- at der etableres en enhedsforvaltning med hovedkontor i Åbenrå
- at alle bidragssager skal behandles i Ringkøbing,
- at klagefristen i bidragssager ændres fra 1 år til 4 uger.
- at der gives adgang til umiddelbar skilsmisse uden separation
- at vilkårsforhandling i ægteskabssager skal vælges til og ikke fra.
- at gebyret for skilsmisse skal stige fra 500 kr. til 900 kr.
- at der indføres et gebyr på 1.500 kr. på ansøgninger om ændring af bidrag
Nyheder i familieret 2012
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Lov nr. 1398 af 23.12.2012 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud). I kraft d. 01.01.2013, og d. 01.01.2014 ved særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere)
Bekg. nr. 1435 af 23.12.2012 om optjening af ret til ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I kraft d. 01.01.2013
Bekg. nr. 1431 af 23.12.2012 om børne- og ungeydelsen. I kraft d. 01.01.2013
Bekg. nr. 1367 af 20.12.2012 om et Børneråd. I kraft d. 01.01.2013
Cirkulæreskrivelse nr. 92 af 21.12.2012 om ændring af Ankestyrelsens arbejdsopgaver på det familieretlige område
Skrivelse nr. 9616 af 19.12.2012 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere) og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud)
Cirkulæreskrivelse nr. 89 af 13.12.2012 om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2013
Bekg. nr. 1084 af 22.11.2012 om fri proces
Forældreansvarsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1073 af 20.11.2012
Retsvirkningsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1053 af 12.11.2012
Ægteskabsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1052 af 12.11.2012
Børneloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1047 af 08.11.2012
Cirkulæreskrivelse nr. 78 af 07.11.2012 om gebyr for ansøgning om navneændring 2013 (490 kr.)
Børnetilskudsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 856 af 23.08.2012
Aftale af 09.11.2012 om ny struktur for statsforvaltningerne
Notat af 25.10.2012 fra Økonomi og Indenrigsministeriet om fremtidig struktur for statsforvaltningerne.
Det foreslås,
Vejledning nr. 72 af 27.09.2012 om børnesagkyndige undersøgelser. I kraft d. 01.10.2012
Vejledning nr. 71 af 27.09.2012 om forældremyndighed og barnets bopæl. I kraft d. 01.10.2012
Vejledning nr. 70 af 27.09.2012 om samvær. I kraft d. 01.10.2012
Bekg nr. 952 af 27.09.2012 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.. I kraft d. 01.10.2012
Bekg. nr. 951 af 27.09.2012 om opkrævning af underholdsbidrag. I kraft d. 01.10.2012
Bekg. nr. 916 af 14.09.2012 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I kraft d. 01.10.2012
Bekg. nr. 940 af 12.09.2012 om børne- og ungeydelsen. I kraft d. 01.10.2012
Lov om en børne- og ungeydelse er ændret ved § 2 i lov nr. 920 af 18.09.2012 (Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) fra d. 01.01.2014.
Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 16.07.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser
Vejledning nr. 57 af 04.07.2012 om adoption
Vejledning nr. 56 af 04.07.2012 om frigivelse af børn til national adoption
Bekg. nr. 662 af 25.06.2012 om adoption (Gældende fra 01.07.2012).
Bekg. nr. 651 af 25.06.2012 om forretningsorden for adoptionssamrådet (Gældende fra 01.07.2012)
Bekg. nr. 650 af 25.06.2012 om forretningsorden for Adoptionsnævnet (Gældende fra 01.07.2012)
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 638 af 21.06.2012
Lov nr. 602 af 18.06.2012 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption (Udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikkeanonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning, adoption af registreret partners barn og fremmøde i adoptionssager m.v.). I kraft d. 01.10.2012.
Lov nr. 600 af 18.06.2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven). I kraft d. 01.10.2012.
Vejledning nr. 49 af 13.06.2012 om behandling af ægteskabssager
Vejledning nr. 48 af 13.06.2012 om statsforvaltningernes behandling af sager om separation og skilsmisse.
Vejledning nr. 47 af 13.06.2012 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse
Bekg. nr. 544 af 13.06.2012 om autorisation af ritualer for vielse (bryllup) af to af samme køn og kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (gældende fra d. 15.06.2012)
Bekg. nr. 540 af 12.06.2012 om indgåelse af ægteskab (gældende fra d. 15.06.2012)
Lov nr. 532 af 12/06/2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn). I kraft d. 15.06.2012.
Ægteskabsloven er ændret ved § 8 i lov nr. 418 af 12.05.2012 (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) fra d. 15.05.2012.
Navneloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 392 af 01.05.2012
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har d. 13.04.2012 fremsat L 157 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven). Loven skal træde i kraft d. 01.10.2012.
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen er ændret ved § 4 i lov nr. 325 af 11.04.2012 (Ophævelse af § 6, stk. 2 fra d. 01.05.2012).
Cirkulæreskrivelse nr. 21 af 19.03.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser.
Vejledning nr. 20 af 14.03.2012 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2012.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har d. 14.03.2012 fremsat L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab. Loven skal træde i kraft d. 15.06.2012.
Vejledning nr. 17 af 22.02.2012 om vurdering af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold (Helbredsvejledningen)
Vejledning nr. 12 af 01.02.2012 om international kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag
Vejledning nr. 8 af 26.01.2012 om behandling af ægteskabssager (Omhandler sager om indgåelse af ægteskab, vielse samt anerkendelse af udenlandske vielser og skilsmisser).
Cirk. nr. 7 af 26.01.2012 om ophævelse af cirkulære om indgåelse af ægteskab
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
TFA 2012.327 VLD: Forhåndsaftale om kompensation anset for gyldig.
M og H blev gift d. 16.06.2007 efter godt 2 års forudgående samliv. De oprettede
samtidigt ægtepagt om rent kombinationssæreje, hvor det i § 4 var anført, at H ved
fraflytning mellem 2 og 3 år efter vielsen skulle have 500.000 kr. M ejede et aps,
der drev en campingplads. H var førtidspensionist på 46 år uden formue. H fik ikke
løn for sit arbejde på campingpladsen. Samlivet blev ophævet i april 2010. Retten
i Århus dømte H til at tilbagebetale et lån på 250.000 kr. Retten fandt, at ægtepagtens
§ 4 var ugyldig og frifandt M for H's modkrav på 500.000 kr. Retten i Holstebro
tilkendte H en godtgørelse efter ÆL § 56 på 600.000 kr. og bestemte, at M kunne
modregne sit krav på 250.000 kr. VL fandt, at ægtepagtens § 4 i væsentlig grad havde
til formål at fastsætte størrelsen af H's krav på betaling for det arbejde, som
hun siden feb. 2007 havde udført og fortsat skulle udføre for M's selskab. Efter
det anførte var der ikke grundlag for at anse bestemmelsen i § 4 for at være i strid
med præceptive lovregler om ægtefællers formueordning og dermed ugyldig. H havde
herefter krav på betaling af 500.000 kr., som hun alene havde gjort gældende til
kompensation. Der var ikke grundlag for at tilkende H et beløb efter ÆL § 56.
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2012.2385 HKK: Anmodning om rådighedsfratagelse skulle indgives til skifteretten, selv om skiftesagen var under appelbehandling.
Under anke af et offentligt skiftet bo begærede M's advokat H frataget rådigheden
over provenu, som måtte fremkomme ved likvidation af et anpartsselskab. H var i
forvejen frataget rådigheden over en række andre aktiver. Efter princippet i
RPL § 384 fandt ØL ikke, at anmodningen burde tages under påkendelse. HR
fandt, at anmodning om rådighedsfratagelse skal indgives til skifteretten, også
i en situation som den foreliggende, hvor skiftesagen var under appelbehandling.
ØL burde derfor have afvist at behandle M's anmodning om rådighedsfratagelse. HR
ophævede ØL's kendelse og afviste sagen fra ØL.
UfR 2012.1629 HD, TFA 2012.257/1 HD, SKM2012.105 HD, SKM2010.167 ØLD (SKM2009.256 BR): 6 mio. kr. betalt efter samlivsophævelse anset for skattepligtig gave.
Samliv i 10 år. K modtog 6 måneder efter samlivsophævelsen d. 22.04.2003 et kontantbeløb
fra M på 6 mio. kr. og fik eftergivet et gældsbrev på 263.783 kr. Byretten i Lyngby
fandt, at det eftergivne gældsbrev var uden realitet, hvorfor hun ikke skulle gavebeskattes
af det eftergivne beløb. Da K ikke havde godtgjort, at hun havde et retskrav mod
M på betaling af et kompensationsbeløb, fandt byretten, at kontantbeløbet på 6 mio.
kr. var en indkomstskattepligtig gave. ØL tiltrådte, at K ikke havde godtgjort eksistensen
af et kompensationskrav og beløbet på 6 mio. kr. måtte derfor anses for en gave.
K havde heller ikke godtgjort, at M forud for ophævelsen af samlivet havde afgivet
et gaveløfte over for K. ØL fandt således, at gaven var givet på et tidspunkt, hvor
parterne ikke længere havde fælles bopæl og tiltrådte derfor, at gaven var omfattet
af SL § 4, litra c og ikke af undtagelsen i lovens § 5, litra b og derfor indkomstskattepligtig.
HR stadfæstede og bemærkede, at EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8 eller art. 1
i tillægsprotokol 1 ikke er til hinder for, at ugifte samlevende i økonomisk henseende
behandles anderledes end ægtefæller ved samlivets ophør, herunder skattemæssigt,
jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29.04. 2008 i
sagen Burden mod UK og dom af 02.11.2010 i sagen Serife Yigit mod Tyrkiet. Byretsdommen
er komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2009.142-145: Gaver mellem tidligere samlevende
- indkomstbeskatning eller gaveafgift?
UfR 2012.1075 ØLD (TFA 2012.191 ØLD, Dom afsagt d. 18.01.2011 af Retten i Svendborg): M's supplerende pensionsordning var en rimelig pension. H tilkendt 200.000 kr. i rimelighedskompensation.
M og H blev separeret d. 10.12.2007 efter 28 års ægteskab. M var 51 år og ansat
i en kommune. Han havde en tjenestemandspension på 305.047 kr. årligt. Han havde
desuden en kapitalpension i PFA på 186.545 kr., som var indbetalt af hans arbejdsgiver
som et alternativ til en lønforhøjelse. Endelig havde han en kapitalpension i Danske
Bank på 283.838,39 kr. Kapitalpensionen var arbejdsgiveradministreret og der indbetaltes
4% af lønnen pr. måned. H var 50 år og havde det meste af ægteskabet været kontorassistent
på deltid. Hun var nu arbejdsløs. Hun havde samlede pensioner fra sine ansættelser
på 62.362 kr., og hun havde desuden indbetalt i alt 93.640 kr. på en ratepension.
H nedlagde påstand om, at M's kapitalpensioner var ekstra pensioner, og hun krævede
kompensation på 500.000 kr. Retten lagde til grund, at kapitalpensionen i PFA var
oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning i
forhold til hans tjenestemandspension. Retten fandt derfor, at pensionen var en
sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages
forlods. Indbetalingerne på kapitalpensionen i Danske Bank stammede fra fælles midler.
Der var samstemmende forklaret, at der af skattemæssige hensyn indbetaltes større
beløb på M's kapitalpension end på H's kapitalpension. M fandtes ikke at have godtgjort,
at denne kapitalpension var en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods.
Retten lagde til grund, at H, efter at de fik to børn, arbejdede på deltid af hensyn
til familien, og at det først var omkring 2000, at hun opnåede overenskomstmæssig
ret til pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver. Det kunne ikke på denne baggrund
anses for godtgjort, at H på grund af hensyn til familien havde lidt et pensionstab
svarende til mere end to års pensionsindbetalinger, og H fik derfor ikke tilkendt
fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. H havde modtaget en boslod på 399.781
kr. og M's kapitalpension skulle indgå i bodelingen. H havde ikke nærmere redegjort
for, hvorledes hendes samlede årlige pensionsudbetalinger ville være ved pensionering
som 65-årig. H havde herefter ikke godtgjort, at hun var berettiget til rimelighedskompensation
efter RVL § 16 e. ØL tiltrådte på baggrund af chefaftalen, hvorefter M's kapitalpension
i PFA-pension var oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende
pensionsordning til hans tjenestemandspension og forhandlet på organisationsniveau,
at pensionsordningen var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed,
som kunne udtages forlods af fællesboet, jf.
RVL § 16 b, stk. 1. Hensynet til familien kunne ikke anses for at have været
årsag til den manglende pensionsindbetaling og dermed til det af H lidte pensionstab.
Det tiltrådtes derfor, at H ikke var berettiget til fællesskabskompensation efter
RVL § 16 d. ØL lagde til
grund, at M havde en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital med pensionsudbetaling
fra det 65. år med en rentetilskrivning på 3 % og efter fradrag af indkomstskat
på 37,5 %, ville have en værdi på 1.247.292 kr. Henset til, at der var en betydelig
forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, til ægteskabets varighed,
parternes alder og til det oplyste om ægtefællernes formueforhold, finder ØL, at
H burde have en rimelighedskompensation, jf.
RVL § 16 e. Kompensationen fastsattes skønsmæssigt til 200.000 kr. Der var
ved udmålingen lagt vægt på de ovennævnte forhold, samt at H havde modtaget 399.781
kr. i boslod, og at M's kapitalpension i Danske Bank, der pr. 31.12.2007 havde en
værdi af 283.838 kr., indgik i delingen af fællesboet.
UfR 2012.992 VLD (TFA 2012.176/1 VLD): K tilkendt kompensationsbeløb på 100.000 kr efter 35 års samliv.
M og K havde levet sammen fra 1973-2008. Parterne flyttede sammen, da K var omkring
18 år gammel. De havde to børn og havde begge under størstedelen af samlivet haft
arbejdsindtægter, der ikke størrelsesmæssigt havde været væsentligt forskellige.
Parterne var enige om, at alle udgifter vedrørende ejendommen, som M havde erhvervet
i 1970, havde været betalt af ham. Det blev lagt til grund, at udgifterne til den
fælles daglige husholdning og udgifterne til børnene i alle årene til gengæld i
det væsentlige var betalt af K, og at hun havde forestået størstedelen af den daglige
husholdning. M havde nu en formue på ca. 1 mio. kr., hvoraf 850.000 kr. var friværdi
i ejendommen. K havde en negativ formue på -35.000 kr. K påstod sig tilkendt 100.000
kr. Retten i Horsens tilkendte K et kompensationsbeløb på 25.000 kr. VL fandt, at
K gennem deltagelse i parternes fælles udgifter i væsentlig grad havde bidraget
til, at M hovedsagelig som følge af værdistigningen på familiens bolig havde kunnet
skabe sig en formue på omkring 1 mio. kr., og at hun havde været berettiget til
at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå praktisk talt uden
midler. K havde derfor i forbindelse med samlivsophævelsen krav på et kompensationsbeløb.
Ved fastsættelsen af kompensationsbeløbets størrelse blev der lagt vægt på det meget
lange samliv, parternes indtægtsforhold under samlivet og den betydelige forskel
i parternes økonomiske forhold ved samlivets ophør. Efter en samlet vurdering blev
kompensationsbeløbet herefter fastsat til 100.000 kr.
UfR 2012.290 HD (TFA 2012.91/2 HD): Bodelingsaftale tilsidesat som urimelig. H tilkendt yderligere 4 mio. kr.
M og H blev separeret d. 13.05.2003 efter 20 års ægteskab. Parterne indgik d. 13.11.2002
en bodelingsaftale, hvor fællesboet blev opgjort til 9.841.332 kr., og H's boslodskrav
udgjorde 4.920.666 kr. H udtog dog kun aktiver for 3.537.269 kr. En latent skat
på M's virksomhed på 7.090.000 kr, var medtaget til kurs 100. M har knapt 47 år.
Det var anført, at der skete skævdeling til fordel for M. H rettede ultimo 2004
henvendelse til advokat. ØL lagde til grund, at der i bodelingsaftalen, der var
udarbejdet af M's rådgivere, skete en væsentlig skævdeling til fordel for M. M's
fabriksejendom, som havde en friværdi på 2.300.000 kr., var ikke medtaget i aftalen.
Værdien af M's holdingselskab var i aftalen vurderet væsentligt lavere end den reelle
værdi. ØL fandt på denne baggrund, at den indgående aftale var urimelig for H. H
fik ikke professionel rådgivning i forbindelse med aftalens indgåelse, og i tiden
efter bruddet med M havde hun det meget dårligt. Hun havde ikke tilstrækkelige oplysninger
og forudsætninger for at kunne vurdere værdiansættelser og overskue konsekvenserne
af den indgåede aftale. Betingelserne for at ændre aftalen, jf.
ÆL § 58, var til stede. H havde ikke ved passivitet fortabt retten til at
anfægte aftalen. Den latente skat skulle under hensyn til M's alder og hans planer
om at fortsætte virksomheden ansættes til kurs 50. Når boopgørelsen blev korrigeret,
udgjorde H's boslodskrav 8.347.304 kr., og hendes resterende krav udgjorde som udgangspunkt
4.810.035. H havde været indstillet på en vis skævdeling til fordel for M, og på
denne baggrund fastsatte ØL skønsmæssigt H's restkrav til 4.000.000 kr. HR stadfæstede.
c. SKM
SKM2012.716 SR: M og H blev skilt i 2009. De ejede en ejendom i lige sameje. M påtænkte nu at bo i ejendommen og betale samtlige udgifter forbundet hermed. SR kunne ikke bekræfte, at M kunne overtage H's rentefradrag til boligen. Ved den beskrevne ordning ville parterne blive betragtet som udlejer/lejer. I det omfang M betalte udgifter, som påhviler H - herunder renteudgifter og afdrag på ejendommens gæld - ville disse betalinger blive betragtet som hel eller delvis betaling af husleje. H kunne anvende virksomheds - eller kapitalafkastordningen på udlejningen. H skulle ikke betale ejendomsværdiskat, når hun ikke havde mulighed for at benytte ejendommen og M skulle kun skal betale ejendomsværdiskat vedrørende sin andel af ejendommen.
LSR af 25.09.2012 (12-0189060): M og K købte pr. 01.11.2005 et hus i Jerslev i lige sameje. K hævede samlivet d. 12.05.2007. M blev boende sammen med ny samlever. M betalte samtlige udgifter på huset. Boet var ikke delt. K fratrak 50% af renteudgifterne, dvs. i 2008 30.165 kr. og i 2009 30.135 kr. LSR fandt, at der ikke var hjemmel til at beskatte K af en objektiv lejeværdi. M's betaling af renter og afdrag, som det påhvilede K at betale, og som M ikke efterfølgende tog skridt til at inddrive, måtte anses som skattepligtig for K i medfør af SL § 4 (3-1).
SKM2012.578 LSR: M og H indgik i 1966 som et led i bodelingen i forbindelse med separation en aftale omkring parternes faste ejendom, som blev udlagt til H. Ifølge aftalen havde M et krav på halvdelen af det beløb som en senere salgssum for ejendommen oversteg 220.000 kr. med. M afgik ved døden i 2009 og selvom ejendommen ikke var solgt indbetalte H 2.140.000 kr. til boet, hvorefter den tidligere aftale bortfaldt. Da parterne ikke havde handlet i overensstemmelse med aftalen i bodelingsoverenskomsten, kunne det udbetalte beløb ikke anses for en skattefriformueforøgelse som følge af formuefællesskabets opløsning.
Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2012.497-499: Ophørsdagen ved dødsfald under skilsmissesag. (Antager, at ophørsdagen fastholdes, hvis en ægtefælle dør efter anmodning om separation er modtaget, men inden bevilling eller dom foreligger. Dette støttes på DSL § 77, som henviser til ÆSKL § 51, men resultatet er i strid med ordlyden af ÆSKL § 51)
Michala Jørgensen i Justitia nr. 6/2012 p. 51-93: Retstilstanden ved tredjemandsbestemt særeje
Marianne Holdgaard, Line Bune Juhl, Hanne Marie Motzfeldt i Retfærd 2012 nr. 4/139 s. 79-101: Ikke rigtig voksne ..., (Artiklen omhandler børns ret til at blive hørt på tre forskellige fagområder, folkeskoleloven, serviceloven og forældreansvarsloven.)
Svend Danielsen i
Peer Schaumburg-Müller (Red.) , Henrik Juul (Red.), Frederik Meding (Red.): Vennebog til Lennart Lynge Andersen, 1. udg., dec. 2012, 364 sider, Karnov Group
Kristian Dalsgaard i ADV nr. 9/2012 p. 16: Justitsministeriet nedsætter udvalg om skiftesagsbehandlingen (skal være afsluttet senest d. 01.09.2013)
Rubya Mehdi, Werner Menski & Jørgen S. Nielsen (red.): Interpreting Divorce Laws in Islam, 1. udg., nov. 2012, 318 sider, DJØF
Marianne Holdgaard i Festskrift til Erik Werlauff, 2012: Problemer med menneskerettigheder i familieretten - er forestillingsevne virkelig vigtigere end viden?
Malene Vestergaard og Stine Krone Christensen i JUR 2012.246-251: Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven
Solva Dam og Halla Ellefsen i Justitia nr. 5/2012 p. 3-49: Interprovinsielle familieretlige problemstillinger mellem Færøerne og Danmark. (Specialet omhandler familieretlige problemstillinger indenfor forældremyndigheds-, bopæls- og samværsområdet mellem Danmark og Færøerne. Det afsluttes med en vejledning for disse områder, som forældre skal være opmærksomme på ved en evt. fraflytning).
Linda Nielsen og Annette Kronborg: Skilsmisseret - de økonomiske forhold, 2. udg., okt. 2012, 371 sider, Karnov Group
Nell Rasmussen: Lærebog i familieret, 2. udg., sept. 2012, 280 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Annette Kronborg har i UfR 2012 B.26
Linda Nielsen har i UfR 2012 B. 268-270 anmeldt Ingrid Lund-Andersen: Familieøkonomien samlevendes retsforhold, ægtefællers retsforhold, retspolitik, disputats, marts 2011, 644 sider, DJØF.
Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 2. udg., aug. 2012, 360 sider, DJØF
Mai Heide Ottosen & Sofie Stage: Delebørn i tal - En analyse af skilsmissebørns samvær baseret på SFI's børneforløbsundersøgelse, juni 2012, SFI
Anne-Marie Juhl Andersen i Ejendomsmægleren nr. 4/2012 p. 28-31: Husk at anbefale en samejekontrakt (En redegørelse for samejekontrakt for parter, der ikke er i ægteskab).
Helge Kolodziej i ADV nr. 4/2012 p. 14: Børnesagkyndige undersøgelser er i orden
Pia Deleuran og Vivian Jørgensen i ADV nr. 4/2012 p. 14: Mørketal og toppen af et isbjerg
Kirsten Ketscher i Retfærd 2012 p. 80-98: Relationsret - en ny retsvidenskabelig optik. Fra ægteskabs- og familieret mod en inkluderende relationsret.
Hanne Hartoft i Kap. 6 i Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn, 1. udg., maj 2012, 275 sider, DJØF: Et retssikkerhedsperspektiv på barnets inddragelse.
Behandler reglerne om inddragelse af børn og unge i familieretten og
socialretten. Med afsæt i FN´s børnekonvention bliver rettighedsaspektet og beskyttelsesaspektet
i "barnets perspektiv" belyst, på områder hvor hensynet til barnet er afgørende
for alle afgørelser. Retssikkerhed angår afvejningen imellem familiens autonomi
og autoritet overfor myndighedernes indblanding, mens retsbeskyttelsen beror på
barnets ret til høring sammenholdt med den vægt barnets udsagn tillægges. Der skal
balanceres imellem, at barnet opnår reel indflydelse uden at opleve selv at blive
ansvarlig for beslutningerne. De grundlæggende hensyn og interesser i henholdsvis
familieretten og socialretten er så forskellige, at dette også kommer til udtryk
ved, at der ikke er ét retssikkerhedsperspektiv. Det bliver fremhævet som et retssikkerhedsproblem,
at reglerne om inddragelse af børn i sociale sager ikke bliver efterlevet i tilstrækkeligt
omfang. De nyeste tiltag for at styrke barnets retssikkerhed på forældreansvarslovens
område kommenteres, hvor afvejningen af barnets rettigheder kolliderer med hensynet
til forældrenes autoritet. Afslutningsvist diskuteres det om inddragelsen af børn
i visse situationer "ansvarliggør" børnene i en sådan grad, at der snarere er tale
om et overgreb end en rettighed.
Sys Rovsing og Jørgen U. Grønborg i TFA 2012.118-123: Den nye ægtefælleskiftelov
Claes Hersland og Julie Skat Rørdam i FM 2012.49: Det nye ægtefælleskifte
Gitte Rebsdorf i ADV nr. 2/2012 p. 24-25: Det er mest synd for far og mor (Forældreansvarsloven er kommet til at handle mere om ligestilling – og om det er mest synd for far eller mor – end hvad der er barnets bedste, lyder kritikken forud for en lovrevision.)
Gitte Rebsdorf i ADV nr. 2/2012 p. 26: Lov stavnsbinder skilsmisseforældre
Marianne Holdgaard har i TFA 2012.11-13 anmeldt Annette Kronborg, Lisa Holmfjord, Ida Koch og Nell Rasmusse: Forældreansvarsloven - når der er vold i familien, 1. udg., okt. 2011, 154 sider, DJØF.
Marianne Holdgaard og Line Bune Juhl i TFA 2012.3-10: Retspolitiske betragtninger om fælles forældremyndighed og skolevalg.
Mette Bergmann: Forældreansvarsloven Kærlig Talt – hvordan tilgodeser forældreansvarsloven barnets interesser og behov i en ny familiestruktur? – med bidrag af 27 eksperter og fagpersoner, marts 2012, 210 sider, Turbine Forlaget. Anmeldt af Helle Larsen i TFA 2012.234
