|
Ministeriet
for Familie-
og Forbrugeranliggender. Familiestyrelsen |
J.nr. 04-5013-00038 Sagsbehandler: MRV/LRG Dato 8. dec. 2004
2.1. Højere børnebidrag end
normalbidraget
2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag
3.3. Bidragsberettigede har ingen eller kun en lav indtægt.
4.
Behandling af skattefri lønindtægter i 2005 (herunder DIS-indtægter)
Denne cirkulæreskrivelse indeholder vejledende
indtægtsgrænser, retningslinier m.v., som statsamterne og Familiestyrelsen anvender
i sager om børne- og ægtefællebidrag for 2005.
Styrelsen skal understrege, at disse indtægtsgrænser
alene er vejledende, og at bidragsfastsættelsen som hidtil altid skal ske efter
et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.
De indtægter, der nævnes i det følgende,
er opgjort før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag for obligatoriske
pensionsindbetalinger.
Parternes udgifter har normalt ikke stor
betydning ved fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag.
Der tages dog hensyn til den bidragspligtiges
udgifter til forsørgelse af børn efter lov om børns forsørgelse. Ved opgørelsen
af sådanne forsørgelsesudgifter medregnes alle pligtiges biologiske børn, herunder
adoptivbørn, der ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke er fastsat bidrag til
barnet, eller et fastsat bidrag er bortfaldet. Hvis bidragspligten til et barn er
ophørt efter § 14, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, medregnes dette barn dog
ikke. Der tages endvidere hensyn til børn, som er omfattet af adoptionslovens §
1, stk. 2. Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn, da man ikke har pligt
til at forsørge sådanne børn. Endelig tages der hensyn til børn, som den pligtige
er pålagt at betale uddannelsesbidrag til efter lovens § 14, stk. 3, ligesom der
tages hensyn til hjemmeboende uddannelsessøgende børn. Der tages i øvrigt ikke hensyn
til børn, der er fyldt 18 år.
2.1. Højere børnebidrag end normalbidraget
Størrelsen af børnebidrag fastsættes efter
§ 14 i lov om børns forsørgelse under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske
kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget
i almindelighed til normalbidraget.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
har oplyst, at normalbidraget pr. 1. januar 2005 er forhøjet til 12.216 kr. årligt,
svarende til 6.108 kr. halvårligt og 1.018 kr. om måneden.
Normalbidraget består af et grundbeløb
og et tillæg, der i 2005 udgør følgende:
Grundbeløbet udgør 10.824 kr. årligt (5.412 kr. halvårligt og 902 kr. om måneden).
Tillægget udgør 1.392 kr. årligt (696 kr. halvårligt og 116 kr. om måneden).
Ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2005 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:
1 barn
|
2 børn |
3 børn |
4 børn |
5 børn |
|
25% |
ca. 325.000 kr. |
ca. 345.000 kr. |
ca. 380.000 kr. |
ca. 420.000 kr. |
ca. 480.000 kr. |
50% |
ca. 345.000 kr. |
ca. 380.000 kr. |
ca. 420.000 kr. |
ca. 480.000 kr. |
ca. 550.000 kr. |
100% |
ca. 380.000 kr. |
ca. 420.000 kr. |
ca. 480.000 kr. |
ca. 550.000 kr. |
ca. 650.000 kr. |
200% |
ca. 5-600.000 kr. |
ca. 6-700.000 kr. |
ca. 7-800.000 kr. |
* |
* |
300% |
* |
* |
* Der er ikke fastsat vejledende
retningslinier i disse situationer.
I sager om fastsættelse af højere bidrag
end normalbidraget lægger statsamterne og Familiestyrelsen som hovedregel alene
vægt på den bidragspligtiges indtægter.
Der tages ikke hensyn til de økonomiske
forhold hos den bidragsberettigedes eller bidragspligtiges eventuelle ægtefælle
eller samlever. Dette skyldes, at ægtefællen eller samleveren ikke har pligt til
at deltage i forsørgelsen af barnet.
Som det fremgår af skemaet, er der for
sager om højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % ikke fastsat vejledende
indtægtsgrænser, men vejledende indtægtsniveauer. Dette skyldes, at bidragsfastsættelsen
i disse sager i højere grad beror på et konkret skøn. Der kan således i disse sager
lægges vægt på andre særlige omstændigheder, herunder om den bidragsberettigede
har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end
ellers.
De procenttillæg, der fremgår af tabellen
ovenfor, beregnes alene af grundbeløbet af normalbidraget. Tillægget til normalbidraget
skal således kun betales én gang, jf. cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.
Ved fastsættelsen af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % bør der
alene anvendes procenttillæg delelige med 100, f.eks. normalbidraget med tillæg
af 200 % eller 300 %. Statsamterne bør således undgå at fastsætte bidrag på eksempelvis
normalbidraget med tillæg af 125 %, 150 % eller 250 %. Dette kan dog ikke begrunde
ændring af bidrag i sager, hvor bidraget er fastsat eller aftalt til sådanne beløbsstørrelser.
Ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2005 bør der tages udgangspunkt i følgende
vejledende indtægtsgrænser:
1 barn |
ca. 285.000 kr. |
2 børn |
ca. 325.000 kr. |
3 børn |
ca. 380.000 kr. |
4 børn |
ca. 440.000 kr. |
5 børn |
ca. 525.000 kr. |
I relation til skemaet bemærkes, at det barn/de børn, der søges fastsat uddannelsesbidrag
til, medregnes i det samlede antal børn. Ansøgning om uddannelsesbidrag til et barn
henregnes således til en to-barns-situation, hvis den pligtige har forsørgelsespligt
over for et andet barn.
Uddannelsesbidrag fastsættes som udgangspunkt til grundbeløbet af normalbidraget,
dvs. 10.824 kr. årligt i 2005.
Hvis den bidragspligtige har gode økonomiske forhold, kan der efter et konkret skøn
fastsættes højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet af normalbidraget. Der er ikke
fastsat nærmere retningslinier for dette. Styrelsen kan dog oplyse, at det –
på baggrund af bidragspraksis – i en et-barns-situation findes rimeligt, at
en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 450.000 kr. pålægges at betale uddannelsesbidrag
på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 50 %. I samme situation findes det
rimeligt at fastsætte uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg
af 100 %, hvis den bidragspligtige har en årlig indtægt på ca. 700.000 kr.
2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag
Betaling af konfirmationsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse er et led
i den almindelige pligt til at forsørge et barn. Der fastsættes derfor som udgangspunkt
konfirmationsbidrag, selvom den bidragspligtiges økonomiske forhold er dårlige.
Statsamterne og Familiestyrelsen afslår derfor normalt kun at fastsætte konfirmationsbidrag,
hvis den bidragspligtige dokumenterer at have bidraget til udgifterne ved konfirmationen
efter aftale med den bidragsberettigede.
Det almindelige konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende
månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 2.706 kr. i 2005.
Der fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige efter retningslinierne
i pkt. 2.1., på konfirmationstidspunktet kan pålægges at betale normalbidraget med
tillæg af 50 % eller 100 %. Konfirmationsbidraget vil i disse tilfælde blive fastsat
til 4 eller 5 gange grundbeløbet af det månedlige normalbidrag, dvs. 3.608 kr. eller
4.510 kr. i 2005. Der fastsættes normalt ikke højere konfirmationsbidrag.
Ovenstående retningslinier gælder også i sager om beklædningsbidrag efter § 15 i
lov om børns forsørgelse.
Afgørelse om bortfald eller nedsættelse af et børnebidrag, fordi barnet selv tjener
penge, træffes efter en konkret vurdering af, om barnet må antages at kunne forsørge
sig selv. Efter fast praksis bortfalder et bidrag normalt, hvis barnet har en månedlig
indtægt, der klart overstiger 3 gange grundbeløbet af normalbidraget. Er der fastsat
et højere bidrag end normalbidraget, vil bidraget normalt blive nedsat til f.eks.
normalbidraget, hvis barnets indtægt overstiger omkring 2½ gange grundbeløbet af
normalbidraget.
Dette gælder også for uddannelsesbidrag.
For at skabe større klarhed i sager om bortfald eller nedsættelse af børnebidrag
og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter har Familiestyrelsen for
2005 besluttet at fastsætte følgende vejledende retningslinier for behandlingen
af disse sager:
Ved opgørelsen af barnets indtægt lægges der normalt vægt på indtægten over en længere
periode, medmindre der er tale om en nogenlunde fast aflønning. Der lægges endvidere
vægt på, om barnet må antages fortsat at have en indtægt på samme niveau. Den omstændighed,
at indtægten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – overstiger
retningslinierne, kan således ikke i sig selv begrunde bortfald eller nedsættelse
af bidraget.
Når den bidragspligtiges indtægt er lav, fraviges de almindelige retningslinier
for fastsættelse af ægtefællebidrag.
Overstiger den bidragspligtiges indtægt ikke 17.500 kr. om måneden, bør der for
2005 udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.
Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 17.500 kr. og 19.500 kr. om måneden,
bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier
for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.
Eventuelle bidrags- og forsørgelsespligter, som den bidragspligtige har over for
børn, skal fradrages i indtægten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.
Et bidrag bør ikke fastsættes så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt – efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag – bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 17.500 kr. om måneden.
Den bidragsberettigede har ikke et rimeligt behov for bidrag, når han eller hun
har gode økonomiske forhold.
Den vejledende indtægtsgrænse for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold
må antages at være så gode, at den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov
for bidrag, er for 2005 fastsat til ca. 210.000 kr. – ca. 250.000 kr. årligt.
Der bør normalt ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger
denne vejledende indtægtsgrænse.
Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 210.000 kr. – ca. 250.000
kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes
samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden. Hvis den bidragspligtiges
årlige indtægt overstiger ca. 600.000 kr. – ca. 700.000 kr., fastsættes bidraget
således, at den bidragsberettiges samlede indtægt inklusiv bidrag ligger i den øvre
halvdel af intervallet.
Ved fastsættelse af ægtefællebidrag tages der udgangspunkt i et beløb svarende til
1/5 af forskellen mellem parternes indtægter.
Denne vejledende udmålingsregel er imidlertid baseret på den typiske situation,
hvor begge parter har indtægter af en vis størrelse. Hvis den bidragsberettigede
ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, vil udmålingsreglen medføre fastsættelse
af et bidrag, der er uforholdsmæssigt belastende for den bidragspligtige.
Det bemærkes i den forbindelse, at kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik
ikke betragtes som indkomst, da kontanthjælp er subsidiær i hold til ægtefællebidrag.
I sager, hvor den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt,
bør den bidragsberettigede derfor ved bidragsudmålingen tillægges en fiktiv indtægt,
der for 2005 fastsættes til 90.000 kr. om året (7.500 kr. om måneden).
4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2005 (herunder DIS-indtægter)
Familiestyrelsen vil senere udsende vejledende
retningslinier for behandlingen af skattefri indtægter for 2005.
Med venlig hilsen
Familiestyrelsen
Lars Thøgersen