Nyheder i Familieret 2002
Tidsskrift for Familie- og Arveret 2002
TFA 2003
TFA 2001
TFA 2000
TFA 1999
TFA 1998
TFA 2002.497 CD: Samvær i England under verserende sag om opløsning
af fælles forældremyndighed.
Fader, der boede i England, fik under retssag om opløsning af fælles forældremyndighed
fastsat ret til løbende samvær i England og ret til sommerferiesamvær i Italien.
FML § 3 var ikke til
hinder herfor.
TFA 2002.496 CD: Tilbageførelse af bortført barn.
Civilretsdirektoratet udtalte, at
FML § 3 næppe finder anvendelse ved egenhændig tilbageførelse af barn, der
var blevet bortført fra et Haagerkonventionsland til Danmark.
TFA 2002.495 CD: Faders samvær suspenderet.
Faders samvær med 5-årig barn blev suspenderet, da der var indgivet politianmeldelse
for incest, og anmeldelsen ikke var blevet afvist som grundløs.
TFA 2002.495 CD: Hustrubidrag nedsat med tilbagevirkende kraft.
Nordjyllands Statsamt havde bestemt, at M skulle betale 9.000 kr. om måneden til
H fra d. 04.08.2001. Civilretsdirektoratet bestemte d. 14.03.2002, at bidraget skulle
nedsættes til 7.000 kr. om måneden med virkning fra d. 04.09.2001, idet M havde
oplyst statsamtet om, at hans indtægt ville falde fra d. 01.09.2001.
TFA 2002.492 ØLK: Ikke hjemmel til tvangsbøde.
Fogedretten i Næstved havde pålagt moderen tvangsbøde på 800 kr., hvis hun ikke
udleverede datter til samvær d. 15.12.2001. Faderen ønskede nu moderen pålagt tvangsbøde,
fordi hun ikke havde udleveret datteren til samvær d. 29.06.2002 og 27.07.2002.
Begæringen blev ikke taget til følge, da der ikke forelå kendelser om tvangsbøder
vedrørende disse samværsdage.
TFA 2002.491 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 32 års ægteskab.
32 års ægteskab. M var 53-årig ejer af detailforretning, der gav et overskud på
ca. 160.000 kr. H var 52-årig førtidspensionist. H fik ved byretten i Nakskov tilkendt
bidrag i 10 år. Landsretten fandt, at M skulle pålægges bidragspligt uden tidsbegrænsning.
TFA 2002.489 VLD: Lån ikke bortfaldet under 4 års samliv.
M og K levede sammen fra 1994-1998. H havde i maj 1994 lånt M 50.000 kr. til renovering
af hus, som tilhørte M, og M havde underskrevet gældsbrev på beløbet. Parterne havde
ikke under samlivet haft nogen fælles økonomi af betydning. Der forelå ikke passivitet,
selv om der var gået 3 år efter samlivsophævelsen, indtil sagen blev anlagt. M havde
ikke noget kompensationskrav mod H.
TFA 2002.488 VLD: Ikke medhold i skilsmisse på grund af vold
og ikke hustrubidrag.
H påstod skilsmisse på grund af vold, jf.
ÆL § 34. M gav ikke møde, hverken i byretten eller landsretten, og der var
ikke beskikket advokat for ham. Der fandtes ikke at foreligge dokumentation for
den påståede vold, der efter H's forklaring havde fundet sted i årevis, uden at
den gav hende anledning til at søge skilsmisse. H fik medhold i subsidiær påstand
om separation. Ægteskabet havde varet i 3 år. M var førtidspensionist. H var på
bistandshjælp. H fik ikke medhold i krav om hustrubidrag.
TFA 2002.486 ØLK (FM 2002.134 ØLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift,
da fælles bopæl ikke fandtes godtgjort.
M var død, og K arvede ham i henhold til testamente. K havde haft en anden folkeregisteradresse,
hvor hun havde sine møbler stående. Hun forklarede, at hun havde boet sammen med
afdøde i de sidste 6 år og passet ham under hans sygdom. Skifteretten i Gentofte
fandt ikke grundlag for at beregne boafgiften efter
BAL § 1, stk. 2, litra d. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Bromann i FM
2002.134, som oplyser, at han beder samleveren indhente en erklæring fra kommunen
om, at han/hun ikke har modtaget ydelser som enlig. Det begrænser lysten til at
kalde sig samlever ganske betydeligt.
TFA 2002.484 VLD: Moderen tilkendt FM til 3-årig datter.
Moderen fik FM til 3-årig datter, som hidtil havde boet hos hende. Moderen skulle
flytte til USA.
TFA 2002.480 ØLD: Begunstigelse af samlever bortfaldet ved samlivsophævelse.
M døde d. 28.10.2000. Han efterlod sig 2 døtre fra 1979 og 1992. M havde i 1996
indsat sin samlever K som begunstiget til livsforsikringssum på 400.000 kr. i Forenede
Gruppeliv. Parterne havde ophævet samlivet i januar 2000, hvor M flyttede til en
lejlighed i Odense. Det forhold, at K i begunstigelseserklæringen ikke var benævnt
som samlever, kunne ikke i sig selv tillægges betydning. Da det ikke var godtgjort,
at begunstigelsen var oprettet som f. eks. økonomisk kompensation til K, lagdes
det til grund, at samlivet havde været forudsætningen for at indsætte K som begunstiget.
Det var ikke godtgjort, at M ønskede at opretholde begunstigelsen af K uanset samlivsophævelsen,
og begunstigelsen var derfor bortfaldet efter en analogi af arvelovens § 49.
TFA 2002.479 ØLK: Vidneførsel af 7 personer i forældremyndighedssag
ikke tilladt.
I forældremyndighedssag ønskede sagsøger at afhøre 8 vidner, herunder den børnesagkyndige
og sagsøgtes tidligere samlever. Retten i Brøndbyerne tillod vidneafhøring af den
børnesagkyndige og anså vidneforklaringer fra de øvrige vidner for ganske ufornøden.
ØL tiltrådte, at det var upåkrævet for afgørelsen at føre de pågældende personer
som vidner.
TFA 2002.472 ØLD: 6 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var akademiker og havde en årsindkomst
på ca. 430.000 kr. H havde tidligere været damefrisør. Hun drev nu et salgsfirma
med et årlig overskud på 30.000 - 50.000 kr. Hun havde haft en blodprop i hjernen.
Retten i Frederikssund tilkendte H bidrag i 10 år. ØL nedsatte bidragspligtens længde
til 6 år.
TFA 2002.470 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 16 års ægteskab.
16 års ægteskab. M var 41-årig selvstændig tømrermester med en årsindkomst på ca.
300.000 kr. H var 36-årig tidligere kok, der nu gik på HF og senere ville tage en
læreruddannelse. De 3 fællesbørn boede hos hende.
TFA 2002.469 VLK: Sag om udlevering af næsten 12-årig pige blev
fremmet.
Fogedretten i Århus havde en samtale med en pige på 11 år og 10 måneder. Pigen ønskede
ikke at komme hjem til moderen, der havde forældremyndigheden. Fogedretten fandt,
at der var risiko for at hendes sjælelige sundhed udsattes for alvorlig fare, jf.
RPL § 536, stk. 1, 3. pkt.
og nægtede af fremme sagen. Selv om landsretten ikke havde kendskab til indholdet
af pigens samtale med fogeden, var der ikke grundlag for at antage, at en udlevering
ville udsætte pigens sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, hvorfor
sagen hjemvistes til fornyet behandling ved fogedretten.
TFA 2002.468 VLK (FM 2002.161 VLK): Fuld skifteafgift, da forlig
efter første skiftesamling.
Skifteretten i Silkeborg tog fællesbo under offentligt skifte d. 06.04.2001. Efter
flere møder i skifteretten indgik parterne 14 måneder senere forlig. Begge parters
bodele havde vist sig at være negative. VL tiltrådte, at der på skiftesamlingen
d. 06.04.2001 havde foreligget så tilstrækkelige oplysninger om parternes aktiver
og passiver, at parterne kunne anses at være gjort bekendt med registreringen og
hinandens passiver. Skiftesamlingen d. 06.04.2001 måtte herefter betragtes som første
skiftesamling, jf.
RAL § 29, stk. 1,
nr. 3. Da parterne først efterfølgende havde indgået forlig, skulle der
beregnes retsafgift efter
RAL § 28.
TFA 2002.466 ØLK: Datter ikke udleveret til moder, der havde
slået sit barn.
Fogedretten i Køge tog ikke moders begæring om udlevering af datter fra faderen
til følge, idet moderen havde slået datteren og givet hende stuearrest. ØL stadfæstede.
TFA 2002.466 VLK (FM 2002.160 VLK): M frataget rådighed over
ejendom.
Skifteretten i Randers fandt det godtgjort, at M, der sad i fængsel, ikke ville
medvirke til salg af ejendom, som stod ubeboet hen og var nødlidende. Der var begæret
tvangsauktion. Skifteretten fratog M rådigheden over ejendommen i medfør af
SKL § 66 og accepterede et købstilbud på denne. M blev desuden frataget
rådigheden over et indestående på 13.000 kr. VL stadfæstede.
TFA 2002.465 VLK: Moder ikke pålagt tvangsbøder i samværssag.
Fogedretten i Skanderborg fandt det ikke godtgjort, at moderen havde modsat sig
gennemførelsen af samværet, og moderen blev derfor ikke pålagt tvangsbøder. VL stadfæstede.
TFA 2002.462 VLK: Samværssag i fogedretten udsat på statsamtets
afgørelse.
Fogedretten i Randers udsatte sag om samvær med 10-årig og 8-årig på statsamtets
afgørelse, jf.
RPL § 502,
stk. 1, nr. 2. VL stadfæstede.
TFA 2002.462 VLK: 12-årig dreng skulle udleveres til faderen.
Næsten 13-årig dreng var efter skænderi stukket af fra faderen, som havde eneforældremyndigheden.
Sønnen fortalte fogeden, at han ønskede at blive boende hos moderen. Fogedretten
i Rødding fandt, at drengen skulle udleveres til moderen, VL stadfæstede, idet der
ikke var grundlag for at antage, at tvangsfuldbyrdelse ville udsætte drengens legemlige
eller sjælelige sundhed for fare, jf.
RPL § 536, stk. 1, 3. pkt.
TFA 2002.461 VLK: Salær til beskikket advokat fastsat til 15.000
kr. plus moms.
Salæret til beskikket advokat i ægteskabssag med børnesagkyndig undersøgelse og
to aflyste domsforhandlinger fastsat til 15.000 kr. plus moms.
TFA 2002.460 VLD: Ikke hustrubidrag efter 19 års ægteskab.
19 års ægteskab. M var 49-årig legetøjssælger med årsindkomst på godt 300.000 kr.
H var 56 år og havde fast ansættelse som kontorassistent med en mdl. indtægt på
21.500 kr. H var opereret 6 gange for brystkræft. Uanset ægteskabets varighed og
H's sygdom fandtes der ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.
TFA 2002.458 VLK: Moder, der ikke fortalte, hvem der kunne være
fader, blev ikke pålagt daglig tvangsbøde.
Moderen havde i retten hævdet, at hun i avlingstiden kun havde haft samleje med
A, der ifølge Retsgenetisk Institut med 99,999% sikkerhed ikke kunne være barnets
fader. Retten i Sønderborg pålagde i medfør af
RPL § 178, stk. 1, nr. 4 moderen en daglig fortløbende tvangsbøde på 50,00
kr., indtil hun havde oplyst faderens identitet. Moderen fastholdt, at A var faderen
til barnet. Dette gav ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at pålægge moderen
en løbende daglig bøde, og kendelsen blev ophævet.
TFA 2002.455 VLD: Ægteskab ikke omstødt.
M og K havde boet sammen i 10 år og havde 3 fællesbørn. M pådrog sig en hjerneskade
ved en motorcykelulykke i 1998. M og K blev gift d. 25.07.1999. M's personskadeerstatning
på ca. 1 mio. kr. blev indsat på H's konto. H ønskede i efteråret 2000 at blive
separeret. M nedlagde påstand om omstødelse. Det fandtes ikke med tilstrækkelig
sikkerhed godtgjort, at M på tidspunktet for ægteskabets indgåelse befandt sig i
en tilstand, som udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt, og betingelserne
for omstødelse i medfør af
ÆL § 24, stk.
1, nr. 1 var derfor ikke opfyldt.
TFA 2002.454 ØLK: Beskikket advokat tilkendt honorar på 10.000
kr.
Advokat, der var beskikket for sagsøgeren i en ægteskabssag, hvor der havde været
to retsmøder, og hvor der var tvist om forældremyndighed og ægtefællebidrag, fik
tilkendt 10.000 kr. plus moms. Københavns Byret fandt ikke grundlag for at honorere
advokatens arbejde efter medgået tid, men forhøjede salæret skønsmæssigt. ØL stadfæstede.
TFA 2002.453 ØLK: Begæring om midlertidig forældremyndighed ikke
taget til følge.
Retten i Lyngby udsatte forældremyndighedssag på en børnesagkyndig undersøgelse.
Retten tog ikke moderens anmodning om midlertidig FM til følge, da dette ville betyde
en ændring for børnene, der skulle skifte institution. ØL stadfæstede.
TFA 2002.452 ØLK: Fogedsag om udlevering af dreng udsat.
Moderen begærede udlevering af søn, der havde taget ophold hos faderen. Fogeden
i Helsinge havde haft en samtale med sønnen, som oplyste, at han ikke ønskede kontakt
med sin moderen. En udlevering ville kun kunne gennemføres ved magtanvendelse. Fogedretten
udsatte sagen, indtil der forelå afgørelse i den verserende forældremyndighedssag.
ØL stadfæstede.
TFA 2002.451 ØLK: Spørgsmål om indhentelse af børnesagkyndig
erklæring skulle procederes sammen med forældremyndighedsspørgsmålet.
Retten i Tårnby bestemte, at spørgsmålet om eventuel indhentelse af børnesagkyndig
erklæring og forældremyndighedsspørgsmålet skulle procederedes samlet under domsforhandlingen.
Landsretten fandt ikke grundlag for at ændre denne beslutning.
TFA 2002.450 ØLK (FM 2002.104 ØLK): Skifteretten ikke kompetent
til at træffe afgørelser, når boet ikke var taget under offentligt skifte.
Landsbrugsejendom, hvorfra M drev murermestervirksomhed, var blevet vurderet ved
salg inden for en kortere periode. Under et forligsmøde i skifteretten i Ballerup
fremsatte H ønske om, at ejendommen skulle vurderes ved en længere salgsperiode
på op til 1 år. Skifteretten afsagde kendelse om, at ejendommen ikke skulle vurderes
efter andre principper end de, der hidtil har været anvendt under ægtefælleskifter.
ØL ophævede kendelsen, da boet ikke var taget under offentlig skiftebehandling,
og da vurderingsmanden ikke var blevet udpeget efter SKL § 48. Komm. af Henning
Broman i FM 2002.105, som anfører, at landsretten nu har sat en stopper for hidtidig
praksis i ægtefælleskifter, hvor man traf delafgørelser i håb om at undgå det offentlige
skifte. Forligsmøder kan ifølge Broman herefter indskrænke sig til et enkelt. (Det
må efter min opfattelse være uden betydning, om vurderingsmanden var udpeget efter
SKL § 48. Jeg har ikke tidligere hørt om, at skifteretter afsiger kendelser, når
boet ikke var taget under offentligt skifte.)
TFA 2002.449 ØLK: Fogedsag om samvær fremmet.
Fogedretten i Holbæk havde udsat sag om faders samvær med datter på indhentelse
af sagkyndig erklæring. Landsretten fandt, at tvangsfuldbyrdelse ikke på nuværende
tidspunkt udgjorde en sådan fare for datterens sjælelige eller legemlige sundhed,
at samværet ikke burde fuldbyrdes. Fogedsagen skulle derfor fremmes.
TFA 2002.448 ØLD: Landsretten fandt ikke grundlag for samtale
med børn på 10 og 8 år.
Moderen fik ved Retten i Næstved tilkendt FM til dreng på 10 år og pige på 8 år.
Da der ikke var forelagt landsretten sådanne oplysninger om børnenes modenhed og
omstændigheder i sagen i øvrigt, der kunne begrunde en samtale med børnene, jf.
FML § 29, stk. 2, toges
faderens begæring herom ikke til følge. Landsretten fandt ej heller grundlag for
at imødekomme faderens begæring om en børnesagkyndig undersøgelse. Landsretten tiltrådte,
at moderen fik FM.
TFA 2002.444 ØLD: Bodelingsoverenskomst tilsidesat efter ÆL §
58.
M og H havde i november 1989 forud for separation underskrevet bodelingsoverenskomst,
hvorefter M skulle udtage samtlige aktiver og passiver. Der var ikke udarbejdet
en boopgørelse, men alene en henvisning til, at den skattepligtige formue var negativ
med 224.628 kr. Bodelingsoverenskomsten var udarbejdet for M af en advokat. H havde
ikke advokatbistand. Der var under sagen foretaget syn og skøn vedrørende værdien
af mandens ejendom og mæglervirksomhed, og en boopgørelse på basis heraf udviste
en bobeholdning på 381.540 kr. Retten i Hillerød fandt bodelingsoverenskomsten uforbindende
for H, jf.
ÆL § 58. Under hensyn
til den forløbne tid siden separationen og den deraf følgende usikkerhed med hensyn
til værdiansættelserne, fik H tilkendt yderligere 100.000 kr. med renter fra rentekravets
fremsættelse d. 30.05.2001. ØL stadfæstede.
TFA 2002.433 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab. M var 51-årig murermester med en årsindkomst på ca. 375.000 kr.
H var 47 år og drev en nystartet indretningsvirksomhed med en månedlig indkomst
på 5.000 - 7.000 kr. og fik supplerende dagpenge.
TFA 2002.428 VLK (FM 2002.109 VLK): Moder pålagt tvangsbøde på
1.500 kr. i samværssag.
Moder pålagt at betale tvangsbøde på 1.500 kr, da hun ikke havde udleveret søn på
7 år til samvær med faderen på stationen i Sønderborg, idet en lægeerklæring, om
at sønnen havde ondt i halsen og var sat i behandling med penicillin, ikke var tilstrækkelig
til at nægte udlevering.
TFA 2002.425 VLK: Gaveoverdragelse mellem ægtefæller ugyldig.
M havde d. 23.04.2001 overdraget sin halvpart af hus til H for 50% af ejendomsværdi
eller 355.000 kr. Handelsværdien var 57.500 kr. højere. Da der ikke var oprettet
gaveægtepagt, kunne M's kreditor gøre udlæg i M's halvpart for 163.228 kr. og ikke
kun for gavens værdi. Ikke godtgjort, at M havde givet H yderligere gaver.
TFA 2002.422 ØLD: Andelslejlighed tilkendt H.
H tilkendt retten til andelslejlighed, som tilhørte H's bodel. Begge havde behov
for en bolig. M havde ikke godtgjort at have mere brug for lejligheden end H.
TFA 2002.419 VLK (FM 2002.103 VLK): Krav på bodeling ikke bortfaldet
ved passivitet.
H var efter separation i august 1999 flyttet fra ejendom og havde medtaget en række
genstande. H ansøgte 1 år senere om fri proces til skifte. Skifteretten i Randers
fandt det ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om, at indboet var endeligt
delt, og H havde ikke udvist retsfortabende passivitet med hensyn til at kræve indboet
inddraget under fællesboskiftet. VL stadfæstede.
TFA 2002.417 ØLD: Afskæring af samvær havde været berettiget.
Fader fik ikke medhold i påstand om, at Civilretsdirektoratet havde været uberettiget
til at afskære ham fra samvær med hans 4-årige søn.
TFA 2002.416 ØLK (FM 2002.77 ØLK): Udlæg i halvt depositum, selv
om dette måtte være betalt af H.
Der var i fogedretten i Køge i 2000 gjort udlæg i M's halvdel af depositum. H påstod
udlægget ophævet, idet hele depositum var betalt af hende. Fogedretten opretholdt
udlægget. ØL tiltrådte, at fordringen på udlægstidspunktet tilhørte M og H i sameje,
og fandt ikke grundlag for at ophæve udlægget.
TFA 2002.416 VLK (FM 2002.80 VLK): H pålagt at betale M sagsomkostninger
for skifteretten.
H, der havde fri proces, havde ved skifteretten i Sønderborg anlagt sag med påstand
om, at fællesboet ikke var delt. M fik medhold i, at boet var delt. Skifteretten
bestemte, at hver part skulle betale sine egne omkostninger. VL fandt, at man efter
sagens karakter og udfald burde tillægge M omkostninger for skifteretten, jf.
RPL § 451, stk. 3.
Omkostningerne blev fastsat til 8.000 kr., som skulle betales af statskassen. (Da
der ikke var tale om en ægteskabssag, finder RPL § 451, stk. 3 ikke anvendelse)
TFA 2002.406 VLK: Faderskabssag udsat på afventning af klage
til Civilretsdirektoratet.
Retten i Aalborg udsatte behandlingen af faderskabssag, da moderen havde klaget
til Civilretsdirektoratet over statsamtets sagsbehandling, herunder spørgsmålet
om adgangen til fritagelse for oplysningspligten efter
BL § 10. VL stadfæstede, da det ikke kunne udelukkes, at Civilretsdirektoratets
afgørelse ville kunne få betydning for behandlingen af faderskabssagen.
TFA 2002.404 ØLD: Aftale om lejligheden ikke tilsidesat.
M og H havde ved skilsmissen aftalt, at H fik forældremyndigheden over parternes
to fællesbørn, og at M fik retten til lejligheden. H påstod aftalen om lejligheden
tilsidesat efter
ÆL § 58 og fik
medhold heri i Københavns Byret. ØL fandt ikke grundlag for at fastslå, at H var
blevet presset til at indgå aftalen, og aftalen kunne ikke anses for urimelig.
TFA 2002.402 ØLD: 4 års hustrubidrag efter 17 års ægteskab.
17 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 43-årig salgskonsulent med en
årsindkomst på 325.000 kr. H har 40 år og drev et nu hjemmeservicefirma, som gav
en årsindkomst på ca. 45.000 kr. H fik ved Retten i Svendborg tilkendt bidrag i
4 år, idet hun derefter skulle have mulighed for at få udbygget sit hjemmeservicefirma
eller få anden beskæftigelse. ØL stadfæstede.
TFA 2002.402 VLK: Faderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Retten i Randers tillagde faderen den midlertidige forældremyndighed over 3-årig
datter, som i de sidste par måneder havde boet hos faderen i strid med de indgåede
aftaler. VL stadfæstede.
TFA 2002.400 ØLD: Hustruen tillagt andelslejlighed.
H tillagt retten til at fortsætte lejemålet i andelsbolig, som parterne havde købt
i lige sameje i 1990, idet H havde fået tilkendt FM til de to børn på 12 og 9 år.
TFA 2002.399 ØLK: Faderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Gentofte Ret tilkendte den midlertidige FM over to børn på 9 og 5 år til faderen,
da der var grund til at antage, at moderen ville rejse til USA med børnene dagen
efter og derved gøre resultatet af domsforhandlingen 12 dage senere illusorisk.
ØL stadfæstede.
TFA 2002.398 VLK: Ikke tilladelse til anlæg af faderskabssag.
Moder fik ikke tilladelse til at anlægge faderskabssag vedrørende søn på godt 3
år, idet betingelserne i
BL § 5, stk. 3
ikke fandtes opfyldt. Parterne var blevet skilt i januar 2001, og moderen havde
nu anlagt sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed.
TFA 2002.397 ØLK: Midlertidig forældremyndighedsafgørelse ophævet.
Retten i Nykøbing F havde tilkendt faderen midlertidig FM til 3-årig datter, da
faderen havde oplyst, da moderen ville anbringe datteren på et børnehjem, når aftalen
om datterens ophold hos faderen udløb fem dage senere. Landsretten ophævede kendelsen,
da denne var truffet, uden at moderen forinden havde haft lejlighed til at udtale
sig.
TFA 2002.396 ØLD: Lejet lejlighed tilkendt M.
Lejlighed tilkendt M, der var 50 år og havde en nyrelidelse, og ikke filippinsk
H, der havde fået tillagt forældremyndigheden til parternes 3 børn.
TFA 2002.393 ØLD: Intet bidrag efter 37 års ægteskab. Separation
var ikke bortfaldet.
37 års ægteskab. M var 60-årig læge med årsindkomst på ca. 570.000 kr., og H var
61-årig hospitalslaborant med en årsindkomst på ca. 250.000 kr. Uanset ægteskabets
varighed og de noget større pensionsindtægter, som M havde udsigt til, var der ikke
tilstrækkeligt grundlag for at pålægge M bidragspligt. M og H var blevet separeret
i marts 2000. H påstod nu skilsmisse i medfør af
ÆL § 33, da parterne have genoptaget samlivet, hvorfor separationen var
bortfaldet. Odense Ret fandt, at samlivet ikke var genoptaget, uanset at partnerne
lejlighedsvis havde overnattet sammen. Parterne havde på intet tidspunkt talt om
at flytte sammen igen. Parterne fik skilsmisse i medfør af
ÆL § 31, stk. 1.
TFA 2002.392 ØLK: Fader tilkendt midlertidig FM til 11-årig datter.
Fader havde i over 4 måneder beholdt en 11-årig pige og afskåret hende fra kontakt
med moderen og søsteren. En tilbagelevering til moderen ville ikke betyde tilbagevenden
til det hidtidige miljø. Derfor fandt retten i Tåstrup, at det ville være bedre
for datteren, at hun forblev hos faderen, hvor hun havde gået i skole og haft fritidsaktiviteter.
Faderen fik tilkendt den midlertidige forældremyndighed. ØL stadfæstede.
TFA 2002.390 VLD: 2 års hustrubidrag efter 12 års ægteskab.
12 års ægteskab. M var 40-årig taxavognmand med forholdsvis nystartet virksomhed
med en indtægt på ca. 200.000 kr. H var 42 år. Hun havde ingen uddannelse, havde
deltidsarbejde og fik supplerende kontanthjælp. Hun fik forældremyndigheden til
de to børn på 15 og 7 år.
TFA 2002.387 ØLK: Ikke grundlag for midlertidig forældremyndighedsafgørelse.
Forældremyndighedssag var anlagt d. 10.10.2001, og børnesagkyndig erklæring forelå
d. 08.04.2002. Domsforhandling var berammet til d. 05.07.2002. Retten i Nyborg afslog
begæring fra faderen om en midlertidig forældremyndighedsafgørelse, da der ikke
var grund til ca. 6 uger før domsforhandlingen at skabe uro om børnenes placering.
ØL stadfæstede.
TFA 2002.385 VLK: Fader hensat i forvaring.
Fader blev under fogedforretning i Esbjerg pålagt at tilbagelevere barn til moderen,
som havde forældremyndigheden. Da faderen ikke ville oplyse, hvor barnet befandt
sig, blev han hensat i forvaring, jf.
RPL § 497, stk. 2, indtil han oplyste barnets opholdssted, dog ikke længere
end 6 måneder. VL stadfæstede.
TFA 2002.383 VLK: Lønindeholdelse på i alt 47% af nettolønnen
godkendt.
Kommune havde foretaget lønindeholdelse i M's nettoløn på 14.000 kr. med 20% til
skatterestancer og 27% til bidragsrestancer. M ville herefter have et rådighedsbeløb
på 3.840 kr. om måneden. Fogedretten i Holsted og VL fandt ikke grundlag for at
tilsidesætte pantefogedens skøn over M's betalingsevne, jf.
inddrivelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
TFA 2002.380 VLD: Aftale om 8 års bidragspligt ikke ændret efter
ÆL § 52.
M, der var direktør med en årsindkomst på godt 900.000 kr., og H, der var folkeskolelærer,
var i 1995 blevet separeret ved bevilling efter 26 års ægteskab på vilkår, at H
fik bidrag i 8 år. H havde i 1998 fået en blodprop og var blevet afskediget, og
hun fik nu en pension på ca. 187.000 kr. H påstod sig nu tillagt 10 års bidrag fra
skilsmissedommen. Retten i Grenaa fandt, at det ikke ville være urimeligt at opretholde
bidragsaftalen, jf.
ÆL § 52.
Forældremyndighed til 15-årig pige tilkendt faderen. VL stadfæstede.
TFA 2002.380 VLK (FM 2002.102 VLK): Ikke grundlag for at udmelde
ny vurderingsmand.
Parterne havde i skifteretten aftalt, at en bestemt mægler fra HOME skulle vurdere
deres ejendom. Mægleren afviste henvendelse fra hustruen og hustruens far, som havde
videregivet oplysninger om to af H egenhændigt indhentede vurderinger. H anmodede
nu skifteretten om at udmelde en ny vurderingsmand. Skifteretten i Vejle fastholdt
vurderingsmanden, idet M fortsat havde tillid til mægleren, og idet mæglerens afvisning
af hustruens henvendelser var sket for ikke at blive inhabil. VL stadfæstede.
TFA 2002.379 ØLK: Faderskabssag genoptaget.
50-årig kvinde fik genoptaget faderskabssag i medfør af
RPL § 456 r, stk. 3, da en mand havde erkendt at have haft samleje med hendes
moder.
TFA 2002.377 ØLK: Ikke grundlag for arrest til sikring af boslodskrav.
Under offentligt skifte begærede H arrest i fast ejendom, som M havde købt efter
separationen, for at sikre opfyldelse af H's boslodskrav. H frygtede, at M ville
rejse til Thailand. Fogedretten i Ringsted fandt ikke så bestemte holdepunkter for
at antage, at der var en konkret fare for, at M ville rejse ud af landet, at betingelsen
i
RPL § 627, nr. 2
var opfyldt. ØL stadfæstede.
TFA 2002.374 ØLD: M tilkendt § 56-godtgørelse på 75.000 kr.
5 års ægteskab og 6 års forudgående samliv. H, der var læge, havde et særeje på
ca. 2 mio. kr., heraf en villa. M havde ingen formue. M, der var datalog, fik i
Københavns Byret tilkendt 200.000 kr. ØL lagde til grund, at M i et vist omfang
havde anvendt egne midler til at forbedre H's særeje, og tilkendte M 75.000 kr.
med tillæg af procesrente fra rentekravets fremsættelse under anken.
TFA 2002.369 ØLD: H havde med rette oppebåret ordinært og ekstra
børnetilskud som reelt enlig forsørger.
M og H, der havde 5 fællesbørn, var blevet separeret i 1996. H oppebar børnetilskud
som enlig forsørger fra d. 01.09.1996 til d. 01.05.1999. M havde boet i en skurvogn
1.100 m fra H's bopæl. Ballerup Kommune fandt, at parterne reelt havde været samlevende
og krævede 200.471 kr. tilbage fra H. Fogedretten i Ballerup ophævede udlægget.
ØL stadfæstede, idet det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at H ikke havde
været reelt enlig forsørger. Det måtte tværtimod lægges til grund, at parterne i
den omtalte perioden havde haft adskilte husstande.
TFA 2002.368 ØLK (FM 2002.76 ØLK): Faders samvær var reduceret
efter, at barnet var anbragt i familiepleje.
Faders krav om fuldbyrdelse af samværsresolution af 20.12.2000 kunne ikke tages
til følge, da Otterup Kommune - efter at moderen i januar 2002 frivilligt havde
anbragt barnet i familiepleje - havde reduceret omfanget af samvær i medfør af servicelovens
§ 57, stk. 2.
TFA 2002.367 ØLK: Offentligt skifte, selv om der verserede sag
om separationens bortfald.
Landsretten tiltrådte, at skifteretten i Nykøbing Falster havde taget fællesboets
under skifte, selv om manden havde anlagt sag om, at separationen var bortfaldet.
TFA 2002.365 VLD: Ikke hustrubidrag efter 21 års samliv.
21 års ægteskab. M var 44-årig murerarbejdsmand med bruttoløn på ca. 270.000 kr.
og gæld på 700.000-800.000 kr. H var 40-årig førtidspensionist.
TFA 2002.361 ØLD: K frifundet for krav fra M på 405.823 kr. efter
samlivsophævelse.
M og K havde levet sammen i ca. 30 år. M påstod efter samlivsophævelsen K dømt til
at betale ham 405.823 kr., hvoraf 342.675 kr var renter på pantebrev, 60.000 kr.
var værdi af ½ Volvo og 3.149 kr. var udlæg til mobiltelefonsamtaler. Parternes
indbyrdes transaktioner skulle bringe aktiverne i ly for M's kreditorer og medføre
skattebesparelser. K blev frifundet.
TFA 2002.357 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 13 års ægteskab.
13 års ægteskab og 9 års forudgående samliv. M var 56-årig lærer med årsindtægt
på 400.000 kr. H var 51-årig pædagog med årsindkomst på 260.000 kr. Hun led af degenerative
forandringer i nakke og lænd. Usikkerheden omkring H's fremtidige erhvervsevne kunne
ikke nærmere konkretiseres, og der kunne ikke sættes en tidshorisont.
TFA 2002.356 VLK (FM 2002.79 VLK): Skifteretten skulle tage stilling
til sin saglige kompetence.
M havde for skifteretten i Horsens nedlagt påstand om, at H skulle anerkende, at
fællesboet ikke var delt, subsidiært at bodelingsaftale fra 1995 var ugyldig. Skifteretten
henviste ex officio sagen til behandling ved civilretten, idet dette fandtes mest
hensigtsmæssigt. VL hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten, allerede
fordi kendelsen ikke indeholdt en stillingtagen til, om skifteretten havde saglig
kompetence til at behandle tvisten, jf.
RPL § 232, stk. 2. Komm. af Henning Bromann i FM 2002.79.
TFA 2002.354 VLK: Moder pålagt tvangsbøde på 1.500 kr.
Moder pålagt at betale tvangsbøde på 1.500 kr, hvis hun ikke udleverede 7-årig søn
til samvær med faderen den førstkommende fredag kl. 15.00. Landsretten stadfæstede,
men begrænsede samværet til ti timer den førstkommende søndag.
TFA 2002.353 VLK: Faderskabssag fra 1945 blev ikke genoptaget.
S ønskede genoptagelse af faderskabssag fra 1945, hvor A var frifundet som S's fader.
S ønskede ved DNA-analyse at få fastslået, at B, som var død i 1985, var hans fader.
Retten i Kolding tog ikke begæringen til følge. VL stadfæstede, da S ikke havde
godtgjort at være kommet til kundskab om omstændigheder, der kunne antages at ville
give sagen et andet udfald, og da der i øvrigt ikke forelå særlig anledning til
at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet udfald, jf.
RPL § 456 r, stk. 1.
TFA 2002.352 VLD: 10 års hustrubidrag efter 29 års ægteskab.
28 års ægteskab. M var 49-årig servicemand med årsindkomst på 208.000 kr. H var
50-årig førtidspensionist. Retten i Fjerritslev tilkendt bidrag i 10 år. VL stadfæstede
- som påstået af H.
TFA 2002.340 ØLK (FM 2002.60 ØLK): Fællesboet var ikke blevet
delt i 1992.
M og H, der var blevet separeret d. 05.02.1992, havde forinden indgået skriftlige
aftaler om deling af en aktiepost, indboet, en bil og en villa. H blev i 1994 opmærksom
på, at M havde en kapitalpension i Danica, som skulle deles, og hun skrev herom
M, som ikke reagerede. H henvendte sig til en advokat, som oplyste, at hun ikke
kunne rejse noget krav, idet tidsfristen i ÆL § 58 var overskredet! Skifteretten
i Helsingør lagde til grund, at ingen af parterne var bekendt med, at kapitalpensionen
skulle deles, og at der ikke var indgået en aftale om, at samtlige effekter var
delt. H's krav var ikke omfattet af forældelse ifølge 1908-loven, og H havde ikke
udvist en sådan passivitet, at hendes krav var bortfaldet. Boet blev taget under
offentlig skiftebehandling. ØL stadfæstede.
TFA 2002.338 ØLK: Fællesboet var ikke delt.
M og H, der var blevet separeret d. 14.03.2001, havde d. 01.04.2001 underskrevet
aftale med overskriften "Deling af bo", hvori der sket deling af indbo, og hvorefter
M skulle udtage bilen. Parterne havde mundtligt aftalt, at hver part skulle udtage
egne pensionsordninger, og at provenuet fra salg af hus skulle ligedeles. H begærede
offentligt skifte, hvilket skifteretten i Roskilde afslog, da boet var delt. ØL
ophævede afvisningsdommen, idet de væsentligste aktiver i boet ikke var omfattet
af det skriftlige grundlag og under hensyn til uklarheden omkring indholdet af såvel
den mundtlige som den skriftlige del. Der var ikke grundlag for at statuere, at
parterne havde indgået en endelig og klar bodelingsaftale omfattende samtlige fællesboaktiver.
TFA 2002.338 ØLK: Byretsdommer ikke inhabil.
Byretsdommer i Nakskov, som tidligere havde deltaget i Børne- og Ungeudvalgets møder
om anbringelse af et barn uden for hjemmet, var ikke inhabil i en skilsmissesag
mellem forældrene, hvor der ikke var tvist om forældremyndigheden.
TFA 2002.334 ØLK (FM 2002.62 ØLK): 8-årig pige skulle udleveres
til moder i England.
8-årig pige skulle udleveres til moderen i England efter afsluttet ophold hos faderen
i 12 måneder i Danmark. Pigen havde fortsat domicil i England. Der blev indhentet
børnesagkyndig erklæring. Der var ikke risiko for, at tilbagegivelsen ville skade
pigen eller sætte hende i en situation hun ikke burde tåle, jf.
BBL § 11, stk. 1, nr. 2. Der var ikke grundlag for at pålægge faderen at
betale de nødvendige udgifter, herunder til rejsen, der var afholdt af moderen,
jf. konventionens art. 26.
TFA 2002.333 VLK: Salær til H's beskikkede advokat forhøjet fra
7.500 kr. til 15.000 kr.
H havde fri proces til anlæggelse af ægteskabssag med påstand om, at bodelingsaftale
var uforbindende, jf.
RPL
§ 448, nr. 6. Inden sagsanlæg blev sagen forligt ved, at H modtog yderligere
ca. 320.000 kr. og blev frigjort for en gæld på 75.000 kr. Da sagen ikke var anlagt,
var der ikke mulighed for at pålægge M at betale sagsomkostninger, jf.
RPL § 334. Retten i Frederikshavn havde tilkendt H's beskikkede advokat
7.500 kr. plus moms. VL forhøjede salæret til 15.000 kr. plus moms.
TFA 2002.333 VLK: Ikke grundlag for regres efter RPL § 335.
Skifteretten i Århus havde bestemt, at H, der udtog en boslod på 501.642 kr., skulle
godtgøre statskassen salæret til H's beskikkede advokat på 21.875 kr. H havde udtaget
fast ejendom med friværdi på 891.697 kr., og H havde til finansiering af M's boslodskrav
på 416.055 kr. måtte optage et rente- og afdragsfrit familielån. Under hensyn til
at den væsentligste værdi af H's boslod var værdien af en fast ejendom, der til
dels var belånt, og at H havde været nødsaget til at optage lån til opfyldelse af
M's boslodskrav, skulle udgifterne endeligt betales af statskassen.
TFA 2002.331 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 24 års ægteskab.
H tilkendt lejemålet.
24 års ægteskab. M var 77 år og oppebar tjenestemandspension på 17.400 kr om måneden.
H var 71 år og oppebar folkepension på 9.145 kr. om måneden. Frederikssund Ret frifandt
M for bidragspligt. ØL pålagde M bidragspligt i 10 år fra landsrettens dom.
TFA 2002.328 ØLD: Ikke hustrubidrag og ikke § 56-godtgørelse
efter 7 års ægteskab.
7 års ægteskab. M var 40-årig chefcontroller med årsindtægt på ca. 400.000 kr. og
et særeje på ca. 1,4 mio. kr. H var 40-årig social- og sundhedshjælper med årsindtægt
på 165.000 kr. og ingen formue. H fik FM til to børn på 5½ og 4 år. H fik ved Retten
i Helsinge tilkendt bidrag i 2 år og 100.000 kr. i § 56-godtgørelse: ØL bemærkede,
at H havde haft indtægtsgivende arbejde eller anden indkomst under hele ægteskabet,
og når hensås til parternes alder, uddannelses- og erhvervsmæssige forhold, var
der ikke grundlag for bidragspligt. Forøgelsen af friværdien i M's hus hovedsageligt
måtte ses i sammenhæng med prisudviklingen på ejendomsmarkedet, og H havde ikke
medvirket til værdiforøgelsen. Der var ikke omstændigheder, som i særlig grad talte
for at tilkende H godtgørelse efter § 56.
TFA 2002.322 ØLD: 8 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.
21 års ægteskab. M var 50 år og udstationeret under FN og havde en nettoindtægt
på 55.000 kr. om måneden. H var 50 år og havde været hjemmearbejdende. Hun boede
nu i Italien med fællesbørn på 15 og 13 år.
TFA 2002.321 VLK (FM 2002.60 VLK): Skifteretten kunne indhente
oplysninger hos tredjemand.
Skifteretten i Århus afsagde kendelse om, at den via medhjælperen ville indhente
oplysninger om M's opsparinger/ indeståender i Ingeniørsammenslutningen, Danica,
Kommunernes Pensionskasse og Danske Bank, da M trods flere opfordringer ikke ville
afgive disse oplysninger. Skifteretten ville desuden anmode skatteforvaltningen
om R 75-oplysninger for M pr. 31.12.1998 og 31.12.1999. VL stadfæstede med tilføjelse
om, at de pågældende ikke kunne pålægges at udlevere oplysningerne, uden at de havde
haft lejlighed til at udtale sig, og at et pålæg herom forudsatte, at betingelserne
i
RPL § 299, stk. 1
var opfyldt.
TFA 2002.317 CD: Barnefaders bruttoindtægt skulle bedømmes på basis af overskud
i et aktieselskab, hvor han var eneejer. Manglende indsendelse af regnskaberne ville
få processuel skadevirkning. Skattemæssige fradrag, f.eks. afskrivning på goodwill,
havde ikke betydning for opgørelsen af virksomhedens overskud.
TFA 2002.316 CD: Faders samvær med 5-årig dreng blev suspenderet, selv om politiet
havde afvist sag om seksuelle overgreb over for barnet.
TFA 2002.315 CD: Notat fra børnesagkyndig rådgivning, hvor den børnesagkyndige frarådede,
at 2 drenge på 5 og 3 år kom på samvær hos deres far, var ved en fejl blevet videregivet,
selv om forældrene ikke havde samtykket i videregivelse af oplysninger fra rådgivningen.
Statsamtet så bort fra udtalelsen. Civilretsdirektoratet fandt ikke, at man kunne
se bort fra oplysningerne og hjemviste sagen.
TFA 2002.314 CD: Statsamt bestemte, at moder alene skulle have samvær med datter
på 6 år 1 time hver 4. måned, og at kendesamværet skulle overvåges af en af statsamtets
børnesagkyndige konsulenter. Civilretsdirektoratet stadfæstede afgørelsen.
TFA 2002.313 CD: Aftale om overførsel af forældremyndighed til et 4-årig barn fra
Pakistan til et herboende ægtepar kunne ikke godkendes, da der var ydet vederlag
på 10.000-12.000 kr. til barnets forældre ved aftalens indgåelse, jf.
FMBEKG § 5, stk. 2
TFA 2002.312 CD: M og H var d. 28.06.2000 blevet skilt ved dom i Tyrkiet, og det
var i den forbindelse aftalt, at M ikke skulle svare hustrubidrag. Parterne blev
tillige skilt ved dansk dom af 14.07.2000 på vilkår, at M skulle svare hust6rubidrag
i 3 år. Parterne havde aftalt, at retten ikke var bundet af den tyrkiske aftale,
og havde ikke oplyst om den tyrkiske dom. Antaget, at statsamtet kunne fastsætte
bidrag efter den danske dom.
TFA 2002.312 CD: Vielse i Danmark i 2001 var ugyldig, da parterne allerede var blevet
gift med hinanden i USA i 1990.
TFA 2002.311 CD: Fader fik ikke tilladelse til at tage søn på 5½ år med på 3-4 ugers
ferie til Australien.
TFA 2002.308 VLD: Separation bortfaldet ved genoptagelse af samliv
i over 6 måneder.
Antaget, at separation fra 1998 var bortfaldet, da parterne havde genoptaget samlivet
i 6½ måned i 2000-2001. H havde efter separationen, hvor M var pålagt bidragspligt
i 3 år, givet afkald på hustrubidrag. Der var ikke grundlag for på ny at pålægge
M bidragspligt.
TFA 2002.300 VLD: 6 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.
21 års ægteskab. M var 59-årig assurandør med årsindtægt på mindst 800.000 kr. H
var 55-årig tidligere bankansat, der nu arbejdede deltids i et postordrefirma, med
en årsindkomst på ca. 160.000 kr. M havde betalt bidrag under et års separation.
TFA 2002.300 ØLK: Fader fik medhold i begæring om børnesagkyndig
undersøgelse.
Retten i Helsingør imødekom faderens begæring om børnesagkyndig undersøgelse, efter
at dommeren sammen med en psykolog havde haft en samtale med de to børn på 11 og
7 år. ØL stadfæstede.
TFA 2002.296 ØLD: M hæftede i det indbyrdes forhold alene for
fælles lån.
M og H var blevet separeret i 1995. Der blev ikke indgået nogen bodelingsaftale,
men parterne lagde til grund, at begge nettobodele var negative. Begge parter havde
underskrevet som debitorer på etableringslån og kassekredit i bank. Begge lån vedrørte
landbrugsejendom, som tilhørte mandens bodel. M påstod H dømt til at betale 178.798
kr. svarende til halvdelen af de to lån. Antaget, at det alene var M, der hæftede
for gælden i parternes indbyrdes forhold.
TFA 2002.293 ØLD: H tilkendt 30.000 kr. i § 56-godtgørelse.
20 års ægteskab. M havde et særeje på ca. 500.000 kr. bl.a. i form af friværdi i
parcelhus. Parterne havde siden 1996 forbrugt ca. 260.000 kr. af H's særeje, som
nu var på ca. 5.000 kr. H tilkendt 30.000 kr. i § 56-godtgørelse.
TFA 2002.291 VLD: M bundet ved undladt reklamation.
M og H havde i bodelingsoverenskomst anført, at indboet ikke var delt. M havde udtaget
langt det meste, og H havde under bodelingen krævet en kompensation på 25.000 kr.
for hendes halvdel af indboet. H's advokat havde bekræftet kompensationsaftalen,
og M havde undladt at reklamere over for denne skrivelse og en senere rykkerskrivelse.
M blev dømt til at betale H 25.000 kr.
TFA 2002.287 ØLD: Separation ikke bortfaldet på grund af samlivsgenoptagelse.
M og H var blevet separeret d. 30.09.1997. M døde d. 08.01.1999. H krævede livsforsikringssum
på 102.339 kr., som var blevet udbetalt til M's særbarn S. Skifteretten i Holbæk
gav H medhold, idet separationen måtte anses for bortfaldet, jf.
ÆL § 30. ØL lagde til grund, at M før separationen havde meldt flytning,
og at han i hvert fald i et vist omfang boede i en campingvogn. H havde umiddelbart
efter dødsfaldet forklaret politiet, at parterne var flyttet fra hinanden for ca.
1 år siden. Separationen bestod fortsat ved separationen, og forsikringssummen tilkom
herefter S.
TFA 2002.286 ØLK: Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed
til 16½-årig dreng.
Fader tilkendt midlertidig FM over 16½-årig dreng, der havde akut behov for en formalisering
af sine forhold på opholdstedet, herunder i relation til skolegang.
TFA 2002.286 ØLK: Tilladelse til anke efter ankefristens udløb.
Ved byretsdom af 20.12.2001 fik moderen FM over to af tre trillinger. Moderens advokat
søgte om fri proces til anke og modtog fri proces fra Civilretsdirektoratet d. 15.02.2002,
dvs. dagen efter ankefristens udløb. Advokaten ansøgte samme dag om tilladelse til
anke efter ankefristens udløb. Under henvisning til de konkrete omstændigheder og
sagens karakter fandtes der undtagelsesvis at burde gives tilladelse til anke uanset
ankefristens overskridelse, jf.
RPL § 454, stk. 2.
TFA 2002.285 VLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til to drenge.
Moderen fik tilkendt FM til to drenge på 8 og 10 år - trods drengenes tilkendegivelser
om, at de ville bo hos faderen. Drengene havde siden samlivsophævelse 17 måneder
tidligere boet hos moderen sammen med to ældre søskende.
TFA 2002.282 VLK: Samvær søgt gennemtvunget ved tvangsbøde.
Moder gav i fogedretten i Esbjerg udtryk for betydelig tvivl med hensyn til, om
hun ville udlevere søn til samvær med faderen næste dag. Hun blev pålagt tvangsbøde
på 1.000 kr., som forfaldt, hvis sønnen ikke blev udleveret. VL stadfæstede.
TFA 2002.280 ØLK: Fogedsag om udlevering af 10-årig dreng ikke
udsat i medfør af RPL § 502,
stk. 1, nr. 2.
Moderen begærede udlevering af sin 10-årige søn, som havde taget ophold hos faderen.
Fogedretten i Helsingør udsatte sagen på afventning af udfaldet af en af faderen
anlagt sag om overførsel af forældremyndigheden, som var anlagt efter at fogedsagen
var begæret. ØL fandt ikke grundlag for at udsætte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2. Den omstændighed, at sønnen over for fogeden havde
givet udtryk for, at han ville blive hos sin fader, kunne ikke føre til et andet
resultat. Sagen hjemvist til fortsat behandling. Landsretten havde ikke herved taget
stilling til, om betingelserne for at nægte udlevering i medfør af
RPL § 536 nu var opfyldt, og på hvilken måde en eventuel udlevering skulle
fuldbyrdes.
TFA 2002.278 VLK: Ikke tvangsbøder, da misligholdelse af samværsresolution
ikke bevist.
Moder ikke pålagt tvangsbøder, da det ikke fandtes bevist, at hun havde misligholdt
den gældende samværsresolution om samvær hver anden lørdag fra kl. 10.00 til 18.00.
TFA 2002.273 VLD: Samtale i landsretten med 2 piger antaget at
være uden betydning.
Retten i Frederikshavn havde under forældremyndighedssag samtale med to piger på
16 og 15 år, som var flyttet fra moderen til faderen. Faderen fik tilkendt forældremyndigheden.
Under anken afslog landsretten moderens begæring om, at også landsrettens dommere
havde en samtale med pigerne, idet en sådan samtale måtte antages at være uden betydning
for sagen, jf.
FML § 29, 2.
pkt. VL stadfæstede byretsdommen.
TFA 2002.267 ØLD: Makedonsk ægteskabssag havde ikke litispendensvirkning
for dansk sag.
M havde d. 18.06.2001 anlagt ægteskabssag mod H ved retten i Skopje, og H havde
d. 31.07.2001 anlagt ægteskabssag mod M ved retten i Roskilde. Da det ikke kunne
antages, at den makedonske dom af 29.10.2001 ville blive anerkendt i Danmark, fik
M ikke medhold i afvisningspåstand. H tilkendt FM til to børn på 9 og 6 år.
TFA 2002.263 VLD: Intet hustrubidrag efter 27 års ægteskab.
27 års ægteskab. M var 49-årig skibsfører med årsindkomst på 380.000 kr. netto (DIS-indkomst).
H var 51-årig sundhedsassistent med årsindkomst på 200.000 kr. Retten i Esbjerg
tilkendte H bidrag i 10 år. VL fandt ikke, at der var grundlag for bidragspligt.
TFA 2002.262 VLK (FM 2002.27 VLK): Ikke hjemmel i RPL § 449,
stk. 2 til beskikkelse af advokat for sagsøgte i sag efter RPL § 448, nr. 6.
Under sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst efter
ÆL § 58 havde Retten i Grenå beskikket advokat for sagsøgte M i medfør af
RPL § 449, jf.
§ 448, nr. 6, forudsat
at M opfyldte de økonomiske betingelser, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet.
Retten pålagde M at erstatte statskassen omkostningerne til advokaten på 30.000
kr. plus moms. VL udtalte, at beskikkelsen var sket efter
RPL § 449 uden stillingtagen til, om sagen kunne behandles forsvarligt uden
advokatbistand, jf.
§ 449,
stk. 2. Bestemmelsen indeholdt ikke hjemmel til advokatbeskikkelse i en
situation som den foreliggende, og statskassen måtte derfor afholde omkostningerne
til advokaten.
TFA 2002.251 VLD (FM 2002.28 VLD): Skævdeling af fællesbo ikke
tilsidesat.
H fik ikke medhold i delvis tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst i medfør af
AFTL § 36, da hun ikke havde været uden kendskab til fællesboets størrelse eller
i øvrigt var uerfaren i økonomiske forhold. H havde fået mulighed for at udtage
de 4 ejendomme, som hun helst ville have, selv om det indebar en skævdeling i hendes
disfavør, hvilket fremgik af bodelingsoverenskomsten. Friværdien i de 4 ejendomme
udgjorde ca. 1.960.000 kr. beregnet i forhold til ejendomsværdien. H havde stået
sig tilkendt yderligere 1.726.964 kr. Advokat A, som havde udfærdiget bodelingsoverenskomsten
for begge parter, havde alene haft til opgave at effektuere aftalen om overdragelsen
af de 4 ejendomme. Det kunne ikke anses som et naturligt led i denne opgave, at
han af egen drift udarbejdede en oversigt over fællesboets aktiver og passiver.
Advokat A blev derfor frifundet for det rejste erstatningskrav.
TFA 2002.236 CD: Orientering om behandlingen af sager om bortførelse af børn fra
Danmark, især i relation til børn undergivet fælles forældremyndighed.
TFA 2002.235 CD: Redegørelse for praksis med hensyn til at tillægge manglende besvarelse
af anmodning om indsendelse af oplysninger "processuel skadevirkning".
TFA 2002.234 CD: Ulempetillæg på 17.600 kr om måneden til fader, der var udstationeret
til FN-tjeneste, skulle ikke medtages ved beregningen af hans indkomst.
TFA 2002.234 CD: Aftaler om fælles forældremyndighed indgået i Danmark, er gældende
på Færøerne.
TFA 2002.233 CD: Børnebidrag bortfaldet med tilbagevirkende kraft.
Fader søgte om bortfald af børnebidrag, da søn var kommet i lære i august 2000.
Statsamtet lod bidraget bortfalde fra første forfaldsdag efter afgørelsen, dvs.
fra d. 01.02.2001. Civilretsdirektoratet lod bidraget bortfalde fra d. 01.08.2000.
TFA 2002.232 CD: Anmeldelse af fælles forældremyndighed bortfaldet,
da der ikke var enighed ved anmeldelsen.
Blanket med aftale om fælles forældremyndighed blev afleveret på statsamtet d. 07.05.2001
kl. 12.30. Faderen havde samme dag kl. 10.19 tilbagekaldt sin medvirken, og dermed
fandtes anmeldelsen for bortfaldet.
TFA 2002.232 CD: Fader skulle ikke betale dåbsbidrag.
Barn var blevet døbt en måned før konfirmationen. Fader skulle ikke betale dåbsbidrag,
da moderen ikke havde dokumenteret at have haft selvstændige udgifter i anledning
af dåben.
TFA 2002.214 VLK: Samværsfogedsag blev fremmet.
Moder gjorde gældende, at faderen under samvær havde forgrebet sig på sønnen. Politiet
havde henlagt sagen, og statsamtet ophævet suspensionen af samværet. Fogedretten
i Aalborg fandt, at sagen burde fremmes, og pålagde moderen tvangsbøder på 1.500
kr., hvis de to førstkommende samvær ikke blev gennemført fra hendes side. VL fandt
ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering af, at sagen ikke burde
udsættes på indhentelse af sagkyndig erklæring, jf.
RPL § 536, stk. 1, 4. pkt.
TFA 2002.213 VLD: 3 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.
21 års ægteskab. M var 49-årig ansat tømrer. H var 49-årig indehaver af en pølsevogn,
som gav et overskud på 120.000 kr. årligt. Retten i Horsens tilkendte H bidrag i
5 år. VL nedsatte bidragsperioden til 3 år.
TFA 2002.212 VLK: Ikke grundlag for udlæg i H's aktiver for M's
gæld.
Spar Nord A/S kunne ikke gøre udlæg i fast ejendom og bil, som tilhørte M's hustru
H. H havde erhvervet ejendommen i 1997 ved hjælp af et lån hos hendes fader. Bilen
ved erhvervet i 2001 ved en byttehandel med hendes gamle bil og optagelse af et
banklån af H alene med M som kautionist. Fogedretten i Frederikshavn fandt det ikke
godtgjort, at der var opstået sameje omkring huset og bilen. H kunne ved sine egne
indtægter stort set afholde de faste udgifter forbundet med aktiverne. VL stadfæstede
med bemærkning om, at der ikke var grundlag for at statuere, at der forelå et proformaarrangement,
eller at M havde ydet H gaver, som krævede ægtepagt.
TFA 2002.209 VLD: Intet hustrubidrag efter 4 års ægteskab og
8 års forudgående samliv.
4 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var tidligere mestersvend på slagteri,
der de sidste 4 måneder havde været sygemeldt på grund af muskelspændinger i nakken.
H var tidligere sygeplejerske, der efter rygskade nu arbejdede på deltid hos læge
og tjente 10.000 kr. om måneden. Retten i Holstebro tilkendte H bidrag i 2 år. VL
fandt, at nedsættelsen af H's erhvervsevne ikke skyldtes den måde, parterne valgte
at indrette sig på under samlivet, men alene arbejdsskaden. Der var ikke væsentlig
forskel på parternes erhvervsevne.
TFA 2002.199 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 33 års ægteskab.
33 års ægteskab, men samlivet havde været ophævet i de sidste 8 år. De havde boet
i Luxembourg siden 1981. M havde årsindtægt på ca. 150.000 kr. - hovedsageligt fra
pensioner, hvortil der var tilknyttet enkepension. H, der var uden uddannelse, boede
fortsat i Luxembourg, og levede nu af hjælp fra en søn og en moster. Efter en samlet
vurdering af parternes forhold, herunder også pensionsmæssige forhold, blev M pålagt
tidsubestemt bidragspligt.
TFA 2002.197 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 24 års ægteskab
og 4 års forudgående samliv.
24 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var 50-årig selvstændig ejendomsmægler.
H var 56-årig førtidspensionist med diskusprolaps. H havde i ca. 20 år arbejdet
i deres fælles ejendomsmæglervirksomhed, H's erhvervsmuligheder måtte som følge
af hendes alder og sygdom anses for stærkt begrænsede.
TFA 2002.194 ØLK: Ægtefællehandel uden ægtepagt kendt ugyldig.
M, der var sagsøgt til betaling af udækket restgæld på tvangsauktion, havde i marts
2001 solgt sin halvdel af ejendom i Slagelse til H for 396.000 kr, der skulle berigtiges
ved gældsovertagelse af alle indestående lån. Fogedretten i Slagelse nægtede at
gøre udlæg i M's halvpart af ejendommen, da det ikke var dokumenteret, at der var
ydet en gave. ØL lagde til grund, at ejendommen havde en friværdi på 252.427 kr.,
og at M ikke var frigjort for hæftelsen i forhold til pantekreditorerne. Der var
herefter tale om en gave, som for at være gyldig krævede ægtepagt, jf.
RVL § 30. Begæringen om udlæg burde derfor ikke nægtes fremme.
TFA 2002.190 ØLK: Moderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Moderen var flyttet med to børn fra Stege til Slagelse. Faderen havde nu beholdt
børnene efter weekendsamvær. Moderen fik tilkendt midlertidig FM.
TFA 2002.189 VLK: Omstødelse af salg af fast ejendom kunne ikke
ske, da søgsmålsfristen var sprunget og hustruen død.
M havde ved skøde af 20.09.1999 solgt ejendom til en arving. H, der var under §
5-værgemål, havde samtykket, men værgen havde ikke samtykket. Bobestyreren tilkendegav,
at salget ikke kunne anfægtes. Skifteretten i Tønder fandt, at sagen skulle være
anlagt inden 1 år efter tinglysningen, og at sagen ikke kunne anlægges af H's arvinger.
VL stadfæstede.
TFA 2002.189 VLK: Ikke midlertidig forældremyndighedsoverførsel.
Under sag om overførsel af FM til 12-årig dreng fra faderen til moderen havde retten
i Gråsten midlertidigt overført FM til moderen. VL fandt ikke, at der under den
verserende sag burde træffes bestemmelse om, at FM midlertidigt overførtes til moderen.
TFA 2002.186 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed,
selv om stævning ikke var forkyndt.
Moder tilkendt den midlertidige FM til tre børn på 4, 3 og 2 år. Faderen havde ikke
afleveret børnene efter samvær, og der var risiko for, at han ville bringe børnene
ud af landet. ØL tiltrådte, at der var taget stilling til moderens anmodning, selv
om stævningen ikke var forkyndt, og stadfæstede kendelsen.
TFA 2002.178 ØLD: Ægtefællehandel uden ægtepagt kendt ugyldig,
da gave på over 100.000 kr.
M, der skyldte ca. 700.000 kr. på sine Sanexco-anparter, havde i 1994 solgt sin
halvdel af ejendom i Rødovre til H, som herefter var eneejer. Halvparten var overdraget
for 320.000 kr., og det lagdes til grund, at der ved overdragelsen var ydet H en
gave på over 100.000 kr. Da ægtepagt ikke var oprettet, var overdragelsen ugyldig,
jf.
RVL § 30. H havde efter
overdragelsen opnået et nettoprovenu ved omprioritering på 115.000 kr., hvoraf ca.
77.000 kr. var anvendt til forbedringer af ejendommen. H dømtes til at betale finansieringsselskabet
50% af det resterende beløb eller kr. 19.000 kr.
TFA 2002.174 ØLD: A havde ikke ret til at overtage lejlighed
efter sin "papsvigermoder".
A havde siden november 1994 boet i lejlighed, som var lejet af C, der var mor til
D, med hvem A havde to børn. C døde i marts 1997, hvorefter A overtog lejligheden.
Han havde adgang til hele lejligheden og havde fælles husholdning med C. Ikke godtgjort,
at A havde en sådan mere væsentlig og personlig tilknytning til C, som måtte kræves,
for at det kunne statueres, at de havde etableret fælles husstand. A havde givet
urigtige oplysninger om, at der havde bestået et egentligt samlivsforhold mellem
ham og C. Udlejer var derfor berettiget til at ophæve lejeforholdet, jf. AFTL §
30.
TFA 2002.155 CD: M havde bl.a. via delregnskab dokumenteret varig
indtægtsnedgang.
M, der var selvstændig vinduespolerer, havde i 1998 haft et overskud på ca. 395.000
kr, i 1999 382.000 kr. og i 2000 259.000 kr. Et delregnskab fra første halvår 2001
viste et overskud før renteudgifter på ca. 107.000 kr. Nedgangen skyldtes bl.a.,
at der fra 2000 ikke længere ydes tilskud til vinduespudsning via hjemmeserviceordningen,
og at firmaet havde mistet en stor kunde. Civilretsdirektoratet fandt en varig nedgang
dokumenteret og nedsatte hustrubidraget til kr. 0 og børnebidraget til 1 barn til
normalbidrag med virkning fra den første forfaldsdag efter statsamtets afgørelse
af 13.11.2001.
TFA 2002.155 CD: Faders undladelse af at give oplysninger om
de aktuelle indtægter kunne tillægges processuel skadevirkning.
Fader havde i en sag om børnebidrag ikke meddelt statsamtet aktuelle økonomiske
oplysninger, og statsamtet havde herefter hos skattevæsenet indhentet faderens årsopgørelse
for 2000, der viste en indtægt på ca. 327.000 kr. Moderen klagede og Civilretsdirektoratet
hjemviste sagen og bad statsamtet om at indhente yderligere oplysninger. Direktoratet
henviste i den forbindelse til muligheden for at tillægge faderens manglende medvirken
til oplysning af sagen processuel skadevirkning, jf. princippet i RPL § 344, stk.
2-3.
TFA 2002.154 CD: M fik bevilget skiftefritagelse 10 måneder efter
separation.
Kommune afslog at give M skiftefritagelse i medfør af
ÆL § 10, stk. 1, 3. pkt., da der kun var gået 10 måneder efter formuefællesskabets
ophør ved separation. Civilretsdirektoratet gav skiftefritagelse, idet der var indgået
aftale om deling af fællesboet, bortset fra en fast ejendom, der endnu ikke var
solgt.
TFA 2002.154 CD: Bidragsresolution om § 6-bidrag var gældende
indtil anken blev hævet.
H var af statsamtet pålagt at svare § 6-bidrag til M med 3.000 kr om måneden fra
d. 24.01.2001. H blev ved byretsdom d. 15.02.2001 frifundet for bidragspligt. M
havde efter eksekutionsfristens udløb anket dommen og hævet anken d. 11.06.2001.
Antaget, at H skulle svare § 6-bidrag, indtil anken blev hævet.
TFA 2002.153: Videregivelse af oplysninger fra børnesagkyndig
rådgivning.
Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om videregivelse af oplysninger fra børnesagkyndig
rådgivning og parthøring over sådanne oplysninger.
TFA 2002.152 CD: Bidragsloftet fraveget, da M havde meget høj
indtægt.
M tjente 5 mio. kr. årligt og H ca. 320.000 kr., incl. en fiktiv renteindtægt af
430.000 kr., som H havde indbetalt på pensionsordning. Civilretsdirektoratet nedsatte
bidraget fra 15.000 kr. til 10.000 kr. om måneden.
TFA 2002.152 CD: Ikke § 31-skilsmisse på grundlag af tysk separation.
Der kunne ikke meddeles skilsmisse efter
ÆL § 31 på grundlag af en tysk separation.
TFA 2002.144 VLD: Fader tilkendt FM til 6-årig søn.
Faderen tilkendt FM til 6-årig søn. Retten i Århus havde tilkendt FM til moderen,
som herefter var flyttet til Holland med sønnen. Det kunne frygtes, at faderens
samvær med S også fremover ville blive stærkt begrænset, hvis moderen beholdt forældremyndigheden.
TFA 2002.142 ØLD: Ikke bidrag til H efter, at M havde betalt
bidrag i 10 år.
20 års ægteskab. M var 52-årig blikkenslager med en årsindtægt på 320.000 kr. H
var 50-årig førtidspensionist. Ved separationen i 1989 var det aftalt, at M skulle
betale bidrag, og at vilkåret skulle tages op til afgørelse ved en senere skilsmisse.
H krævede nu tidsubegrænset bidrag. Der var ikke grundlag for at pålægge M en yderligere
bidragspligt.
TFA 2002.141 ØLD: H tilkendt 10 års hustrubidrag efter 29 års
ægteskab.
29 års ægteskab. M var trykkeriarbejder med en årsløn på 300.000 kr. H var rengøringsassistent
på deltid med årsindtægt på 110.000 kr. Hun havde i længere tid efter fælles aftale
gået hjemme for at passe parternes syge barn. Retten i Holbæk pålagde M bidragspligt
i 8 år. ØL forhøjede bidragsperioden til 10 år.
TFA 2002.140 ØLK: Ikke grundlag for at pålægge moderen tvangsbøder
for mulige fremtidige overtrædelser af statsamtets samværsafgørelser.
Der fandtes ikke at være grundlag for allerede nu at træffe afgørelser om tvangsbøder
ved moderens mulige fremtidige misligholdelse af statsamtets afgørelser om samvær.
TFA 2002.140/1 VLK (FM 2002.27): Sag om opløsning af sameje afvist
fra skifteretten, da der ikke forelå et bo.
K anmodede skifteretten i Tønder om bistand til opløsning af sameje om fast ejendom.
Skifteretten afviste sagen. da der ikke forelå et bo. VL stadfæstede.
TFA 2002.139 ØLD: Halssmykke skulle omvurderes.
Fabergé-halssmykke var af Bruun-Rasmussen auktioner vurderet til 75.000 kr. Under
hensyn til vurdering fra guldsmed og foreløbig udtalelse fra Christies Auktioner
var der en ikke ringe mulighed for, at vurderingen var betydeligt under den muligt
opnåelige auktions-/salgspris for smykket. Skifteretten i Svendborg tog herefter
begæring om omvurdering til følge. ØL stadfæstede særlig under hensyn til den meget
betydelige forskel i de foretagne vurderinger.
TFA 2002.138 ØLD: H ikke tilkendt bidrag efter 1 års ægteskab.
1 års ægteskab, som var arrangeret af M's fader. Begge var fra Pakistan. M var under
uddannelse som IT-supporter og H var på kontanthjælp. Retten i Brøndbyerne pålagde
M bidragspligt i 1 år. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.
TFA 2002.137 ØLD: Ikke mandsbidrag efter 32 års ægteskab.
32 års ægteskab. M havde været på overgangsydelse og tjente nu 17.253 kr om måneden.
H tjente 27.600 kr. om måneden. Retten i Odense havde pålagt H at svare bidrag til
M i 4 år. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge H bidragspligt.
TFA 2002.135 ØLD: Fogedsag om tilbagelevering af 10-årig datter
fremmet.
Fogedretten i Køge fremmede sag om tilbagelevering af 10-årig datter til faderen
efter samvær hos moderen. Moderen pålagdes en tvangsbøde på 1.000 kr., hvis datteren
ikke blev udleveret. Der var ikke oplyst omstændigheder, der kunne medføre, at barnets
sjælelige eller legemlige sundhed blev udsat for alvorlig fare,
RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. ØL stadfæstede.
TFA 2002.134 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 39 års ægteskab.
39 års ægteskab. M var selvstændig revisor med en skattepligtig indkomst på 200.000
kr. og han ville pr. 31.07.2001 gå på efterløn. H havde arbejdet og arbejdede fortsat
som sygehjælper på deltid og tjente godt 18.000 kr. brutto om måneden.
TFA 2002.132 VLK (FM 2002.6 VLK): Ikke hjemmel til partielt skifte.
M's begæring om partielt skifte vedrørende en landbrugsejendom i Varde blev ikke
taget til følge, da der ikke var hjemmel hertil i
SKL § 70 a, stk. 2.
TFA 2002.130 VLK: Moder fik ikke tilladelse til at anlægge faderskabssag
vedrørende 6-årig datter.
Moderen havde født en datter i oktober 1995 - 7 måneder efter, at hun var blevet
gift med A. Hun blev skilt fra A i september 1996 og genoptog forhold til B, med
hvem hun senere havde fået et barn. Moderens anmodning om tilladelse til anlæggelse
af sag blev ikke taget til følge, da der ikke forelå ganske særlige grunde for,
at faderskabssag ikke var anlagt tidligere, jf.
BL § 5, stk. 3.
TFA 2002.128 ØLD: 1 års hustrubidrag efter 3 års ægteskab.
3 års ægteskab. M var 42 år og havde en indkomst på 32.000 kr. netto pr måned. H
var 40-årig kemiingeniør og kosmetolog fra Ukraine. Hun havde et særbarn på 18 år.
Hun oppebar kontanthjælp med 5.400 kr. om måneden.
TFA 2002.126 VLK (FM 2002.6 VLK): Ægtepagt vedrørende våbensamling
var tilstrækkeligt specificeret.
Ifølge ægtepagt skulle manden have skilsmissesæreje vedrørende "hele min antikke
våbensamling bestående af ca. 50 sabler, 12 skydevåben og dertil hørende krudttasker
og hele min samling af modelsejlskibe." Bil- og Personbogen afviste lysning som
følge af manglende værdiansættelse, hvilket under kæremålet blev rettet til utilstrækkelig
individualisering. VL fandt, at ægtepagtens bestemmelser var formuleret således,
at særejet vilkårligt kunne forøges ved anvendelse af fællesejemidler. Bestemmelserne
skulle derfor afvises, hvis der ikke kunne bortses fra risikoen herfor. Efter de
foreliggende oplysninger, herunder om samlingernes karakter, fandt landsretten imidlertid
ikke, at der var en sådan risiko for forøgelse af særejet, hvor ægtepagten skulle
lyses i sin helhed.
TFA 2002.125 VLK: Advokat beskikket i faderskabssag.
Retten i Sæby havde imødekommet 18-årigs begæring om genoptagelse af sag vedrørende
faderskabet til ham selv, jf.
RPL § 456 r, stk. 1, sammenholdt med
§ 456 r, stk. 3, 2. pkt. Under hensyn til sagens omstændigheder fandt
landsretten, at der var særlig anledning til at beskikke advokat for den 18-årige,
jf.
RPL § 456 g.
TFA 2002.124 VLK: Moderen fik ikke medhold i genoptagelse af
faderskabssag.
Moderen til 8-årig datter fik for fjerde gang afslag på anmodning genoptagelse af
faderskabssag, idet hun ikke havde anført ganske særlige grunde for, at kravet om
ny prøvelse ikke var rejst tidligere, jf.
RPL § 456 r, stk. 4. Faderen havde fremsat ønske om samvær.
TFA 2002.124 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 12 års ægteskab og
8 års forudgående samliv.
12 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 56-årig selvstændig. H havde
været hjemmegående indtil 1999 og havde nu kontorarbejde, hvor hun tjente 10.700
kr. om måneden. Retten i Gladsaxe havde tilkendt hustrubidrag i 10 år, hvilket blev
nedsat til 5 år i landsretten.
TFA 2002.122 VLK (M 2001.173 VLK): M kunne ikke bevise mundtlig
bodelingsaftale.
M havde ikke godtgjort, at parterne umiddelbart før samlivsophævelsen havde aftalt,
at han skulle udtage ejendom for 790.000 kr. Ejendommen var under skiftet blevet
vurderet til 875.000 kr.
TFA 2002.119 ØLK (FM 2001.172 ØLK): Separation ikke bortfaldet
ved fortsat samliv i ca. 3 måneder.
M og H var efter 57 års ægteskab blevet separeret d. 05.04.2001. H døde d. 05.07.2001
efter 3 dages hospitalsindlæggelse. H skulle være fraflyttet den fælles lejlighed
d. 15.07.2001. M's anmodning om uskiftet bo blev - uanset fællesbørnenes accept
- ikke taget til følge, da separationen ikke var bortfaldet.
TFA 2002.117 ØLK: Kære af delafgørelse vedrørende litispendens
afvist.
Under forældremyndighedssag ved retten i Lyngby påstod faderen sagen afvist, subsidiært
udsat, som følge af han havde anlagt en tilsvarende sag ved retten i Agrigento,
Italien. Retten tog ikke faderens påstand til følge, da der var tvivl om, hvornår
sagen i Italien var anlagt, og da hensynet til børnene talte for, at sagen blev
fremmet nu. ØL afviste kæremålet, da der der ikke inden kærefristens udløb var søgt
om tilladelse til særskilt kære, jf.
RPL § 253, stk. 4.
TFA 2002.114 VLD: Konventionsflygtninge med permanent opholdstilladelse
opfyldte bopælskravet i RPL § 448 c, stk. 1.
H havde ved retten i Varde sagsøgt M med påstand om skilsmisse, da M havde giftet
igen i Pakistan. Parterne var fra Afghanistan og havde i 1999 fået asyl som konventionsflygtninge.
De var meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens
§ 11. På denne baggrund kunne deres ophold ikke betragtes som midlertidigt med den
konsekvens, at bopælskriteriet i
RPL § 448 c, stk. 1, ikke kunne anses for opfyldt.
TFA 2002.113 ØLK: Fogedretten havde ikke haft grundlag for at
nægte at fremme fuldbyrdelse af samvær.
Fogedretten i Odense nægtede at fremme tvangsfuldbyrdelse af samvær mellem moder
og 10-årig dreng, idet dette ville udsætte barnets sjælelige sundhed for alvorlig
fare, jf.
RPL § 536, stk.
1. Fogedretten havde haft en samtale med drengen. ØL ophævede kendelsen,
idet fogedretten ikke havde haft det fornødne grundlag for at fastslå, at tvangsfuldbyrdelse
af samvær ville udsætte drengens sjælelige sundhed for fare. Sagen hjemvist.
TFA 2002.111 ØLD: Statskassen fik delvis regres for udgifterne
til beskikkede advokater efter RPL § 335.
H, der havde fri proces til offentligt skifte, fik ved forlig ca. 260.000 kr. H
havde været repræsenteret af to forskellige advokater, hvilket utvivlsomt havde
forøget advokatomkostningerne. Skifteretten i Tårnby bestemte, at H selv skulle
bære udgifterne til advokat nr. 2 med 15.125 kr, mens statskassen endeligt afholdt
udgifterne til advokat nr. 1 med 8.800 kr. ØL stadfæstede.
TFA 2002.110 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed
til to børn.
Moder tilkendt den midlertidige FM til to børn på 9 og 6 år. Faderen var ikke mødt,
selv om stævning var forkyndt for ham personligt, og der var beskikket advokat for
ham. Børnene havde ifølge moderen været udsat for alvorlige psykiske belastninger,
og de burde blive i deres nuværende omgivelser.
TFA 2002.108 VLD: H tilkendt hustrubidrag i 10 år efter 33 års
ægteskab.
33 års ægteskab. M var 59-årig institutionsleder. H var 60-årig pædagog, som under
ægteskabet i forståelse med M havde arbejdet på deltid. Hun var nu gået på efterløn.
Hendes pension ville være påvirket af, at hun havde været deltidsbeskæftiget.
TFA 2002.105 VLD: H tilkendt hustrubidrag i 3 år efter 10 års
ægteskab - trods samliv med tredjemand.
10 års ægteskab. M var 52-årig selvstændig med årsindkomst på ca. 900.000 kr. og
et særeje på ca 17 mio. kr. H var 36-årig sygeplejerske på orlov som følge af angstanfald,
og hun søgte nu job inden for handel og kontor. H's særformue udgjorde ca. 650.000
kr. H fik forældremyndigheden til de 3 fællesbørn på 5, 7 og 11 år. Hun havde i
umiddelbar tilknytning til samlivsophævelsen indledt et fast samliv med en anden
mand og havde købt halvdelen af den fast ejendom, hvor de boede. Forholdet kunne
ikke ligestilles med nyt ægteskab, og M kunne ikke frifindes for bidragspligt efter
ÆL § 51 analogt. Der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der uanset samlivet
med tredjemand var grundlag for at tilkende H bidrag i 3 år. (2-1)
TFA 2002.102 VLD: M fik medhold i, at han havde ydet sin samlever
et lån, som skulle tilbagebetales.
M og K boede sammen fra 1996-1999. De købte i 1997 et hus i lige sameje. I forbindelse
hermed ydede M's farmor en gave på 110.706 kr., hvoraf 62.754 kr. blev anvendt til
indfrielse af K's banklån og studielån. K havde ikke godtgjort, at gaven også tilkom
hende, eller at M's nedbringelse af K's lån var en gave til hende. M fik herefter
medhold i, at der var tale om et lån på 62.754 kr, som kunne kræves tilbagebetalt.
TFA 2002.99 VLD: 10 års hustrubidrag efter 25 års samliv.
17 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 46-årig produktionschef med en
årsindtægt på 600.000 kr. H var 48-årig fritidshjemspædagog på deltid med årsindtægt
på 165.000 kr.
TFA 2002.98 ØLD: 2 års hustrubidrag efter 17-års ægteskab.
17 års ægteskab og 1 års forudgående samliv. M havde gennem de sidste 8 år været
udstationeret i udlandet i ca. 4 år. Under udstationering var hans løn ca. 38.000
kr. om måneden. H havde tidligere været personalesekretær i en stor virksomhed.
Hun var nu sekretær i et jobtræningsprogram.
TFA 2002.87 VLK: 51-årig fik ikke tilladelse til genoptagelse
af faderskabssag.
I 1951 var A, B og C kendt bidragspligtige til S, der var født i 1950. A var død
i 2000, og S begærede nu faderskabssagen genoptaget, hvilket retten i Kolding afslog.
Da S ikke havde søgt om genoptagelse tidligere, fandt landsretten ikke, at betingelserne
for genoptagelse af sagen efter
RPL § 456 r, stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt. var opfyldt.
TFA 2002.85 VLK (FM 2001.145 VLK): M skulle betale 50.000 kr.
i sagsomkostninger til statskassen.
H havde fri proces under ægtefælleskifte om værdier til ca. 2 mio. kr. Skifteretten
i Haderslev bestemte, at M skulle godtgøre statskassen 50.000 kr. af omkostningerne,
og at M skulle betale de fulde omkostninger på 4.260 kr. til vurdering af fast ejendom
og indbo, jf.
RPL § 334,
stk. 1. VL tiltrådte efter parternes påstande og sagens udfald, at M skulle
godtgøre statskassen 50.000 kr., hvorimod udgifterne til vurdering skulle deles,
idet begge parter havde haft behov herfor.
TFA 2002.72 CD: Faderen fik bidrag reduceret som følge af betaling
af institutionsplads.
Statsamt havde pålagt fader at svare børnebidrag fra samlivsophævelsen d. 22.01.2000.
Civilretsdirektoratet bestemte, at bidraget til B2 først skulle betales fra d. 01.03.2002,
da faderen havde betalt institutionsplads for februar 2000 med 2.690 kr, og at bidraget
til B1 skulle reduceres med 622 kr., som faderen havde betalt til institutionsplads
for februar 2000. Der blev ikke taget hensyn til, at faderen i marts 2000 betalte
terminsudgifterne.
TFA 2002.71 CD: Erstatningssamvær omkring juleferien.
Løbende samvær bortfalder, hvis det helt eller delvist falder i perioden 23.12.-01.01.
Der kan konkret fastsættes samvær på andre dage i den del af samværsperioden, der
ikke berøres af juleferien.
TFA 2002.70 CD: Bruttoindtægt udmålt som om ratepension ikke
var hævet i utide.
Bruttoindtægt forhøjet med 85.000 kr årligt, som ville være kommet til udbetaling
på ratepension, hvis parten ikke havde ophævet denne. Der blev samtidigt set bort
fra et pensionstillæg på ca 48.000 kr. årligt, som parten ikke ville have haft,
hvis parten havde beholdt ratepensionen.
TFA 2002.69 CD: Stedbarnsadoption af 18-årig tilladt, selv om
barnets fader protesterede.
Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse om udstedelse af bevilling
til adoption af stedbarn, der var over 18 år, selv om faderen protesterede. Barnet,
der havde været opfostret hos ansøgeren i 10 år, ønskede selv adoptionen. EMRK art.
8 om respekt for familielivet var ikke krænket.
TFA 2002.68 CD: Hustrubidrag nedsat fra d. 01.11.1998, da hustruen
ikke havde givet fyldestgørende oplysninger.
M blev af statsamtet d. 09.11.1998 pålagt at svare bidrag med 2.000 kr. om måneden,
og det lagdes til grund, at H's bruttoindkomst var på 14.500 kr. om måneden. H fik
fra d. 01.11.1998 udvidet sin arbejdstid, hvorefter hun tjente 17.500 kr. om måneden.
Civilretsdirektoratet fandt, at hustrubidraget skulle bortfalde fra d. 01.11.1998,
da hustruen ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om sine økonomiske forhold
forud for statsamtets afgørelse.
TFA 2002.67 CD: Ansøgning om børnebidrag fra tidligere tidspunkt
end i den oprindelige ansøgning ikke imødekommet.
Barn var flyttet til moderen d. 19.02.2001. Moderen søgte om børnebidrag fra d.
01.04.2001, og statsamtet traf afgørelse i overensstemmelse hermed. Moderen ønskede
nu under klagen, at bidraget skulle fastsættes fra d. 19.02.2001, men fik ikke medhold
heri, da faderen havde fået en berettiget forventning om først at skulle betale
bidrag fra d. 01.04.2001.
TFA 2002.66 CD: Samvær udvidet til hver 2. weekend.
Faders samvær med 4-årigt barn, som ifølge aftale hidtil havde været hver 3. weekend,
blev udvidet til hver 2. weekend.
TFA 2002-66 CD: Polititilhold principielt ikke til hinder for
samvær.
Polititilhold til faderen mod at kontakte barnet udelukkede ikke, at der efter en
konkret vurdering kunne fastsættes samvær.
TFA 2002.65 CD: Fader fik aktindsigt under samværssag.
Under behandling af samværssag fik faderen aktindsigt i udtalelse fra barnets daginstitution
- bortset fra 3 korte citater fra barnets udtalelser.
TFA 2002.64 CD: Tilladelse til feriesamvær i Tyrkiet.
Civilretsdirektoratet tillod, at herboende tyrkisk fader tog 6-årig søn med på feriesamvær
i Tyrkiet. (Tyrkiet har efterfølgende tilsluttet sig børnebortførelseskonventionen.)
TFA 2002.62 ØLK (FM 2002.10 ØLK og FM 2001.175 ØLK): Begæring
om udlevering af 12-årig datter skulle fremmes.
Moderen begærede 12-årig datter udleveret fra faderen. Fogedretten i København nægtede
at fremme sagen. ØL hjemviste sagen til fornyet behandling, da der ikke var oplyst
omstændigheder, der efter
RPL § 536, stk. 1 eller i øvrigt kunne begrunde, at sagen blev nægtet fremme.
TFA 2002.61 VLK: Købsaftale lyst uanset efterfølgende rådighedsfratagelse.
M og H var blevet skilt i 1997 og fællesboet taget under offentlig skiftebehandling
i Sorø. M solgte d. 01.07.2001 sit sommerhuset til sine nye hustru, og købsaftalen
blev anmeldt til lysning i Grenaa d. 15.08.2001. Skifteretten fratog M rådigheden
over ejendommen d. 23.08.2001, og rådighedsfratagelsen blev anmeldt til lysning
d. 27.08.2001. Der var ikke grundlag for at afvise købsaftalen eller lyse med frist
efter TL § 8, stk. 2.
TFA 2001.58 ØLK: Der skulle ske samtale med 14-årig under overførselssag.
Under sag om overførsel af FM til 14-årig pige D protesterede moderen mod, at retten
havde en samtale med pigen. Retten i Glostrup bestemte, at retten skulle have en
samtale med D sammen med den til retten knyttede psykolog og under tilstedeværelse
af en sagsbehandler eller pædagog, som D kender og har tillid til. ØL stadfæstede.
TFA 2002.51 ØLD: 2 års hustrubidrag efter 12 års samliv.
2½ års ægteskab og 10 års forudgående samliv. M var bygningsmaler med månedlig indtægt
på 18.000 kr. H var sygehjælper, der i 4 år havde været sygemeldt på grund af arbejdsskade.
TFA 2002.50 VLD: Sag hjemvist på skifterettens stillingstagen
til, om boet var delt.
H begærede offentligt skifte af fællesboet. Skifteretten i Sønderborg tog begæringen
til følge uden at tage stilling til M's påstand om, at der forelå en endelig og
bindende bodelingsoverenskomst. Da sagens behandling ved skifteretten på den baggrund
led af en væsentlig mangel, som kunne have haft betydning for sagens udfald, og
da landsretten ikke som første instans burde træffe afgørelse om den mulige betydning
af bodelingsoverenskomsten, blev sagen hjemvist til fornyet behandlingen ved skifteretten.
TFA 2002.46 ØLD: FM til 3 børn overført til moderen.
FM til tre børn på 3, 5 og 7 år, overført til moderen. Faderen, der havde fået FM
ved aftale i forbindelse med skilsmisse i Libanon, havde overladt børnene, der var
opvokset i Danmark, til andres varetægt i Libanon. Børnene var nu tilbage i Danmark.
TFA 2002.43 VLD (FM 2001.150 VLD): Samlever fik ikke medhold
i påstand om sameje eller om kompensation.
K, der havde levet sammen med M i 19 år, døde i 1999. K havde ved testamente tillagt
M 50% af sin formue på godt 1 mio. kr. M havde et særbarn, som han ikke havde forbindelse
med. Skifteretten i Holstebro gav M medhold i, at der bestod et almindeligt sameje
omfattende dødsboets og M's nettoformue, hvoraf M havde ret til at udtage halvdelen
efter princippet i RVL § 16, stk. 2. VL frifandt dødsboet for påstanden om sameje,
idet H stod anført som ejer til aktiverne, som var erhvervet for hendes midler,
og idet det ikke var bevist, at der var indgået en aftale om sameje. Særligt under
hensyn til, at M ved testamentet var tillagt en betydelig begunstigelse, havde M
ikke godtgjort, at han var berettiget til en godtgørelse.
TFA 2002.41 VLK: Begæring om børnesagkyndig erklæring ikke taget
til følge.
Faderen begærede børnesagkyndig undersøgelse i sag om forældremyndigheden til 10-årig
dreng. Retten i Viborg tog ikke begæringen til følge, da undersøgelsen ikke fandtes
nødvendig for sagens afgørelse. VL stadfæstede.
TFA 2002.39 ØLK: Ægtefæller ikke pålagt at fremlægge kontoudtog.
K/S Bøg Invest påstod H dømt til at betale 250.000 kr. som følge af gaveydelser
fra M. M og H blev ikke pålagt at fremlægge kontoudskrifter. En fremlæggelse ville
indebære en omfattende blotlæggelse af ægteparrets økonomiske dispositioner. Der
forelå ikke oplysninger, der i tilstrækkelig grad støttede en antagelse om, at der
fra M til H var overført midler med det formål eller den følge, at H havde opsparet
betydelige midler, der umiddelbart var unddraget forfølgning fra M's kreditorer,
eller at M og H havde indrettet sig økonomisk med det formål at unddrage M's kreditorer
fyldestgørelse.
TFA 2002.37 VLK: Beskikket udenbys advokat fik rejseomkostninger
dækket.
Fader havde under forældremyndighedssag ved retten i Horsens fået beskikket en københavnsk
advokat, som tidligere havde været advokat for faderen i flere sager. Da det ved
sagens slutning stod klart, at sagen var ukompliceret, fandt byretten ikke anledning
til at lade beskikkelsen være på udenbys vilkår. VL fandt derimod, at advokaten
skulle have dækket sine udgifter til rejse og befordring og overnatning.
TFA 2002.33 ØLD: Kommune skulle tilbagebetale en del af inddrevne
hustrubidrag, som senere bortfaldt.
Civilretsdirektoratet havde i 1995 bestemt, at hustrubidrag på 12.000 kr. om måneden
skulle bortfalde med virkning fra d. 01.11.1993. Korsør Kommune havde inddrevet
i alt 102.171,86 kr. af de bortfaldne bidrag. Kommunen måtte anses som rekvirent
for så vidt angik de bidrag, der var gået til fyldestgørelse af ydet hjælp til H
efter den dagældende BIL § 8, stk. 1, og kommunen var som rekvirent erstatningspligtig,
jf.
RPL § 505, stk. 1, 1.
pkt. Kommunen var derimod ikke rekvirent for de bidrag, der var udbetalt
til H. Kommunen blev dømt til at tilbagebetale 50% eller 51.085,93 kr.
TFA 2002.27 ØLD: Aktiepost var M's særeje, uanset formuleringen
af gavebrev.
M's forældre havde d. 04.09.1991 som fuldstændigt særeje ydet M en gave på 67.500
kr., som ifølge gavebrevet blev erlagt i form af eftergivelse af lån stort 67.500
kr. ydet til M d. 04.06.1991. Gavebrevets udformning måtte antages at bero på skattemæssige
overvejelser. Antaget, at gaven reelt bestod af en aktiepost på nominelt 67.500
kr., som først blev ydet endeligt d. 04.09.1991. Gavebrevets formulering fandtes
ikke at burde føre til, at gavebrevet - i strid med givernes hensigt - blev fortolket
efter sin ordlyd. Aktieposten var derfor ved separationen i 1999 M's særeje.
TFA 2002.24 VLD (FM 2001.145 VLD): H hverken tilkendt bidrag
eller § 56-godtgørelse.
6 års ægteskab og 1 års forudgående samliv. M havde som særeje en beboelsesejendom
og en forretning i Thisted. Parterne havde under ægteskabet købt et sommerhus med
en friværdi på ca. 200.000 kr. H ejede i øvrigt intet. H tog under ægteskabet en
uddannelse som social- og sundhedsassistent og arbejde derefter i næsten 4 år i
M's forretning til en løn på 14.500 kr. Retten i Thisted tilkendte H bidrag i 2
år og 50.000 kr. i § 56-godtgørelse. VL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.
VL lagde til grund, at M's formue ikke var væsentligt forøget i forbindelse med
H's ansættelse i forretningen. Der var ikke påvist omstændigheder, som i særlig
grad talte for at tilkende H godtgørelse efter § 56.
TFA 2002.22 ØLK: Makedonsk ægteskabssag havde ikke litispendens-virkning.
M havde d. 18.06.2001 anlagt ægteskabssag mod H ved retten i Skopje, og H havde
d. 31.07.2001 anlagt ægteskabssag mod M ved retten i Roskilde. Antaget, at der var
identitet i de to sager. Da parterne begge ved sagsanlægget i Skopje havde og fortsat
havde bopæl i Danmark, kunne det ikke antages, at de danske domstole ville anerkende
en eventuel skilsmissedom afsagt af makedonske domstole. Sagen i Danmark skulle
derfor fremmes. H tilkendt midlertidig FM til to børn på 9 og 6 år.
TFA 2002.21 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 27 års ægteskab.
27 års ægteskab. M var 54-årig tjenestemand med årsløn på 860.000 kr. H var 55-årig
arbejdsløs pædagog.
TFA 2002.19 VLK: Bestemmelse i ægtepagt afvist, da lysning var
åbenbart overflødig.
Bestemmelse i ægtepagt om, at M om at ville oprette en kapital/ratepension til H
på 100.000 kr., og om at M ville tegne en livsforsikring på 8 mio. kr. for at sikre
H, var med rette afvist fra lysning, da der var tale om bestemmelser, hvis gyldighed
ikke krævede ægtepagt, jf.
RVL § 30,
stk. 1, 2. pkt., og tinglysning heraf var åbenbart overflødig, jf.
TL § 43 b, stk. 3, jf.
§ 15, stk.
2.
TFA 2002.16 ØLK (FM 2001.127 ØLK): M's gaveoverdragelse af halv
ejendom til H uden gaveægtepagt var ugyldig.
M og H havde i 1993 købt ejendom i lige sameje. M havde i 1999 overdraget sin halvpart
til H, mod at H overtog hele pantegælden. M var fortsat selvskyldnerkautionist for
pantegælden. M's kreditor kunne foretage udlæg i M's anpart, da overdragelsen indebar
en vederlagsfri formueforskydning, som måtte karakteriseres som en gave. Da ægtepagt
ikke var oprettet, var overdragelsen ugyldig, jf.
RVL § 30.
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:24-02-2025
Nye lovkommentarer
Log på