Forslag til ny arvelov i L 100 af 06.12.2006

Almindelige bemrkninger til lovforslaget

Specielle bemrkninger til lovforslaget

Kapitel 1 Slgtninges arveret

Kapitel 2 gtefllens arveret

Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en lngstlevende gteflle

Kapitel 4 Uskiftet bo

Kapitel 5 Arvehenstand for lngstlevende gteflle

Kapitel 6 Testamentsarvingers adgang til overtagelse efter vurdering

Kapitel 7 Aftale om arv samt arveforskud

Kapitel 8 Udelukkelse og bortfald af arveret

Kapitel 9 Testamentarisk bestemmelse over tvangsarv

Kapitel 10 Testamentarisk bestemmelse over friarv

Kapitel 11 Oprettelse og tilbagekaldelse af testamente

Kapitel 12 Testamentes ugyldighed og anfgtelse

Kapitel 13 Flles testamente

Kapitel 14 gteflles testamentariske bestemmelse om overtagelse efter vurdering

Kapitel 15 Permutation

Kapitel 16 Ddsgaver mv.

Kapitel 17 Overlevelseskravet

Kapitel 18 Arv, som tilfalder staten

Kapitel 19 Reguleringsbestemmelser

Kapitel 20 Forholdet til fremmed lovgivning

Kapitel 21 Ikrafttrden og overgangsregler


Kapitel 1: Slgtninges arveret 

Arv efter loven

 1. En arveladers nrmeste slgtsarvinger er dennes brn. Brnene arver lige.

Stk. 2. Er et barn dd, trder dets brn i dets sted og arver indbyrdes lige. P tilsvarende mde arver fjernere livsarvinger.

 2. Har arveladeren ikke efterladt sig brn eller andre livsarvinger, arver arveladerens forldre. Forldrene arver hver en halvdel.

Stk. 2. Er en af forldrene dd, trder dennes brn i den pgldendes sted og arver indbyrdes lige. P tilsvarende mde arver fjernere livsarvinger. Er der ingen livsarvinger efter den ene af forldrene, arver den anden af forldrene eller dennes livsarvinger alene.

 3. Er der ingen arvinger efter  1 eller  2, arver arveladerens bedsteforldre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforldrene p fdrene side og halvdelen bedsteforldrene p mdrene side.

Stk. 2. Er en af bedsteforldrene dd, trder dennes brn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pgldendes sted.

Stk. 3. Mellem fdrene og mdrene arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i  2. Er der kun arvinger p fdrene eller mdrene side, arver disse alene.

 4. Et adoptivbarn og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slgt som adoptantens livsarvinger i vrigt, medmindre andet flger af reglerne i adoptionslovgivningen.

Livsarvingers tvangsarv

 5. En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv.

Stk. 2. Arveladeren kan ved testamente begrnse arvelodden til hvert af sine brn til en vrdi af 1.000.000 kr. Er et barn dd, begrnses dette barns livsarvingers arvelod til den andel, som udgr livsarvingens andel af belbet, jf.  1, stk. 2, medmindre andet fremgr af testamentet. Tilsvarende glder i forhold til fjernere livsarvinger. Belbsgrnsen reguleres efter  97.

Overtagelse efter vurdering

 6. Arvingerne kan for deres arvelod overtage boets aktiver til vurderingsbelbet.

Stk. 2. nsker flere arvinger at overtage det samme aktiv, afgres det ved lodtrkning, hvem der skal have dette. En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har srlig erindringsvrdi for den pgldende.

Stk. 3. gtefllens ret efter  11, stk. 1, og  12-14 skal respekteres.

 7. Ejer en arving en andel af et aktiv i sameje med boet, har arvingen, selvom vrdien heraf overstiger arvelodden, fortrinsret til at overtage boets andel af aktivet mod at betale det overskydende belb kontant til boet. Fortrinsretten glder dog ikke et aktiv omfattet af  11, stk. 1, og et fllesejeaktiv som nvnt i  91, stk. 2, som gtefllen nsker at overtage efter  12.

Stk. 2. Ejer en arving en andel af et aktiv i sameje med bde boet og gtefllen, har gtefllen fortrinsret. Hvis aktivet er fuldstndigt sreje i boet, har en srlivsarving efter den frstafdde gteflle dog fortrinsret, hvis aktivet har en srlig erindringsvrdi for den pgldende, medmindre aktivet er omfattet af  11, stk. 1, eller der er tale om gtefllernes hidtidige flles bolig.

Stk. 3. Gr flere arvinger retten efter stk. 1 gldende, afgres det ved lodtrkning, hvem der skal have ret til at overtage boets andel af aktivet.

Fravigelse ved testamente mv.

 8.  6 og 7 finder ikke anvendelse p aktiver, som arveladeren har rdet over ved testamente.  7 finder ikke anvendelse, i det omfang andet er fastsat i en samejeoverenskomst mv.

Kapitel 2: gtefllens arveret

Arv efter loven

 9. Arveladerens gteflle arver halvdelen af arveladerens ejendele, nr denne efterlader sig livsarvinger.

Stk. 2. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver gtefllen alene.

gtefllens tvangsarv

 10. En fjerdedel af gtefllens arvelod er tvangsarv.

 11. Den lngstlevende gteflle kan forlods udtage genstande, som

1) udelukkende tjener til den pgldendes personlige brug, hvis deres vrdi ikke str i misforhold til gtefllernes formueforhold, eller

2) er erhvervet til mindrerige brns brug.

Stk. 2. Den lngstlevende gteflle kan endvidere af boet udtage s meget, at vrdien heraf sammenlagt med den lngstlevendes bos- og arvelod samt fuldstndige sreje udgr indtil 600.000 kr. Belbsgrnsen reguleres efter  97.

Stk. 3. I beregningen efter stk. 2 indgr forsrgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til den lngstlevende gteflle i anledning af ddsfaldet. Lngstlevendes vrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i vrigt af personlig karakter, medregnes kun i den udstrkning disse rettigheder, hvis de var flleseje, ville indg i ligedelingen p skifte i den lngstlevende gteflles levende live.

Stk. 4. En srlivsarving efter den frstafdde gteflle kan uanset stk. 2 overtage et aktiv mod at betale vurderingsprisen kontant til boet, hvis aktivet har en srlig erindringsvrdi for den pgldende, medmindre aktivet er omfattet af  11, stk. 1, eller der er tale om et fllesejeaktiv som nvnt i  91, stk. 2

Overtagelse efter vurdering

Flleseje

 12. Den lngstlevende gteflle kan for sin bos- og arvelod overtage aktiver, der er flleseje i ddsboet, til vurderingsbelbet.

Stk. 2. nsker gtefllen og en arving at overtage det samme aktiv, har gtefllen fortrinsret. En srlivsarving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, hvis dette har srlig erindringsvrdi for den pgldende, medmindre aktivet er omfattet af  11, stk. 1, eller der er tale om et fllesejeaktiv som nvnt i  91, stk. 2

Stk. 3. Overstiger vrdien af det aktiv, som den lngstlevende gteflle nsker at overtage bos- og arvelodden, kan gtefllen overtage aktivet mod at betale det overskydende belb kontant til boet.

Fuldstndigt sreje

 13. Af den afddes fuldstndige sreje kan den lngstlevende gteflle inden for sin arvelod af srejet overtage aktiver til vurderingsbelbet.

Stk. 2. nsker gtefllen og en arving at overtage det samme aktiv, har gtefllen fortrinsret. En srlivsarving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har srlig erindringsvrdi for den pgldende, medmindre aktivet er omfattet af  11, stk. 1, eller der er tale om gtefllernes hidtidige flles bolig.

Stk. 3. Overstiger vrdien af et aktiv, som gtefllen ejer i sameje med boet, arvelodden, kan gtefllen overtage aktivet mod at betale det overskydende belb kontant til boet.

Fravigelse ved testamente mv.

 14.  12 og 13 finder ikke anvendelse for aktiver, som arveladeren har rdet over ved testamente, jf.  90 og 91, eller hvis andet er fastsat i en samejeoverenskomst mv. om et aktiv, som gtefllen ejer i sameje med boet.

Kapitel 3: Svogerskabsarv efter en lngstlevende gteflle

 15. Dr den lngstlevende gteflle efter at have arvet den frstafdde gteflle i henhold til  9, stk. 2, herunder i henhold til et testamente, deles boet med halvdelen til hver gteflles slgtsarvinger, medmindre den lngstlevende gteflle

1) har indget nyt gteskab,

2) efter den frstafdde gteflles dd har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfr af 87,

3) efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfr af  87, eller

4) efterlader sig livsarvinger.

Stk. 2. Er der ved den lngstlevende gteflles dd kun slgtsarvinger efter en af gtefllerne, arver de det hele.

Stk. 3. Har en af gtefllerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter stk. 1 og 2, medmindre andet m anses for at flge af testamentet.

Stk. 4. Stk. 1-3 er ikke til hinder for, at den lngstlevende gteflle ved testamente kan rde over hele boet.

 16. Dr den lngstlevende gteflle efter at have benyttet sig af sin ret efter  11, stk. 2, deles boet efter stk. 2-6, medmindre den lngstlevende gteflle

1) har indget nyt gteskab,

2) efter den frstafdde gteflles dd har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfr af 87, eller

3) efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfr af  87.

Stk. 2. Er der livsarvinger efter begge gtefller, deles boet med halvdelen til hver gteflles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter den lngstlevende gteflle, arver disse alene.

Stk. 3. Er der alene livsarvinger efter den frstafdde gteflle, deles boet med halvdelen til frstafddes livsarvinger og halvdelen til lngstlevendes slgtsarvinger. Er der ingen slgtsarvinger efter lngstlevende, arver frstafddes livsarvinger alene.

Stk. 4. Er der ikke livsarvinger efter nogen af gtefllerne, deles boet med halvdelen til hver gteflles slgtsarvinger. Er der alene slgtsarvinger efter en af gtefllerne, arver de det hele.

Stk. 5. Har en af gtefllerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter stk. 2-4, medmindre andet m anses for at flge af testamentet.

Stk. 6. Arv efter  1, som en srlivsarving har modtaget ved den frstafdde gteflles dd, fradrages i arv, som srlivsarvingen modtager efter den lngstlevende gteflle i medfr af stk. 2 og 3. Arvens vrdi ved modtagelsen lgges til grund ved fradraget. 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Stk. 2-6 er ikke til hinder for, at den lngstlevende gteflle ved testamente kan rde over hele boet.

Kapitel 4: Uskiftet bo

Betingelser for uskiftet bo mv.

 17. Efter en gteflles dd kan den lngstlevende gteflle overtage gtefllernes flleseje, jf. dog  23, stk. 2-6, til uskiftet bo med deres flles livsarvinger.

 18. Efterlader den frstafdde gteflle sig srlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra dem.

Stk. 2. Er en srlivsarving umyndig iflge vrgemlslovens  1, stk. 1, eller er der beskikket skiftevrge for en srlivsarving, kan skifteretten tillade boets udlevering til uskiftet bo, hvis vrgen eller skiftevrgen samtykker deri, og udleveringen er forsvarlig under hensyn til livsarvingernes interesser og den lngstlevende gteflles forhold. Det samme glder, hvis en srlivsarving er under vrgeml efter vrgemlslovens  5 eller under samvrgeml efter vrgemlslovens  7, hvis vrgemlet angr dette anliggende. Er srlivsarvingen under samvrgeml, krves tillige samtykke fra srlivsarvingen.

Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med den afddes mindrerige srlivsarvinger, overtager den lngstlevende gteflle den afddes forsrgelsespligt over for dem.

 19. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, hvis den lngstlevende gteflle ikke i sin bodel og sit fuldstndige sreje rder over tilstrkkelige midler til at dkke sine forpligtelser. Ved vurderingen heraf tages hensyn til midler, som den lngstlevende gteflle vil modtage i arv fra den frstafdde gteflles fuldstndige sreje, samt erstatnings-, forsikrings- og pensionsbelb, der tilfalder den lngstlevende gteflle i anledning af den frstafdde gteflles dd.

Stk. 2. Skifteretten kan tillade, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis en insolvens efter stk. 1 efter boets forhold m anses for ubetydelig.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan boet dog udleveres til uskiftet bo, hvis den frstafdde gteflles livsarvinger samtykker heri efter at vre blevet gjort bekendt med den lngstlevende gteflles insolvens.

Stk. 4. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, hvis den lngstlevende gteflle efter udleveringen ikke vil rde over tilstrkkelige midler til at dkke svel den frstafdde gteflles som egne forpligtelser.

 20. Anmodning om et bos udlevering til uskiftet bo fremsttes af gtefllen eller af dennes vrge eller skiftevrge.

Stk. 2. Er gtefllen umyndig, under vrgeml efter vrgemlslovens  5, under samvrgeml efter vrgemlslovens  7, eller er der beskikket skiftevrge for gtefllen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, hvis skifteretten finder dette bedst for gtefllen.

 21. Skifteretten skal underrette den frstafdde gteflles livsarvinger om udleveringen til uskiftet bo.

Det uskiftede bos midler mv.

 22. Inden 6 mneder efter ddsfaldet skal den lngstlevende gteflle til skifteretten indlevere en formueoversigt, som omfatter

1) den frstafdde gteflles fllesejemidler,

2) den lngstlevende gteflles fllesejemidler,

3) de i  23, stk. 2-6, nvnte midler,

4) den lngstlevende gteflles fuldstndige sreje og

5) den frstafdde gteflles fuldstndige sreje.

Stk. 2. I formueoversigten skal det srligt vre angivet, hvem der skal arve den frstafdde gteflles fuldstndige srejemidler.

Stk. 3. Skifteretten kan forlnge fristen i stk. 1.

Stk. 4. Indgives formueoversigten ikke rettidigt, kan skifteretten bestemme, at formueoversigten skal udarbejdes af en autoriseret bobestyrer. Udgiften betales af den lngstlevende gteflle. Den lngstlevende gteflle skal give bobestyreren oplysninger om den frstafddes og egne konomiske forhold.  92, stk. 1, i lov om skifte af ddsboer finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Skifteretten skal efter anmodning udlevere et eksemplar af formueoversigten til livsarvingerne.

Stk. 6. Justitsministeren faststter nrmere regler om formueoversigten og om de blanketter, der kan anvendes.

 23. I det uskiftede bo indgr alt, hvad den lngstlevende gteflle erhverver, for s vidt det ikke er gjort til fuldstndigt sreje.

Stk. 2. Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den lngstlevende gteflle i anledning af den frstafdde gteflles dd, og som m antages ikke at vre forbrugt, indgr ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den lngstlevende gteflles levende live.

Stk. 3. Den lngstlevende gteflles egne livsforsikringsordninger samt pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgr ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den lngstlevende gteflles levende live.

Stk. 4. Belb, der er udbetalt fra ordningerne i stk. 3, indgr i det uskiftede bo. Dette glder dog ikke udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder og lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, som m antages ikke at vre forbrugt, medmindre belbet ved udbetalingen har mistet sin karakter af pensionsopsparing.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse p indtgter af og surrogater for belbene.

Stk. 6. P vrige rettigheder, som er uoverdragelige eller i vrigt af personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den udstrkning, hvori det er foreneligt med de srlige regler, der glder for disse rettigheder.

Stk. 7. Arv, gave og livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, som tilfalder den lngstlevende gteflle fra tredjemand, indgr ikke i det uskiftede bo, hvis gtefllen anmoder om skifte inden 3 mneder efter formuegodets modtagelse.

 24. Den lngstlevende gteflle udver i levende live en ejers rdighed over det uskiftede bo.

Stk. 2. Ved testamente kan gtefllen kun rde over s stor en del af det uskiftede bo, som ved gtefllens dd falder i arv efter denne. Inden for denne grnse kan gtefllen ogs rde over boets enkelte genstande, for s vidt det ikke strider mod den frstafdde gteflles testamentariske bestemmelse i medfr af  91.

 25. Den lngstlevende gteflle bliver personligt ansvarlig for den frstafdde gteflles forpligtelser.

Stk. 2. M det antages, at den frstafdde gteflles bo var insolvent, kan den lngstlevende gteflle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imdekommes anmodningen, og opfylder gtefllen sine forpligtelser efter lov om skifte af ddsboer  104, hfter den lngstlevende gteflle uanset stk. 1 ikke for den afdde gteflles forpligtelser.

Skifte

 26. Den lngstlevende gteflle kan nr som helst skifte med en eller flere af livsarvingerne.

Stk. 2. Ved indgelse af nyt gteskab skal den lngstlevende gteflle skifte. Livsarvingerne kan ikke give afkald p skifte af det uskiftede bo og samtidig bevare deres arveret.

 27. En lngstlevende gteflle, der i henhold til  18, stk. 2, har fet boet udleveret til uskiftet bo med umyndige srlivsarvinger, skal efter anmodning skifte med srlivsarvingerne, efterhnden som de bliver myndige. Det samme glder, hvis en livsarvings skiftevrge p egen hnd har givet samtykke til uskiftet bo, og livsarvingen selv senere anmoder om skifte.

Stk. 2. Dr en srlivsarving, der er umyndig, eller for hvem en vrge eller skiftevrge efter  18, stk. 2, har meddelt samtykke til uskiftet bo, skal den lngstlevende gteflle skifte med den pgldendes livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades.

Stk. 3. For mindrerige srlivsarvinger og srlivsarvinger, for hvem der er beskikket vrge, meddeles samtykke til undladelse af skifte af vrgen med skifterettens godkendelse.  18, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

 28. Nr en lngstlevende gteflle har fet et bo udleveret til uskiftet bo, arver livsarvingerne efter den frstafdde gteflle kun denne, hvis

1) de overlever den lngstlevende gteflle, eller

2) de lever p det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsttes.

Stk. 2. Ved skifte efter den lngstlevende gteflles dd beregnes der ikke arv efter den frstafdde gteflle til den lngstlevende gteflle.

Stk. 3. Mellem den frstafdde gteflles livsarvinger deles arven efter arveforholdene ved den lngstlevende gteflles dd eller p det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsttes. Er der ved den lngstlevende gteflles dd ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den frstafdde gteflles livsarvinger.

 29. Hvis en livsarving efter den frstafdde gteflle godtgr, at den lngstlevende gteflle ved misbrug af sin rdighed over det uskiftede bo vsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt nrliggende fare for en sdan formindskelse, skal den lngstlevende gteflle skifte med den eller de livsarvinger, som forlanger dette.

Stk. 2. Som misbrug af rdighed over boet betragtes navnlig uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmssig stor pensions- eller forsikringsordning samt ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der str i misforhold til det uskiftede bos formue.

Stk. 3. Gr en arving gldende, at der foreligger misbrug, skal den lngstlevende gteflle efter skifterettens bestemmelse give oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue. Livsarvingerne har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Stk. 4. Har den lngstlevende gteflle forsmt sin forsrgelsespligt over for en srlivsarving, skal den lngstlevende efter anmodning skifte med denne.

 30. Har den lngstlevende gteflle ved misbrug af sin rdighed over det uskiftede bo vsentligt formindsket dette, kan enhver livsarving, nr boet skiftes, krve vederlag derfor af det beholdne bo. Om forndent kan livsarvingen endvidere krve vederlag for halvdelen af det manglende belb af gtefllens fuldstndige sreje.

Stk. 2. En livsarving kan krve vederlag efter stk. 1, hvis den lngstlevende gteflle har anvendt midler af det uskiftede bo til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstndige sreje eller sine rettigheder omfattet af  15, stk. 2, i lov om gteskabets retsvirkninger, der ikke indgr i delingen ved skifte af det uskiftede bo. Det glder dog ikke midler anvendt til erhvervelse eller forbedring af rettigheder omfattet af 16 a i lov om gteskabets retsvirkninger.

Stk. 3. Den lngstlevende gteflle eller en livsarving kan ved skifte af det uskiftede bo krve vederlag af det beholdne bo, hvis gtefllen har anvendt midler af sit fuldstndige sreje til forbedring af det uskiftede bo.

 31. Har den lngstlevende gteflle af boet givet gaver eller arveforskud, hvis vrdi stod i misforhold til boets formue, kan en livsarving krve dispositionen omstdt, hvis modtageren eller den begunstigede vidste eller burde vide, at gtefllen var i uskiftet bo, og at dispositionen stod i misforhold til boets formue.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling til en begunstiget af en livsforsikring eller lignende ordning, der er oprettet for boets midler for et belb, der stod i misforhold til boets formue.

Stk. 3. Efter den lngstlevende gteflles dd finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse, hvis den pgldende livsarving kan opn dkning for sin arveret ved, at der ydes livsarvingen vederlag af det beholdne bo, jf.  30, stk. 1 og 2.

 32. Omstdelsessag efter  31 kan kun anlgges, hvis boet skiftes, eller den livsarving, der vil anlgge sagen, har anmodet om skifte. Sagen anlgges ved skifteretten, der trffer afgrelse ved dom. Retsplejelovens  226 og 227 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En sag efter  31, stk. 1, skal anlgges inden 1 r efter, at livsarvingen har eller burde have fet kendskab til fuldbyrdelsen af gaven eller arveforskuddet, og senest 5 r efter gavens fuldbyrdelse.

Stk. 3. En sag efter  31, stk. 2, skal anlgges inden 1 r efter, at livsarvingen har eller burde have fet kendskab til udbetalingen og senest 5 r efter udbetalingen.

 33. Ved skifte formodes alt, hvad den lngstlevende gteflle ejer, at hre til det uskiftede bo.

 34. Dr alle livsarvingerne efter den frstafdde gteflle, overtager den lngstlevende gteflle uden skifte det uskiftede bo til fri rdighed.  16 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5: Arvehenstand for lngstlevende gteflle

 35. Skifteretten kan give en gteflle henstand med udbetaling af arven eller en del heraf til en livsarving efter den frstafdde gteflle, hvis arven ikke kan udbetales uden afhndelse af fast ejendom, lsre eller andre aktiver, som er ndvendige, for at gtefllen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv.

Stk. 2. Ved afgrelsen af om henstand skal gives helt eller delvist, kan skifteretten tage hensyn til, om en srlivsarving efter den frstafdde gteflle i medfr af  6 og 7 nsker at overtage aktiver, som har en srlig erindringsvrdi for den pgldende.

Stk. 3. Hvis der gives henstand efter stk. 1, kan skifteretten bestemme, at en srlivsarving efter den frstafdde gteflle af sin arvelod skal have udbetalt et efter boets forhold passende belb til forsrgelse i henstandsperioden, dog kun indtil srlivsarvingen fylder 24 r.

 36. Arvehenstand efter  35, stk. 1, gives for 5 r fra den frstafdde gteflles ddsdag.

Stk. 2. Er betingelserne i  35, stk. 1, opfyldt, kan skifteretten forlnge henstandsperioden med yderligere 5 r, hvis gtefllen anmoder om det. En anmodning om forlngelse skal fremsttes tidligst 6 mneder fr og senest ved udlbet af henstandsperioden i stk. 1. Anmodning om forlngelse har opsttende virkning.

Stk. 3. Udbetaling af arven skal dog tidligst ske, nr en flles livsarving fylder 18 r. Tilsvarende glder, hvis den lngstlevende gteflle i forbindelse med meddelelse af henstanden over for skifteretten erklrer at ville overtage forsrgelsespligten over en srlivsarving efter den frstafdde gteflle.

Stk. 4. Arven udbetales kontant ved henstandsperiodens ophr.

 37. Der skal stilles fuld sikkerhed for henstandsarv efter  35, stk. 1. Skifteretten faststter sikkerheden.

Stk. 2. Skifteretten trffer afgrelse i tvister om sikkerheden. Skifteretten kan efter anmodning fra en livsarving eller statsforvaltningen, hvis arvingen er umyndig, bestemme, at den lngstlevende gteflle skal udbetale arven, hvis der er sket en vsentlig forringelse af sikkerheden.

Stk. 3. Skifteretten kan efter anmodning fra statsforvaltningen bestemme, at den lngstlevende gteflle skal udbetale arven, hvis denne har forsmt sin forsrgelsespligt over en srlivsarving efter den frstafdde gteflle, jf.  36, stk. 3, 2. pkt.

 38. Skifterettens afgrelser efter  35-37 trffes ved kendelse. Afgrelsen kan indbringes for hjere ret ved kre efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

 39. Justitsministeren faststter regler om forrentningen af henstandsarv omfattet af  35, stk. 1, administrationen af belb omfattet af  35, stk. 3, og om sikkerhedsstillelse efter  37, stk. 1.

Kapitel 6: Testamentsarvingers adgang til overtagelse efter vurdering

 40.  6-8 finder tilsvarende anvendelse, hvis en arving ved testamente er indsat til at arve en andel af boet, eller hvis en arving er gjort til legatar ved testamente eller efter skifterettens bestemmelse.

Kapitel 7: Aftale om arv samt arveforskud

Forbud mod overdragelse og kreditorforflgning af forventet arv

 41. En arving kan ikke slge, pantstte eller p anden mde overdrage forventet arv. Mens arveladeren er i live, kan en arving heller ikke uden arveladers samtykke indg aftale med medarvinger om overtagelse af aktiver i boet.

Stk. 2. En arvings kreditorer kan ikke sge fyldestgrelse i forventet arv.

Afkald p forventet og falden arv

 42. En arving kan mod eller uden vederlag give afkald p svel forventet som falden arv.

Stk. 2. Afkald p forventet arv skal gives over for arveladeren. Hvis arveladerens gteflle er i uskiftet bo, kan afkald dog gives over for denne.

Stk. 3. Et afkald p arv har ogs virkning for arvingens livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt.

Arveforskud

 43. Arveforskud foreligger, hvis en arving fra arveladeren har modtaget en ydelse af konomisk vrdi, og det m anses for aftalt, at vrdien af ydelsen senere skal fradrages i arvingens arv.

 44. Arveforskud, som en flles livsarving har modtaget, skal, medmindre andet er aftalt, s vidt muligt fradrages i arven efter den frstafdde gteflle, nr

1) arveforskuddet er ydet af flleseje, skilsmissesreje eller andet sreje, der bliver flleseje ved gtefllens dd, og

2) der skiftes i den lngstlevende gteflles levende live.

Stk. 2. Et testamente oprettet af den frstafdde gteflle skal vige i det omfang, det er ndvendigt for, at fradrag kan ske i medfr af stk. 1.

Stk. 3. Den del af arveforskuddet, som ikke er fradraget i arven efter den frstafdde gteflle, skal fradrages i arven efter den lngstlevende gteflle.

Stk. 4. Ved skifte af et uskiftet bo efter den lngstlevende gteflles dd, fradrages forskud til fllesbrn forholdsmssigt i arven efter hver af forldrene.

Stk. 5. Stk. 1-4 glder ogs for forskud, som ydes af en gteflle i uskiftet bo.

 45. Arveforskud, som en gteflle af flleseje, skilsmissesreje eller andet sreje, der bliver flleseje ved gtefllens dd, har givet et stedbarn eller dets livsarvinger, fradrages i arven efter den anden gteflle, hvis det er aftalt, at ydelsen skal vre forskud p arven efter denne.

 46. Ved fradrag lgges arveforskuddets vrdi ved modtagelsen til grund. Under srlige omstndigheder kan der dog afviges herfra.

Stk. 2. Hvis et modtaget forskud overstiger arvelodden, skal arvingen ikke betale det overskydende til boet, medmindre arvingen srligt har forpligtet sig dertil.

Stk. 3. Hvis modtageren af et arveforskud dr fr arveladeren, fradrages forskuddet i den arv, som tilkommer arvingens livsarvinger.

 47. Arveforskud lgges til boet ved beregningen af arvelodder og tvangsarv. Kan forskuddet ikke fuldt ud fradrages i modtagerens arv, tillgges der kun et belb svarende til modtagerens arvelod.

Stk. 2. Nr et fllesbo skiftes i den lngstlevende gteflles levende live, lgges forskuddet ogs til boet ved beregningen af boslodderne. Overstiger forskuddet modtagerens arv efter den frstafdde gteflle samt et belb, der svarer til den pgldendes arv efter den lngstlevende gteflle, tillgges kun vrdien af disse arvelodder.

Kapitel 8: Udelukkelse og bortfald af arveret

 48. Nr en person har beget en forstlig overtrdelse af straffeloven, som har medfrt en andens dd, kan det ved dom bestemmes, at den pgldende fortaber retten til at f arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhngige af den drbtes dd. Tilsvarende kan det bestemmes, at den pgldendes arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser, ikke m forges som flge af lovovertrdelsen.

Stk. 2. Den, der har forsgt at drbe en slgtsarving, vet vold mod eller groft krnket den pgldende eller truet vedkommende p strafbar mde, kan efter den forurettedes anmodning fradmmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhngige af den pgldendes dd.

Stk. 3. Afgrelse i henhold til stk. 1 og 2 kan trffes ved straffedommen eller under en srlig sag.

Stk. 4. Den fradmte arveret kan helt eller delvis tilbagegives den dmte ved testamente. En fradmt ret til at f forsikringssummer, pensioner og andre ydelser mv. kan helt eller delvis tilbagegives ved at indstte den dmte som begunstiget i ordningen mv.

 49. gtefllers indbyrdes arveret bortfalder ved separation og skilsmisse.

Stk. 2. Dr en af parterne i et omstdeligt gteskab, arver den anden part ikke, hvis  27, stk. 1 eller 2, i lov om gteskabs indgelse og oplsning efter den pgldendes anmodning anvendes, eller hvis sag til gteskabets omstdelse af det offentlige var anlagt eller iflge den lov, der var gldende ved gteskabets indgelse, skulle have vret anlagt.

Kapitel 9: Testamentarisk bestemmelse over tvangsarv

Overtagelse efter vurdering

 50. Arveladeren kan ikke ved testamente rde over tvangsarv, medmindre dette er hjemlet ved lov.

Stk. 2. Arveladeren kan ved testamente bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant. Arveladeren kan endvidere ved testamente give en livsarving ret til for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver eller aktiver efter eget valg til vurderingsbelbet. Det kan ved testamentet bestemmes, at denne ret ogs kan gives til aktiver, der overstiger vrdien af den pgldendes arvelod mod, at livsarvingen betaler det overskydende belb kontant til boet. gtefllens ret efter  11, stk. 1, og  91, stk. 2, skal respekteres.

Stk. 3. En arvelader, som efterlader sig bde flleseje og fuldstndigt sreje, kan med respekt af gtefllens rettigheder efter  11, stk. 1, og  91, stk. 2, ved testamente bestemme, om en livsarvings ret til tvangsarv skal dkkes af fllesejet eller af srejet.

Umyndiges arv

 51. En arvelader kan ved testamente bestemme, hvem tvangsarv, der tilkommer en livsarving efter arveladeren, skal tilfalde, hvis livsarvingen dr fr det fyldte 18. r uden at have indget gteskab og uden at efterlade sig brn.

Fordeling af tvangsarv efter en tvangsarving, der er ude af stand til at handle fornuftmssigt

 52. Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at en arvelader ved testamente bestemmer, hvordan tvangsarv efter arveladeren skal fordeles ved tvangsarvingens dd, hvis

1) tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftmssigt at oprette testamente, jf.  74,

2) denne tilstand m forventes ikke at vre forbigende,

3) tvangsarvingen ikke efterlader sig tvangsarvinger,

4) tvangsarvingen ikke har oprettet gyldigt testamente, og

5) den testamentariske disposition godkendes af en vrge, der er beskikket for tvangsarvingen.

Stk. 2. Testamentariske bestemmelser efter stk. 1 fr kun virkning, hvis betingelserne i nr. 3 og 4 fortsat er opfyldt ved tvangsarvingens dd.

Stk. 3. Justitsministeren kan faststte regler om meddelelse af tilladelse efter stk. 1.

Bndlggelse af tvangsarv

 53. Arveladeren kan ved testamente bestemme, at en livsarvings tvangsarv helt eller delvis skal bndlgges, nr arveladeren finder, at dette er bedst for livsarvingen. Bndlggelse kan dog kun ske for tiden, indtil livsarvingen fylder 25 r.

Stk. 2. Er arven af ringe vrdi, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, fritage for opfyldelse af arveladerens bestemmelse om bndlggelse.

 54. Arven skal bndlgges i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Hvis arvingen samtykker, kan arven med tilladelse fra justitsministeren, eller den justitsministeren bemyndiger dertil, bndlgges p anden mde, navnlig i fast ejendom.

Stk. 3. Justitsministeren faststter regler om anbringelse af myndiges bndlagte midler.

 55. Nr arven er bndlagt, kan arvingen ikke rde over arven i levende live. Arvingen kan dog hve renter og indtgter

Stk. 2. I den bndlagte kapital kan der, s lnge arvingen lever, ikke sges fyldestgrelse af arvingens kreditorer. Det samme glder uhvede renter og indtgter indtil 6 mneder efter forfaldsdagen.

Stk. 3. Skal arvingen betale erstatning eller godtgrelse i anledning af en skade, som den pgldende forstligt eller uagtsomt har forvoldt p person eller ting, kan det ved dom bestemmes, at bndlggelsen ikke skal hindre, at belbet betales af de bndlagte midler.

 56. Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at bndlagt arv frigives, nr

1) det er en velfrdssag for arvingen,

2) arven er af ringe vrdi, eller

3) det er benbart, at bndlggelsen ikke lngere tjener et rimeligt forml.

 57. Indeholder testamentet bestemmelser om udbetaling af den bndlagte arv til et bestemt tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtrden, foretages udbetalingen af forvaltningsafdelingen. Afhnger det derimod af et skn, om testamentets betingelser er opfyldt, kan udbetaling kun ske efter bestemmelse af justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil.

 58. Bndlagt arv er skilsmissesreje. Den bndlagte arv bliver dog fuldstndigt sreje ved arvingens gteflles dd. Arvingen og dennes gteflle kan ved gtepagt bestemme, at arven skal vre fuldstndigt sreje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, nr en bndlggelse ophrer som flge af, at

1) livsarvingen fylder 25 r, jf. 53, stk. 1,

2) der sker fritagelse i medfr af  53, stk. 2,

3) arven frigives i medfr af  56, eller

4) arven udbetales i medfr af  57

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan fraviges ved testamente.

Kapitel 10: Testamentarisk bestemmelse over friarv

Overtagelse efter vurdering

 59.  50, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved friarv.

Successionsrkkeflger

 60. Friarv kan ved testamente indsttes i en successionsrkkeflge, sledes at arven tilfalder en arving eller legatar p frste plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer p anden eller senere pladser.

Stk. 2. Ved testamente kan arv eller legat ikke tillgges flere ved testators dd ufdte personer efter hinanden.

Bndlggelse af friarv

 61. Friarv kan bndlgges ved testamente, nr arveladeren finder, at dette er bedst for arvingen.  53, stk. 2, og  54-58 finder tilsvarende anvendelse.  54,  55, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt  58 kan fraviges ved testamente.

Kapitel 11: Oprettelse og tilbagekaldelse af testamente

Testationsalder

 62. Den, der er fyldt 18 r eller har indget gteskab, kan ved testamente rde over sine ejendele, jf. dog  5, 10 og 11.

Stk. 2. Den, der er fyldt 15 r, kan, jf. dog  5, 10 og 11, ved testamente rde over ejendele, som den pgldende selv kan rde over efter vrgemlslovens  42.

Notartestamente

 63. Testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar.

Stk. 2. Notaren skal i sin ptegning p testamentet afgive erklring om

1) testators identitet,

2) om testator er i stand til fornuftmssigt at oprette testamente,

3) hvilke personer der er til stede under notarialforretningen, og

4) andre omstndigheder, som kan vre af betydning for testamentets gyldighed.

Stk. 3. Justitsministeren faststter regler om notarens virksomhed, opbevaring af en kopi af testamentet, indberetning til Bil- og Personbogen og adgangen til at f oplysninger om oprettede testamenter.

Vidnetestamente

 64. Testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedevrelse af to vidner, der straks efter testators underskrivelse eller vedkendelse af testamentet skal skrive deres navne p testamentet. Vidnerne skal vre til stede som testamentsvidner efter testators nske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente.

Stk. 2. Vidnerne skal vre fyldt 18 r og m ikke p grund af forhold som nvnt i  74 mangle forstelse for vidnebekrftelsens betydning.

Stk. 3. En person kan ikke vre testamentsvidne, hvis testamentet begunstiger

1) den pgldende, dennes gteflle, samlever, beslgtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie, sskende eller andre nrstende,

2) en person eller institution, som den pgldende ved testamentets oprettelse har en sdan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en srlig interesse i begunstigelsen, eller

3) der i vrigt foreligger omstndigheder, som er egnede til at vkke tvivl om den pgldendes habilitet.

Stk. 4. En person kan vre testamentsvidne, selvom den pgldende er indsat som bobestyrer.

Stk. 5. Vidnerne br i deres ptegning p testamentet afgive erklring om

1) deres stilling og bopl,

2) tid og sted for deres underskrift p testamentet,

3) at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har vret samtidig til stede som testamentsvidner efter testators nske,

4) at testator er i stand til fornuftmssigt at oprette testamente, og

5) andre omstndigheder, der kan vre af betydning for testamentets gyldighed.

Ndtestamente

 65. Den, der p grund af sygdom eller andet ndstilflde er forhindret i at oprette testamente efter  63 og  64, kan p en hvilken som helst mde oprette et ndtestamente.

Stk. 2. Et ndtestamente bortfalder, nr der i 3 mneder ikke har vret nogen hindring for at oprette testamente efter  63 og  64.

Fordeling af sdvanligt indbo mv.

 66. Testamentarisk bestemmelse om, hvem der skal arve sdvanligt indbo og personlige effekter, kan oprettes skriftligt af testator ved en dateret og underskrevet erklring.

Stk. 2. For den, der i forvejen er arving, anses en begunstigelse efter stk. 1 for en fortrinsret til inden for sin arvelod at overtage de pgldende genstande til vurderingsbelbet, medmindre andet fremgr af den testamentariske bestemmelse.

Tilbagekaldelse af testamente

 67. Tilbagekaldelse eller ndring af et testamente skal ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente.

Stk. 2. I de tilflde, der er omhandlet i  49, skal et testamente, som den ene gteflle har oprettet til fordel for den anden gteflle, anses for tilbagekaldt, medmindre srlige omstndigheder taler imod det.

Stk. 3. Hvis et gteskabslignende samliv ophrer p grund af uoverensstemmelser, skal et testamente, herunder et testamente efter  87, som en samlever har oprettet til fordel for en anden samlever, anses for tilbagekaldt, medmindre srlige omstndigheder taler imod det.

Uigenkaldelighed

 68. En arvelader kan forpligte sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.

Stk. 2. Erklringen skal afgives i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. Er arveladeren umyndig, krves vrgens og statsforvaltningens samtykke.

Kapitel 12: Testamentes ugyldighed og anfgtelse

 69. Et testamente er ugyldigt, hvis testator ikke ved oprettelsen opfyldte betingelserne i  62, eller hvis testamentet ikke opfyldte kravene i  63, stk. 1, 64, stk. 1-3, eller 66.

 70. Notarens ptegning p et testamente oprettet i medfr af  63 skal anses som bevis for de forhold, der er omfattet af attestationen, medmindre srlige omstndigheder giver grund til at betvivle ptegningens rigtighed.

 71. Hvis der rejses indsigelse mod testamente oprettet i medfr af  64, skal den, der vil pberbe sig testamentet, godtgre, at testamentet er gyldigt oprettet.

Stk. 2. Testamentsvidnernes ptegning p et vidnetestamente om de forhold, der er nvnt i  64, stk. 1, skal anses som bevis herfor, medmindre srlige omstndigheder giver grund til at betvivle ptegningens rigtighed.

 72. Et testamente oprettet i medfr af  65 er ugyldigt, hvis

1) det ikke kan anses for sikkert, at testamentet er udtryk for testators beslutning og er oprettet af denne, eller

2) det m antages, at testator ikke var i stand til fornuftmssigt at oprette testamentet.

 73. En testamentarisk disposition efter  66 er gyldig, medmindre det m antages, at den ikke er oprettet af testator, eller at testator ikke var i stand til fornuftmssigt at fordele de pgldende genstande.

 74. En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis testator ved dens oprettelse p grund af sindssygdom, herunder svr demens, hmmet psykisk udvikling, forbigende sindsforvirring eller en lignende tilstand, manglede evnen til fornuftmssigt at rde over sine ejendele.

 75. En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis den m antages at vre fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbrlig pvirkning, herunder ved misbrug af testators manglende dmmekraft, svaghedstilstand eller afhngighed.

 76. En testamentarisk bestemmelse, der p grund af en fejlskrift eller anden fejltagelse har fet et indhold, der afviger fra det tilsigtede indhold, skal s vidt muligt gennemfres efter sin rette mening. Hvis denne ikke kan fastsls, er den testamentariske bestemmelse ugyldig.

 77. En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis

1) testator ved oprettelsen befandt sig i en vildfarelse om omstndigheder, som var afgrende for bestemmelsen, eller

2) forhold, som var afgrende for bestemmelsen, efter oprettelsen har ndret sig p en sdan mde, at testator med kendskab dertil ville have tilbagekaldt bestemmelsen.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal bestemmelsen dog gennemfres efter sin rette mening, hvis denne kan fastsls.

 78. En testamentarisk bestemmelse, der gr ud p en anvendelse eller tilintetgrelse af ejendelene, som benbart savner fornuftig mening, er ugyldig.

 79. Indsigelse mod et testamentes gyldighed kan rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklres ugyldigt.

Kapitel 13: Flles testamente

Tilbagekaldelse af en flles testamentarisk disposition

 80. Ensidig tilbagekaldelse af en flles testamentarisk disposition skal for at vre gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af srlige grunde er udelukket.

Lngstlevendes testationsret

 81. Har gtefller ved en flles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved lngstlevendes dd, kan den lngstlevende gteflle ved testamente rde over friarven i boet efter lngstlevende, jf. dog stk. 2

Stk. 2. Den lngstlevende gteflle kan ikke ved testamente rde over

1) friarv, der iflge det flles testamente skal tilfalde frstafddes srlivsarvinger, og

2) halvdelen af friarv, der iflge det flles testamente skal tilfalde flles livsarvinger.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den flles testamentariske disposition indeholder anden bestemmelse om den lngstlevende gteflles testationsret.

 82.  81 finder tilsvarende anvendelse, hvor et flles testamente er oprettet af andre end gtefller.

Lngstlevendes dispositionsadgang i levende live

 83. Har gtefller ved flles testamente truffet bestemmelse om arvens fordeling efter den lngstlevendes dd, som den lngstlevende ikke kan tilbagekalde, kan den lngstlevende ikke tilsidestte denne bestemmelse ved

1) at give gaver eller arveforskud, hvis vrdi str i misforhold til formuen, eller

2) at indstte en begunstiget i en livsforsikring eller lignende ordning, der er oprettet for et belb, der str i misforhold til formuen.

Stk. 2. Har den lngstlevende foretaget en disposition i strid med stk. 1, nr. 1, kan en arving efter den frstafdde krve dispositionen omstdt, hvis modtageren vidste eller burde vide dette.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, nr en livsforsikring eller lignende ordning omfattet af stk. 1, nr. 2, kommer til udbetaling til en begunstiget.

Stk. 4. Efter den lngstlevende gteflles dd finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse i det omfang, den pgldende arving kan opn dkning for sin arveret ved, at der ydes den pgldende vederlag af det beholdne bo, jf.  85.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamentet.

 84. Omstdelsessag efter  83 anlgges ved skifteretten i den retskreds, hvor den lngstlevende gteflle har hjemting, jf. retsplejelovens  235 og 236, eller hvor ddsboet efter den lngstlevende gteflle behandles, jf. lov om skifte af ddsboer  2. Skifteretten afgr sagen ved dom. Retsplejelovens  226 og 227 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En sag efter  83, stk. 2, skal anlgges inden 1 r efter, at arvingen har eller burde have fet kendskab til fuldbyrdelsen af gaven eller arveforskuddet.

Stk. 3. En sag efter  83, stk. 3, skal anlgges inden 1 r efter, at arvingen har eller burde have fet kendskab til udbetalingen.

 85. Har den lngstlevende gteflle ved dispositioner som nvnt i  83 vsentligt formindsket sin formue ved begunstigelse af en arving, kan en anden arving, nr boet skiftes, krve vederlag af det beholdne bo.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamente.

 86.  83-85 finder tilsvarende anvendelse, hvor et flles testamente er oprettet af andre end gtefller.

Udvidet samlevertestamente

 87. To personer kan ved testamente bestemme, at de helt eller delvist vil arve hinanden og arves, som var de gtefller.

Stk. 2. Det kan ikke i et testamente efter stk. 1 bestemmes, at lovens regler om arv vedrrende flleseje, herunder reglerne om uskiftet bo, skal finde anvendelse.

Stk. 3. Et testamente efter stk. 1 indebrer ikke, at  10 finder anvendelse.

 88. Et testamente efter  87 er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen

1) opfyldte betingelserne i L  6,  9 og  10  i lov om gteskabs indgelse og oplsning og

2) ikke havde oprettet testamente efter  87, hvorefter en anden samlever har arveret.

Stk. 2. Et testamente efter 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne p tidspunktet for den frstafdde samlevers dd levede sammen p flles bopl og

1) ventede, havde eller havde haft et flles barn eller

2) havde levet sammen p den flles bopl i et gteskabslignende forhold i de sidste 2 r.

Stk. 3. En flles bopl anses ikke for ophrt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution

 89. Testamentariske bestemmelser efter  87 bortfalder, hvis parterne indgr gteskab med hinanden, eller hvis en part indgr gteskab med en anden.

Kapitel 14: gteflles testamentariske bestemmelse om overtagelse efter vurdering

 90. En gteflle kan ved testamente rde over enkelte genstande inden for sit fuldstndige sreje.

 91. En gteflle, som efterlader sig aktiver, der er flleseje i boet, kan ved testamente rde over genstande, som tilhrer den pgldende, og som ligger inden for s stor en del af fllesboet, som ved gtefllens dd falder i arv efter denne.

Stk. 2. gtefllen kan dog kun med den anden gteflles samtykke testere over

1) fast ejendom eller andelsbolig, der tjener til familiens bolig, eller hvortil gtefllernes eller den anden gteflles erhvervsvirksomhed er knyttet,

2) indbo i det flles hjem,

3) den anden gteflles arbejdsredskaber, eller

4) et motorkretj, der har vret anvendt af den anden gteflle.

Kapitel 15: Permutation

 92. Har testator plagt en arving en bestemt anvendelse af arven eller indskrnkninger i rdigheden over arven, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, tillade ndring af den testamentariske bestemmelse herom, nr srlige grunde taler for det.

Stk. 2. Ved afgrelse efter stk. 1 br der navnlig lgges vgt p testationens forml og karakter, ndrede forhold siden testamentets oprettelse, bestemmelsens gennemfrlighed og hensigtsmssighed samt hensynet til arvingen.

Stk. 3. Har testator indsat nogen til at pse overholdelsen af en bestemmelse som nvnt i stk. 1, kan ndring ikke ske uden dennes samtykke, medmindre srlige omstndigheder taler for det.

Kapitel 16: Ddsgaver mv.

 93. Reglerne om testamente finder tilsvarende anvendelse p

1) gaver, der gives i giverens levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter giverens dd, og

2) gaver, der er givet kort fr giverens dd p et tidspunkt, hvor dden m anses for nrt forestende, og giveren var klar over dette.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, glder ikke for sdvanlige gaver.

Kapitel 17: Overlevelseskravet

 94. Arveret tilkommer, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, som lever ved arveladerens dd, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende fdt.

Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, dde, uden at det vides, hvem der er dd frst, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.

Kapitel 18: Arv, som tilfalder staten

 95. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afddes formue staten.

Stk. 2. Hvis arven tilfalder staten, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, efter anmodning bestemme, at arven skal fordeles i overensstemmelse med bestemmelserne i et anfgteligt testamente, hvis testamentet m antages at vre udtryk for afddes sidste vilje.

Stk. 3. Hvis arven tilfalder staten, og forholdene srligt taler for det, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, endvidere efter anmodning afst arven helt eller delvis til

1) afddes samlever,

2) personer, der er opvokset hos afdde som dennes sted- eller plejebrn,

3) personer, som er opvokset sammen med afdde som dennes pleje- eller stedsskende,

4) afddes slgtninge i tilflde, hvor formuen helt eller delvis stammer fra en flles slgtning, eller

5) andre personer eller institutioner, som stod den afdde nr.

Stk. 4. Justitsministeren faststter regler om forvaltningen af boer, hvor staten er arving.

 96. Afgrelser efter  95, stk. 2 og 3, kan inden 3 mneder fra afgrelsen indbringes for den skifteret, hvor ddsboet behandles, jf. lov om skifte af ddsboer  2.

Stk. 2. Skifteretten trffer afgrelse ved dom.

Stk. 3. Retsplejelovens  226 og 227 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 19: Reguleringsbestemmelser

 97. Belbsgrnserne i  5, stk. 2, og  11, stk. 2, reguleres rligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningskvotienten for det pgldende finansr, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker p grundlag af den p reguleringstidspunktet gldende belbsgrnse fr afrunding. Det regulerede belb afrundes opad til det nrmeste hele kronebelb, der kan deles med 10.000.

Stk. 2. Justitsministeren bekendtgr rligt reguleringerne.

Kapitel 20: Forholdet til fremmed lovgivning

 98. Regeringen kan indg overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om arv. Disse overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendtgrelse i overensstemmelse med de gldende regler.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere faststte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv.

Kapitel 21: Ikrafttrden og overgangsregler

 99. Loven trder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 2. Loven finder anvendelse, nr arveladeren er dd efter lovens ikrafttrden, medmindre andet flger af  100-102. Er arveladeren dd fr lovens ikrafttrden, finder de hidtil gldende regler fortsat anvendelse, medmindre andet flger af  103.

 100. Hvis et barn uden for gteskab er fdt fr 1. januar 1938, bestemmes dets ret til arv efter faderen og hans slgt og disses ret til arv efter barnet efter den fr 1. januar 1938 gldende ret.

 101. Har en lngstlevende gteflle udtaget boet efter sin gteflle efter den hidtil gldende arvelovs  7 b, stk. 2, finder reglerne i den nvnte lovs  7 b, stk. 2, 2. pkt., jf.  7, stk. 2 og 3, anvendelse ved den lngstlevende gteflles dd, selv om denne dr efter lovens ikrafttrden.

 102. Testamenter og andre arveretlige retshandler samt tilbagekaldelser heraf, som ikke opfylder lovens krav med hensyn til habilitet og form, er gyldige, hvis de er oprettet fr lovens ikrafttrden og er i overensstemmelse med de regler, der var gldende ved oprettelsen eller tilbagekaldelsen.

Stk. 2. Bestemmelser om arveafkortning, truffet i overensstemmelse med  10-13 i arveforordning af 21. maj 1845 bevarer deres retsvirkning, selv om arveladeren er dd efter lovens ikrafttrden.

Stk. 3. Testamenter, som fr den 1. april 1964 er konfirmeret efter arveforordning af 21. maj 1845,  27, 1. punktum, bevarer retsvirkning i henhold til denne bestemmelse, selv om arveladeren er dd efter lovens ikrafttrden.

 103.  15 finder tillige anvendelse i tilflde, hvor den lngstlevende gteflle har arvet den frstafdde efter den hidtil gldende arvelovs  7, stk. 1.

Stk. 2.  24-34 anvendes ogs p uskiftede boer, hvor arveladeren er dd fr lovens ikrafttrden, men ikke fr den 1. april 1964.  31, stk. 2, finder dog kun anvendelse, hvis den disposition, der kan medfre omstdelse, er foretaget efter lovens ikrafttrden.

Stk. 3. Frigivelse af bndlagt arv efter  56, nr. 3, kan ogs ske i tilflde, hvor arveladeren er dd fr lovens ikrafttrden.

Stk. 4.  83 finder anvendelse p dispositioner, der foretages efter lovens ikrafttrden, uanset om frstafdde er dd fr lovens ikrafttrden.

Stk. 5.  92 finder ogs anvendelse, hvor arveladeren er dd fr lovens ikrafttrden.

 104. Ved lovens ikrafttrden ophves:

1) Den hidtil gldende arvelov, jf. lovbekendtgrelse nr. 727 af 14. august 2001.

2)  5, 1. punktum, i forordning af 13. maj 1769 om selveierbnder og de dem forundte fordele.

3)  1-10 og 12 i forordning af 22. november 1837 angende den selveierbnder hjemlede testationsfrihed.

4) Plakat af 17. marts 1847.

5)  26 og  27, 2. pkt., i forordning af 21. maj 1845 indeholdende nogle forandringer i lovgivningen om arv.

 105. Loven glder ikke for Frerne og Grnland, men kan ved kongelig anordning sttes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de srlige frske og grnlandske forhold tilsiger.

Advokat Jrgen U. Grnborg

03-01-20

Hit Counter