Statsforfatningsret

Generelt

Administrativ frihedsberøvelse

Boligens ukrænkelighed

Domstolene som organ

Den lovgivende magt

Ekspropriation

Erhvervsfriheden

Folkeafstemninger

Folketingets Ombudsmand

Folketinget

Folketingsvalg

Foreningsfrihed

Forsamlingsfrihed

Færøerne

Grønland

Hjemmel for bekendtgørelser

Indfødsret

Kongelige resolutioner

Loves kundgørelse og ikrafttræden

Lovgivningsprocessen

Magtadskillelsen

Mellemfolkelige anliggender

Mindretalsgarantierne

Ministeransvar

Ministre

Politiske partier

Religionsfrihed

Regeringen

Skærpede hjemmelskrav

Statens budget og regnskab

Statens revision

Suverænitetsafgivelse

Tronfølgeloven

Undersøgelseskommissioner

Værnepligt

Ytringsfrihed

Øvrighedsmyndighedens grænser


Generelt

Grundloven

Betænkninger

Bøger

Artikler


Betænkninger

Bet. nr. 66/1953: Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946

Bøger

1869

1890

1908

1943

1948

1954

1959

1969

1973

1977

1979

1980

1987

1990

1993

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2018

2020

2021

2022

1869

Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret, 1869, 332 sider, Gyldendal

1890

Carl Goos og Henrik Hansen: Grundtræk af den danske Statsret, 1890, 343 sider.

1908

H. Matzen: Den danske Statsforfatningsret, 4. udg., 3 bind, 1908-10, Schultz,

1943

Knud Berlin: Den danske Statsforfatningsret, I og II, 5. udg., 1943, 654 sider, Nyt Nordisk Forlag.

1948

Alf Ross og Ernst Andersen: Dansk Statsforfatningsret II, 1948, 237 sider.

1954

Poul Andersen: Dansk statsforfatningsret, 3. udg., 1954, 809 sider, Gyldendal. Hele bogen kan læses her

1959

Alf Ross: Statsretlige studier, 1959, 203 sider, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

1969

Nils Herlitz: Elements of Nordic Public Law, 1969, 278 sider, Stockholm. Anmeldt af Kurt Nielsen i UfR 1972 B.15-16.

1973

Ole Espersen: Elementær statsforfatningsret, 1973, 115 sider, Akademisk Forlag

Demokratibegrebet. Lovgivende, udøvende og dømmende magt. Forholdet til andre stater.

1977

Erik Damgaard: Folketinget under forandring, 1977, Samfundsvidenskabeligt Forlag. Anmeldt af Lars Busck i JUR 1978.390-394

Aspekter af folketingets udvikling, virkemåde og stilling i det politiske system.

1979

Max Sørensen: Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer, DJØF, 1979. 1. udg., 1972 er anmeldt af Peer Lorentzen i JUR 1972.423 ff.

1980

Alf Ross/Ole Espersen: Dansk Statsforfatningsret I-II, 3. udg., 1980, 474 sider, Nyt Nordisk Forlag.

1987

René Gralla: Der Grundrechtsschutz in Dänemark, 1. udg., 1987, Verlag Peter Lang. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1989.1-7: De danske frihedsrettigheder - nogle principielle og metodiske overvejelser.

1990

Jens Peter Christensen: Forfatningsretten og det levende liv, 1990, DJØF. Anmeldt af Lars Adam Rehof i JUR 1991.78-84: Grænser og principper for forfatningsfortolkning, samt af Søren Stenderup Jensen i UfR 1991 B.91-95.

1993

Britta Lysheim: "Polavyk" - om politikernes farlige vrøvlesprog, 1993. Anmeldt af Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 1993.278-279: Big Words and Little Ones.

1997

Red. Morten Kjærum, Klaus Slavensky og Jens Vedsted-Hansen (red): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1. udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Marianne Nørgaard i UfR 1997 B.401-402.

Fredrik Sterzel (red.): På väg mot rättsstater i Östeuropa - En antologi av Anders Fogelklou m. fl., 1997, Justus Förlag. Anmeldt af Hjalte Rasmussen i UfR 1997 B.368.

Jørgen Albæk Jensen: Parlamentarismens statsretlige betydning, 2. udg., 1997, 152 sider, DJØF. Anmeldt af Henning Koch i UfR 1997 B.568

Det parlamentariske princips betydning for forholdet mellem Folketinget og regering.

Jens Peter Christensen, Johannes Due, Tim Knudsen & Ditlev Tamm: Politikere og embedsmænd, 2. udg., 1997, DJØF.

1998

Carsten Rentzmann og Søren Smith: Statsret i hovedtræk, 8. udg., 1998, 158 sider, Danmarks Forvaltningshøjskole

1999

Fredrik Sterzel: Parlamentarismen i författningen, 2. udg., 1999, 253 sider. Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2001 B.163.

Per Stavang: Storting og regjering - Om instruksar frå Stortinget til regjeringen, 1999, 600 sider, Alma Mater, Bergen. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.168-168.

2000

Jens Elo Rytter: Grundrettigheder. Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten, 1. udg., 2000, 479 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2000 B.487-488 og af Torben Jensen i JUR 2001.374-386. Hele bogen kan læses her.

Henning Koch og Kristian Hvidt: Danmarks Riges Grundlove - 1849- 1866 - 1915- 1953, 2. udg., 2000, Chr. Ejlers Forlag.

2001

Red. Hanne Petersen, Henning Koch & Pernille Boye Koch: Staten i forandring, 1. udg., juni 2001, 344 sider, DJØF

Europæiske rammer
Staten, folket og eliterne. Et essay om demokratiets problemer i lyset af folkeafstemningen om euroen af Carsten Henrichsen
Det Europæiske Statsfællesskab - et trojansk næbdyr af Henning Koch
En selvstændig stat af Henrik Palmer Olsen

Udfordringer til nationalstaten
»De måske egnede«. Omstillingsprocessen i Østeuropa af Anita Rønne
Nationalstaten og det multikulturelle samfundaf Agnete Weis Bentzon
Staten og verdenssamfundet - imod en global retsorden? Af Jens Elo Rytter
Stat og stat imellem - bliver staternes suverænitet begrænset eller forstærket? Af Frederik Harhoff
Suverænitet og folkeafstemning af Marc Culot
Den digitale stat af Peter Blume
Den (bio)etiske stat af Mette Hartlev

Rolleskift
Staten som arbejdsgiver af Jens Kristiansen
Staten som part og modpart i grænselandet mellem grundlovsbrud, magtfordrejning og kritisabel lovgiveradfærd af Steen Rønsholdt
At sagsøge staten - på vej væk fra det traditionelle søgsmålskrav? af Pernille Boye Koch
En prøvelsesparallel: Folketingets Ombudsmand og de statslige revisionsorganer af Thomas Elbæk-Jørgensen
Konflikthåndtering i statsligt og privat regi set ud fra et magtperspektiv af Vibeke Vindeløv

Omgivelser og oprindelse
Fra skatteyder til forsikringstager af Kirsten Ketscher
Privatisering - en anledning til at overveje forvaltningslovens fremtid af Michael Gøtze
Staten og grænseoverskridende private sagsbehandlingsnormer af Hans Christian Spies
Monarkiet - en psykologisk statsform i en post-suveræn stat? af Hanne Petersen
Statens oprindelse - et stridsskrift af Jens Teilberg Søndergaard

Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret 1-3, 3. udg., 2001, Christian Ejlers Forlag. 1. udg., 1989, er anmeldt af Lene Engelbrecht i ADV 1990.229-230, af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen i JUR 1991.21-41: Aktuel dansk forfatningsret.

2002

Gerhard Schröder: Progressive Governance for the XXI Century - Contributions to the Berlin Conference, 1. udg. feb. 2002, 311 sider, DJØF

Henrik Jensen: Partigrupperne i Folketinget, 1. udg., feb. 2002, 260 sider, DJØF

Jaakko Huusa: Nordic Reflections on Constitutional Law, Peter Lang - Europäischer Verlag der Wissenschaften, Frankfurt M, 2002, 209 sider. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 2004 B.152.

2003

Jens Teilberg Søndergaard: Ret, demokrati og globalisering - Om kosmopolitanisme og empirisme, 1. udg., nov. 2003, 342 sider, DJØF

2005

Henrik P. Bang, Torben B. Dyrberg & Jens Hoff (red.): Magtens nye ansigt - netværkspolitik, kulturstyring og ny elitisme, 1. udg., juli 2005, 296 sider, DJØF

Peter Germer: Statsretlig domssamling, 5. udg. sept. 2005, 906 sider, DJØF

2006

Henrik Zahle (red): Grundloven med kommentarer, 2. udg., 2006, 672 sider, DJØF. 1. udg. 1999 er anmeldt af Ole Spiermann i UfR 2000 B.74-75.

Henning Palmer Olsen: Forstår du forfatningen, 3. udg., sept. 2006, 611 sider, DJØF

Aage Frandsen: Politik i praksis, 1. udg., nov. 2006, 460 sider, DJØF

Erik Lindegaard og Max Rasmussen: Politikere og embedsmænd - samspil om ledelse i den offentlige sektor, 1. udg., okt. 2006, 176 sider, DJØF

2007

Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1. udg., juni 2007, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.

2008

Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati, 2008, 354 sider, Fagbokforlaget Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2008 B.140.

2009

Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati, 1, udg., 2009, 504 sider, Fagbokforlaget. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2010 B.154

2010

Jørgen Jørgensen: Forfatningsret - kompendium, 2. udg., sept. 2010, 204 sider, Thomson Reuters

2011

Anders Henriksen: Antiterroren, retsstaten og demokratiet, 1. udg., apr. 2011, 142 sider, DJØF

2012

Peter Germer: Statsforfatningsret, 5. udg., sept. 2012, 448 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen i JUR 1991.21-41.

2013

Kári á Rogvi: West-Nordic constitutional Judicial Review - A Comparative Study of Scandinavian Judicial Review and Judicial Reasoning, 1. udg., 2013, 364 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2014 B. 183-184.

Henrik Hjort Elmquist: Regeringsprærogativerne - regeringsmagten eller et levn fra enevælden? 1. udg., 2013, 876 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2014 B.15-16.

2014

Tim Knudsen og Pernille Boye Koch: Ansvaret der forsvandt, 1. udg., 2014, 214 sider, Samfundslitteratur

Opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.

2015

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Grundloven med kommentarer, 1. udg., juni 2015, 578 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Hagel-Sørensen i UfR 2015 B.431/1.

2018

Henrik Hjort Elmquist: Statsret - praktisk forfatningsret i en politisk verden, 2. udg., okt. 2018, 562 sider, DJØF. 1. udg., er anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2015 B.437-438

2020

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk Statsret, 3. udg., juni 2020, 520 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Henrik Christrup i ADV nr. 9/2012 p. 35, af Jørgen Steen Sørensen i JUR 2013.32-42: Traditionstro forfatningsret i en moderne tid, samt af Karsten Hagel-Sørensen i UfR 2013 B.49-50

Jesper Münther: Forfatningsret - kompendium, 3. udg., sept. 2020, 204 sider, Karnov Group

2021

Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver og materialer, 3. udg., aug. 2021, 360 sider, Karnov Group

2022

Jørgen Albæk Jensen et al.: Public Law, 1. udg., aug. 2022, 586 sider, Hans Reitzels Forlag

Artikler

1960

1969

1982

1984

1985

1986

1988

1990

1991

1992

1993

1994

1996

1998

1999

2000

2001

2003

2005

2006

2008

2010

2011

2013

2016

2019

2021

2022

1960

Poul Andersen i JUR 1960.511: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?

1969

Niels Egmont Christensen i JUR 1969.233-234: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?

1982

Niels Teglbjærg i Justitia nr. 6/1982: En analyse af EF-domstolens praksis vedrørende beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

1984

Søren Stenderup Jensen i Justitia nr. 4/1984: Om grundlovsfortolkning

Omhandler specielt to særtræk ved fortolkning af Grundloven, nemlig hvorvidt Grundloven har et videregående indhold som lovgivningsdirektiv end som grundlag for domstolenes prøvelsesret, samt i hvor høj grad politiske elementer spiller ind ved grundlovsfortolkning.

Tina Franck i Justitia nr. 4/1984: Udvidede beføjelser hos præsidenten

Om amerikansk statsforfatningsret.

1985

Bente Aaris Jensen og Anette Isted Ludvigsen i Justitia nr. 3/1985: Grundlovens frihedsrettigheder - undersøgelse af, hvorvidt grundlovens § 72 finder anvendelse uden for strafferetsplejen

Der konkluderes bekræftende.

1986

Holger Hansen i JUR 1986.81-91: Finanslovens behandling i Folketinget.

1988

Peter Christensen i JUR 1988.49-68: Lovgivning på finansloven og tillægsbevillingsloven.

Poul Meyer i JUR 1988.115-117: Interministeriel kompetence.

1990

Jens Peter Christensen i UfR 1990 B.321-329: Sædvane og forfatningsret

Artiklen diskuterer behovet for og udformningen af retssædvanebegrebet.

1991

Peter Christensen i JUR 1991.45-57: Tilskud og tilskudslove.

Steen Rønsholdt i JUR 1991.141-164: Om finansret og anden offentlig ret.

Maria Bruun Laursen og Kristine Queitsch i Justitia nr. 6/1991: Metodisk gennemgang af folketingsbeslutningers retskildemæssige grundlag.

Jørgen Albæk Jensen i UfR 1991 B.1-6: Søgsmålskompetence i relation til grundlovens mindretalsgarantier

Der argumenteres for, at et mindretal i Folketinget har søgsmålskompetence ved tvivl om rækkevidden af mindretalsgarantierne.

1992

Stig Jørgensen i Lov & Ret nr. 9/1992 p. 4-6.: Kongehuset bør ikke være hævet over loven.

Bent Christensen i JUR 1992.105-109: En grundlovs funktioner.

Bent Christensen i UfR 1992 B.396-402: Lydighedspligt, loyalitetspligt og centraladministrationens embedsmænd.

1993

Jens Peter Christensen i UfR 1993 B.1-12: Debatten om grundlovsændring i forfatningsretlig belysning.

1994

Michael Møller og Christian Nielsen i Lov & Ret nr. 7/1994 p. 29-31: Lad blot statsgælden stige...

Michael H. Jensen i UfR 1994 B.335-344: Proportionalitetsprincippet i forfatningsretlig belysning.

Peter Christensen i JUR 1994.389-402: Folketingets revision.

1996

Susanne Lund-Sørensen i Justitia nr. 3/1996: En komparativ analyse af monarkens deltagelse i regeringsdannelsen i tre udvalgte monarkier.

Johannes Sløk i Lov & Ret nr. 2/1996 p. 4-6: Politikernes moral skaber pseudo-demokrati.

1998

Henning Koch i Med lov ..., 1998 p. 153-177: The Concept of Parliamentary Government in Constitutional Monarchies.

Hjalte Rasmussen i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 23-26: Domstolene bør skærpe kontrollen med Folketinget.

1999

Henning Koch i JUR 1999.213-227: Dansk forfatningsret i transnational belysning.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 27-30: Skal grundloven til serviceeftersyn?

2000

Martin Isenbecker i JUR 2000.391-397: Skal Danmarks internationale forpligtelser på menneskeretsområdet reguleres i en ny grundlov?

Jens Elo Rytter i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 10-14: Rettighedsevolutionen i dansk ret.

2001

Bronik Matwijkiw i JUR 2001.200-204: Om reglen, der ændrer sig selv

GRL § 88.

Jens Teilberg Søndergaard i UfR 2001 B.248-253: Grundlovens forudsætning om demokrati.

Thomas Elbæk-Jørgensen i JUR 2001.297-307: Finansministerens tværministerielle regulering.

2003

Børge Dahl i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 99-106: Grundlovsskrivning.

Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 3/2003 p. 18: Er en grundlovsrevision rykket nærmere?

2005

Helle Krunke i JUR 2005.96-102: Partidisciplin i Det Udenrigspolitiske Nævn

Gerd Battrup i Rettid 2005: 33-47: Grundloven, kommunalreformen og regionerne

2006

Henrik Zahle i JUR 2006.104-114: Grundloven som grænse for afskaffelse eller omdefinering af nævninger

Antager, at omdefineringen af nævningebegrebet i lovforslaget L 268 2005/06 ikke er i overensstemmelse med GRL § 65, stk. 2.

Henrik Vædele Elmquist i JUR 2006.121-124: Er det forfatningsstridigt at skyde et kapret fly ned?

Henning Koch i JUR 2006.211-213: Lov eller ret - en forfatningsretlig skolestrid.

2008

Kristian Cedervall Lauta i Justitia nr. 6/2008 p. 53-97: Egentlig nødret - et forfatningsretligt studium.

2010

Jens Elo Rytter i JUR 2010.187-195: Dansk-europæisk menneskerettighedsbeskyttelse - om en fredelig forfatningsretlig revolution

Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.251-259: Danske domstoles fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention - en kommentar til Jens Elo Rytter.

Jens Elo Rytter i JUR 2010.260-261: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En replik til Jørgen Steen Sørensen

Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.309-310: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En duplik til Jens Elo Rytter

Ole Sellmer Sørensen i RETTID 2010, afhandling. nr. 4: Kommunerne, skatten og grundloven.

Bárður Larsen i UfR 2010 B.10-17: Også Alf Ross lod sig regere af de døde

Om originalisme i dansk grundlovsfortolkning.

2011

Helle Krunke i JUR 2011.119-127: På sporet af en ny tid i forfatningsretten

Tiltrædelsesforelæsning d. 29.04.2011.

2013

Jens Peter Christensen i UfR 2013 B.15-19: Internationale konventioners betydning for Højesterets grundlovsfortolkning

Det følger af Højesterets praksis, at internationale konventioner er uden betydning for fortolkningen af grundloven. Indirekte kan de internationale konventioner imidlertid tænkes at få betydning for danske dommeres opfattelse af deres rolle i statsstyret.

2016

Rasmus Smith Nielsen i SPO 2016.117-125: Er selvstændig ret for kommunalbestyrelserne til bl.a. fastsættelse af kommuneskatteprocenten i henhold til lov forenelig med, en retssædvane til eller en krænkelse af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, og/eller en krænkelse af lighedsgrundsætningen?

Jens Elo Rytter i JUR 2016.226-238: Skolefriheden i Grundlovens § 76

2019

Jens Peter Christensen i UfR 2019 B.89-99: Regeringsdannelse

2021

Phillip Svendsen i Juristen nr. 2/2021 p.72-78: Forfatningsretlige overvejelser om miljøet i grundloven - med udgangspunkt i norske

Jørgen Albæk Jensen i Juristen nr. 5/6/2021 p.198-204: Hvornår er en ytring fremsat »i Folketinget«?

    2022

 Marc Schack i UfR 2022 B.123-132: Cyberspaceoperationer, folkerettens magtanvendelsesbegreb og grundlovens regulering af ‘militære magtmidler’

  Peter Heyn Nielsen i Juristen nr. 2/2022 p. 74-82: Folketingets åbning -Om grundlovens § 38 teori og praksis


Ministre

Lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekg. nr. 939 af 16.06.2017

Lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekg. nr. 937 af 16.06.2017

Vejledning nr. 9592 af 07.06.2019 om ministerens udgifter

Bet. nr. 1537/2013: Ministrenes særlige rådgivere - et serviceeftersyn

Bet. nr. 1354/1998: Forholdet mellem minister og embedsmand

Pia Gjellerup (ansv. red.), Jens Kampmann, Karl Hjortnæs, Palle Simonsen, Laurits Tørnæs, Niels Helveg Petersen, Ole Løvig Simonsen & Rikke Hvilshøj: Ministerledelse - som de selv har oplevet det, 1. udg., marts 2014, 166 sider, DJØF

Kongelige resolutioner

Bekg. nr. 1264 af 01.09.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1154 af 20.07.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1036 af 10.06.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 665 af 17.05.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 606 af 10.05.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 430 af 06.04.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 282 af 02.03.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 208 af 08.02.2022 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 2555 af 21.12.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 2534 af 08.12.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 2100 af 22.11.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1914 af 05.10.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1845 af 23.09.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1627 af 28.07.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1626 af 28.07.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1600 af 09.07.2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1946 af 25.11.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1945 af 25.11.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 748 af 28.05.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 601 af 29.04.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 178 af 04.03.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 110 af 04.02.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 109 af 04.02.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1652 af 23.12.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1020 af 06.10.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1013 af 02.10.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 946 af 12.09.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 945 af 12.09.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 909 af 30.08.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 796 af 08.08.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 795 af 08.08.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 794 af 08.08.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 800 af 03.08.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 69 af 23.01.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 5 af 02.01.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 4 af 02.01.2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekg. nr. 1389 af 29.11.2018 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Politiske partier

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven), jf. lov nr. 139 af 07.02.2019

Lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Partistøtteloven), jf. lovbekg. nr. 973 af 11.08.2017

Bekg. nr. 1287 af 08.09.2022 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023

Bekg. nr. 1787 af 31.08.2021 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2022

Bekg. nr. 1368 af 15.09.2020 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2021

Bekg. nr. 914 af 01.09.2019 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2020

Bekg. nr. 1204 af 04.10.2018 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2019

Vejledning nr. 9338 af 09.06.2020 om visse spørgsmål vedrørende partistøtte

Jørgen Albæk Jensen: De politiske partier i retlig belysning. Studier i den retlige regulering af de politiske partiers forhold, disputats, okt. 2009, 568 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2010 B.108.

Lars Bille: Blå eller rød eller ...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv, 1. udg., feb. 2014, 285 sider, DJØF

Søren Bald, Jacob Buksti, Knud Enggaard, Aage Frandsen, John Wagner & Preben Wilhjelm: Partiledelse. 6 indspark fra den politiske virkelighed, 1. udg. feb. 2014, 184 sider, DJØF

Religionsfrihed

Eva Maria Lassen: Religion og menneskeret, 2000, Lindhardt & Ringhof.

Lisbet Christoffersen (red.): Samfundsvidenskabelige syn på det religiøse, 1. udg., nov. 2001, 280 sider, DJØF

Vibeke Blaker Strand: Diskrimineringsvern og religionsutøvelse – Hvor langt rekker individvernet? 2012. 552 sider, Gyldendal Juridisk. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2013 B.372.

Henrik Palner Olsen i JUR 2005.124-135: Religionsfrihed: En forældet og overflødig menneskeret?

Anette Lund Hansen og Henrik Zahle i EU-ret & Menneskeret nr. 2/1998: Rituel slagtning og religionsfrihed.

Peter Garde i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 12-18: Religion og menneskeret - samspil og modspil.

Mogens Heide-Jørgensen i EU-ret & Menneskeret 2002 p.125-137: Staten og trossamfund uden for folkekirken.

Jonatan Cohn Maxild og David Elkan i JUR 2018.63-72: Rituel slagtning uden forudgående bedøvelse – en menneskeretlig analyse af det danske forbud

Mie Sofie Funder i RETTID 2018 Afhandling nr. 20: Ledelsesret og religionsfrihed på det private arbejdsmarked set fra et arbejdsgiverperspektiv

Caroline Adolphsen i JUR nr. 1/2020 p. 8-15: Mindreåriges religionsfrihed

UfR 2017.1795 HD (TFA 2017.244 HD): Reglerne om vielse af to personer af samme køn var ikke i strid med grundloven, en retssædvane eller EMRK.

ÆL, som hidtil kun havde omfattet ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, blev ved en lovændring i 2012 ændret, så den også fandt anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Der blev i forlængelse af loven bl.a. vedtaget en kongelig resolution, som fastsatte ritualer for vielse af to personer af samme køn. HR fandt, at folkekirken, F, i henhold til GRL hvilevde på et evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag. Kompetencen til at regulere F's forhold tilkom lovgivningsmagten, L, og regeringen, R, der havde et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag satte for en sådan regulering. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte L's og R's vurdering af, at den gennemførte ordning, der gav mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i F, lå inden for det evan­gelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af GRL. Der forelå ikke en retssædvane som begrænsede L's og R's kompetence til at regulere dele af F's forhold. Ændringerne var endelig ikke i strid med GRL's eller EMRK's bestemmelser om tros- og religionsfrihed. HR stadfæstede herefter ØL's dom.

Erhvervsfriheden

Sten Bønsing i JUR 1997.396-404: Er retten til erhverv en menneskerettighed?

Anders K. Levy i Justitia nr. 1/1998: Diskrimination og erhverv - "det almene vel" i grundlovens § 74 som retsstandard.

Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 8-13: Lovgivning på løsagtigt grundlag

Om 26 love, der giver myndighederne ret til at nægte borgerne at drive erhverv på grund af gæld til det offentlige.

UfR 1998.1664/2 HD: (TfS 1998.670 HD og TfS 1997.539 ØLD): Advokat, der havde moms- og skatterestancer på 1,5 mio. kr., blev i medfør af RPL § 139, stk. 1, 2. pkt., frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Mindst 900.000 kr. af gælden var opstået efter lovens ikrafttræden i 1992. GRL § 74 var ikke til hinder for gennemførelsen af en lov som den foreliggende, der - som et led i bestræbelserne på at nedbringe restancerne til det offentlige - indeholder hjemmel til at frakende skyldnere adgang til at udøve erhverv.

Tronfølgeloven

Tronfølgeloven, jf. lovbekg. nr. 847 af 04.09.2009

Bet. nr. 66/1953: Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946

Værnepligt, GRL § 81

Værnepligtsloven, jfr. lovbekg. nr. 225 af 13.03.2006

Bekg. nr. 846 af 28.04.2021 om fribefordring af værnepligtigt personel

Bekg. nr. 1648 af 13.11.2020 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår i Forsvaret

Bekg. nr. 65 af 11.01.2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen

Bekg. nr. 995 af 04.10.2008 om civil værnepligt

Bekg. nr. 586 af 09.07.2002 om Værnepligtsnævnet

Vejledning nr. 75 af 08.09.2009 for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker at aftjene værnepligt som militærnægter

Bet. nr. 1004/1984: Jobsikring for værnepligtige

Bet. nr. 980/1983: Efterkassation af værnepligtige

Bet. nr. 862/1979: Uddannelse af værnepligtige i civilforsvaret

Bet. nr. 771/1976: Lighed i værnepligtsbyrden - 2. del

Bet. nr. 762/1976: Lighed i værnepligtsbyrden - 1. del

Bet. nr. 745/1975: Uddannelse af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset

Bet. nr. 677/1973: Intensivering af værnepligtiges uddannelse i Civilforsvarskorpset

Bet. nr. 593/1971: Hjælp efter forsorgsloven til indkaldte værnepligtige

Bet. nr. 538/1969: Revision af værnepligtsloven - 1. delbetænkning om samarbejdet med det centrale personregister, afskaffelse af lægdsvæsenet, sessionens sammensætning m.m.

Bet. nr. 458/1967: Civil værnepligt

Bet. nr. 94/1953: Socialrådgivervirksomhed i forsvaret samt økonomiske og sociale problemer i forbindelse med aftjening af værnepligt

Bet. nr. 83/1953: Gennemførelse af en civil tjenestetidsundervisning for de værnepligtige

Bet. nr. 38/1952: Revision af værnepligtslovgivningen

Bet. nr. 54/1949: De værnepligtiges forhold

Ole Espersen: FN-styrker i retlig belysning, 1965

Alf Ross i UfR 1972 B.113-128: Politisk militærnægtelse.

Jerzy Sawicki i UfR 1976 B.249-253: Militærtjeneste i udlandet og GRL § 81.

Folkeafstemninger

Oversigt over folkeafstemninger

Bekg. nr. 50 af 17.01.2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

Bekg. nr. 31 af 07.01.2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger

Kurt Nielsen i UfR 1973 B.29-32: Nogle refleksioner efter folkeafstemningen over tvivlsomme og ugyldige stemmer.

Kurt Nielsen i UfR 1975 B.49-53: Hvem "deltager" i afstemninger efter hhv. grundlovens § 42, stk.5, og § 50?

Påpeger, at blanke og ugyldige stemmer ikke anses for deltagende i folkeafstemninger, men tæller med ved afstemninger i folketinget.

Palle Svensson i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 4-8: Parlamentarisme og folkeafstemninger.

Statens revision

Bet. nr. 1258/1993: Intern revision i staten

Bet. nr. 729/1975: Den statslige revisions struktur m.m.

Bet. nr. 381/1965: Revisionsdepartementernes opbygning og deres opgaver ved varetagelse af statens hovedrevision

Peter Christensen: Statens revision - regler og procedurer, 1.udg., 1998, 300 sider, DJØF.

Statsrevisorerne i 150 år, 2001. Anmeldt af Peter Christensen i JUR 2001.292-294.

Georg Ginsberg i NAT 1996.269 ff: Statsrevisorernes normerende virksomhed.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

09-03-20