CivilRetsDirektoratet

Cirkulæreskrivelse nr. 9596 til samtlige statsamter,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

J.nr. 2000-5019-100 Sagsbehandler: Malene Vestergaard Dato 13. dec. 2002

Vejledende indtægtsgrænser i 2003 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Indledning

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidrag i 2003

2.2. Uddannelsesbidrag i 2003

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2003

3. Ægtefællebidrag

3.1. Fastsættelse af ægtefællebidrag i 2003, når den bidragspligtiges indtægt er lav

3.2. Hvornår har den bidragsberettigede i 2003 ikke et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2003 (herunder DIS-indtægter)


1. Indledning

Denne cirkulæreskrivelse indeholder vejledende indtægtsgrænser, som statsamterne og Civilretsdirektoratet vil anvende i sager om børne- og ægtefællebidrag for 2003.

Direktoratet skal dog understrege, at bidragsfastsættelsen som hidtil altid skal ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

De indtægter, der nævnes i det følgende, er opgjort før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1% og andre obligatoriske pensionsindbetalinger.

Parternes udgifter har normalt ikke stor betydning ved fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag, bortset fra forsørgelsespligt over for børn.

De vejledende retningslinier for 2002 blev fastsat i cirkulæreskrivelse af 7. december 2001. Ved fastsættelse af nedenstående vejledende retningslinier for 2003 har Civilretsdirektoratet taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten på 3,2%, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 673 af 12. august 2002 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløb for finansåret 2003.

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidrag i 2003

Størrelsen af børnebidrag fastsættes efter § 14 i lov om børns forsørgelse under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til normalbidraget.

Normalbidraget udgjorde 11.280 kr. årligt i 2002. Ifølge Socialministeriets vejledning af 18. november 2002 om regulering pr. 1. januar 2003 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 2003 forhøjet til 11.640 kr. årligt, svarende til 5.820 kr. halvårligt og 970 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet udgør i 2003 10.308 kr. årligt (5.154 kr. halvårligt og 859 kr. om måneden), mens tillægget udgør 1.332 kr. årligt (666 kr. halvårligt og 111 kr. om måneden).

Ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2003 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

Normalbidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

25%

50%

ca. 330.000 kr.

ca. 360.000 kr.

ca. 400.000 kr.

ca. 450.000 kr.

ca. 525.000 kr.

100%

ca. 360.000 kr.

ca. 400.000 kr.

ca. 450.000 kr.

ca. 525.000 kr.

ca. 625.000 kr.

200%

ca. 5-600.000 kr.

ca. 6-700.000 kr.

ca. 7-800.000 kr.

*

*

300%

ca. 0,9-1,1 mill. kr.

ca. 1,1-1,3 mill. kr.

ca. 1,3-1,5 mill. kr.

*

*

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.

I sager om fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget lægger statsamterne og Civilretsdirektoratet som hovedregel alene vægt på den bi­dragspligtiges indtægter.

Som det fremgår af skemaet, er der for sager om højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100% ikke fastsat en vejledende indtægtsgrænse, men et vejledende indtægtsniveau. Dette skyldes, at bidragsfastsættelsen i disse sager i højere grad beror på et konkret skøn. Der kan således i disse sager lægges vægt på, om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

Det skal i den forbindelse understreges, at de økonomiske forhold hos den bidragsberettigedes ægtefælle/samlever er uden betydning for fastsættelse af børnebidrag. Dette skyldes, at ægtefællen/samleveren ikke har pligt til at forsørge barnet.

De procenttillæg, der fremgår af tabellen ovenfor, beregnes alene af grundbeløbet af normalbidraget. Tillægget til normalbidraget skal således kun betales én gang, jf. Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.

For at sikre en ensartet behandling af sager om fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100% har direktoratet for 2003 indført vejledende retningslinier for fastsættelse af normalbidrag med tillæg af 200% og 300%.

Samtidig er der også indført retningslinier for de situationer, hvor den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for 4 eller 5 børn.

Fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 300% sker fortsat efter en konkret vurdering. Det samme gælder fastsættelse af bidrag højere end normalbidraget, hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere end 5 børn.

Som et led i forenklingen af bidragsområdet finder direktoratet, at der ved fastsættelsen af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100% alene bør anvendes procenttillæg delelige med 100, f.eks. normalbidraget med tillæg af 200% eller 300%. Statsamterne bør således fremover undgå at fastsætte bidrag på eksempelvis normalbidraget med tillæg af 125%, 150% eller 250%. Dette kan dog ikke begrunde ændring af bidrag, der er fastsat eller aftalt til sådanne beløbsstørrelser.

2.2. Uddannelsesbidrag i 2003

Ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2003 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

1 barn

ca. 270.000 kr.

2 børn

ca. 310.000 kr.

3 børn

ca. 360.000 kr.

4 børn

ca. 420.000 kr.

5 børn

ca. 500.000 kr.

Uddannelsesbidrag fastsættes som udgangspunkt til grundbeløbet af normalbidraget, dvs. 10.308 kr. årligt i 2003.

Hvis den bidragspligtige har gode økonomiske forhold, kan der efter et konkret skøn fastsættes højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet.

Ved anvendelsen af skemaet ovenfor tages der hensyn til det samlede antal børn, som den bidragspligtige har pligt til at forsørge. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter direktoratets opfattelse ikke længere er grundlag for at skelne mellem børn, som den bidragspligtige forsørger i hjemmet, og børn, som den bidragspligtige på anden måde forsørger, f.eks. ved betaling af bidrag.

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2003

Betaling af konfirmationsbidrag er et led i den almindelige pligt til at forsørge et barn. Der fastsættes derfor som udgangspunkt konfirmationsbidrag, selvom den bidragspligtiges økonomiske forhold er dårlige.

Statsamterne og Civilretsdirektoratet afslår derfor normalt kun at fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige dokumenterer at have bidraget til udgifterne ved konfirmationen efter aftale med den bidragsberettigede.

Det almindelige konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 2.577 kr. i 2003.

Der fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige efter retningslinierne i pkt. 1 på konfirmationstidspunktet kan pålægges at betale normalbidraget med tillæg af 50% eller 100%. Konfirmationsbidraget vil i disse tilfælde blive fastsat til 4 eller 5 gange grundbeløbet af det månedlige normalbidrag, dvs. 3.436 kr. eller 4.295 kr. i 2003. Der fastsættes normalt ikke højere konfirmationsbidrag.

Ovenstående retningslinier gælder også i sager om beklædningsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse.

Endelig bemærkes, at statsamterne ved ansøgning om konfirmationsbidrag efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke bør stille krav om fremlæggelse af dokumentation for konfirmationen, medmindre den bidragspligtige f.eks. betvivler, at barnet skal konfirmeres eller er blevet konfirmeret.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Fastsættelse af ægtefællebidrag i 2003, når den bidragspligtiges indtægt er lav

Civilretsdirektoratet har ikke fundet anledning til at regulere den vejledende indtægtsgrænse for 2003 for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav i forhold til 2002.

Når den bidragspligtiges indtægt ikke overstiger 16.500 kr. om måneden, bør der således i 2003 fortsat udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.

Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 16.500 kr. og 18.500 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.

Eventuelle forsørgelsesforpligtelser, som den bidragspligtige har over for børn under 18 år, skal fortsat fradrages i indtægten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.

Et bidrag bør ikke fastsættes så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt – efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag – bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 16.500 kr.

3.2. Hvornår har den bidragsberettigede i 2003 ikke et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

Civilretsdirektoratet har ikke fundet anledning til at regulere den vejledende indtægtsgrænse for 2003 for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold i almindelighed må antages at være så gode, at den bidragspligtige ikke har et rimeligt behov for bidrag.

Der bør således fortsat ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger ca. 200.000 kr. - ca. 240.000 kr. om året. Baggrunden for dette er, at den bidragsberettigede ikke kan siges at have behov for bidrag, når vedkommende har en så høj indtægt.

Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 200.000 kr. - ca. 240.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden.

4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2003 (herunder DIS-indtægter)

Som nævnt i pkt. 1 tages der i bidragssager udgangspunkt i parternes indtægter før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af bidragsevnen og –behovet for reelt skattefri personer er det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt for at kunne sammenligne denne med en almindelig skattepligtig persons indtægt før skat og arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde ligestilles parter, hvis indtægter reelt er skattefri, med parter der er almindeligt skattepligtige.

Nedenstående retningslinier anvendes ved omregning fra reelt skattefri til almindelig beskattet indkomst:

I stærkt forenklet form ser beskatningen af lønindtægter i 2003 således ud:

Af enhver lønindtægt betales et arbejdsmarkedsbidrag (ambi) på 8% samt 1% i særlig pensionsopsparing. Herefter betales der af indtægter, der overstiger personfradraget på 35.600 kr., i gennemsnit 38,78% i skat (bund-, kommune-, amts- og kirkeskat). Af indtægter over 198.000 kr. betales et skattetillæg på 6% (mellemskat), og der betales yderligere 15% (topskat) af indtægter over 295.300 kr.

Skatteloftet er i 2002 fastsat til 59%, ekskl. kirkeskat. Den gennemsnitlige kirkeskat i 2003 er 0,7%, hvorfor den maksimale skatteprocent bliver 59,7% inkl. kir­keskat.

Civilretsdirektoratet har igen i år revideret det skema, som kan benyttes ved beregningen af, hvad en bestemt nettolønindtægt svarer til som beskattet bruttolønindtægt efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1%:

2003:

Bruttolønindtægt efter ambi (kr.)

Marginal trækprocent i intervallet

Nettolønindkomst efter ambi (kr.)

Omregningsfaktor i intervallet

0 – 35.600

0

0 - 35.600

1,0000

35.601 - 198.000

38,78%

35.600 - 135.022

1,63

198.001 - 295.300

44,78%

135.022 - 188.752

1,81

295.301 -

59,7%

188.752 -

2,48

Når beregningerne er gennemført efter tabellen, skal der tillægges arbejdsmarkedsbidrag:

Ved at dividere indtægten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indtægten før arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel:

En part har en skattefri lønindtægt på 200.000 kr. om året.

De første 188.752 kr. svarer til

nettoværdien af 295.300 kr. efter ambi

faktoren 2,48 og svarer således

til nettoværdien af 27.895 kr. efter ambi

I alt svarer 200.000 kr. netto til 323.195 kr. efter ambi

323.195 kr. efter ambi divideres med 0,92

og svarer til en bruttoindkomst på 351.299 kr. før ambi

Skemaet er alene et hjælpemiddel til brug ved skønnet over parternes indtægtsniveau og dermed bidragets størrelse. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at anvendelsen af denne beregningsmetode i nogle situationer kan føre til en for høj bruttoindtægt, hvorfor tendensen i skønnet bør være at nedrunde.

Civilretsdirektoratet kan i øvrigt henvise til Skarrildhusberetningerne for 1987, (side 53-54), 1991 (side 37-39), 1994 (side 29-31), 1995 (side 30-32), 1996 (side 26-29), 1997 (side 19-23), 1998 (side 32-35) og 1999 (side 9-11).

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-06-18