Nyheder i Familieret 2008
Tidsskrift for Familie- og Arveret 2008
TFA 2009.40 ØLD: Fader fik ikke del i forældremyndighed til
12-årig pige.
Hillerød Ret fandt det bedst, at F ikke skulle have del i FM over en 12-årig ordblind
pige i medfør af
FAL § 14, stk.
1. Retten henviste til parternes meget forskellige syn på, hvordan pigens
behov skulle opfyldes, hvilket havde givet og fortsat gav anledning til konflikter.
Det satte pigen i en meget klemt situation. Samarbejdsvanskelighederne fandtes fundamentale
og komplekse. Der kunne ikke under overførelsessagen tages stilling til samværet,
jf.
FAL § 38, stk. 3, 2. pkt.
ØL stadfæstede efter det oplyste om parterne og deres håndtering af pigens behov,
herunder hendes særlige behov som ordblind.
TFA 2008.37 ØLD: Moder tilkendt eneforældremyndighed til 5-årig
dreng.
Byretten opretholdt den fælles FM til knap 5-årig dreng, som var autist, efter den
måde F's skizofreni manifesterede sig på for tiden. Parterne var enige om, at han
skulle bo hos M. Der lagdes tillige vægt på karakteren af de helt overordnede beslutninger,
forældrene skulle træffe i forening. ØL fandt efter det oplyste om F's diagnose
ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at han var i stand til at sikre den nødvendige
struktur for drengen og til at deltage i de mange og nødvendige beslutninger, som
løbende skulle træffes som følge af, at drengen nu var diagnosticeret som infantil
autist. FM tillagdes M.
TFA 2009.36 ØLK: Moderen fik ikke beskikket advokat under samværssag.
Fogedretten nægtede at beskikke moderen en advokat under en samværssag, hvor hun
var rekvisitus. Hun anførte, at der var et meget konfliktfyldt forhold, og at retsmødet
var afbrudt flere gange af forældrenes samtaler samt samtaler med de to piger. Der
var brug for væsentlig rådgivning, og det var en svær proces at nå en løsning. Fogeden
fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der gav anledning til behov for advokatbeskikkelse,
jf.
RPL § 500, stk. 2.
Efter en samlet vurdering fandt ØL ikke grundlag for at tilsidesætte fogedens skøn.
TFA 2009.34 ØLD: H tilkendt 3 års hustrubidrag efter 21 års
samliv.
10 års ægteskab og 11 års forudgående samliv. M var tidligere direktør og fik nu
kontanthjælp og 16.000 kr. om måneden i erstatning for tab af erhvervsevne. H var
uddannet korrespondent og havde siden 1990 studeret på universitetet, hvor hun manglede
1 år af uddannelsen. Hun havde ingen indtægter. de havde to sønner på 8 og 6 år.
Den ældste var autist og havde en hjertesygdom. Byretten tilkendte H bidrag i 3
år under henvisning til forskellen i parternes økonomiske forhold under ægteskabet,
der i væsentlig grad var bestemt af børnene opvækst, herunder at den ældste dreng
havde været og fortsat var meget behandlingskrævende. Endvidere henvistes til, at
H burde have mulighed for at færdiggøre studiet. ØL stadfæstede.
TFA 2009.30 ØLD: M hæftede for telefonabonnement i medfør af
RVL § 11.
H havde i 2003 indgået en kontrakt om ændring af et abonnement til en fastnettelefon
fra TDC til Tele2. Samlivet blev ophævet godt et år efter, og ægtefællerne var nu
skilt. Telefonselskabet Tele2 sagsøgte M, der var blevet boende i lejligheden. Københavns
Byret fandt forholdet omfattet af
RVL § 11 og dømte M til at betale 2.381 kr. for telefonsamtaler. ØL stadfæstede.
TFA 2008.604 VLD: To børn på 4 og 2 år skulle bo hos moderen.
Retten i Hjørring bestemte, at to børn på 4 og 2 år skulle have bopæl hos M. F påstod,
at børnene skulle opholde sig 7 dage ad gangen hvert sted, mens M påstod, at samværet
over en 14-dages periode i den ene uge skulle gå fra torsdag eftermiddag til mandag
morgen og i den anden uge fra torsdag eftermiddag til fredag morgen. Da M måtte
anses som børnenes primære omsorgsperson, var det bedst for dem at have bopæl hos
M, ligesom det måtte anses for bedst for dem hovedsageligt at opholde sig hende.
M's påstand om samværets omfang blev derfor taget til følge. VL stadfæstede.
TFA 2008.599/2 VLD: Fælles forældremyndighed ophævet og fader
tilkendt eneforældremyndighed over 8-årig datter.
Retten i Sønderborg tilkendte F FM over D på 8 år. D havde fra 2003 til april 2008
boet hos M, som havde yderligere 4 børn, hvoraf de tre, heraf to drenge, boede hos
hende. I april 2008 hentede F D, der herefter boede hos ham. Ifølge en psykologerklæring
og en børnesagkyndig erklæring havde D store problemer. F havde ikke samvær med
D fra december 2007 til marts 2008, og dette skyldtes M's modstand. D var faldet
godt til hos F og trivedes i sin ny skole. F var egnet til at varetage forældremyndigheden
over A, og han viste god forståelse for A's behov. M's to sønner havde begået seksuelle
overgreb mod henholdsvis D og en halvsøster I, at D som følge af sine problemer
modtog psykologhjælp, og at M havde undladt at gøre F bekendt med disse forhold.
VL tiltrådte, at der var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, og at
det var bedst for D, at FM over hende tillagdes F.
TFA 2008.599/1 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed
til 3 børn.
Retten i Glostrup tog ikke anmodning om midlertidig FM over 3 børn til M til følge.
ØL henviste til oplysningerne om langvarige og alvorlige konflikter og deres påvirkning
af de tre børn. ØL fandt efter en samlet vurdering så tungtvejende grunde, at den
fælles FM midlertidigt burde ophæves. Da børnene sammen med M havde ophold på krisecenter,
tillagdes den M for at skabe den fornødne ro om børnene.
TFA 2008.598/2 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed
til 6-årig søn, da uenighed om skolevalg.
Retten i Glostrup tillagde M midlertidig FM over 6-årig søn, da forældrene var uenige
hvor, hvor S skulle starte i skole, jf.
FAL § 26, stk. 1. ØL stadfæstede.
TFA 2008.595 VLD: Fælles forældremyndighed til 5-årig søn ikke
ophævet. Søn skulle bo hos moder.
Retten i Aalborg fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 5-årig S, idet
der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. S skulle have bopæl hos F. VL tiltrådte, at der ikke var tungtvejende
grunde til at ophæve den fælles FM, men ændrede byrettens afgørelse om S's bopæl,
således at han skulle bo hos M. VL henviste til, at F nu ville bosætte sig i nabolandet
L sammen med sin kæreste i L, som han ventede barn sammen med, og at S hidtil hovedsageligt
havde boet i Danmark, hvor han nu gik i børnehave og boede hos M. Endvidere henvistes
til en børnesagkyndig erklæring indhentet for landsretten.
TFA 2008.590 ØLD: Fader fik ikke del i forældremyndighed til
to børn på 4 og 3 år.
Retten i Helsingør bestemte, at F ikke skulle have del i FM over S 4 år og D på
3 år i medfør af
FAL § 14, stk.
1, idet forældrenes forhold var så konfliktfyldt, og der var sådanne uovervindelige
samarbejdsproblemer, at fælles FM ikke ville være til børnenes bedste. ØL stadfæstede
med bemærkning, at det ikke ifølge lovens forarbejder havde været hensigten, at
der skulle etableres fælles FM for herigennem at afprøve muligheden for at afhjælpe
en forældrekonflikt, som ikke var gavnlig for børnenes trivsel.
TFA 2008.588 ØLD: Fælles forældremyndighed til 3 børn ikke ophævet.
Københavns Byret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 3 børn på 6,5 og
3 år, som boede hos M, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles
FM, jf.
FAL § 11. M forklarede
om manglende samarbejde og uenighed om opdragelsen, herunder om religiøse forhold.
I ØL forklarede hun, at hun var modstander af, at børnene skulle læse koranen, og
at hun var bange for, at F skulle rejse til Pakistan med dem. F forklarede, at han
gerne ville, at børnene lærte urdu. Han pressede dem ikke til at læse koranen og
krævede ikke særlig påklædning. ØL stadfæstede, at der ikke forelå tungtvejende
grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. ØL fandt ikke tilstrækkeligt
grundlag for at pålægge F at deponere sit pas hos M eller statsforvaltningen i forbindelse
med samvær, og byrettens bestemmelse herom blev ophævet.
TFA 2008.586/2 ØLK: Aftale oplyst til retsbog kunne ikke danne
grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Frederiksberg Ret havde bestemt, at der fortsat skulle være fælles FM, og at D skulle
bo hos M. Dommen var anket inden ankefristens udløb. I byrettens retsbog var anført,
at parterne bekræftede, at pigen skulle bo hos F, indtil forældremyndighedssagen
var afgjort. F ønskede hende udleveret. Fogedretten i Nykøbing F. anså ikke bemærkningen
for et retsforlig, som kunne fuldbyrdes efter
RPL § 478, stk. 1, nr. 2. ØL bemærkede, at kun bopælsspørgsmålet var anket,
og at M stadig havde del i FM. ØL tiltrådte, at bemærkningen i byrettens retsbog
hverken havde karakter af et retsforlig eller en aftale, som kunne gøres gældende
under anken af bopælsspørgsmålet.
TFA 2008.585/3 ØLK: Beskikket advokat tilkendt salær på 3.000
kr. i ukompliceret skilsmissesag.
Retten i Glostrup tilkendte M's beskikkede advokat i en skilsmissesag et salær på
3.000 kr. plus moms. Advokaten oplyste, at hans tidsforbrug var på 4,5 timer. Klienten
havde anmodet om skilsmisse på de for separationen gældende vilkår. Dommeren oplyste
ved fremsendelsen af kæremålet, at sagen var helt ukompliceret, og at der alene
ønskedes dom af formelle grunde. Der var afsat 45 minutter til hovedforhandlingen,
som varede ca. 15 minutter efter 15 minutters forsinkelse. ØL fandt ikke grundlag
for at forhøje salæret.
TFA 2008.583 VLK: M ikke indsat i besiddelse af bil.
M havde i juni 2004 - kort før de indgik ægteskab - købt en bil, der blev indregistreret
i M's navn. I bytte blev givet en bil til 45.000 kr. tilhørende H. M betalte afdrag
på restkøbesummen, mens H betalte løbende udgifter og på et tidspunkt lod bilen
omregistrere. Der var rent skilsmissesæreje i ægteskabet. Ved parternes separation
forlangte M bilen udleveret fra H, da han var bilens ejer: Han havde betalt hovedparten
af købesummen, han havde ikke foræret H bilen, og han havde ikke været bekendt med
bilens omregistrering. H protesterede og henviste til, at bilen var givet hende
som gave, at den kun var blevet indregistreret i M's navn for at opnå den billigste
forsikring, og at hun i øvrigt havde betalt betydelige beløb til den. Uanset, at
bilen ved købet var blevet indregistreret i M's navn, havde M ikke ved dokumentbevis
eller ved sin egen forklaring sandsynliggjort sin ret. VL stadfæstede derfor kendelse
fra fogedretten i Kolding om, at anmodningen om udlevering af bilen var nægtet fremme.
TFA 2008.582/2 VLK: Fogedretten kunne ikke fastsætte erstatningssamvær.
Fogedretten i Randers afviste M's anmodning om erstatningssamvær med 5-årig D, da
anmodningen ikke vedrørte et samvær, der ikke havde kunnet udøves under en verserende
fuldbyrdelsessag, jf.
RPL § 536, stk. 5. VL stadfæstede.
TFA 2008.581 VLK: M indsat i besiddelse af bil og hjørnesofa,
som tilhørte hans bodel.
M og H var blevet separeret i maj 2008. Fogedretten i Kolding afviste at indsætte
M i besiddelsen af VW Passat og en Raun hjørnesofa, da det ikke var godtgjort med
sikkerhed, at effekterne tilhørte ham. VL fandt efter det oplyste, herunder om parternes
økonomiske forhold, og under hensyn til, at bilen, inden H satte sig i besiddelse
af dens papirer, var registreret til M, det tilstrækkeligt godtgjort, at bilen og
sofaen tilhørte M, hvis påstand om udlevering derfor blev taget til følge, jf.
RPL § 597.
TFA 2008.572 VLD: Fælles forældremyndighed til 8-årig søn ikke
ophævet.
Retten i Hjørring fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 8-årig S, idet
der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. S havde tidligere været tvangsanbragt uden for hjemmet, men boede
nu hos F. M var under behandling for alkohol- og heroin-misbrug. VL stadfæstede.
(2-1)
TFA 2008.568 VLD: 3-årig S skulle have bopæl hos fader.
Retten i Kolding bestemte, at 3-årig S skulle have bopæl hos M, men at samværet
med F skulle optrappes i løbet af 8 måneder, således at der blev tale om en 7/7
ordning. VL fandt, at S skulle have bopæl hos F, og at optrapningsordningen til
et 7/7 samvær skulle stadfæstes.
TFA 2008.566 VLD: Fader fik alene samvær hver anden weekend.
Under ankesag var parterne enige om, at den fælles FM skulle fortsætte, og at en
8-årig D skulle bo hos M. VL fastsatte i medfør af
FAL § 38, stk. 2 samvær for F hver anden weekend, og bestemte, at alle påskeferier
skulle deles.
TFA 2008.560/2 VLD: Fader fik ikke del i fælles forældremyndighed.
Retten i Esbjerg fandt, at der var tungtvejende grunde til ikke på ny at give F
del i FM over 10-årig D i medfør af
FAL § 14, stk. 1. F var i 2007 blevet idømt 20 dages betinget fængsel for
vold mod M i forbindelse med en uenighed om samvær. Parterne forklarede i byretten,
at samarbejdet om F's samvær med D kun fungerede, fordi de kommunikerede skriftligt
med hinanden, og at der ville opstå konflikter, hvis dette blev ændret. VL stadfæstede.
TFA 2008.554 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 2-årig
S, som skulle bo hos moderen.
Århus Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 2-årig S, idet der ikke
var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. S skulle have bopæl hos M. VL stadfæstede.
TFA 2008.554 VLD: Deldom kunne ankes uden særskilt tilladelse.
Århus Ret havde behandlet en sag om separation og en sag om forældremyndighed som
én sag. Under forberedelsen udskiltes spørgsmål om separation, forældremyndighed,
bopæl og samvær til afgørelse ved deldom, jf.
RPL § 253, mens et spørgsmål om § 56-godtgørelse blev udsat til senere afgørelse.
F's anke af den del af deldommen, der angik forældremyndighed, bopæl og samvær,
krævede ikke tilladelse efter
RPL § 253, stk. 4.
TFA 2008.551 VLD: Fortsat fælles FM til børn på 9 og 5 år, som
skulle bo hos moderen.
Viborg Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 9-årig S og 5-årig D,
idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11 Børnene skulle fortsat skulle have bopæl hos M. Byretten fulgte
M's detaljerede påstand om samvær. VL stadfæstede med en ændring af julesamværet,
som parterne var enige om.
TFA 2008.548/2 VLK: Psykologerklæring kunne erstatte samtale
med 8-årigt barn.
8-årig D ønskede ikke at se F - efter en kontrovers om vinterferiens længde. Af
en erklæring afgivet af en psykolog P, som D havde gået til samtaler hos, fremgik
bl.a., at D oprindeligt gerne ville se F, men følte sig afvist af ham og efterhånden
var blevet bange for at være sammen med ham. Fogedretten i Aalborg nægtede at fuldbyrde
en samværsresolution for tiden, da fuldbyrdelse fandtes at være til alvorlig fare
for D's sjælelige sundhed, jf.
RPL § 536, stk. 6. VL stadfæstede med tilføjelse om, at fogedretten havde
haft statsforvaltningens notater om fastsættelse af samvær, at P's erklæring var
udfærdiget på baggrund af spørgsmål udarbejdet af fogedretten og efter aftale med
parterne, og at erklæringen under de foreliggende omstændigheder kunne træde i stedet
for en samtale med D i fogedretten.
TFA 2008.548/1 VLK: M fik afslag på fri proces, da en indtægtsnedgang
på 10% ikke var væsentlig.
M, der var sagsøgt i en forældremyndighedssag, fik ved retten i Holstebro afslag
på ansøgning om fri proces, da hun ikke opfyldte de økonomiske betingelser. M gjorde
gældende, at hendes indkomst for 2007 på 338.623 kr. skulle lægges til grund i stedet
for årsindtægten for 2006 på 376.459 kr. Hun var enlig med to børn og grænsen var
i 2008 på 344.000 kr. Da en afvigelse på ca. 10 % mellem indkomsten i 2006 og indkomsten
i 2007 ikke kunne betegnes som en væsentlig afvigelse, tiltrådtes det, at det er
indkomsten i 2006 årsopgørelsen, der er lagt til grund. VL stadfæstede derfor byrettens
afgørelse.
TFA 2008.544/2 VLD: Ejendom i lige sameje udlagt til H.
M og H købte i 1996 i lige sameje en grund i Skæring med et sommerhus, der blev
erstattet af et nyt hus. Huset blev deres fællesbolig med en tidsbegrænset, personlig
dispensation til helårsbeboelse frem til d. 01.04.2009. M og H blev separeret og
skilt i 2006. Begge havde på hver deres måde bidraget til byggeriet af huset, begge
ville fylde 60 år i 2008, begge ville også på efterløn have råd til at bo i huset,
som var vurderet til 4.950.000 kr., og begge følte sig meget knyttet til stedet.
Parret havde to voksne børn. H havde siden barndommen haft familiemæssig tilknytning
til området. Hun havde fået konstateret kræft og havde efterfølgende - i 2004 -
været ude for en alvorlig trafikulykke, der havde medført psykiske problemer for
hende. Huset angaves at være det sted, hun fandt ro og tryghed. Skifteretten i Århus
fandt ikke, at ejendommen var af den væsentligste betydning for den ene af parterne
og bestemte, at ejendommen skulle sælges ved auktion, jf.
FSKL § 70 a, stk.3,
jf. § 27.VL
skønnede, at boligen havde den væsentligste betydning for H af hensyn til hjemmets
opretholdelse, og hun fik derfor medhold i, at ejendommen skulle udlægges til hende
efter princippet i
FSKL § 70 a,
stk. 2, nr. 1.
TFA 2008.539 VLD: M fik medhold i krav om udligning af ulige
kapitalindskud. Kravet ikke bortfaldet ved passivitet.
M og K købte i 1999 en byggegrund i lige sameje for at bygge en fælles bolig. I
2001 indgik de en entreprisekontrakt, og boligen blev opført og taget i brug. M
havde betalt 172.700 kr. mere af byggeudgifterne end K, og i juni 2005, hvor samlivet
var brudt sammen, krævede M økonomisk udligning. K afviste kravet. I november 2006
opløstes samejet ved, at M overtog hele ejendommen på auktion. Han fastholdt under
auktionsforløbet sit krav på udligning, og det halve provenu blev d. 05.12.2006
udbetalt til K med forbehold om tilbagesøgning. K afviste stedse og senest d. 08.12.2006
kravet. M meddelte d. 08.01.2007, at der ville blive anlagt sag, hvilket skete 4
måneder senere. Retten i Sønderborg fandt, at M havde fortabt sit krav ved passivitet.
VL fandt, at der ikke var bevis for aftale om udligning, og efter samlivets begrænsede
varighed var der ikke grundlag for at fravige det formueretlige udgangspunkt om
opgørelse af parternes kapitalindskud ved samejets ophør. Da K ikke havde godtgjort
at have modkrav i anledning af arbejde med haven, ved at skaffe M økonomiske fordele
i banken eller på anden måde, havde M et tilbagesøgningskrav på 86.350 kr. Efter
forløbet og karakteren af opgøret af parternes mellemværende havde K ikke før sagens
anlæg haft grundlag for at antage, at M havde opgivet kravet, der således ikke var
fortabt ved passivitet. (2-1)
TFA 2008.537 ØLD: Fader tilkendt eneforældremyndighed til tre
børn på 8, 7 og 4 år.
Roskilde Ret bestemte, at F skulle have FM over tre børn på 8, 7 og 4 år, idet tungtvejende
grunde talte for at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. Retten lagde til grund, at M ikke havde tilstrækkelige ressourcer
til at have FM alene og heller ikke til at havde børnene boende permanent. Hun måtte
antages at være psykisk skrøbelig og ude af stand til at integrere børnene i det
danske samfund. F var velfungerende og havde forståelse for børnenes behov. ØL stadfæstede.
TFA 2009.535 ØLD: Fader tilkendt eneforældremyndighed til to
børn på 4 og 2 år.
Frederiksberg Ret bestemte, at F skulle have FM over 4-årig søn og 2½-årig datter,
idet tungtvejende grunde talte for at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. Retten lagde til grund, at samlivet var ophævet i april-maj 2007,
og at M, som boede i Sandholmlejren, kun havde haft sporadisk kontakt med børnene.
Ifølge F beroede det på, at hun ikke gad børnene. Han havde alene draget omsorg
for dem. ØL stadfæstede.
TFA 2008.531/2 ØLD: Retten i at anfægte skilsmissebevilling
og bodeling bortfaldet ved 15 års passivitet.
M og H var blevet separeret i 1990 og skilt i 1991. H påstod, at skilsmissebevillingen
var ugyldig, da separation var bortfaldet på grundlag af samliv. Parterne havde
underskrevet en bodelingsoverenskomst i marts 1990, hvorefter M overtog den faste
ejendom. H kunne ifølge en mundtlig aftale bo huslejefrit i huset i 10 år. Efter
separationen blev parterne boende på 1. og 2. sal. I 1993 flyttede M ned i stueetagen.
M havde siden 2000 boet sammen med sin nuværende kæreste. Nu krævede M, at H skulle
flytte. Hun påstod principalt, at skilsmissebevillingen var ugyldig, da samlivet
var fortsat. Subsidiært ønskede hun bodelingsoverenskomsten samt en aftale om bidrag
og pension erklæret ugyldig. Retten i Glostrup fastslog, at den, der kræver den
indgribende annullation af skilsmissen, må handle inden en rimelig frist. Da der
var forløbet mere end 15 år efter bevillingen, da parterne ikke havde levet sammen
i en længere årrække, og da H ikke havde anført vægtige grunde, kunne hun ikke nu
påberåbe sig bevillingens ugyldighed. Hun havde på grund af passivitet fortabt kravet
på at anfægte bodelingsoverenskomsten eller at gøre gældende, at bodelingen ikke
var gennemført. ØL stadfæstede i henhold til grundene. H idømt sagsomkostninger
på 25.000 kr. i byretten og yderligere 10.000 kr. i ØL, jf.
RPL § 312, stk. 6.
TFA 2008.525/2 ØLK: Fogedforretning om udlevering af søn til
samvær nægtet fremme.
F krævede samvær med søn, der gik i børnehave, gennemtvunget ved umiddelbar magtanvendelse.
Fogedretten i Odense fremmede sagen og pålagde M en tvangsbøde på 1.000 kr. Det
fremgik af sagen, at kommunen havde bevilget legeterapi og iværksat en psykologisk
undersøgelse, og psykologen anbefalede, at samværet blev standset. Uanset at psykologens
vurdering ikke var indhentet efter kontradiktoriske principper, og derfor ikke udgjorde
et alternativ til en børnesagkyndig undersøgelse, fandtes det godtgjort, at S' sjælelige
eller legemlige sundhed ville blive udsat for alvorlig fare, såfremt samværet fuldbyrdedes.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at statsforvaltningen trods M's anmodning
herom ikke havde ophævet/suspenderet samværet, idet forvaltningen ikke havde haft
mulighed herfor, da sagens akter var sendt til Familiestyrelsen til brug for behandling
af klage over den seneste samværsafgørelse.
TFA 2008.525 ØLK: Byretten fastsatte midlertidigt feriesamvær.
Retten i Glostrup udsatte en sag om forældremyndighed og samvær på en børnesagkyndig
undersøgelse. Retten fandt ikke anledning til at ændre statsforvaltningens midlertidige
afgørelse om almindeligt samvær. Retten fastsatte i medfør af
FAL § 29 et to ugers sommerferiesamvær mellem far og børn. ØL stadfæstede.
TFA 2008.524 VLK: Skilsmissesag kunne behandles i Danmark, uanset
at der samme dag var indledt sag i Tyskland.
M, der havde bopæl i Danmark, blev i 2006 separeret fra H, der havde bopæl i Tyskland.
M ansøgte om skilsmisse ved Statsforvaltningen Midtjylland d. 13.07.2007. H anlagde
samme dag sag ved en tysk Amtsgericht. Retten i Randers fandt, at de to sagers faktiske
og retlige grundlag ikke uden videre var identiske. Da sagens var anlagt samme dag,
var der ikke grundlag for at give den tyske sag forrang af tidsmæssige grunde. Sagen
blev derfor ikke afvist. VL bemærkede, at M sagen kunne behandles i Danmark i medfør
af
RPL § 448 c, stk. 1,
nr. 2 og stadfæstede.
TFA 2008.521 VLK: Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed
til 3-årig søn.
Retten i Sønderborg havde tilkendt midlertidig FM over 3-årig S til M. Forældrene
havde i januar 2008 aftalt, at S skulle have bopæl hos F. M havde uden aftale mellem
parterne afhentet S i dagplejen. Der var ikke oplysninger om, at der var fundet
grundlag for bekymring for S´s tilstand i det tidsrum, han havde boet hos F. VL
tilkendte F den midlertidige FM.
TFA 2008.530/2 ØLK: Fogedsag om samvær burde have været afvist.
Fogedretten i København havde udsat sag om tvangsfuldbyrdelse af faders samvær med
3-årig dreng på indhentelse af børnesagkyndig erklæring. ØL ophævede kendelsen.
Begge parter havde i fogedretten forklaret, at samværsresolutionen efterfølgende
havde været overholdt. Der forelå dermed ikke en aktuel situation, der kunne begrunde
en tvangsmæssig fuldbyrdelse af resolutionen.
TFA 2008.482 VLD: Bodelingsaftale tilsidesat for urimelig.
M og H havde forud for separation i juni 2007 underskrevet et »enighedsforlig« om
bopæl og samvær for så vidt angik deres 3 børn og om deling af fællesboet. H fik
ved bodelingen i alt ca. 166.000 kr., selv om hun skulle have ca. 716.000 kr. Retten
i Aalborg lagde vægt på, at H var uden økonomisk indsigt, og at M havde stået for
alle økonomiske forhold under ægteskabet. Bodelingsaftalen, der var affattet af
ham, indeholdt ikke en egentlig bodelsopgørelse og blev først præsenteret for H,
der var uden advokatbistand, til mødet. Uanset om parterne forud for mødet havde
drøftet det økonomiske opgør, var H ikke blevet gjort bekendt med, hvad en bodeling
efter lovens regler ville føre til. H havde således ikke haft et betryggende overblik
over værdien af fællesboet. På den baggrund var bodelingsaftalen urimelig og derfor
uforbindende for H, jf.
ÆL § 58,
og M blev dømt til at anerkende, at fællesboet ikke var delt. VL stadfæstede.
TFA 2008.480 ØLD: Ikke grundlag for at udvide faders hverdagssamvær.
Retten i Lyngby fandt, at faderens samvær med 7-årig D skulle udvides fra 5 til
6 dage ud af 14 dage. ØL henviste til, at retten ifølge forarbejderne til FAL skal
vurdere, om der er grundlag for ændre et eksisterende samvær, og til
§ 39 om de skærpede betingelser for at ændre. Der forelå ikke sådanne særlige
omstændigheder eller oplysninger om nye eller ændrede forhold, at der var grundlag
for at ændre den samværsordning, der nu havde fungeret i længere tid, og således
skabe forandringer i D's hverdag.
TFA 2008.470 ØLD: M skulle tilbagebetale H ca. 240.000 kr.,
bl. a. som følge af uberettigede hævninger ifølge fuldmagt.
M og H blev gift i 1999 og separeret i 2005. Der var rent særeje i henhold til ægtepagt.
H var udlænding og kunne ikke læse dansk. H købte en restaurant, hvor hun passede
køkkenet, og M var tjener. M kunne ifølge fuldmagt disponere over H's virksomhedskonto.
H påstod M dømt til at betale hende 641.494 kr. Holbæk Ret frifandt ham. ØL henviste
til, at det ikke var aftalt, at M kunne disponere over kontoen efter separationen
som sket, eller at hævninger umiddelbart forinden var aftalt. M skulle derefter
tilbagebetale 569.000 kr., hvorfra skulle fratrækkes M indskud i H's restauration
på knap 548.200 kr. M skulle yderligere betale godt 244.661 kr., idet han havde
anvendt H's skattemæssige underskud fra virksomheden. M havde betalt revisorudgifter
vedrørende virksomheden og et beløb til H's etablering i ny bolig m.v. på 25.000
kr. Samlet skulle M tilbagebetale 240.461 kr.
TFA 2008.467 VLD: Moder skulle fortsat have eneforældremyndighed
over tvillingedrenge på 5 år.
M havde ved dom fra juli 2006 fået tillagt FM alene over tvillingedrenge født i
2003. Parternes forhold var præget af konflikter blandt andet om valg af børnehave,
skole og børnenes fritidsaktiviteter. Aalborg Ret fandt, at F skulle have del i
FM, men at børnene fortsat skulle bo hos M. VL fandt, at der som følge af konflikterne
var nærliggende risiko for, at fælles FM ville føre til jævnlige skænderier til
skade for børnene. M blev derfor frifundet for F's påstand om fælles FM. Børnene
havde boet sammen med M siden 2005. Da hun måtte antages at være bedst til at sørge
for børnene og at være i stand til at sikre kontakten til F, blev hun også frifundet
for F's påstand om overførsel af FM til F.
TFA 2008.463 ØLD: 7-årige tvillingdrenge skulle have bopæl hos
adoptivmoder.
Tvillingedrenge født i september 2001 var i 2002 adopteret af moderens registrerede
partner (B). Frederiksberg Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM med
bopæl hos den biologiske mor (A). For ØL nedlagde A som appellant alene påstand
om, at hun måtte tage ophold i et andet nordisk land med drengene, jf.
FAL § 17, stk. 1, 2. pkt., medens B nedlagde påstand om, at børnene fik
bopæl hos hende. ØL henviste til, at begge forældre kunne varetage den almene omsorg
for børnene fuldt ud betryggende og godt. Børnene havde en sådan tilknytning til
dem begge, at det ville være en belastning for dem at flytte til udlandet, selv
om de kunne magte det, da de havde gode ressourcer. ØL fandt henset til drengenes
hidtidige opvækst, at det ville være bedst for dem, der i maj 2007 var begyndt i
SFO ved deres nuværende skole, at de fik bopæl hos B.
TFA 2008.460 VLD: Ikke hustrubidrag efter 11 års ægteskab.
11 års ægteskab og 7-9 års forudgående samliv. M var fabrikschef og tjente ca. 600.000
årligt. H var kontorassistent og havde de sidste 12 år arbejdet på deltid - nu med
32 timer om ugen. H tjente ca. 200.000 kr. årligt. Sønderborg Ret fandt, at H måtte
antages at kunne få et fuldtidsjob ret hurtigt, og hun måtte kunne skaffe sig et
efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold. Der var derfor ikke grundlag for
at pålægge M bidragspligt. VL stadfæstede.
TFA 2008.459/2 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 33 års ægteskab.
33 års ægteskab. M var 57 år og tjente 700.000 kr. årligt. H var 61-årig overassistent,
der i de sidste 7-10 år havde arbejdet 80% af fuld tid. Helsingør Ret tilkendte
H bidrag i 3 år, idet der henvistes til den betydelige forskel på indtægterne og
de erhvervsmæssige muligheder. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt,
idet der henvistes til, at H under hele ægteskabet havde været tilknyttet arbejdsmarkedet
med samme arbejdsgiver, og til at der ikke var konkret usikkerhed med hensyn til
hendes fremtidige arbejdsmuligheder. Yderligere nævnte ØL, at hun tjente 245.000
kr. årligt, og forventedes at udtage ca. 1 mio. kr. ved bodelingen.
TFA 2008.458 ØLK: Ikke erstatningssamvær for mistet samvær før
fogedbegæringens indgivelse.
Fogedretten i København fandt, at der ikke i medfør af
RPL § 536, stk. 5 kunne fastsættes erstatning for mistet samvær den 26.03.2008,
da anmodningen om tvangsfuldbyrdelse var modtaget i fogedretten den 27.03. Fogedretten
fastsatte heller ikke erstatningssamvær for perioden 27.-30.03.2008, da der var
tale om et enkeltstående mistet samvær, og da samværet var genoptaget i henhold
til afgørelsen med tillæg. ØL stadfæstede i henhold til grundene.
TFA 2008.455 ØLD: Forældremyndighed til 13-årig dreng overført
til faderen.
Retten i Odense bestemte, at F skulle have del i FM over 13-årig S, jf.
FAL § 14, og at S skulle have bopæl hos faderen, idet der da kunne forventes
et lavere konfliktniveau og det fornødne samarbejde, ligesom det kunne bidrage til
genetablering af kontakten til M. Efter dommen flyttede S til F. ØL fandt det under
hensyn til S's behov for ro, struktur, stabilitet og forudsigelighed i hverdagen
bedst, at FM overførtes til F. Det bemærkedes, at det ifølge forarbejderne til FAL
ikke havde været hensigten, at fælles FM skulle etableres alene for at bidrage til
genetablering af kontakten mellem S og M, når hensås til, at det hidtidige forløb
havde vist, at M ikke havde vist interesse i at varetage omsorgen og deltage i drengens
liv.
TFA 2009.453 ØLD: 2 års hustrubidrag efter 14 års ægteskab.
14 års ægteskab. M var direktør med en årsløn på 1,2 mio. kr. H ejede et galleri,
hvor hun de to sidste år havde hævet ca. 250.000 kr. årligt. Byretten tilkendte
H bidrag i 2 år. Henset til, at der var knyttet en ikke ubetydelig usikkerhed til
H's fremtidige indtægt ved galleriet, at M gennem ægteskabet havde accepteret H's
arbejdsform, og at der var en meget betydelig forskel på parternes indtjening, stadfæstede
ØL byrettens dom.
TFA 2008.450 VLD: Fader fik ikke del i forældremyndigheden til
2 børn.
Holstebro Ret bestemte, at F skulle have del i FM over 12-årig S og 8-årig D, jf.
FAL § 14. I perioden frem
til hovedforhandlingen i landsretten havde der været et meget højt konfliktniveau,
hvor parterne ikke havde kommunikeret med hinanden og var fremkommet med beskyldninger
mod hinanden, ligesom børnenes samvær med deres far i lange perioder havde været
afbrudt som en følge af parternes dårlige eller manglende kommunikation. Under disse
omstændigheder fandt VL, at samarbejdsproblemerne og forældrenes indbyrdes konflikter
påvirkede børnene i et sådant omfang, at det ikke var i deres interesse, at der
dømtes til fælles FM.
TFA 2008.447/2 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 2-årig
dreng, selv om faderen var afvist asylansøger.
Hillerød Ret fandt, at M skulle have eneforældremyndigheden til 2-årig S under henvisning
til F's usikre bopælshold, herunder at han var afvist irakisk asylansøger. ØL henviste
til forarbejderne til lov om forældreansvar, hvorefter det er i barnets interesse,
at begge forældre deltager ligeværdigt i de væsentligste beslutninger og tager ansvar
for barnet. Den omstændighed, at F var afvist asylsøger, samt at hans opholdsgrundlag
og bopælsforhold var usikre, var ikke til hinder for, at han påtog sig det medansvar
for S, som fælles FM indebærer. Det fandtes ikke godtgjort, at der forelå sådanne
samarbejdsproblemer eller andre tungtvejende grunde, som sandsynliggjorde, at det
var bedst for S, at den fælles FM skulle ophøre.
TFA 2008.443 VLD: H ikke tilkendt bidrag efter 18 års ægteskab.
18 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 47-årig selvstændig med en årsindkomst
på ca. 200.000 kr. H var 49-årig socionom, der havde haft arbejde indtil 2004. Hun
oppebar nu sygedagpenge med 13.700 kr. om måneden. Retten i Kolding tilkendte H
bidrag i 5 år. VL lagde til grund, at H under ægteskabet i det væsentlige havde
haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hendes nuværende erhvervsmæssige situation
ikke havde sammenhæng med ægteskabet. Hverken ægteskabets varighed eller det oplyste
om deres arbejdsmæssige situation og forventede indkomster kunne føre til bidragspligt.
TFA 2008.442 VLK: Fogedsag udsat på afventning af ankedom.
F fik i januar 2006 tilkendt FM over S, der nu var 12 år. I april 2008 traf byretten
afgørelse om, at F og M skulle have fælles FM over S, og at S skulle have bopæl
hos M, hvilket han havde udtrykt et meget klart ønske om. Samme dag ankede F dommen.
S tog samme dag på samvær hos M, og S vendte ikke tilbage til F efter endt samvær.
Fogedretten i Holstebro lagde på baggrund af S' to samtaler med byretsdommeren til
grund, at S ikke ønskede at komme tilbage til F under ankesagen, som forventedes
afsluttet ca. 1 måned senere. På den baggrund afsagde fogedretten i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2,
kendelse om undtagelsesvis at udsætte sagen på ankedommen, selv om der intet grundlag
var for at antage, at en tilbagegivelse ville udsætte S' sjælelige eller legemlige
sundhed for alvorlig fare. VL stadfæstede.
TFA 2008.441 ØLK: Forældremyndighedssag afvist, da børnene ikke
havde bopæl i Danmark.
F anmodede i september 2007 om overførelse af FM til 2 børn på 9 og 7 år. M var
ifølge CPR udrejst af Danmark til England med børnene i februar 2007. De havde således
ikke bopæl her i landet. Børnene var ikke ulovligt bortført, da M var indehaver
af FM. Retten i Lyngby tiltrådte statsforvaltningens afgørelse om, at betingelserne
for at behandle sagen her i landet ikke var opfyldt, jf. RPL § 448 f, stk. 1, hvilket
ØL stadfæstede med bemærkning, at børnene ikke havde bopæl her i landet.
TFA 2008.438 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig
dreng trods skænderier.
Københavns Byret fandt, at M skulle have eneforældremyndigheden til 3-årig søn,
idet forældrenes forhold var og stedse havde været meget konfliktfyldt med mange
skænderier også under drengens tilstedeværelse. ØL fandt ikke, at der forelå så
tungtvejende grunde, at der var grundlag for at fravige lovens klare udgangspunkt
om, at den fælles FM fortsætter efter samlivsophør. Under anken var der enighed
om, at drengen skulle bo hos M.
TFA 2008.436 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 4-årig
dreng anbragt uden for hjemmet.
Svendborg Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM over 4-årig S, som havde
været anbragt uden for hjemmet, siden han var 6 måneder. F havde haft samvær med
S det meste af tiden. Byretten henviste til, at det uanset samarbejdsproblemerne
var af væsentlig betydning for S, at forældrene motiveredes til sammen at søge de
bedste løsninger, så han kunne bevare tilknytningen til dem begge. Betingelserne
for at ophæve den fælles FM fandtes ikke til stede. ØL stadfæstede i henhold til
grundene.
TFA 2008.433 VLK: Retten skulle have samtale med 2 børn på 13
og 8 år.
Retten i Randers havde fundet det unødvendigt, at der skulle foretages samtale med
to drenge på henholdsvis 13 og næsten 9 år. Der forelå ingen notater fra statsforvaltningens
samtaler med børnene, og der var heller ikke foretaget børnesagkyndig undersøgelse.
Der var ikke grundlag for at fastslå, at en samtale ville være skadelig for dem,
eller at den var unødvendig. På den baggrund skulle byretten have en samtale med
børnene, uanset sagen alene drejede sig om, hvorvidt F skulle have del i FM, jf.
FAL § 34, stk.
1.
TFA 2008.429 VLD: 13-årig søn skulle have bopæl hos fader.
Randers ret bestemte, at der skulle være fælles FM over 15-årig D og 13-årig S,
som begge skulle have bopæl hos moderen. VL lagde vægt på, at S hele sit liv havde
boet på samme adresse, at han befandt sig godt i skolen, og at han trivedes godt
i det lokale miljø, hvor han havde mange kammerater og gik til fodbold. Der var
ikke oplyst om forhold, der gav grundlag for at antage, at det var bedst for S at
få bopæl hos M. S skulle derfor have bopæl hos F. Det kunne ikke føre til et andet
resultat, at D var flyttet hen til M.
TFA 2008.418 ØLK: Fogedretten kunne ikke ændre samværsresolution.
Fogedretten i Svendborg bestemte i medfør af
RPL § 536, stk. 4, at barnet skulle afleveres kl. 19.30 efter hverdagssamvær,
samt at transport til og fra weekendsamvær skulle ske således, at M for egen regning
sender S med toget fra - - - og meddeler F forventet ankomsttidspunkt til - - -
for børnetoget, og at transport efter weekendsamvær sker ved, at F i bil for egen
regning afleverer S kl. 18.30. ØL ophævede den permanente afgørelse om hverdagssamværet,
da forældrene ikke havde aftalt udvidelse af samværet, og da M i øvrigt loyalt havde
medvirket til samværet. Da fogedretten ikke havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse
af weekendsamvær, ophævedes transportafgørelsen. M tilkendt 5.000 kr. i sagsomkostninger,
som efter omstændighederne skulle afholdes af statskassen.
TFA 2008.414 ØLD: Ikke fælles forældremyndighed til 3-årig pige.
Nykøbing Falster Ret fandt, at M skulle have FM over 3-årig D, som var anbragt i
familiepleje på grund af omsorgssvigt, idet tungtvejende grunde talte for at ophæve
den fælles FM, jf.
FAL § 11.
Forældrenes samliv var ophævet efter uoverensstemmelser og vold, og der var fortsat
uoverensstemmelser. Efter det oplyste var pigen sart og skrøbelig. ØL tiltrådte,
efter det oplyste om forældrenes forhold, herunder til pigen, pigens forhold og
forældrenes samarbejde med myndigheder og plejefamilie, at M havde fået tillagt
FM alene.
TFA 2008.404 ØLD: Fælles forældremyndighed over to børn på 4
og 3 år ikke ophævet.
Odense Ret ophævede den fælles FM over 4-årig D og 3-årig S og tillagde M FM. ØL
henviste til lovens klare udgangspunkt, og til at det centrale er, om forældrene
kan håndtere deres eventuelle uenigheder, så det ikke går ud over børnene. Selv
om parterne var uenige om mange ting og havde svært ved at tale sammen, var der
ikke grund til at antage, at parternes indbyrdes forhold knap to år efter separationen
havde en sådan karakter, at børnene led under det. Der var ikke tale om sådanne
tungtvejende problemer i forholdet mellem parterne, at der var grundlag for at fravige
lovens udgangspunkt, og den fælles FM skulle derfor fortsætte. Parterne var enige
om, at børnene fortsat skulle bo hos M.
TFA 2008.403 VLK: H's krav mod M efter bodeling kunne indtales
ved de ordinære domstole.
M og H blev separeret i januar 2005. H indgav i december 2006 begæring om offentligt
skifte, men trak senere begæringen tilbage og anlagde sag mod M ved Århus Ret med
påstand om, at M skulle anerkende, at H havde krav på halvdelen af 31.850 kr., at
indboet var delt, og at H skulle udtage halvdelen af det indestående provenu fra
salg af parternes fælles ejendom tillagt 15.402,81 kr., mens M skulle udtage halvdelen
fratrukket 15.402,78 kr. Byretten afviste sagen, idet tvisten vedrørte skifte af
fællesbo og derfor skulle behandles af skifteretten, og idet påstanden var uklar
og uegnet til at danne grundlag for afsigelse af dom. VL hjemviste sagen til fortsat
behandling, da tvisten ikke længere drejede sig om skifte af et fællesbo, men alene
om, hvorvidt H havde krav på at få et beløb fra M, og da et sådant krav kan behandles
af de ordinære domstole. VL tiltrådte, at påstanden ikke kunne danne grundlag for
afsigelse af dom, men henviste til, at H kunne indrømmes en frist til at afhjælpe
manglen, jf.
RPL § 349,
stk. 2, jf.
§ 348,
stk. 2, nr. 3.
TFA 2008.401 ØLD: Moder fik del i fælles forældremyndighed.
Nykøbing Falsters Ret bestemte, at M skulle have del i FM over en 5-årig pige, som
fortsat skulle have bopæl hos F. ØL stadfæstede, idet det fandtes bedst for barnet,
at forældrene havde fælles FM over hende, jf.
FAL § 14.
TFA 2008.398 VLD: Forældremyndighed til knap 12-årig pige overført
til faderen.
Aalborg Ret fandt ikke, at der var grund til at overføre FM over knap 12-årige D
til F. VL fandt, at der forelå tungtvejende grunde til at bestemme, at der ikke
skulle være fælles FM. D havde siden 1999 boet hos sin mor og haft regelmæssigt
samvær med sin far. M havde flyttet D til en anden skole, men ville hos F kunne
vende tilbage til den gamle skole. F måtte anses for at være bedst til at varetage
D's særlige behov, herunder navnlig skabe den bedste sociale ramme for hende. Herefter
og efter de øvrige oplysninger, herunder den børnesagkyndige erklæring, overførte
VL FM til F.
TFA 2008.396 VLK: Fogedretten var berettiget til at udsætte
en sag på samtale med to 6-årige tvillinger.
Viborg Fogedret havde udsat sag om gennemtvingelse af faders samvær med to 6-årige
tvillingepiger for at få pigernes forklaring ved fogedens og en børnesagkyndigs
samtale med dem. F kærede kendelsen og anmodede VL om at vurdere, om det var børnenes
tarv at blive bedt om at udtale sig. VL fandt, at F, uanset at samtalen nu var afholdt,
havde en retlig interesse i en afgørelse. Efter forarbejderne til
FAL § 34 er det formentlig for de fleste ca. 7-årige muligt at gennemføre
en samtale, og der skal da medvirke en kvalificeret og erfaren sagkyndig. Der var
ikke oplyst omstændigheder, der kunne give fogedretten grundlag for at antage, at
en samtale med fogedretten og en børnesagkyndig var til skade for børnene. Herefter,
og da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering
af, at en samtale ikke kunne anses for unødvendig, blev kendelsen stadfæstet.
TFA 2008.385 ØLD: M frifundet for krav om § 56-godtgørelse.
12 års ægteskab. M havde et særeje på godt 16 mio kr. H havde en formue på ca. 1,3
mio. kr. Glostrup ret tilkendte H en § 56-godtgørelse på 500.000 kr., hvorfra skulle
gå en gæld til M på 350.000 kr. ØL frifandt M for H's påstand om 1 mio. kr. i §
56-godtgørelse. Det bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at H i nævneværdig grad
havde deltaget i driften af M's virksomhed. Der skulle ikke betales sagsomkostninger,
jf.
RPL §
312, stk. 6.
TFA 2008.379 VLK: Midlertidig forældremyndighed over 13 årig
dreng tilkendt faderen.
Randers Ret overførte midlertidigt FM over 13-årig S til F, jf.
FAL § 26, stk. 2. S havde taget ophold hos F 5 måneder tidligere og havde
ikke været i skole i denne periode. VL stadfæstede.
TFA 2008.373 ØLD: Fælles forældremyndighed ikke ophævet.
Glostrup Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM over 14-årig S og 10-årig
D. Det opståede manglende samarbejde og uenigheden udgjorde ikke sådanne tungtvejende
grunde, at den fælles FM skulle ophæves, jf.
FAL § 11. Børnene skulle have bopæl hos F, jf.
FAL § 17. Det fastlagdes en samværsordning. ØL stadfæstede, men ophævede
hverdagssamvær.
TFA 2008.371/2 VLD: Fader fik ikke medhold i påstand om fælles
forældremyndighed til to børn på 13 og 9 år.
Hjørring Ret bestemte, at M fortsat skulle have FM over A og B på 13 og 9 år. I
august 2007 ophævede statsforvaltningen F's ret til samvær. F påstod nu fælles FM
efter FAL. M oplyste bl.a. om nogle episoder, hvor F havde været fuld under samværet,
og hvor han havde truet børnene med at slå dem ihjel, når de blev 18 år, hvis de
under samværet kontaktede M, hvilke oplysninger F bestred. A og B havde under samtale
med dommeren og en børnesagkyndig kredset om de samme episoder, som M havde forklaret
om, og virkede præget af det høje konfliktniveau mellem M og F. Byretten traf afgørelse
efter
FAL § 11. VL tiltrådte,
at det, at F's påstand om fælles FM i medfør af
FAL § 14 ikke blev taget til følge.
TFA 2008.368 ØLD: Fælles forældremyndighed til 4-årig dreng
ikke ophævet.
Lyngby Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 4-årig D, uanset at F
var idømt 30 dages betinget fængsel for en lussing han gav M i december 2006. Byretten
lagde bl.a. vægt på de samstemmende forklaringer om, at samværet fungerede upåklageligt,
og henviste til, at voldsdommen var en enkeltstående episode. ØL stadfæstede, at
det ikke var påkrævet at ophæve den fælles FM. D skulle bo hos M. Byretten havde
tilkendt F 9.000 kr. i sagsomkostninger; hvilket ØL ophævede under henvisning til
RPL § 312,
stk. 6.
TFA 2008.367 ØLK: Fogedretten afviste sag om udlevering af yderligere
løsøreeffekter.
M ønskede fogedens bistand til udlevering af en række indboeffekter. Københavns
Byrets Fogedret afviste sagen under henvisning til den fremlagte aftale, hvoraf
det fremgik, at parterne havde skrevet under på at have delt deres fælles indbo
endeligt. M havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort et krav mod H om udlevering
af yderligere genstande. ØL stadfæstede.
TFA 2008.365/2 ØLD: H tilkendt bidrag i 3 år efter 10 års ægteskab
og 9 års forudgående samliv.
10 års ægteskab og 9 års forudgående samliv. M var 41-årig it-supporter, der tjente
ca. 560.000 kr. H var 37 år, og hun havde haft mange kortvarige ansættelser, og
hun ville nu genoptage sin uddannelse til social- og sundhedshjælper. Odense Ret
tilkendte H bidrag i 3 år. ØL stadfæstede.
TFA 2008.363 ØLD: Forældremyndighed over 12-årig dreng overført
til moderen.
Glostrup Ret bestemte, at FM over 12-årig S skulle overføres til M. S havde i seks
år boet hos F, men var for et år siden flyttet til M. Ifølge byretten var S helt
afklaret med, at han ville bo hos M med to søskende, og han var belastet af oplevelser
hos F. På baggrund heraf var der af hensyn til S og til ro i hans hverdag tungvejende
grunde for ikke at have fælles FM. ØL fandt ikke grundlag for en ny samtale med
drengen, som begæret af F, da dommen indeholdt et notat om samtalen i byretten.
Efter bevisførelsen, herunder det indtryk forældrenes forklaringer havde efterladt
i retten, måtte det antages, at deres indbyrdes forhold var så konfliktfyldt, at
de ikke kunne samarbejde. På denne baggrund, og da F's adfærd over for drengen på
væsentlig måde ville være skadelig for ham, stadfæstedes byrettens dom, jf.
FAL § 14, sammenholdt med
§
4.
TFA 2008.360 ØLD: M tilkendt lejligheden.
M og H blev gift i 2002 og separeret i 2007. M var 63 år og drev selvstændig virksomhed
fra lejlighed, som han havde haft siden 1978. Der skulle fortsat være fælles FM
over en knap 15-årig søn. Københavns Byret henviste til, at drengen havde boet i
lejligheden siden 2001, og tilkendte den 37-årige H lejligheden. ØL henviste til,
at Ms erhverv som selvstændig var knyttet til lejligheden, og tilkendte ham den.
Den omstændighed, at drengen havde bopæl hos H, kunne under de foreliggende omstændigheder
ikke føre til andet resultat.
TFA 2008.355 ØLD: H tilkendt § 56-godtgørelse på 300.000 kr.
13 års ægteskab og 7 års forudgående samliv. M havde en særejevirksomhed til en
værdi af ikke under 15 mio kr., plus pensioner. H var læge med årsindkomst på 425.000
kr. og havde en formue på ½-1 mio. kr. efter at fællesboet var delt, samt et evt.
refusionskrav mod M på 835.000 kr. Byretten frifandt M for H's påstand om § 56-godtgørelse
på 1 mio. ØL lagde til grund, at H havde været den, der primært tog sig af de 3
fællesbørn og hjemmet, hvorfor hun i flere perioder havde været uden erhvervsindtægt.
Dette havde været medvirkende til, at M havde kunnet fokusere på sit arbejde i virksomheden
og oparbejde den værdi, der var indeholdt heri. H blev tilkendt 300.000 kr., idet
ØL herved blandt andet tog hensyn til, at H havde en ikke ubetydelig indtægt ved
fuldtidsarbejde som læge, og at hun inden for en kortere årrække må forventes at
forøge denne yderligere, når hun som ventet afsluttede speciellægeuddannelsen om
ca. 2½ år.
TFA 2008.354 VLK: Værdipapirer kunne beskrives i ægtepagt ved
navn og antal. Arv og gave kunne gøres til særeje i ægtepagt.
I et tillæg til ægtepagt var det aftalt, at nogle værdipapirer angivet ved antal
og ved navn tilhørende henholdsvis M og H - og surrogater herfor - være ejerens
fuldstændige særeje, mens udbytte skulle være fælleseje. Endvidere skulle fremtidig
arv og gaver, surrogater herfor samt renter og udbytte være fuldstændigt særeje.
Bil og Personbogen afviste lysningen af disse bestemmelser, da værdipapirernes værdi
ikke var angivet, og da bestemmelsen om arv og gave kunne stride mod arveladers/gavegivers
ønsker. VL fandt, at der ikke var grundlag for at stille krav om oplysning om værdipapirernes
værdi, og der var ikke noget til hinder for tinglysning af bestemmelsen om arv og
gave.
TFA 2008.351 ØLD: Moder tilkendt FM over 2-årig pige.
Københavns Byret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM over 2-årig D. F
var fra Indien og boede i England. D skulle bo hos M. ØL fandt efter de fremkomne
oplysninger, herunder om parterne og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold, som
var skadeligt for pigen, at der forelå tungtvejende grunde, som gjorde det påkrævet
at ophæve den fælles FM. Resultatet understøttedes af det indtryk, som var efterladt
ved parternes forklaringer for landsretten. Moderen blev tilkendt FM.
TFA 2008.348 ØLD: M frifundet for kompensationskrav.
M og K havde levet sammen i 9 år fra 1993 til 2002. M ejede et hus, som var købt
i 1989. Han havde nu en nettoformue på anslået 250.000 kr. K havde under hele samlivet
en bankgæld på ca. 100.000 kr., som M havde betalt efter samlivsophævelsen. Færøernes
Ret anførte, at en evt. friværdi ud over den almindelige prisudvikling måtte tilskrives
forbedringer, som M og dennes far havde udført. Uanset om K måtte have betalt en
forholdsmæssig større andel af husholdningsudgifterne, fandtes der under disse omstændigheder
ikke, at der var grundlag for at tilkende hende en kompensation. ØL stadfæstede
med bemærkning, at der ikke forelå et sådant misforhold imellem parternes økonomiske
situation ved samlivets ophør, at der var grundlag for kompensation.
TFA 2008.346/2 ØLK: Da fader ikke havde forhindret samvær, var
tvangsbøde ikke forfalden og erstatningssamvær ikke fastsat.
Fogedretten i Nykøbing F. fandt, at en tvangsbøde ikke var forfalden, idet var ikke
grundlag for at fastslå, at F havde tilsidesat sine forpligtelser. Ifølge en samværskonsulent
var de to piger på 12 og 10 år ankommet rettidigt til overvåget samvær ledsaget
af F. Det blev afbrudt på grund af pigernes modstand. Da F ikke havde forhindret
samværet, var der uanset dets forløb ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær.
ØL stadfæstede. Der var ikke gyldig grund til, at et andet samvær ikke kunne gennemføres,
og en tvangsbøde på 2.000 kr. for dette samvær var derfor forfalden.
TFA 2008.346/1 ØLK: Salær til H's beskikkede advokat nedsat
til 35.000 kr plus moms.
Holbæk Skifteret tilkendte H's beskikkede advokat, som oplyste, at hun havde anvendt
39 timer, et honorar på 35.000 kr. plus moms, idet sagen efter skifterettens skøn
ikke kunne andrage mere end 25 timer. H havde fået udbetalt en boslod på 1.160.000
kr. ØL stadfæstede.
TFA 2008.343 ØLD: Sommerhus i sameje udlagt til H.
M og H ejede i lige sameje et sommerhus i Italien. Københavns Byret fandt, at det
ikke ved en retsbogsgengivelse af mandens forklaring fra 2003 var godtgjort, at
der er indgået en aftale om M's udtagelse af ejendommen. M kommet under værgemål
i 2005, og han kunne ikke anvende sommerboligen på grund af sygdom. Den blev udlagt
til H, idet samejet ikke hindrede anvendelsen af
FSKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. ØL stadfæstede.
TFA 2008.339 ØLD: Fader tilkendt eneforældremyndighed til 12-årig
dreng.
Lyngby Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM over 3 børn på 9, 7 og
5 år med F som bopælsforælder. F fik eneforældremyndigheden over 12-årig S. ØL stadfæstede
og lagde som byretten vægt, at F ville være bedst til at sikre, at S blev undersøgt
af en børnepsykolog eller -psykiater og fik den nødvendige hjælp, samt at han var
bedst til at sikre det fremtidige samarbejde. M havde fortsat ikke realistisk søgt
at afklare sine fremtidige bopælsforhold, hun påvirkede børnene negativt, og hun
formåede ikke at skelne sine egne frustrationer fra børnenes behov. Byretten fastsatte
detaljerede samværsbestemmelser for M, som blev stadfæstet af ØL.
TFA 2008.338 VLK: H skulle refundere statskassen vurderingsomkostninger,
dog max. hendes egen nettobodel.
M og H havde indgået forlig om bodelingen, hvorefter hver part beholdt egen bodel.
De havde ikke aftalt fordeling af vurderingsudgifter på 32.644,50 kr., som var afholdt
af statskassen for H, som havde fri proces. Da fri proces efter RPL § 331, stk.
1, nr. 5, ikke medfører fritagelse for at betale vurderingsudgifter, såfremt disse
kan dækkes af boets midler, og da kun H's bodel kunne anses for positiv, skulle
udgifterne dækkes af hendes bodel. Skifteretten i Horsens opgjorde H's nettobodel
til 23.690 kr., og pålagde H at refundere statskassen dette beløb. VL fandt, at
H's selvpensioneringskonto ikke medregnes med det fulde indestående, idet den ikke
ville kunne kræves udbetalt med dette beløb. Det beløb, som H skulle betale statskassen,
blev herefter nedsat skønsmæssigt til 20.000 kr.
TFA 2008.336 VLK: 14-årig pige skulle tilbage til moderen.
M, der boede i Sønderjylland, krævede 14-årig D udleveret fra F, der boede på Bornholm.
Parterne havde fælles FM, men D havde ifølge en statsamtsresolution bopæl hos M.
D vendte efter nytårssamvær hos F ikke tilbage til M. D ville gerne blive hos F
og fuldføre sin skolegang på Bornholm, men kom ikke med oplysninger om konflikter
med M, der rakte ud over almindelige teenage-konflikter. Da en udlevering til M
ikke ville udsætte D's sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf.
RPL § 536, stk.
6, blev M's begæring om udlevering taget til følge af Fogedretten i Sønderborg.
VL stadfæstede.
TFA 2008.334 VLD: Anke afvist, da advokat havde anket uden samtykke
fra klient, der var forsvundet.
Retten i Kolding overførte FM til D i medfør af FAL § 14. M var under sagen forsvundet
til Tyrkiet og havde taget D med. M's advokat sendte ankestævning til landsretten
med oplysning om, at hun ikke havde kontakt med M, og at hun udtrådte af sagen.
VL afviste sagen, da en advokats procesfuldmagt ikke giver beføjelse til uden samtykke
fra klienten at anke en dom, og da M ikke havde givet samtykke til anken. Det kunne
ikke føre til et andet resultat, at M af grunde, der måtte tilregnes hende selv,
muligvis ikke var bekendt med byrettens dom.
TFA 2008.330 VLD: Moder fik eneforældremyndighed over to børn
på 12 og 7 år.
Kolding Ret bestemte, at M skulle have eneforældremyndigheden over 12-årig D og
7-årig S. Under en børnesagkyndig undersøgelse fastholdt børnene, at de ikke ville
bo sammen med deres far og heller ikke have samvær med ham, da de var nervøse for
hans reaktioner og havde oplevet situationer, der gjorde dem bange. De nægtede også
at være sammen med F i forbindelse med undersøgelsen. VL, der havde en samtale med
D, tiltrådte, at der for at skabe ro om børnene var tungtvejende grunde til at ophæve
den fælles FM, og at det for tiden utvivlsomt var bedst, at M fik FM alene. Det
tiltrådtes endvidere, at forholdet mellem F og børnene var så belastet, at de ikke
for tiden burde tvinges til samvær, og F's påstand om fastsættelse af samvær blev
ikke taget til følge.
TFA 2008.321 ØLK: Fogedretten fastsatte erstatningssamvær.
Fogedretten på Frederiksberg fastsatte i medfør af
RPL § 536, stk. 5 fem dages erstatningssamvær i begyndelsen af januar, da
moderen i december havde misligholdt en samværsresolution, efter at en kendelse
om tvangsbøder var ophørt. Der fastsattes nye tvangsbøder på 1.000 kr. pr. gang
for dette samvær og for to samvær i januar. ØL stadfæstede.
TFA 2008.319 ØLK: Fogedretten fastsatte erstatningssamvær.
Fogedretten i Nykøbing F. fastsatte i medfør af
RPL § 536, stk. 5 tre erstatningssamvær i oktober-november og ændrede i
medfør af
RPL §
536, stk. 4 afhentningsstedet fra børnehaven til sfo, idet to børn på 7
og 4 år ikke var udleveret til samvær med faderen tre gange i september-oktober.
Moder pålagt tvangsbøder på 2.500 kr. pr. gang, hvis børnene ikke udleveredes til
erstatningssamværene og de ordinære samvær i oktober-november. ØL stadfæstede.
TFA 2008.293 VLK: Ægtepagt afvist på grund af manglende specifikation.
I en ægtepagt var det aftalt, at M alene ejede samtlige anparter i et ApS, og at
disse anparter skulle være skilsmissesæreje for M. Bil- og Personbogen afviste ægtepagten
på grund af manglende angivelse af anparternes størrelse. VL stadfæstede, idet den
valgte formulering i ægtepagten ikke angav den aktuelle nominelle anpartskapital
i M's - - -firma, og heller ikke med tilstrækkelig tydelighed, at det var denne
aktuelle nominelle anpartskapital, der skulle være skilsmissesæreje for M. Den valgte
formulering åbnede muligheden for, at M af sine fællesejemidler løbende kunne købe
anparter - såfremt anpartskapitalen forhøjedes - indtil han igen ejede hele den
forhøjede anpartskapital, og åbnede derfor muligheden for at kunne overføre midler
fra fællesejet til særejet.
TFA 2008.290 ØLD: Moder fik eneforældremyndighed over 3½-årig
datter.
Næstved Ret bestemte, at M skulle have eneforældremyndigheden over 3½-årig D. En
psykolog fandt, at D viste sikre tegn på mistrivsel under den nuværende samværsordning,
og at F ikke havde tilstrækkelig forståelse for pigens udviklingsbehov. Psykologen
vurderede, at der var tungtvejende grunde til, at der ikke burde være fælles FM.
ØL stadfæstede efter de foreliggende oplysninger, herunder det, der var anført i
den børnesagkyndige erklæring om parterne og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold,
som var skadelig for D.
TFA 2008.282 VLD: H var både den formelle og den reelle ejer
af en Passat, som M havde solgt.
M og H indgik ægteskab i 1993. M var gået konkurs i 1980'erne og havde en stor gæld,
og parterne oprettede ægtepagt om rent fuldstændigt særeje. De indrettede sig således,
at H ejede alle væsentlige aktiver. I foråret 2003 blev der købt en VW Passat for
340.000 kr. H blev i CRM registreret som ejer, hvilket hun også var ifølge oplysninger
fra skattevæsenet. Passaten, der var blevet betalt med en Mercedes til 320.000 kr.
og et kontantbeløb på 20.000 kr., blev i efteråret 2003 videresolgt af M for 238.500
kr., som M lod indsætte på en konto tilhørende ham. H måtte bl.a. efter oplysninger
fra CRM, skattevæsenet og parternes »Årsrapport samt indkomst- og formueopgørelse
2002« og efter en vidneforklaring om parternes bankforhold anses for ejer af den
Mercedes, der blev anvendt som delvis betaling af Passaten. Der var på den baggrund
ikke grundlag for at antage, at H ikke i overensstemmelse med registreringen i CRM
var den reelle ejer af Passaten, hvilket også - som det måtte stå parterne klart
- var en betingelse for, at den tilsigtede beskyttelse mod M's kreditorer kunne
opnås. Dette måtte gælde uanset, om M havde tilvejebragt de 20.000 kr., der blev
betalt kontant, og uanset at han havde underskrevet købsaftalen og havde betalt
løbende udgifter vedrørende denne bil. Der var ikke udvist en passivitet, som M
med føje havde kunnet opfatte som et afkald på kravet, eller som af anden grund
med rimelighed kunne afskære H fra nu at gøre kravet gældende. og M skulle derfor
betale H de 238.500 kr., der var indkommet ved salget af Passaten.
TFA 2008.280/3 ØLD: Der skulle fortsat være fælles FM over 5½-årig
dreng, som skulle bo hos faderen.
Retten i Odense fandt, at en 5½-årig S fortsat skulle bo hos F. Under anken påstod
M sig tilkendt eneforældremyndigheden, subsidiært at S skulle bo hos hende. ØL fandt,
at begge forældre var i stand til at tage vare på S, og S havde siden forældrenes
samlivsophævelse haft et tæt forhold til begge forældre. Der var intet grundlag
for at antage, at der forelå tungtvejende grunde af hensyn til barnet, at H's påstand
om ophævelse af den fælles FM kunne tages til følge. ØL tiltrådte, at det var bedst
for S at blive boende hos F.
TFA 2008.279 ØLK: Ejendom skulle ikke vurderes på ny under en
sag om § 56-godtgørelse.
Under en ægteskabssag, hvor H havde rejst krav om godtgørelse efter
ÆL § 56, begærede M vurdering af en særejeejendom. M havde tre måneder før
skilsmissen i 2006 solgt halvdelen af ejendommen til sin nuværende ægtefælle for
2 mio. kr. på grundlag af en vurdering på 4 mio. kr. for hele ejendommen. Københavns
Byret fandt det derfor ikke nødvendigt, at der blev indhentet en ny vurdering. ØL
stadfæstede.
TFA 2008.276 ØLD: Moder tilkendt forældremyndigheden alene til
to børn på 4 og 3 år.
Frederiksberg Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM til 4-årig S og
3-årig D. Der var enighed om, at børnene fortsat skulle bo hos M. Parterne blev
skilt i januar 2007 på grund af mandens utroskab med en russisk kvinde, som han
nu var gift med. Tanken var, at de skulle opholde sig skiftevis i Rusland og i Danmark,
når H kunne få besøgsvisum. Når hun om nogle år blev 24 år, regnede de med at kunne
flytte til Danmark. ØL bemærkede, at F, uanset at han ifølge sin forklaring opholdt
sig en del i Danmark - efter at have etableret sig med en ny familie - kun i ganske
begrænset omfang havde haft samvær og kontakt med børnene. F havde ved sin adfærd
vist, at han ikke var interesseret i at varetage omsorgen for børnene, og fandt
derfor, at der forelå sådanne tungtvejende grunde, at den fælles FM skulle ophæves,
således at FM tillagdes M alene.
TFA 2008.275 VLK: 12-årig pige skulle ikke udleveres til fader
i Norge.
Moder var i august 2007 flyttet fra Norge til Danmark med sin 12-årige datter uden
samtykke fra F, med hvem hun havde fælles FM. Uanset at flytningen af D derfor var
ulovlig, skulle der ikke ske tilbagegivelse. Under en samtale med fogeden i Herning,
hvor der medvirkede en børnepsykolog, redegjorde pigen, der virkede moden, ærligt
og troværdigt for de overvejelser, der havde ført frem til, at hun ønskede at blive
boende i Danmark. På den baggrund fandt fogedretten, at der burde tages hensyn til
D's mening, jf.
BBL § 11, nr.
3, og fogedsagen nægtedes fremme. VL stadfæstede.
TFA 2008.270 VLK: Kurs på latent skat ansat til 55,37. Ikke
bevist, at familielån skulle forrentes.
M og H var enige om at værdisætte fællesboets ejendom bestående af tre fysisk adskilte
dele til 3,8 mio. kr. ved et samlet salg, og at der kunne udstykkes et antal grunde
fra ejendommen. Skifteretten i Randers fandt, at skatten ved salg skulle beregnes
på basis af en avance på 1.050.000 kr. og skatten skulle medregnes til kurs 45,63
svarende til 4% i rente over 20 år. VL tiltrådte, at der ved beregningen skulle
tages udgangspunkt i et eventuelt salg på den for ejeren mest fordelagtige måde,
således at hovedejendommen forudsattes solgt som en restejendom, hvorfra der var
sket udstykning, og alene med avancebeskatning af salgene af de enkelte parceller
og ikke af restejendommen. På baggrund af syn og skøn tiltrådte VL endvidere skifterettens
skønnede ansættelse af beskatningsgrundlaget til 1.050.000 kr. Parterne var enige
om, at der ved beregning af kursen på latent skat skulle tages udgangspunkt i en
fremlagt tabel, der er udarbejdet af advokat Jørgen U. Grønborg. Parterne var endvidere
enige om, at der skal tages udgangspunkt i en afviklingsperiode på 20 år. Med hensyn
til nettoprocent skønnede VL, at denne skulle fastsættes til 3, hvorefter passiveringsprocenten
skulle være 55,37. Det kunne ikke lægges til grund, at der var opkrævet eller betalt
renter af M's familielån. Uanset der ifølge lånedokumenterne skulle ske forrentning,
kunne M på den baggrund alene medtage hovedstolen som et bodelspassiv.
TFA 2008.268 ØLD: M fik ikke medhold i skævdeling i kortvarigt
ægteskab.
M og H blev separeret d. 02.01.2006 efter 13 måneders ægteskab og 6 måneders forudgående
samliv. Ifølge en foreløbig opgørelse udgjorde fællesboet godt 1,7 mio. kr., hvoraf
H's nettobodel udgjorde godt 12.000 kr. M's ejendom var i september 2006 vurderet
af HOME til 3,25 mio. kr. Skifteretten i Hillerød lagde vægt på, at parterne havde
haft fælles økonomi, at H havde lånt M 45.000 kr. til en ombygning, at H under en
del af samlivet havde en større indtægt end M, at en betydelig del af formuen hidrørte
fra en konjunkturbestemt værdistigning samt fra en stigning som følge af arbejdet
på ejendommen under samlivet. En ligedeling fandtes derfor ikke at være åbenbart
urimelig. Der var ikke grundlag for at forrente H's boslodskrav, før der forelå
en endelig boopgørelse. ØL stadfæstede.
TFA 2008.262 VLD: Bodelingsaftale fundet urimelig og H tilkendt
yderligere 200.000 kr.
M og H havde forud for separation i november 2002 indgået en bodelingsaftale, hvorefter
H - udover indbo - skulle have 250.000 kr. M var landmand og havde ifølge en opgørelse
udarbejdet landsbrugskonsulent R en formue efter fuld skattepassivering på 3,2 mio.
kr. På et møde mellem R, M og H blev overenskomsten underskrevet. Retten i Randers
fandt ikke grundlag for tilsidesættelse af aftalen. VL fandt, at aftalen måtte anses
som urimelig for H, også selv om H ved aftalens indgåelse var klar over, at fællesboet
var større end ½ mio. kr., og da var indstillet på en vis skævdeling. I aftalen
var der ikke henvist til R's opgørelse, den var ikke bilag til aftalen, og den var
heller ikke blevet gennemgået med H, der var uden advokatbistand. Det var ikke godtgjort,
at M og H inden mødet havde aftalt et beløb på 250.000 kr. M skulle derfor i medfør
af
ÆL § 58 betale yderligere
200.000 kr. til H. Ved den skønsmæssige fastsættelse af beløbets størrelse blev
der taget hensyn til, at de tre fællesbørn boede hos M, at H havde været indstillet
på en vis skævdeling, og at der var gået 3½ år, inden H rejste noget krav over for
M.
TFA 2008.254 ØLD: Forældre fik fælles forældremyndighed under
en overførselssag.
Odense Ret havde ved dom af september 2007 frifundet F for M's krav om overførsel
af FM til 11-årig D, som havde boet hos F siden juni 2002. Under anken nedlagde
begge forældre subsidiært påstand om fælles FM og om en bopælsafgørelse. M forklarede,
at hun havde været medicinfri i 18 måneder og ikke længere havde en psykiatrisk
diagnose. ØL lagde til grund, at pigen i hele sin opvækst, også efter 2002, havde
haft nær tilknytning til begge forældre. Parterne havde på en i det væsentlige tilfredsstillende
måde samarbejdet om D's forhold. De omstændigheder, som begrundede afgørelsen i
2002, fandtes ikke nu at tale mod etablering af fælles FM, jf.
FAL § 14. Navnlig efter indholdet af og anbefalingen i den børnesagkyndige
erklæring fandtes det bedst for D, at hun fortsat skulle have bopæl hos F.
TFA 2008.253/1 VLK: Ægtepagt afvist, da der reelt var tale om
en aftale om kompensation.
M og H havde i en ægtepagt aftalt, at M's anparter i et selskab skulle være hans
skilsmissesæreje, men at nettoværdien af anparterne uanset dette dog skulle indgå
i en eventuel bodeling, såfremt ægteskabet opløstes ved skilsmisse, men ikke ved
opløsning på grund af død. VL stadfæstede Bil- og Personbogens afvisning af ægtepagten
fra tinglysning, da der reelt var tale om en aftale om kompensation ved separation
eller skilsmisse, og en sådan aftale ikke kan indgås, jf.
RVL § 28.
TFA 2008.250 ØLK: 14-årig D ikke udleveret til sin fader.
F, der havde eneforældremyndigheden, begærede tvangsmæssig udlevering af 14-årig
D, som i 16 dage efter eget ønske havde opholdt sig hos M. M havde for ca. 1 måned
siden indledt sag ved statsforvaltningen om overførelse af FM. Efter en samtale
med D fandt fogedretten i Holbæk, at det var hendes udtrykkelige ønske ikke at bo
hos F. Henset til pigens alder samt hendes meget klare udtalelser fandt fogedretten,
at fuldbyrdelse af FM burde nægtes fremme, jf.
RPL § 536, stk. 6. ØL fandt, at der burde træffes en afgørelse på det foreliggende
grundlag, og stadfæstede kendelsen.
TFA 2008.249 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 25 års samliv.
12 års ægteskab og 13 års forudgående samliv. M var 50-årig stilladsarbejder med
en årsindkomst på 300.000 kr. H var 47-årig selvstændig damefrisør med årsindkomst
på 100.000 kr. Fællesformuen udgjorde 8,5-9,0 mio. kr. Glostrup Ret tilkendte H
bidrag i 5 år, idet der henvistes til, at hun havde arbejdet på deltid for at påtage
sig hovedansvaret for det hjemlige og omsorgen for de to børn, som stadig boede
hos hende. ØL stadfæstede dommen i henhold til grundene.
TFA 2008.248 ØLK: Samtale med to børn skulle ske på rettens
kontor.
Retten i Svendborg bestemte, at samtale med to børn på 12 og 9 år skulle ske under
deltagelse af en børnesagkyndig. Retten havde tidligere truffet beslutning om, at
der ikke skulle laves en børnesagkyndig undersøgelse. Den børnesagkyndige foreslog
i stedet at tage en samtale med børnene alene sammen med deres forældre i de respektive
hjem. F's advokat kunne ikke acceptere dette, da det i realiteten ville blive en
lille børnesagkyndig undersøgelse. Dommeren bestemte herefter at afholde samtalen
med børnene på rettens kontor. ØL stadfæstede.
TFA 2008.245 ØLD: 4-årig skulle have bopæl hos moderen, men
med 7/7 samvær med faderen.
Glostrup Ret bestemte, at 4-årig dreng skulle have bopæl hos M. Retten fastsatte
en 7/7-ordning, som havde været praktiseret på en god og fornuftig måde i 6 måneder
siden samlivsophævelsen. Retten fastsatte også samvær på skift i jul, nytår, påske,
pinse. ØL stadfæstede.
TFA 2008.242/2 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 32 års ægteskab.
32 års ægteskab. M var 55-årig automekaniker med årsindkomst på 370-380.000 kr.
H var 53-årig rengøringsassistent med årsindkomst på 180.000 kr. Holbæk ret frifandt
M for bidragspligt. ØL stadfæstede under henvisning til, at H under hele ægteskabet
har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hun i hvert fald siden 1987 hovedsageligt
har været fuldtidsbeskæftiget, og til det oplyste om parternes alder og indtægts-
og formueforhold.
TFA 2008.242/1 VLK: Vielsesattest aflyst, da ejendom solgt.
M og H blev separeret ved bevilling i februar 2007. M lod i august 2007 vielsesattesten
lyse som rådighedsindskrænkning på H's ejendom. Ingen af parterne ville udtage ejendommen,
som nu var solgt til tredjemand efter en budrunde. M ville ikke lade vielsesattesten
aflyse, før det var bestemt, hvilket beløb ejendommen kunne udlægges til. Uanset
fællesboet ikke var endeligt delt, var grundlaget for tinglysning af vielsesattesten
bortfaldet. VL tiltrådte derfor, at tinglysningsdommeren i Holstebro havde aflyst
vielsesattesten i medfør af
TL § 20.
TFA 2008.239 VLD: Moder tilkendt FM alene over 4-årig D og 2-årig
S.
Randers Ret tillagde ved dom i september 2007 M FM over 4-årig D og 2-årig S. M
forklarede, at hun havde anmeldt F for vold to gange til politiet. Han havde også
truet bl.a. med at slå hende ihjel og at tage børnene med til sit hjemland. F havde
overvåget samvær, indtil han i november fik 4 timers samvær hver 14. dag på bopælen
under hans nuværende kærestes tilstedeværelse. F havde en gang bedt om fogedens
bistand, fordi M ikke overholdt et samvær. VL fandt efter parternes forklaringer
om deres konflikter i forbindelse med samværets gennemførelse, at der var uoverskuelige
samarbejdsvanskeligheder imellem forældrene i forhold til børnene, og tillagde herved
parternes forskellige baggrund og kultur en vis betydning. Den fælles FM blev derfor
ophævet, jf.
FAL § 11, 2. pkt.
og tillagt M, som børnene boede hos, og som i det væsentlige havde haft ansvaret
for dem i det daglige.
TFA 2008.236 VLD: Bodelingsaftale ikke tilsidesat.
M og H havde forud for separation i maj 2004 indgået en bodelingsoverenskomst, hvorefter
M overtog H's ideelle halvpart af en landsbrugsejendom for den pantsikrede restgæld.
Parterne havde fælles advokat. Parterne blev skilt i oktober 2005, og i marts 2006
lod H ejendommen vurdere af en mægler, der anslog værdien pr. 01.07.2004 til 1,4
mio. kr. Pantehæftelserne udgjorde samme dato knap 630.000 kr. H påstod M dømt til
at betale yderligere 385.000 kr. Sønderborg Ret udtalte, at H ikke havde godtgjort
at være presset af M, eller at hun på grund af følelsesmæssig belastning havde været
ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. En bestemmelse i aftalen om ligedeling
af boet måtte forstås således, at ingen blev forfordelt. De havde været enige om
ikke at lade ejendommen vurdere og havde herved givet afkald på at få spørgsmålet
om friværdi afklaret. Herefter, og da der ikke var indikation for, at M havde kendt
friværdien, kunne aftalen hverken tilsidesættes efter ÆL § 58 eller
AFTL § 36. VL stadfæstede i henhold til grundene.
TFA 2008.233/2 ØLD: Moder tilkendt FM alene over 2-årig D.
Odense Ret tillagde M FM alene over 2-årig D, idet der ikke udsigt til, at forældrene
i overskuelig fremtid kunne samarbejde. Fader var prøveløsladt efter 5½ års fængsel
for narkokriminalitet. Aflevering og afhentning ved samvær foregik på neutralt sted.
I ØL forklarede hun om trusler samt om grundlæggende forskellige holdninger til
opdragelse, livsindhold og normer. ØL tiltrådte, at der efter det oplyste om parternes
interne relationer måtte antages at være så svære samarbejdsvanskeligheder, at der
af hensyn til barnet forelå tungtvejende grunde for at ophæve den fælles FM. Byretsdommen
stadfæstedes.
TFA 2008.232/1 VLK: Retten skulle have en samtale med 8-årig.
Århus Ret fandt det efter påstandene sammenholdt med det ældste barns alder - 8
år - ikke nødvendigt, at der blev holdt en samtale med hende. VL ændrede afgørelsen
med den begrundelse, at det ikke kunne anses for unødvendigt for afgørelsen om bopæl
at lade den 8-åriges perspektiv og synspunkter komme til udtryk gennem en samtale
med retten, jf.
FAL § 34, stk.
2.
TFA 2008.230/1 ØLK: 3-årig skulle midlertidigt have bopæl hos
moderen.
Frederiksberg Ret fandt ikke grundlag for at træffe midlertidig afgørelse om ophævelse
af fælles FM. Der blev i stedet efter påstande herom truffet en midlertidig afgørelse
om, at 3-årig D skulle have bopæl hos M, og at F skulle have overvåget samvær. ØL
stadfæstede.
TFA 2008.223/2 VLD: 1-årig datter skulle fortsat have bopæl
hos moder.
Kolding Ret fandt, at 1-årig D fortsat skulle have bopæl hos M. D var efter det
oplyste velfungerende, glad og alderssvarende udviklet. Hun havde hele sin levetid
boet sammen med sin mor, som siden den første samværsafgørelse i juli 2007 havde
medvirket positivt til samvær, og der var derfor og efter hendes forklaring om baggrunden
for, at hun i tiden efter samlivsophævelsen ikke ville medvirke hertil, ikke grundlag
for at antage, at hun fremover ville modvirke samværet. Herefter, og efter indholdet
af parternes oplysninger om D og om deres samspil med D, tiltrædes det, at det er
bedst for D, at hun fortsat har bopæl hos sin mor. VL stadfæstede derfor dommen.
TFA 2008.219 VLD: FM til 15-årig D tillagt moderen.
Hjørring Ret tillagde ved dom i september 2007 F FM alene til 15-årig D. M ankede
med påstand om, at hun skulle have FM alene, subsidiært at der fortsat skulle være
fælles FM, men bopæl hos hende. F påstod stadfæstelse. VL lagde til grund, at parterne
i flere år ikke på nogen måde havde kunnet samarbejde om D's opvækst, at den nu
næsten 16-årige D led under det, og at samarbejdsvanskelighederne var så svære og
uovervindelige, at der var grundlag for undtagelsesvist at ophæve den fælles FM.
D, der bl.a. havde været udsat for mange skoleskift, havde i de seneste måneder
fundet sig til rette i en ny skole. Efter hendes opvækst og alder fandt VL det afgørende,
at hun ikke påførtes et skift, hun ikke selv var indstillet på. Byrettens afgørelse
blev derfor ændret, således at FM blev tillagt M alene.
TFA 2008.218 VLK: Gæld vedrørende pokerspil kunne ikke gøres
til særeje.
M og H havde i en ægtepagt bl.a. aftalt, at M's fremtidige indtægter og gæld vedrørende
pokerspil skulle være skilsmissesæreje, der dog blev fuldstændigt særeje, hvis M
blev længstlevende. Personbogen afviste denne bestemmelse. VL udtalte, at ægtefællers
aftaler om individuelle formueordninger skal have hjemmel i RVL § 28. Da denne bestemmelse
ikke indeholder hjemmel til ved ægtepagt at træffe afgørelse om, at M's gæld helt
eller delvist skal være skilsmissesæreje, stadfæstedes afvisningen af bestemmelsen.
TFA 2008.201 ØLD: 1 års hustrubidrag efter 8 års ægteskab.
8 års ægteskab. M var 42 år og selvstændig med en årsindtægt på 1 mio. kr. H var
38 år og havde en uddannelse som sekretær. Hun havde fra 2001-2005 været ansat I
M's virksomhed. Lyngby Ret tilkendte H bidrag i 1 år, for at hun fik mulighed for
at etablere sig i den nye situation. ØL stadfæstede. Det fandtes mindre afgørende,
at H for tiden var uden arbejde, allerede fordi hun efter sin egen forklaring kun
i meget begrænset omfang havde søgt arbejde efter samlivsophævelsen i begyndelsen
af 2007.
TFA 2008.197 VLD: Bodelingsaftale tilsidesat i medfør af ÆL
§ 58.
M og H havde forud for separation indgået en bodelingsaftale med bistand fra en
pensioneret landbrugskonsulent. Ifølge aftalen skulle M betale H 154.000 kr. I aftalen
var M's bodel opgjort til 638.000 kr., og heri indgik som aktiv bl.a. en landbrugsejendom
inklusive driftsmidler mv. med en værdi af ca. 15 mio. kr., mens værdien ved syn
og skøn blev anslået til ca. 17 mio. kr. Beregnede salgsomkostninger på 254.000
kr. var medtaget i overenskomsten som passiv, uagtet M skulle beholde ejendommen,
og en beregnet ejendomsavancebeskatning på 3.246.000 kr. var medtaget fuldt ud som
et passiv. På den baggrund fandt Retten i Esbjerg, at aftalen på tidspunktet for
indgåelsen urimelig for H, der ikke havde fået professionel rådgivning. M skulle
derfor anerkende, at aftalen i medfør af
ÆL § 58 var uforbindende i sin helhed. VL stadfæstede.
TFA 2008.195 ØLK: Moder pålagt tvangsbøder med henblik på udlevering
af søn til samvær.
Fogedretten på Frederiksberg bestemte, at tre tvangsbøder, hver på 2.000 kr. var
forfaldne for M's manglende udlevering af S til samvær tre gange i oktober. Fogedretten
fastsatte tvangsbøder hver på 3.000 kr. for de tre følgende samvær. Fogeden fandt
ikke for tiden grundlag for umiddelbar magtanvendelse. ØL anførte, at umiddelbar
magtanvendelse kunne vise sig påkrævet, men fandt henset til forhøjelsen af bøderne,
at magtanvendelse burde afvente resultatet af fogedrettens seneste afgørelse. Henset
til sagens forløb fandt ØL, at F undtagelsesvist burde tillægges sagsomkostninger
for fogedretten og for så vidt angår M's kæremål (B-2427-07) tillige for landsretten.
TFA 2008.189 VLD: Forældremyndighed til 3 børn på 12, 10 og
4 år skulle forblive hos moder.
Randers Ret havde ved dom fra september 2007 frifundet M for F's krav om overførsel
af FM til 3 børn. VL lagde til grund, at samarbejdet mellem M og F ikke havde fungeret,
og at det herefter ikke var bedst for børnene, at parterne på nuværende tidspunkt
fik fælles FM. Det fandtes bedst for alle 3 børn, at FM forblev hos M, hos hvem
de hidtil havde boet, jf.
FAL §
14, jf.
§ 4. For
nu 4-årige A's vedkommende blev der navnlig henvist til hans tilknytning til M.
For nu næsten 10-årige B og 12-årige C's vedkommende blev det lagt til grund, at
hverdagen hos M - også efter landsrettens samtaler med B og C - fungerede udmærket.
Under hensyn til at parterne havde bopæl tæt på hinanden og til samværets omfang,
der for C's vedkommende for nylig var udvidet, måtte B's og C's ønsker om at være
sammen med F antages at kunne imødekommes herved.
TFA 2008.186 VLD: H tilkendt bidrag i 5 år efter 23 års ægteskab.
23 års ægteskab. M var togfører med en årsindtægt på ca 350.000 kr. H var arbejdsskadet
og fik ledighedsydelse på 157.800 kr. årligt og søgte pension. En 13-årig søn B,
der havde Downs Syndron, skulle bo hos H. Randers ret tilkendte H bidrag i 8 år.
Efter en samlet vurdering af længden af parternes samliv, deres tilknytning til
arbejdsmarkedet under ægteskabet, H's helbredsforhold og den omstændighed, at B,
der var mindreårig og plejekrævende, boede hos hende, tiltrådte VL,, at M var pålagt
at betale bidrag til H. B fylder 18 år i maj 2012. På denne baggrund og efter en
vurdering af de ovennævnte forhold fastsattes bidragsperioden til 5 år.
TFA 2008.184 VLK: To børn på 8 og 10 år skulle inddrages under
ny sag om overførsel af FM.
Kolding Ret fandt, at der ikke allerede nu var behov for på ny at inddrage børnene
i sagen, jf. herved
FAL § 34, stk.
2, idet der senest var truffet afgørelse om FM vedrørende 10-årig A og 8-årig
B ved VLD i 2006, og da der under denne sags behandling blev indhentet en børnesagkyndig
undersøgelse. VL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for unødvendigt
nu at inddrage børnene under den verserende sag, jf. herved
FAL § 34. Det var op til byretten at afgøre, på hvilken måde børnenes perspektiv
skulle belyses, jf.
FAL § 34, stk.
1, 2. pkt.
TFA 2008.181 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til to børn
på 10 og 6 år, som skulle bo hos fader.
Svendborg Ret havde ved dom af september 2007 overført FM over 10-årig D og 6-årig
S til F, da M agtede at flytte til USA med børnene. Under anken nedlagde M principalt
påstand om frifindelse, subsidiært om fælles FM, så børnene skulle have bopæl hos
hende. F nedlagde subsidiær påstand om fælles FM, så børnene skulle have bopæl hos
ham. ØL fandt, at der skulle være fælles FM, jf.
FAL § 14, idet det forhold, at moderen ønskede at flytte til USA med børnene,
ikke i sig selv kunne begrunde en overførelse af FM til F. Det fandtes bedst for
børnene, at de havde bopæl hos F, idet de herved kunne forblive i vante omgivelser
og bevare stabiliteten i deres hverdag, jf.
FAL § 17.
TFA 2008.179 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til pige
på 4 år, som skulle bo hos fader.
Glostrup Ret tillagde ved dom i september 2007 F FM over 4-årig D. M var flyttet
fra København til Midtsjælland. Under anken påstod M fælles FM, så D skulle have
bopæl hos hende. ØL henviste til, at forældrenes uenighed alene angik pigens bopæl.
Der forelå således ikke tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11. Efter det oplyste om pigens hidtidige opvækst og om børnehaven,
hvor hun trivedes, fandtes det bedst for pigen, at hun havde bopæl hos F.
TFA 2008.175/2 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til drenge
på 4 og 2 år, som skulle bo hos moder.
Randers Ret tillagde ved dom af september 2007 M FM over to drenge på 4 og 2 år.
Under anken var F og M enige om, at der skulle være fælles FM, men de var uenige
om børnenes bopæl. Efter parternes samstemmende påstande bestemtes, at den fælles
FM skulle bevares. Ved vurderingen af bopæl blev der lagt vægt på, at begge forældre
var indstillet på udstrakt samvær, og at børnene var tæt knyttet til begge forældre
og til hinanden. Efter en samlet vurdering, herunder af oplysningerne i en børnesagkyndig
erklæring, fandt VL det bedst for børnene, at de begge fik bopæl hos M, jf.
FAL § 17.
TFA 2008.172 VLD: H tilkendt bidrag i 3 år efter 22 års ægteskab
og samliv.
17 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var gårdejer og drev hestestutteri.
H var 53-årg berider og havde under ægteskabet arbejdet som berider i mandens stutteri.
Hun havde nu helbredsproblemer og stod nu uden arbejde. Byretten tilkendte H bidrag
i 10 år. VL fandt, at der ikke var holdepunkt for at fastslå, at ægteskabet havde
forringet H's erhvervsmuligheder, eller at helbredsproblemerne kunne tilskrives
samlivet, og det var ikke godtgjort, at H udnyttede sin fulde erhvervsevne. Som
følge af dels et udskudt spørgsmål om § 56-godtgørelse, dels en usikkerhed om M's
økonomiske forhold var der endvidere tvivl om H's behov for og M's evne til at betale
bidrag. Under hensyn til H's arbejde i M's virksomhed, hendes usikre arbejdssituation
og økonomiske situation samt samlivets varighed tilkendtes H dog bidrag i 3 år.
(2-1, dissens ville frifinde)
TFA 2008.170 VLK: Moderen hensat i forvaring, indtil hun opfyldte
sin oplysningspligt.
Fogedretten i Herning bestemte, at moderen skulle tages i forvaring ved politiets
foranstaltning, indtil hun indvilligede i at opfylde sin oplysningspligt, dog ikke
ud over 6 måneder, jf.
RPL
§ 497, stk. 2. Moderen havde forklaret, at hun ikke vidste, hvor hendes
6-årige datter befandt sig. Faderen havde i VL fået tilkendt eneforældremyndigheden
over D. VL stadfæstede.
TFA 2008.168 ØLD: Moder tilkendt FM alene over 3 børn.
Københavns Byret tillagde ved dom i september 2007 M FM til 3 børn på 7, 5 og 3
år, idet det ifølge en børnesagkyndig undersøgelse ville være meget betænkeligt,
at F fik FM. Under anken nedlagde F principal påstand om fælles FM, så børnene skulle
bo hos M. ØL fandt, at samarbejdsvanskelighederne havde været særdeles svære og
forældrenes indbyrdes problemer og konflikter så uovervindelige, at en beslutning
om fælles FM ikke ville være til bedste for børnene. Tungtvejende grunde fandtes
derfor at tilsige, at den fælles FM ophævedes. ØL stadfæstede dommen, nu under citering
af
FAL § 11.
TFA 2008.168 ØLD: Ikke godtgjort, at parterne havde fortsat
samlivet i separationstiden.
M og H var blevet separeret i 2003. H krævede skilsmisse efter
ÆL § 31, stk. 1. M påstod, at parterne fortsatte samlivet frem til 2006.
M havde haft nøgle til H's lejlighed, og han var kommet dagligt for at hjælpe H
med at aflevere børnene i institution. Københavns Byret fandt det ikke godtgjort,
at parterne havde fortsat samlivet efter separationen. ØL stadfæstede.
TFA 2008.167 ØLK: M havde ikke bevist, at fællesboet var delt
ved mundtlig aftale.
M og H havde ophævet samlivet i 1999 og var blevet skilt i 2006. M hævdede, at boet
var delt mundtligt i 2004 efter, at huset var solgt. Skifteretten i Lyngby fandt
ikke, at M ved sin forklaring og de fremlagte bilag havde bevist, at parterne har
indgået en udtrykkelig og klar mundtlig aftale om delingen af fællesboet i umiddelbar
forbindelse med skilsmissen. Boet mellem H og M var herefter ikke endelig delt.
ØL stadfæstede.
TFA 2008.166 VLK: Begæring om omvurdering ikke taget til følge.
Ejendom i en klyngebebyggelse med 19 ens huse var af en af skifteretten i medfør
af
SKL § 48. udmeldt vurderingsmand
i marts 2007 vurderet til 2.500.000 kr. ved en salgsperiode på 3 måneder og 2,6
mio. kr. ved sædvanlig omsætningshastighed. En anden mægler fra samme kæde havde
i maj 2007 vurderet en anden tilsvarende ejendom til 3.150.000 kr. Skifteretten
i Århus tog begæring om omvurdering til følge. VL fandt ikke, at der ved de fremkomne
oplysninger var skabt tvivl om den seneste vurderings rigtighed eller vurderingsmandens
faglighed, herunder lokalkendskab. VL tog derfor ikke M's begæring om omvurdering
til følge.
TFA 2008.164 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig
pige, som skulle bo hos moder.
Århus Ret tillagde ved dom af juni 2007 FM over 3-årig D. Under anken påstod F fortsat
fælles FM med ham som bopælsforælder, idet han i givet fald ville flytte til Danmark.
M påstod stadfæstelse, subsidiært fælles FM med hende som bopælsforælder. VL lagde
til grund, at der i forbindelse med fastsættelse og gennemførelse af samvær havde
været konflikter, men at de ikke havde karakter af uovervindelige samarbejdsvanskeligheder.
VL antog videre, at der ikke fremover ville opstå vanskeligheder, der talte imod
fælles FM, jf.
FAL § 11.
Da M var D's primære omsorgsperson, var det bedst for hende at blive boende hos
M, og M's subsidiære påstand blev derfor taget til følge.
TFA 2008.158 ØLD: Fader tilkendt FM alene over 12-årig søn.
Københavns Byret tillagde F FM over 12-årig S, der havde valgt at bo hos man de
sidste 5 måneder. F ville medvirke til, at forbindelsen med M retableredes. F havde
FM over en 16-årig pige. Under anken påstod begge forældre subsidiært, at den fælles
forældremyndighed skulle opretholdes. ØL henviste til byrettens begrundelse samt
til oplysningerne om de langvarige og dybtgående konflikter, der utvivlsomt i betydelig
grad påvirkede drengen. Det fandtes bedst, at der ikke blev truffet afgørelse om
fælles FM. Byretsdommen stadfæstedes.
TFA 2008.153 ØLD: Moder tilkendt FM alene over 3 børn.
Glostrup Ret tillagde ved dom i april 2007 M FM over 16-årig A, 11-årig B og 9-årig
C. Under anken påstod F, at FM skulle forblive fælles, og at bopælsretten over det
mellemste barn skulle tillægges ham. Der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse.
ØL fandt sådanne tungtvejende grunde, at FM skulle tillægges moderen alene, jf.
FAL § 11. Der lagdes vægt
på den 11-åriges meget dårlige udvikling skolemæssigt og socialt, samt at M bedst
kunne samarbejde med de sociale myndigheder. Siden 2006 havde der været så svære
og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder om den 11-årige, at forældrene ikke ville
kunne samarbejde om at løfte opgaven. Uanset at konfliktniveauet ikke i samme grad
vedrørte de to andre børn, fandt ØL, at klarhed vedrørende ansvaret og muligheden
for at koordinere indsatsen til de tre børn førte til, at FM også over disse to
børn tillagdes moderen alene.
TFA 2008.151 ØLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 7-årig
pige og 5-årig dreng, som skulle bo hos moder.
Københavns Byret tillagde ved dom i august 2007 M FM over 7-årig P og 5-årig D.
Under anken påstod begge forældre subsidiært, at den fælles FM skulle fortsætte.
De ønskede hver for sig at have børnene boende. F forklarede, at han syntes, de
skiftende forhold gik ud over børnene. Han havde set børnene meget indtil november
2006, hvorefter der havde været almindeligt samvær hver anden weekend. M var utryg,
når børnene var hos F, som hun mente manipulerede. ØL fandt det ikke godtgjort,
at der forelå tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, og tog de subsidiære
påstande til følge. Efter børnenes tilknytning og under hensyn til, at M primært
havde kontakten til børneinstitutionerne, fandtes det bedst, at børnene havde bopæl
hos hende, jf.
FAL § 17.
TFA 2008.129 ØLK: Krav på bodeling ikke bortfaldet ved passivitet.
M og H blev separeret i 1996 og skilt i 1999. I 1996 var der forhandlinger om fællesbodelingen.
I april 2006 rettede H henvendelse til skifteretten, hvor der var enighed om, at
boet ikke var delt. Under et nyt møde i skifteretten i januar 2007 tilbagekaldte
H skifteanmodningen, hvorefter M i februar 2007 anmodede om offentligt skifte. Skifteretten
i Nykøbing F. fandt, at M var afskåret herfra på grund af passivitet. ØL fandt,
navnlig da H i april 2006 havde anmodet om bodeling, efter forløbet af skifteretsmødet
samt den efterfølgende korrespondance og forligsforhandlingerne, ikke, at M nu var
afskåret fra at anmode om offentligt skifte.
TFA 2008.127 ØLK: M frataget faktisk rådighed over ejendom.
Skifteretten i Nykøbing F. fratog M rådigheden over M's andel af ejendom, da der
var grund til at frygte, at M hindrede ejendommens salg. Med henblik på at fremme
et salg udsattes M af den faste ejendom. M fik frist til fraflytning på på godt
1 måned. ØL stadfæstede.
TFA 2008.125 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 3½-årig
pige, som skulle bo hos faderen.
Randers ret tillagde ved dom i september 2007 F eneFM til 3½-årig D, idet M havde
et betydeligt alkoholproblem. Under ankesagen blev der nedlagt subsidiære påstande
om fortsat fælles FM, og for hver af dem at de skulle være bopælsforælder. VL traf
afgørelse om fortsat fælles FM, da der ikke var oplyst sådanne konflikter mellem
parterne i forhold til D eller andre tungtvejende grunde til at fravige FAL's udgangspunkt
om fælles FM. Bl.a. efter oplysningerne om M's alkoholproblem blev det bestemt,
at D skulle have bopæl hos F.
TFA 2008.123 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 10-årig
dreng, som skulle bo hos moderen.
Randers Ret overførte ikke FM over 10-årig S til F. Under anken påstod F fælles
FM efter
FAL 14, stk. 1,
således at S skulle bo hos F. S havde haft regelmæssigt samvær med F, og efter parternes
forklaring forløb samværet nu stort set uden problemer. VL tog derfor påstanden
om fælles FM til følge, jf.
FAL
§ 14, stk. 1. S var præget af psykosomatiske lidelser som følge af forældrenes
konflikt og havde betydelige indlæringsvanskeligheder, men var inde i en positiv
udvikling. På den baggrund var det bedst for S at blive i sit vante miljø hos M.
VL bestemte derfor, at hans bopæl fortsat skulle være hos M, jf.
FAL § 17, stk. 1.
TFA 2008.121 ØLK: Ikke yderligere samtaler med dreng.
Fogedretten i Svendborg besluttede, at dreng skulle udleveres til F. Der verserede
forældremyndighedssag. Fogeden havde en samtale med drengen, hvori en børnesagkyndig
og en kommunerepræsentant deltog. Retsbogen indeholdt en gengivelse af samtalen.
Under et kæremål fandt ØL, at drengens synspunkter var tilstrækkeligt belyst gennem
erklæringerne og de samtaler, der havde været gennemført med drengen. Derfor fandtes
der ikke grundlag for at søge hans synspunkter yderligere belyst gennem en samtale
i landsretten. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet.
TFA 2008.119 ØLD: Forældremyndighed til 15-årig dreng ikke overført
til moderen.
Glostrup Ret overførte ikke FM over en knap 15-årig dreng til M under henvisning
til, at hun var under behandling for en psykiatrisk diagnose, at der var bestyrket
mistanke om, at også drengen havde en sådan diagnose, hvilket M bestred, at M ikke
ønskede at samarbejde med F, og at en socialkonsulent samarbejdede med begge forældre.
Det forhold, at drengen p.t. boede hos M og ikke ønskede at bo hos F, kunne på denne
baggrund ikke føre til andet resultat. En samtale med drengen i ØL blev gengivet
i retsbogen, og forældrene blev med drengens samtykke gjort bekendt med indholdet.
ØL tiltrådte, at der uanset drengens tilkendegivelse ikke var grundlag for at overføre
FM til moderen, jf.
FAL § 14.
TFA 2008.116/2 VLD: Moder tilkendt FM alene over 2-årig søn.
Randers Ret tillagde ved dom i juli 2007 M FM over 2-årige S. M var i 2003 kommet
til Danmark fra Afrika. Under F's anke påstod M stadfæstelse, subsidiært fortsat
fælles FM med bopæl for S hos M. Kort efter S's fødsel var der opstået alvorlige
uoverensstemmelser om S, og familien var i oktober 2005 blevet indskrevet på en
familieinstitution. Siden januar 2006 havde M boet alene sammen med S. Der havde
været kontinuerlige problemer om samvær, parterne havde fremsat gensidige beskyldninger
bl.a. for vold mod S, og fogedret, læge, politi og sociale myndigheder var inddraget
i konflikterne, og ifølge F ville det være umuligt at have fælles FM. VL fandt,
at der var uovervindelige samarbejdsvanskeligheder om S og således tungtvejende
grunde til at ophæve den fælles FM, jf.
FAL § 11, 2. pkt. Da S siden samlivsophævelsen havde boet hos M, som i det
væsentlige havde haft ansvaret for ham, var det efter en samlet vurdering bedst
for S, at M fik FM alene.
TFA 2008.116 ØLK: Fogedsamværssag udsat på børnesagkyndig undersøgelse.
Fogedretten i Holbæk fandt, at det ville skade en knap 2-årig at blive udleveret,
uden at samværet var støttet. Det var ikke muligt at iværksætte et samvær, som fogeden
kunne overvære. Sagen udsattes på en børnesagkyndig undersøgelse, statsforvaltningen
havde foretaget, jf.
RPL § 536, stk. 1, 4. pkt. ØL stadfæstede.
TFA 2008.111 VLD: Ægtepagt ikke tilsidesat efter AFTL § 36.
M frifundet for § 56-godtgørelse.
M og H blev gift i november 1989 og oprettede i marts 1990 ægtepagt, hvorved M's
bodel bestående af en fast ejendom, en bil, et beskedent bankindeståede samt indbo
og løsøre blev hans særeje, og H's bodel bestående af personlige effekter blev hendes
særeje. M var født i 1937 og H var født i 1952 og talte spansk og engelsk. Ægtepagten
var kun underskrevet på dansk, men M forklarede, at den var mundtligt oversat inden
underskrift. Det var ikke bevist, at H var blevet truet til at underskrive ægtepagten,
eller at hun ikke forstod, at hun skrev under på en ægtepagt, og hvad konsekvensen
heraf var. Randers Ret og VL frifandt derfor M for H's påstand om tilsidesættelse
af ægtepagten i medfør af
AFTL § 36.
M's særeje bestod primært af den faste ejendom, som af en skønsmand var vurderet
til 800.000 kr. med en friværdi på knap 370.000 kr. M, der var næsten 70 år og siden
1994/95 havde levet på kontanthjælpsniveau, levede nu af folkepension og en mindre
pensionsydelse. H havde under ægteskabet overvejende levet af kontanthjælp og havde
ikke bidraget til at skabe nogen formue. Uanset ægteskabets varighed frifandtes
M herefter for H's påstand om § 56-godtgørelse.
TFA 2008.108 VLD: Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig
dreng og 2-årig pige, som skulle bo hos moderen.
Glostrup Ret tillagde i september 2007 F FM over en næsten 7-årig D, idet han syntes
bedst egnet til at sikre ro og stabilitet samt havde den bedste forståelse for og
indsigt i pigens behov. Der forelå en børnesagkyndig erklæring og akter fra kommunen,
herunder udtalelser om overvåget samvær med forældrene. En sigtelse for incest var
opgivet. Pigen blev tvangsfjernet, da M endnu en gang anmeldte F for seksuel krænkelse
af pigen, der nu boede hos en plejefamilie. I ØL påstod F stadfæstelse, subsidiært
at pigen fik bopæl hos ham. ØL fandt efter forældrenes forklaringer om deres indbyrdes
forhold ikke, at der var grundlag for at antage, at de kunne samarbejde om pigen,
hvorfor den fælles FM ophævedes. Byrettens dom stadfæstedes.
M fik ved Retten i Sønderborg FM over to sønner på 5 og 7 år alene. Under ankesagen
blev M og F enige om fortsat fælles FM, og VL skulle derfor alene tage stilling
til, hos hvem børnene skulle have bopæl. Børnene havde de sidste to år haft bopæl
hos M, og ifølge M's forklaring og en børnesagkyndig erklæring trivedes de med det.
De havde samvær med F, og der var ikke grundlag for at antage, at M modarbejdede
samværet. VL anså det herefter for bedst for børnene at fortsætte med bopæl hos
M og tog M's påstand herom til følge.
Retten i Glostrup havde tilkendt moderen den midlertidige forældremyndighed til
6-årig D, da der ikke kunne opnås enighed om, hvor D skulle gå i skole. ØL stadfæstede.
Retten i Odense overførte ikke FM over en knap 15-årig pige til F, idet der henvistes
til en børnesagkyndig erklæring. I ØL forklarede pigen ifølge en retsbogstilførsel,
at hun gerne ville bo hos F. ØL stadfæstede efter en samlet vurdering af sagens
oplysninger frifindelsen af moderen.
M havde nedlagt påstand om, at hun fik eneFM til 11-årig dreng. Ifølge en børnesagkyndig
erklæring skulle drengen i for høj grad tage hensyn til M's svage funktionsniveau.
Han skulle have faglig støtte. F havde det største overblik og den bedste sociale
funktion. Under hensyn til erklæringen fandt byretten i Odense det bedst for drengen,
at F fik FM. I ØL nedlagde M påstand om fælles FM, så drengen skulle have bopæl
hos hende. F's subsidiære påstand var om fælles FM og bopæl hos ham. M forklarede,
at da drengen boede hos hende, men havde folkeregisteradresse hos F, havde kommunen
rådet til retssag for at få afklaret, hvem der havde ret til børnepengene. ØL fandt
efter det hidtidige forløb og i overensstemmelse med M's påstand og F's subsidiære
påstand, at parterne burde fortsætte med fælles FM. Efter en samlet vurdering af
parterne og oplysningerne om drengens behov for bl.a. forudsigelighed, fandt ØL
det bedst for drengen, at han havde bopæl hos F.
Ved Viborg Rets dom i juni 2007 blev fælles FM over 4½-årig S ophævet, og M blev
tillagt FM alene, jf. FML § 9, stk. 2. Byretten henviste til, at S hele sit liv
havde boet sammen med M, mens han ikke havde boet sammen med F siden april 2004,
og at M måtte anses for at have været S' primære omsorgsperson frem til samlivsophævelsen.
Under anken påstod F fortsat fælles FM, således at S skulle have bopæl hos M. M
påstod stadfæstelse, subsidiært tilsluttede hun sig F's påstand. VL lagde til grund,
at parterne havde samarbejdsvanskeligheder, herunder i forbindelse med samvær, men
der fandtes ikke at være sådanne tungtvejende problemer i forhold til S, at der
var grundlag for at fravige FALs udgangspunkt om fælles FM. Der skulle derfor være
fortsat fælles FM, således at S efter parternes samstemmende påstande skulle have
bopæl hos M.
M1 blev i ægteskabssag mellem registrerede partnere ved Retten i Sønderborg frifundet
for krav om bidragspligt i 3 år og om en § 56-godtgørelse på 200.000 kr., og sagens
omkostninger blev ophævet. M1 kærede omkostningsafgørelsen under henvisning til
sagens udfald. VL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at ændre byrettens
skøn, hvorefter der ikke var særlige grunde, der talte for at fravige udgangspunktet
om ophævelse af sagsomkostningerne.
M og H havde indgået bodelingsaftale i 1996, hvor alt blev delt, bortset fra en
fast ejendom. M skulle overtage ejendommen som eneejer, når hans forældre, som boede
på den, begge var døde, på grundlag af en mæglervurdering.. M indhentede da i 1998
ensidigt en vurdering på 1,1 mio. kr. H indhentede en anden på 1,3 mio. kr., og
den blev lagt til grund for bodelingsforhandlinger, som ikke afsluttedes. En søn
boede i ejendommen, der blev renoveret, i 5 år. Ejendommen blev i 2005 solgt til
tredjemand for 2.950.000 kr., og denne pris påstod H lagt til grund ved opgørelsen
af hendes resterende boslodskrav, hvilket Retten i Lyngby tiltrådte. ØL fandt ikke
grundlag for at anse bodelingsaftalen fra 1996 for bortfaldet, men den var ikke
efterlevet i 1998, da forældrene døde. ØL tiltrådte derfor, at ejendommens værdi
måtte fastsættes efter salgsprovenuberegningen fra 2005. Herfra skulle fratrækkes
hustruens andel af en gæld på 240.000 kr. og halvdelen af salgsomkostninger på 140.281
kr. H kunne ikke efter bodelingsaftalen pålægges at betale nogen andel af M's udgifter
ved renovering af ejendommen.
Fogedretten i Struer havde pålagt fader at udlevere to børn til moderen, som havde
eneforældremyndigheden. Faderens kæremål blev afvist, da han frivilligt havde udleveret
børnene, og derfor ikke havde den fornødne retlige interesse i at få sagen prøvet.
19 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var ansat ejendomsmægler med en garanteret
indkomst på 22.000 kr om måneden. H var fastansat sygeplejerske med en løn på 20.343
kr. om måneden. Retten i Kolding fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.
VL stadfæstede.
Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen i et offentligt skifte, som
havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL fandt, at der havde været
en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver, at det, henset til skiftets
forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere end opgørelsestidspunktet kunne
anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår aktiverne, herunder flere ejendomme,
skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget ved den endelige opgørelse at
fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til grund. Uanset at der på nogle
punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige oplysninger i opgørelsen, som
også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde, fandt ØL ikke, at H havde
påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle ophæves. Der var herved
også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes adfærd og indstilling
under boets behandling.
Fogedretten i Nykøbing F fandt ikke, at en samværsresolution kunne fortolkes således,
at faders samvær skulle bortfalde i weekenden i uge 26, da ingen af forældrene havde
ferie denne uge, og moderen havde derfor misligholdt resolutionen ved ikke at udlevere
børnene. Da børnene var udleveret til feriesamvær i uge 31, og da moderen havde
tilkendegivet fremtidig at ville overholde resolutionen, fandt fogedretten ikke
grundlag for at fastsætte tvangsbøder. ØL stadfæstede.
36 års ægteskab. M var 55-årig rejsemontør med en årsindtægt på 420.000 kr. plus
140.000 kr. i diæter. H var 53-årig rengøringsassistent på deltid med en årsindtægt
på ca. 114.000 kr. H havde efter parternes fælles aftale alene haft en begrænset
tilknytning til arbejdsmarkedet. Retten i Hjørring tilkendte H tidsubegrænset bidrag.
VL stadfæstede.
Retten i Horsens havde besluttet, at der skulle indhentes børnesagkyndig erklæring
i FM-sag om en 1-årig søn. VL fandt, at oplysningerne om parterne og deres forhold
til deres søn S gav et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om forældremyndighedsspørgsmålet.
VL tog derfor kærendes påstand om, at der ikke skulle gennemføres en børnesagkyndig
undersøgelse, til følge.
7 års ægteskab. M havde et særeje på 3,5-4 mio. kr. i form af et landbrug. H, der
var sygehjælper, havde et særeje på ca. 150.000 kr. i form af en bil og nogle møbler.
De var begge 46 år. Retten i Viborg frifandt M for H's krav om en § 56-godtgørelse
på 100.000 kr. VL lagde til grund, at H kun i forholdsvis beskedent omfang havde
bidraget til driften af landbrugsejendommen. Betingelserne for at tilkende H et
beløb i medfør af ÆL § 56 var ikke opfyldt. Den omstændighed, at der efter ægteskabets
ophør var en betydelig forskel på parternes nettoformue, kunne ikke føre til noget
andet resultat. Der var herved navnlig lagt vægt på, at formueforøgelsen i det væsentlige
må antages at skyldes stigende jordpriser, og at M's formue var bundet i landbrugsejendommen,
der også var hans privatbeboelse. M havde arbejdet på ejendommen siden 1985 og drevet
den i en længere årrække til dels i sameje med sin far, fra hvem han overtog ejendommen.
VL stadfæstede derfor dommen.