Lov nr. 309 af 25.04.2018, som ændret ved
Lov om forretningshemmeligheder1)
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Forretningshemmelighed: Oplysninger, der
a) er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger,
b) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og
c) under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne.
2) Forretningshemmelighedshaver: Enhver fysisk eller juridisk person, som lovligt kontrollerer en forretningshemmelighed.
3) Krænkende part: Enhver fysisk eller juridisk person, som ulovligt har erhvervet, brugt eller videregivet en forretningshemmelighed.
4) Krænkende varer: Varer, hvis udformning, karakteristika, funktion, produktionsproces eller markedsføring i væsentlig grad drager fordel af forretningshemmeligheder, som er ulovligt erhvervet, brugt eller videregivet.
Kapitel 2: Erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder
§ 3. Erhvervelse af en forretningshemmelighed betragtes som en lovlig handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved
1) uafhængig opdagelse eller skabelse,
2) observation, undersøgelse, demontering eller test af et produkt eller en genstand, som offentligheden har fået adgang til, eller som den person, der erhverver oplysningerne, lovligt er i besiddelse af, og hvor personen ikke er bundet af nogen juridisk gyldig forpligtelse til at begrænse erhvervelsen af forretningshemmeligheden,
3) udøvelse af arbejdstageres eller arbejdstagerrepræsentanters ret til information og høring i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis eller
4) enhver anden praksis, som under de givne omstændigheder er i overensstemmelse med redelig erhvervspraksis.
Stk. 2. Erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed betragtes som lovlig, i det omfang EU-retten eller national ret kræver eller tillader en sådan erhvervelse, brug eller videregivelse.
§ 4. Erhvervelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved
1) uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af, eller
2) enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.
Stk. 2. Brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden bruges eller videregives af en person, der har
1) erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt,
2) misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at videregive forretningshemmeligheden eller
3) misligholdt en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at begrænse forretningshemmelighedens brug.
Stk. 3. Erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed betragtes også som en ulovlig handling, hvis en person på tidspunktet for erhvervelsen, brugen eller videregivelsen vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var blevet erhvervet direkte eller indirekte fra en anden person, som brugte eller videregav forretningshemmeligheden ulovligt, jf. stk. 2.
Stk. 4. Produktion, udbud til salg eller markedsføring af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå betragtes også som ulovlig brug af en forretningshemmelighed, hvis den person, der udfører disse aktiviteter, vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var blevet brugt ulovligt, jf. stk. 2.
Undtagelse ved videregivelse
§ 5. En anmodning om foranstaltninger, procedurer og retsmidler efter §§ 8, 12, 13 og 15 skal afvises, hvis
1) erhvervelsen, brugen eller videregivelsen sker for at udøve retten til informations- og ytringsfrihed, herunder respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme,
2) erhvervelsen, brugen eller videregivelsen sker for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter og sagsøgte handlede med henblik på at beskytte den almene offentlige interesse eller
3) der er tale om arbejdstageres videregivelse af forretningshemmeligheden til deres repræsentanter som led i disse repræsentanters retmæssige varetagelse af deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, når videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af de pågældende opgaver.
Kapitel 3: Beskyttelse af forretningshemmeligheder under en retssag
§ 6. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som medvirker i en retssag vedrørende ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, eller som har adgang til dokumenter, der indgår som led i en sådan retssag, kan pålægges strafansvar efter straffelovens §§ 152-152 f, hvis den pågældende uberettiget bruger eller videregiver forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som fortrolige. Dette gælder dog ikke, hvis retten har bestemt, at oplysningerne ikke er omfattet af § 2, nr. 1, eller hvis oplysningerne bliver almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på advokater og deres autoriserede fuldmægtige, partnere og personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.
Stk. 3. Den, som uden at være omfattet af stk. 1 eller 2 medvirker i en retssag vedrørende ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, eller som har adgang til dokumenter, der indgår som led i en sådan retssag, og som uberettiget bruger eller videregiver forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som fortrolige, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke, hvis retten har bestemt, at oplysningerne ikke er omfattet af § 2, nr. 1, eller hvis oplysningerne bliver almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.
§ 7. Når retten i sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed træffer afgørelse efter retsplejelovens kapitel 2, kapitel 3 a og § 339 a, skal retten tage hensyn til
1) behovet for at sikre adgangen til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang,
2) parternes og relevante tredjeparters legitime interesser og
3) en eventuel skade, som parterne og relevante tredjeparter måtte lide, som følge af at en anmodning om sådanne foranstaltninger efterkommes eller afvises.
Kapitel 4: Midlertidige afgørelser om forbud og påbud
§ 8. I sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed kan retten efter anmodning fra forretningshemmelighedshaveren meddele forbud eller påbud efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. Retten kan meddele forbud eller påbud efter stk. 1, hvis den part, der anmoder om forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, at
1) der foreligger en forretningshemmelighed,
2) sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren og
3) forretningshemmeligheden er blevet erhvervet ulovligt, forretningshemmeligheden bruges eller videregives ulovligt eller der er en umiddelbar risiko for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.
Stk. 3. Retten skal ved vurderingen af, om forbud eller påbud kan meddeles efter stk. 1, tage hensyn til de særlige omstændigheder i sagen, herunder, hvis det er relevant,
1) forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke træk ved forretningshemmeligheden,
2) de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte forretningshemmeligheden,
3) den sagsøgtes adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
4) konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
5) parternes legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for parterne, hvis anmodningen om forbud eller påbud efterkommes eller afvises,
6) tredjemands legitime interesse,
7) offentlighedens interesse og
8) beskyttelse af grundlæggende rettigheder.
Stk. 4. Retten kan helt eller delvis ophæve forbud eller påbud meddelt efter stk. 1, når de oplysninger, der har dannet grundlag for forbuddet eller påbuddet, ikke længere udgør en forretningshemmelighed efter § 2, nr. 1, og det skyldes årsager, der ikke kan tilregnes sagsøgte. Retten kan endvidere helt eller delvis ophæve forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 i medfør af retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3.
Stk. 5. Retten kan som alternativ til at meddele forbud eller påbud efter retsplejelovens kapitel 40 bestemme, at den påståede krænkende part kan fortsætte med brug af forretningshemmeligheden, mod at vedkommende stiller sikkerhed for kompensation til den påståede krænkede part.
§ 9. Meddeler retten forbud eller påbud i medfør af § 8, kan retten efter anmodning fra forretningshemmelighedshaveren samtidig træffe afgørelse om udlevering til denne af de formodet krænkende varer, hvis der er bestemte grunde til at antage, at de vil blive anvendt til overtrædelse af forbuddet eller påbuddet.
Stk. 2. Under behandlingen af en anmodning om udlevering finder retsplejelovens § 423, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, tilsvarende anvendelse.
§ 10. Bistand til opretholdelse af et forbud eller påbud meddelt efter § 8 ydes af fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57.
Stk. 2. Efter anmodning fra forretningshemmelighedshaveren kan fogedretten træffe afgørelse om udlevering af de formodet krænkende varer til forretningshemmelighedshaveren, hvis der er bestemte grunde til at antage, at de vil blive anvendt til overtrædelse af forbuddet eller påbuddet.
§ 11. I sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed finder retsplejelovens § 428 tilsvarende anvendelse i forhold til tredjemand, der har lidt skade i forbindelse med forbud eller påbud.
Kapitel 5: Domme om forbud og påbud
§ 12. Når retten har fastslået, at der er sket ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, jf. § 4, kan retten ved dom fastsætte følgende foranstaltninger i forhold til en forretningshemmelighed:
1) Ophør med eller i givet fald tidsbegrænset forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.
2) Forbud mod produktion, udbud til salg, markedsføring eller brug af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå.
3) Tilbagekaldelse af de krænkende varer fra markedet.
4) Fratagelse af krænkende egenskaber hos de krænkende varer.
5) Tilintetgørelse af de krænkende varer eller i givet fald tilbagekaldelse af varerne fra markedet, forudsat at en sådan tilbagekaldelse ikke hindrer beskyttelsen af den pågældende forretningshemmelighed.
6) Tilintetgørelse af dele af eller hele dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der indeholder eller udgør forretningshemmeligheden, eller i givet fald udlevering til sagsøgeren af alle eller dele af disse dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer.
Stk. 2. Når retten tager stilling til, om foranstaltninger efter stk. 1 kan meddeles, og vurderer proportionaliteten af sådanne foranstaltninger, skal retten tage hensyn til de særlige omstændigheder i sagen, herunder
1) forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke træk,
2) de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte forretningshemmeligheden,
3) den krænkende parts adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
4) konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
5) parternes legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for parterne, hvis foranstaltningerne efterkommes eller afvises,
6) tredjeparters legitime interesser,
7) offentlighedens interesse og
8) beskyttelse af grundlæggende rettigheder.
Stk. 3. Når retten begrænser varigheden af foranstaltninger efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal denne varighed være tilstrækkelig til at fjerne enhver forretningsmæssig eller økonomisk fordel, som den krænkende part måtte have opnået som følge af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden. Foranstaltningerne ophører, når de ikke længere er omfattet af § 2, nr. 1, og det skyldes forhold, der ikke direkte eller indirekte kan tilregnes sagsøgte.
Stk. 4. Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 3-6, foretages på den krænkende parts bekostning, medmindre særlige grunde taler herimod. Foranstaltningerne berører ikke en mulig erstatning til forretningshemmelighedshaveren for den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.
§ 13. Retten kan i stedet for at træffe foranstaltninger efter § 12 efter anmodning fra den, der vil kunne pålægges disse foranstaltninger, bestemme, at denne skal betale den krænkede part godtgørelse, hvis
1) den pågældende person på tidspunktet for brugen eller videregivelsen hverken vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var erhvervet fra en anden person, der brugte eller videregav forretningshemmeligheden ulovligt,
2) gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger vil skade den pågældende person uforholdsmæssigt meget og
3) en kontant godtgørelse til den krænkede part forekommer rimelig.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der træder i stedet for foranstaltninger efter § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke overstige de gebyrer eller afgifter, som den, der er dømt til at betale godtgørelse, skulle have betalt i den periode, hvor brug af forretningshemmeligheden kunne have været forbudt, hvis vedkommende havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende forretningshemmelighed.
§ 14. Anmodning om meddelelse af forbud eller påbud i medfør af § 8 skal være indgivet til retten, inden 6 måneder efter at forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkeligt grundlag for indgivelse af anmodningen.
Stk. 2. Sagsanlæg med påstand om fastsættelse af foranstaltninger i medfør af § 12, stk. 1, skal være indgivet til retten, inden 6 måneder efter at forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg.
§ 15. Den, som forsætligt eller uagtsomt har foretaget en ulovlig handling som nævnt i § 4, skal erstatte den skade, som forretningshemmelighedshaveren har lidt som følge heraf.
Stk. 2. Erstatningens størrelse fastsættes bl.a. på baggrund af forretningshemmelighedshaverens tab af fortjeneste og den krænkende parts uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan erstatningen fastsættes til et beløb, som mindst svarer til et rimeligt vederlag for udnyttelsen af forretningshemmeligheden.
Stk. 4. Der kan ud over erstatning fastsættes en godtgørelse til forretningshemmelighedshaveren for ikkeøkonomisk skade.
§ 16. I tilfælde af manglende overholdelse af et forbud eller påbud meddelt efter § 8 og ved fuldbyrdelse af domme, hvorved der er fastsat foranstaltninger i medfør af § 12, kan fogedretten efter anmodning fra forretningshemmelighedshaveren pålægge den, som forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen er rettet imod, tvangsbøder.
Stk. 2. Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen overholdes. Fogedretten kan dog, hvis det findes hensigtsmæssigt, beslutte, at der fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om, at forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen skal være overholdt på et nærmere angivet tidspunkt, ikke efterkommes.
Kapitel 9: Offentliggørelse af retsafgørelser
§ 17. I en dom, hvorved nogen dømmes for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, kan retten bestemme, at dommen på den krænkede parts anmodning skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2. Pligten til offentliggørelse påhviler den krænkende part. Offentliggørelse skal ske på den krænkende parts bekostning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Ved offentliggørelse efter stk. 1 skal forretningshemmeligheden beskyttes.
Stk. 3. Når retten træffer bestemmelse om offentliggørelse efter stk. 1 og vurderer proportionaliteten heraf, skal retten, i det omfang det er relevant, tage hensyn til
1) forretningshemmelighedens værdi,
2) den krænkende parts adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
3) konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,
4) sandsynligheden for den krænkende parts yderligere ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, og
5) om oplysningerne om den krænkende part vil være af en sådan art, at en fysisk person vil kunne identificeres, og hvis dette er tilfældet, om offentliggørelse af disse oplysninger er berettiget, navnlig på baggrund af den mulige skade, som offentliggørelsen kan medføre for privatlivets fred og den krænkende parts omdømme.
§ 18. Overtrædelse af § 4 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 a, hvis den pågældende
1) står i tjeneste- eller samarbejdsforhold til den krænkede eller udfører et hverv for denne,
2) har lovlig adgang til den krænkedes virksomhed eller
3) i anledning af udførelse af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign.
Stk. 2. Påtale finder kun sted efter den forurettedes begæring.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Loven træder i kraft den 9. juni 2018.
Stk. 2. Fristerne i § 14 udløber tidligst 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Kapitel 12: Ændring af anden lovgivning
§ 20. I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring foretages følgende ændringer:
1) Overskriften før § 23 ophæves.
2) § 23 ophæves.
3) § 37, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 21. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1402 af 5. december 2017, § 1 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 140 af 28. februar 2018 og lov nr. 141 af 28. februar 2018, foretages følgende ændring:
1) I § 299 a, 1. pkt., ændres »markedsføringslovens § 23« til: »§ 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forretningshemmeligheder«.
Kapitel 13: Territorialbestemmelser
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 25. april 2018
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
| Officielle noter |
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse, EU-Tidende 2016, nr. L 157/1, side 1.
