Nyheder i familieret 2007
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Cirkulæreskrivelse
nr. 10291 af 20.12.2007 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om
transport i forbindelse med samvær
Cirkulæreskrivelse
nr. 10288 af 20.12.2007 om ændring af ”Vejledning om vielse nr. 1:
Ægteskabsbetingelserne”
Familiestyrelsens vejledning
nr. 10284 af 17.12.2007 om retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag
i 2008.
Familiestyrelsens vejledning
nr. 10283 af 17.12.2007 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag
i 2008.
Vejledning
nr. 10282 af 14.12.2007 til statsforvaltningerne om adoption
Ved kongelig resolution af 23.11.2007 er det besluttet, at Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender nedlægges, og at følgende forretninger overføres til Justitsministeriet:
sager vedrørende adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,
lov vedrørende internationalprivatretlige bestemmelser mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige om ægteskab, adoption, værgemål samt lov om tillæg hertil,
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om registreret partnerskab, lov om
ægteskabets retsvirkninger, lov om børns forsørgelse, lov om inddrivelse af underholdsbidrag,
lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, navneloven,
lov for Grønland om børns retsstilling, lov om umyndighed og værgemål i det omfang
loven fortsat er gældende for Grønland og Færøerne, sager vedrørende lov om børns
retsstilling i det omfang loven fortsat er gældende for Færøerne inklusiv de til
området hørende institutioner m.v.
Vejledning nr.
10177 af 11.10.2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Vejledning nr. 10176
af 11.10.2007 om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager.
Vejledning
nr. 9868 af 06.09.2007 om international kompetence i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær m.v.
Vejledning
nr. 9866 af 06.09.2007 om international kompetence i sager om separation
og skilsmisse
Vejledning
nr. 9864 af 06.09.2007 om anerkendelse af udenlandske afgørelser m.v. om
forældremyndighed
Vejledning nr. 9860 af 06.09.2007
om samvær
Vejledning nr. 9859 af 06.09.2007
om forældremyndighed og barnets bopæl
Bekg. nr. 1071 af 06.09.2007
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Gældende fra d. 01.10.2007
Cirkulæreskrivelse
nr. 9877 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte
fornavne til statsforvaltningerne
Cirkulæreskrivelse
nr. 9876 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte
fornavne til personregisterførerne
Skrivelse
nr. 9875 af 09.08.2007 om adresseringsmellemnavne/egentlige mellemnavne
til personregisterførerne
Cirkulæreskrivelse
nr. 9721 af 23.07.2007 om pligt til at indberette mistanke om proformaægteskab
(Ændring af § 22 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning)
Vejledning
nr. 9520 af 09.07.2007 om processuel skadevirkning i sager om børnebidrag
og ægtefællebidrag
Bidragsbekendtgørelsen er
ændret ved
bekg.
nr. 645 af 18.06.2007 fra d. 01.07.2007.
RVL § 26 og 27 er ophævet fra d. 01.01.2008 ved § 28 i lov nr. 523 af 06.06.2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om forældelse af fordringer m.v.
ÆL § 22 a er ændret ved § 2.1
i lov nr.
504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. (indberetningspligt ved proformaægteskaber)
Lov nr. 499 af 06.06.2007: Forældreansvarslov.
Træder i kraft d. 01.10.2007. Se
Oversigt over nogle af de nye regler i den nye lov om forældreansvar.
Lov nr. 500
af 06.06.2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven
(Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse). Træder i kraft
d. 01.10.2007.
Vejledning
nr. 9388 af 15.05.2007 om behandling af navnesager
Navneloven er ændret ved lov nr. 435 af 14.05.2007 med virkning fra d. 16.05.2007
(Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)
Bekg. nr.
438 af 11.05.2007 om navne (fra d. 16.05.2007)
Cirk.
nr. 9317 af 17/04/2007 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation
og skilsmisse
Vejledning
nr. 9168 af 14.03.2007 om international kompetence i sager om separation
og skilsmisse
Vejledning
nr. 9167 af 14.03.2007 om international kompetence i sager om forældremyndighed,
samvær m.v.
Familieministeren har d. 31.01.2007 fremsat
Lovforslag L 133 til lov om forældreansvar, og
Lovforslag L 134 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse). Lovene skal træde i kraft d. 01.10.2007
Forældremyndighedsloven er
bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 39 af 15.01.2007
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 38 af 15.01.2007
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
VLK af 14.12.2007 (B-1800-07): Bestemmelse om at M's pokergæld
skulle være særeje kunne ikke lyses.
M og H havde i en ægtepagt bl. a. aftalt, at M's fremtidige indtægter og gæld vedrørende
pokerspil skulle være skilsmissesæreje, der dog blev fuldstændigt særeje, hvis M
blev længstlevende. Personbogen afviste denne bestemmelse. VL udtalte, at ægtefællers
aftaler om individuelle formueordninger skal have hjemmel i RVL § 28. Da denne bestemmelse
ikke indeholder hjemmel til ved ægtepagt at træffe afgørelse om, at M's gæld helt
eller delvist skal være skilsmissesæreje, stadfæstedes afvisningen af bestemmelsen.
VLK af 12.07.2007 (B-0789-07): Bestemmelse i ægtepagt om særeje
vedrørende anparter afvist, da anpartskapitalen ikke var anført.
I en ægtepagt var det bl. a. aftalt, at de M tilhørende anparter, 33,33% af anpartskapitalen
i ... ApS, skulle tilhørende M som skilsmissesæreje. Denne bestemmelse blev afvist,
da den valgte formulering åbnede mulighed for, at M af sine fællesejemidler løbende
kunne købe anparter - såfremt anpartskapitalen forhøjedes - indtil han igen ejede
33,33% af den forhøjede anpartskapital og derfor mulighed for ar kunne overføre
midler fra fællesejet til særejet. VL stadfæstede af de nævnte grunde.
UfR 2007.2847 HD (UfR
2007.92 VLD): Selv om M i byretten havde taget bekræftende til genmæle over
F's påstand om tilkendelse af FM, kunne M under anken kræve sig tilkendt FM.
F påstod under en ægteskabssag i Kjellerup Byret sig tillagt FM over parternes 3
drenge på 15, 12 og 9 år, A, B og C. M påstod sig tillagt FM over B og tog bekræftende
til genmæle over for F's påstand vedrørende de to andre børn. F blev af byretten
tillagt FM over alle tre børn. M ankede til VL med påstand om, at FM over B og C.
blev tillagt hende. VL afviste M's påstand vedr. C, da hun i byretten havde taget
bekræftende til genmæle over for F's påstand, jfr. ændringen af
FML § 9, og stadfæstede dommen vedrørende B. M påstod for HR sig tillagt
FM over B, og at sagen blev hjemvist til VL vedr. C, subsidiært at FM over C blev
tillagt hende. HR udtalte, at parternes enighed for byretten måtte anses som - eller
sidestilles med - en aftale, der var anmeldt til retten. FM over B og C var herefter
gyldigt tillagt faderen ved aftale mellem parterne. HR fandt, at enigheden mellem
parterne i byretten om FM ikke var til hinder for, at M under anke af ægteskabssagen
udvidede sin påstand om at få tillagt FM til også at omfatte C. Om en sådan påstand
skulle tillades, skulle afgø res efter
RPL § 383 og
§ 384, og under de foreliggende omstændigheder burde VL have meddelt
tilladelse efter
RPL § 384. HR fandt tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om FM
over C og tog derfor ikke M's påstand om hjemvisning til følge. Efter de oplysninger,
der var fremkommet om børnenes, herunder C forhold, fandt HR, at det var bedst for
C, at FM over ham blev tillagt F. F.s.v.a B tiltrådte HR, at forældremyndigheden
over B var tillagt F. (4-1)
UfR 2007.2748 ØLD (ØLD
af 05.07.2007 og
Dom afsagt af Retten i Roskilde d. 22.01.2007): Ægtepagt om genstandsrelateret
sumsæreje ikke materielt ugyldig.
M og H indgik ægteskab d. 11.09.1999 efter 6 års forudgående samliv. De oprettede
og tinglyste før vielsen ægtepagt om rent skilsmissesæreje, dog således at alene
500.000 kr. af friværdien i M's ejendom i Jyllinge skulle være M's skilsmissesæreje.
Friværdien i ejendommen var dengang ca. 1 mio kr. Parterne blev separeret d. 30.01.2004.
H nedlagde påstand om, at bestemmelsen om sumsæreje var ugyldig, således at hele
friværdien på over 1,8 mio. kr. i ejendommen var fælleseje. Retten i Roskilde fandt
det sandsynligt, at M ville have betinget sig, at ejendommen som helhed skulle gøres
til særeje, hvis han eller hans advokat havde regnet med, at den i ægtepagten benyttede
konstruktion ikke var holdbar. Da det således måtte antages, at den valgte konstruktion
også var til H's fordel, fandtes ægtepagtens bestemmelse om sumsæreje at have være
i begge parters interesse. Der fandtes på denne baggrund ingen betænkeligheder ved
at anse ægtepagtens bestemmelse om sumsæreje for gyldig, hvorved bemærkedes, at
den ikke sås at stride mod ordlyden af
RVL § 28, stk. 2, hvorefter en ægtepagt kan angå en del af en ægtefælles
ejendele. ØL fandt, at RVL § 28 efter sin ordlyd ikke var til hinder for en aftale
om sumsæreje vedrørende et bestemt aktiv. Det kunne lægges til grund, at ægtepagter
om sumsæreje blev godkendt af overøvrigheden (statsamterne) forud for ikrafttrædelsen
af lov nr. 396 af 13.06.1990, hvor kravet om godkendelse af visse ægtepagter blev
ophævet. Det kunne endvidere lægges til grund, at der både før og efter særejereformen
har foreligget en fast praksis, som har tilladt tinglysning af aftaler om sumsæreje.
Der var ikke i forarbejderne til lov nr. 396 af 13.06.1990 holdepunkter for at antage,
at det med særejereformen, der havde til formål at give ægtefæller større frihed
til at træffe aftale om deres formueforhold, var hensigten at begrænse muligheden
for at aftale sumsæreje. Den mellem parterne indgåede aftale indeholdt en tilstrækkelig
specifikation af den del af M's ejendom, der blev gjort til hans særeje. Herefter,
og da der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at parternes
aftale om sumsæreje burde tilsidesættes, blev byrettens dom stadfæstet.
UfR 2007.2318 ØLD: Betingelserne for skilsmisse efter ÆL § 34, p.g.a. vold var
opfyldt.
Københavns Byret fandt det ikke bevist, at betingelserne for skilsmisse i
ÆL § 34 var opfyldt. ØL fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at H
under ægteskabet, der blev indgået i 1996, havde været udsat for vold flere gange.
M var et år tidligere idømt 30 dages fængsel for vold mod H. Betingelserne for skilsmisse
efter
ØL § 34
ansås herefter for opfyldt.
UfR 2007.2314 ØLD: FM over to fællesbørn overført fra M til F, da M var flyttet
til Frankrig med det formål at hindre børnenes samvær med F.
FM over piger på 9 og 7 år overført til faderen, jf.
FML § 13, stk. 1. ØL lagde vægt på, at moderen havde bosat sig i Frankrig
med det primære formål at hindre faderen samvær med børnene, og at der kun ved en
overførsel af FM kunne etableres en ordning, hvorefter børnene fortsat havde kontakt
til begge deres forældre.
UfR 2007.2299 ØLD: Samlever ikke berettiget til engangsbeløb fra ATP, da der
ikke var sket notering hos ATP.
M og K, der havde levet sammen i 25 år, underskrev d. 08.09.2005 en blanket til
notering af samlevende med henblik på at opnå et engangsbeløb ved død, jf. ATP-lovens
§ 14 b. Blanketten blev afsendt d. 10.09.2005. M afgik samme dag ved døden. ATP
modtog d. 13.09.2005 blanketten og foretog samme dag notering heraf. ØL fandt, at
da noteringen hos ATP først skete efter samleveren M's død, var betingelserne for
udbetaling af engangsbeløbet på 40.000 kr. til H ikke opfyldt. Der var hverken i
loven om arbejdsmarkedets tillægspension eller i øvrigt hjemmel til at dispensere
fra denne bestemmelse i loven.
UfR 2007.2076 HD: L var berettiget til i forbindelse med adoption at holde orlov
på deltid to gange ugentligt.
L, der var ansat som optiker, meddelte sin arbejdsgiver, A, at han i forbindelse
med en forestående adoption ønskede at han og hans hustru, H, skulle have orlov
på fuld tid i uge 1-4. I uge 5-56 skulle L have orlov mandag og tirsdag og H onsdag
til fredag. A's arbejdsgiverforening meddelte L, at det var deres opfattelse, at
en ansat ikke var berettiget til uden aftale med A selv at tilrettelægge sin orlov
på den måde, som L havde ønsket, herunder ubetinget ret til at vælge deltidsarbejde.
Hvis L fastholdt, ville sagen blive indbragt for domstolene. Arbejdsgiverforeningen
anerkendte dog, at forholdet var uafklaret i praksis, hvorfor A ville respektere,
at L holdt orlov som varslet, indtil der forelå en domstolsafgørelse. L tog dog
forbehold for et eventuelt erstatningsansvar for et tab som følge af afholdelse
af orlov på deltid, herunder ekstra omkostninger forbundet med en eventuel ansættelse
af barselsvikar, såfremt det måtte vise sig umuligt at finde en vikar 2 dage ugentligt.
L opsagde sin stilling d. 30.08.2002 under henvisning til uenigheden om, hvorvidt
han havde adgang til orlov i det omfang og på den måde, han ønskede det. Herefter
anlagde han sag mod A med påstand om godtgørelse under henvisning til overtrædelse
af ligebehandlingsloven. HR udtalte, at efter ordlyden af den dagældende
ligebehandlingslovs § 7, stk. 2, sammenholdt med
§ 10, stk. 4, havde hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i
32 uger og ret til - uden samtykke fra arbejdsgiveren - at disponere på en sådan
måde, at fraværet fordeles på flere perioder, og for så vidt ret til over den samlede
periode at arbejde på deltid. HR fandt at lovændringen i 2002 bl.a. indebar, at
det var muligt for forældre at vælge et fravær som det, L gjorde. (4-3) Vedrørende
spørgsmålet om godtgørelse fandt HR, at A's forbehold over for L om et eventuelt
erstatningsansvar ikke indebar en ændring eller misligholdelse af ansættelsesforholdet
og derfor ikke kunne sidestilles med en afskedigelse i strid med
ligebehandlingslovens § 9 eller
§ 15, stk. 1. L var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter
§§ 14-
16.
UfR 2007.2009 ØLK: Stadfæstet boopgørelse var fundament for udlæg.
Efter et ægtefælleskifte begærede H udlæg for sit krav på 276.955 kr. mod M på grundlag
af en boopgørelse, der var blevet stadfæstet af skifteretten. M rejste indsigelser
mod opgørelsen i forbindelse med kære af fogedrettens afgørelse om udlæg. Idet ØL
fandt, at den stadfæstede boopgørelse var omfattet af
RPL § 478, stk. 1, nr. 1, kunne indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse
ikke gøres gældende for fogedretten, jf.
RPL § 501, stk. 2 og fogedrettens afgørelse blev stadfæstet.
UfR 2007.1680/1 ØLK: Fader fik ikke advokat beskikket under fogedsamværssag,
da han ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces.
Faderen, F, anmodede Frederiksberg Fogedret om at gennemtvinge samvær med barnet
og anmodede om at få beskikket advokat. Fogedretten afslog dette, da F ikke opfyldte
de økonomiske betingelser for fri proces efter
RPL § 325. ØL stadfæstede, idet
RPL § 500, stk. 2, som affattet ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, må
forstås således, at fogedretten kun kan bevillige fri proces, når de økonomiske
betingelser herfor er opfyldt.
UfR 2007.1675 ØLD: Hustrubidrag i 3 år og 300.000 kr. i § 56-godtgørelse efter
12 års ægteskab.
Knap 12 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. Forinden vielsen i 1994 havde
de med advokatbistand oprettet ægtepagt om skilsmissesæreje. I 2000 fik de et fællesbarn,
som var handicappet med spastisk lammelse. I den forbindelse valgte parterne, at
H, der var kontorassistent, skulle gå på deltid med 30½ time pr. uge. Efter at de
blev separeret i 2006 havde H pga. det handicappede barn været nødt til at gå yderligere
ned i tid mod delvis lønkompensation fra kommunen. Under ægteskabet havde de stort
set har haft den samme årlige indtægt. M var selvstændig tømrer og han havde oparbejdet
en formue, der på separationstidspunktet var på omkring 5,5 mio. kr, hvorimod H
ikke havde formue af betydning. M havde før separationen betalt H 300.000 kr. i
§ 56-godtgørelse. H krævede nu tilsidesættelse af ægtepagten, underholdsbidrag samt
betaling af yderligere et beløb på ikke under 200.000 kr. Retten i Frederikssund
fandt ikke grundlag for tilsidesættelse af ægtepagten, tilkendte H bidrag i 3 år,
og yderligere 200.000 kr. i § 56-godtgørelse. ØL tiltrådte, at der ikke var grundlag
for helt eller delvis at tilsidesætte ægtepagten efter
AFTL § 31 og/eller
§ 36,
og at M skulle betale underholdsbidrag i 3 år. ØL fandt ikke grundlag for at forhøje
eller nedsætte det af M betalte beløb efter
ÆL § 56.
UfR 2007.1663 ØLK: Tvangsbøder skulle vedrøre bestemt angivne samværsperioder.
Fogedretten i Roskilde fastsatte d. 23.02.200, at barnet B, født 1998, skulle afleveres
til samvær hos faderen i overensstemmelse med resolutionen, første gang d. 03.03.2007.
Da der var bestemte grunde til at antage, at H ikke vil efterkomme fogedrettens
afgørelse om udlevering, fastsattes der en bøde på 1.000 kr., der forfaldt, når
bestemmelsen om udøvelse af samværet på de nærmere angivne tidspunkter, ikke blev
efterkommet, jf.
RPL § 536, stk. 1, sidste pkt. ØL tiltrådte, at der blev pålagt H under
tvang af en bøde på 1.000 kr. at udlevere B til samvær den 03.03.2007. Imidlertid
fandtes der alene at burde fastsættes en tvangsbøde vedrørende dette samvær, da
det ikke fremgik af kendelsen, hvilke bestemt angivne samvær tvangsbøderne herefter
vedrørte. Sagen måtte herefter eventuelt på ny behandles af fogedretten.
UfR 2007.1613 VLD: M fik ikke medhold i skilsmisse efter ÆL § 36 om ulovlig
børnebortførelse.
M, der var fra Århus, og H, der var fra Rusland, indgik ægteskab i 2003. H rejste
i april 2004 tilbage til Rusland, hvor hun i december 2004 fødte sønnen D. H kom
i august 2005 tilbage til Danmark med D, men rejste tilbage til Rusland med D efter
10 dages ophold. Retten i Århus fandt, at der forelå ulovlig børnebortførelse, og
gav M medhold i påstand om skilsmisse efter
ÆL § 36. Byretten tilkendte M FM til D. VL lagde til grund, at M var imod,
at H rejste med D, men da der var fælles FM, og da der på det tidspunkt ikke var
uenighed om, hvem der skulle have FM alene, forelå der ikke børnebortførelse, jf.
FML § 3. D's fortsatte
ophold i Rusland, efter at forældrene var blevet uenige om, hvem der skulle have
FM alene, var ikke en forlængelse af D's ophold ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, jf.
FML § 3,
således som bestemmelsen er præciseret ved lov nr. 434 af 08.05.2005 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
§ 7, nr. 1 og dermed heller ikke ulovlig tilbageholdelse. H blev frifundet for skilsmissepåstanden,
og parterne blev separeret efter
ÆL §
29. H fik tilkendt FM til D.
UfR 2007.1437 ØLK: Tvangsbøder pålagt mor i sag om udlevering af børn til deres
far, forfaldt ikke, efter at udlevering skete ved magtanvendelse.
F, der var bosat i England, havde iht. en af statsamtet truffet afgørelse samvær
med A, B og C, født hhv. 1995, 1999 og 2000, i julen/nytåret i lige år fra d. 25.12
kl. ca. 14 til d. 01.01 kl. ca. 17. D. 06.12.2006 traf Frederiksberg Fogedret på
foranledning af F afgørelse om, at M skulle udlevere børnene til samvær i overensstemmelse
hermed. Såfremt dette ikke skete, pålagdes der M fortløbende tvangsbøder á 1.000
kr., der forfaldt første gang d. 25.12.2006 og alle efterfølgende dage, indtil børnene
blev udleveret, eller indtil d. 01.01.2007. Da M d. 25. Og 26.12.2006 ikke havde
udleveret børnene, efterkom fogedretten d. 27.12.2006 F's anmodning om umiddelbar
magtanvendelse. Efterfølgende afgjorde fogedretten, at M skulle betale 2.000 kr.
i tvangsbøder. ØL fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at træffe bestemmelse
om, at de pålagte tvangsbøder for d. 25. og 26.12.2006 var forfaldne, da der var
sket udlevering af børnene ved umiddelbar magtanvendelse d. 27.12. 2006.
UfR 2007.1431 ØLD: Ægtepagt på dansk ikke tilsidesat som ugyldig, uanset at
H fra Thailand muligvis ikke havde forstået indholdet.
I 2000 indgik M ægteskab med H, som var fra Thailand. Inden ægteskabet havde M og
H indgået en ægtepagt på dansk om rent fuldstændigt særeje. I 2005 blev M og H skilt,
hvorefter H gjorde gældende, at ægtepagten skulle tilsidesættes som ugyldig, jf.
AFTL § 31, da hun
ikke havde forstået indholdet heraf, da hun skrev under på den. ØL udtalte, at uanset
om H ikke havde forstået indholdet af ægtepagten, fandtes det ikke efter bevisførelsen
for ØL godtgjort, at der havde foreligget omstændigheder, der gav grundlag for at
tilsidesætte ægtepagten i medfør af
AFTL § 31.
UfR 2007.1395/2 VLK: Aftale indgået i retten om børnenes bopæl under retssagen
blev ikke anset for et retsforlig.
M og H, der havde fælles forældremyndighed over børnene A og B på 12 og 5 år, indgik
under en forældremyndighedssag i retten aftale om, at A og B under sagen skulle
have bopæl hos H. Det fremgik desuden af retsbogen, at M og H indgik et retsforlig
om samvær. A havde over for M fremsat alvorlige anklager mod H's samlever, S, om
overgreb, hvilket var resulteret i en politianmeldelse af S. S havde i forlængelse
heraf været varetægtsfængslet i 3 uger. Baggrunden for løsladelsen var ikke oplyst
med sikkerhed under denne sag. H påstod under en sag ved Esbjerg Fogedret børnene
udleveret fra M. Fogedretten fandt, under henvisning til forholdene vedrørende S,
en samtale som fogeden havde gennemført med A, samt det forhold, at H fortsat var
samlevende med S, at A's og B's sjælelige og legemlige sundhed vil udsættes for
alvorlig fare, hvis de blev udleveret til H. VL afviste sagen fra fogedretten, da
aftalen om, hvor børnene skulle bo under sagen, ikke havde karakter af et retsforlig,
der kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf.
RPL § 478, stk. 1, nr. 2.
UfR 2007.1205 HKK (UfR
2006.1350 ØLK): Datter skulle ikke udleveres til fader i Australien, da
hun havde erhvervet bopæl i Danmark.
En australsk far, F, og en dansk mor, M, indgik d. 16.02.2004 i Family Court of
Australia, Sidney, indgået en aftale "Terms of Settlement", hvorefter moderen skulle
bo i Danmark med 4-årig datter og senest d. 01.05.2005 bringe barnet tilbage til
Australien. I juli 2004 anmodede F om tilbagegivning af B til ham, da M i juni 2004
havde meddelt ham, at ægteskabet var forbi, ligesom hun havde anlagt forældremyndighedssag
i Danmark. Under behandlingen af denne sag bekræftede M, at de dengang var enige
om, at hun skulle komme tilbage til Australien efter 1 års tid for at indgå ny aftale
om B. Såvel Gladsaxe Fogedret som ØL afslog herefter F's anmodning om tilbagegivelse
med den begrundelse, at B efter aftalen, som ikke ansås for bortfaldet, lovligt
kunne opholde sig i Danmark indtil den 1. maj 2005. Da M og B ikke kom til Australien
efter d. 01.05.2005, indgav F en fornyet begæring til fogedretten med henblik på
udlevering af B til ham. ØL fandt, at D som følge af opholdet i Danmark havde erhvervet
bopæl her i landet d. 01.05.2005. M's tilbageholdelse af D kunne herefter ikke anses
for ulovlig. HR gav F medhold i, at B nu skulle tilbagegives til Australien og anførte
bl.a., at B erhvervede bopæl i Australien, da hun sammen med sine forældre opholdt
sig i Australien fra oktober 2000 til d. 17.02.2004, alene afbrudt af rejser til
Danmark. Efter d. 01.05.2005 var M's tilbageholdelse af B i Danmark ikke længere
lovlig iht. aftalen, og B havde ikke i kraft af det aftalte, midlertidige ophold
af godt 1 års varighed skiftet bopæl fra Australien til Danmark i
BBL § 10's forstand. HR fandt derfor, at M's tilbageholdelse efter d. 01.05.2005
af B herefter var ulovlig, og at F havde krav på at få B tilbagegivet.
UfR 2007.939 ØLD: Ikke skævdeling i medfør af SKL § 69 a efter 19 års samliv
og 5 måneders ægteskab.
M og H havde levet sammen siden 1986-1987, og indgik d. 14.05.2005 ægteskab med
almindeligt formuefællesskab. Parterne blev ved bevilling skilt d. 03.10.2005 som
følge af M's utroskab. M havde i 2003 arvet 885.294 kr. efter sin moder. M påstod
efter
SKL § 69
a skævdeling af fællesboet, hvis formue udgjorde godt 1,1 mio. kr., under
henvisning til det arvede beløb. Under samlivet etablerede parterne et ikke ubetydeligt
økonomisk fællesskab med blandt andet fælles køb af faste ejendomme og betaling
af såvel fælles som individuelle udgifter med de penge, som parterne til enhver
tid i fællesskab rådede over, uanset hvem af parterne den enkelte udgift vedrørte.
Uanset at M med arven efter sine forældre indbragte den væsentligste del af fællesboet,
og uanset ægteskabets korte varighed, fandt ØL ikke, at en ligedeling af fællesboet
vil være åbenbart urimelig henset til det ikke ubetydelige økonomiske fællesskab,
som parterne havde etableret under deres mangeårige samliv forud for ægteskabets
indgåelse. Betingelserne for skævdeling i medfør af
SKL § 69 a var derfor ikke opfyldt.
UfR 2007.673 ØLD: Afgørelse om nægtet samvær hjemvist p.g.a. mangelfuld sagsoplysning.
Ved endelig dom i 2000 blev F pålagt faderskab til B, født i september 1999. F ansøgte
i august 2005 om samvær med B, hvilket M tilkendegav at hun var imod, da F ikke
før havde vist interesse for B. Statsamtet I Roskilde afslog F's anmodning og anførte
bl.a., at "hvis der i mange år - normalt over 5 år - ikke har været kontakt mellem
den, der ønsker samvær, og barnet, skal det nøje overvejes, om etablering af kontakten
på nuværende tidspunkt vil gribe forstyrrende ind i barnets tilværelse." Der skulle
ifølge statsamtet ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på barnets alder, sociale
forhold samt den familiemæssige situation, herunder om barnet havde etableret en
social kontakt til en anden voksen, der kunne træde i den samværssøgendes sted.
Afgørelsen blev stadfæstet af Familiestyrelsen. I statsamtets afgørelsesgrundlag
indgik dog ikke oplysninger vedrørende de ovennævnte kriterier, og der var ifølge
det oplyste ikke taget skridt til at belyse de omhandlede omstændigheder. ØL udtalte
herefter, at det under hensyn hertil, samt henset til sagens indgribende karakter,
ikke i forbindelse med afgørelsen var foretaget den fornødne oplysning af sagens
faktiske omstændigheder. Henset hertil, og da det efter det oplyste om de kriterier,
som efter administrativ praksis burde inddrages i vurderingen af sagen, ikke kunne
afvises, at en fornøden oplysning af disse forhold kunne have ført til et andet
resultat, tog ØL F's hjemvisningspåstand til følge.
UfR 2007.341 HD: Ikke grundlag for at tildele særligt børnetilskud til barn,
som var adopteret af eneadoptant.
I 1999 adopterede B, gennem et adoptionscenter, A (født i 1992), som eneadoptant.
I 2001 søgte B i medfør af
børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3 om særligt børnetilskud til A.
Trundholm kommune, K, afslog ansøgningen, idet enlige adoptanter, der adopterede
et udenlandsk barn gennem en af de organisationer, der var godkendt af justitsministeriet,
ikke var berettigede til særligt børnetilskud efter
§ 4, stk. 3, nr. 3, idet adoptanten ved adoptionen havde påtaget sig den
fulde forsørgelsespligt. Det Sociale Nævn, N, stadfæstede afgørelsen. HR udtalte
at,
børnetilskudslovens
§ 4, stk. 3, nr. 1-3, efter baggrunden samt efter bestemmelsens indbyrdes
sammenhæng måtte forstås således, at retten til særligt børnetilskud til et barn,
der adopteres af en enlig person, alene var reguleret af nr. 3. Reglerne om eneforsørgere
i
nr. 1 og 2
omfattede således ikke eneadoptanter. Bestemmelsen i
nr. 3, om eneadoption i tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver er
afgået ved døden, var tidligere begrænset til at omfatte eneadoptanter, der var
enten barnets stedmor eller - far eller en person i barnets slægt. Ved lovændringen
i 1986 udgik ordene "i barnets slægt". På trods af lovændringen fandt HR ikke grundlag
for at antage, at det med ændringen i 1986 havde været tilsigtet, at bestemmelsen
skulle omfatte enlige adoptanter, der havde adopteret et forældreløst barn, uden
at der havde været en vis tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for forældremyndighedsindehaverens
død. Det kunne som ubestridt lægges til grund, at A's biologiske mor levede på adoptionstidspunktet,
og at der ikke havde været en forudgående tilknytning mellem A og B. På denne baggrund
tiltrådte HR, at A ikke opfyldte betingelserne for at få særligt
børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3. Spørgsmålet om, hvilken tilknytning
barnet og forældrene skulle have til Danmark for at være berettiget til børnetilskud,
var reguleret i
børnetilskudslovens
§ 5. De betingelser, der var opstillet i
§ 4, stk. 3, nr. 1-3, for at opnå særligt børnetilskud, skelnede ikke
mellem danske og udenlandske børn. Efter
nr. 3 var udenlandske børn, der adopteredes af en enlig person her i landet,
således berettiget til særligt børnetilskud i samme omfang som danske børn, der
adopteredes af en enlig. Det faktiske forhold, at det uden for familieforhold mv.
stort set kun var udenlandske børn, der adopteredes af enlige personer her i landet,
kunne ikke føre til, at N's afslag på at yde særligt børnetilskud til A udgjorde
en usaglig forskelsbehandling i strid med EMRK
artikel 14, jf.
artikel 8, eller
artikel 14, jf.
artikel 1 eller med andre konventionsbestemmelser. (3-2)
UfR 2007.314 ØLD: Skilsmissedom ophævet, da der ikke efter RPL § 448 c, stk.
1, nr. 1-5 var værneting i Danmark.
H, der var svensk statsborger, men havde domicil i Italien, anlagde sag ved Købehavns
Byret mod M, der var dansk statsborger med domicil på Cypern, med påstand om skilsmisse.
Ved Københavns Byrets skilsmissedom af 06.02.2006 blev ægteskabet mellem M og H
opløst, og M blev pålagt bidragspligt over for hustruen i 1 år fra byrettens dom,
ligesom H blev tilkendt 25.000 kr. i henhold til ÆL § 56. M påstod for ØL sagen
afvist p.g.a. bl.a. manglende værneting i Danmark. ØL fandt, at da M var dansk statsborger,
bosiddende på Cypern, og H var svensk statsborger med bopæl i Italien, var der efter
reglerne i
RPL § 448 c, stk. 1, nr. 1-5 ikke værneting i Danmark. Med hjemmel i
RPL § 448 c, stk. 3, var der i Den Nordiske ægteskabskonvention, bekendtgørelse
nr. 34 af 28.11.2002, artikel 7, fastsat regler om værneting for "spørgsmål om separation
eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt opholdssted
i de kontraherede stater". Konventionen indeholdt ingen bestemmelse om værneting
i et tilfælde som det foreliggende, hvor hverken M eller H havde sit sædvanlige
opholdssted i en af de kontraherende stater. Det måtte herefter lægges til grund,
at ægteskabssagen ikke har kunnet anlægges i landet. Byrettens dom blev ophævet
og sagen afvist.
UfR 2007.308 ØLK: Fogedretten kunne ikke udvide det fastsatte samværs omfang.
Faderen, F, skulle ifølge en samværsresolution have samvær med sin søn, B, født
d. 09.02.2004, i weekender i lige uger. Efter at F havde søgt statsamtet om udvidet
samvær og meddelt M, at han regnede med at få det, havde hun nægtet at udlevere
B. Helsingør Fogedret fastsatte en optrapning af samværet således, at F skulle have
samvær med B to weekender i træk. ØL fandt, at der som led i en optrapningsordning
ikke uden parternes enighed herom kunne træffes bestemmelse om samvær på dage, hvor
der ikke efter den resolution, hvis fuldbyrdelse der var tale om, skulle være samvær.
ØL fandt endvidere, at sagens omstændigheder ikke gav grundlag for at fastsætte
en optrapningsordning vedrørende statsamtets resolution, hvorfor kendelsen blev
ændret.
TfS 2007.911 SR (SKM2007.435
SR): M's henstand med boslodskrav udløste ikke kursgevinstbeskatning.
I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af huset, som tilhørte parterne
i lige sameje, til H. M's tilgodehavende skulle forblive indestående i ejendommen
rente- og afdragsfrit, enten i form af et egentligt pantebrev eller i form af et
gældsbrev, som udgjorde ... kr., dog således, at hvis H ved senere salg oppebar
et provenu på mindre end ... kr., forudsat ejendommen ikke siden var belånt, skulle
M maksimalt have halvdelen af provenuet. Salget til H udløste ikke beskatning for
M af en ejendomsavance, jf. EABL § 8, idet salget var sket ved bodelingsaftalen.
Det forhold, at salgssummen egentligt ikke var endeligt aftalt, men dog maksimeret,
kunne ikke ændre herved. Den kommende modtagelse af andel af provenuet kunne herefter
ikke anses for en afståelse af ejendommen, idet denne afståelse havde fundet sted.
M skulle ikke beskattes af manglende renteindtægt, da der ikke blev ydet en modsvarende
økonomisk fordel, samt at der ikke er tale om omgåelse. Da lånet ikke kunne indfries
til en kurs højere end kurs 100, vil der ikke være en kursgevinst. Det bemærkedes,
at der ikke ville være fradragsret for kurstabet, hvis lånet var ydet i danske kroner,
jf. KGL§ 14.Samme resultat nås, såfremt forholdet i stedet måtte bedømmes således,
at fordringens størrelse på det senere tidspunkt konstateres endeligt og derefter
indfries til kurs indtil 100. Da dispositionen skete som led i en bodeling i forbindelse
med separation, ville der ikke foreligge en indkomstskattepligtig gave.
TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765
LSR): H skulle ikke beskattes af objektiv lejeværdi, da boet ikke var delt.
M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende
alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv
lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne
i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.
Nye litteraturhenvisninger
Rubya Mehdi (red.), Inger Dübeck, Marie-Claire Foblets,
Maja Holmlund, Jørgen S. Nielsen, Linda Nielsen, Hanne Petersen og Jens Jørn Viuf:
Integration & Retsudvikling, 1. udg. 2007, 298 sider, DJØF.
Stine Jørgensen i
TFA 2007.325-332: Børns rettigheder i socialretlige og familieretlige sager.
Anette Hummelshøj i
ADV nr. 7/2007 p. 50-52: Den nye forældreansvarslov - barnets ret til to
forældre.
Kirsten Ketscher i
JUR 2007.156-160: Menneskerettigheder og lovgivers vilje. Om forskelsbehandling
af et eneadopteret barn. (Kommentar til
UfR 2007.341 HD)
Julie Skat Rørdam:
Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning, 1. udg., sept. 2007,
295 sider, DJØF.
Anmeldt af Flemming Sorth i
TFA 2007.422-423
Örjan Telemann: Äktenskapsförord, 2. udg.,
2006, 123 sider, 123 sider, Norstedts Juridik, Stockholm
Svend Danielsen i
TFA 2007.182-184: Lidt bidragsstatistik (Langvarige ægteskaber)
Hans Viggo Godsk Pedersen i: Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2007,
1. udg., juni 2007, 275 sider, DJØF: Behandling af ægtefællers pensionsordninger
på skifte
Stine Jørgensen i
JUR 2007.43-45: Tvangsægteskaber retligt set
Annette Kronborg: Forældremyndighed og menneskelig integritet,
1. udg., marts 2007, 221 sider, DJØF. Anmeldt af Jørgen Dalberg-Larsen i
TFA 2007.336.340, og af Linda Nielsen i
UfR 2008 B.407.
Henning Broman: Ægtefælleskifte, 1. udg., 2007, 94 sider, Chr.
Ejlers Forlag. Anmeldt af Kirsten Reimers-Lund i
TFA 2007.340.
Svend Danielsen i TFA 2007.90-92: Domme fra Menneskerettighedsdomstolen
Dorrit Sylvest Nielsen i
TFA 2007.83-84: En pensionsretlig kommentar
Kirsten Reimers-Lund i
TFA 2007.78-80: Forældremyndighed/forældreskab
Pia Deleuran i TFA
2007.71-77: Mediation og retsmægling inden for det familieretlige område
- et advokatperspektiv på muligheder og begrænsninger.
Lisbeth Faurdal i
TFA 2007.54-61: Sondringen mellem " rimelige" og "ekstra" pensionsrettigheder
ved separation og skilsmisse
Flemming Sorth i
TFA 2007.49-51: Den konkursretlige stilling for boslodskrav/vederlagskrav
i den anden ægtefælles konkursbo.
Sys Rovsing og Maryla Lemche Wroblewski i
TFA 2007.44-48: International familieret - lovvalgsreglerne og ægtefællernes
aftalefrihed.
Lars Thøgersen og Carina Fogt-Nielsen i
TFA 2007.36-43: Aftaler om børnebidrag og ægtefællebidrag - en gennemgang
af regler og praksis.
Bent Hougaard i
TFA 2007.25-35: En børnesagkyndigs bekendelser
Lise Heide-Jørgensen i
TFA 2007.19-24: De hollandske regler om fælles forældremyndighed efter skilsmisse
Annette Kronborg i
TFA 2007.14-18: Dømmekraft i samværssager
Svend Danielsen i
TFA 2007.5-13: Foreløbig forældremyndighed
Anja Cordes i TFA
2007.2-4: Familieretsadvokaternes
inspirerende faglige dialog og festlige sociale samvær - gennem 25 år
Lisbeth Faurdal i Kapitalmarked og kunderelationer - hilsener til Lars Gorton, 2007,
Forlaget Thomson, p. 23-53: Nye regler om behandling af pensionsordninger ved separation
og skilsmisse
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i
UfR 2007 B.69-73: Erklæring efter retsvirkningslovens
§ 16 f, stk. 6 - et vildskud? (Forfatterne konkluderer, at hverken ægtefællerne
eller dele af pensionsinstitutterne på rimelig måde vil kunne håndtere denne regel,
der desuden - tilsigtet eller ej - ophæver dele af den traditionelle aftalefrihed
på det familieretlige område)
Hanne Hauerslev i ADV nr. 1/2007 p. 32-33: Aktiv indsats gør familietjek til en
succes. (Om advokat Annette Hansen, Esbjerg)
Irene Nørgaard: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og
død, 1. udg., feb. 2007, 182 sider, DJØF. Anmeldt af Sys Rovsing og
Jørgen Ulrik Grønborg i
TFA 2007.332 - 336.
Pjece fra Familiestyrelsen: Getting divorced, Februar 2007, 13 sider
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:11-02-2025
Nye lovkommentarer
Log på