betales tillægsboafgift.

TfS 2003.110 ØLD (SKM2003.15 ØLD og UfR 2003.782 ØLD): Fond var almennyttig, selv om uddeling ikke var betinget af økonomisk trang.

T have testeret sin formue til Herman Johannes & Adda Hammers Fond for Erhvervsflyvning. Skatteministeriet gjorde gældende, at fonden ikke var almenvelgørende, da det ikke var en betingelse for støtte, at modtageren var i økonomisk trang. ØL udtalte, at det fulgte af testamentet og vedtægterne, at fondens midler skulle anvendes til støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Efter vedtægterne indeholdtes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettigede til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål måtte herefter anses at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

TfS 2002.756 LR ( SKM2002.403): Gaveoverdragelse af aktier kunne ikke omgøres.

Gaveafgift i forbindelse med en overdragelse af aktier ved gave ikke var omfattet af omgørelsesinstituttet og derfor ikke kunne omgøres. Dette medførte, at det kun var spørgsmålet om gavegiveres afståelsesbeskatning, der blev behandlet. Ligningsrådet gav afslag på at gavegiveres afståelsesbeskatning kunne omgøres, da overdragelserne var sket til en åbenbar underkurs (kurs 375, hvor handelsværdien var 750,2), og fordi overdragelserne i indkomståret 1995 ikke havde været lagt klart frem for skattemyndighederne.

TfS 2002.364 LSR (SKM2002.87): Overtagne pantehæftelser skulle kursreguleres.

Ved overdragelse af ejendom fra far til søn skulle de overtagne gældsposter, herunder inkonvertible lån, ansættes til kursværdi. Der var ikke ved indførelsen af boafgiftsloven tilsigtet en ændring af hidtidig praksis, hvorefter værdiansættelsen af en gave skulle ske efter værdien for modtager.

TfS 2002.360 LSR (SKM2002.133): Opgørelse af værdi af mælkekvote.

Far havde pr. 01.02.2001 overdraget to landbrugsejendomme til sin søn. De havde i gaveanmeldelsen ansat værdien af mælkekvote til 700.000 kr. Værdien skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med, eller 808.655 kr.

TfS 2002.207 ØLK (TFA 2002.120 ØLK): Utinglyste årlige gaveoverførsler af sommerhus til barn og børnebørn ikke anset som livsgaver.

M havde hvert år siden begyndelsen af 80'erne overført 8.000 kr. både til sin søn og til sine to børnebørn i form af andele i M's sommerhus i Melby. M opgav hvert år dette til skattevæsenet. Overdragelserne var ikke blevet tinglyst, og der var ikke udstedt gavebreve eller gældsbreve. M solgte sommerhuset i september 1999 og døde i 2001. Provenuet fra salget af sommerhuset på 351.644 kr. skulle medregnes til bobeholdningen, da det ikke var godtgjort, at ejendomsretten til ejendommen forinden salget var overdraget til M's barn og børnebørn.

TfS 2002.54 ØLD (SKM2002.28): Opgivelse af boligret anset som en gave.

M og H havde i 1990 solgt ejendom til søn og i skødet forbeholdt sig livsvarig boligret. De opgav pr. 01.01.1995 boligretten og betalte husleje fra dette tidspunkt. Antaget at opgivelsen af boligretten var en gave. Opgivelsen antoges at have en værdi for sønnen, idet ejendommen efter opgivelsen blev solgt i fri handel og en truende tvangsauktion blev undgået. Forældrene fandtes trods sønnens økonomiske situation at kunne have forlangt et vederlag for at opgive boligretten. Skattemyndighederne havde ansat værdien af opgivelsen af boligretten til en skønnet markedsleje på opgivelsestidspunktet kapitaliseret på baggrund af forældrenes forventede levetid. Denne værdiansættelse fandtes - trods sønnens økonomiske situation - ikke at kunne tilsidesættes.

TfS 2001.956 VLD (TFA 2002.115 VLD): Adoptivbarn skulle svare tillægsboafgift af arv efter adoptivmoderens moder, da ej legal arveret.

En adoptivdatter, som var adopteret d. 29.12.1956, arvede i henhold til testamente kr. 77.538 efter sin adoptivmoders moder, som døde d. 26.07.1995. Antaget, at adoptivdatteren skulle betale tillægsboafgift, idet det ikke var muligt uden lovændring at udvide begrebet "afkom" yderligere. Adoptivdatteren, der ikke var legal arving efter sin adoptivmormor, kunne herefter ikke henføres til den personkreds, der er omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra 1. Samme sag er tillige omtalt i Fagligt Nyt 1996.310. Skifteretten i Brønderslev antog, at der skulle svares tillægsboafgift af denne arv. Told- og Skattestyrelsen var enig i afgørelsen, idet adoptivbarnet ikke havde legal arveret efter afdøde.

TfS 2001.898 Retsforlig i Højesteret (TfS 1998.140 ØLD): Fond ikke anset som oprettet i levende live, hvorfor aktiverne skulle medtages i en tillægsboopgørelse til udlodning til boets arving.

ØL antog, at afdøde ikke i levende live havde oprettet fonden Bauta, og endnu mindre at der var sket en uigenkaldelig adskillelse af midlerne fra afdødes formue. Aktiverne 904.619,73 kr. skulle derfor medtages i en tillægsboopgørelse til udlodning til boets arving (søn af afdødes nevø), og der skulle betales yderligere arveafgift på 576.005 kr. og yderligere skifteafgift på 9.070 kr. med tillæg af 1% pr. påbegyndt måned fra d. 16.02.1986. Afgiftskravet var ikke forældet, da arveafgiftsmyndighederne ikke før i 1987 havde haft grundlag for at antage, at midlerne rettelig tilhørte afdøde. Sagen blev under anken forligt, således at arveafgiften skulle beregnes ud fra, at boets midler skulle tilfalde Familiefonden, som etableres af boet. Komm. af Skattedep. i TfS 2002.44 DEP (SKM2001.605).

TfS 2001.854 ØLK (TFA 2002.41 ØLK og FM 2001.148 ØLK): Gavepantebreve var omfattet af BAL § 13, stk. 3.

H, der sad i uskiftet bo, havde i 1982 og 1983 hvert år udstedt 3 gavepantebreve a 8.000 kr. til sine 3 sønner. Pantebrevene var rente- og afdragsfrie, og uopsigelige fra børnenes side, indtil debitor døde. Pantebrevene forfaldt ved ejerskifte. Skifteretten i Hillerød fandt, at pantebrevene, der ikke var blevet effektueret inden dødsfaldet d. 17.10.2000, ikke kunne anses for at være virkeligt ydede lån, jf. BAL § 13, stk. 3. Gælden kunne derfor ikke fratrækkes i boet. ØL stadfæstede.

TfS 2001.805 LSR: Ændring af værdiansættelse af gave var ugyldig, da ændring ikke var rettidig.

Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave i form af anparter på nom. 250.000 kr. afsagt mere end 3 måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig, jf. BAL § 27, stk. 2. Den manglede fremsendelse af ønskede oplysninger kunne ikke anses for grundlag for at suspendere den lovbestemte 3-månedersfrist. Ikke rettidig indsendelse af gaveanmeldelsen kunne ikke medføre suspension af 3-måneders-fristen, regnet fra told- og skattestyrelsens modtagelse, idet sanktionen herfor fremgår af BAL § 38, stk. 1, hvorefter der betales en rente på 0,6 % pr. påbegyndt måned, hvis gaveanmeldelsen indgives for sent.

TfS 2001.631 ØLK (TFA 2001.449 ØLD): Plejebarn skulle betale tillægsboafgift.

Plejebarn født i 1958 var ved testamente indsat som universalarvinger til arv på 1.530.719 kr. Han havde været tilmeldt folkeregisteret i 1967-1975 som boende på Bagsværd Kostskole. Selv om det måtte lægges til grund, at P i en stor del af denne periode opholdt sig meget hos afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælle, fandtes det ikke alene ved P's forklaring godtgjort, at han i denne periode - i strid med folkeregistertilmeldingen - ikke havde etableret selvstændig bopæl på kostskolen. Det tiltrådte derfor at betingelserne for beregning af boafgift i medfør af BAL § 1, stk. 2, litra f, ikke var opfyldt.

TfS 2001.174 LSR: Der skulle ske fuld skattepassivering ved delvis gave.

Fader havde i 1998 overdraget nom. 150.000 kr. hovedaktionæraktier til sin søn for 1.200.000 kr., hvoraf 700.000 kr. blev berigtiget som gave og 500.000 kr. på et anfordringsgældsbrev. Der var ikke hjemmel til at nedsætte passivposten efter forholdet mellem gave og vederlag, og passivposten skulle således beregnes på grundlag af hele den overdragne aktiebeholdning, dvs. 20% af en beregnet avance på 980.310 kr.

TfS 2000.685 LSR: Unoterede anparter kunne gaveoverdrages til skattekursen.

A havde d. 25.03.1996 til sine to døtre gaveoverdraget nom. 50.000 kr anparter i B ApS, som havde regnskabsår på. 30.04. Han fik medhold i, at overdragelse kunne ske til skattekursen på 160 pr. 01.01.1996 opgjort på basis af regnskabet pr. 30.04.1995, hvor kursen på basis af den regnskabsmæssige indre værdi udgjorde 770. Overdragelsen var sket mere end 1 måned før regnskabsårets udløb, og der forelå ikke sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.

TfS 2000.662 Ballerup Ret: Søn havde ikke ydet fader en gave.

Fader og søn blev frifundet for påstand om, at de skulle indgive gaveanmeldelse for en gave i 1996 på 419.650 kr. fra sønnen til faderen, idet det ikke fandtes godtgjort, at der var ydet en gave.

TfS 2000.378 ØLK (TFA 2000.181 ØLK og FM 2000.44 ØLK): Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.

I boet efter H, der døde d. 10.04.1999, havde arvingerne som passiv anført en gæld på 369.800 kr., som H ifølge skriftlig erklæringer havde ydet som gaver til sin søn, svigerdatter og 3 børnebørn i 1998 og 1999, men som først skulle effektueres, når boet efter M var færdigbehandlet. Skifteretten i Hillerød anså gaverne for fiktive. ØL stadfæstede, idet gaverne ikke kunne betragtes som virkeligt ydede, da de ikke var effektuerede inden dødsfaldet, jf. BAL § 13, stk. 3.

TfS 2000.369 LSR: Gavens værdi forhøjet med kursdifference på lavtforrentet lån.

En aktiebeholdning på 262.500 kr. blev i 1997 overdraget fra fader til datter til skattekursen eller for i alt 1.746.000 kr., hvoraf 873.000 kr. blev berigtiget som gave og 873.000 kr. blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev, som skulle forrentes med mindsterenten og afdrages med lige store afdrag over 10 år. Det blev antaget, at der til brug for fastsættelse af gavens værdi skulle ske kursansættelse af gældsbrevet, således at forskellen mellem kursværdien på kurs 80 og pari skulle indgå i gaveafgiftsberegningen, hvorved gaven blev forhøjet til 1.047.600 kr. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 4/2000 p. 40-41.

TfS 2000.368 LSR: Gaver fra forældre kunne ikke sammenlægges ved vurdering af, om de kunne ske succession efter AABL § 11.

Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til 3 børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 % af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn og der kunne herefter ikke ske overdragelse af disse aktier med succession. Kravet var opfyldt for så vidt angik gaver fra faderen.

TfS 1999.444 LSR: Der kunne ske fradrag for det fulde stempel af fast ejendom og løsøre i gaveafgiften.

S havde overdraget 50% af sin landbrugsejendom med besætning og driftsmateriel til sin svigersøn for 2.513.000 kr, hvoraf 160.000 blev berigtiget som gave. Gaveafgiften heraf udgjorde 21.825 kr. Antaget, at der heri i henhold til BAL § 29, stk. 2 kunne ske fradrag for hele stempelafgiften på 25.581 kr., og at der ikke skulle ske fradrag for stemplet for hvert aktiv for sig, således som antaget i TfS 1997.189 TSS.

TfS 1999.424 VLD (TFA 1999.274 VLD): M skulle betale arveafgift, da uskiftet bo var ophørt før d. 01.07.1995.

H var død i 1987 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, som i d. 04.05.1995 gav afkald på den mødrene arv på et vederlag på 100.000 kr. til hver. M begærede d. 03.07.1995 boet skiftet med M som enearving. Arvebeholdningen udgjorde ifølge boopgørelse af 14.08.1995 349.210 kr., og skifteretten i Skive beregnede d. 17.07.1996 arveafgiften til 25.856 kr. M gjorde gældende, at arven var fritaget for afgift, jf. BAL § 3, stk. 1, litra a. Ved stævningens udtagelse viste det sig,. at arveafgiften rettelig udgjorde 39.856 kr. Antaget, at det uskiftede bo var ophørt pr. d. 04.05.1995 med den følge, at der skulle svares arveafgift efter de på dette tidspunkt gældende regler. Det fulgte af AAL § 32, stk. 3, at Skatteministeriet ikke var bundet af skifterettens fejlagtige afgiftsberegning, og M skulle derfor betale arveafgift med 39.856 kr.

TfS 1999.298 TSS: Arveafkald mod vederlag over for ægtefælle i uskiftet bo udløste gaveafgift.

Der skulle betales gaveafgift i den situation, hvor samtlige fællesbørn gav afkald over for en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle på arv efter førstafdøde med vederlag, jf. BAL § 23, stk. 3. Cirk. nr. 85 af 19.05.1987 fandt således ikke tilsvarende anvendelse efter BAL.

TfS 1999.161 ØLK (TFA 1999.124 ØLK og FM 1999.9): Højrenteopsparing skulle udbetales uden om dødsboet med 15% fradrag.

Højrenteopsparing i Den Danske Bank på 134.000 kr. var efter dødsfaldet blevet udbetalt til afdødes 2 børn, selv om arvingerne havde bedt om at få beløbet udbetalt til boet. Højrenteopsparingen fandtes omfattet af BAL § 10, stk. 5, da var oprettet som en forsikring i danske Forsikring. Arvingerne fandtes ikke at have givet afkald på begunstigelsen, inden forsikringssummen var blevet modtaget, og forsikringen skulle derfor holdes uden for boafgiftsberegningen. Den omstændighed, at højrenteopsparingen var medtaget i åbningsbalance og boopgørelse, der var godkendt af skattevæsenet, fandtes ikke at gøre nogen forandring heri.

TfS 1999.42 ØLK (TFA 1999.33 ØLK): Der skulle beregnes morarenter, da boopgørelse var indleveret for sent.

Boopgørelse i et privatskiftet bo med skæringsdag d. 31.01.1998 skulle have været indleveret senest d. 30.04.1998, men blev på grund af en forglemmelse fra advokat først indleveret til skifteretten d. 06.05.1998. Skifteretten i Lyngby beregnede morarente med 2% eller 5.792,50 kr., idet der ikke er hjemmel til i særlige tilfælde at fravige BAL § 38, stk. 1, og idet det var uden betydning, at skifteretten ikke inden fristens udløb havde nået at sende en erindringsskrivelse. ØL stadfæstede.

TfS 1998.766 ØLK: Ejendom værdiansat til den faktiske salgspris.

A var død d. 21.03.1997 og boet blev overtaget til privat skifte af 2 sønner S1 og S2. Boopgørelse blev indleveret d. 03.12.1997 med dødsdagen som skæringsdag. Ejendom i Falsled blev udlagt til S1 til 917.776 kr - svarende til prioritetsgælden. Ejendomsværdien var 880.000 kr. S1 havde solgt ejendommen pr. 01.10.1997 for 1.658.513 kr. Skattemyndighederne ansatte ejendommen værdi til 1.658.513 svarende til den faktiske salgspris, jf. TfS 1984.418 DEP. Skifteretten i Faaborg fandt, at skattemyndighedens værdiansættelse var sket efter loven og beroede på et fyldestgørende og sagligt grundlag. Dog kunne de faktiske handelsomkostninger passiveres i en tillægsboopgørelse. ØL stadfæstede.

TfS 1998.613 DEP (FM 1998.154): Afkald på forsikringssummer.

Der kan gives afkald på begunstigelsesindsættelser, indtil forsikringssummen er modtaget. Tilfældet er ikke omfattet af BAL § 5, stk. 4.

TfS 1998.576 ØLD (TfS 1997.782 København Byrets): Krav på gaveafgift ikke forældet.

Anset for godtgjort, at en moder i 1986 havde givet et bindende gaveløfte til sine 3 børn om, at de hver skulle modtage 1/4 af provenuet fra salg af ejendom i Bagsværd. Gaveløftet fandtes desuden at være indfriet ved søns dispositioner over moderens konto. Moderen og sønnen dømt til at indgive gaveanmeldelse og betale gaveafgift af 214.578,88 kr. Kravet var ikke forældet, da skattemyndighederne først ved indgivelsen af gaveanmeldelse modtog de første oplysninger, som var nødvendige for at beregne afgiften.

TfS 1998.500 DEP: Fortjeneste på visse hovedaktionæraktier.

Fortjeneste på § 2 a aktier (hovedaktionæraktier), som er oparbejdet før d. 01.01.1986, beskattes som særlig indkomst, også efter at lov om særlig indkomstskat er ophævet pr. 01.01.1996. Ved udlæg med succession fra et dødsbo, kan der fortsat ske skattepassivering med 25%.

TfS 1998.309 Retsforlig i ØL: Antaget, at arving havde haft fælles bopæl med afdøde.

A døde i 1992 og hendes søster E arvede hele hendes formue, herunder Hampegård i Dannemare. E havde siden 1963 haft folkeregisteradresse på Amagerbrogade i København. ØL fandt det godtgjort, at E havde haft bopæl med A i hvert fald i de sidste 2 år før dødsfaldet, således at E skulle svare arveafgift efter klasse A.

e. Fuldmægtigen

FM 2003.190 ØLK: Fristen for klage over boafgiftsberegning overskredet.

Skifteretten på Frederiksberg havde forhøjet aktivmassen i en boopgørelse med 1,5 mio kr. og d. 03.03.2003 udsendt en afgiftsberegning. Skifteretten modtog d. 04.04.2003 en klage over afgiftsberegningen. Da arvingerne måtte formodes at have modtaget afgiftsberegningen d. 04.03.2003, var 4-ugers fristen for klage oversiddet, og skifteretten afviste klagen. ØL stadfæstede.

FM 2003.115: Statens Arkiver kunne ikke kræve gebyr.

Kulturministeriet har bestemt, at Statens Arkiver ikke må beregne gebyr ved bestilling af skiftesager, når rekvisitionen sker til brug for beregning af boafgift, jf. BAL § 33, stk. 1.

TFA 2002.463 VLK (FM 2002.160 VLK): Gavegældsbreve omfattet af BAL § 13, stk. 3.

M, der døde d. 23.07.2001, havde d. 25.12.2000 efter råd fra sin bank og sin revisor udstedt 7 gavebreve på i alt 287.000 kr. til børn og børnebørn. Gaverne skulle henstå som uforrentede anfordringslån. Skifteretten i Terndrup forhøjede bobeholdningen med 287.000 kr.. VL tiltrådte, at gældsforpligtelserne i medfør af BAL § 13, stk. 3, jf. § 22 ikke kunne fratrækkes i boet ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning.

FM 2002.110 TSS: Arveafkald kunne ske inden endelig boopgørelse.

Arveafkald efter indlevering af delboopgørelse i bobestyrerbo, hvor boet var opgjort bortset fra tilbagebetaling af et muligt gavebeløb, måtte anses for meddelt rettidigt.

FM 2002.60 Hørsholm Skifteret: Landarkivet krævede gebyr på 410 kr for at oplyse, om boet var skiftet.

Landsarkivet beregnede sig 410 kr. i gebyr for at oplyse, om førstafdødes bo var skiftet eller eje. Landskivet oplyste, at gebyret havde hjemmel i finansloven. Sagen er indbragt for Domstolsstyrelsen.

FM 2001.175 Kendelse afsagt af Gentofte Skifteret d. 07.11.2001: Der skulle ikke beregnes boafgift af boafgiften

Ifølge A's testamente skulle to almenvelgørende foreninger arve formuen, dog skulle der forlods udredes legater for i alt ca. 4 mio. kr., hvoraf boafgiften på ca. 1,4 mio kr. skulle udredes af boet. Told- og Skattestyrelsen gjorde gældende, at der i overensstemmelse med reglen i AAL § 21, stk. 3 skulle beregnes afgift af afgiftsbeløbet på 1, 4 mio kr. Skifteretten fandt, at der ikke skulle beregnes afgift af afgiften, jf. BAL § 18.

FM 2001.123 TSS: Boskat skulle fratrækkes som passiv i hele boet og ikke kun i den afgiftspligtige del.

M skiftede boet efter H med sin søn. M gav afkald på arv, således at han alene skulle arve sin boslod. M solgte en post aktier, hvilket udløste skat. Den bobehandlende advokat forespurgte, om denne skat kunne passiveres i den afgiftspligtige beholdning, som sønnen skulle arve. Skifteretten i Ballerup fandt, at boskatten skulle fratrækkes i hele bobeholdningen, hvilket tiltrådte af Told og Skattestyrelsen, som oplyste, at det samme ville gælde, hvis aktierne havde tilhørt H's bodel.

FM 2001.10 VLK: Gaver, der først blev opfyldt efter dødsfald, kunne ikke fradrages ved beregningen af boafgift.

Fader erklærede under en hospitalsindlæggelse, at sønnen og to børnebørn skulle havde 45.000 kr. hver i gave. Sønnen hævede først beløbene efter, at faderen var død, og trak beløbene fra i boopgørelsen. Skifteretten i Sønderborg forhøjede bobeholdningen med gaverne, da der ikke forelå en livsgave, som var accepteret. VL stadfæstede, da den gældsforpligtelse, som afdøde ved gaveløftet påtog sig over for arvingerne, ikke stammede fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, jf. BAL § 13, stk. 3.

FM 2000.117 SKD: Der skulle beregnes to bundfradrag, da H havde siddet i uskiftet bo til sin død.

H havde ved mandens død først begæret boet skiftet og senere i samme møde begæret boet udleveret til uskiftet bo. H havde herved fået ekstra personfradrag og undgået sambeskatning med afdøde. Efter H's død meddelte skifteretten i Ballerup, at der kun ville være eet bundfradrag, da boet efter faderen havde været påbegyndt. Told- og Skattestyrelsen meddelte, at der skulle beregnes to bundfradrag, da den indledte skiftebehandling mundede ud i uskiftet bo. Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 2000.118.

FM 2000.81 VLK: Vedligeholdelsesudgifter på 150.000 kr. på boets ejendom kunne passiveres ved boafgiftsberegningen.

Skifteretten i Varde nægtede ved boafgiftsberegningen at anerkende en udgift på 150.000 kr. til vedligeholdelse og renovation af ejendommen, som tilhørte boet i sameje med en af arvingerne. VL fandt, at når boet havde anerkendt udgiften, burde skifteretten også gøre det i afgiftsmæssig henseende, hvorfor udgiften kunne passiveres i boet inden beregningen af boafgift. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.81.

FM 2000.58 Fåborg Skifterets kendelse: Vederlag for afkald på ventende arv omfattet af BAL § 23, stk. 3.

Datter havde d. 10.8.1999 over for sin moder, der sad i uskiftet bo, givet arveafkald på sin fædrene arv mod et vederlag på 31.000 kr, hvorefter enken d. 25.10.1999 begærede det uskiftede bo skiftet. Skifteretten beregnede i første omgang boafgift uden bundfradrag. Skifteretten fandt, at der var tale om afkald på ventende arv, jf. BAL § 23, stk. 3 og ophævede sin afgiftsberegning.

FM 2000.10 Fåborg Skifterets kendelse af 01.12.1999: Arveafkald mod vederlag, der udbetaltes under skiftet, var ikke omfattet af BAL § 8, stk. 4.

A, der havde 2 børn, afgik ved døden d. 01.05.1999. Boet var på 182.632 kr. Datteren B gav arveafkald d. 11.08.1999 mod et vederlag på 60.000 kr., der skulle udbetales senest 1 uge efter modtagelse af skifteretsattest. Sønnen C gav arveafkald uden vederlag d. 09.09.1999. Boet blev d. 15.09.1999 udleveret til barnebarnet D til forenklet privat skifte. Skifteretten i Faaborg beregnede boafgiften af vederlaget på 60.000 kr. uden bundfradrag, hvilket B klagede over. Antaget, at BAL § 8, stk. 4 ikke kunne gives et videre anvendelsesområde end det, der var omfattet af ordlyden og forarbejderne. Da betalingen af vederlaget var sket med bomidler og dermed som led i et skifte, kunne BAL § 8, stk. 4 ikke finde anvendelse. Der blev derfor givet bundfradag i arveafkaldssummen. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10, hvor det anbefales at lade arveafkald stå i skiftebegæringen, idet det dermed markeres, at arveafkaldet sker som led i skiftet. Broman antager, at BAL § 8, stk. 4 bør forbeholdes de situationer, hvor der enten slet ikke eller ikke in continenti finder et skifte sted.

FM 1999.50 TS: Arveafkald var meddelt rettidigt, jf. BAL § 5, stk. 4.

To børn gav arveafkald, som blev modtaget af skifteretten d. 22.01.1999. En af boets ejendomme blev med virkning fra d. 01.01.1999 udlagt til en tredje arving ved arveudlægsskøde underskrevet d. 28.01.1999. Skifteretten i Holsted fandt, at arveafkaldet var givet rettidigt, og Told- og Skattestyrelsen erklærede sig enig heri.

FM 1999.21 Faaborg skifteret: Ejendoms værdi sat til nettoprovenuet ved efterfølgende salg.

I boopgørelse var ejendommens værdi sat til 436.535 kr. - svarende til nettoprovenuet ved et efterfølgende salg af ejendommen. Skattevæsenet forhøjede værdiansættelse til 500.000 kr., da ejendommen var solgt for 508.000 kr.. Skifteretten ansatte værdien til 436.535 kr. svarende til nettoprovenuet ved salget, også selv om dette først kendtes efterfølgende.

FM 1998.154 ØLK: Ikke dokumenteret, at plejebarn var omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra f.

Plejebarn havde ifølge folkeregistret kun haft fælles adresse med afdøde i 4 år, efter at barnet var blevet voksent, og da på forskellig etage i en mindre ejendom. Der forelå erklæring fra nogle slægtninge om, at barnet fra fødslen var opdraget hos afdøde og hendes mand. Erklæringerne fandtes ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for plejeforholdet, og det fremgik ikke af testamentet, at der var tale om et plejebarn. Der skulle som følge heraf beregnes tillægsboafgift.

FM 1998.154 ØLK: 15 checks udstedt 16 dage før dødsfald ikke anerkendt som gæld i boet.

Enke, der havde fået at vide, at hun led af uhelbredelig kræft, havde 16 dage før sin død d. 27.08.1997 udstedt 15 checks til sine børn og børnebørn på i alt ca. 500.000 kr. Checkene blev ikke udleveret til modtagerne, idet der først skulle optages et lån i hendes ejendom. Da der ikke var dækning på kontoen ved checkenes udstedelse, og da de ikke var overgivet til modtagerne, kunne beløbene ikke anerkendes som fradragsberettiget gæld i boet. ØL stadfæstede.

FM 1998.92 ØLK: Der skulle beregnes 2 bundfradrag ved skifte af uskiftet bo ved længstlevende død.

H1 var død i 1973 og M sad i uskiftet bo med fællesbarnet N. M indgik i 1976 nyt ægteskab med H2 uden at skifte det uskiftede bo, idet N gav skifteafkald. M døde i 1997. N arvede i alt 280.704 kr. Skifteretten i Ballerup fandt, at der kun skulle gives 1 bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3 eller dennes analogi. ØL fandt, at der skulle beregnes 2 bundfradrag i medfør af BAL § 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, litra a. BAL § 8, stk. 3 fandt ikke anvendelse, da ægteskabet var indgået i 1976, jf. BAL § 44, stk. 1. Skifterettens forkerte dom er trykt i FM 1998.81.

FM 1998.65 VLK: Der skulle beregnes morarenter af boafgift, jf. BAL § 38.

Opkrævning af boafgift var afsendt d. 04.09.1997 og modtaget d. 05.09.1997, således at sidste rettidige betalingsdag var d. 17.10.1997. Boafgift var betalt d. 21.10.1997, og der skulle herefter betales morarenter efter BAL § 38 med ca. 1.000 kr.

FM 1998.13 TSS: Bundfradrag ved partielt skifte.

H skiftede efter M's død med 2 børnebørn, som arvede i alt 80.000 kr, og sad herefter i uskiftet bo med 4 fællesbørn med det resterende bo på ca. 2,5 mio. kr. Skifteretten i Holsted antog, at der ikke var mulighed for at foretage en forholdsmæssig fordeling af bundfradraget, og børnebørnene fik derfor det fulde bundfradrag. Told og Skattestyrelsen tiltrådte denne afgørelse. Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 1998.13, hvor det anføres, at bundfradraget bør kunne fordeles, og at der ikke kan ske et partielt skifte af et bo. Se hertil Ellen Marie Sørensen i FM 1998.128-130: Partielt skifte og Henning Broman i FM 1998.130: Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

FM 1998.11 VLD: Ikke bevist, at 200.000 kr. var en gave.

Afdøde havde indsat 200.000 kr. på konto i Luxembourg i søns navn. Sønnen blev dømt til at betale beløbet til dødsboet, da han ikke havde bevist, at beløbet var overgivet ham af faderen til eje eller som betaling for et krav. Sønnen havde efter dødsfaldet udbetalt en del af beløbet til sine søskende.

FM 1998.11 Esbjerg Skifterets dom af 10.10.1997: Tvangsarv kunne ikke reduceres med bo- og tillægsafgift af legater fri for afgift.

Søn skulle alene arve sin tvangsarv. Der skulle af boet på 1.400.000 kr. udredes nogle legater fri for afgift. Medhjælper fordelte bo- og tillægsboafgiften på knapt 200.000 kr. forholdsmæssigt. Sønnen fik medhold i, at der derved skete et indgreb i hans tvangsarveret og at der i tvangsarven alene kunne ske fradrag af en forholdsmæssig andel af boafgiften. Yderligere bo- og tillægsboafgift skulle derfor afholdes af legatarerne.

3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først)

Bent Ramskov og Jens H. Bangsgaard i SR-Skat 2021.386-400: Værdiansættelsescirkulæret - en status og oversigt

Karsten Gianelli i R&R nr. 7/2020 p. 26-38: Værdiansættelse af fast ejendom. Arv og gave

Kim Wind Andersen i SPO 2017.155-166: Nedsættelse af gaveafgiften ved generationsskifte af aktier og erhvervsvirksomheder

Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen: Bo- og gaveafgift, 5, udg., 2015, 246 sider, Karnov Group. 3. udg. er anmeldt af Ove Lykke Zeimer i R&R nr. 10/1998 p. 46-54: Bo- og gaveafgift - En anmeldelse af 4 nye bøger. 1. udg. 1995 er anmeldt af Jørgen U. Grønborg i FM 1996.1-8.

Rasmus Feldthusen i Skattepolitisk Oversigt 2013.417-440: Analyse af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af successionsrækkefølger (fideikommisser) i dansk ret.

Carsten Palsgaard i TfS 2005.95: Successivt skifte - forholdet til dødsboskatteloven og boafgiftsloven.

Michael Serup i TfS 2005.77: Aktieoverdragelse til skattekursen (2) - udfyldning af skattekursreglerne til brug for aktieoverdragelse efter en selskabsomstrukturering.

Michael Serup i TfS 2005.51: Aktieoverdragelse til skattekursen (1) - en gennemgang af reglerne for beregning af skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter.

Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen: Bo- og gaveafgift, 4. udg., dec. 2004, 252 sider, Thomson.

Henrik Nielsen i SR-Skat nr. 3/2003 p. 203-218: Arve- og gaveafgift, samt beskatning ved død i gennem 100 år.

Christer Silfverberg: Internationell arvs- og gåvobeskattning - Utifrån svensk rätt, 2002, 199 sider, Nordsteds Juridik. Anmeldt af Jan Pedersen i UfR 2002 B.467-468.

Bent Ramskov i TfS 2002.472: Boafgiftslovens § 27 - muligheder ved generationsskifte.

Henning Broman i FM 2002.95: Nul gebyr til landsarkivet.

Henning Broman har i FM 2001.143-144 kommenteret TFA 2001.280 ØLK

Rasmus Kristian Feldthusen i TfS 2001.499: En skatteretlig fiktion med tvivlsom lovhjemmel.

Kritik af BAL § 24, stk. 2.

TfS 2001.197: Skatteministerens svar på spørgsmål om beskatning af pensioner m.v. af ægtepar over 60 år bosiddende i Frankrig henholdsvis Spanien.

Indeholder også oplysninger om arveafgiften i de to lande.

Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen i R&R nr. 12/2000 p. 18-24: Den favoriserede personkreds ved arv og gave - er de skatteretlige regler løbet af sporet?

Bent Ramskov i Revisorbladet nr. 5/2000 p. 22-35: Værdiansættelse af fast ejendom, goodwill samt aktier og anparter - fokus på ændringer.

TfS 2000.484: Skatteministerens redegørelse for den generelle hjemmel til at opkræve boafgift i privatskiftet dødsbo, hvor advokat havde begået underslæb med boets midler.

Frederik Zimmer i Festskrift til Aage Michelsen, 2000, p. 247-261: Forslag til en ny arveavgiftslov i Norge.

Jan Grothen og Hanne Søgaard Hansen i ADV 2000.141-144: Værdiansættelse af unoterede aktier.

SO 2000.152-158: Værdiansættelse af goodwill, unoterede aktier og fast ejendom.

TfS 2000.264 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.01.2000 og kontantomregning af overdragelsessummer i 1. kvt. 2000.

Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen: Skatteret - Arv og gave, 1. udg. 2000, 520 sider, Magnus.

Michael Eg Reinert i TfS 2000.158: Værdiansættelse af fast ejendom ved afståelse.

Hanne Søgaard Hansen i SR-Skat 1999 p. 396-401: Nyt om pensionsbeskatningen.

Omtaler p. 396-397 ændringerne i BAL § 3, stk. 1, litra b.

SO 1999.247: 15%-reglen ved ejendomsoverdragelse. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 1999 p. 339-360.

Skatteministeren har i et svar af 13/8 1999 til Skatteudvalget oplyst, at han agter at ophæve 15%-reglen for fast ejendom i forbindelse med en revision af værdiansættelsescirkulæret, jf. TfS 1999.705.

Anne-Grethe Christensen i INSPI nr. 9/1999 p. 31: Nye regler for samlevere og fraskilte ægtefolk - lempeligere regler ved beregning af boafgift..

Frederik Zimmer i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 169-179: Uferdige synspunkter omkring arveavgiftens begrunnelse og struktur.

Aage Michelsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 242-256: Hvor er det bedst af dø?

Omhandler subjektiv boafgiftspligt i Danmark samt reglerne i de andre EU-lande.

Marianne Jybæk i ADV 1999.116: Arveafkald - acontoudlodning - pas på!

TfS 1999.301 TSS: Rapport af 23.02.1999 fra arbejdsgruppen vedrørende unoterede aktier. Kan læses på www.toldskat.dk.

Anbefaler, at der tages udgangspunkt i den indre værdi, dog således, at fast ejendom medtages til den seneste off. vurdering, og at værdien af goodwill medtages efter en opgørelse efter skattemæssige principper.

Jens Olav Engholm Jacobsen: Boafgiftsloven med kommentarer, 1. udg., 1998, 311 sider, DJØF. Anmeldt af Finn Taksøe-Jensen i UfR 1999 B.302-303.

Ove Lykke Zeimer i R&R nr. 10/1998 p. 46-54: Bo- og gaveafgift - En anmeldelse af 4 nye bøger.

Henning Broman i FM 1998.115: Morarenten for boafgifter er nedsat pr. 01.07.1998.

Foreslår, at skifteretten i afgiftsopkrævningen anfører sidste rettidige betalingsdag.

TfS 1998.562 DEP: Forskud på forventet arv givet før 01.07.1995. Henleder opmærksomheden på BAL § 50, stk. 2, som har fået tilbagevirkende kraft, således at der kan ske tilbagebetaling af for meget erlagt afgift.

Erik Werlauff og Henrik Lyhne: Arv & Skifte - Håndbog i bobehandling, 3. udg., 1998, 296 sider, DJØF.

Told og Skattestyrelsen: Skifte - Dødsboskat - Boafgift, pjece på 32 sider, 1998

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg