Nyheder i Familieret 2009
Tidsskrift for Familie- og Arveret 2009
TFA 2010.183 VLK: Ikke vurdering i sag om § 56-godtgørelse.
M og H indledte samliv i november 2006 og indgik ægteskab i december 2006. De oprettede
særejeægtepagt i juli 2007. Samlivet blev ophævet i september 2007. H rejste krav
om godtgørelse efter ÆL
§ 56 og begærede M's landbrugsejendomme vurderet. Retten i Kolding henviste
til, at samlivet og ægteskabet havde været kortvarigt, og til oplysningerne om parternes
økonomi, og fandt, at vurderingen ville være overflødig bevisførelse, jf.
RPL § 341.
TFA 2010.141 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 7 års ægteskab.
7 års ægteskab og 12 års forudgående samliv. M var 47-årig tømrer med dårligt helbred
og en indtægt på 36.000 kr om måneden. H var 42-årig rengøringsassistent, som nu
var på kontanthjælp. Københavns Byret tilkendte H bidrag i 3 år. ØL fandt ikke,
at M skulle pålægges bidragspligt, og lagde navnlig vægt på, at H under samlivet
havde haft fuldtidsbeskæftigelse og i de senere år deltidsbeskæftigelse, og at hun
i sommeren 2009 fratrådte sin ansættelse, uden at det kunne lægges til grund, at
dette skyldtes forholdene under ægteskabet.
TFA 2010.124 ØLD: H tilkendt 125.000 kr. i refusion for forbedringer af M's særeje.
M og H, som havde rent fuldstændigt særeje, blev skilt efter 12 års ægteskab. H
havde under ægteskabet betalt i alt 182.427 kr. til reparations- og vedligeholdelsesarbejder
og afdrag på realkreditlån vedrørende M's ejendom, hvor parret boede. Parrets økonomi
havde været tilrettelagt sådan, at M havde betalt de faste udgifter til sin ejendom,
mens H i det væsentlige havde betalt parrets daglige forbrug. Retten på Bornholm
tilkendte H et vederlagskrav i medfør af en analogi af
RVL § 23, stk. 3, på 182.427 kr. Parterne var enige om, at
RVL § 23, stk. 3 skulle finde analog anvendelse. ØL fastsatte vederlagskravet
skønsmæssigt til 125.000 kr., idet der tillige måtte tages hensyn til de forpligtelser,
som påhviler ægtefæller i kraft af den gensidige forsørgelsespligt efter RVL § 2.
(H's krav er et almindeligt formueretligt refusionskrav, jf.
RVL § 29, og kan ikke støttes på
RVL § 23, stk. 3 analogt.)
TFA 2010.116 VLD: Intet hustrubidrag efter 4 års ægteskab.
4 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 57 år og tjente ca. 30.000 kr.
netto om måneden. H var 56 år og var på dagpenge. Retten i Hjørring tilkende H bidrag
i 2 år. VL fandt, at ægteskabets varighed ikke talte for, at M blev pålagt at betale
bidrag til H. M's arbejdsmæssige og økonomiske forhold var bedre end H's, men denne
forskel kunne ikke i sig selv begrunde, at M blev pålagt bidragspligt. Det måtte
antages, at H selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold.
Der var efter en samlet vurdering af kriterierne i
ÆL § 50, stk. 2, ikke grundlag for at pålægge M at betale bidrag til H.
TFA 2010.108 ØLD: M's hæftelse for fælles lån var bortfaldet i det indbyrdes forhold ved samlivsophævelsen.
M og K havde levet sammen på K's ejendom fra 2001 til 2006. M havde i 2004 skrevet
under som meddebitor på lån i DAI på 300.000 kr. Efter samlivsophævelsen påstod
K, at M fortsat skulle betale 50% af ydelserne på dette lån. Retten i Glostrup gav
K medhold for 50% af det påstående beløb, idet kun 50% af lånet var kommet M til
gode. ØL lagde til grund, at M ikke havde opnået en del af låneprovenuet, der oversteg
hans udlæg til arbejder på K's ejendom. Herefter og efter det oplyste om baggrunden
for, at M blev meddebitor, måtte det anses for en kendt forudsætning for K for M's
medhæftelse i forhold til hende, at samlivet bestod, og risikoen for, at forudsætningen
brast, kunne ikke pålægges M. M blev derfor frifundet. (2-1)
TFA 2010.98 ØLD: H fik ikke tilkendt § 56-godtgørelse.
6 års ægteskab. M var 64-årig landmand med et særeje på 3,1 mio. kr. H var 67 år
og havde et særeje på 300.000 kr og modtog boslod på godt 620.000 kr. H havde i
perioder været på dagpenge, haft diverse kortvarige ansættelser og havde i et vist
omfang hjulpet til i landbruget. Retten i Roskilde tilkendte H en § 56-godtgørelse
på 100.000 kr. ØL lagde til grund, at M under ægteskabet havde været i stand til
at forøge sit særeje. ØL fandt det imidlertid ikke godtgjort, at særejet væsentligt
oversteg den af ham opgjorte værdi, eller at H i væsentlig grad havde bidraget til
forøgelsen af særejet, og fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for en godtgørelse
efter ÆL § 56.
TFA 2010.94 ØLD: Konto for opsparet overskud ikke et aktiv i bodelingen.
M og H blev separeret i marts 2001. M havde haft to udlejningsejendomme, som blev
beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ejendommene blev solgt i 1999. Pr. 31.12.2000
havde M i sit skatteregnskab en konto for opsparet overskud på 433.158 kr., som
blev beskattet i 2001. H fik i Retten i Hillerød medhold i, at det opsparede overskud
på 433.158 kr. skulle indgå som et aktiv i bodelingen. ØL fandt, at der alene var
tale om et aktiv i skattemæssig henseende, og at H ikke havde godtgjort, at der
forelå et faktisk overskud fra driften og/eller salget af ejendommene, som ikke
var indgået i parternes privatøkonomi på skæringsdatoen.
TFA 2010.89/2 ØLK: Sag hjemvist til skifteretten, da indboets værdi ikke var medregnet ved opgørelsen af bodel.
Skifteretten i Odense opgjorde A's bodel til at være negativ med ca. 4.000 kr.,
idet der var aktiver for 1.347.135 kr. og passiver for 1.351.105 kr. Der var enighed
om, at B's bodel var negativ. Da der ikke var noget fællesbo at skifte, sluttede
skifteretten sagen. Der var i skifteretten fremlagt en liste over indbo, og A erklærede
sig enig i, at B kunne udtage det indbo, han krydsede af på listen. Der forelå imidlertid
ikke oplysninger om indboets værdi. B kærede, og da det ikke fremgik af de for ØL
foreliggende oplysninger, hvilken værdi A's indbo havde, hjemviste ØL sagen til
skifteretten med henblik på afklaring af størrelsen af A's bodel.
TFA 2010.87 VLK: Offentligt skifte afvist, da boet var delt.
M og H aftalte i december 2006 i forbindelse med deres samlivsophævelse og separation,
at de skulle ligedele de mest betydningsfulde aktiver i deres formuefællesskab,
og at H skulle fraflytte den fælles andelsbolig uden at medtage indbo, mod at M
betalte hende 100.000 kr. til at etablere sig for. Aftalen blev nedskrevet i en
e-mail til deres bankrådgiver, som de begge underskrev. De udtog begge aktiver for
ca. 500.000 kr. H begærede nu offentligt skifte. Skifteretten i Viborg afviste sagen,
da parternes fællesbo ved aftalen måtte anses for endeligt delt. VL stadfæstede
med bemærkning om, at spørgsmål om tilsidesættelse af bodelingsaftalen skulle afgøres
ved civilt søgsmål.
TFA 2010.68 VLD: K frifundet for M's kompensationskrav. M frifundet for K's krav om husleje i næsten 12 år.
M og K havde levet sammen fra 1985-2006 i en ejendom, som K havde erhvervet i 1984.
Efter samlivets ophør påstod M sig tilkendt et kompensationsbeløb på 568.750 kr.
Retten i Horsens fandt det ikke godtgjort, at M havde afholdt et sådant beløb på
materialeindkøb til ombygning af K's ejendom, at det gav grundlag for tilkendelse
af et kompensationsbeløb. M havde lagt en vis arbejdsindsats i forbindelse med ombygningen
af K's ejendom, uden at det nærmere omfang kunne fastlægges. Indsatsen måtte anses
for delvis kompensation for kost og logi og gav ikke grundlag for et krav mod K.
K blev derfor frifundet for M's krav. VL stadfæstede. K påstod M dømt til at betale
hende 211.500 kr. i skyldig leje i 11 år og 9 måneder for lokaler anvendt af M i
dennes erhverv. Retten i Horsens gav K medhold i dette krav. VL fandt det godtgjort,
at parterne havde indgået en aftale om lejebetaling, og at lejebeløbet fra 1995
til samlivets ophævelse ikke var blevet betalt kontant. M havde haft fradrag for
beløbet, og K var blevet beskattet heraf, dog således at ejendomsværdiskatten var
blevet lavere som følge af udlejningen. K havde først gjort kravet på leje gældende
som et selvstændigt krav, efter at M havde rejst et kompensationskrav. Herefter
og efter sagens oplysninger i øvrigt ansås kravet på leje for at være indgået i
parternes samlede mellemværende gennem årene, således at K ikke nu kunne gøre et
krav gældende. M blev derfor frifundet for K's krav.
TFA 2010.64 ØLD: M fik ikke medhold i påstand om, at ægtepagt var ugyldig, og påstand om § 56-godtgørelse.
7 års ægteskab. M var 43 årig gartner uden formue. H var 53-årig hjemmehjælper,
og hun ejede som særeje ifølge ægtepagt oprettet i 2007 en ejendom med en ejendomsværdi
på 1.150.000 kr og en pantegæld på 632.000 kr. M havde under ægteskabet udført arbejde
på ejendommen, men der var uenighed om omfanget heraf, og i hvilket omfang han havde
afholdt udgifterne til materialer. Begge parter var udearbejdende. M forklarede,
at han, der led af posttraumatisk stress, ikke kunne huske indgåelsen af ægtepagten,
og påstod den tilsidesat som ugyldig i medfør af
AFTL § 36. Subsidiært påstod han en godtgørelse efter
ÆL § 56 på 100.000 kr. Retten i Holbæk frifandt H for begge påstande,
hvilket ØL stadfæstede.
TFA 2010.62 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 8 års ægteskab.
8 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 40-årig it-rådgiver med med månedsløn
på 54.000 kr. H var 38 år og under uddannelse til sosu-assistent og havde en månedsløn
på 18.000 kr. Retten i Hillerød pålagde M bidragspligt i 3 år. ØL stadfæstede.
TFA 2010.27 ØLD: H tilkendt 175.000 kr. i § 56-godtgørelse.
7 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 47 år og uden væsentlige indtægter.
Han havde en særformue på ca. 4 mio kr. H var 42-årig ejendomsmægler, som nu tjente
42.000 kr. om måneden. Hun var uden formue. H havde under ægteskabet arbejdet uden
løn i M's køkkenfirma, som blev drevet som A/S, og som nu var gået konkurs. H havde
indskudt en arv på 60.000 kr. i køkkenvirksomheden. Retten i Lyngby fandt, at H
var berettiget til en § 56-godtgørelse, som i betragtning af, at M ved samlivsophævelsen
havde betalt 125.000 kr. til indfrielse af H's gæld, blev fastsat til 175.000 kr.
For ØL gjorde M gældende, at H uberettiget havde hævet 421.000 kr. i køkkenfirmaet.
ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte H's forklaring om, at de 421.000 kr.
blev anvendt til dækning af henholdsvis udgifter i køkkenvirksomheden og udgifter
til den fælles husholdning, og stadfæstede i øvrigt dommen i henhold til grundene.
M pålagt at betale sagsomkostninger til statskassen med 42.000 kr. for byretten
og 30.000 kr. for ØL.
TFA 2009.608 ØLD: H frifundet for M's krav om § 56-godtgørelse.
9 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 49-årig økonom med en årsindtægt
på ca. 550.000 kr. og en formue på ca. 300.000 kr. H var 41-årig pædagog med en
årsindtægt på ca. 300.000 kr. og en særformue på 107 mio. kr., som hidrørte fra
arv i 2001. H ejede den ejendom, de boede i før samlivsophævelsen og de havde tidligere
boet i ejendomme tilhørende hendes familie. Hele M's indtægt var under ægteskabet
gået til familiens forbrug. Parret havde 3 børn. H havde i forbindelse med samlivsophævelsen
skaffet M en billig lejelejlighed. M påstod i byretten 3-4 mio. kr. i § 56-godtgørelse.
Frederiksberg Ret frifandt H. I ankesagen påstod M sig tilkendt 1.750.000 kr. ØL
frifandt H under hensyn til, at M ikke havde bidraget til etableringen eller administrationen
af H's betydelige formue, og henset til M's alder, uddannelse og indtægtsforhold,
og den måde parterne indrettede deres økonomiske forhold på under ægteskabet.
TFA 2009.587 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 18 års ægteskab.
18 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var 42-årig selvstændig malermester
med et overskud i 2008 på 1,5 mio. kr. H var 42-årig medhjælpende hustru, som også
havde passet hus og to børn. Efter samlivsophævelsen startede hun sammen med en
medarbejder fra mandens virksomhed selvstændig malerforretning, men denne forretning
gav underskud. I juli 2009 fik hun arbejde 103 timer om måneden til 110 kr. i timen
med salg af luksuslingeri. Retten i Odense tilkendte H bidrag i 3 år. ØL stadfæstede.
TFA 2009.584 ØLD: Overdragelse af hus fra M til H var ugyldig gave.
M solgte pr. 01.07.1992 sit hus til H for 790.500 kr., svarende til 85 % af den
offentlige ejendomsvurdering. Baggrunden for overdragelsen var ifølge M's forklaring,
at han havde nogle anparter i DMK-Anne, der gik dårligt, og at en advokat derfor
rådede ham til at overdrage huset til H for at sikre, at de kunne blive boende.
Ifølge skønserklæring havde ejendommen i 1992 en finansieret udbudspris på 956.439,18
kr., og ifølge en klausul i skødet skulle M fortsat hæfte for en pantegæld til Forstædernes
Bank. Retten i Roskilde fandt, at der ved overdragelsen var givet en gave, som var
ugyldig, idet der ikke var oprettet ægtepagt. Ægtefællerne fik ikke medhold i en
subsidiær påstand om delvis ugyldighed for så vidt angik gavens værdi. ØL stadfæstede
og bemærkede, at også bestemmelsen om, at M fortsat skulle hæfte for gælden til
Forstædernes Bank, indebar et gavemoment.
TFA 2009.538 ØLD: M dømt til at refundere samlever 25.000 kr.
M og K købte i 2005 et hus i lige sameje. K betale hele udbetalingen på 650.000
kr. De levede sammen i ca. 7 måneder. M havde hævet 50.000 kr. fra parternes fælles
konti og benyttet dem til egne formål. M anerkendte at skulle betale K 325.000 kr.
men uden renter. Retten i Nykøbing F. og ØL fastslog, at M skulle betale procesrenter
fra sagens anlæg. Byretten dømte M til at erstatte K 50.000 kr. ØL fandt, at M alene
skulle refundere K halvdelen af det hævede beløb eller 25.000 kr.
TFA 2009.522/2 VLD: Personbil tilhørte reelt M, uanset at den var registreret i samlevers navn.
AL døde i juni 2006. Hans samlever S solgte i september 2006 en Mercedes for 180.000
kr. Dødsboet påstod S dømt til at betale dette beløb til boet, da bilen reelt tilhørte
AL. Bilen var ifølge slutsedlen købt af AL i januar 2005 for 295.000 kr. AL erlagde
ca. 165.000 kr. i udbetaling ved hjælp af et forsikringsbeløb for en anden bil,
og restkøbesummen blev finansieret ved et lån i P med S som debitor. S underskrev
et ejerpantebrev på 155.000 kr. med pant i bilen, der blev indregistreret og forsikret
i S' navn. Bilen blev til daglig brugt af AL, som i marts 2006 indfriede billånet
ved indbetaling af godt 139.000 kr. P's kundechef forklarede bl.a., at AL ønskede
bilen forsikret i S' navn, fordi forsikringsselskabet på grund af mange skader enten
ikke ville tegne forsikring i AL's navn eller forlangte en høj præmie, og at det
allerede fra billånets stiftelse var klart, at lånet skulle indfries af AL. Retten
i Hjørring fandt, at boet havde et tilbagesøgningskrav på salgsprovenuet på 180.000
kr. med fradrag af 5.349 kr., som S havde betalt på en reparationsregning vedrørende
bilen. Uanset S' forklaring om, at hun og AL havde været enige om, at bilen også
reelt skulle tilhøre S, blev registrering m.v. af S som ejer anset for at være sket
proforma med henblik på forsikringsforholdene. Det var ikke ved S' forklaring om
hendes praktiske arbejde på AL's ejendomme og betaling af udgifter under samlivet
godtgjort, at hun havde erhvervet et kompensationskrav. VL stadfæstede.
TFA 2009.488 VLD: 5 års hustrubidrag efter 48 års ægteskab.
48 års ægteskab. M var 69 år og ejede nogle udlejningsejendomme. Hans månedlige
pensioner var på ca 25.000 kr., hvortil kom hans formueindtægter. H var også 69
år. Hun havde først passet hjemmet og de tre fællesbørn. Hun havde siden haft lønnet
deltidsarbejde, herunder i en periode som medhjælpende ægtefælle i M's virksomhed.
H's månedlige indtægt på separationstidspunktet var på godt 16.000 kr. i folkepension
og anden pension. Fællesboet var på ca. 8 mio. kr. Retten i Sønderborg tilkendte
H bidrag uden tidsbegrænsning. VL fandt, at ægteskabets varighed og omstændighederne
i øvrigt, herunder den måde M og H erhvervsmæssigt havde indrettet sig på, ikke
var særlige omstændigheder, der gav grundlag for tidsubegrænset bidragspligt for
M. Ved afgørelsen af spørgsmålet om bidragspligt skulle der bortses fra M's formueindtægter,
der måtte antages i det væsentlige at stamme fra formue, der indgik i delingen af
fællesboet. H havde ikke ubetydelige pensionsindtægter, men dog noget mindre end
M's. Efter en samlet vurdering, herunder af H's indtægtsmuligheder indtil fællesboets
deling, blev M herefter pålagt bidragspligt i 5 år.
TFA 2009.383 VLD: 4 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 55 år og drev selvstændig virksomhed
med en årsindkomst på over 800.000 kr. H var 58 år og var uddannet bankassistent.
H havde arbejdet på deltid på kontor, i de sidste 4 år som ekspedient og bogholder
i M's virksomhed. H havde nu udelukkende deltidsarbejde og vikariater. Retten i
Kolding tilkendte H bidrag i 6 år. VL fandt efter ægteskabets og samlivets varighed,
at M skulle betale bidrag, da H's arbejdssituation havde sammenhæng med parternes
tilrettelæggelse af deres familie- og erhvervsmæssige forhold. Pligtens varighed
blev fastsat til 4 år fra byrettens dom af 06.01.2009 ud fra H's hidtidige tilknytning
til arbejdsmarkedet og ud fra, at M havde betalt bidrag siden d. 01.01.2007.
TFA 2009.371 VLD: Intet bidrag til H efter 37 års ægteskab.
37 års ægteskab. M var 59 år og havde selvstændigt virksomhed i udlandet, og hans
holdingselskab havde et overskud i 2007 på 3 mio. kr. H var 61 år og havde en uddannelse,
der ikke var udnyttet siden 1984. H havde siden arbejdet forskellige steder, navnlig
med bogholderi. Fra 1994 til 2000 var hun ansat i M's virksomhed, hvorefter hun
fik en 30-timers stilling i et andet firma med en månedlig bruttoindtægt på 18.000
kr. På grund af sin alder og helbredsproblemer regnede hun ikke med at kunne øge
arbejdstiden. M's nettobodel var opgjort til 2.771.000 kr. Retten i Esbjerg fandt,
at der ud fra oplysningerne om parternes erhvervsmæssige og økonomiske forhold ikke
var tilstrækkeligt grundlag for at pålægge M bidragspligt over for H. VL stadfæstede.
TFA 2009.311/2 ØLD: Fælles lån skulle i det indbyrdes forhold betales af K.
M og K optog i januar 2005 et lån i RD på 1,5 mio kr. med pant i en ejendom, som
K havde købt. Provenuet blev indsat på K's konto og blev anvendt til købet og istandsættelse
af ejendommen. Efter M's død d. 31.08.2005 overtog K lånet. Hun anmeldte et krav
i dødsboet på halvdelen af lånet. Bobestyrer afviste kravet. Skifteretten i Lyngby
henviste til, at det havde været nødvendigt for at opnå lånet, at M medunderskrev
som debitor. Det fandtes ikke bevist, at M, som havde særskilt økonomi, havde forpligtet
sig over for K til endeligt at indfri halvdelen af lånet. M havde heller ikke overdraget
det til kvinden som gave, og han havde ikke fulgt en opfordring til at oprette testamente
til fordel for hende. Kravet fandtes derfor ikke berettiget. ØL fandt det ikke bevist,
at M i forhold til K endeligt skulle indfri halvdelen af lånet, uanset at M havde
underskrevet pantebrevet og kunne have en vis interesse i istandsættelsen, og stadfæstede
dommen.
TFA 2009.262 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab. M var selvstændig it-konsulent med en årsindkomst på knap 1 mio.
kr. H var deltidsansat ergoterapeut med en årsindkomst på godt 180.000 kr. M havde
under 21 måneders separation betalt 7.500 kr. månedlig i hustrubidrag. Glostrup
ret henviste hertil og anførte, at parterne under ægteskabet havde indrettet sig,
så H arbejdede deltids og påtog sig hovedansvaret for hjemmet og tre børn, der stadig
boede hos hende, medens M oppebar de nødvendige indtægter til familien. Der fandtes
grundlag for at pålægge M at betale til H i en yderligere periode, der fastsattes
til 3 år. ØL stadfæstede med bemærkning, at H havde søgt arbejde som ergoterapeut
på fuld tid.
TFA 2009.246 VLD: Bodelingsaftale tilsidesat.
M og H fandt sammen i 1989 og blev senere gift. I 1999 startede M selvstændig virksomhed,
der kort tid efter blev omdannet til et ApS. H bistod med bogføringen, men var i
øvrigt kontoransat på en anden arbejdsplads. Forud for separationen indgik parterne
d. 28.04.2006 en bodelingsaftale, hvor værdien af M's anparter blev holdt uden for
delingen. Aftalen, der blev indgået uden medvirken af advokat eller revisor, betød,
at H's boslod blev på 923.379 kr. Efter H's forklaring om, at hun følte sig presset
til at indgå aftalen på grund af, hvad hun opfattede som trusler på livet mod sig
og børnene, fandt Retten i Aalborg, at aftalen var uforbindende, og M blev tilpligtet
at betale yderligere 551.691,50 kr. til H. Efter aftalens indhold og omstændighederne
ved dens indgåelse blev M, jf.
RPL § 312, stk. 6 pålagt at betale sagsomkostninger. VL stadfæstede.
TFA 2009.204 ØLD: H tilkendt lejligheden.
M, der var 72 år, og H, der var 66 år, blev separeret efter 47 års ægteskab. De
havde boet i deres nuværende lejlighed siden 2001. Roskilde Ret henviste til, at
de begge efter bodelingen havde midler til nyt indskud. M fik tilkendt lejligheden,
idet der lagdes vægt på hans kræftsygdom. I ØL forklarede H, at hendes lungekapacitet
kun var 50 %. ØL fandt, at retten til at fortsætte lejemålet skulle tillægges H,
idet der lagdes vægt på oplysningerne om parternes forhold, navnlig om deres helbredsmæssige
situation og dermed muligheden for at få anden lejlighed.
TFA 2009.201 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 1 års ægteskab og 13-14 års samliv.
1 års ægteskab og 13-14 års forudgående samliv. M tjente brutto omkring 550.000
kr., medens H, der var 45 år, var på sygedagpenge. Parret havde indrettet sig, så
hun under det meste af samlivet havde gået hjemme, hvilket var hensigtsmæssigt på
grund af fællesbarnets problemer som ADHL-barn. H havde ikke haft nogen særlig tilknytning
til arbejdsmarkedet siden 1997. Glostrup Ret pålagde M bidragspligt i 3 år. ØL stadfæstede,
så H bedre kunne forberede en mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
TFA 2009.184/2 VLD: 5 års hustrubidrag efter 20 års ægteskab.
20 års ægteskab og 11 års forudgående samliv. M var 51-årig privatpraktiserende
læge med en årsindtægt på ca. 2 mio. kr. H var 52 år og havde i 2006 startet en
klinik med personlig pleje og havde en indtægt på 8-10.000 kr. om måneden. H havde
ikke haft lønnet arbejde under størstedelen af ægteskabet, idet hun bl.a. passede
de 4 fællesbørn, der var født mellem 1987 og 1996. Retten i Herning tilkendte H
bidrag i 10 år efter samlivets og ægteskabets varighed og parternes erhvervs- og
indtjeningsmuligheder samt øvrige økonomiske forhold. VL nedsatte bidragsperioden
til 5 år fra byrettens dom, idet H ved en yderligere udnyttelse af sin erhvervsevne
på længere sigt ville kunne tjene en højere løn, end hun gjorde nu.
TFA 2009.183 VLK: Ægtepagt vedrørende skønhedsklinik afvist på grund af manglende individualisering.
I en ægtepagt bestemtes det i § 1, at en personligt drevet skønhedsklinik skulle
tilhøre H som skilsmissesæreje. Da værdien af virksomheden ikke var angivet f.eks.
ved henvisning til årsregnskab eller lignende, afvistes denne del af ægtepagten
fra tinglysning på grund af manglende individualisering. VL stadfæstede.
TFA 2009.167 VLD: H dømt til at betale M's kreditor ca. 700.000 kr, da H havde modtaget ugyldig gave fra M.
M blev i 2006 dømt til at betale pengeinstitut P 696.294 kr. Kravet hidrørte fra
M's konkurs i 1992. Ved årsskiftet 2003/2004 solgte M sine anparter i A for 800.000
kr., der blev indsat på H's konto i C. Fra kontoen overførtes i januar 2004 325.000
kr. til anden konto tilhørende H til brug for betaling af skat ved salget af anparterne.
Skatten blev ikke betalt, idet M angiveligt indgik en afdragsaftale. Retten i Kolding
frifandt H, da der ikke var tale om en gave til H. VL lagde til grund, at de 800.000
kr. i de følgende måneder i det væsentlige blev brugt til fordel for et nyt selskab,
F, stiftet af H og med H som anpartshaver og direktør. M havde ikke oplyst P om,
at han havde ejet anparter i A, og at han fik udbetalt 800.000 kr. ved deres salg.
En forklaring om, at han ikke kunne få konto i eget navn på grund af konkursen,
var udokumenteret og usandsynlig, og det var også udokumenteret for i hvert fald
to ud af tre aftaler om indskud af ansvarlig lånekapital i F, at disse var udtryk
for en økonomisk realitet. På den baggrund lagdes til grund, at hensigten med dispositionerne
havde været at unddrage pengene fra M's kreditorer. Dermed forelå der en gave i
RVL § 30's
forstand. Da H ikke havde godtgjort, at gaven var gyldig uden ægtepagt, jf.
RVL § 32, kunne P, der på tidspunktet for overdragelsen af de 800.000 kr.
havde et krav mod M, gøre kravet gældende mod H, jf.
§ 33.
TFA 2009.161/2 VLK: Gaveægtepagt vedrørende fast ejendom afvist fra lysning i personbogen, da der ikke var vitterlighedsvidner.
M overdrog ved gaveægtepagt sin andel på 50 % af en fast ejendom til H. Ægtepagten,
der også indeholdt andre bestemmelser, blev for så vidt angår gaveoverdragelsen
afvist fra tinglysning på grund af manglende eller ufuldstændig vitterlighedspåtegning,
jf. TL § 10, stk. 2.
I fremsendelsesbrev til landsretten fastholdt Bil- og Personbogen den delvise afvisning
under henvisning til TL § 43 b, stk. 2's bestemmelse om, at § 10, stk. 2, også finder
anvendelse ved tinglysning af dokumenter i Personbogen, og til, at
§ 10, stk. 2, i relation til ægtepagter må forstås således, at der kræves
vitterlighedspåtegning, hvis ægtepagten indeholder adkomstoverdragelse og/eller
pantsætning. VL stadfæstede.
TFA 2009.154 ØLD: Ikke mandsbidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 63-årig efterlønner med en indtægt
på 147.000 kr. H var 47-årig udstationeret kontormedarbejder med en månedlig indtægt
på 26.500 kr., hvortil kom udetillæg på 12.000 kr. Parret havde i længere perioder
boet i udlandet, de første mange år som følge af M's udstationering. Når M blev
pensionist, ville han få udbetalt yderligere pensionsordninger, idet opsparingerne
hertil udgjorde knap 2,2 mio. kr. M påstod bidrag i 5 år. H anførte, at M kunne
hæve en livsvarig pensionsordning allerede nu. Byretten henviste til M's økonomiske
situation, herunder særligt hans ikke ubetydelige pensionsmidler, og fandt det ikke
godtgjort, at han ikke kunne skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt
underhold. ØL fandt, at den måde, parterne havde indrettet sig på, ikke havde forringet
M's erhvervsmuligheder frem til oktober 2006. Henset hertil, samt til hans alder,
gode helbred og gode pensionsforhold, i hvert fald når han fyldte 65 om 1½ år, stadfæstedes
dommen.
TFA 2009.144 ØLK: Moder fik ikke tilladelse til at afhøre sine forældre som vidner i en forældremyndighedssag.
Under forældremyndighedssag afslog Retten i Svendborg, at moderen indkaldte sine
forældre til afgivelse af vidneforklaring, idet der ikke var påvist særlige forhold,
der gjorde vidneførslen påkrævet. ØL stadfæstede under henvisning til
RPL § 341 om bevisførelse, der skønnes uden betydning for sagen.
TFA 2009.136 ØLD: M tilkendt andelslejlighed, da dette var aftalt på statsforvaltningen.
Under en skilsmissesag tilkendte Københavns Byret H en andelslejlighed, som parterne
ejede i lige sameje, og bestemte, at en 7-årig D skulle bo hos hende. ØL stadfæstede
bopælsafgørelsen. ØL henviste til, at parterne i forbindelse med vilkårsforhandlingen
i statsforvaltningen havde underskrevet et dokument med bl.a. følgende formulering:
»Den fælles andelsbolig ... tilfalder manden«. Der fandtes ikke grundlag for at
tilsidesætte denne aftale, og M fik tilkendt lejligheden.
TFA 2009.132 VLD: Fader fik fælles forældremyndighed til 12-årig S.
M havde siden august 2005 haft eneforældremyndigheden over D født i 1993 og D født
i 1996. Retten i Århus bestemte, at M fortsat skulle have forældremyndigheden alene.
VL stadfæstede for så vidt angik D og lagde navnlig vægt på D's alder (15 år), at
hun ikke ønskede, at forholdene blev væsentligt ændret, samt at hun siden forældrenes
skilsmisse og ophævelse af den fælles FM august 2005 kun havde haft begrænset kontakt
med F, uden at det kunne tilskrives M's forhold alene. Derimod ansås det for bedst
for 12-årige S, at F i medfør af
FAL § 14, stk. 1, jf. § 4,
fik del i FM over ham, selv om også hans kontakt med F siden august 2005 til tider
havde været begrænset. S gav udtryk for et ønske om, at F fik del i hans hverdag
gennem en deleordning, og konflikterne mellem M og F gav ikke sådanne samarbejdsproblemer,
at fælles FM af den grund ikke var i hans interesse. B skulle fortsat have bopæl
hos M, jf. FAL § 17, stk. 1,
jf. § 4. Da M og F tidligere
havde haft fælles FM, var der ikke hjemmel til at træffe afgørelse om samvær, jf.
FAL § 38, stk. 2,
og påstande herom blev afvist.
TFA 2009.98/2 ØLD: K tilkendt retten til fælles lejlighed.
M og K havde levet sammen siden 1990, og de havde haft et fælles lejemål på Amager
siden 1995. Deres datter, født i 1992, var på efterskole, men var hjemme hver 14.
dag. K boede nu hos sine forældre. Hun anlagde sag efter
LL § 77 a om, at hun kunne fortsætte lejemålet. Sagen blev behandlet efter
reglerne om småsager. Københavns Byret bemærkede, at det var ubestridt, at datteren
ønskede at bo hos moderen. Efter sagens omstændigheder, herunder hensynet til datterens
fortsatte opvækstmuligheder i vante omgivelser, toges K's påstand om fortsættelse
af lejemålet til følge. Det bestemtes, at M skulle flytte inden 2 måneder. ØL stadfæstede.
TFA 2009.92 VLD: Ikke skævdeling, da M ikke havde indbragt den væsentligste del af fællesboet.
M og H blev gift i april 2004 og købte pr. 01.05.2004 i lige sameje en ejendom for
892.500 kr. af M's far. Ejendommen var forud herfor vurderet af en ejendomsmægler
til 1,1 mio. kr. I august 2006 blev parterne separeret, og fællesboet blev taget
under offentligt skiftebehandling. M påstod skævdeling i medfør af
SKL § 69 a, jf. § 69,
og henviste til, at ejendommen skulle anses for indbragt af ham alene. Der var tale
om en familieoverdragelse med et gaveelement, og hensigten hermed havde ikke været
at forøge H's bodel. VL udtalte, at ejendommen var købt af parterne i fællesskab,
og at den gave, der muligt var givet i den forbindelse, derfor var givet til parterne
med lige meget til hver. Der var derfor ikke tale om, at M havde indbragt den væsentligste
del af fællesboet på den måde, der er angivet i
SKL § 69. Allerede af den grund stadfæstedes skifterettens frifindelse af
H for påstanden om skævdeling. Da skifteretten havde truffet afgørelse ved dom,
fandt RPL § 660, stk. 1,
3. pkt., ikke anvendelse, og der skulle derfor fastsættes sagsomkostninger
efter de almindelige regler i kapitel
30.
TFA 2009.83 VLD: Fader fik ikke del i forældremyndighed til 10-årig søn.
M havde siden juni 2006 haft FM over S, som var født i april 1998. Der var etableret
en 8/6-samværsordning, som fortsat var gældende. F's påstand om, at der fremover
atter skulle være fælles FM efter
FAL § 14, blev ikke taget til følge. Efter oplysningerne om parternes tvister
om skolevalg, uoverensstemmelser om daglige spørgsmål og om udlevering af pas fandt
Retten i Aalborg, at parternes konfliktniveau overskyggede det eventuelt positive
for S i en fælles FM, og det var derfor bedst for S, at M fortsat havde FM alene.
VL stadfæstede.
TFA 2009.77 VLD: H kunne ikke kræve kontant udligning af differencen mellem parternes pensionsordninger.
M og H havde i bodelingsoverenskomst fra 2001 aftalt, at forskellen i deres tyske
pensionsordninger skulle udlignes ved overførsel af halvdelen af differencen til
den andens pensionsordning. H krævede nu differencen efter skat betalt kontant.
Retten i Hjørring og VL frifandt M, idet kontant udligning forudsatte, at det var
påvist, at opdeling af pensionerne ikke var mulig på grundlag af en tysk domstolsafgørelse.
TFA 2009.75 ØLK: Moder havde ikke bortført sit barn til Danmark, da fader havde samtykket.
Polske forældre havde fælles FM til S, der var 8 år. M var flyttet til Danmark med
S. Forældrene havde sammen anmodet om opholdstilladelse for S i Danmark, og denne
var meddelt. F havde også fået opholdstilladelse. F måtte herefter anses at have
samtykket i S's rejse til Danmark, og S kunne ikke anses for ulovligt ført her til
landet, jf. BBL § 10.
Fogedretten i Nykøbing F tog ikke F's anmodning om udlevering af S til Polen til
følge. ØL stadfæstede.
TFA 2009.73 VLK: H pålagt sagsomkostninger i sag, der fastslog, at fællesboet var delt.
M og H blev separeret i september 2007. H's advokat S skrev i marts 2008 til M og
tilbød en forligsmæssig løsning af bodelingen på vilkår, at H til fuld og endelig
afgørelse betalte 7.500 kr. svarende til S' honorar inkl. moms, og at M samtidig
underskrev og returnerede en begæring om skilsmisse. I april 2008 skrev S til M,
at H nu havde underskrevet aftalen om, at boet var endeligt delt, når M havde betalt
de 7.500 kr., og bad M komme til S og underskrive bodelingsoverenskomsten samt betale.
Det gjorde M. S begærede nu for H boet taget under offentlig skiftebehandling. Skifteretten
i Hjørring afviste sagen, fa fællesboet var delt, og bestemte, at hver part skulle
bære egne omkostninger. M kærede omkostningsspørgsmålet. VL bemærkede, at H's begæring
om offentligt skifte burde være nægtet fremme, idet fællesboet var delt, og at det
var en fejl fra S' side, at spørgsmålet om skilsmisse ikke også blev bragt i orden,
da M underskrev bodelingsoverenskomsten og betalte de 7.500 kr. Da H på den baggrund
uden tilstrækkelig grund havde givet anledning til procedure for skifteretten, skulle
hun betale skiftesagens omkostninger til M med 5.000 kr. inkl. moms, jf. RPL § 660, stk. 1, 3. pkt., næstsidste led.
TFA 2009.70 VLD: 6-årig pige skulle fortsat bo hos moder, der flyttede til udlandet.
Retten i Århus fandt, at den 6-årige A fortsat skulle have bopæl hos M, som ville
flytte til et andet europæisk land. A havde siden fødslen boet hos M, som primært
havde stået for A's opvækst. A's 13-årige halvbror boede hos M. Gennem samvær, der
nu var en 5/9-ordning, havde A et tæt forhold til sin far, men hun var mest knyttet
til M. Under hensyn til A's alder vejede tilknytningsforholdet til M tungere end
andre tilknytningsforhold. VL stadfæstede, og lagde også vægt på, at flytningen
virkede velovervejet og velforberedt med betydelig indsigt i A's behov og bekymring
ved flytningen, ligesom det forudsattes, at der blev etableret en velfungerende
samværsordning ud fra de retningslinjer, som M havde skitseret, og at A også derigennem
bevarede tilknytningen til bedsteforældrene og den øvrige familie.
TFA 2009.67 ØLK: Fogedretten kunne ikke tage stilling til erstatningssamvær vedrørende periode før fogedsagen og fordeling af fremtidige transportudgifter.
Fogedretten i Svendborg nægtede at tage stilling til F's krav om erstatningssamvær,
da fogedretten efter
RPL § 536, stk. 5 kun kompetence til at fastsætte erstatningssamvær, der
ikke havde kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen, og ikke for samvær før fogedanmodningen.
Sagen nægtedes fremme. ØL stadfæstede. ØL tiltrådte også, at fogeden ikke generelt
kunne tage stilling til fremtidige udgifter i forbindelse med børns transport ved
gennemførelse af samvær, og derfor ikke kunne pålægge M, at Ø-kort skulle følge
børnene, så de kunne rejse gratis med færgen.
TFA 2009.65/2 ØLD: Fader tilkendt forældremyndighed alene over 8-årig pige.
Holbæk Ret fandt ikke tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM over knap
8-årig D. Der var enighed om, at D skulle bo hos F. ØL henviste til, at M gennem
flere år havde haft et svært alkoholmisbrug, der var til skade for pigen, og som
fortsat ikke kunne anses for at være under kontrol. ØL tillagde derfor F FM alene,
jf. FAL § 4, jf.
§ 11.
TFA 2009.65/1 ØLK: Dreng skulle bo hos fader ifølge midlertidig bopælskendelse.
Helsingør Ret fandt det bedst, at lille dreng fik bopæl hos F, indtil retten traf
endelig afgørelse om bopælsspørgsmålet, og afsagde en midlertidig bopælskendelse,
jf. FAL § 26, stk. 1. Drengen
havde boet hos moderen og kommunen overvejede anbringelse af drengen, fordi hun
flyttede meget. F afværgede anbringelsen ved at hente drengen. ØL stadfæstede.
TFA 2009.61 ØLK: Kæremål vedrørende begrundelse afvist.
Fogedretten i Svendborg havde nægtet at fremme sag om D's samvær med F. F tilsigtede
ved kæremålet ikke ændring af resultatet af fogedrettens kendelse, men alene en
stillingtagen til begrundelsen herfor. F havde ikke en sådan aktuel interesse i
at få sin påstand prøvet, at den kunne tages under påkendelse. Kæremålet afvistes.
TFA 2009.60 ØLD: Moderen tilkendt forældremyndighed alene over 8-årig søn efter uenighed om skolevalg.
Roskilde Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM til 8-årig S, som skulle
have bopæl hos M, som kunne træffe bestemmelse om valg af skole. S gik nu i en privatskole,
og M ønskede efter en flytning til en anden by S indmeldt i en folkeskole. ØL bemærkede,
at domstolene ikke, som byretten havde gjort, havde kompetence til at bestemme,
at bopælsforælderen på egen hånd kunne afgøre skolevalg. Skolevalg er en væsentlig
beslutning, som efter FAL § 3
kræver enighed mellem indehaverne af den fælles FM, og domstolene kan ikke afgøre
en sådan tvist. Da parterne ikke kunne blive enige om skolevalget trods længerevarende
bestræbelser herpå, og under hensyn til parternes samarbejdsvanskeligheder efter
byretsdommen, fandtes der at foreligge tungtvejende grunde til at ophæve den fælles
FM. M tillagt FM alene.
TFA 2009.58 ØLD: Moderen tilkendt forældremyndighed alene over 4-årig datter.
Svendborg Ret opretholdt den fælles FM over 4-årig D, som skulle have bopæl hos
M. ØL henviste til de meget omfattende oplysninger, forældrenes forklaringer i retten
samt indtrykket af parterne og fandt, at der forelå sådanne samarbejdsvanskeligheder
mellem forældrene, der end ikke kunne aftale samvær uden at involvere kommunen og
deres advokater, at der var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM. Moderen
fik tillagt FM alene.
TFA 2009.54 VLD: Fader fik del i forældremyndighed over 12-årige tvillinger.
Aalborg Ret fandt, at der skulle være fælles FM over tvillinger født i november
1995. Børnene havde siden februar 2007 opholdt sig en uge ad gangen hos hver af
parterne, som ikke havde været gift. Begge havde deltaget i pasningen af børnene,
og efter det oplyste skyldtes det en tilfældighed, at der ikke var fælles FM. Der
forelå ikke svære og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder, der talte imod fælles
forældremyndighed. Herefter fandt byretten det bedst for børnene med fælles forældremyndighed
efter FAL § 14, jf.
§ 4. Efter oplysningerne om parterne og deres forhold og indholdet af samtale
med børnene var det bedst for dem at have bopæl hos F, jf.
FAL § 17, jf. § 14.
VL stadfæstede.
TFA 2009.51 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 4-årig datter, som skulle bo hos moder.
Hjørring Ret fandt, at der ikke var grundlag for at ophæve den fælles FM til 4-årig
D, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at det var bedst for D at ændre bopælen,
der hidtil havde været hos M. VL stadfæstede For VL havde F subsidiært nedlagt påstand
om samvær i nærmere angivet omfang. I betragtning af den forestående udredning vedrørende
D traf VL efter FAL § 38, stk.
2, alene bestemmelse om 4 timers ugentligt, overvåget samvær mellem F og
D.
TFA 2009.47/2 VLD: Forældremyndighed over 7-årig søn overført til faderen.
Retten i Sønderborg fandt, at FM over S født i 2002 skulle overføres til F, og at
der ikke skulle fastsættes samvær for M, som var psykisk syg. Kun spørgsmålet om
overførsel blev anket. VL bemærkede, at byretten ikke havde haft hjemmel til at
tage stilling til fælles FM, da der ikke var nedlagt påstand herom, jf.
§ FAL 14, stk. 1, 1. led. VL tiltrådte navnlig ud fra indholdet i nogle
sagkyndige erklæringer om samspillet mellem S og M, at det var bedst for S, at FM
blev overført til F, jf. FAL §
14, stk. 1, 2. led, jf. § 4.
Samværspåstandene burde have været afvist, da der ifølge
§ 38, stk. 2, modsætningsvis ikke er hjemmel til at tage stilling hertil.
TFA 2009.44 VLD: Fader fik ikke del i forældremyndigheden til 9-årig søn.
Retten i Århus fandt, at F ikke skulle have overført eller have del i FM over S
født i juni 1999. M havde siden skilsmissedom i 2003 havde haft FM alene. Retten
fandt, at M havde bedst forståelse for S's behov og kunne bedst give ham trygge
rammer og bidrage til, at han fik sproglig støtte og hjælp til skolearbejdet. Der
var ikke grund til at formode, at han samlet set ville trives bedre hos F. Uanset
S's egne tilkendegivelser var det derfor bedst for ham at blive boende hos M, og
at FM ikke overførtes til F. Efter oplysningerne om flerårige svære samarbejdsvanskeligheder,
der ikke var udsigt til kunne overvindes inden for en overskuelig fremtid, var der
ikke grundlag for at genetablere fælles FM. VL stadfæstede.
TFA 2009.42 ØLD: Moder tilkendt eneforældremyndighed til 3-årig pige.
Frederiksberg Ret bestemte, at M skulle have FM over 3-årig pige alene, jf.
FAL § 11. Der henvistes til M's beskyldninger og anmeldelse af F for vold
og til hans beskyldninger om hetz. Konflikterne havde medført, at F havde fået polititilhold
på grund af sms-beskeder. Efter konfliktniveauet fandt retten det ikke sandsynligt,
at forældrene kunne samarbejde på en måde, der var nødvendig, hvis der var fælles
FM. Tungtvejende grunde talte mod fælles FM. ØL stadfæstede efter forløbet omkring
samværet efter byrettens dom, herunder M's forklaring om fortsat dårlig kommunikation
via sms.
TFA 2009.40 ØLD: Fader fik ikke del i forældremyndighed til 12-årig pige.
Hillerød Ret fandt det bedst, at F ikke skulle have del i FM over en 12-årig ordblind
pige i medfør af FAL § 14, stk.
1. Retten henviste til parternes meget forskellige syn på, hvordan pigens
behov skulle opfyldes, hvilket havde givet og fortsat gav anledning til konflikter.
Det satte pigen i en meget klemt situation. Samarbejdsvanskelighederne fandtes fundamentale
og komplekse. Der kunne ikke under overførelsessagen tages stilling til samværet,
jf. FAL § 38, stk. 3, 2. pkt.
ØL stadfæstede efter det oplyste om parterne og deres håndtering af pigens behov,
herunder hendes særlige behov som ordblind.
TFA 2008.37 ØLD: Moder tilkendt eneforældremyndighed til 5-årig dreng.
Byretten opretholdt den fælles FM til knap 5-årige dreng, som var autist, efter
den måde F's skizofreni manifesterede sig på for tiden. Parterne var enige om, at
han skulle bo hos M. Der lagdes tillige vægt på karakteren af de helt overordnede
beslutninger, forældrene skulle træffe i forening. ØL fandt efter det oplyste om
F's diagnose ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at han var i stand til at sikre den
nødvendige struktur for drengen og til at deltage i de mange og nødvendige beslutninger,
som løbende skulle træffes som følge af, at drengen nu var diagnosticeret som infantil
autist. FM tillagdes M.
TFA 2009.36 ØLK: Moderen fik ikke beskikket advokat under samværssag.
Fogedretten nægtede at beskikke moderen en advokat under en samværssag, hvor hun
var rekvisitus. Hun anførte, at der var et meget konfliktfyldt forhold, og at retsmødet
var afbrudt flere gange af forældrenes samtaler samt samtaler med de to piger. Der
var brug for væsentlig rådgivning, og det var en svær proces at nå en løsning. Fogeden
fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der gav anledning til behov for advokatbeskikkelse,
jf. RPL § 500, stk. 2.
Efter en samlet vurdering fandt ØL ikke grundlag for at tilsidesætte fogedens skøn.
TFA 2009.34 ØLD: H tilkendt 3 års hustrubidrag efter 21 års samliv.
10 års ægteskab og 11 års forudgående samliv. M var tidligere direktør og fik nu
kontanthjælp og 16.000 kr. om måneden i erstatning for tab af erhvervsevne. H var
uddannet korrespondent og havde siden 1990 studeret på universitetet, hvor hun manglede
1 år af uddannelsen. Hun havde ingen indtægter. de havde to sønner på 8 og 6 år.
Den ældste var autist og havde en hjertesygdom. Byretten tilkendte H bidrag i 3
år under henvisning til forskellen i parternes økonomiske forhold under ægteskabet,
der i væsentlig grad var bestemt af børnene opvækst, herunder at den ældste dreng
havde været og fortsat var meget behandlingskrævende. Endvidere henvistes til, at
H burde have mulighed for at færdiggøre studiet. ØL stadfæstede.
TFA 2009.30 ØLD: M hæftede for telefonabonnement i medfør af RVL § 11.
H havde i 2003 indgået en kontrakt om ændring af et abonnement til en fastnettelefon
fra TDC til Tele2 Samlivet blev ophævet godt et år efter, og ægtefællerne var nu
skilt. Telefonselskabet Tele2 sagsøgte M, der var blevet boende i lejligheden. Københavns
Byret fandt forholdet omfattet af
RVL § 11 og dømte M til at betale 2.381 kr. for telefonsamtaler. ØL stadfæstede.
