Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Lovændringer

Kapitel 1: Erhvervsmæssig udlejning m.v., §§ 1-4
Kapitel 2: Udlejning af egen fulde helårsbolig, §§ 5-7
Kapitel 3: Selskabers erhvervelse af fast ejendom, § 8
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser, §§ 9-13

---

Lovændringer

---

Kapitel 1: Erhvervsmæssig udlejning m.v.

§ 1. Ejere og brugere af fast ejendom må ikke uden tilladelse efter § 2

1) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbeboelse,
2) udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til opførelse af beboelsesbygning på det lejede, medmindre bygningen skal anvendes til helårsbeboelse,
3) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campering.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, gælder ikke ejeres og brugeres udlejning af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens fulde helårsbolig, til ferie- og fritidsformål m.v.

Stk. 3. Indgåelse af enkelte lejemål vedrørende sådanne husrum på en landbrugs- eller skovbrugsejendom, som ikke er tilvejebragt med udlejning som formål, omfattes ikke af pligten til at indhente tilladelse til erhvervsmæssig udlejning efter stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Er ejeren eller brugeren et selskab, en forening eller anden sammenslutning, en privat institution, en stiftelse eller et legat, eller benyttes ejendommen til ferieophold for de ansatte i den erhvervsvirksomhed, der er ejer eller bruger, kræves tilladelse efter § 2 uanset lejemålets varighed, og selv om udlejen eller fremlejen ikke er erhvervsmæssig, eller ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.

Stk. 5. For selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, gælder stk. 1, 3 og 4 kun, hvis der til virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til campering.

§ 2. Tilladelsen gives af ministeren for byer og landdistrikter. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal meddeles, skal der bl.a. lægges vægt på hensynet til at bevare naturværdier, turistmæssige hensyn, de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser og trafikale og sanitære hensyn.

Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan bemyndige kommunalbestyrelsen til efter retningslinier fastsat af ministeren at træffe afgørelse om meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter sagsbehandlingsregler for meddelelse af tilladelse efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf samt regler om pligt for ejere og brugere omfattet af sådanne tilladelser til at give oplysninger til tjenestemodtagere, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.

§ 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte forskrifter om indretning og benyttelse af campingpladser, herunder campinghytter. Forskrifterne kan tillægges virkning for bestående campingpladser.

§ 3 a. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter regler om en forsøgsordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tillade udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en campingplads med tilladelse til vintercampering, jf. regler fastsat i medfør af § 3, der er meddelt senest den 30. juni 2023.

§ 4. Ved en campinghytte forstås en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller udlån til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom.

Stk. 2. Campinghytter skal være placeret samlet. Arealer, hvorpå der er opført campinghytter, må ikke udstykkes eller matrikuleres, således at der opstår en eller flere nye samlede faste ejendomme, hvorpå der er opført en eller flere campinghytter. Campinghytter må kun udlejes i perioden 1. marts-31. oktober, medmindre campingpladsen har tilladelse til vintercampering, jf. § 3. Ejere og brugere af fast ejendom, jf. § 1, må højst stille campinghytter til rådighed for samme campist i 4 uger årligt og må ikke tage imod bestilling mere end 1 år forud.

Kapitel 2: Udlejning af egen fulde helårsbolig

§ 5. Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i 30 dage pr. kalenderår.

Stk. 2. Formidles udlejningen udelukkende af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 70 dage, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ejere og brugere af fast ejendom, som udlejer deres fulde helårsbolig i overensstemmelse med stk. 2, og som i samme kalenderår herudover udlejer husrum i helårsboligen til ferie- og fritidsformål m.v., må udleje deres fulde helårsbolig i op til 70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen af husrum ligeledes er formidlet af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. Formidles udlejningen af husrum ikke af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der kun ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve grænsen for udlejning af ejeres eller brugeres fulde helårsbolig fra 70 dage pr. kalenderår, jf. § 5, stk. 2 og 3, og op til 100 dage pr. kalenderår.

Stk. 2. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen meddeles ministeren for byer og landdistrikter.

§ 7. (Ophævet).

Kapitel 3: Selskabers erhvervelse af fast ejendom

§ 8. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden ministeren for byer og landdistrikters tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af fast ejendom skal dette, når erhververen er et selskab m.v. som nævnt i stk. 1, være ledsaget af en tilladelse efter stk. 1 eller indeholde erhververens erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen uden sådan tilladelse er opfyldt. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter regler om erklæringens indhold.

Stk. 3. Hvis tilladelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelsen eller erklæringen.

Kapitel 4: Forskellige bestemmelser

§ 9. Aftaler, der er indgået i strid med loven eller må antages at være indgået med det formål at omgå den, er ugyldige.

§ 10. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med denne lov. Består forholdet i en ulovlig brug, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. De i § 10 a, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af vedkommende myndighed meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ejeren eller brugeren inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Stk. 4. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

§ 10 a. Ministeren for byer og landdistrikter påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af § 4 og af de regler, der er fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bistå ministeren for byer og landdistrikter med undersøgelser og tilvejebringelse af faktiske oplysninger m.v. til brug for dennes tilsyn med overholdelsen af grænsen for udlejningen, jf. § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan, når det er nødvendigt for at påse overholdelsen af reglerne, jf. stk. 1,

1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, og

2) behandle, herunder samkøre, oplysninger, som By-, Land- og Kirkeministeriet ud over de tilfælde, som er nævnt i nr. 1, er i besiddelse af.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, når det er nødvendigt for at kunne bistå ministeren for byer og landdistrikter med førelsen af dennes tilsyn med overholdelsen af grænsen for udlejningen, jf. § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,

1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder,

2) behandle, herunder samkøre, oplysninger, som kommunalbestyrelsen ud over de tilfælde, som er nævnt i nr. 1, er i besiddelse af, og

3) få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske personers forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Stk. 5. Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, om udlejning af en ejers eller brugers fulde helårsbolig foretage følgende:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst 1 måned.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens dør. Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme ind i boligen. Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller bruger betræde et fællesareal.

Stk. 6. Formoder kommunalbestyrelsen på baggrund af de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har gennemført som led i sin bistand til ministeren for byer og landdistrikters førelse af dennes tilsyn, at der er sket en overtrædelse af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen anmelde forholdet til ministeren for byer og landdistrikter som tilsynsmyndighed. Anmeldelsen skal ledsages af de relevante oplysninger.

Stk. 7. De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.

Stk. 8. Bliver de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder opmærksom på et ulovligt forhold, skal den pågældende myndighed søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.

Stk. 9. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af kommunalbestyrelsens tilsynsvirksomhed.

§ 10 b. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 1, § 4, § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,
2) overtræder vilkår, der er fastsat efter § 2,
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 10, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, som fastsættes i henhold til § 2, stk. 3, § 3 og § 3 a, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 10 c. Ministeren for byer og landdistrikter kan i sager om overtrædelse af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angiven bøde.

Stk. 2. Bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af anklageskriftet og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på et bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

§ 10 d. Ministeren for byer og landdistrikter kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke, eller kun for så vidt angår retlige spørgsmål, skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 10 e. Afgørelser truffet efter §§ 2 og 8 af ministeren for byer og landdistrikter, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3, eller afgørelser truffet efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a kan ikke påklages til Planklagenævnet. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a.

Stk. 2. Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder og

3) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3. Klage over afgørelser efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 4. Tilladelser, der er meddelt efter §§ 2 og 8, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3 eller afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 2, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Påklages tilladelsen eller afgørelsen, underretter den myndighed, der har givet tilladelsen eller truffet afgørelsen, straks den, som har modtaget tilladelsen eller afgørelsen, om klagen. Rettidig klage efter stk. 1 har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

§ 11. Kommunalbestyrelser, told- og skatteforvaltningen og tinglysningsmyndigheder skal afgive indberetning til ministeren for byer og landdistrikter, hvis de kommer til kundskab om virksomhed, der kan være omfattet af § 1, § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1. Kommunalbestyrelser skal tillige afgive indberetning til ministeren for byer og landdistrikter, når en ejendom ikke udnyttes efter et meddelt påbud.

Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten og pålægge andre myndigheder end de i stk. 1 nævnte at afgive indberetning.

§ 11 a. (Ophævet).

§ 12. Loven træder i kraft den 1. september 1972.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 8 kommer til anvendelse på alle erhvervelser, der anmeldes til tinglysning efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Den, der den 9. februar 1972 lovligt drev erhvervsmæssig virksomhed, som omfattes af bestemmelsen i § 1, har krav på tilladelse til videreførelse af virksomheden i samme omfang som hidtil, hvis ansøgning herom indgives senest den 31. december 1972.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg