Nyheder i familieret 2009
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Cirkulæreskrivelse
nr. 9961 af 17.12.2009 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om transport
i forbindelse med samvær
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i
skrivelse af 22.12.2009 meddelt følgende vejledende salærtakster pr. 01.01.2010
for ægteskabssager:
|
1. Sager vedrørende forældremyndighed
|
9.500 kr.
|
|
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed
|
6.300 kr.
|
|
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.
|
Vejledning nr. 9959 af 17.12.2009
om børne- og ægtefællebidrag
Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2010, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9958 af 17.12.2009
RPL § 325, stk. 4,
er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 1266 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. I sager om ægteskab eller forældremyndighed,
jf. RPL kapitel 42, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for
enlige også anvendes.
Retshjælpsbekendtgørelsen nr.
1250 af 14.12.2009 - gældende fra 01.01.2010
Bekg. nr. 1236 af 09.12.2009
om fri proces
Cirkulæreskrivelse
nr. 9864 af 09.11.2009 om gebyr for ansøgning om navneændring 2010 (460
kr.)
Lov om børns forsørgelse er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1044 af 29.10.2009
Cirkulæreskrivelse
nr. 9772 af 30.09.2009 om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner
Cirkulæreskrivelse
nr. 9771 af 30.09.2009 om udenlandske adoptionsafgørelser
Vejledning
nr. 9775 af 30.09.2009 om international kompetence i sager om børne- og
ægtefællebidrag
Vejledning
nr. 9974 af 30.09.2009 om børne- og ægtefællebidrag
Vejledning
nr. 9770 af 30.09.2009 om adoption
Vejledning
nr. 9769 af 30.09.2009 om frigivelse af børn til national adoption
Vejledning
nr. 9768 af 30.09.2009 om behandling af navnesager
Vejledning
nr. 9735 af 18.09.2009 om børnesagkyndige undersøgelser
Bekg. nr.
923 af 29.09.2009 om navne (Gældende fra d. 01.10.2009)
Bekg. nr.
921 af 28.09.2009 om forretningsorden for adoptionssamrådet (Gældende fra
01.10.2009)
Bekg. nr.
920 af 28.09.2009 om forretningsorden for Adoptionsnævnet (Gældende fra
01.10.2009)
Bekg. nr.
919 af 28.09.2009 om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 01.10.2009)
Bekg. nr.
918 af 28.09.2009 om adoption (Gældende fra d. 01.10.2009)
Bekg. nr.
917 af 28.09.2009 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag
(Gældende fra d. 01.10.2009)
Adoptionsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 905 af 28.09.2009
Justitsministeriet har d. 09.10.2009 nedsat et Retsvirkningslovsudvalg.
Cirkulæreskrivelse
nr. 9674 af 25.08.2009 om ægteskab mellem to personer af samme køn i Norge
Cirkulæreskrivelse
nr. 9445 af 14.07.2009 om faderskab ved kunstig befrugtning
Cirkulæreskrivelse nr. 9315 af 25/06/2009 om nye regler på adoptionsområdet
Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag er ændret ved § 25 i
lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag
og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.
Adoptionsloven er ændret ved
lov nr. 494 af 12.06.2009 (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption
af registreret partners barn fra fødslen m.v.) fra d. 01.10.2009, dog træder visse
ændringer i kraft d. 01.07.2009.
Forældreansvarsloven er ændret ved 3.1 i
lov nr. 494 af 12.06.2009 fra d. 01.10.2009. Der er indsat en ny bestemmelse
i § 20 a om samvær for adoptivsbarnets slægtninge. Bestemmelsen finder kun anvendelse
på adoption, der gennemføres efter lovens ikrafttræden.
Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved
lovbekg.
nr. 439 af 14.05.2009
Vejledning
nr. 9246 af 20.05.2009 om anerkendelse af udenlandske vielser
Vejledning
nr. 9245 af 20.05.2009 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter
fra udlandet
Lov nr. 363
af 13.05.2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar. I kraft d. 01.07.2009
Lov nr. 350
af 06.05.2009 om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles
mellem- og efternavn m.v.). I kraft d. 01.10.2009
Lov nr. 349
af 06.05.2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven
(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.). I kraft d. 01.10.2009
Cirkulæreskrivelse
nr. 9147 af 24.03.2009 til statsforvaltningerne om pasdeponering
Cirkulæreskrivelse
nr. 9149 af 25.03.2009 om bemyndigelse af SKAT, Syddanmark, til formidling
af anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet
Vejledning
nr. 9035 af 05.02.2009 om fremgangsmåden ved opkrævning af underholdsbidrag
i Danmark, når bidragsmodtageren bor på Færøerne eller i Grønland
Cirkulæreskrivelse
nr. 9021 af 29.01.2009 om bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag
Vejledning
nr. 9001 af 13.01.2009 om betydningen af forældremyndighed ved fastsættelse
af børnebidrag
Vejledning
nr. 9000 af 05.01.2009 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag
og ægtefællebidrag i 2009
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
UfR 2009.2851 ØLD (TFA
2009.580/1 ØLD): Uhævet overskud i familieaktieselskab skulle indgå ved
vurdering af F's bidragsevne.
F havde en årsindtægt som lønmodtager på ca. 270.000 kr. F ejede 26,45% af aktierne
i et selskab, hvori hans far og søster ejede de resterende aktier. Kun en del af
selskabets resultat blev udloddet som aktieudbytte. Selv om A ikke havde en bestemmende
indflydelse i selskabet, blev der ved beregningen af A's bidragsevne i forbindelse
med betaling af børnebidrag skønsmæssigt taget hensyn til, at A som medejer af selskabet
havde ret til en andel af overskuddet, selv om dette ikke udbetaltes. FS pålagde
F at betale normalbidrag + 200%. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Familiestyrelsens
afgørelse herom.
UfR 2009.2647 VLK (TFA
2009.576 VLK): Dommeren skulle ikke have samtale med 5-årig i en sag om
barnets bopæl.
Retten i Sønderborg afsagde i en sag om barnets bopæl kendelse om, at dommeren sammen
med en psykolog skulle have en samtale med den 5-årige S, idet S' perspektiv ikke
var tilstrækkeligt belyst i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse, og
det kunne ikke afvises, at der under samtalen ville kunne komme oplysninger frem
af relevans for sagen trods barnets alder, hvorved bemærkedes, at der ikke i
FAL § 34 er fastsat en aldersgrænse for inddragelse af et barn. VL ophævede
kendelsen under henvisning til bemærkningerne til § 33 i forslaget til forældreansvarslov,
og idet S' perspektiv var belyst i den børnesagkyndiges erklæring, hvortil kom,
at S efter det oplyste havde betydelige sprogproblemer.
UfR 2009.2672 ØLK (TFA 2009.575 ØLK): Spørgsmål om samvær skulle ikke afgøres
af retten, efter at sag om barnets bopæl var hævet.
Frederiksberg Ret afviste at behandle spørgsmål om samvær, da F havde hævet retssag
vedrørende barns bopæl, hvor M i forbindelse med bopælssagens indbringelse for retten
havde anmodet om afgørelse om samvær, jf.
FAL § 38, stk. 2. Spørgsmålet om samvær skulle afgøres i statsforvaltningen,
jf.
FAL § 38, stk. 1. ØL
stadfæstede.
UfR 2009.2502 HD (TFA 2009.551 HD): Far fik del i fælles forældremyndighed til
10-årig dreng.
Retten i Hillerød fandt det bedst for 10-årig S, at F fik del i fælles FM. S skulle
fortsat bo hos M. F, der ikke boede langt fra M, havde haft regelmæssigt samvær
med S. ØL fandt, at M fortsat alene skulle have FM. HR fandt ud fra en samlet vurdering
af oplysningerne i sagen, at der ikke i parternes og S's forhold forelå omstændigheder,
der med den fornødne vægt talte imod at etablere fælles FM over S. Der var således
ikke grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles FM, og
HR stadfæstede byrettens dom.
UfR 2009.2368 HD (TFA
2009.527/1 HD):T idømt 2 års fængsel for børnebortførelse.
T blev for 3. gang idømt 2 års fængsel for at undlade at medvirke til udleveringen
af hans 2 børn på nu 14 år fra Iran til hans fraskilte ægtefælle, som havde FM over
børnene. HR udtalte herved, at
STRFL
§ 215 efter sin ordlyd og sin sammenhæng med
§ 261 om frihedsberøvelse gav hjemmel til også at straffe en person,
der opretholder en tidligere iværksat unddragelse af FM. Denne retstilstand var
ikke i strid med princippet i
EMRK art. 6 eller med artikel 4 i 7. tillægsprotokol til konventionen.
UfR 2009.2265 VLD (TFA 2009.486 VLD): Ægtepagt tilsidesat i medfør af AFTL §
36. Aftale om hustrubidrag ikke tilsidesat.
M og H blev gift i 1985. M var landmand og havde en gård med en stor friværdi. Efter
råd fra landboforeningen oprettede M og H d. 07.06.2006 ægtepagt om skilsmissesæreje,
således at H, der ikke ejede andet end en kapitalpension til en værdi af ca. 400.000
kr., skulle have 600.000 kr. af M og beholde kapitalpensionen. Gården, som var erhvervet
under ægteskabet, var da blevet solgt, og M havde købt en maskinforretning. Det
måtte lægges til grund, at den medvirkende advokat ved ægtepagtens oprettelse havde
oplyst, at ægtepagten ville indebære en skævdeling til fordel for M i tilfælde af
skilsmisse. Ægtefællerne blev separeret i september 2006 på grundlag af en ansøgning
indgivet til statsforvaltningen medio juli. M havde d. 23.06.2006 fortalt H, at
han ville separeres. H fandt ud af, at M i tiden op til d. 23.06.2006 havde haft
usædvanlig mange telefonsamtaler med nabokonen, og at de havde sms'et meget sammen.
H anlagde sag mod M med påstand om, at M skulle anerkende, at ægtepagten var ugyldig,
og M skulle også betale bidrag i 10 år fra separationsdagen i stedet for de 4.000
kr. om måneden i 5 år, som var blevet aftalt under vilkårsforhandlingen i statsforvaltningen.
Retten i Esbjerg og VL lagde til grund, at M ved separationen havde haft en væsentlig
større nettobodel end forudsat under drøftelserne med landboforeningens advokat.
På baggrund af det langvarige ægteskab og separationen umiddelbart efter ægtepagtens
oprettelse samt den omstændighed, at formuen var oparbejdet under ægteskabet, blev
ægtepagten tilsidesat i medfør af
AFTL §
36. Der var derimod ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen om bidrag
i medfør af
ÆL § 58.
UfR 2009.1229/1 HD (TFA 2009.328/1 HD og
TFA 2009.367 HD): Fader fik del i fælles forældremyndighed til 17-årig datter.
F påstod FM over parternes ældste datter D overført fra M til sig. ØL stadfæstede
ved dom af 12.10.2007 byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at overføre
FM. Under sagens forberedelse for Højesteret fastslog retten ved kendelse af 11.12.2008,
at reglerne i FAL, der trådte i kraft d. 01.10.2007, fandt anvendelse under sagen.
F nedlagde herefter subsidiære påstande om fælles FM, mens M påstod stadfæstelse.
D var nu 17½ år. D havde siden juni 2007 haft ophold på en institution, og hun og
forældrene var enige om, at hun skulle blive boende dér, i hvert fald til hun fyldte
18 år. D gav under en samtale med de deltagende højesteretsdommere udtryk for, at
hun helst så, at forældrene fik fælles FM over hende. HR tiltrådte, at det efter
en samlet vurdering ikke kunne anses for at være bedst for D, at FM over hende blev
overført til F. Endvidere fandt HR ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i
sagen, at der ikke i parternes og D's forhold forelå omstændigheder, der med den
fornødne vægt talte imod etablering af fælles FM over D, hvorfor F's påstand herom
blev taget til følge. Endelig fandt HR det bedst for D, at hendes bopæl (som bopælsadresse)
forblev hos M.
UfR 2009.1132 ØLK (TFA
2009.269/2 ØLK): Fogeden ikke inhabil på grund af klage.
M havde til rettens præsident indgivet klage over fogeden over forløbet af en tidligere
fogedforretning. M gjorde nu gældende, at fogeden var inhabil til at behandle ny
sag om udlevering af barn til samvær med F. Fogedretten i Roskilde fandt, at det
forhold, at der var indgivet klage over fogeden, ikke i sig selv kunne begrunde,
at fogeden var inhabil. ØL stadfæstede.
UfR 2009.1125 ØLD (TFA 2009.269/1 ØLD): H's boslodsafkald på over 3 mio. kr.
ikke tilsidesat.
M og H indgik d. 24.05.2007 forud for separationen en bodelingsoverenskomst, hvori
det bl.a. blev bestemt, at M skulle udtage landbrugsejendom og den øvrige formue,
som ifølge regnskabets udgjorde over 6,5 mio. kr. H skulle have 200.000 kr. kontant.
Parterne havde selv indgået aftalen, som blev kodificeret af advokat John Larsen.
Det fremgik af overenskomsten, at H gav afkald på et boslodskrav på over 3 mio.
kr. Retten i Nykøbing F lagde til grund, at bodelingsoverenskomsten blev gennemgået
punkt for punkt på mødet hos advokat John Larsen. Der var ikke grundlag for at antage,
at H ikke forstod, at hun herved gav afkald på en væsentlig del af sit boslodskrav.
H havde lejlighed til at overveje sin stilling, og det var H, der valgte at underskrive
bodelingsoverenskomsten med det samme. Det kunne ikke lægges til grund, at H under
mødet eller forud herfor blev udsat for et utilbørligt pres fra M's side. Der er
herefter ikke grundlag for at erklære bodelingsoverenskomsten for uforbindende eller
tilsidesætte denne som urimelig over for H, jf.
ÆL § 58 eller
AFTL § 36.
ØL stadfæstede.
UfR 2009.1046 VLD: Ægtepagt om, at anparter skulle være M's særeje, indgået
dagen efter, at H havde anmodet om separation, blev tilsidesat som uforbindende
jf. ÆL § 58.
M og H havde været gift i mere end 11 år, da H d. 20.07.2004 meddelte, at hun ønskede
separation. Parterne, der havde sædvanligt formuefællesskab under ægteskabet, indgik
d. 21.07.2004 en ægtepagt, hvori det aftaltes, at M ved bodeling efter separation
eller skilsmisse beholdt hele anpartskapitalen i T ApS. Skønsmanden havde i sin
første erklæring ansat værdien af anparterne til 14,6 mio. kr. og i sin seneste
til 14,077 mio. kr., idet han dog havde fastholdt forudsætningerne for det første
skøn som de mest relevante og normale. Af oplysningerne i forbindelse med generationsskiftet
mellem M og hans far fremgik, at værdien af anparterne pr. 30.04.2004 blev ansat
til ca. 8 mio. kr. Uanset hvilket af disse beløb anparterne blev værdiansat til,
medførte den ved ægtepagten indgåede aftale om, at anparterne skulle være M's særeje,
at H gav afkald på meget betydelige værdier, da hun underskrev aftalen d. 21.07.2004
med henblik på den forestående separation og skilsmisse. Ægtepagten blev oprettet
på M's initiativ, dagen efter at H havde meddelt, at hun ville separeres. Parterne
drøftede ikke forud for underskriften af ægtepagten værdien af anparterne, som M
regnede med havde en værdi på 8 mio. kr., og H underskrev samme dag, som hun fik
ægtepagten præsenteret, uden at have modtaget nogen rådgivning forinden. M havde
forestået parternes økonomi i ægteskabet, og VL lagde efter H's forklaring til grund,
at hun ikke havde forstand på regnskaber, og at hun ud fra M's oplysninger i forbindelse
med generationsskiftet havde fået den opfattelse, at der ikke var penge i selskabet,
fordi værdierne var belånt fuldt ud. Hun var ikke inviteret til at deltage i mødet
med selskabets revisor, og M sørgede heller ikke på andre måder for, at hun fik
kendskab til størrelsen af de værdier, hun ved ægtepagten gav afkald på, idet han
alene opfordrede hende til at kontakte virksomhedens revisor, hvis hun havde spørgsmål.
Retten i Århus fandt, at parternes aftale i medfør af ÆL § 58 burde delvis tilsidesættes
eller ændres for at afbøde virkningerne af det urimelige aftaleresultat for H, således
at H blev tillagt et beløb på 868.882 kr. - svarende til det beløb, som M udtog
af fællesboet - og således at M beholdt hele anpartskapitalen i T ApS. Under hensyn
til anparternes værdi og omstændighederne ved aftalens indgåelse fandt VL, at aftalen
på tidspunktet for dens indgåelse var urimelig for H, og at den derfor skulle tilsidesættes
som uforbindende, jf. ÆL § 58. Det medførte ikke nogen ændret vurdering, at ægtepagten
måtte være nævnt i forbindelse med vilkårsforhandlingen i statsamtet, da der var
enighed om, at de eneste oplysninger om anparternes værdi, der forelå på mødet,
var oplysningerne i ægtepagten om deres nominelle værdi på 200.000 kr. Ved fastsættelsen
af det beløb, som H herefter skulle have til dækning af sit yderligere boslodskrav,
tog VL udgangspunkt i skønsmandens oplysninger om anparternes værdi. Skønnet var
udøvet bl.a. på grundlag af vurderinger af selskabets faste ejendomme, der var foretaget
knap 3 år efter separationen. Selv om de var vurderet pr. separationsdagen d. 26.08.2004,
indebar den forløbne tid og prisudviklingen i mellemtiden en vis usikkerhed i vurderingen.
Ved fastsættelsen af beløbet måtte der endvidere tages hensyn til, at beløbet i
det væsentlige måtte antages at skulle fremskaffes ved, at M trak midler ud af sit
selskab, og at den latente skattebyrde, der skulle fratrækkes ved beregningen af
anparternes nettoværdi, derfor i et vist omfang blev aktuel. Efter en samlet vurdering
fastsatte VL herefter det beløb, som H havde krav på i yderligere boslod, til 4
mio. kr., hvoraf hun havde fået udbetalt 868.882 kr. efter BR's dom. Det yderligere
beløb, hun skulle have, udgjorde således 3.131.118 kr., der skulle forrentes med
procesrente fra sagens anlæg.
UfR 2009.925/2 ØLK: En engelsk skilsmissedom kunne ikke gøres eksigibel i Danmark,
da det ikke klart fremgik af afgørelsen, hvilke formål de forskellige dele af den
ydelse, der var truffet bestemmelse om, skulle opfylde.
H og M var ved en engelsk domstol blevet skilt og H var blevet tildelt et engangsbeløb
på £ 200.000. H anmodede Fogedretten i Nykøbing Falster om at gøre den engelske
dom eksigibel i Danmark samt at fuldbyrde den. Fogedretten efterkom anmodningen.
Efter indholdet af den engelske dom lagde ØL i overensstemmelse med dommens punkt
6 til grund, at der ved dommen blev gjort endeligt op med parternes indbyrdes økonomiske
forhold, og at engangsbeløbet på £ 200.000 blev tilkendt H til endelig og samlet
fyldestgørelse af hendes skiftekrav, krav på underhold og pension. Det fremgik ikke,
hvorledes dette engangsbeløb skulle fordele sig på H's enkelte krav. Det fulgte
af EF-Domstolens dom af 27.02.1997 i sag C-220/95, præmis 22, sidste led, at en
national afgørelse, der tillagde en part et engangsbeløb, kun kunne fuldbyrdes delvis
efter Bruxelles-Konventionen, nu Bruxelles I-forordningen, såfremt "det klart fremgår
af afgørelsen, hvilke formål de forskellige dele af den ydelse, der er truffet bestemmelse
om, skal opfylde." Da denne betingelse således ikke var opfyldt, var dommen ikke
eksigibel her i landet, og ØL tog derfor M's påstand til følge. H skulle til M betale
20.000 kr. i kæremålsomkostninger. Ved fastsættelse heraf var der taget hensyn til
sagens karakter, forløb og omfang. I beløbet indgik M's oplyste udgifter til oversættelse.
UfR 2009.925/1 ØLK (TFA 2009.216 ØLK): Der var grundlag for at se bort fra en
overskridelse af fristen i børnelovens § 26, stk. 2.
M, der tidligere havde angivet A til at være far til barnet B født i juni 2008,
ønskede en genoptagelse af faderskabssagen, idet hun hævdede, at det var F, der
var far til B, hvilket F anerkendte. Statsforvaltningen Sjælland, S, traf d. 09.07.2008
afgørelse om, at der ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen.
S oplyste i den forbindelse, at afgørelsen kunne indbringes for retten inden 4 uger
efter afgørelsen. Ved brev af 14.08.2008 klagede M over afgørelsen. S sendte d.
15.09.2008 M's klage til Retten i Næstved, der ved kendelse af 14.10.2008 afviste
sagen. ØL udtalte, at det fulgte af
BL § 26, stk. 1, at afgørelse af, om en sag skulle genoptages, skulle træffes
af statsforvaltningen. Efter
§ 26, stk. 2, skulle statsforvaltningen indbringe spørgsmålet om genoptagelse
for retten, hvis en part inden 4 uger efter statsforvaltningens afgørelse anmodede
om det. Af bemærkningerne til
§ 26 i lovforslag af 04.10.2000 til børnelov (Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 76) fremgik blandt andet: "..Overskrides fristen, er statsamtets
afgørelse om genoptagelse endelig. Der vil efter almindelige principper efterfølgende
kunne fremsættes ny begæring om genoptagelse, såfremt der fremkommer nye oplysninger
af betydning for sagen.." Henset til det oplyste om sagen, der var en faderskabssag,
fandt ØL, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag
for at bortse fra fristoverskridelsen. ØL hjemviste herefter sagen til byretten
med henblik på BR's stillingtagen til, om der skulle meddeles tilladelse til genoptagelse
af faderskabssagen.
UfR 2009.873 ØLK (TFA
2009.180/1 ØLK): Samvær tvangsfuldbyrdet uden tilkaldelse af repræsentant
for kommunen.
I sag om F's samvær med 8-årig D indkaldte fogeden i Hillerød D til en samtale under
bistand af en børnesagkyndig. F og M var begge til stede i fogedretten, da samtalen
fandt sted. Efter samtalen besluttede fogeden at tvangsfuldbyrde samvær mellem F
og D i overensstemmelse med statsforvaltningens resolution uden at tilkalde en repræsentant
for kommunen, jf.
RPL § 537, stk. 4, og den børnesagkyndige bar D ud af bygningen til F's
bil. Fogeden fastsatte samtidig en tvangsbøde på 5.000 kr., hvis M ikke medvirkede
til, at D blev udleveret til det næste samvær med F ifølge resolutionen. ØL stadfæstede
afgørelsen.
UfR 2009.842 VLK: 14-årig datter skulle, i en sag om overvåget samvær, ikke
afhøres i retten, idet vejledning i et retsmøde, om adgangen til at undlade at afgive
forklaring, ikke kunne anses for en tilstrækkelig hensyntagen til den pågældende.
F, der tidligere var blevet dømt for vold med døden til følge mod M, havde klaget
over, at samværet med F og M's nu 14-årige datter, D, var overvåget og Retten i
Kolding behandlede spørgsmålet efter reglerne i
servicelovens § 169 ff. F fremsatte under sagen en anmodning om, at D skulle
afhøres i retten om hendes syn på, hvordan samværet skulle forgå. BR tog anmodningen
til følge og bestemte, at D skulle afgive forklaring i retten uden F's tilstedeværelse.
Kammeradvokaten kærede kendelsen med påstand om, at der ikke skulle ske afhøring
af barnet, subsidiært at der alene skulle finde en uformel samtale sted i dommerværelset.
Til brug for kæremålet blev der fremlagt en nyindhentet psykolog erklæring, der
frarådede en afhøring. VL udtalte, at spørgsmålet om inddragelse af barnet i en
sag som den foreliggende efter sagens karakter måtte afgøres under særlig hensyntagen
til oplysninger om barnets egen holdning til at deltage i møder om sagen, herunder
et retsmøde, og om barnets særlige psykiske og udviklingsmæssige forhold. Efter
de foreliggende oplysninger herom fandt VL, at det burde undgås at afhøre D i retten,
idet vejledning i et retsmøde om adgangen til at undlade at afgive forklaring ikke
kunne anses for en tilstrækkelig hensyntagen til den pågældende. VL ophævede derfor
BR's kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt det kunne anses for nødvendigt og forsvarligt
at afholde en uformel samtale med D i dommerværelset, måtte træffes også ud fra
de nu foreliggende oplysninger i psykologerklæringen af 24.11.2008. VL hjemviste
derfor dette spørgsmål til fornyet behandling ved BR.
UfR 2009.826 VLD (TFA
2009.187/1 VLD): Den væsentligste del af M's månedlige overførsler til en
fælles budgetkonto fandtes at være en vederlagsfri formueforskydning, til hvis gyldighed
der krævedes ægtepagt, jf. RVL § 30.
M, der skyldte K over 1 mio. kr., som han var ude af stand til at afdrage, havde
siden ægteskabets indgåelse i 2001 hver måned overført 13.000 kr. til en fælles
budgetkonto, hvorfra der bl.a. blev afholdt udgifter til et hus og to biler, som
H ejede. Hver måned indsatte H 4.500 kr. på budgetkontoen. K anlagde sag mod H med
påstand om betaling af 600.000 kr., og gjorde til støtte for sit krav gældende,
at M hver måned i 5 år havde ydet H en gave, til hvis gyldighed der krævedes ægtepagt
efter
RVL § 30.
H påstod frifindelse med henvisning til, at overførslerne var omfattet af
RVL § 2. Retten i Aalborg frifandt H, idet de månedlige indbetalinger på
budgetkontoen ikke kunne anses som en illoyal tilsidesættelse af kreditorerne, men
var omfattet af
RVL
§ 2. VL udtalte, at M i perioden fra august 2001 til august 2007 havde haft
en månedlig nettoindtægt på mellem 26.000 kr. og 33.000 kr., uden at der var foretaget
opsparing eller betalt afdrag på hans gæld, der var på over 2 mio. kr. Selv om H
ved flere lejligheder havde betalt større beløb ud over overførslerne til den fælles
budgetkonto, havde M således i langt overvejende grad bidraget til den fælles husholdning,
herunder med månedlige overførsler på 13.000 kr. til budgetkontoen. Indeståendet
på denne konto, der for omkring tre fjerdedels vedkommende var midler, som M havde
overført, var blandt andet blevet anvendt til forrentning og afdrag på et lån i
H's ejendom, som ikke var nødvendigt for erhvervelsen af ejendommen, og efter 2006
forrentning og afdrag på restgælden vedrørende de to biler, der også var ejet af
H, og hvoraf den ene udelukkende blev erhvervet af hensyn til M's erhverv. I lyset
af den betydelige gæld, der hvilede på M, og det privatforbrug, som hans nettoindtægt
havde givet mulighed for, var det ikke godtgjort, at også de månedlige overførsler
på 13.000 kr. var sket til opfyldelse af M's forpligtelse til efter evne at bidrage
til det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende, jf.
RVL § 2. Overførslerne
måtte for den væsentligste del anses for vederlagsfri formueforskydninger, til hvis
gyldighed der krævedes ægtepagt, jf.
RVL § 30. Den del af overførslerne, som efter det anførte ikke skulle respekteres
af K, blev fastsat skønsmæssigt til 500.000 kr. (2-1)
UfR 2009.729 HKK (TFA 2009.198/1 HKK): FAL fandt anvendelse på sag, der verserede
ved lovens ikrafttræden.
I november 2006 anlagde M sag mod H med krav om, at FM over deres fælles barn blev
overført til ham. H blev frifundet ved Lyngby Rets dom af d. 06.07.2007. M indbragte
sagen for ØL. Den 01.10.2007 trådte FAL i kraft. Ved denne lov blev der åbnet mulighed
for at træffe afgørelse om fælles FM, selv om parterne ikke var enige om det. M
ville derfor nedlægge nye påstande om fælles forældremyndighed efter den nye lov.
ØL tillod imidlertid ikke M at nedlægge de nye påstande og frifandt H ved dom af
d. 12.10.2007. M indbragte sagen for HR og fik tilladelse til at nedlægge de nye
påstande om fælles FM. M og H var uenige om, hvorvidt sagen skulle afgøres efter
de hidtil gældende regler, som den var begyndt under, eller om den nye forældreansvarslov
skulle anvendes. Dette spørgsmål blev udskilt til særskilt behandling i HR, som
fastslog, at FAL skulle anvendes i sagen. Det fremgik af lovens
§ 47, at den trådte i kraft d. 01.10.2007, og at lov om forældremyndighed
og samvær skulle ophæves. Lovforslagets bemærkninger gav ikke grundlag for at antage,
at de hidtil gældende regler fortsat skulle anvendes efter d. 01.10.2007. Det bemærkedes
herved, at lovudkastet i
betænkning nr. 1475/2006 indeholdt et forslag om, at sager, der var under
behandling ved lovens ikrafttræden, skulle færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler. Dette forslag blev ikke gentaget i forslaget til
forældreansvarsloven. Dertil kom, at
lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser
som følge af
forældreansvarsloven,
som bl.a. indeholder regler om rettens brug af børnesagkyndige, trådte i kraft d.
01.10.2007. Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at der ikke var foreslået
særlige overgangsregler.
UfR 2009.537 ØLD (TFA
2009.152/1 ØLD): Forældremyndighedssag kunne anlægges i Danmark, da barnet
havde bevaret domicil i Danmark under moderens udstationering i Bruxelles.
M og F blev separeret ved bevilling af 02.03.2007. Det blev aftalt, at parterne
fortsat skulle have fælles FM over fællesbørnene A og B. M havde fra d. 01.01.2004
været udsendt af den danske stat og været bosat i Bruxelles. M havde haft diplomatstatus.
B havde været registreret som boende hos M og A hos F på parternes respektive adresser
i Belgien. M var pr. 01.01.2008 vendt tilbage til Danmark sammen med B. F tog senere
B med tilbage til Belgien, og M lagde sag an mod F i Danmark med påstand om, at
B skulle have bopæl i Danmark sammen med hende. Retten i København afviste sagen,
da B ikke havde bopæl i Danmark, hvilket var en forudsætning for om danske domstole
overhovedet havde international kompetence til at behandle sagen. ØL fandt, at B,
der også efter parternes separation var bopælsregistreret hos M, uanset den praktiserede
ordning, hvorefter han skiftevis opholdt sig lige meget hos hver af parterne, måtte
anses som et familiemedlem tilhørende M's husstand, og at han derfor var omfattet
af bestemmelserne om diplomatisk beskyttelse i Wienerkonventionen af 18.04.1961
om diplomatiske forbindelser, artikel 31, jf. artikel 37. Som udsendt af den danske
stat forblev M og den medfølgende familie registreret med bopæl i Danmark og bevarede
i udstationeringsperioden domicil i Danmark. Der var tale om et midlertidigt ophold
i udlandet med den klare hensigt at vende tilbage til Danmark inden for en kortere
årrække. Under disse omstændigheder fandtes B at have bevaret en sådan tilknytning
til Danmark i udsendelsesperioden, at han måtte anses for at have haft bopæl her
som omhandlet i
RPL § 448 f, stk. 1, nr. 1. Da Retten i København herefter havde international
kompetence til at behandle sagen, blev byrettens dom ophævet, og sagen hjemvist
til realitetsbehandling.
UfR 2009.277 VLK (TFA
2009.69 VLK): M pålagt at refundere statskassen omkostninger ved fri proces.
M havde anlagt sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst efter
ÆL § 58, idet H umiddelbart efter at have fået udlagt parrets villa til
1,7 mio. kr., solgte denne for 4 mio. kr. Sagen blev forligt ved, at H betalte M
550.000 kr. og samtidigt gav afkald på hustrubidrag. Retten i Holstebro besluttede,
at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til hinanden, men at M skulle
erstatte statskassen udgifterne til fri proces, svarende til de 28.125 kr., som
M's advokat var blevet tilkendt. VL stadfæstede, blandt andet med henvisning til
ændringen af RPL ved lov nr. 554 af 24.06.2005, hvor den tidligere § 335 blev erstattet
af
§ 332, stk. 2,
bemærkningerne i FT 2004-2005, 2. samling, tillæg A, side 5566, samt Retsplejerådets
udtalelse i betænkning nr. 1436 fra 2004, side 382, hvori rådet havde foreslået,
at reglen om, at en part, der havde fri proces, i visse tilfælde skulle refundere
statskassen udgifterne til fri proces, blev givet et større anvendelsesområde.
UfR 2009.267 ØLD (TFA
2009.98 ØLD): 10 års hustrubidrag og § 56-godtgørelse på 400.000 kr.
40 års ægteskab. M var 65-årig pensionist med en årsindtægt på ca. 700.000 kr. H
var 65-årig lægesekretær på deltid - 30 timer - med en årsindtægt på ca 217.000
kr. M havde et arvet særeje på 10-12 mio kr. Fællesboet var på ca. 5,4 mio kr. Frederiksberg
Ret tilkendte H bidrag i 10 år under henvisning til parternes langvarige ægteskab
og forskellen i deres nuværende og fremtidige indtægtsforhold, samt en § 56-godtgørelse
på 1 mio. kr. ØL stadfæstede bidragsafgørelsen og nedsatte § 56-godtgørelsen til
400.000 kr. under henvisning til, at H ville modtage boslod på mindst 2,7 mio. kr.
og hustrubidrag i 10 år.
UfR 2009.62 ØLK: Statsforvaltning havde med rette sendt forældremyndighedssag
til retten.
Statsforvaltningen Hovedstaden, S, havde i en sag om etablering af fælles forældremyndighed
over fællesbarn sluttet sagen og indbragt den for retten, jf.
FAL § 40, stk. 2, nr. 2, da M under påberåbelse af, at hun var syg, og at
hun ikke var i byen, 2 gange var udeblevet fra møder i S. Frederiksberg Ret afviste
M's påstand om hjemvisning til statsforvaltningen. ØL fandt ikke grundlag for at
tilsidesætte S's skøn, hvorefter der ved behandlingen af sagen forelå et sådant
tilfælde, at forældremyndighedssagen kunne afsluttes og efter anmodning indbringes
for retten.
Nye litteraturhenvisninger
Sys Rovsing har i
TFA 2009.557-560 anmeldt
Linda Nielsen: Familieretten, 5. udg., aug. 2009, 305 sider, Gjellerup og
Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret,
1. udg., aug. 2009, 360 sider, DJØF
TFA 2009.450:
Kommissorium for retsvirkningslovudvalget
Nell Rasmussen: Lærebog i familieret, 2. udg. 2009, 294 sider, Forlaget Dike
Stine Krone Christensen: Forældreansvarsloven med kommentarer, 1. udg., nov.
2009, 632 sider, Thomson Reuters
Anja Cordes har i
TFA 2009.350-352 anmeldt
Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.):
Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255 sider, Thomson Reuters
Mette Rygaard i
ADV nr. 9/2010 p. 48-49: Udbetaling af salgsprovenu i ægteskabssager
Svend Danielsen:
Familieretlige erindringer
Ingrid Lund-Andersen har i
UfR 2009 B. 331 anmeldt Linda Nielsen: Skilsmisseret - de økonomiske forhold,
1. udg., okt. 2008, 352 sider, Forlaget Thomson.
Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 1. udg., aug.
2009, 360 sider, DJØF
Linda Nielsen: Familieretten,
5. udg., aug. 2009, 305 sider, Gjellerup
Peter Arnt Nielsen i
UfR 2009 B.253-258: En international ægteskabsreform (Går ind for at Danmark
indfører moderne og socialt retfærdige lovvalgsregler i lighed med udviklingen i
international og fællesnordisk ret)
Svend Danielsen i
TFA 2009.222-239: 5 års hustrubidragsdomme (Indeholder en gennemgang af
131 domme fra 2004-08)
Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.):
Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255
sider, Thomson Reuters.
Side 9-20: Noen refleksjoner etter tredve års samarbeid med Svend Danielsen
af professor dr. jur. Peter Lødrup, Universitetet i Oslo
Side 21-38: Deling av formuen i samboerforhold af professor, dr. jur. Tone
Sverdrup, Universitetet i Oslo
Side 39-72: Underåriga styrelseledamöter - ett problem? af docent, jur. dr.
Margareta Brattström & docent,jur. dr. Anna Singer, Uppsala Universitet
Side 73-86: Gæld og familie af professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen,
Center for kreditret og kapitalmarkedsret, Handelshøjskolen i København
Side 87-99: Testationer over arv efter umyndige mv. af landsdommer Anne Louise
Bormann, Østre Landsret, og konsulent Ib Hounsgaard Trabjerg, Justitsministeriet
Side 101-106: Varige fuldmagter - redning eller risiko? af Skiftechef Henning
Broman, Retten i Glostrup
Side 107-125: Familie og straf af professor, lic.jur. Vagn Greve, Handelshøjskolen
i København, og lektor D.Crim. Annika Snare, Københavns Universitet
Side 127-132: Særejeklausuler i testamenter af advokat, lektor Jørgen Ulrik
Grønborg og advokat Ulrik Grønborg, begge Advokaterne Sankt Knuds Torv, Århus
Side 133-167: Sammenblanding af ægtefællers formueordninger - om sumsæreje, anpartssæreje
og delgaver af professor, cand.jur., ph.d., Rasmus Kristian Feldthusen, Det Juridiske
Fakultet, Københavns Universitet
Side 169-185: Samtaler med børn under retssager om forældreansvar af landsdommer
Lis Frost, Vestre Landsret
Side 187-197: What's in a Name? - EU-retten som korrektionsfaktor i forhold til national
navnelovgivning af kommitteret Nina Holst-Christensen, Justitsministeriet
Side 199-220: Rollefordelingen mellem domstole og statsforvaltningen i person- og
familieretlige sager af direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Familiestyrelsen
Side 221-226: Arvelovens regler om vederlagskrav ved skifte af uskiftet bo - særlig
i relation til pensionsordninger af professor, dr. jur. Irene Nørgaard, Århus
Universitet
Side 227-240: Fælles forældremyndighed gennem 25 år af højesteretsdommer Marianne
Højgaard Pedersen
Side 241-255: Partsbeføjelserne i værgemåls- og værgesager af kontorchef Rie
Thoustrup Sørensen, Civilstyrelsen
Lis Frost og Svend Danielsen i
TFA 2009.111-119: Forældreansvarslovens § 14. Fælles forældremyndighed -
overførsel af forældremyndighed.
Dorrit Sylvest Nielsen og Svend Danielsen i
TFA 2009.103-110: Forældreansvarslovens § 11. Skal den fælles forældremyndighed
fortsætte?
Rasmus Lindboe i
ADV nr. 2/2009 p. 18-23: Skilsmissekællingernes formand maner til
ro (Få sager griber så personligt fat i de involverede advokater
som skilsmisse- og børnesager. Dommerne ser med angst og undren til, når tonelejet
stiger til loftshøjde. Men nu skal der være ro i klassen - og i retten.)
Pia Deleuran i
ADV nr. 3/2009 p. 26-27: Familieadvokater har brug for respekt (Der er ingen
grund til at fasttømre en myte om skingre familieadvokater. Og der er i høj grad
grund til at protestere højlydt mod den nye forældreansvarslov)
Svend Danielsen har i
TFA 2009.25-26 anmeldt Peter Lødrup og Tone Sverdrup: Familieretten,
6. udg., 443 sider, Oslo 2009.
Lennart Lynge Andersen har i
TFA 2009.23-25 anmeldt Linda Nielsen: Skilsmisseret - de økonomiske forhold,
1. udg., okt. 2008, 352 sider, Forlaget Thomson.
Bertil Jacobi i
TFA 2009.12-23: Døds- og skilsmisseboer med fransk ejendom
Lars Thøgersen i
TFA 2009.4-12: Internationale aspekter af ægtefællers formueforhold - særlig
nye regler herom i Den Nordiske Ægteskabskonvention
Svend Danielsen i
TFA 2009.3: Højesterets familieretlige rolle
Rasmus Feldthusen har i
UfR 2009 B. 61 anmeldt Irene Nørgaard: Pensionsrettigheders behandling ved
separation, skilsmisse og død, 1. udg., feb. 2007, 182 sider,
DJØF.
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:29-05-2024
Nye lovkommentarer
Log på