Nyheder i familieret 2010

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2010

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2009

Nyheder i familieret 2008

Nyheder i familieret 2007

Nyheder i familieret 2006

Nyheder i familieret 2005

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2002


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirkulæreskrivelse nr. 9694 af 21.12.2010 om vejledende indtægtsgrænser til brug for afgørelser om transport

Bekg. nr. 1661 af 21.12.2010 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2011

Bekg. nr. 1436 af 14.12.2010 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. på konventionen af 30. oktober 2007 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Schweiz' tiltrædelse af Luganokonventionen fra d. 01.01.2011)

Bekg. nr. 1431 af 14.12.2010 om offentlig retshjælp ved advokater

Bekg. nr. 1428 af 14.12.2010 om fri proces

Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2011, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9647 af 14.12.2010

Udkast til lov om ægtefælleskifte m.v. i bet. 1518/2010

Cirkulæreskrivelse nr. 9636 af 16.11.2010 om gebyr for ansøgning om navneændring 2011 (470 kr.)

Cirkulæreskrivelse nr. 9300 af 30.06.2010 om ændring af lov om registreret partnerskab m.v.

Bekg. nr. 880 af 05.05.2010 om ikrafttræden af § 1, nr. 5, § 2, nr. 3, § 3, nr. 6, og § 4, nr. 2, i lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven. Statsforvaltningen og Justitsministeriet har i sager om fastsættelse og ændring af bidrag og sager om transport af barnet i forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifter hertil fra d. 01.08.2010 fået terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.

Forældreansvarslovens § 24 om samvær med anbragte børn er ændret ved § 3 i lov nr. 628 af 11.06.2010 (Barnets Reform) fra d. 01.01.2011.

Børnefamilieydelsesloven er ændret ved
§ 2 i lov nr. 537 af 26.05.2010 (Udvidet adgang for registrerede partnere til adoption og overførsel af forældremyndighed m.v.) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 624 af 11.06.2010
(Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.) fra d. 01.01.2011.
§ 3 i lov nr. 725 af 25.06.2010
(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen) fra d. 26.06.2010.

Vejledning nr. 9244 af 27.05.2010 om anerkendelse af udenlandske vielser

Lov nr. 537 af 26.05.2009 om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Udvidet adgang for registrerede partnere til adoption og overførsel af forældremyndighed m.v.). I kraft d. 01.07.2010

Bidragsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 om statsforvaltningernes internationale kompetence er ændret ved bekg. nr. 427 af 22.04.2010 fra d. 01.05.2010.

Cirkulæreskrivelse nr. 9172 af 15.04.2010 om faderskab ved kunstig befrugtning

Børnebortførelsesloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 375 af 06.04.2010

Bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab er ændret ved § 1 i bekg. nr. 199 af 02.03.2010 fra d.10.03.2010. Statsborgerskab og bopæl Belgien og Spanien sidestilles med dansk statsborgerskab og bopæl efter § 2, stk. 3, i lov om registreret partnerskab.

Vejledning nr. 9000 af 06.01.2010 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2010


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


a. Utrykte afgørelser


Dom afsagt d. 08.03.2010 af Retten i Sønderborg (C1-2261/2008): M frifundet for pensionskompensationskrav.

M og H blev separeret d. 20.11.2007 efter 24 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var 53-årig bankassistent med rimelige pensioner på 1.972.234 kr., hvoraf ca. 1.925.000 kr. var kapital- og ratepensioner. H var 47-årig sygehjælper på deltid (27 timer) med rimelige pensioner på 557.991 kr., hvoraf ca. 116.000 kr. var kapital- og ratepensioner. H påstod sig tilkendt 480.000 kr. i kompensation efter ÆL § 56 og RVL § 16 d og RVL § 16 e. H ville ifølge Pensam have haft yderligere 144.000 kr. i pension, hvis hun havde været på fuld tid. Parterne havde to børn. Parterne fik ved bodelingen ca 125.000 kr. hver. Retten fandt i grundlag for at tilkende godtgørelse efter ÆL § 56. Det fandtes ikke godtgjort, at H havde lidt et pensionstab større end 2 års pensionsindbetalinger, og M frifandtes derfor for krav om fællesskabskompensation. Det fandtes ikke godtgjort, at der ville være en forskel på de årlige udbetalinger på mindst 50.000 kr. på pensionstidspunktet, og M frifandtes derfor for kravet om rimelighedskompensation . (Beregningsprogrammet på Synopsis.dk viser, at der ville blive en forskel på 193.673 kr. årligt, og at H ville kunne få op til 244.063 kr i rimelighedskompensation, men H's advokat havde ikke fremlagt nogen beregninger!. Hvis parterne havde søgt separation før d. 01.01.2007, skulle H have haft ca. 904.000 kr. af M's kapital- og ratepensioner)

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2010.3050 ØLD (TFA 2010.720/1 ØLD): Bodelingsaftale fortolket efter aftalens ordlyd.

M og H havde i en bodelingsoverenskomst aftalt, at provenuet efter salg af en ejendom, der tilhørte H's bodel, skulle fordeles således, at H forlods skulle modtage 250.000 kr., og at resten af provenuet skulle deles ligeligt mellem parterne. H havde til gengæld givet afkald på hustrubidrag. Retten i Helsingør og ØL fandt, at bodelingsoverenskomsten efter sin ordlyd måtte forstås sådan, at H skulle modtage de første 250.000 kr. a provenuet ved salget af ejendommen, hvorefter det resterende provenu skulle ligedeles mellem parterne. Denne forståelse medførte, at H netto modtog 125.000 kr. mere, end en fuldstændig ligedeling ville have ført til. Begge parter var ved aftalens indgåelse repræsenteret af advokat, og der er ikke oplyst om omstændigheder, der kan føre til tilsidesættelse af aftalen i medfør af AFTL § 36.

UfR 2010.2365 ØLK (TFA 2010.573/1 ØLK): Fader opfordret til at fremlægge voldsdom og konklusion af mentalerklæring.

M havde nedlagt påstand om ophævelse af fælles FM over 5-årig B. Det blev oplyst, at F havde været varetægtsfængslet i 5 måneder som sigtet for vold mod M, og at F i forbindelse hermed var blevet mentalundersøgt, samt at han var blevet idømt en behandlingsdom herfor. Retten i Glostrup opfordrede i medfør af RPL § 450, stk. 1 F at indsende kopi af straffedommen med tilhørende retsbog samt mentalerklæringen. ØL stadfæstede med den ændring, at F alene skulle indsende kopi af sammenfatning og konklusion af mentalerklæringen.

UfR 2010.1514 VLD: A hæftede for gæld, som samlever stiftede i A's virksomhed.

Det samlevende par A og B, havde oprettet en virksomhed, V, i A's navn, grundet B's dårlige økonomi. B var daglig leder i virksomheden og købte VVS-varer for 162.039,97 kr. på kredit af T, hvilket A nægtede at hæfte for. I mellemtiden var A og B gået fra hinanden. T anlagde herefter sag med påstand om, at A hæftede for den stiftede gæld. Retten i Aalborg fandt, at A som indehaver af V som udgangspunkt hæftede for den gæld, der måtte blive pådraget i forbindelse med V's drift. Indkøb af vvs-varer til brug for en byggevirksomhed måtte anses som en sædvanlig og påregnelig del af driften, og A fandtes selv at måtte bære risikoen for, at eventuelle instrukser til B ikke var blevet fulgt, eller for, at A ikke havde sikret sig, at hun blev gjort bekendt med posten, herunder korrespondancen fra T. Der var ikke grundlag for at statuere, at T havde handlet uagtsomt ved at registrere sagsøgte som kunde eller for at antage, at udvidelsen af kreditten ikke var sket efter sædvanlige forretningsmæssige principper. Der fandtes herefter ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at A ikke hæftede for gælden

UfR 2010.1448 ØLK: Sag anlagt i Hongkong havde ikke litispendensvirkning.

M anlagde d. 27.8.2008 ægteskabssag ved Stockholms Tingrätt med påstand om, at han skulle have FM over et af 2 fællesbørn, B1. H nedlagde påstand om, at M skulle pålægges bidragspligt. Begge påstande blev afvist, idet B1 befandt sig på Færøerne og aldrig havde været i Sverige, og idet spørgsmålet om bidragspligt skulle gøres gældende ved et selvstændigt søgsmål. M anlagde d. 28.8.2008 sag i Hongkong med henblik på at få FM over B1. H anlagde d. 19.9.2008 sag på Færøerne med påstand om separation, at H skulle have FM over B1 samt at M skulle pålægges bidragspligt. Stockholms Tingrätt afsagde d. 28.7.2009 dom om skilsmisse. ØL udtalte, at der ikke i Den Nordiske Ægteskabskonventions art. 8a, jf. art. 7 og 8 var grundlag for afvisning af spørgsmålene om forældremyndighed og ægtefællebidrag. Der var endvidere ikke hindringer i den færøske lovgivning for en prøvelse af spørgsmålene. Sagen, der var anlagt i Hongkong, afskar ikke Færøernes Ret fra at pådømme den på Færøerne anlagte sag, idet dommen ikke kunne forventes anerkendt her i landet, og idet barnet befandt sig på Færøerne.

UfR 2010.1314 VLK (TFA 2010.337/1 VLK): M skulle ikke betale sagsomkostninger i en bidragssag.

M blev i Retten i Sønderborg dømt til at betale bidrag i 1 år til H, der havde fri proces. Retten pålagde M at betale sagsomkostninger til statskassen med 9.000 kr. M fik tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at kære omkostningsafgørelsen. VL ændrede omkostningsafgørelsen, således at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for byretten til den anden part eller til statskassen, idet VL med henvisning til RPL § 312, stk. 6 fandt, at der ikke var særlige grunde, der talte for at pålægge M at betale sagsomkostninger.

UfR 2010.1008 VLD (TFA 2010.259 VLD): Boslodskrav skulle forrentes fra udlægsdatoen. Parterne fik kompensation for krænkelse af EMRK art. 6.

M og H var blevet separeret d. 09.01.2002 efter 4½ års ægteskab. Skifteretten i Brædstrup tog boet under offentligt skifte i dec. 2002. Det væsentligste aktiv var den faste ejendom i Tørring tilhørende M's bodel, der før det offentlige skifte var blevet vurderet til 1.485.000 kr. H kunne ikke acceptere vurderingen. Skifteretten bestemte i juni 2004, at der ikke skulle foretages omvurdering, men den oprindelige ejendomsmægler skulle afgive en supplerende udtalelse om værdien på udlægstidspunktet. Den oprindelige ejendomsmægler var gået på pension. Der opnåedes enighed om, at en anden mægler skulle afgive den supplerende udtalelse, og denne udtalelse fremkom pr. 30.12.2004. Der blev udfærdiget udkast til boopgørelse, hvorefter M skulle udtage ejendommen pr. 30. 12.2004. Parternes advokater fremsatte indsigelser mod værdien af ejendommen. M gjorde gældende, at han havde udtaget ejendommen pr. 09.01.2002, subsidiært pr. 30.12.2004, men i begge tilfælde til den oprindelige vurdering. Skifteretten udskilte i 2007 spørgsmålet om udlægstidspunktet og udlægsprisen til delforhandling, og der blev afsagt dom d. 28.02.2008, hvorefter ejendommen skulle udlægges til M pr. 30.12.2004 til en værdi af 1.850.000 kr. Der blev endvidere ved dommen taget stilling til andre stridsspørgsmål. Boopgørelse med opgørelsesdag d. 31.12.2008 blev herefter udfærdiget. H nedlagde påstand om, at hendes boslodskrav skulle forrentes fra d. 30.12.2004, mens M gjorde gældende, at forrentning skulle ske fra datoen for den endelige boopgørelse. H og M gjorde endvidere gældende, at ægtefælleskiftet havde trukket uforholdsmæssigt ud, og der var sket krænkelse af EMRK. I skifterettens dom af 12.02.2009 blev det bestemt, at boslodskravet skulle forrentes fra d. 01.07.2007. Skifteretten i Horsens erkendte, at sagens behandling ikke var blevet afsluttet inden rimelig tid i overensstemmelse med EMRK art. 6, stk. 1. VL bestemte, at boslodskravet skulle forrentes fra d. 30.12.2004, idet M havde haft fordelen af værdistigningen af ejendommen fra udlægsdatoen, og der var derfor grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt for forrentning af boslodskrav. VL tiltrådte, at der var sket en krænkelse af parternes rettigheder efter EMRK art. 6, stk. 1, og at det som delvis kompensation for krænkelsen var bestemt, at parterne, der begge havde haft fri proces, ikke skulle godtgøre statskassen nogen andel af de meget betydelige beløb, der var afholdt i salærer til de beskikkede advokater. Endvidere fandt VL, at parterne som yderligere kompensation for krænkelsen hverken skulle godtgøre statskassen de positive udgifter, der havde været forbundet med skiftebehandlingen, eller skifteafgiften, jf. herved art. 13 i EMRK sammenholdt med princippet i RPL § 320.

UfR 2010.396/2 VLK (TFA 2010.143/1 VLK): Bistandsperson for 9-årig ikke inhabil.

Retten i Esbjerg beskikkede under en forældremyndighedssag efter begæring fra F en medarbejder A fra Børns Vilkår til at bistå det 9-årige barn, jf. RPL § 450 d. A fandtes ikke at være inhabil. VL tiltrådte, at bistandspersonens særlige opgaver medførte, at hverken A's samtale med B eller Børns Vilkårs indberetning til kommunen medførte, at A var afskåret fra at blive udpeget som bistandsperson, og stadfæstede derfor byrettens kendelse. (2-1)

UfR 2010.370 VLD (TFA 2010.113/1 VLD): Frivillige pensionsindbetalinger kunne ikke fratrækkes i relation til fastsættelse af børnebidrag.

F, der var selvstændigt erhvervsdrivende med en gennemsnitlig årsindtægt på 519.000 kr., var pålagt at betale normalbidrag + 150% til B, der boede hos M. F gjorde under en retssag mod Familiestyrelsen gældende, at den indkomst, som børnebidraget blev beregnet af, skulle reduceres med hans pensionsindbetalinger på ca. 74.000 kr. årligt til en frivillig pension. VL lagde til grund, at det havde været en fast administrativ praksis i mange år, at der ved fastsættelse af børnebidrag ikke skete fradrag for indbetalinger til frivillige pensionsordninger. Efter ordlyden af børneforsørgelseslovens §§ 13 og 14 var der ikke grundlag for at fastslå, at den anførte administrative praksis ikke havde hjemmel i loven. Det var ubestridt, at der i fast administrativ praksis ved beregning af den indkomst, som børnebidraget beregnes af, sker fradrag for indbetalinger til obligatoriske pensionsordninger. Der var ikke grundlag for af fastslå, at nægtelse af at fratrække indbetalinger til frivillige pensionsordninger var i strid med lighedsgrundsætninger eller i øvrigt udtryk for usaglig forskelsbehandling. VL lagde i den forbindelse vægt på, at børnebidraget beregnes på baggrund af forældrenes aktuelle økonomiske forhold, og at de personer, der er omfattet af en obligatorisk pensionsordning, er afskåret fra at disponere over pensionsindbetalingsbeløbene, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår personer, der indbetaler til frivillige pensionsordninger. VL frifandt herefter Familiestyrelsen.

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


Nye litteraturhenvisninger

Susanne Højgaard Larsen i RETTID 2010 afhandling nr. 20: Reformovervejelser om ægtefællers formueordninger - den legale formueordning og aftalefrihedens grænser ved den forestående revision af retsvirkningsloven.

Marie Hviid Pedersen i RETTID 2010 nr. 16: Ægtefællers muligheder for at indgå individuelle forhåndsaftaler vedr. deres pensionsordningers behandling ved et skifte som følge af separation eller skilsmisse, jf. RVL § 16 h.

Mette Kjølby Miller-Harris og Lennart Houmann i JUR 2010.201-203: Registrerede partneres adgang til at adoptere.

Pia Deleuran, Bente Holm Nielsen og Vivian Jørgensen i ADV nr. 10/2010 p. 22-24: Gode hensigter kan have onde konsekvenser. (Advokater skal bygge bro mellem parter i familieretlige tvister. Men bestemt ikke altid og vi advarer om, at et retligt pres til at indgå forligsaftaler er dybt problematisk i et demokrati.)

Jane Bækgaard i ADV nr. 8/2010 p. 28-29: Familieretsadvokat - 'brobygger' eller 'grøftegraver'? (Familieretsadvokater har også et etisk og moralsk ansvar i børnesager)

Linda Nielsen i ADV nr. 7/2010 p.22-24: Betænkning om ægtefælleskifte mm.

Julie Skat Rørdam i TFA 2010.417-420: Betænkning om ægtefælleskifte m.v.

Høringssvar om bet. 1518/2010 af 30.08.2010 fra Danske Familieadvokater og Danske Advokater

Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2010.403-416: Beviskrav, oplysningspligt og bevismangel i familieretlige urimelighedssager

Nell Rasmussen og Jane Røhl: Børn i familie- og socialretten, 1. udg., sep. 2010, 178 sider, DJØF

Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 7. udg., sep. 2010, 317 sider, Thomson Reuters. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.425-426. 6. udg. er anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Betænkning nr. 1518/2010: Ægtefælleskifter m.v.

Ingrid Lund Andersen har i UfR 2010.178/1 anmeldt Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen: Urimeligt stillede ægtefæller - samspillet mellem familieret og aftaleret, 1. udg., dec. 2009, 367 sider.

Annette Kronborg har i UfR 2010 B. 200 anmeldt Stine Krone Christensen: Forældreansvarsloven med kommentarer, 1. udg., nov. 2009, 632 sider, Thomson Reuters.

Annette Kronborg har i UfR 2010 B.156/2 anmeldt Torunn Elise Kvisberg: Internasjonale barnefordelingssaker. Internasjonal barnebortføring, disputats, 2009, 711 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Erik Werlauff har i UfR 2010 B.69/2 anmeldt Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 1. udg., aug. 2009, 360 sider, DJØF.

Marianne Holdgaard har i TFA 2010.4-7 anmeldt Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen: Urimeligt stillede ægtefæller - samspillet mellem familieret og aftaleret, 1. udg., dec. 2009, 367 sider, Thomson Reuters

Anja Cordes har i TFA 2010.3 anmeldt Stine Krone Christensen: Forældreansvarsloven med kommentarer, 1. udg., nov. 2009, 632 sider, Thomson Reuters.

Advokat Jørgen U. Grønborg