Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i L 208 af 25.03.1999 til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Reglen er en indledningsbestemmelse, der angiver lovens anvendelsesområde og henviser
til de relevante paragraffer i loven. Efter loven skal der betales afgift for tinglysninger
med visse undtagelser og for visse registreringer. Afgiftspligten ved tinglysning
omfatter tinglysning i tingbogen, personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige
registreringer omfatter dels registrering af ejer af og pant i skib i Skibsregistret,
dels registrering af ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret og af pant i luftfartøj
i Rettighedsregistret over luftfartøjer.
For tinglysninger gælder, at der er regler for tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom i §§ 4, 9 og 10, tinglysning af pant i fast ejendom eller løsøre mv. i §§
5, 9 og 10, tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. i § 6 og andre
tinglysninger i §§ 7 og 9. Registreringer vedrørende skibe er omfattet af lovens
§ 11 og § 12, og registreringer vedrørende luftfartøjer er omfattet af lovens §
13 og § 14.
Afgiftspligten for tinglysning og registrering af pant omfatter tinglysning/registrering
af viljes- og lovbestemt pant, herunder ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog ikke
tinglysning/registrering af retspant. Retspant er pant, som ved retsdekret stiftes
i en skyldners ejendele til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, f.eks.
udlæg og arrest. Tinglysning og registrering af retspant foreslås undtaget fra afgiftspligten
for ikke at belaste stiftelse af retspant med yderligere omkostninger. Denne undtagelse
fra afgiftspligten indebærer ikke afgrænsningsproblemer i forhold til det afgiftspligtige
område og vurderes ikke at ville give anledning til omgåelser af afgiften.
Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem hvem en aftale om en rettighed
er indgået, fx. om udlændinge har indgået aftalen i udlandet. Afgørende for afgiftspligten
er, om der ønskes tinglysning eller registrering af rettigheden i et dansk register
som nævnt ovenfor.
Bemærkninger til ændringer af § 1:
|
Ændring af § 1 før 2. behandling: Ændring: Nr. 5 og 6 affattes således:
Bemærkninger hertil: Henvisningen i nr. 5 og 6 til lov om skibsregistrering erstattes med en henvisning til søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998. Dette skyldes, at lov om skibsregistrering er ophævet ved lov nr. 901 af 16. december 1998 om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering. (Overførsel af registreringsregler m.v.) Registreringsreglerne er ved denne lov overført til søloven. |
|
Ændring af § 1, stk. 1, nr. 4 ved § 8.2 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »jf. §§ 7 og 9« til: »jf. §§ 6 a, 7 og 9«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i lovforslagets § 8, nr. 7. |
|
Ændringer af § 1 ved §§ 1.2-1.4 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.2): I § 1, nr. 1, ændres »§§ 4, 9 og 10« til: »§§ 4 og 10«. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.3): I § 1, nr. 2, ændres »§§ 5, 9 og 10« til: »§§ 5 og 10«. Bemærkninger til ændring nr. 1 og 2 af 3 (§§ 1.2 og 1.3): Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.4): § 1, nr. 4, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.4): Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, skyldes et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 1, nr. 4, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, hvilket forslaget på denne måde tilsigter at undgå. |
|
Ændring af § 1, nr. 4 ved § 3.1 i lov nr. 1569 af 15.12.2015 fra d. 01.07.2016: Ændring: I § 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 6 a«: », 6 b«. Bemærkninger hertil: Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny § 6 b. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med den foreslåede henvisning i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, bliver den samtidigt foreslåede indførelse af § 6 b teknisk omfattet af lovens anvendelsesområde. Med den foreslåede § 6 b bliver tinglysning af adkomstændringer som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til deres 100 pct. ejede datterselskaber alene pålagt en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. I de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende ikke længere er eneejere af tidligere nævnte datterselskaber, vil den oprindelige tilførsel af ejendomme til sidstnævnte datterselskaber blive pålagt en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejendommenes værdi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. |
|
Ophævelse af § 1, nr. 5 og 6 ved § 4.1 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring: § 1, nr. 5 og 6, ophæves.
Bemærkninger hertil: Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5, at der betales afgift for registrering af betinget eller endelig ejer af et skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister. Af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 6, fremgår, at der betales afgift for registrering af pant, bortset fra retspant, i skibe efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister. Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejerforhold til og pant i ethvert skib, der registreres i et dansk skibsregister, foreslås det, at tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5 og 6, ophæves. Forslaget ændrer ikke på afgiftspligten for tinglysning af pant i helt små skibe med en bruttotonnage under 5 t og mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t, hvor pant i sådanne skibe tinglyses i Personbogen som pant i løsøre. Det skyldes, at disse skibe ikke kan registreres i skibsregistret. Tinglysning af pant i Personbogen, som er relevant for pant i skibe, der ikke kan registreres i skibsregistret, er omfattet af lovens § 1, nr. 2 og § 5, der er lovens generelle bestemmelser om tinglysning af pant i løsøre, herunder skibe. |
|
Ophævelse af § 1, nr. 5 og 6 ved § 4.4 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: § 1, nr. 5 og 6, ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1. Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund. Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 13-15, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, således at registreringsafgiften på fly afskaffes. |
|
Ændring af § 1, nr. 2 ved § 6.1 i lov nr. 1295 af 05.12.2019 fra d. 01.01.2020: Ændring: I § 1, nr. 2, indsættes efter »§§ 5«: », 5 a, 5 b«. Bemærkninger hertil: Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2, er tinglysning af pant, bortset fra retspant, omfattet af afgiftspligten. I § 1, nr. 2, henvises der til § 5, der vedrører tinglysning af pant, bortset fra retspant, og til § 10, der er en undtagelse til § 5. Er tinglysningen omfattet af § 10, skal der kun betales en fast afgift på 1.660 kr. i stedet for en toleddet afgift bestående af en fast og en variabel afgift. Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2, indsættes en henvisning til §§ 5 a og 5 b. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, der blev indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 og ændret senest ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, vedrører tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, og tinglysningsafgiftslovens § 5 b, der blev indsat ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, vedrører tinglysning af underpant i ejerpantebreve, der giver pant i fast ejendom eller i andel i andelsboligforeninger. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring som følge af lov nr. 1728 af 27. december 2018. |
|
Indsættelse af § 1, nr. 5 og 6 ved § 1.6 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 1 indsættes som nr. 5 og 6:
Bemærkninger hertil: I tinglysningsafgiftslovens § 1 oplistes de tinglysninger, der udløser tinglysningsafgift. Det er bl.a. tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, som udløser tinglysningsafgift. Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at genindføre registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte nr. 5 og 6 i tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne genindføres med samme ordlyd, som de havde, inden de blev ophævet med § 4, nr. 4, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. I nr. 5 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af midlertidig og endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer fastsættes i § 13, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi. I nr. 6 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer, jf. § 14. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af panterettigheder i luftfartøjer fastsættes i § 14, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af pantets værdi, samt at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret til højst 10 passagerer. Andre registreringer end de, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 26 (de foreslåede bestemmelser i §§ 13 og 14), herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 (den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2). Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal henvise til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. (red: lovforslagets § 1, nr. 26 blev vedtaget som § 1, nr. 30) |
§ 1 A er indsat ved § 70.1 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005.
§ 1 A er ændret ved § 10.1 i lov nr. 514/2006
§ 1 A, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 106/2007
§ 1 A, stk. 1 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 270/2019
§ 1 A, stk. 1 er ændret ved §§ 1.7-1.8 i lov nr. 168/2020
Tinglysningsafgiften er en afgift, der som udgangspunkt forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der nævner de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Loven finder således også anvendelse på de tinglysninger, der foretages, hvor et aktiv bliver overført fra en offentlig myndighed til en anden.
Med den foreslåede ændring fritages tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen, for tinglysningsafgifter. Det vil sige, at alle anmeldelser til tinglysning, herunder tinglysning af ejerskifter og pant i enten tingbogen, bil- og personbogen er omfattet. Afgiftsfritagelsen omfatter således tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til kommunalreformen mellem amtskommunerne, kommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, regionerne, trafikselskaberne, selvejende institutioner på undervisningsområdet (gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre m.v.) og statslige myndigheder, herunder tinglysninger og registreringer i forbindelse med overdragelser mellem statslige myndigheder. Afgiftsfritagelsen omfatter endvidere tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser i forbindelse med de kommunesammenlægninger, der sker den 1. januar 2007 i henhold til kommunalreformen. Bestemmelsen omfatter således tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser fra kommuner, der sammenlægges, til den nye, sammenlagte, kommune.
Forslaget vil derimod ikke omfatte tinglysning af overdragelser til private, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Ved anmeldelse til tinglysning skal de pågældende dokumenter være påført en erklæring, hvoraf det fremgår, at anmeldelsen sker i medfør af kommunalreformen som led i regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform.
Såfremt dokumentet ikke er påført den relevante påtegning ved anmeldelse til tinglysning, eller registreringsmyndigheden (tinglysningskontoret) af andre årsager er i tvivl om, hvorvidt dokumentet er korrekt afgiftsberigtiget, skal dokumentet sendes til afgiftsprøvelse ved afgiftsmyndigheden, som efter den 1. oktober 2005 vil være told- og skatteforvaltningen. Indtil den 1. oktober 2005 er afgiftsmyndigheden ToldSkat Sydsjælland, region Høje-Taastrup. I forbindelse med den almindelige afgiftsprøve vil afgiftsmyndigheden kunne anmode den myndighed, der har anmeldt dokumentet, om at komme med yderligere dokumentation for, hvorfor dokumentet er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Bemærkninger til ændringer af § 1 A:
|
Ændring af § 1 A ved § 10.1 i lov nr. 514 af 07.06.2006 fra d. 09.06.2006 med virkning fra d. 01.01.2006: Ændring: § 1 A, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger hertil: Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftsloven omhandler feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, jf. bemærkningerne herom til lovforslagets § 5. Tinglysningsafgiften er en afgift, der som udgangspunkt forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der nævner de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 er der i tinglysningsafgiftslovens § 1 A indført en undtagelsesbestemmelse, hvorefter tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen, er fritaget for tinglysningsafgifter. De overdragelser, der er omfattet af bestemmelsen, er overdragelser, der sker i forbindelse med de opgaveflytninger og kommunesammenlægninger, der sker i henhold til kommunalreformen. Dette fremgår af bemærkningerne til § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, jf. lovforslag L 111 (2004-05, 2. samling), Folketingstidende, Tillæg A, side 4357. Derimod er tinglysning af overdragelser til private ikke omfattet af § 1 A, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. På baggrund af de oprindelige bemærkningers henvisning til opgaveflytninger og kommunesammenlægninger foreslås det nu præciseret, at afgiftsfritagelsen efter § 1 A tillige omfatter tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i forbindelse med kommunalreformen, mellem feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, stk. 3. |
|
Ændring af § 1 A, stk. 1 ved § 1.5 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra d. 09.02.2007: Ændring: § 1 A, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger hertil: Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2. |
|
Ændring af § 1 A, stk. 1 ved § 4.5 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., udgår »og registreringer«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registreringer« og »eller registreringen« i lovens § 1 A, stk. 1, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændringer af § 1 A, stk. 1 ved §§ 1.7-1.8 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.7): I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tinglysninger«: »og registreringer«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.7): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 1. pkt., efter »tinglysninger« indsættes »og registreringer«. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. Det betyder, at tinglysningsafgiftsloven efter det foreslåede ikke alene skal gælde for tinglysninger, men også registreringer af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt. Det foreslås at indsætte »eller registreringer« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Derved sikres det, at registrering af rettigheder over luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende vil skulle behandles på samme måde som tinglysning. Registrering af rettigheder over luftfartøjer vil efter det foreslåede ligeledes blive omfattet af § 1 A, stk. 1, og dermed omfattet af afgiftsfrihed i samme omfang som de tilsvarende tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 1 A. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.8): I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.8): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«. Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at det vil være de samme dokumentationskrav, som vil gælde for registrering og tinglysning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der ligeledes ændres i § 1 A. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 295/2011
§ 2, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 519/2013
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 20.1 i lov nr. 1728/2018
Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgiftens beregning. Det fastsættes i
stk. 1, at den beregnede afgift skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 100.
Hvis det beløb, der skal betales afgift af, er angivet i fremmed valuta, herunder
euro, skal der ved afgiftens beregning ske en omregning til danske kroner efter
stk. 2. Det kan f.eks være tilfældet, hvis overdragelsessummen ved ejerskifte af
fast ejendom er fastsat i fremmed valuta. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken
fastsatte officielle middelkurs. Hvis der ikke er fastsat en officiel kurs, skal
der i stedet anvendes den af et pengeinstitut fastsatte sælgerkurs. Den kurs, der
skal anvendes, er en kurs fastsat inden for de seneste 14 dage forud for anmeldelsen
til tinglysning eller registrering. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om hvilken kurs, der skal anvendes ved beregning
af afgiften, når beløbet er angivet i euro, herunder til at fastsætte regler om,
at der ved låneomlægninger, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, kan anvendes den kurs,
der er gældende på det tidspunkt, hvor et realkreditlån udmåles, idet afgiften forventes
at skulle beregnes og angives på pantebrevet på dette tidspunkt, jf. bemærkningerne
til § 5, stk. 6. I disse tilfælde vil der kunne anvendes en eurokurs, der ligger
mere end 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning. Efter lovforslagets § 16,
stk. 1, indtræder afgiftspligten ved registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse
til tinglysning eller registrering.
Efter stk. 3 skal afgiften beregnes af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste
afgift, hvis afgiftsgrundlaget kan opgøres på mere end én måde. Det kan forekomme,
at den retshandel, der ligger til grund for tinglysningen eller registreringen,
giver flere muligheder for at beregne afgiften. Hvis der f.eks. er fastsat alternative
vederlag, beregnes afgiften af det højeste vederlag. Bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse, når køberen af en fast ejendom kan vælge enten at udstede sælgerpantebrev
eller indfri til en bestemt kurs inden for en bestemt frist. Der findes en tilsvarende
bestemmelse i den gældende stempelafgiftslovs § 14. Bestemmelsen i stk. 3 knytter
sig derimod ikke til kursomregningsbestemmelsen i stk. 2.
Bemærkninger til ændringer af § 2:
|
Ændring af § 2, stk. 2 ved § 1.1 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: § 2, stk. 2, affattes således:
Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 2, giver skatteministeren bemyndigelse til at udstede regler om, hvilken kurs der skal benyttes ved beregning af tinglysningsafgiften, når beløbet er angivet i euro. Denne beføjelse er udnyttet i § 1 i bekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2009 (tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen). Det fremgår heraf, at der ved omregning af euro til danske kroner enten skal anvendes en dagskurs på valutaen inden for de sidste 14 dage forud for anmeldelsestidspunktet eller den toldkurs, der gælder for den periode, hvor anmeldelsen finder sted. Det er anmelderen, der afgør, hvilken beregningsmetode der bruges. I praksis omregnes alle fremmede valutaer efter en af de nævnte beregningsmetoder. Det foreslås at erstatte den nuværende bestemmelse om valutaomregning i lovens § 2, stk. 2 med omregningsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, dog således at bestemmelsen kommer til at gælde for al fremmed valuta og ikke kun for euro. Dermed vil det udelukkende fremgå af lovens § 2, stk. 2, hvorledes omregning skal ske og derfor ikke være nødvendigt med en bestemmelse i bekendtgørelsen. I konsekvens heraf foreslås bemyndigelsen i lovens § 2, stk. 2, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken kurs der skal benyttes ved beregning af afgiften, når beløbet er angivet i euro, fjernet, da bemyndigelsen vil være overflødig, når det fremgår af loven, hvorledes omregning skal ske. Bestemmelsen om omregning af euro i Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 1 udgår, når loven træder i kraft. |
|
Ændring af § 2, stk. 1 ved § 2.1 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: § 2, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger hertil: Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås, at den faste tinglysningsafgift forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. Da den faste afgift foreslås forhøjet til et beløb, der ikke er deleligt med 100, foreslås der i konsekvens heraf en justering af afrundingsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 2, således at bestemmelsen ikke kommer til at gælde den faste del af afgiften, men kun den variable del, dvs. afgiftsbeløb, der beregnes som en procentdel. I mange tilfælde består afgiften ved tinglysning således både af en variabel del og en fast del. Den variable afgift udgør henholdsvis 0,6 pct. eller 1,5 pct. beregnet af henholdsvis ejerskiftesum eller pantsætningsbeløb. Afrundingsreglen har hidtil ikke haft nogen betydning for den faste del af afgiften, idet den hidtil har udgjort 1.400 kr., som er et beløb delelig med 100. Med den foreslåede justering forbliver afrundingsreglens betydning for afgiftsberegningen uændret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændring af § 2, stk. 2 ved § 20.1 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring: I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fast ejendom«: »eller andel i en andelsboligforening«, og »§ 5, stk. 2, eller« udgår. Bemærkninger hertil: Ved tinglysning af pant i fast ejendom, der helt eller delvist er fritaget for afgift efter lovens § 5, stk. 2, eller § 5 a, kan dagskursen på den valuta, der er lagt til grund på det tidspunkt, hvor lånetilbuddet afgives, anvendes, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, i lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår. I dag finder lovens § 5 a, alene anvendelse ved tinglysning af pant i fast ejendom. Da det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det i lovens § 2, stk. 2, 2. pkt. at tilføje, at muligheden for at anvende dagskursen også skal gælde ved tinglysning af pant i andele i en andelsboligforeninger, der er helt eller delvist fritaget for afgift efter § 5 a. |
|
§ 3, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 106/2007 § 3, stk. 1 er ændret ved §§ 1.2-1.4 i lov nr. 295/2011 |
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, hvad der skal medregnes til afgiftsgrundlaget ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom efter § 4, registrering af ejer af skib efter § 11 og registrering af ejer af luftfartøj efter § 13. Det bestemmes, at der til ejerskiftesummen skal medregnes det samlede nominelle vederlag. Ved ejerskiftesummen forstås den modydelse, der skal præsteres ved ejerskiftet. Hvis ejerskiftesummen ikke fremgår ved anmeldelsen til tinglysning, eller hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelse til registrering, f.eks. fordi der ikke registreres et ejerskifte men kun ejerskab til et skib eller et luftfartøj, fastsættes beløbet efter reglerne i stk. 2 og 3, jf. nedenfor. Til vederlaget henregnes kontante beløb, der erlægges til den, der afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, pantebreve, der udstedes til den, der afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, og panthæftelser, der overtages som led i ejerskifte. Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Ved tidspunktet for ejerskiftet forstås overtagelsestidspunktet. Det er det tidspunkt, registreringsmyndigheden har kendskab til, og det tidspunkt som parterne har valgt som tidspunkt for ejerskabets overgang. Efter den gældende stempellov beregnes stempelafgiften på grundlag af købesummen, som den foreligger opgjort på tidspunktet for dokumentets oprettelse, og således at der til det stempelpligtige vederlag medregnes ikke alene den aftalte købesum, men også hvad erhververen skal betale udenfor købesummen.
Det er kun vederlaget for ejerskiftet, der skal medregnes til ejerskiftesummen. Dette indebærer bl.a., at de omkostninger ved handlen, der ikke indgår i vederlaget, f.eks købers handelsomkostninger, ikke skal medregnes. Byrder på det ejerskiftede skal som udgangspunkt heller ikke medregnes. Byrder omfatter f. eks. servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser. Hvis disse byrder imidlertid af en af parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er der tale om et periodisk vederlag, skal den samlede sum af disse vederlag for de første 10 år efter ejerskiftet medregnes. Er det periodiske vederlag fastsat for en kortere periode end 10 år, skal der kun medregnes summen af de aftalte vederlag. Er pengeydelsen aftalt for en længere periode end 10 år eller på ubestemt tid, medregnes kun summen af vederlagene for de første 10 år. 10-års perioden løber fra ejerskiftedatoen (overtagelsestidspunktet). Medlemsforpligtelser, som en erhverver i forbindelse med ejerskiftet overtager overfor foreninger mv., anses ikke for at udgøre en del af vederlaget.
Hvis erhververen ved ejerskiftet overtager restancer af skatter og afgifter eller
af andre ydelser, skal disse restancer medregnes til ejerskiftesummen.
Udgangspunktet for det foreslåede stk. 1 har været stempelafgiftslovens regler om
stempelafgiftens beregning. Reglerne er blevet tilpasset den nye registreringsafgift
og er i den forbindelse blevet præciseret og forenklet.
Stk. 2 og 3 finder anvendelse, når der ikke foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelsen
til tinglysning eller registrering. I disse tilfælde er det af hensyn til afgiftsbetalingen
efter loven nødvendigt at opgøre et afgiftsgrundlag. Det foreslås derfor, at parterne
skal opgøre en ejerskiftesum mv. til brug for beregningen af afgiften ved anmeldelsen
til tinglysning eller registrering. Stk. 2 omhandler fast ejendom og stk. 3 skibe
og luftfartøjer.
Efter stk. 2 er afgiftsgrundlaget ved ejerskifte af fast ejendom, når der ikke foreligger
en ejerskiftesum, ejendommens værdi efter bestemmelserne i § 4, stk. 2. Afgiftsgrundlaget
er således den seneste offentliggjorte ejendomsværdi eller en senere meddelt ændring
heri. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller der er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen efter den seneste offentliggjorte vurdering,
skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 3 finder anvendelse på registrering af ejer af skibe og luftfartøjer, når der
ikke foreligger en ejerskiftesum - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte,
eller fordi der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde i forbindelse med
anmeldelsen til registrering vedlægge en begrundet angivelse af værdien af skibet
eller luftfartøjet efter bedste skøn. Hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis
registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af angivelsen, skal
registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden
til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Anmelderen underrettes
samtidig om oversendelsen. Afgiftsmyndigheden efterprøver herefter den afgiftspligtiges
angivelse af værdien og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering. Den
afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Hvis vurderingen foretages,
fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har
været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen
ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Når vurderingen
foreligger, beregnes afgiften af afgiftsmyndigheden. Det foreslås, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien. Det er
hensigten at bestemme, at værdien om fornødent skal fastsættes af vurderingsmænd
udmeldt af retten.
Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor
der ikke foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om opgørelse af værdien
forelægges afgiftsmyndigheden til afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen
foreligger oplyst, og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften
ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse,
er omhandlet af bestemmelserne i § 19.
Bemærkninger til ændringer af § 3:
|
Ændring af § 3, stk. 1 ved § 1.6 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: I § 3, stk. 1, indsættes som 8. pkt.:
Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes ved beregning af ejerskiftesummen efter § 4 eller §§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Det fremgår af de øvrige punktummer i § 3, stk. 1, hvilke beløb der henregnes hertil. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag. I det nuværende tinglysningssystem dokumenteres disse oplysninger for tinglysningsmyndigheden, enten ved at vederlaget er specificeret i skødet, eller ved at der sammen med indsendelse af skødet til tinglysning tillige indsendes en separat aftale, der indeholder disse oplysninger. I e-TL skal der som udgangspunkt ikke indsendes papirdokumenter til Tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL forudsættes at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige oplysninger. Det vil dog være muligt at vedhæfte dokumenter i filformat til det dokument, der anmeldes til tinglysning. Det forventes, at når oplysningerne om overdragelsen indtastes i e-TL, vil anmelderen få mulighed for at oplyse, at der overtages forpligtelser ud over den angivne købesum. Hvis dette oplyses, skal anmelderen ved afkrydsning anføre, hvilke forpligtelser der overtages og værdien af disse forpligtelser. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation. |
|
Ændringer af § 3, stk. 1 ved §§ 1.2-1.4 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.2): I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »nominelle« til: »kontante«. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.3): I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »henregnes kontante beløb og«: »kontantværdien af«. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.4): I § 3, stk. 1, 8. pkt., ændres »nominelle« til: »kontante«. Bemærkninger til ændringerne: I tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, fremgår det, at ejerskiftesummen (afgiftsgrundlaget) i forbindelse med beregning af tinglysningsafgift udgør det samlede nominelle vederlag. Det nominelle vederlag er et vederlag, der ikke er kursreguleret. De kurstab, som eventuelt har været på et lån, vil køber således ikke have mulighed for at fradrage i afgiftsgrundlaget, når der overtages tinglyst gæld i ejendommen. Som eksempel på ovenstående kan nævnes, at hvis den nominelle værdi af et pantebrev er 50.000 kr., men lånet er optaget til kurs 90, vil den reelle værdi af pantebrevet kun være 45.000 kr. (50.000*90/100). Ifølge de gældende regler vil det dog stadig være de 50.000 kr., der skal indgå i afgiftsgrundlaget. Det digitale tinglysningssystem er systemteknisk indrettet således, at afgiftsberegningen tager udgangspunkt i den kontante købesum, som denne fremgår af slutseddelen/købsaftalen. Modsat den nominelle købesum er den kontante købesum kursreguleret, dvs. at det i ovenstående eksempel vil være de 45.000 kr., som indgår i afgiftsgrundlaget. Det foreslås at tilrette afgiftsgrundlaget i tinglysningsafgiftslovens § 3, så dette stemmer overens med princippet i det digitale tinglysningssystem. Ved tinglysning af et skøde i det digitale tinglysningssystem skal ejerskiftesummen til brug for afgiftsberegningen således angives som summen af bl.a.:
|
|
Ændring af § 3, stk. 2 ved § 4.1 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med d. 01.01.2020: Ændring: I § 3, stk. 2, ændres »fast ejendom« til: »de i § 4, stk. 2, nævnte ejendomme«. Bemærkninger hertil: Med ændringen i lovforslagets § 4, nr. 2, vil det kun være muligt at anvende ejendomsværdien for ejerboliger og ikke erhvervsejendomme til at beregne tinglysningsafgiften, når ejerskiftesummen ikke er angivet. Det vil kun være i de tilfælde, hvor SKAT, om fornødent, foranlediger en vurdering af ejendommen, at der foreligger en offentliggjort ejendomsværdi. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 2. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, at ejendommens værdi skal anvendes til at opgøre afgiftsgrundlaget, når der ikke foreligger en ejerskiftesum. Da det med forslagets § 4, nr. 2, kun som udgangspunkt vil være muligt at anvende ejendommens værdi ved ejerboliger og ikke erhvervsejendomme, skal der foretages en ændring af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, så det vil fremgå, at bestemmelsen kun gælder for ejerboliger og ikke alle ejendomme, heriblandt erhvervsejendomme. |
|
Ændringer af § 3 ved §§ 4.2-4.3 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring nr. 1 af 2 (§ 4.2): I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter § 4 eller §§ 11 og 13« til: »efter §§ 4 eller 13«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 4.2): Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter § 4 eller §§ 11 og 13, det samlede kontante vederlag. Lovens § 4 vedrører afgiften ved tinglysning af ejerforhold til fast ejendom. Lovens § 11 vedrører afgiften ved registrering af ejerforhold til skibe, mens lovens § 13 vedrører afgiften ved registrering af ejerforhold til luftfartøjer. Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til lovens § 11 udgår i lovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Ændring nr. 2 af 2 (§ 4.3): I § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår »skib eller« og »skibet eller«, og »§§ 11 og 13« ændres til: »§ 13«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 4.3): Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., at såfremt der ved registrering af ejer af skib eller luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter §§ 11 og 13, hvor sidstnævnte bestemmelse vedrører registrering af ejerforhold til luftfartøjer, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn. Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til § 11 samt »skib eller« og »skibet eller« i lovens § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår. |
|
Ændringer af § 3 ved §§ 4.6-4.7 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring nr. 1 af 2 (§ 4.6): I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 4 eller 13« til: »§ 4«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 4.6): Efter tinglysningsafgiftslovens anvendes ejerskiftesummen som afgiftsgrundlag ved tinglysning/registrering af ejerrettigheder over hhv. fast ejendom, jf. § 4 og fly, jf. § 13. Ved opgørelsen af ejerskiftesummen efter §§ 4 og 13, medregnes det samlede kontante vederlag ved beregning af afgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1. I tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. henvises der til § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 1, til § 13, udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring. Ændring nr. 2 af 2 (§ 4.7): § 3, stk. 3, ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 4.7): Tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, omhandler situationer, hvor der ved registrering af ejerrettigheder over fly ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at § 3, stk. 3, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring. |
|
Ændringer af § 3 ved §§ 1.9-1.11 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021. Dog træder nr. § 1.10 i kraft d. 01.03.2020: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.9): I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4« til: »§§ 4 eller 13«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.9): Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen ved beregningen af afgiften efter § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 regulerer afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 4« til »§§ 4 eller 13«. Afgiften for registrering af ejer af luftfartøjer eller andele heraf foreslås reguleret i tinglysningsafgiftslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6 og 26. (red: lovforslagets § 1, nr. 26 blev vedtaget som § 1, nr. 30) Virkningen af det foreslåede er, at beregningsgrundlaget for afgiften ved registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer er det samme som ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Dermed skal ejerskiftesummen medregnes til det samlede kontante vederlag ved beregningen af afgiften. Hvad der efter § 3 henregnes til det samlede kontante vederlag foreslås ikke ændret ved nærværende forslag. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.10) - ikrafttræden d. 01.03.2020: I § 3, stk. 2, ændres »de i § 4, stk. 2, nævnte ejendomme« til: »fast ejendom«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.10): I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås tinglysningsafgiftslovens § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Tinglysningsafgiftslovens § 4 er blevet nyaffattet ad flere omgange. Baggrunden for nyaffattelserne af bestemmelsen har bl.a. været, at indholdet af bestemmelsen skulle ændres i forlængelse af de nye regler om ejendomsvurderinger. Bestemmelsen har i forbindelse med nyaffattelserne fået en ny opbygning. Som konsekvens heraf er henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blevet tilpasset den fremtidige opbygning af tin?gly?sningsafgiftslovens § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 blev oprindelig nyaffattet med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 2, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blev ligeledes tilpasset med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efterfølgende blev de nye regler for ejendomsvurderingerne udskudt. Som konsekvens heraf blev virkningstidspunktet for den nyffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udskudt parallelt, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 9, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 (tinglysningsafgiftslovens § 4 er senest nyaffattet ved lov nr. 270 af 26. marts 2019 med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 4, nr. 12, og § 8, stk. 3 og 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019). Dermed får den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 virkning fra og med den 1. januar 2022 i stedet for den 1. januar 2020. Da den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 blev udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, blev tilpasningen af henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, dog ved en fejl ikke udskudt på samme måde. Det betyder, at henvisningerne trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, selv om henvisningerne angår den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der er foreslået nyaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, og som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Det foreslås på den baggrund, at tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, ændres således, at henvisningerne til den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udgår. Der vil blive indsat henvisninger til den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der træder i kraft den 1. januar 2022 ved en senere lejlighed. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.11): I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.11): Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal det samlede kontante vederlag medregnes til ejerskiftesummen ved beregning af afgiften ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Hvis en sådan ejerskiftesum ikke findes, beregnes afgiften efter § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2. Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte stk. 3 i tinglysningsafgiftslovens § 3. Det foreslås at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd, som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. Det foreslås under den foreslåede § 13 i lovforslagets § 1, nr. 26, at afgiften skal udgøre 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Såfremt der foreligger en ejerskiftesum, vil afgiften skulle beregnes efter det foreslåede på baggrund af den foreslåede § 13. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen finder anvendelse på registrering af ejer af luftfartøjer, når der ikke foreligger en ejerskiftesum efter den foreslåede § 13 - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn i forbindelse med anmeldelsen til registrering. Tilfælde, hvor der ikke foreligger et ejerskifte ved ejerregistrering i luftfartøjer, kan f.eks. være registrering af ejerskab ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, såsom flyleasing. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af angivelsen, skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at registreringsmyndigheden underretter anmelderen samtidig med oversendelsen til Skatteforvaltningen. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er registreringsmyndighed i relation til registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Skatteforvaltningen herefter efterprøver den afgiftspligtiges angivelse af værdien og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering. Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at det er den afgiftspligtige der hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af Skatteforvaltningen. Det foreslås i stk. 4, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien, herunder bl.a. at ejerskiftesummen skal være udtryk for markedsprisen, og at denne mindst skal være den markedspris, der kan opnås ved salg af luftfartøjet til ophugning, svarende til skrotværdien, samt at vurderingen af luftfartøjet kan indbringes for retten med henblik på en sagkyndig vurdering efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse, hvis anmelderen og Skatteforvaltningen ikke er enige om at få foretaget en vurdering ved en branchekyndig uden rettens bistand. Det foreslåede indskrænker ikke retten til domstolsprøvelse. Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om opgørelse af værdien forelægges Skatteforvaltningen til afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst, og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19, som i lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, foreslås også at skulle gælde for registrering af rettigheder over luftfartøjer. (red: lovforslagets § 1, nr. 30 og 31 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 34 og 35) |
|
§ 4 er ændret ved §§ 8.3-8.4 i lov nr. 539/2006 § 4 er ændret ved §§ 1.7-1.8 i lov nr. 106/2007 |
§ 4, stk. 4-11 er indsat ved § 2.3 i lov nr. 1635/2013 § 4 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 688/2017 |
Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller
af en andel heraf. Afgiften skal svares for tinglysning af både betinget og endeligt
ejerskifte af fast ejendom. Det er således uden betydning, om ejerskiftet noteres
i tingbogens adkomst- eller byrderubrik. Ved begæring om endelig indførelse i tingbogen
af et tidligere lyst foreløbigt eller betinget ejerskifte, betales ikke yderligere
afgift, jf. § 8, stk. 2, nr. 3. Skal ejerskiftet lyses i flere retskredse, fordi
der er sket et samlet ejerskifte med samlet ejerskiftesum af flere faste ejendomme,
der er beliggende i forskellige retskredse, svares der kun afgift efter denne bestemmelse
af den første tinglysning. Ved hver af de yderligere lysninger svares der afgift
efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr., jf. bemærkningerne til § 7. Skal ejerskiftet
derimod lyses i flere retskredse på grund af en enkelt ejendoms beliggenhed, skal
der kun betales afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til tinglysning,
jf. bemærkningerne til § 9.
Fast ejendom er ikke nærmere defineret i lovteksten, da tinglysningen er afgørende.
Tinglyses forholdet som et ejerskifte af fast ejendom, dvs. i tingbogen, skal der
svares afgift efter bestemmelsen.
Afgiften er toleddet og består af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift
på 0,6 pct. Procentafgiften beregnes af afgiftsgrundlaget, der er nærmere fastlagt
i § 3 og i stk. 2.
Afgiftsgrundlaget efter stk. 2 er som udgangspunkt ejerskiftesummen. Hvis ejerskiftesummen
er lavere end den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning, anvendes denne ejendomsværdi dog som afgiftsgrundlag. Ved tinglysning
af ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom lægges den forholdsmæssige andel
af ejendomsværdien til grund.
Ejendomsværdien skal foreligge oplyst ved anmeldelsen til tinglysning. Hvis ejendommen
ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen, skal det oplyses ved
anmeldelsen. Foreligger disse oplysninger ikke, afvises anmeldelsen fra tinglysning
efter tinglysningslovens § 15. Ejerskiftet kan altså ikke blive tinglyst, før enten
ejendomsværdien er oplyst, eller der foreligger oplysning om, at vurdering ikke
er foretaget. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation
for disse oplysninger om ejendomsværdien. Det er hensigten at fastsætte regler,
hvorefter ejendomsværdien skal oplyses ved påtegning, hvis tinglysningen er papirdokumentbaseret.
Det er endvidere hensigten at bestemme, at oplysningspligten som hidtil efter de
gældende regler i stempelafgiftsloven påhviler anmelderen. Anmelderen skal derfor
som hidtil rette henvendelse til ejendomskontoret i den pågældende kommune, som
skal forsyne skødet med påtegning om ejendomsværdien eller om, at ejendommen ikke
er selvstændigt vurderet.
Ejeren af ejendommen kan i stedet for den seneste offentliggjorte ejendomsværdi
vælge at anvende en senere ændret (lavere) ejendomsværdi. Denne mulighed foreligger,
når ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har modtaget meddelelse
om ændring af den offentliggjorte ejendomsværdi. Vælger ejeren at lægge den ændrede
ejendomsværdi til grund, skal en kopi af vurderingsmyndighedens ændringsmeddelelse
følge anmeldelsen til tinglysning.
I visse tilfælde vil ejendommen ikke være selvstændigt vurderet på tidspunktet for
anmeldelsen. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer
af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan
lægges til grund. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der efter den seneste vurdering
er sket nybygning eller en større tilbygning mv. I begge tilfælde skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn ved anmeldelsen, og afgiften skal i så fald beregnes
af mindst den angivne værdi.
Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse tilfælde oversende spørgsmålet
om ejendommens værdi til afgiftsmyndigheden til afgørelse, men i disse tilfælde
sker der ikke afvisning af anmeldelsen. Det gælder i de tilfælde, hvor der ikke
foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedet
for skal angives fter bedste skøn, men den skønnede værdi ikke angives. Den manglende
angivelse af dette skøn medfører således ikke afvisning. Det samme gælder, når registreringsmyndigheden
er i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi. Registreringsmyndigheden oversender
i disse tilfælde værdispørgsmålet til afgiftsmyndigheden, når tinglysningsekspeditionen
er afsluttet. Anmelderen underrettes om oversendelsen. Ejendommen vurderes herefter
om fornødent på afgiftsmyndighedens foranledning. Vurderingen foretages efter vurderingslovens
§ 4. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen,
at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har
været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen
ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på
tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen.
Efter den gældende stempelafgiftslovs § 16, stk. 2, fastsættes værdien i sådanne
situationer af vurderingsmænd udmeldt af retten. Det må imidlertid anses for at
være mere hensigtsmæssigt at lade vurderingerne foregå efter vurderingslovens regler
gennem det almindelige vurderingssystem, da den vurdering, der skal ske, ikke adskiller
sig fra anden vurdering af fast ejendom. Når ejendommen er vurderet, beregner afgiftsmyndigheden
afgiften.
Bemærkninger til ændringer af § 4:
|
Ændringer af § 4 ved §§ 8.3-8.4 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring nr. 1 af 2 (§ 8.3): § 4, stk. 2, 3.-7. pkt., ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 8.3): Det foreslås at ophæve bestemmelsens 3.-7. pkt. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af skødepåtegninger, jf. lovforslagets § 9 (forslag til vurderingslovens § 47 A). Bestemmelserne i 3.-7. pkt. vedrører alle skødepåtegninger, herunder hvilke oplysninger der skal gives i en påtegning, og hvilke ejendomsværdier der kan anvendes. Herudover indeholder bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., regler om, at dokumentet skal afvises, hvis påtegning om ejendomsværdien mangler. Disse bestemmelser vil ikke længere være relevante, idet oplysninger om ejendommens vurdering hentes automatisk i det digitale tinglysningssystem. Meddelelser om ændring af ejendomsværdien vil ligeledes blive hentet automatisk. Ændring nr. 2 af 2 (§ 8.4): I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »8. pkt.« til: »3. pkt.« Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 8.4): Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af bestemmelsens stk. 2, hvorefter 8. pkt. fremover vil være 3. pkt. |
|
Ændringer af § 4 ved §§ 1.7-1.8 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.7): § 4, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.7): Der er tale om en ændring som følge af, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten uanset den faste ejendoms beliggenhed. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.8): § 4, stk. 2, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.8): Det foreslås, at der foretages sproglige justeringer i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Endvidere foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne i § 4, stk. 2, 3. pkt. Denne bestemmelse omhandler skøn af ejendommens værdi i situationer, hvor ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller hvor der efter den seneste offentliggjorte vurdering er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen. Den foreslåede bemyndigelse har tidligere stået i § 4, stk. 2, men blev ophævet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det har efterfølgende vist sig hensigtsmæssigt, at der fortsat er hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at det i modsat fald ikke vil være muligt at vurdere afgiftsgrundlaget. Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, skyldes til dels et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 4, stk. 2, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, hvilket forslaget på denne måde tilsigter at undgå. Bemyndigelsen i den nugældende tinglysningsafgiftslovs § 4, stk. 2, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Herefter skal overdrageren af ejendommen i de nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet. Det forventes, at det i e-TL vil være muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over værdien af ejendommen. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation. |
|
Ændring af § 4, stk. 1 ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændringer af § 4 ved §§ 2.1-2.2 i lov nr. 1635 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014: Ændring nr. 1 af 2 (§ 2.1): I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgiftsgrundlaget efter stk. 2«: »og 4-10«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 2.1): (red: Ved 2. behandling blev »og 4-6« udvidet til »og 4-10« som konsekvens af, at der ved 2. behandling blev tilføjet yderligere stk. til § 4, jf. forslagets § 2, nr. 3 nedenfor) Ud over en fast afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct. Den variable afgift beregnes i dag af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, som foreligger på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet af den faste ejendom. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3. Med dette forslag i § 2, nr. 1, indsættes en henvisning til de foreslåede nye stykker 4-6 i § 4, som indebærer, at størrelsen af den faste afgift og procentsatsen af den variable afgift i lovens § 4, stk. 1, også gælder i forhold til de foreslåede nye bestemmelser i de omhandlede nye stykker om beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften ved ejerskifte af ejerboliger. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 2, nr. 3, for en beskrivelse af de foreslåede nye stk. 4-7, i lovens § 4. Ændring nr. 2 af 2 (§ 2.2): I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »Afgiften beregnes af ejerskiftesummen,« til: »Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen,«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 2.2): Tinglysningsafgift, der efter loven skal betales ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, beregnes i dag efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt.. Afgiften opgøres efter samme regler, uanset hvilken type af fast ejendom tinglysningen af ejerskiftet vedrører. Det er i dag med andre ord ikke afgørende, om der er tale om tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i form af ejerbolig, eller om der er tale om andre former for ejendomme, f.eks. erhvervsejendomme. Den foreslåede ændring vil medføre, at reglen i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., som gælder for den variable del af tinglysningsafgiften, og som betyder, at afgiften beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi, fremover kun gælder ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som ikke er ejerboliger. For en beskrivelse af, hvad der med lovforslaget forstås ved begrebet ejerbolig, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3. Beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften ved tinglysning af ejerskifte af henholdsvis ejerboliger og andre ejendomme end ejerboliger, bliver således med de foreslåede ændringer i § 2, nr. 2 og 3, fremover forskelligt afhængig af, hvilken af de to typer af fast ejendom, der er tale om. Der er med forslaget ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i den måde, som afgiftsgrundlaget i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i dag beregnes på. Ændringen indebærer, i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, alene, at reglen i § 4, stk. 1, 1. pkt., fremover kun kommer til at vedrøre afgiftsberegningen ved tinglysning af ejerskifte af andre boliger end ejerboliger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede ændringer i § 2, nr. 3. |
|
Indsættelse af § 4, stk. 4-11 ved § 2.3 i lov nr. 1635 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014: Ændring som vedtaget: I § 4 indsættes som stk. 4-11:
Det oprindelige ændringsforslag: I § 4 indsættes som stk. 4-7:
Bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag: Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås, at beregningen af afgiftsgrundlaget ved tinglysning af ejerskifte af ejerboliger fremover skal ske på et andet grundlag end det, som i dag følger af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2. Den nærmere afgrænsning af begrebet ejerboliger i lovforslaget følger af bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 om, hvilke af landet faste ejendomme der vurderes i ulige år, og hvilke der vurderes i lige år. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 1 i vurderingsloven. Det følger af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at den variable afgift på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget beregnes af ejerskiftesummen dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Da afgiften betales af det højeste beløb, betyder dette i praksis, at afgiften i dag i nogle tilfælde betales på baggrund af den ved tinglysningen seneste offentliggjorte ejendomsvurdering frem for af selve ejerskiftesummen. Den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 4, indebærer, at udgangspunktet for beregningen af den variable afgift er ejerskiftesummen. I modsætning til i dag vil beregningsgrundlaget fremover ikke længere automatisk tage udgangspunkt i ejendomsvurderingen, hvis ejerskiftesummen er lavere. Forslaget vil derfor isoleret set medføre en lempelse i forhold til købers og/eller sælgers afgiftspligt i forbindelse med tinglysning af ejerskifte i ejerboliger. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på måden, som ejerskiftesummen opgøres på. Ejerskiftesummen vil således også fremover udgøre det samlede kontante vederlag for overdragelsen af ejerboligen. Med stk. 5 foreslås, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet. I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en ejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund for beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejendom. Det foreslås, at beregningsgrundlaget i sådanne tilfælde angives efter bedste skøn. Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., som også med nærværende forslag fortsat vil finde anvendelse i visse tilfælde i forhold til andre boliger end ejerboliger. I § 4, stk. 6, foreslås indført en ny værnsregel ved ejerskifte af ejerboliger mellem parter, der er interesseforbundne. Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne parter vedrører efter den foreslåede bestemmelse tilfælde, hvor ejerskiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående. Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet gennem familie, omfatter den foreslåede bestemmelse blandt andet også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører. Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer. Forslaget indebærer, at afgiftsgrundlaget ved ejerskifte af ejerboliger i disse tilfælde - og hvor ejerskiftesummen udgør mindre end 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering - bliver beregnet på grundlag af 85 pct. af vurderingen. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysningsafgiften. Bestemmelsen gælder kun for ejerskifter, der fra lovens ikrafttræden bliver anmeldt til tinglysning og vedrører derfor ikke ejerskifter mellem de nævnte persongrupper, som før lovens ikrafttræden måtte have tinglyst ejerboliger på de nævnte vilkår. Disse vil være omfattet af de hidtidige regler. Da parterne ved ejerskifte af ejerbolig med den foreslåede ordning i § 2, nr. 3, i højere grad selv vil kunne få indflydelse på beregningsgrundlaget ved kunstigt at kunne opgive en lavere ejerskiftesum og derved betale et tilsvarende lavere afgiftsbeløb, er der risiko for misbrug af tinglysningsafgiftssystemet. Formålet med den foreslåede værnsregel er derfor at hindre, at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort. Den foreslåede grænse på 85 pct. er fastsat på baggrund af den gældende praksis efter boafgiftsloven, hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom til arvinger og nære pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet for gavens modtagelse. Ejendomme der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlaget for beregning af tinglysningsafgiften. Den foreslåede bemyndigelse i stk. 7 kan blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som SKAT skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekte beregning. Ændringsforslaget blev ved 2. behandling ændret til det vedtagne. Bemærkninger hertil: Med forslaget præciseres, at ejerskiftesummen skal danne grundlag for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumprincippet, er de boligtyper, som nævnes i forslaget til stk. 4. Boligtyperne svarer til den terminologi, der i dag anvendes i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte boligtyper. Formålet med den foreslåede ændring af terminologien i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og ensartet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et ejerskifte af de nævnte boligtyper og den efterfølgende beregning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte. Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse med tinglysningen af selve ejerskiftet og ved fastsættelsen og beregningen af den variable tinglysningsafgift sikres en mere hensigtsmæssig administrativ sagsbehandling ved fastsættelsen af den variable tinglysningsafgift. Med forslaget til stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der med begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet. Der er med den foreslåede terminologi af boligtyper overordnet set ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer af det oprindelige lovforslags angivelse af, hvilke typer af ejerskifter der skal beregnes tinglysningsafgift af på baggrund af den oplyste ejerskiftesum. I stk. 5 præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Begrebet omfatter alle ejendomme, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie. Det er den mest almindelige type beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejendomme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet grund m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som f.eks. en butik med tilhørende beboelseslejlighed, er ikke omfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 8. Begrebet flerfamilieshus, jf. det foreslåede stk. 6, er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og anvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der udlejes, omfattes ikke af denne boligtype. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 8. En fritidsbolig, jf. det foreslåede stk. 7, er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en almindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, timeshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikke erhvervsejendomme til udlejningsformål. Det fremgår af forslaget til stk. 8, at i de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gælder ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samtlige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Der er med forslaget til stk. 9 og 11 tale om en tilretning af bestemmelsens henvisninger som konsekvens af affattelsen af stk. 4-8. Forslaget til stk. 10 er en ændring af den oprindeligt foreslåede værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af de foreslåede stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovforslagets terminologi til begreberne i det digitale tinglysningssystem. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den administrative behandling af sager om tinglysningsafgift kan gennemføres på baggrund af allerede eksisterende digitale tinglysningssystemoplysninger. Ejerskifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andre interesseforbundne parter, vil efter den foreslåede bestemmelse ikke blive anset som et almindeligt frit salg. Afgrænsningen heraf er uændret i forhold til bemærkningerne i det oprindelige lovforslag. Ejerskifter, der sker på baggrund af en tvangsauktion, vil ikke være omfattet af den nævnte værnsregel. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift for enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig på tvangsauktion skal beregnes på baggrund af ejerskiftesummen. |
|
Ændring af § 4 ved § 4.2 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med d. 01.01.2020: Ændring: § 4 affattes således:
Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, fastsætter, at der skal betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget ved tinglysning af et ejerskifte af fast ejendom. Det fremgår endvidere, at beregningen af afgiftsgrundlaget for den variable afgift skal beregnes efter § 4, stk. 2 og stk. 4-10. Det skyldes, at det skal beregnes på forskellige måder afhængigt af, om der er tale om en ejerbolig eller erhvervsejendom. Det følger af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at den variable afgift på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget beregnes af ejerskiftesummen dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Det gælder dog ikke for ejerboliger (enfamiliehus, flerfamiliehus eller fritidsbolig). Da afgiften betales af det højeste beløb, betyder dette i praksis, at afgiften ved ejerskifte af erhvervsejendomme i dag i nogle tilfælde betales på baggrund af den ved tinglysningen senest offentliggjorte ejendomsvurdering frem for af selve ejerskiftesummen. Den tinglysningsafgift, der efter loven skal betales ved tinglysning af ejerboliger, beregnes efter lovens § 4, stk. 4, og dermed efter ejerskiftesummen. Der er derfor i dag forskel på, om der er tale om tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i form af ejerbolig eller erhvervsejendom. Med forslaget skal afgiftsgrundlaget for den variable afgift som udgangspunkt beregnes efter ejerskiftesummen for alle typer af ejendomme, og dermed uanset om der er tale om tinglysning af ejerbolig eller erhvervsejendom. Det indebærer således, at ejendomsværdien ikke skal anvendes til beregning af den variable afgift ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsejendomme. Med ændringen af stk. 1, vil det derfor fremgå af § 4, stk. 1, at der skal betales 0,6 pct. af ejerskiftesummen i variabel tinglysningsafgift i stedet for 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 4-10. Herved vil hovedreglen for opgørelsen af afgiftsgrundlaget for den variable afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom fremgå af § 4, stk. 1. Med den foreslåede ændring af stk. 1, indsættes der også et krav om, at ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning. I modsætning til i dag vil beregningsgrundlaget ikke længere automatisk tage udgangspunkt i ejendomsvurderingen, hvis ejerskiftesummen er lavere. Forslaget vil derfor også isoleret set medføre en lempelse i forhold til købers og sælgers afgiftspligt i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af erhvervsejendomme i de tilfælde, hvor ejendomsværdien er højere end ejerskiftesummen. Det er ikke hensigten at ændre måden, som ejerskiftesummen opgøres på. Ejerskiftesummen vil således også fremover udgøre det samlede kontante vederlag for overdragelsen af ejerboligen. De øvrige regler i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, herunder begrebet ejerskifte, videreføres tillige. Lovens § 4, stk. 8, regulerer i dag de tilfælde, hvor en ejerbolig både anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom. I det tilfælde skal afgiften i dag beregnes efter ejerskiftesummen. Da afgiften imidlertid fremover altid skal beregnes af ejerskiftesummen, vil der ikke være behov for denne regel. Lovens stk. 8 foreslås derfor ophævet. Med ændringen af stk. 2 vil den gældende hovedregel i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., som fastsætter beregningen af afgiftsgrundlaget for den variable afgift ved tinglysning af erhvervsejendomme, blive ophævet. Det skyldes, at hovedreglen for beregning af afgiftsgrundlaget vil fremgå af § 4, stk. 1. Da det foreslås, at lovens § 4, stk. 1. 1., pkt., ophæves, vil 2. og 3. pkt. med forslaget blive 1. og 2. pkt. Med ændringen i stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås derfor, at gældende regler i lovens § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt., videreføres uændret. Det vil derfor fremgå af stk. 2, 1. og 2. pkt., at ejendommens værdi skal angives efter bedste skøn, og afgiften mindst skal beregnes på grundlag af den angivne værdi, hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen. Det foreslås også i stk. 2, 1. pkt., at stk. 2 kun gælder ved tinglysning af ejerskifte af ejerboliger. Det skyldes, at der kun vil være en offentliggjort ejendomsværdi for ejerboliger, og at den derfor ikke skal anvendes for erhvervsejendomme. Det foreslås også i stk. 2, 1. pkt., at definitionen af ejerboliger ændres, så afgrænsningen af begrebet ejerboliger i lovforslaget vil følge definitionen af det samtidig fremsætte forslag til ejendomsvurderingslovens § 4. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i forslaget til den samtidigt fremsatte ejendomsvurderingslov. I dag er ejerboliger defineret i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4-7, som derfor foreslås ophævet. Da reglerne om fastsættelse af ejendommens værdi vil fremgå af 2. og ikke 3. pkt. i stk. 2, foretages der også en konsekvensændring i stk. 3, som i øvrigt videreføres uændret. I stk. 4 foreslås det at regulere de tilfælde, hvor der ved tinglysning af ejerskifte af ejerboliger ikke foreligger en ejerskiftesum, og ejendomsværdien derfor kan anvendes. Tidligere var bestemmelsen reguleret i § 4, stk. 9, og der foretages derfor ikke nogle materielle ændringer i forhold til det, som gælder i dag for beregningen af afgiftsgrundlaget i disse situationer. I stk. 4, 1. pkt. vil det fremgå, at afgiftsgrundlaget skal beregnes, på baggrund af ejendomsværdien, hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum. I stk. 4, 2. pkt. vil det fremgå, at afgiften skal beregnes efter stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3, hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen. Det indebærer, at ejendommens værdi skal angives efter bedste skøn, og at spørgsmålet om ejendommens værdi kan oversendes til SKAT, som kan vælge at få ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Det kan f.eks. ske, hvis der ikke angives et skøn over værdien, eller der er tvivl om rigtigheden af den opgjorte værdi. I stk. 5 indsættes den værnsregel, der i dag gælder for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, som ikke er sket som almindelig fri handel, og som i dag fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret, således at tinglysningsafgift ved bolighandel som hovedregel altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset om den ligger over eller under ejendomsvurderingen. Ved lovændringen blev der også indført en værnsregel for salg af ejerbolig mellem interesseforbundne parter, f.eks. i familieforhold. I de tilfælde skal afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog af mindst 85 pct. af ejendomsvurderingen. Grænsen på 85 pct. blev fastsat på baggrund af den gældende praksis for beregning af bo- og gaveafgift ved overdragelser af fast ejendom mellem interesseforbundne parter. Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere end den offentlige vurdering, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret). Det nævnes i bemærkningerne til § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurderingslov, at værdiansættelsescirkulæret skal ændres på sigt, således at spændet på plus/minus 15 pct. ændres til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft. Det indebærer, at det spænd, der anvendes i værdiansættelsescirkulæret, vil svare til det spænd og den usikkerhedsmargin, som en vurdering kan ligge inden for uden af denne grund at være »forkert«, jf. afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Da de gældende regler således påtænkes ændret, foreslås det i stk. 5, at grænsen på 85 pct. ændres til 80 pct., således at reglerne fortsat vil stemme overens med reglerne i boafgiftsloven og værdiansættelsescirkulæret. Der foretages endvidere en konsekvensændring i stk. 5 som følge af de foreslåede ændringer til § 4, stk. 2 og 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., regulerer, hvordan afgiften skal beregnes for erhvervsejendomme i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvor ejerskiftesummen (handelsprisen) ikke kendes på tinglysningstidspunktet. Det foreslås, at beregningsgrundlaget i sådanne tilfælde vil skulle angives efter bedste skøn. Det gælder allerede i dag for både ejerboliger og erhvervsejendomme, hvor der hverken foreligger en opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel, nedrivning eller nybyggeri på ejendomme m.v. Det foreslås endvidere i stk. 6, 2.-4. pkt., at der indsættes en mulighed for, at registreringsmyndigheden kan oversende spørgsmål om opgørelse af værdien til SKAT, og at SKAT om fornødent kan foranledige at få ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Er der således tvivl om den angivne værdi, eller har der ikke foreligget nogen ejerskiftesum, som parterne har kunnet angive, kan der foretages en vurdering af ejendommen efter ejendomsvurderingsloven. I stk. 6, 5. pkt. indsættes en henvisning til lovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt. Det indebærer, at den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der lægges til grund ved ansættelsen. Da parterne ved ejerskifte af fast ejendom med den foreslåede ændring, hvor ejerskiftesummen anvendes, i højere grad selv vil kunne få indflydelse på beregningsgrundlaget ved kunstigt at kunne opgive en lavere handelspris og derved betale et tilsvarende lavere afgiftsbeløb, er der risiko for misbrug af tinglysningsafgiftssystemet. Der skal derfor indføres en værnsregel, der kan bidrage til, at der ikke kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort. Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., vil medføre, at der skal afgives en erklæring ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsejendomme, hvis ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Med bestemmelsen i stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at ejerskiftesummen i disse tilfælde skal svare til den reelle handelspris (ejerskiftesum), som ville være angivet, hvis ejerskiftet var sket mellem uafhængige parter. Der skal således være tale om samme pris og vilkår, som hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Den foreslåede ændring i stk. 7 indeholder f.eks. de tilfælde, hvor ejerskiftet af fast ejendom er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører. Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer. Ud over ejerskifter mellem koncernforbundne selskaber omfatter den foreslåede bestemmelse blandt andet også de tilfælde, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående. Ejerskifte på tvangsauktion anses for fri handel i denne henseende, idet der vil være tale om en handel mellem parter, der ikke er interesseforbundne. Bestemmelsen gælder kun for ejerskifter, der fra lovens ikrafttræden bliver anmeldt til tinglysning, og vedrører derfor ikke ejerskifter mellem de nævnte parter, som før lovens ikrafttræden er anmeldt til tinglysning på de nævnte vilkår. Disse vil være omfattet af de hidtidige regler. Såfremt der er efter det foreslåede i stk. 7, 2. pkt., vil være foretaget et skøn over, hvad ejerskiftesummen havde været, såfremt ejerskiftet var sket som almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om dette. Det foreslås, at kravet herom indsættes i stk. 7, 3. pkt. Det skal bidrage til, at SKAT har mulighed for at føre kontrol med den angivne værdi. I stk. 7, 4. pkt. foreslås det, at stk. 6, 2.-4. pkt., finder anvendelse, hvis der ikke afgives en erklæring efter stk. 7, 1. pkt., eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi. Det indebærer, at registreringsmyndigheden kan oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til SKAT til afgørelse, hvis der ikke afgives en erklæring om dette, og der derfor kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om fri handel. Bestemmelsen vil også finde anvendelse, hvis den angivne værdi giver anledning tvivl om rigtigheden heraf. SKAT får også hjemmel til om fornødent at foranledige ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Stk. 7 skal således bidrage til, at der til en vis grad kan føres kontrol med, at parterne ikke angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort. Der blev indført en lignende regel for ejerskifte af ejerbolig, som ikke er sket som almindelig fri handel, ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor tinglysningsafgiften for ejerskifte af bolighandel, blev ændret til ejerskiftesummen. Reglen i stk. 7 bygger på en angivelsespligt, hvor køber og sælger er forpligtet til at anmelde, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, samt den værdi, som køber og sælger skønner, at ejerskiftesummen ville være, hvis ejerskiftet var sket mellem uafhængige parter. Endeligt foreslås det, at stk. 6, 2.-4. pkt., skal finde anvendelse, hvis der ikke afgives en erklæring om ejerskiftesummen efter stk. 7, 1. og 2. pkt., eller hvis registreringsmyndigheden eller SKAT er i tvivl om rigtigheden af den opgjorte værdi. Det indebærer, at spørgsmålet kan oversendes til SKAT til afgørelse, og at SKAT kan foranledige at få ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Det vil også indebære, at § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., som angiver, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, vil finde anvendelse, når ejendommen bliver vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 6, 5. pkt. I stk. 7, 4. pkt. indsættes der derfor en henvisning til stk. 6, 2.-4. pkt. Der er i dag fastsat en bemyndigelse i § 4, stk. 11, til at fastsætte de nærmere regler om den dokumentation og de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som SKAT skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af beregningen. Bestemmelsen vil efter det foreslåede fremadrettet fremgå af stk. 8. Denne bemyndigelse skal også gælde for de nye bestemmelser i § 4, stk. 6 og 7, om beregning af afgiftsgrundlaget ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsdomme. Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indeholder derfor også en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 4, stk. 6 og 7. Da der efter den nye bestemmelse i § 4, stk. 6, skal afgives en erklæring, såfremt ejerskifte af erhvervsejendomme ikke sker på almindelige markedsvilkår, skal det også i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 8 fremgå, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for erklæringer til brug for beregningen af og kontrollen med afgiften. |
|
Ændring af § 4 ved § 8.1 i lov nr. 1729 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra d. 01.01.2018: Ændring: § 4 affattes således:
Bemærkninger hertil: Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har virkning til og med 31. december 2019, fremgår, at der for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. Ud over den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct. Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den variable tinglysningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom, den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Bestemmelsen om beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som ikke er ejerboliger, idet beregningen af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboliger følger af lovens § 4, stk. 4. Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal beregnes på grundlag af den angivne værdi. Overdrageren af ejendommen skal herefter i de nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet. Det er i det digitale tinglysningssystem muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over værdien af ejendommen. Bemyndigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, som udnyttes til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, men i visse tilfælde sker der ikke afvisning af anmeldelsen. Der sker således ikke afvisning i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste skøn, men den skønnede værdi ikke angives. Den manglende angivelse af dette skøn medfører således ikke afvisning. Det samme gælder, når registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi. Registreringsmyndigheden oversender i disse tilfælde værdispørgsmålet til Skatteforvaltningen, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften. Det følger af lovens § 4, stk. 4, at ejerskiftesummen skal danne grundlag for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er de boligtyper, som nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarer til den terminologi, der anvendes i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi i lovens § 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og ensartet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et ejerskifte af de nævnte boligtyper og den efterfølgende beregning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte. Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse med tinglysningen af selve ejerskiftet og ved fastsættelsen og beregningen af den variable tinglysningsafgift sikres en mere hensigtsmæssig administrativ sagsbehandling ved fastsættelsen af den variable tinglysningsafgift. Med lovens § 4, stk. 5-7, præciseres de typer af ejendomme, der med begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet. I stk. 5 præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Begrebet omfatter alle ejendomme, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie. Det er den mest almindelige type beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejendomme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet grund m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som f.eks. en butik med tilhørende beboelseslejlighed, er ikke omfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 4, stk. 8. Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens stk. 6, er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og anvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der udlejes, omfattes ikke af denne boligtype. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 4, stk. 8. En fritidsbolig, jf. lovens stk. 7, er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en almindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, timeshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikke erhvervsejendomme til udlejningsformål. Det fremgår af lovens stk. 8, at i de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gælder ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samtlige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Med lovens stk. 9 følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet. I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en ejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund for beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejendom. Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle angives efter bedste skøn. Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovforslagets terminologi til begreberne i det digitale tinglysningssystem. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den administrative behandling af sager om tinglysningsafgift kan gennemføres på baggrund af allerede eksisterende digitale tinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil ejerskifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andre interesseforbundne parter, ikke blive anset som et almindeligt frit salg. Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne parter vedrører efter bestemmelsen de tilfælde, hvor ejerskiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående. Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet gennem familie, omfatter bestemmelsen bl.a. også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører. Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være omfattet af bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysningsafgiften. Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort. Den i bestemmelsen anførte grænse på 85 pct. er fastsat på baggrund af den gældende praksis efter boafgiftsloven, hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom til arvinger og nære pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet for gavens modtagelse. Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlaget for beregning af tinglysningsafgiften. Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 11, er udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekte beregning. Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 3. pkt. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at indsætte særlige regler i ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og 88), hvorefter de allerede videreførte vurderinger bl.a. videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderinger vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september 2019. Ovennævnte forslag om at videreføre vurderingerne yderligere to år har indflydelse på det gældende beregningsgrundlag af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af erhvervsejendomme, idet beregningsgrundlaget i dag hviler på ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledes erhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udskydelse af de nye vurderinger for bl.a. erhvervsejendomme har således også indflydelse på virkningen af den nugældende tinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse tilsvarende foreslås forlænget med to år. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 4. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018. Derudover foreslås, at der foretages mindre sproglige justeringer og præciseringer af lovteksten i § 4. I den forbindelse foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysninger om ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, teknisk samles i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse der følger af § 4, stk. 11. Den foreslåede samling af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelse er alene af teknisk karakter, og der er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelses indhold. |
|
Ændringer af § 4 ved §§ 4.8-4.11 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019. Dog træder § 4.12 i kraft d. 01.01.2022: Ændring nr. 1 af 4 (§ 4.8): I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »boliger« til: »ejendomme«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 4 (§ 4.8): Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at ved ejerskifte af ejendomme, bortset fra de i stk. 4 anførte boliger, beregnes afgiften af det højeste beløb af enten ejerskiftesummen eller den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte ejendomsværdi. De anførte boliger i stk. 4 er enfamilieshuse, flerfamilieshuse og fritidsboliger. Ved henvisning til boligerne i stk. 4 anvendes konsekvent »ejendomme« i lovens § 4, bortset fra i stk. 2, hvor »boliger« anvendes. Det foreslås derfor at ændre »boliger« til »ejendomme« i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af samme terminologi i tinglysningsafgiftsloven. Ændring nr. 2 af 4 (§ 4.9): I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«, og »tilsvarende« udgår, og i stk. 3 indsættes som 6.-8. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 4 (§ 4.9): Tinglysningsafgiftslovens § 4, som vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, er ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020. Tinglysningsafgiftslovens § 4 er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2019, jf. § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018. Nyaffattelsen skal bl.a. sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vurderingssystem, bliver tilpasset i forhold til § 1, nr. 22-35, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med 2 år. I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 4. pkt., henvises der til § 3, stk. 3, 5.-7. pkt. I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, der omhandler situationer, hvor der ved registrering af ejerrettigheder over fly ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., regulerer, hvem der hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Forslaget om ophævelse af § 3, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet. Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., som er »Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.«, foreslås indsat i § 4, stk. 3, som 6.-8. pkt. med dette ændringsforslag, jf. ændringsforslag nr. 7, 01, til lovforslagets § 4. Som følge heraf skal endvidere henvisningen i § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres fra »§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«, ligesom »tilsvarende« skal udgå. Ændring nr. 3 af 4 (§ 4.10): § 4, stk. 8, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 4 (§ 4.10): Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 7 og 8, der blev nyaffattet ved § 8, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 er enslydende. Der er sket en fejl i forbindelse med affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8. De specielle bemærkninger til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, der fremgår af lovforslag nr. L 115, folketingsåret 2018-19, er imidlertid korrekt affattet. Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til den konkrete ændring: »Det fremgår af lovens stk. 8, at i de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gælder ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samtlige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom.« Det foreslås derfor at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, således at bestemmelsen er i overensstemmelse med det tilsigtede, det vil sige, at der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, herunder enfamilieshuse, flerfamilieshuse eller fritidsboliger, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgift efter stk. 2, 1. pkt., hvilket svarer til indholdet af de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018. Ændring nr. 4 af 4 (§ 4.11): I § 4 indsættes som stk. 12:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 4 (§ 4.11): Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., hæfter den afgiftspligtige for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er Skatteforvaltningen, der beregner afgiften, når vurderingen foreligger. Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 8. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien. I lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftsloven § 3, stk. 3, som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 8, hvori tinglysningsafgiftslovens § 13 foreslås ophævet. I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 4. pkt., henvises der til § 3, stk. 3, 5.-7. pkt. Som følge heraf foreslås ordlyden af § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., indsat i § 4, stk. 3, som 6.-8. pkt., jf. ændringsforslag nr. 7, 01, til lovforslagets § 4. Følgelig foreslås ordlyden af § 3, stk. 3, 8. pkt., endvidere indsat som stk. 12 i lovens § 4, jf. ændringsforslag nr. 7, 02, til lovforslagets § 4. |
|
Ændringer af § 4 ved § 1.3 og §§ 1.13-1.14 i lov nr. 168 af 29.02.2020 med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.13) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 4, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.13): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf 1.660 kr. Udover den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.14) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tinglysningsretten« til: »Registreringsmyndigheden«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.14): Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven. Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2, 34 og 39) |
|
Ændring af § 4 ved § 6.1 i lov nr. 2227 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: § 4 affattes således:
Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.750 kr. og den variable afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som hovedregel af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Stk. 2 angår alene ejerskifte af andre ejendomme end de i stk. 4-7 nævnte ejerboliger, jf. nedenfor. Stk. 2 angår således blandt andet erhvervsejendomme m.v., landbrugs- og skovejendomme. Det fremgår af stk. 2, at ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da beregnes på grundlag af den angivne værdi. Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, der om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. I bestemmelsen er det fastsat, at den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er dog i praksis Skatteforvaltningen selv, som står for vurderingen, og derfor er der ikke omkostninger forbundet med vurderingen, som den afgiftspligtige ville skulle hæfte for. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der lægges til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften. Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontantomregnede vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig. I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes af begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet. I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes til blandet beboelse og erhverv, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder, at den variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen eller den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Af stk. 9 følger, at kun i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, skal den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.) ved tinglysning af ejerskifte af ejendomme omfattet af stk. 4. Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor ejerskiftesummen ikke kendes på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning. Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør mindre end 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften på grundlag af 85 pct. af ejendomsværdien. I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning fra og med den 1. januar 2021. Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf skulle udgøre 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Afgiften vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle bestå af en fast afgift på 1.750 kr. og en variabel afgift 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Efter tinglysningsafgiftslovens § 3 medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen. Det foreslåede vil medføre en ændring af udgangspunktet for beregningen af tinglysningsafgiften for ejendomme, der ikke er ejerboliger. Som beskrevet ovenfor skal der ved tinglysning af ejerskifte af disse ejendomme efter gældende ret beregnes en variabel afgift på 0,6 pct. af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen eller den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte ejendomsværdi. Med det foreslåede vil udgangspunktet for alle ejendomme herefter være, at den variable afgift vil skulle beregnes på baggrund af ejerskiftesummen. Hvis ejerskiftesummen ikke angives, vil ejerskiftet blive afvist ved tinglysningen. Der vil således altid skulle angives en ejerskiftesum for at kunne tinglyse et ejerskifte. Hvis ejerskiftesummen angives til eksempelvis 0 kr., vil Tinglysningsretten anmode om en begrundelse herfor. I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at bestemmelsens 1. pkt. også vil skulle gælde, hvis ejerskiftet er betinget. Et ejerskifte kan f.eks. være betinget af, at købesummen betales, af køberens salg af egen bolig eller af en offentlig myndigheds godkendelse af et givent forhold. Når ejerskifte af ejerboliger som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4 ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at den variable afgift bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 2. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anmelderen, hvis ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er sket som almindelig fri handel, vil skulle afgive en erklæring herom ved anmeldelse til tinglysning. Erklæringen vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kontrollere, hvorvidt ejerskiftesummen eller den angivne værdi afspejler ejendommens reelle værdi. Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der vil være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være ejerskifte mellem familiemedlemmer - herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående. Det foreslås videre i 2. pkt., at hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, vil afgiften skulle beregnes 80 pct. af denne værdi, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 3. Den foreslåede bestemmelse viderefører til en vis grad værnsreglen i det hidtidige stk. 10, der blev indsat ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret, således at tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerbolig som udgangspunkt altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset om den ligger over eller under ejendomsvurderingen. Denne værnsregel omhandler ejerskifte af ejerboliger, som ikke er sket i almindelig fri handel. En af de væsentligste ændringer i bestemmelsen er, at der fremadrettet vil skulle anvendes en procentsats på 80 pct. i stedet for 85 pct. Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere end den offentlige ejendomsværdi, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf. punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (herefter værdiansættelsescirkulæret), som ændret ved cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015, den tidligere ejendomsvurderingslov samt boafgiftsloven. Ifølge bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 11, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 90f, vil der ved udarbejdelsen og udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger anvendes en usikkerhed på plus/minus 20 pct. Der er således tale om et spænd på plus/minus 20 pct., som en ejendomsvurdering kan ligge inden for uden af denne grund at være "forkert". Ændringen vil skulle indarbejdes i værdiansættelsescirkulæret, hvilket dog ikke er sket endnu. Ændringen forventes dog indsat i forbindelse med, at der udsendes nye ejendomsvurderinger på ejerboligområdet. For at sikre, at reglerne i tinglysningsafgiftsloven fortsat vil stemme overens med reglerne i ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og værdiansættelsescirkulæret, foreslås grænsen i tinglysningsafgiftsmæssig henseende ændret fra 85 pct. til 80 pct., for så vidt angår ejerskifter tinglyst efter der er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 og 11. Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdien er offentliggjort eller meddelt i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, og hvis ejerskiftesummen udgør et beløb, som er mindre en 80 pct. af denne værdi. For at værnsreglen i det foreslåede stk. 2 vil skulle finde anvendelse på et ejerskifte, er der to elementer, som skal være gældende. For det første vil ejerskiftet ikke skulle være sket i almindelig fri handel. For det andet vil ejerskiftesummen skulle udgøre et beløb, som er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3. Hvis begge disse forhold gør sig gældende, vil tinglysningsafgiften skulle beregnes på baggrund af 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi. I 3. pkt., foreslås det, at procentdelen i det foreslåede 2. pkt. vil skulle gælde den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4. Det betyder, at hvis der f.eks. ejerskiftes 50 pct. af en ejerbolig som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, vil de 80 pct. skulle beregnes på baggrund af 50 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi. Det er dog ikke alle ejerboliger som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, som får en ansat ejendomsværdi. Ubebyggede grunde vil f.eks. ikke få en ansat ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, da der ikke er en ejendom på grunden, og da der ikke skal betales ejendomsværdiskat af ubebyggede grunde, tjener ejendomsværdien ikke et skattemæssigt formål, hvorfor der ikke ansættes en ejendomsværdi. Herudover kan der være tilfælde, hvor ejendommen ikke er særskilt vurderet, eller hvor der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensynet til ejendommen. Det foreslås i 4. pkt., at der indsættes en regel, der tager hånd om disse situationer. Det foreslås derfor, at hvis der ikke foreligger en ansat ejendomsværdi til brug for vurderingen efter 2. og 3. pkt., eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte ejendomsværdi og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, vil anmelderen skulle angive ejendommens værdi efter bedste skøn, svarende til den forventelige kontantværdi, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel, og afgiften vil herefter skulle beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi. Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Det foreslås i 5. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis denne værdi er højere end ejerskiftesummen efter stk. 1, jf. dog det nedenfor foreslåede stk. 3. Indtil de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud i det nye ejendomsvurderingssystem, vil det dog fortsat være grænsen på de 85 pct., som vil skulle anvendes. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som vil finde anvendelse i perioden indtil der bliver foretaget en ejendomsvurdering af ejendommen i det nye ejendomsvurderingssystem. Det foreslås derfor at indsætte et stk. 3, som fastsætter, at hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, som nævnt i stk. 2, er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, vil procentdelen, som anvendes være 85 pct. Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere end den offentlige ejendomsværdi, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf. punkt 6 i værdiansættelsescirkulæret. For at der er ensartethed i lovgivningen har man valgt, at dette spænd også skal anvendes ved beregningen af tinglysningsafgiften. Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 85 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdifastsættelsen er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, og hvis ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af denne værdi. Tilsvarende ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, vil procentdelen på de 85 pct. gælde den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdien er meddelt eller offentliggjort i det nuværende ejendomsvurderingssystem, efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien, skal afgiften beregnes af 85 pct. af den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysningen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, og anmelderen har angivet en værdi efter stk. 2, 4. pkt., jf. stk. 2, 5. pkt., vil procentdelen på 85 pct. efter det foreslåede skulle anvendes, hvis ejendomsværdien er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Hvis der i de situationer omfattet af stk. 2, 4. pkt., hvor der ikke er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysningen, vil det dog fortsat være hovedreglen i stk. 2, 4. og 5. pkt., med de 80 pct., som efter det foreslåede vil skulle anvendes. Det skyldes, at det i disse tilfælde ikke er muligt at afgøre, hvorvidt ejendomsværdien burde være udsendt i det nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed foretaget efter ejendomsvurderingslovens § 87 og 88. Det foreslåede stk. 3 regulerer disse vurderinger udsendt i det nuværende ejendomsvurderingssystem og vil således skulle regulere en overgangsperiode, som strækker sig indtil de nye ejendomsvurderinger udsendes. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi synes det mest hensigtsmæssigt at anvende procentdelen på 80 pct., som er det fremadrettede udgangspunkt, og det for borgeren mest fordelagtige udgangspunkt. Når ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at tinglysningsafgiften bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 4. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der ved anmeldelsen til tinglysning af ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, vil skulle afgives erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der således vil være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være ejerskifte mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, eller hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer, samt ejerskifte mellem familiemedlemmer - herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående. Det foreslås i 2. pkt., at anmelderen i disse tilfælde skal angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarerende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Det foreslås i 3. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på grundlag af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen efter stk. 1 eller den angivne værdi for ejendommen efter stk. 4, 2. pkt. Det foreslås, at der i § 4, stk. 5, tages højde for den situation, hvor værdien eller de forskrevne erklæringer efter de foreslåede stk. 2 eller 3, ikke oplyses, eller hvor Tinglysningsretten er i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk. 1-3. Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Tinglysningsretten i de situationer vil skulle oversende spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Tinglysning af ejerskifte foregår i det digitale tinglysningssystem, som håndteres og administreres af Tinglysningsretten. Det er således Tinglysningsretten, som får oplysninger om, at der ved tinglysning af ejerskifte ikke er afgivet de korrekte oplysninger. Det er imidlertid Skatteforvaltningen, som har kompetencen i relation til vurderingen af ejendommens værdi og tinglysningsafgiftsspørgsmålet. Det vil således være Skatteforvaltningen, som skal have spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til afgørelse, når de korrekte oplysninger ikke er angivet, eller hvis de nødvendige erklæringer ikke er afgivet, samt i situationer hvor Tinglysningsretten er i tvivl om rigtigheden af værdien. Herudover vil det være Skatteforvaltningen, som vil skulle træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om tinglysningsafgiften. Efter det foreslåede vil dette ske, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Det er i praksis Skattestyrelsen, der modtager spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning fra Tinglysningsretten. Det foreslås i 2. pkt., at Tinglysningsretten vil skulle underrette anmelderen samtidig med, at spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning bliver oversendt til Skatteforvaltningen. Efter det foreslåede sikres det således, at anmelderen vil blive orienteret om, at spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning er oversendt til Skattestyrelsen til afgørelse. Det foreslås i 3. pkt., at Skatteforvaltningen om fornødent foranlediger ejendommens værdi vurderet ud fra oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter principperne ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Når Skattestyrelsen modtager spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning, vil Skattestyrelsen således skulle tage stilling til, om det er nødvendigt at få ejendommens værdi vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Hvis Skattestyrelsen finder det nødvendigt, vil Skattestyrelsen kunne anmode Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om ejendommens værdi til brug for afgiftsfastsættelsen. Det vil være principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16, som vil skulle finde anvendelse, når Vurderingsstyrelsen udtaler sig om ejendommens værdi. Efter ejendomsvurderingslovens § 16 skal der ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke. Ejendommens værdi i det foreslåede § 4, stk. 5, vil således skulle fastsættes ud fra de samme principper, som anvendes i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Ved vurderingen vil der skulle tages udgangspunkt i principperne om den forventelige kontantværdi i fri handel, den generelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15. Det vil være ud fra prisforholdene og oplysningerne om ejendommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, at ejendommens værdi vil skulle vurderes, herunder med udgangspunkt i ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Herved sikres det, at ejendommens værdi vil skulle fastsættes efter de principper, der følger af ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Efter det foreslåede vil Skattestyrelsen således skulle tage stilling til, hvorvidt det er nødvendigt at sende ejendommens værdi til udtalelse ved Vurderingsstyrelsen efter ejendomsvurderingsloven. I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen foranlediger ejendommens værdi vurderet efter principperne ejendomsvurderingslovens § 15, vil Skatteforvaltningen efter det foreslåede 4. pkt., skulle beregne afgiften på grundlag af Vurderingsstyrelsens udtalelse om ejendommens værdi, når værdien foreligger. Efter det foreslåede stk. 6, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om indholdet af erklæringerne efter stk. 2 og 3, samt dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-5. Med det foreslåede vil skatteministeren kunne fastsætte det konkrete indhold af de erklæringer, der ved anmeldelse til tinglysning efter stk. 2 og 3 skal afgives, om at ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel. Herudover vil skatteministeren kunne fastsætte, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug for beregningen af og kontrollen med afgiften efter stk. 2-5. Det vil f.eks. være oplysninger om bygningens tilstand m.v. og at ejendomsværdien indhentes af det digitale tinglysningssystem under tinglysningsekspeditionen. |
Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af pant. Der skal alene betales
afgift ved tinglysning af viljes- og lovbestemt underpant. Retspant, dvs. pant som
ved retsdekret stiftes i en skyldners ejendom til tvungen fyldestgørelse af dennes
kreditorer, falder uden for bestemmelsen. Tinglysning af retspant er således helt
undtaget fra afgiftspligten, herunder undtaget fra den faste afgift på 1.400 kr.
efter § 7.
Afgiften udgøres af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct.
af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der ydes
eller vil blive ydet pant. Afgiften skal altså som udgangspunkt betales af den fikserede
pantegæld, dvs. pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis pantegælden efter pantebrevet
kan opskrives, f.eks. fordi pantegælden efter pantebrevet løbende opskrives med
et årligt procenttillæg, skal der betales afgift af det højeste beløb, hovedstolen
kan opskrives til. Dette vil først og fremmest omfatte ejerpantebreve med renteopskrivningsklausuler.
I dette tilfælde og i andre tilfælde, hvor det højeste beløb, der ydes pant for,
ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter
bedste skøn angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en
10-års periode fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes herefter af dette
beløb. Den opskrivning af den pantsikrede gæld, som efterfølgende finder sted med
skyldige ikke betalte renter, er således ikke omfattet af de særlige regler om skønsmæssig
angivelse, uanset om renteopskrivningen af den pantsikrede gæld har samme eller
efterstillet prioritet.
Det skøn, den afgiftspligtige i disse tilfælde skal foretage, kan efterprøves af
afgiftsmyndigheden. Hvis den afgiftspligtige ikke afgiver det omhandlede skøn, eller
hvis registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af det skønnede beløb, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden
til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden
underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden
fastsætter herefter afgiften.
Den foreslåede særlige værnsregel i tilfælde af opskrivning af pantebrevets hovedstol
finder ikke anvendelse på tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter retningslinierne
i realkreditloven. Det gælder både for indekslån ydet af realkreditinstitutter og
for private indekslån, der ydes på samme vilkår som fastsat for realkreditinstitutters
indekslån i realkreditloven. Af sådanne indekslån beregnes afgiften af det ved anmeldelsen
pantsikrede beløb, dvs. den fastsatte hovedstol.
Hvis pantsætningen skal tinglyses i flere retskredse, fordi der gives pant i flere
faste ejendomme, der er beliggende i forskellige retskredse, betales der kun afgift
efter stk. 1 ved den første tinglysning. For hver af de øvrige tinglysninger skal
der betales afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr. Skal pantsætningen derimod
lyses i flere retskredse på grund af en enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun
betales afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til tinglysning,
jf. bemærkningerne til § 9.
Den gældende stempellovs § 62, stk. 1, nr. 3, giver ret til afgiftsfrit at ombytte
realkreditlån og realkreditlignende lån i pengeinstitutter med tilsvarende lån.
Med realkreditlån sigtes til lån i danske realkreditinstitutter under tilsyn. Realkreditlignende
lån i pengeinstitutter er lån med en løbetid på 10-30 år og med sikkerhed inden
for 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering. Udenlandske realkreditudbydere, der
ikke har etableret datterselskab her i landet, har tidligere protesteret mod, at
de på 2 punkter diskrimineres, fordi de ikke anses for realkreditinstitutter, men
er henvist til at benytte reglerne for realkreditlignende lån.
1. Lånegrænsen på 80 pct. af den seneste ejendomsværdi gælder ikke for realkreditinstitutter,
som selv kan anslå markedsværdien.
2. Løbetiden på mindst 10 år gælder ikke for realkreditinstitutter, der ikke har
en nedre grænse.
Punkt 2 er næppe reelt et problem, idet danske realkreditinstitutter i praksis ikke
yder lån på under 10 års løbetid. Punkt 1 kan måske navnlig på et stigende marked
betyde en reel forskelsbehandling. Det forlyder fra den danske repræsentation i
Bruxelles, at kommissionen vil interessere sig for spørgsmålet. I den foreslåede
bestemmelse i § 5, stk. 2, er lånegrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien helt udgået,
og der er således ikke noget problem vedrørende punkt 1. Punkt 2 er som nævnt næppe
et reelt problem, hvorfor det må antages, at lovforslagets regler ikke diskriminerer
udenlandske långivere i forhold til danske.
I stk. 2 bestemmes det, at der ved visse pantsikrede låneomlægninger (konverteringer)
i fast ejendom (dog ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev) alene skal betales
afgift i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet, der optages
til afløsning af det gamle lån, skal der således ikke betales afgift af. De låneomlægninger,
der kan ske afgiftsfrit efter § 5, stk. 2, er ombytning af realkreditlån mv. Pantet
skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstituttter, Dansk Landbrugs Realkreditfond
eller for lån i pengeinstitutter, herunder lån i udenlandske pengeinstitutter. For
lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og
højst 30 år. Ved omlægningen kan der f.eks. ske en ombytning af kontantlån med obligationslån.
Der kan også ske ombytning af realkreditlån med pengeinstitutlån eller omvendt.
Udover ved låneomlægninger finder bestemmelsen også anvendelse f.eks. i forbindelse
med ejerskifte og tillægsbelåning, hvor der i forbindelse med ejerskiftet/tillægsbelåningen
indfries lån til realkreditinstitutter mv.
Afgiftsfriheden efter § 5, stk. 2, gælder kun i det omfang, lånet optages til afløsning
af et lån med tilsvarende pant i samme ejendom. Det er nu muligt at anse lånet for
optaget til afløsning af et tilsvarende lån, selvom lånet i henhold til det pantebrev,
der skal afløses, ikke er blevet effektueret. Er det nye lån større, skal der betales
afgift efter stk. 1 af forskellen mellem den gamle hæftelse og den nye panthæftelse.
For låneomlægninger, der ikke opfylder betingelserne efter stk. 2, skal der svares
afgift af hele den nye panthæftelse efter stk. 1. Anmeldelsen til tinglysning af
det nye pant skal ske senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant. Det
tidligere pant må således ikke aflyses, inden det nye pant anmeldes til tinglysning.
Sker aflysningen inden den nye lysning, skal der for den nye lysning betales afgift
efter stk. 1 af hele det pantsikrede beløb. Det er en yderligere betingelse for
at anvende bestemmelsen, at det tidligere pant skal være aflyst senest 1 år efter
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Det foreslås, at skatteministeren med
hjemmel i § 5, stk. 6, fastsætter nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne
efter § 5, stk. 2, er opfyldt, herunder størrelsen af den nedbragte pantehæftelse
(resthæftelsen) og i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit.
Stk. 3 omhandler afgiftsbetalingen ved tinglysning af ændringer i pantet. I bestemmelsen
foreslås det, at inddragelse af nyt pant, herunder ved ombytning, udløser afgift
efter stk. 1, herunder også den faste afgift på 1.400 kr. Matrikulære ændringer,
dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling, udløser
dog ikke afgift efter bestemmelsen, men alene afgift efter § 7, dvs. en afgift på
1.400 kr. Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt ikke som efter de gældende
regler i stempelafgiftsloven vil være afgiftsfrihed for de såkaldte vandrende pantebreve,
hvor pantebrevet dækker over et skiftende pant, jf. dog bemærkningerne til stk.
4 nedenfor.
Inddrages der anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre, herunder rettigheder,
under pantet, skal der svares afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1.
Der skal således også svares fuld afgift, hvis pantet flyttes fra en fast ejendom
til en anden eller fra en løsøregenstand til en anden.
Som en undtagelse til bestemmelserne i stk. 3 foreslås det imidlertid i stk. 4,
at der ved tinglysning af ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom
alene skal svares dobbelt afgift efter § 7. Der skal således betales 2.800 kr. ved
tinglysning af ændringer, hvorved pantet ombyttes, eller der inddrages andet eller
yderligere løsøre under pantet. Bestemmelsen omfatter derimod ikke relaksation,
dvs. delvis aflysning af pantet. Relaksation er generelt omfattet af afgiftspligten
efter § 7, hvor afgiften er 1.400 kr.
Anvendelsen af stk. 4 forudsætter, at pantsætteren ved den nye tinglysning er den
samme som efter den tidligere. Er pantsætteren en anden, skal der svares afgift
efter § 5, stk. 1. Med den foreslåede undtagelse er der taget hensyn til den gældende
praksis inden for dele af erhvervslivet, herunder store dele af brugtvognshandelen,
hvorefter virksomheden finansieres ved pant i anlægs- og omsætningsaktiver. Det
er f.eks en udbredt praksis, at der gives pant i lagerbeholdningen af brugte biler.
Det foregår ved, at en bilforhandler ved et løsørepantebrev pantsætter lageret af
brugte biler til et finansieringsinstitut. Løsørepantebrevet ajourføres med jævne
mellemrum, således at de solgte biler udgår af pantet, samtidig med at der lyses
pant i de indkomne brugte biler siden seneste tinglyste ændring af pantebrevet.
Efter de gældende regler i stempelafgiftsloven kan en sådan ændring ske stempelfrit,
og der skal kun betales tinglysningsafgift, hver gang der foretages en ajourføring
af løsørepantebrevet. Ved anmeldelse til tinglysning af ændringer i pantet efter
denne undtagelsesregel skal der vedlægges en erklæring om, at ændringen opfylder
betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 7. De nærmere krav til denne erklæring
fastlægges ved bekendtgørelse efter bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 5 omhandler tinglysning af ændringer vedrørende panthæftelsen.
Det foreslås, at der ved tinglysning af andre ændringer i et pantebrev kun skal
svares den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7. Dette gælder dog ikke ved tinglysning
af en forhøjelse af pantegælden. I dette tilfælde skal der betales afgift efter
stk.1 af forskellen mellem resthæftelsen og den nye panthæftelse.
Ved tinglysning af panthaver- og pantsætterskifte skal der som for andre ændringer
i pantebrevet kun betales afgift efter § 7. Dette indebærer en lempelse i forhold
til de gældende regler i stempelafgiftsloven. Efter disse regler betales der stempelafgift
ved panthaverskifte, medmindre der er tale om overdragelse mellem realkreditinstitutter
mv., overdragelse til debitor i forbindelse med indfrielse af gælden, overdragelse
af ejerpantebrev til ny ejer eller overdragelse til kautionist, som har indfriet
gælden efter pantebrevet. Der er ligeledes efter de gældende regler stempelpligt
ved pantsætterskifte, dog er der stempelfrihed for gældsovertagelser, når pantebrevet
kun giver sikkerhed i fast ejendom med tilbehør.
Stk. 6 indeholder bemyndigelser til skatteministeren. Det foreslås, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at henføre låneomlægninger mv.
under bestemmelsen i stk. 2. Det er hensigten at fastsætte krav om, at den særlige
afgiftsberegning skal foretages af långiver eller ifølge fuldmagt fra denne og angives
på pantebrevet. Det er endvidere hensigten at bestemme, at der i samme omfang som
efter de hidtidige regler åbnes mulighed for at indregne omkostninger og anvende
såvel nominelle værdier som kursværdier ved opgørelse af afgiftsfritagelsen. Skatteministeren
kan ligeledes fastsætte de nærmere regler om indholdet af den erklæring, der skal
afgives efter stk. 4, når der ønskes lyst ændringer i et pantebrev, der giver pant
i en erhvervsdrivendes omsætningsaktiver. Det er hensigten at betinge den dobbelte
afgiftsbetaling efter § 7 af, at ændring af pantet forsynes med en af panthaver
og pantsætter underskrevet erklæring om, at pantet alene omfatter erhvervsaktiver
bortset fra fast ejendom. Endelig bemyndiges ministeren til at fastsætte regler
for dokumentation af størrelsen af den nedbragte resthæftelse efter stk. 5, 1 pkt.,
når der skal betales afgift af forskellen mellem denne resthæftelse og den nye panthæftelse.
Det er hensigten at bestemme, at der i forbindelse med anmeldelsen til tinglysning
kan afkræves en erklæring underskrevet af pantsætter og panthaver om resthæftelsens
størrelse.
Bemærkninger til ændringer af § 5:
|
Ændring af § 5 før 2. behandling: Ændring: Som stk. 7 indsættes:
Bemærkninger hertil: Det foreslås at afgiftsfritage tinglysning af pant i høsten som nævnt i lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af afgift på gældsbreve. Der betales efter gældende ret en stempelafgift på 3 promille af det pantsikrede beløb ved udstedelse af såvel høstpantebreve som gældsbreve, jf. stempellovens § 57, stk. 3. Efter høstpantloven kan der stiftes pant til sikkerhed for betaling af gæld opstået i forbindelse med køb af sædekorn, læggekartofler, stikløg, markfrø m.v. Har pantebrevet foruden pant i høsten også pant i fast ejen dom, er der ikke tale om et høstpantebrev, og pantebrevet stemples med fuld takst. Det er en betingelse for den foreslåede afgiftsfrihed, at høstpantebrevet er udstedt i henhold til lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant, hvor løbetiden er af kort varighed, jf. høstpantslovens § 8, og vedrører høsten på en fast ejendom, der er noteret i matriklen som en landbrugsejendom. Bestemmelsen omfatter derimod ikke pant i høsten på ejendomme, der af vurderingsmyndighederne er registreret som landbrugsmæssigt benyttet, uden samtidig at være noteret i matriklen som en landbrugsejendom. Den foreslåede ophævelse af afgiften på høstpantebreve skønnes af medføre et provenutab i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. årligt målt i forhold til lovforslaget. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 1.1-1.2 i lov nr. 485 af 07.06.2001 fra d. 09.06.2001 med virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse d. 05.04.2001: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.1): I § 5, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.1): Det foreslås at udvide den gældende afgiftsfritagelse i § 5, stk. 2, til også at omfatte opdeling af pantebreve i forbindelse med konverteringer, uden at udvidelsen af afgiftsfritagelsen også omfatter opdeling af pantebreve med matrikulære ændringer. I § 5, stk. 2, foreslås således som nyt 2. pkt. indsat en regel, der udvider fritagelsen for procentafgiften efter 1. pkt. til at omfatte opdeling af eksisterende pantebreve i et eller flere pantebreve, uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af pant for et eksisterende lån. Ændring af bestemmelsen er ikke til hindre for, at de nævnte pantebreve indenfor 1 års fristen indfries og aflyses eller omlægges helt eller delvis. Det har heller ikke afgiftsmæssige konsekvenser, at der sker en relaksation af en del af ejendommen, blot ingen af pantebrevene overføres sammen med det relakserede areal. For at begrænse mulighederne for at udnytte afgiftsfritagelsen i forbindelse med opdeling af pantebreve med matrikulære ændringer foreslås der som et nyt 3. pkt. indsat en værnsregel, der begrænser mulighederne for at udnytte afgiftsfritagelsen ved opdeling af pantebreve med matrikulære ændringer. 1 års fristen svarer til fristen i § 5, stk. 2, sidste pkt. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.2): I § 5, stk. 4, indsættes som 4. og 5. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.2): Det foreslås at udvide den gældende afgiftsfritagelse i § 5, stk. 4, til også at omfatte tinglysning af afløsningspantebreve i forbindelse med ændringer af pant i erhvervsaktiver, hvorved der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet. I § 5, stk. 4, foreslås således som nyt 4. pkt. indsat en regel, der udvider afgiftsreglen i § 5, stk. 4, pkt. 1 til også at omfatte tinglysning af afløsningspantebreve i forbindelse med ændringer af pant i erhvervsaktiver, hvorved der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet. For at sikre at der faktisk er tale om et afløsningspantebrev, foreslås der som et nyt 5. pkt. indsat en værnsregel, der sikrer, at afløsningspantebrevet kun kan tinglyses, hvis der samtidig sker en aflysning af det tidligere pant. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 16.1-16.2 i lov nr. 458 af 09.06.2004 fra d. 11.06.2004: Ændring nr. 1 af 2 (§ 16.1): I § 5, stk. 2, indsættes efter 1. pkt .:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 16.1): To landsskatteretskendelse har netop fastslået, at den nugældende ordlyd af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, ikke indeholder hjemmel til at tilbageføre tinglysningsafgiften, når den allerede er blevet anvendt til afgiftsfrihed ved anmeldelse til tinglysning af et nyt pantebrev. Efter de nugældende regler har det derfor afgiftsmæssig konsekvens, såfremt en boligejer skifter mening i den situation. Med forslaget udvides den allerede eksisterende afgiftsfrihed i lovens § 5, stk. 2. Den nugældende § 5, stk. 2, giver hjemmel til, at afgiften på de pantebreve, der er omfattet af bestemmelsen, populært sagt kan overføres fra et pantebrev til et nyt, hvorimod det ikke er muligt at tilbageføre tinglysningsafgiften til et tidligere pantebrev. Det betyder, at hvis det nye pantebrev først er anmeldt til tinglysning, er man forpligtet til at aflyse det tidligere pantebrev. Man har ikke mulighed for at beholde sit gamle lån, medmindre man betaler fuld afgift samt en forhøjet afgift for det nye lån, som man jo ikke ønsker. Efter den foreslåede ændring skal det fremover være muligt for låntageren, i de tilfælde hvor låneomlægningen/konverteringen fortrydes, at tilbageføre tinglysningsafgiften fra det nye pantebrev til det tidligere pantebrev i en periode på et år regnet fra anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev. Afvises det nye pantebrev fra tinglysning, eller aflyses det som ikke effektueret inden et år efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsfriheden i lovens § 5, stk. 2, 1. pkt., således ikke for værende udnyttet. Muligheden for tilbageførsel af afgift skal gælde både tinglyste og afviste dokumenter. Et års fristen for fortrydelse af konverteringen/låneomlægningen er indsat i forlængelse af bestemmelsen i det nuværende 4. pkt. i § 5, stk. 2, hvorefter anvendelse af afgiftsfriheden er betinget af, at det tidligere pantebrev er aflyst senest et år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev. Fristen i det nuværende 4. pkt. betyder, at såfremt man har udnyttet afgiftsfriheden, skal man aflyse det tidligere pantebrev inden et år efter anmeldelsen til tinglysning. Sker det ikke, vil det nye pantebrev udløse fuld afgift efter bestemmelsens stk. 1. For at muligheden for tilbageførsel af afgift ikke skal udhule udgangspunktet om aflysning af det tidligere pantebrev i 4. pkt., er det derfor nødvendigt, at tilbageførslen sker inden udløbet af det første år efter anmeldelsen til tinglysning. Ændring nr. 2 af 2 (§ 16.2): § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 16.2): Med den foreslåede ændring bliver de pantebrevspåtegninger, som hidtil grundet samspillet mellemtinglysningsloven og tinglysningsafgiftsloven, ikke har været omfattet af bestemmelsens ordlyd, nu omfattet af ordlyden. Ændring har således det samme formål som den hidtidige foreslåedegodtgørelsesadgang, nemlig at tinglysninger som en del af en samlet matrikulær ændring stilles ens. Ved at udvide ordlyden i den nuværende § 5, stk. 3, 2. pkt., bliver det muligt umiddelbart at afgiftsberigtige en pantebrevspåtegning, hvorved der inddrages yderligere pant, efter lovens § 7, såfremt påtegningen sker som en del af en samlet matrikulær ændring. Det vil sige, at selvom at den matrikulære ændring ikke er endelig på tidspunktet for anmeldelse tiltinglysning af inddragelsen af det yderligere pant, hvilket er betingelsen for at være omfattet af dennuværende ordlyd, vil pantebrevspåtegningerne være omfattet af bestemmelsen, så længe tinglysningensker som en del af en samlet matrikulær ændring. Derudover er der ingen ændringer i forhold til den nuværende afgiftsbegunstigende bestemmelse. Ved fortolkning af matrikulær ændringer har det således stadigvæk afgørende betydning, hvorledes tinglysningsloven og udstykningsloven behandlermatrikulære ændringer. Afgiftsmyndighedens almindelige kontrol ved eksempelvis stikprøver skal sikre, at der efterfølgende bliver foretaget en matrikulær ændring. Med den foreslåede ændring imødekommes den kritik, der har været af den hidtidige foreslåede godtgørelsesadgang for værende administrativ bebyrdende og for omkostningsfuld. |
|
Indsættelse af § 5, stk. 6 ved § 4.1 i lov nr. 560 af 24.06.2005 fra d. et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Bemærkninger hertil: Den foreslåede ordning indebærer anvendelse af skadesløsbreve. Det følger af de foreslåede regler i § 47 c, stk. 2, 2. pkt., og § 47 d, stk. 2, 2. pkt., at skadesløsbreve som nævnt i disse bestemmelser ikke kan overdrages. Dette betyder således, at den gældende regel i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, om lempelige afgiftsregler bl.a. ved debitor- og kreditorskifte ikke vil kunne finde anvendelse. Såfremt der eksempelvis skal ske et panthaverskifte, vil det derfor medføre, at der skal stiftes og tinglyses en ny panteret. Tinglysning af en ny panteret vil som udgangspunkt være afgiftsbelagt med 1.400 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, hvorefter tinglysning af pant, bortset fra retspant, er afgiftsbelagt med 1.400 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er det beløb, der ydes pant for, og vil i almindelighed være pantebrevets hovedstol. Med § 4 foreslås tinglysningsafgiftslovens § 5 derfor ændret bl.a. med henblik på at sikre, at der ikke skal betales 1,5 pct. af det pantsikrede beløb i det tilfælde, hvor tinglysningen af pantebrevet sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev. Hermed bliver tinglysning af debitor- og kreditorskifter afgiftsmæssigt ligestillet med de gældende pantsætningsformer. Det foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 6 i tinglysningsafgiftslovens § 5, hvorefter beregning af afgift ved tinglysning af virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, der sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, foretages efter § 7. Der skal ved anmeldelsen gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Det er endvidere en betingelse, at anmeldelse til tinglysning af det nye pantebrev sker samtidig med aflysning af det tidligere pantebrev. At beregningen foretages efter lovens § 7, indebærer, at afgiften alene udgør 1.400 kr., og at der ikke beregnes en afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det er en udtrykkelig betingelse i den foreslåede bestemmelse, at det nye skadesløsbrev stifter en panteret efter den samme bestemmelse som det aflyste skadesløsbrev, dvs. tinglysningslovens § 47 c eller § 47 d. Der kan således ikke skiftes mellem et § 47 c-pant og et § 47 d-pant uden betaling af fuld afgift ved tinglysning af det nye pant efter hovedreglen i lovens § 5. Det skyldes, at der er tale om to forskellige panterettigheder i forskellige aktiver og på forskellige lovbestemte vilkår. En fordelagtig afgiftsberegning efter lovens § 7 ville således muliggøre, at en panthaver kunne skifte mellem bestemmelserne afhængig af udsvinget i aktivmassen og aktivtyperne og derved undslå sig for visse af byrderne ved et § 47 c-pant, jf. forslaget til tinglysningslovens § 47 c, stk. 5, og konkurslovens § 27, stk. 3 og 4. Det aflyste pantebrev skal efter den foreslåede bestemmelse være et »tilsvarende pantebrev«. Det vil sige, at to nærmere betingelser skal være opfyldt, for at den fordelagtige afgiftsberegning finder anvendelse. Den foreslåede regel indebærer således en prøvelse heraf. For det første skal det nye skadesløsbrev have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev. Er der indsat en rentebestemmelse, der forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne ligeledes være identisk. For det andet indebærer den foreslåede regel, at det ikke er muligt at benytte sig af den fordelagtige afgiftsregel, hvis der efter det nye pantebrev er pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste. Er de to ovennævnte bestemmelser ikke opfyldt, skal der således svares afgift efter lovens øvrige bestemmelser. Som udgangspunkt udløser inddragelse af yderligere løsøre under pantet fuld afgift, jf. lovens § 5, stk. 3, 1. pkt. Dette udgangspunkt modificeres i lovens § 5, stk. 4, hvorefter tinglysning af en ændring i pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom, hvorved der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet, alene skal afgiftsberigtiges med 2.800 kr. Bestemmelsen stiller dog krav om, at der ikke må være sket et skifte af pantsætter. Såfremt pantsætter på det nye pantebrev er en anden end efter det tidligere pantebrev, skal der betales fuld afgift efter lovens § 5, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse er det ikke afgørende, om panthaveren efter det nye skadesløsbrev er identisk med panthaveren efter det tidligere skadesløsbrev. At der er tale om et »tilsvarende pantebrev«, indebærer derfor ikke, at der kan opstilles krav om, at skadesløsbrevet skal være til sikkerhed for det samme underliggende retsforhold. Det indebærer også, at i tilfælde hvor retsvirkningerne i den foreslåede § 47 f i tinglysningsloven er indtrådt, vil parterne således kunne anvende de foreslåede lempelige afgiftsregler ved en udskiftning af det tidligere skadesløsbrev med et nyt, der vil omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser. Det har dermed ingen betydning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, om der i forbindelse med stiftelsen af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere pantebrev er sket en overdragelse af det underliggende gældsforhold, skadesløsbrevet er til sikkerhed for, f.eks. fra ét pengeinstitut til et andet, ligesom det ikke har betydning, om det nye pantebrev opnår samme prioritetsstilling som det aflyste pantebrev. Ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden skal der betales en afgift på 1.400 kr. samt 1,5 pct. af forskellen mellem den tidligere sikkerhedsmæssige ramme og den nye ramme, jf. lovens § 5, stk. 5, 1. pkt. Dette betyder, at såfremt der samtidig med tinglysning af det nye pantebrev også tinglyses en forhøjelse af det pantsikrede beløb, vil der alene skulle betales variabel afgift af forskellen mellem den tidligere sikkerhedsmæssige ramme og den nye ramme, jf. lovens § 5, stk. 5, 1. pkt. |
|
Ændring af § 5, stk. 5 ved § 8.5 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: § 5, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger hertil: Efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., udløser tinglysning af andre ændringer end de i stk. 3. og i 1. pkt. nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder panthaver- eller pantsætterskifte, en afgift på 1.400 kr. Henvisningen til lovens § 5, stk. 3, samt § 5, stk. 5, 1. pkt., vedrører inddragelse af yderligere pant samt forhøjelser af det pantsikrede beløb. Et kreditorskifte er således omfattet af udtrykket "andre ændringer", jf. lovens § 5, stk. 5, 2. pkt., og vil medføre en afgift på 1.400 kr. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 8, jf. lovforslagets § 8, nr. 9, vil overdragelse til en anden panthaver ikke medføre tinglysningsafgift. Som en konsekvens heraf foreslås det, at betegnelsen "panthaver" udgår af ordlyden i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., og at der samtidig indsættes en henvisning til den foreslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 8, jf. lovforslagets § 8, nr. 9. Herefter vil det klart fremgå, at en overdragelse til en anden kreditor ikke er omfattet af udtrykket "andre ændringer" i bestemmelsen. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 1.9-1.13 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring nr. 1 af 5 (§ 1.9): § 5, stk. 1, 10. pkt., ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 5 (§ 1.9): Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7. Ændring nr. 2 af 5 (§ 1.10): 5, stk. 2, 5. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 5 (§ 1.10): Forslaget er en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 2, 5. pkt., er det en betingelse for at kunne overføre afgift fra ét pantebrev til et andet, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. I dag er det muligt at indsende flere fysiske dokumenter samtidig til tinglysning eller aflysning. Endvidere er det muligt at betinge aflysning af et dokument af, at et andet dokument tinglyses. Det muliggør bl.a., at to forskellige anmeldere kan foretage henholdsvis anmeldelse til tinglysning og aflysning. I e-TL er det ikke muligt at stille betingelser for aflysning af et dokument. I princippet vil to forskellige anmeldere formentlig kunne aftale at anmelde to dokumenter til henholdsvis tinglysning og aflysning præcis samtidig, men dette vil ikke være praktisk. Det foreslås derfor, at betingelsen i § 5, stk. 2, 5. pkt., om anmeldelse til tinglysning af det nye pant senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, erstattes af en betingelse om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 vedrørende erklæringen. Det er fortsat en betingelse, at det tidligere pant er aflyst senest et år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Der ændres ikke på de øvrige betingelser i § 5, stk. 2, for at overføre afgift fra ét pantebrev til et andet. Bl.a. er det således fortsat en betingelse, at det nye lån optages til at afløse et tilsvarende lån med pant i samme ejendom, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt. Ændring nr. 3 af 5 (§ 1.11): § 5, stk. 4, 5. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 5 (§ 1.11): Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10, en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at den nugældende betingelse om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, ændres til tre betingelser: 1) At anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, 2) at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og 3) at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant. Formålet med betingelserne er i videst muligt omfang at opretholde den nugældende tidsmæssige sammenhæng mellem anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere. Grunden hertil er, at der i perioden mellem tinglysningen af det nye pant og aflysningen af det tidligere vil være tinglyst to panterettigheder, uden at der er betalt fuld afgift for begge tinglysninger. Det forudsættes, at de to ekspeditioner anmeldelse til tinglysning af det nye pant og aflysning af det tidligere i almindelighed vil ske i umiddelbar forlængelse af hinanden. Da tinglysningen som udgangspunkt foregår i realtid, dvs. næsten samtidig med anmeldelsen til tinglysning, vil det i de fleste tilfælde være muligt at aflyse det tidligere dokument lige efter, at det nye er blevet tinglyst. Der vil dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Hvis et dokument udtages til manuel behandling, vil der være en ekspeditionstid i Tinglysningsretten. I e-TL vil det ikke være muligt at betinge aflysning af ét dokument af, at der sker tinglysning af et andet. Det vurderes ikke at være rimeligt at stille krav om, at det tidligere dokument aflyses, inden der er opnået sikkerhed for, at det nye dokument bliver tinglyst. Det foreslås derfor, at der gives en frist på 30 dage efter tinglysningen af det nye dokument til at aflyse det tidligere. Denne frist vil også være rimelig, hvis det på grund af tekniske forhold ikke er muligt at foretage aflysning af det gamle dokument umiddelbart efter tinglysning af det nye. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 13, vedrørende forslaget om, at der skal afgives en erklæring om, at tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Ændring nr. 4 af 5 (§ 1.12): § 5, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 5 (§ 1.12): Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10 og 11 en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, ændres til, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at aflysningen af det tidligere pant skal ske senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant. Det foreslås som nævnt i forslagets § 1, nr. 10 og 11, at der indsættes en betingelse i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 og 4, om, at der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Denne betingelse er ikke nødvendig at indsætte i § 5, stk. 6, da det allerede fremgår af 2. pkt., at der skal gives påtegning om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 13, der indeholder nærmere oplysninger om baggrunden for fristen på 30 dage til at foretage aflysning, og hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet. Ændring nr. 5 af 5 (§ 1.13): I § 5, stk. 7, ændres »afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 6, 2. pkt.« Bemærkninger til ændring nr. 5 af 5 (§ 1.13): Forslaget har sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 10 og 11, og den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 6, 2. pkt., hvorefter der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afgivelsen af denne erklæring. Det forventes, at det ved anmeldelse til tinglysning af det nye pant bliver muligt at oplyse i e-TL, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Anmelderen vil i så fald skulle oplyse dato og løbenummer (det, der i dag, hedder dagbogsnummer) på det tidligere pant. Herefter sender e-TL besked til SKAT, der løbende vil kontrollere, at de tidligere pantebreve aflyses. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 10.1-10.2 i lov nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007: Ændring nr. 1 af 2 (§ 10.1): I § 5, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 10.1): Henvisningerne til Dansk Landbrugs Realkreditfond i tinglysningsafgiftsloven udgår, da fonden er opløst og erstattet af DLR Kredit A/S, som er et realkreditinstitut, og derfor allerede er nævnt i bestemmelserne i tinglysningsafgiftsloven. Ændring nr. 2 af 2 (§ 10.2): I § 5, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 10.2): (red: Ved 2. behandling udgik "eller særligt dækkede realkreditobligationer" fra det oprindelige forslag med begrundelsen: "Bestemmelserne gælder alene pengeinstitutter. Derfor udgår henvisningerne til særligt dækkede realkreditobligationer, som kun kan udstedes af realkreditinstitutter.") Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, indeholder en afgiftsbegunstigelse for lån sikret ved pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, optaget i realkreditinstitutter og i pengeinstitutter, hvis lånet har en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Afgiftsbegunstigelsen betyder, at når man beregner tinglysningsafgiften på det nye lån, kan man nedsætte det afgiftsgrundlag, den variable afgift skal beregnes af, med restgælden fra det eksisterende lån. Hvis hovedstolen på det nye lån er mindre end eller lig med restgælden på det tidligere lån, skal der ikke betales variabel afgift. Den faste afgift på 1.400 kr. skal altid betales. Dette kaldes også at overføre afgiften. Denne betegnelse vil blive brugt i det følgende. Hvis hovedstolen på det nye lån er højere end restgælden efter det tidligere lån, skal der betales afgift på 1,5 pct. af forskellen mellem den nye hovedstol og den gamle restgæld. Der foreslås indsat nye regler i tinglysningsafgiftsloven § 5 a om genanvendelse af afgift for pantebreve tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Herefter vil § 5, stk. 2, om overførsel af afgift primært have betydning, hvis det tidligere pant er tinglyst før den 1. juli 2007. Hvis betingelserne i både § 5, stk. 2, og de nye foreslåede regler i § 5 a er opfyldt, kan låntager dog frit vælge, efter hvilke regler afgiften skal genanvendes. Det foreslås, at kravet i § 5, stk. 2, om, at det nye lån skal have en løbetid på mindst 10 og højst 30 år, ikke gælder pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer og eller særligt dækkede realkreditobligationer. I forslaget til § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 33 c, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indføres der mulighed for, at de sædvanlige krav om maksimale løbetider i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan fraviges for lån finansieret ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Hvis kravet om løbetid i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ikke ændres, vil det medføre, at der ved sådanne lån, der har en længere løbetid end 30 år, ikke kan overføres afgift til det nye pantebrev. Som nævnt i de almindelige bemærkninger punkt 2.5 vil Justitsministeriet udarbejde en ny pantebrevsformular, som vil kunne anvendes ved særligt dækkede obligationslån. Det vil derfor som regel kunne ses af det nye pantebrev, at det er udstedt til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. |
|
Ændringer af § 5, stk. 2 ved §§ 1.5-1.6 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.5): I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »med tilsvarende pant« til: »sikret ved tilsvarende pant i samme ejendom, eller som optages til at afløse et ejerpantebrev«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.5): Det foreslås, at det gøres muligt at overføre tinglysningsafgift, som tidligere er betalt vedrørende et ejerpantebrev i en fast ejendom, direkte til et nyt realkreditpantebrev eller et nyt pengeinstitutpantebrev i ejendommen, uden at det er nødvendigt først at omdanne ejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev. Et pengeinstitutpantebrev er et realkreditlignende pantebrev, men med den forskel, at det er et pengeinstitut - og ikke et realkreditinstitut - der står som kreditor. Hermed sker der en ligestilling af ejerpantebreve med realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve i relation til overførsel af afgift. I dag er det allerede muligt at overføre tinglysningsafgift direkte fra realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve. Se også bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 8. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.6): I § 5, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »pant i samme ejendom«: », når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.6): De foreslåede ændringer vil betyde, at 1-årskravet i § 5, stk. 2, 5, pkt., og § 5 a, stk. 3, 3. pkt., indskrænkes til kun at gælde ved matrikulære ændringer i form af udstykning. Dermed vil kravet ikke længere være gældende for matrikulære ændringer i form af arealoverførsel og sammenlægning af fast ejendom. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.3. |
|
Indsættelse af § 5, stk. 2, 7. og 8. pkt. ved § 1.7 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.08.2011: Ændring som vedtaget: I § 5, stk. 2, indsættes som 7. og 8. pkt.:
Det oprindelige ændringsforslag: I § 5, stk. 2, indsættes efter 6. pkt.:
Bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag: Med forslaget vil det fremover kun være muligt at overføre afgift efter det såkaldte hovedstolsprincip, når det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Hovedstolsprincippet fremgår af lovens § 5 a., stk. 1. Det vil sige, at anvendelsen af restgældsprincippet begrænses til kun at omfatte pantebreve tinglyst inden den 1. juli 2007. Herved undgår den finansielle sektor at skulle udarbejde flere forholdsvis komplicerede beregninger for kunden om, hvilken beregningsmetode for overførsel af afgift der er mest fordelagtig i den pågældende situation. Se i øvrigt afsnit 3.4 om forenklet beregningsmetode ved overførsel af afgift. Ændringsforslaget blev ændret ved 2. behandling: I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 5, stk. 2, indsættes efter det foreslåede 7. pkt.:
Bemærkninger hertil: Efter lovforslaget vil der fremover kunne overføres afgift direkte fra et ejerpantebrev til et realkredit- eller realkreditlignende pantebrev. Imidlertid vil det være muligt at omdanne andre typer pantebreve, herunder private pantebreve, til ejerpantebreve. Herefter vil de nye regler medføre, at der kan overføres afgift fra sådanne pantebreve, idet de herved får karakter af ejerpantebreve. Dette har ikke været hensigten med lovforslaget. Derfor foreslås der indsat en værnsregel, hvorefter lovens regler om overførsel af afgift fra ejerpantebreve ikke vil kunne anvendes, hvis ejerpantebrevet er opstået ved omdannelse fra en anden pantebrevstype. Værnsreglen medfører ikke ændringer i de gældende regler, men fjerner en utilsigtet konsekvens af ændringen i loven vedrørende overførsel af afgift fra ejerpantebreve. For at undgå, at der spekuleres i at omdanne private pantebreve m.v. til ejerpantebreve inden lovens ikrafttræden, foreslås det, at begrænsningen i at anvende de nye regler kommer til at gælde for pantebreve, der omdannes til ejerpantebreve fra og med den dato, hvor ændringsforslaget oversendes til Folketinget (den 21. marts 2011). |
|
Indsættelse af § 5, stk. 3 ved § 1.8 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring som vedtaget: I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Det oprindelige ændringsforslag: I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag: Bestemmelsen indebærer, at når der overføres afgift fra et ejerpantebrev til fradrag i afgiftsgrundlaget for et nyt lån i et realkreditinstitut eller pengeinstitut, skal der kun betales variabel afgift af den del af det nye lån, som overstiger ejerpantebrevets pålydende (hovedstol). Den foreslåede regel hænger sammen med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, som gør det muligt at overføre afgift direkte fra et ejerpantebrev. Med forslaget lægges der samtidig op til, at der ved overførsel af afgift fra et ejerpantebrev - ud over den faste afgift og eventuelt variabel afgift efter lovens § 5, stk. 1 - yderligere skal betales en fast afgift på 1.400 kr. Der er ikke herved tale om nogen forhøjelse af den samlede tinglysningsafgift, der skal betales efter de gældende regler. Hidtil er der også betalt 2 x 1.400 kr., men i to tempi - dels når det tidligere ejerpantebrev omdannes til et pengeinstitutpantebrev, og dels når det nye realkreditpantebrev eller pengeinstitutpantebrev tinglyses. Ændringsforslaget blev ændret ved 2. behandling: I det under nr. 8 foreslåede § 5, stk. 3, udgår 1. og 2. pkt., og i 3. pkt., der bliver 1. pkt., indsættes efter »ejerpantebrev«: »efter stk. 2«. [Fjernelse af en overflødig tekst, som allerede følger af ændringen i § 5, stk. 2] Bemærkninger hertil: Betingelserne for overførsel af afgift fra ejerpantebreve følger allerede af forslaget til ændring af lovens § 5, stk. 2. Det er derfor overflødigt at gentage disse betingelser i det foreslåede stk. 3. Det foreslås derfor at fjerne disse betingelser i stk. 3 og i stedet indsætte en henvisning til stk. 2. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 1.9-1.12 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 4 (§ 1.9): I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«. Ændring nr. 2 af 4 (§ 1.10): I § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. Bemærkninger til ændring nr. 1 og 2 af 4 (§§ 1.9 og 1.10): Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger i lovteksten som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Ændring nr. 3 af 4 (§ 1.11): I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »gives påtegning« til: »afgives erklæring«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 4 (§ 1.11): Efter den nuværende § 5, stk. 7, kan skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæring efter stk. 6, 2. pkt. I stk. 6, 2. pkt., anvendes der imidlertid udtrykket »påtegning«. Begrebsmæssigt er der dog tale om at anvende en erklæring, hvilket præciseres med dette ændringsforslag. En sådan erklæring findes i det digitale tinglysningssystem. Ændring nr. 4 af 4 (§ 1.12): § 5, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 4 (§ 1.12): Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger i lovteksten som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Det foreslås, at der i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 5 indsættes en henvisning til den foreslåede værnsregel i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 8. pkt. Dermed får skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at den afgiftspligtige skal afgive erklæring om, at betingelsen for overførsel af afgift fra ejerpantebreve er opfyldt. Ejerpantebrevet må efter bestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 2, 8. pkt. (værnsregel), ikke være omdannet fra et andet pantebrev fra og med den 21. marts 2011. Afgivelse af erklæring herom vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i det digitale tinglysningssystem. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 2.2-2.3 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring nr. 1 af 2 (§ 2.2): I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 2.2): Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ændring nr. 2 af 2 (§ 2.3): I § 5, stk. 7, indsættes efter »ved tinglysning af«: »skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der giver«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 2.3): Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at tinglysningsafgiften for tinglysning af ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, og som sker på vilkår om aflysning af et skadesløsbrev, der giver virksomhedspant, beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 7. At beregningen foretages efter lovens § 7 indebærer, at afgiften alene udgør 1.660 kr., jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og at der ikke beregnes en afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Den foreslåede bestemmelse gælder tilsvarende for tinglysning af skadesløsbrev, der giver virksomhedspant, og som sker på vilkår om aflysning af et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant. Det er som efter den gældende bestemmelse fortsat et krav, at tinglysningen sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til den gældende § 5, stk. 7, i tinglysningsafgiftsloven, jf. Folketingstidende 2004-2005, s. 7426 f. Det aflyste pantebrev skal således fortsat være et »tilsvarende pantebrev«. Det vil sige, at to nærmere betingelser skal være opfyldt, for at den fordelagtige afgiftsberegning finder anvendelse. For det første skal det nye skadesløsbrev eller ejerpantebrev have samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det aflyste pantebrev. Er der indsat en rentebestemmelse, der forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne ligeledes være identisk. For det andet indebærer den foreslåede regel, at det ikke er muligt at benytte sig af den mere lempelige afgiftsregel, hvis der efter det nye pantebrev er pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste. Efter den foreslåede bestemmelse er det ikke afgørende, om panthaveren efter det nye skadesløsbrev eller ejerpantebrev er identisk med panthaveren efter det tidligere skadesløsbrev eller ejerpantebrev. At der skal være tale om et »tilsvarende pantebrev«, indebærer derfor ikke, at der kan opstilles krav om, at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal være til sikkerhed for det samme underliggende retsforhold. Det har dermed ingen betydning for anvendelsen af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, om der i forbindelse med stiftelsen af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere pantebrev er sket en overdragelse af det underliggende gældsforhold, som skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er til sikkerhed for, f.eks. fra ét pengeinstitut til et andet, ligesom det ikke har betydning, om det nye pantebrev opnår samme prioritetsstilling som det aflyste pantebrev. Kravet om et »tilsvarende pantebrev« indebærer, at et skadesløsbrev vil kunne ombyttes med et ejerpantebrev og omvendt. Det er imidlertid et krav efter den foreslåede bestemmelse, at tinglysning af et ejerpantebrev virksomhedspant sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, dvs. et skadesløsbrev virksomhedspant, eller omvendt. Der vil således ikke med den pågældende bestemmelse være mulighed for at lade et skadesløsbrev virksomhedspant afløse af et ejerpantebrev med f.eks. pant i fast ejendom. |
|
Ændring af § 5, stk. 6 ved § 13.1 i lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018: Ændring: I § 5, stk. 6, 2. pkt., ændres »nr. 8.« til: »nr. 7.« Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6, der vedrører afgiften for tinglysning af en forhøjelse af et pantsikret beløb, indeholder en henvisning til § 8, stk. 1, nr. 8. Det foreslås, at denne henvisning ændres til en henvisning til nr. 7. Forslaget er en konsekvens af, at tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, foreslås ophævet, hvorved lovens § 8, stk. 8, bliver § 8, stk. 7, jf. lovforslagets § 12, nr. 2, og bemærkningerne hertil. |
|
Ændringer af § 5 ved §§ 20.2-20.6 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring nr. 1 af 5 (§ 20.2): § 5, stk. 1, 9. pkt., og stk. 2 og 3, ophæves.
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 5 (§ 20.2): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan afgiftsbegunstigelsen således overføres fra realkreditpantebreve, pengeinstitutpantebreve og ejerpantebreve. Formålet med reglen er, at der skal være mulighed for afgiftsfrit at omlægge eller konvertere sine lån i fast ejendom, således at der alene skal betales afgift i det omfang, at det nye lån overstiger restgælden på det gamle lån. Det nye pant skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller lån i pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved særligt dækkede obligationer. Såfremt det nye pant afvises fra tinglysning, eller aflyses det som ikke effektueret inden 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, ikke at være udnyttet. Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pant, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Afløses det eksisterende pant af flere pant, er det en betingelse, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant har pant i samme ejendom, når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning. Endvidere er afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst før den 1. juli 2007, at det nye pant anmeldes til tinglysning inden det tidligere pant aflyses, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Afgiftsbegunstigelsen i stk. 2, kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med den 21. marts 2011. Efter lovens § 5, stk. 3, skal der ved overførsel af afgift fra et ejerpantebrev - ud over den faste afgift og eventuelt variable afgift efter hovedreglen i § 5, stk. 1 - yderligere betales en fast afgift på 1.660 kr. Afgiftsbegunstigelsen i lovens § 5, stk. 2, benævnes restgældsprincippet. Det skyldes, at når afgiften på det nye lån skal beregnes, kan størrelsen af det nye lån nedsættes med størrelsen af den restgæld, som bliver indfriet på et tidligere tinglyst pant i samme ejendom. Restgældsprincippet kan alene anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst før den 1. juli 2007. For pant, der er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, anvendes hovedstolsprincippet, som fremgår af lovens § 5 a. Efter denne metode kan en afgiftsbegunstigelse opnås ved at nedsætte hovedstolen på det nye pant med hovedstolen på det gamle pant, når afgiften skal beregnes. Der skal således kun betales afgift efter lovens § 5, stk. 1, ved tinglysningen af det nye pant, såfremt hovedstolen på det nye pant overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Der skal dog betales afgift af den del af den nye hovedstol, der overstiger den hidtidige hovedstol. Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom, foreslås det, at lovens § 5, stk. 2, hvoraf restgældsprincippet fremgår, ophæves. Da lovens § 5, stk. 3, om dobbelt fast afgift ved afgiftsoverførsel fra et ejerpantebrev hænger sammen med lovens § 5, stk. 2, foreslås det, at lovens § 5, stk. 3, ophæves. Desuden foreslås lovens § 5, stk. 1, 9. pkt. ophævet, da denne relaterer sig til pant i fast ejendom, der foreslås flyttet til lovens § 5 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 20, nr. 7. Ændring nr. 2 af 5 (§ 20.3): § 5, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 5 (§ 20.3): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der betales fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5. Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær ændring. Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter denne bestemmelse skal der betales 2 gange fast afgift på 1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre under et eksisterende tinglyst pant. Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at affatte lovens § 5, stk. 4, således, at tinglysning af ændringer, hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom under et eksisterende tinglyst pant, udgår. Ændring nr. 3 af 5 (§ 20.4): I § 5, stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 3, 5. pkt., og stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »30 dage« til: »60 dage«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 5 (§ 20.4): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, kan ændringer af pant i erhvervsaktiver bl.a. ske ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant (et såkaldt afløsningspantebrev). Sker ændringen ved et afløsningspantebrev, er det bl.a. en betingelse, at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant. Tilsvarende gælder ved ændringer af virksomhedspant og fordringspant, jf. lovens § 5, stk. 7, hvorefter et tidligere tinglyst pant skal aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant. Bestemmelserne om afløsningspantebreve vedrørende pant i erhvervsaktiver og virksomhedspant anvendes bl.a. ved handler, hvor der ofte kan være mange parter involveret. Det indebærer, at det kan tage mere end 30 dage at aflyse et tidligere tinglyst pant. Hvis fristen ikke overholdes, kan det medføre en betydelig merudgift i afgift for de erhvervsdrivende. Det foreslås derfor at ændre fristen for at aflyse et tidligere tinglyst virksomhedspant, fordringspant og pant i erhvervsaktiver fra 30 dage til 60 dage. Ændring nr. 4 af 5 (§ 20.5): I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 2«. Bemærkninger til ændring nr. 4 af 5 (§ 20.5): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6, 2. pkt., skal der ved tinglysning af andre ændringer, der ikke vedrører inddragelse af andet eller yderligere pant (lovens § 5, stk. 4) eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (lovens § 5, stk. 6, 1. pkt.), betales en fast afgift på 1.660 kr. Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk. 2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 4, i lovens § 5, stk. 6, 2. pkt., ændres til stk. 2. Ændring nr. 5 af 5 (§ 20.6): § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 5 af 5 (§ 20.6): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 8, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i lovens § 5, stk. 2, er opfyldt, om i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om afgivelse af erklæring efter stk. 2, 6. og 8. pkt., stk. 5, 2. og 5. pkt., og stk. 7, 2. pkt., og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 6, 1. pkt. Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det at nyaffatte lovens § 5, stk. 8, der bliver stk. 6, således, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i denne paragraf er opfyldt, og om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 4, 1. pkt. |
|
Ændringer af § 5 ved § 1.3 og §§ 1.14-1.15 i lov nr. 168 af 29.02.2020 med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring 1 af 3 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.14) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tinglysningsretten« til: »Registreringsmyndigheden«. Bemærkninger til ændring 2 af 3 (§ 1.14): Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven. Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2, 34 og 39) Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.15) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring 3 af 3 (§ 1.15): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, 1.660 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. |
§ 5 a er indsat ved § 10.3 i lov nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. Dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 5 a, stk. 2.
Det fremgår af forslaget til § 152 c, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og §§ 33 a og 33 b i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., at lån sikret ved pant i fast ejendom kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. I lighed med de eksisterende realkreditlån må disse lån ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve.
Det foreslås, at det bliver muligt at genanvende afgiften på pantebreve med pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter. Det er de samme pantebreve, der er omfattet af § 5, stk. 2. I praksis vil de fleste af disse pantebreve ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt ikke skal betales afgift for tinglysning af ændringer af det pantsikrede beløb, såfremt det nye pantsikrede beløb ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol. Formålet er, at disse pantebreve ligestilles afgiftsmæssigt med ejerpantebreve. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
De foreslåede regler finder anvendelse, uanset om det lån, pantebrevet indgår som sikkerhed for, er finansieret ved obligationer udstedt af et enkelt institut, der selv funder, eller om fundingen sker af et andet institut efter reglerne om fælles funding. Disse regler findes i forslaget til §§ 16 b-16 g i lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 2.
§ 5 a, stk. 1
Det foreslås, at tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år, er afgiftsfri, hvis det pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende pantebrev med pant i samme ejendom. Kravet om løbetiden gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, jf. ligeledes forslaget til nr. 1 og bemærkningerne hertil. Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. forslaget til § 5 a, stk. 2, nr. 1.
Afgiftsgrundlaget på det nye pantebrev kan således nedsættes til og med det tidligere pantebrevs tinglyste nominelle hovedstol. Med »tinglyst nominel hovedstol« forstås den nominelle hovedstol, der fremgår af tingbogen. Hvis et pantebrev er nedlyst, er det kun den nu tinglyste hovedstol, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse, og ikke den hovedstol, der var tinglyst før nedlysningen. Det følger ligeledes heraf, at afgiftsfritagelsen forudsætter, at det tidligere pantebrev ikke er fuldstændig aflyst. Der betales kun afgift ved tinglysningen, hvis den nominelle hovedstol på det nye pantebrev overstiger den tinglyste nominelle hovedstol på det tidligere pantebrev. Afgiftsfritagelsen kan benyttes, uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Afgiftsgrundlaget på det nye pantebrev kan tillige nedsættes med en ubenyttet afgiftsfritagelse efter § 5 a, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse for nærmere beskrivelse af denne mulighed.
Det kan eksempelvis tænkes, at der optages et lån på 1 mio. kr. Der udstedes ligeledes et pantebrev på 1 mio. kr. Der betales variabel afgift af dette beløb samt fast afgift. Hvis der er afdraget 200.000 kr. på lånet, og der nu ønskes et tillægslån på 400.000 kr., vil det ofte være nødvendigt at udstede et nyt pantebrev, da lånevilkårene vil blive ændret. Pantebrevet skal derfor lyde på 1,2 mio. kr. Der skal dog kun betales variabel afgift af forskellen mellem 1 mio. kr. og 1,2 mio. kr. samt fast afgift. Hvis der kun ønskes et samlet lån på 1 mio. kr., skal der hverken betales fast eller variabel afgift.
Et andet eksempel er et pantebrev på 2 mio. kr., der nedlyses til 1 mio. kr. Pantebrevet afdrages med 200.000 kr., og der ønskes herefter et tillægslån på 400.000 kr. Der vil være afgiftsfrihed op til den mio. kr., pantebrevet lød på efter nedlysningen. Den tinglyste hovedstol er således 1 mio. kr. og ikke 2 mio. kr.
Der er indsat en regel i § 5 b om afgiftsfritagelse ved tinglysning af rykningspåtegning på efterstående pantebreve, hvis rykningspåtegningen skyldes tinglysning af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 1.
§ 5 a, stk. 2
§ 5 a, stk. 2, indeholder betingelser for afgiftsfritagelse efter § 5 a, stk. 1. Bestemmelsen vil dog først træde i kraft, når det digitale tinglysningssystem indføres. Indtil da vil stk. 2 have den ordlyd, der fremgår af dette forslags § 16.
Reglen i nr. 1 er dog ens i både den nuværende og fremtidige affattelse af stk. 2. Herefter er det en betingelse for afgiftsfritagelse efter stk. 1, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Hvis pantebrevet er tinglyst før denne dato, kan der kun overføres afgift efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Det betyder, at ved den første omlægning af eksisterende lån efter lovens ikrafttræden vil § 5 a, stk. 1, ikke kunne anvendes, fordi det eksisterende pant vil være tinglyst før den 1. juli 2007.
Nr. 2-4 indeholder regler om aflysningen af det tidligere pant. Aflysningen skal ske, fordi det skal være muligt at kontrollere, at det samme afgiftsfritagelsesgrundlag ikke anvendes flere gange. Ved aflysning forstås både fuld aflysning og delvis aflysning, også kaldet nedlysning. Dette er i overensstemmelse med retstilstanden efter den gældende § 5, stk. 2, i tinglysningsafgiftsloven, som indeholder samme betingelser. Hvis det nye lån kun delvist afløser det tidligere, skal det tidligere pantebrev nedlyses med det beløb, der anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse for det nye pant.
Efter den gældende tinglysningsafgiftslov § 5, stk. 2, 5. pkt., er det en betingelse for overførsel af afgift, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Betingelserne ændres ved indførelse af digital tinglysning, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 106 af 7. februar 2007 om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love (Digital tinglysning m.v.). Når den lov træder i kraft, vil det være en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
Det foreslås, at der indsættes tilsvarende betingelser for afgiftsfritagelse i tinglysningsafgiftsloven § 5 a, stk. 2. Nr. 2-4 har samme ordlyd, som tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 5. pkt., vil få fremover i medfør af § 1, nr. 10, i lov nr. 106 af 7. februar 2007. Indtil indførelsen af digital tinglysning vil § 5 a, stk. 2, have den ordlyd, der fremgår af dette forslags § 16, stk. 3. Betingelserne heri om tinglysning af det nye pant og aflysning af det tidligere pant svarer til den gældende formulering af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 5. pkt. Efter dette forslags 12, stk. 3, fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttræden af den nye affattelse af § 5 a, stk. 2.
§ 5 a, stk. 3
Forslaget til § 5 a, stk. 3, svarer i store træk til den gældende tinglysningsafgiftslov § 5, stk. 2, 3. og 4. pkt. Bestemmelserne giver mulighed for at benytte afgiftsfritagelsen i § 5 a, stk. 1, uanset om det tidligere pantebrev afløses af et eller flere nye pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Hvis det nye pant foreligger i form af flere pantebreve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysning af disse har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev. Denne betingelse skal forhindre omgåelse af bestemmelsen i forbindelse med udstykningssituationer og dermed »vandrende« pantebreve, dvs. pantebreve hvor pantets genstand ændres uden betaling af ny afgift.
Det foreslås, at det nye pant skal gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af afgiftsfritagelsen, og - hvis der er flere nye pantebreve - at disse i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev. Der henvises til bemærkningerne til § 5 a, stk. 7, om den nærmere udformning af påtegningen og anvendelsen af denne i det digitale tinglysningssystem.
§ 5 a, stk. 4
Forslaget til § 5 a, stk. 4, svarer til den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 2. pkt., om, at afgiftsbegunstigelsen ikke anses for udnyttet, hvis det nye pantebrev bliver afvist og ikke senere skal tinglyses, eller hvis det aflyses som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning. Reglen gælder tinglysning efter § 5 a, stk. 1 og 5.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at låntager mister tinglysningsafgiften på et pantebrev, hvis låntager fortryder sit ønske om låneomlægning. Uden reglen ville der efter gældende retspraksis ikke være hjemmel til at tilbageføre tinglysningsafgiften, hvis den allerede er blevet anvendt til afgiftsfrihed ved anmeldelse til tinglysning af et nyt pantebrev. Bestemmelsen sikrer, at låntager inden for et år har mulighed for at fortryde låneomlægningen uden at miste afgiften, selv om det nye pantebrev er anmeldt til tinglysning, hvis blot det tidligere pantebrev ikke er blevet aflyst.
§ 5 a, stk. 5
Forslaget vedrører en situation, hvor den tinglyste nominelle hovedstol på det tidligere pantebrev er større end den nominelle hovedstol på det nye pantebrev. Efter forslaget til § 5 a, stk. 1, kan det nye pantebrev tinglyses afgiftsfrit. Pantebrevet kunne imidlertid også have været tinglyst afgiftsfrit, selv om hovedstolen havde været højere, blot den ikke havde oversteget den tinglyste nominelle hovedstol på det tidligere pantebrev. Der er således et ubenyttet grundlag for afgiftsfritagelse. Det er muligt, at låntager senere vil ønske at optage et nyt lån.
Det foreslås derfor, at hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom. Det er en betingelse, at både det pantebrev, der medfører, at der opstår et grundlag for afgiftsfritagelse, og det pantebrev, der benytter afgiftsfritagelsen, opfylder betingelserne i § 5 a, stk. 1. Reglerne gælder således ikke for pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, men for pantebreve til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Det er endvidere en betingelse, at det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.
Når låntager vil anvende den ubenyttede afgiftsfritagelse, skal et beløb svarende til den ubenyttede afgiftsfritagelse fratrækkes det pantsikrede beløb på det nye pantebrev ved beregningen af variabel afgift. Hvis den nominelle hovedstol på det pantebrev, der udstedes til anvendelse af den ubenyttede afgiftsfritagelse, ikke overstiger denne, betales der heller ikke fast afgift ved tinglysning af dette pantebrev. Forslaget indebærer, at disse pantebreve afgiftsmæssigt ligestilles med ejerpantebreve i denne situation. Det skal understreges, at beløbet svarende til den ubenyttede afgiftsfritagelse kun kan anvendes i afgiftsmæssig sammenhæng.
Et eksempel kan være et pantebrev, der er tinglyst for 2 mio. kr. og nedbragt til 1,8 mio. kr. Hvis låntager ønsker et nyt lån på samlet 2 mio. kr., anvendes den tinglyste hovedstol på 2 mio. kr. som grundlag for afgiftsfritagelse på det nye pantebrev med det samme. Det sker efter reglerne i § 5 a, stk. 1.
De foreslåede regler i § 5 a, stk. 5, kan anvendes, hvis det nye lån derimod kun skal være på 1,8 mio. kr. I så fald kan låntager »gemme« de resterende 200.000 kr. Hvis låntager senere ønsker at udstede et nyt pantebrev på 500.000 kr., kan de 200.000 kr. fra det tidligere pantebrev anvendes ved opgørelsen af det pantsikrede beløb i relation til afgiftsberegningen. Dvs. at låntager kun skal betale afgift af 300.000 kr. samt fast afgift. Hvis låntager kun ønsker et nyt lån på 200.000 kr., skal der slet ikke betales afgift ved tinglysning af dette pantebrev.
Hvis der udstedes flere nye pantebreve, opstår der en ubenyttet afgiftsfritagelse, hvis den tinglyste nominelle hovedstol på det tidligere pantebrev er større end den samlede nominelle hovedstol på de nye pantebreve. Et eksempel kan være et pantebrev på 3 mio. kr., der er nedbragt til 2,5 mio. kr. Hvis låntager ønsker i alt 3 pantebreve på 2,6 mio. kr., kan der f.eks. udstedes 2 pantebreve på hver 1 mio. kr. og et pantebrev på 600.000 kr. Det skal fremgå af et af de tre pantebreve, at der er en ubenyttet afgiftsfritagelse på 400.000 kr. Låntager vælger selv, hvilket af de tre pantebreve der skal indeholde denne oplysning.
Det foreslås, at der ved anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev eller de nye pantebreve, hvor der opstår en ubenyttet afgiftsfritagelse, skal gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af § 5 a, stk. 5, 1. pkt. Endvidere skal størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse fremgå af pantebrevet. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den ubenyttede afgiftsfritagelse, jf. § 5 a, stk. 7. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse om, hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.
Det er muligt at anvende en ubenyttet afgiftsfritagelse ved tinglysning af et nyt pantebrev, selv om der ikke samtidig hermed indfries et lån og dermed aflyses et pantebrev. Det skal dog sikres, at det ikke er muligt at anvende den ubenyttede afgiftsfritagelse flere gange. Det foreslås derfor, at det er en betingelse, at oplysningen om den ubenyttede afgiftsfritagelse ændres på det pantebrev, der tidligere har indeholdt oplysningen herom. Det skal understreges, at der ikke skal betales tinglysningsafgift for denne ændring. Hvis hele afgiftsfritagelsen anvendes, skal oplysningen fjernes. Hvis kun en del af afgiftsfritagelsen anvendes, skal det naturligvis fortsat fremgå af pantebrevet, at der er en ubenyttet afgiftsfritagelse, men beløbets størrelse skal ændres. Det vil tillige være muligt at »flytte« oplysningen om den resterende del af den ubenyttede afgiftsfritagelse til det nye pantebrev. Det foreslås, at skatteministeren ligeledes bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dette. Der henvises herom ligeledes til § 5 a, stk. 7, og bemærkningerne til denne bestemmelse om, hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.
Ved anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse skal der alene betales afgift efter § 5, stk. 1, hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. § 5 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Det har betydning, hvis der i forbindelse med optagelsen af et nyt lån indfries et tidligere, hvor hovedstolen på det nye pantebrev overstiger hovedstolen på det tidligere, og der tillige er et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag. I det tilfælde kan hovedstolen på det nye pantebrev afgiftsmæssigt reduceres med både hovedstolen på det pantebrev, der aflyses, og den ubenyttede afgiftsfritagelse.
Det foreslås, at når den ubenyttede afgiftsfritagelse anvendes, skal størrelsen af denne fremgå af det pantebrev, der anvender afgiftsfritagelsen. I det ovennævnte første eksempel skal det på pantebrevet til 500.000 kr. oplyses, at der er en ubenyttet afgiftsfritagelse på 200.000 kr.
§ 5 a, stk. 6
§ 5 a, stk. 1, omhandler afgiftsfrihed i forbindelse med udstedelse af et nyt pantebrev med deraf følgende - hel eller delvis - aflysning af det tidligere. § 5 a, stk. 6, omhandler forhøjelse af et eksisterende pantebrev. Reglerne gælder for de samme pantebreve som nævnt i § 5 a, stk. 1. Dvs. pantebreve med pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Det er en betingelse, at pantebrevet er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. For disse pantebreve træder den foreslåede regel i stedet for den almindelige regel om forhøjelser af pantebreve i § 5, stk. 5, 1. pkt. Det er ikke et krav for anvendelse af § 5 a, stk. 6, at afgiftsfritagelsen i § 5 a, stk. 1, har været anvendt for pantebrevet.
Ved forhøjelse af et pantebrev udstedes der ikke et nyt pantebrev, og der skal derfor heller ikke ske aflysning. Bortset herfra medfører forslaget, at der er ensartede afgiftsregler, uanset om der udstedes et nyt pantebrev, eller om det eksisterende pantebrev forhøjes. Dvs. at tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede beløb er afgiftsfri, forudsat at det nye pantsikrede beløb ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol. Der skal således ikke betales variabel afgift af differencen mellem en eventuel restgæld og den tinglyste nominelle hovedstol. Hvis pantebrevets tinglyste nominelle hovedstol ikke forhøjes, skal der heller ikke betales fast afgift. Hvis der forhøjes til et højere beløb end den tinglyste nominelle hovedstol, betales der afgift af differencen mellem den nye nominelle hovedstol og den tidligere tinglyste nominelle hovedstol samt fast afgift. I praksis vil der som nævnt formentlig oftest ske udstedelse af et nyt pantebrev, da lånevilkårene vil blive ændret.
Der er indsat en regel i § 5 b om afgiftsfritagelse ved tinglysning af rykningspåtegning på efterstående pantebreve, hvis rykningspåtegningen skyldes en forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 6.
§ 5 a, stk. 7
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om flere forskellige betingelser i § 5 a.
Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at ved udstedelse af nyt pant efter reglerne i § 5 a, stk. 1, skal det nye pantebrev eller de nye pantebreve påtegnes af långiver med oplysning om det tidligere pantebrev eller de tidligere pantebreve, størrelsen af den tidligere tinglyste hovedstol samt størrelsen af det afgiftspligtige beløb. Hvis det tidligere pant afløses af flere nye pantebreve, skal pantebrevene påtegnes af långiver om, at pantebrevene har pant i samme ejendom som det tidligere pant, jf. forslaget til § 5 a, stk. 3.
Uanset om pantebrevet ændres, skal det altid være muligt for Tinglysningsretten at kunne se størrelsen på den tinglyste nominelle hovedstol. Det skyldes, at der skal betales afgift, hvis der udstedes et nyt pantebrev (evt. flere nye pantebreve), hvor hovedstolen er højere end summen af det tidligere pantebrevs tinglyste nominelle hovedstol og en eventuel ubenyttet afgiftsfritagelse efter § 5 a, stk. 5. Der skal ligeledes betales afgift, hvis et eksisterende pantebrev forhøjes ud over den tinglyste nominelle hovedstol. Det er særlig vigtigt at være opmærksom på den tinglyste hovedstol, hvis pantebrevet på et tidspunkt er blevet nedlyst. Som nævnt i bemærkningerne til forslaget til § 5 a, stk. 1, kan der kun foretages afgiftsfri tinglysning til og med det nedlyste beløb. Det skyldes, at det beløb er det nu tinglyste.
I forhold til kravet om påtegning i forslaget til § 5 a, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at det nye pantebrev eller de nye pantebreve skal påtegnes af långiveren om, at pantet er omfattet af bestemmelsen, dvs. at der er en ubenyttet afgiftsfritagelse. Påtegningen skal både indeholde oplysning om størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse, jf. § 5 a, stk. 5, 4. pkt., og oplysning om den tinglyste hovedstol på det tidligere pantebrev.
Bemyndigelsen forventes endvidere at blive benyttet til at fastsætte regler om anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. Hensigten er at fastsætte regler, der sikrer, at der ikke kan opstå tvivl om eksistensen og størrelsen af en ubenyttet afgiftsfritagelse, og at denne ikke kan anvendes flere gange. Det forventes, at der vil blive anvendt samme systematik som i de gældende regler i § 4 i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Efter disse regler skal pantebrevet i forbindelse med overførsel af afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, forsynes med en »afgiftskasse«, hvoraf det fremgår, hvordan afgiften er beregnet. Det forventes bl.a., at det pantebrev, der anvender den ubenyttede afgiftsfritagelse, jf. § 5 a, stk. 5, 5. pkt., skal indeholde en påtegning med en opgørelse af det afgiftspligtige beløb. Dvs. den nominelle hovedstol på dette pantebrev fratrukket summen af den ubenyttede afgiftsfritagelse og den tinglyste nominelle hovedstol på et evt. tidligere pantebrev.
Indtil indførelsen af det digitale tinglysningssystem menes der med ordet »påtegning« en oplysning med det nærmere angivne indhold på pantebrevet. I det digitale tinglysningssystem skal »påtegning« forstås som erklæring. Ordet »erklæring« skal forstås i lighed med anvendelsen af ordet i lov nr. 106 af 7. februar 2007, Digital tinglysning m.v. Det digitale tinglysningssystem vil indeholde et erklæringskatalog, hvorfra anmelderen ved oprettelsen af et dokument kan hente den relevante erklæring og evt. tilføje yderligere oplysninger. Tinglysningsretten skal alene påse, at pantebrevet indeholder den relevante erklæring, herunder afgiftsopgørelse, men ikke foretage yderligere afgiftskontrol. Krav om afgivelse af erklæring vil således ikke i sig selv medføre, at pantebrevet skal udtages til manuel behandling med henblik på afgiftskontrol. Kontrollen vil som udgangspunkt blive udført af Told- og Skatteforvaltningen, dvs. Videns- og Kompetencecenter for tinglysningsafgift, Skattecenter Høje-Taastrup, som stikprøvekontrol.
Bemærkninger til ændringer af § 5 a:
|
Ændringer af § 5 a ved 2. behandling: Ændring nr. 1 af 2: I det under nr. 2 foreslåede § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2: Henvisningerne til Dansk Landbrugs Realkreditfond i tinglysningsafgiftsloven udgår, da fonden er opløst og erstattet af DLR Kredit A/S, som er et realkreditinstitut, og derfor allerede er nævnt i bestemmelserne i tinglysningsafgiftsloven. Ændring nr. 2 af 2: I det under nr. 2 foreslåede § 5 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller særligt dækkede realkreditobligationer«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2: Bestemmelserne gælder alene pengeinstitutter. Derfor udgår henvisningerne til særligt dækkede realkreditobligationer, som kun kan udstedes af realkreditinstitutter. |
|
Ændringer af § 5 a ved §§ 1.13-1.19 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 7 (§ 1.13): I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilsvarende pantebrev«: »eller et ejerpantebrev«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 7 (§ 1.13): Det foreslås, at det gøres muligt at overføre tinglysningsafgift, som tidligere er betalt vedrørende et ejerpantebrev i en fast ejendom, direkte til et nyt realkreditpantebrev eller et nyt pengeinstitutpantebrev i ejendommen, uden at det er nødvendigt først at omdanne ejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev. Et pengeinstitutpantebrev er et realkreditlignende pantebrev, men med den forskel, at det er et pengeinstitut - og ikke et realkreditinstitut - der står som kreditor. Hermed sker der en ligestilling af ejerpantebreve med realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve i relation til overførsel af afgift. I dag er det allerede muligt at overføre tinglysningsafgift fra realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve. Se også bemærkningerne til § 1, nr. 14. (red: det foreslåede § 1, nr. 14 blev vedtaget som § 1, nr. 16) Ændring nr. 2 af 7 (§ 1.14): I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 7 (§ 1.14): De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer som følge af, at § 5 a, stk. 5, efter forslaget bliver til § 5 a, stk. 6. Ændring nr. 3 af 7 (§ 1.15): I § 5 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 7 (§ 1.15): Efter lovforslaget vil der fremover kunne overføres afgift direkte fra et ejerpantebrev til et realkredit- eller realkreditlignende pantebrev. Imidlertid vil det være muligt at omdanne andre typer pantebreve, herunder private pantebreve, til ejerpantebreve. Herefter vil de nye regler medføre, at der kan overføres afgift fra sådanne pantebreve, idet de herved får karakter af ejerpantebreve. Dette har ikke været hensigten med lovforslaget. Derfor foreslås der indsat en værnsregel, hvorefter lovens regler om overførsel af afgift fra ejerpantebreve ikke vil kunne anvendes, hvis ejerpantebrevet er opstået ved omdannelse fra en anden pantebrevstype. Værnsreglen medfører ikke ændringer i de gældende regler, men fjerner en utilsigtet konsekvens af ændringen i loven vedrørende overførsel af afgift fra ejerpantebreve. For at undgå, at der spekuleres i at omdanne private pantebreve m.v. til ejerpantebreve inden lovens ikrafttræden, foreslås det, at begrænsningen i at anvende de nye regler kommer til at gælde for pantebreve, der omdannes til ejerpantebreve fra og med den dato, hvor ændringsforslaget oversendes til Folketinget (den 21. marts 2011). Ændring nr. 4 af 7 (§ 1.16): I § 5 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 7 (§ 1.16): Efter forslaget skal der altid betales en fast afgift på 1.400 kr., når der overføres afgift fra et ejerpantebrev til fradrag i afgiftsgrundlaget for et nyt lån i et realkreditinstitut eller i et pengeinstitut. Det svarer til det beløb, der efter de nugældende regler betales i afgift for at omdanne ejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev. Hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger ejerpantebrevets pålydende (hovedstol), skal der herudover betales en fast afgift på 1.400 kr., samt variabel afgift, efter lovens almindelige regler. Det indebærer, at hvis den nye hovedstol ikke overstiger den tidligere hovedstol, skal der samlet kun betales én fast afgift på 1.400 kr. Der er med forslaget således ikke tale om nogen forhøjelse af den samlede tinglysningsafgift, der skal betales efter de gældende regler. Se også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12. (red: det foreslåede § 1, nr. 12 blev vedtaget som § 1, nr. 13) Ændring nr. 5 af 7 (§ 1.17): I § 5 a, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »som det gamle pantebrev«: », når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning«. Bemærkninger til ændring nr. 5 af 7 (§ 1.17): De foreslåede ændringer vil betyde, at 1-årskravet i § 5, stk. 2, 5, pkt., og § 5 a, stk. 3, 3. pkt., indskrænkes til kun at gælde ved matrikulære ændringer i form af udstykning. Dermed vil kravet ikke længere være gældende for matrikulære ændringer i form af arealoverførsel og sammenlægning af fast ejendom. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.3. Ændring nr. 6 af 7 (§ 1.18): I § 5 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 6«. Bemærkninger til ændring nr. 6 af 7 (§ 1.18): De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer som følge af, at § 5 a, stk. 5, efter forslaget bliver til § 5 a, stk. 6. Ændring nr. 7 af 7 (§ 1.19): § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 7 af 7 (§ 1.19): Ved tinglysning af pantebrev i fast ejendom skal der betales en afgift, der beregnes som 1,5 pct. af pantebrevets hovedstol, tillagt en fast afgift på 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Dog er der i lovens § 5 a, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter den afgift, som skal beregnes efter § 5, stk. 1, kan nedsættes eller helt bortfalde. § 5 a, stk. 1, giver således mulighed for at overføre en hovedstol fra et allerede tinglyst pantebrev i ejendommen til modregning i hovedstolen (afgiftsgrundlaget) på det nye pantebrev. Ved låneomlægning, hvorved et ældre pantebrev indfries i forbindelse med optagelse af det nye lån, er situationen ofte den, at hovedstolen på det indfriede pantebrev er større end hovedstolen på det nye pantebrev. Der er i denne situation derfor en del af hovedstolen på det gamle pantebrev, som ikke benyttes til at nedsætte afgiften på det nye pantebrev. Den ubenyttede del af hovedstolen - det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag - kan i henhold til § 5 a, stk. 5, gemmes til brug ved afgiftsberegningen ved senere tinglysninger af pantebreve i samme ejendom. Efter den nuværende ordlyd af § 5 a, stk. 5, skal det ubenyttede afgiftsgrundlag »parkeres« på det nye pantebrev, ved at pantebrevet gives en påtegning herom. Inden det digitale tinglysningssystem blev sat i drift, forsynede anmelderen det nyoprettede »papirpantebrev« med en påtegning om, at der på pantebrevet var »parkeret« et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag samt størrelsen heraf tillige med angivelse af, fra hvilket nu indfriet pantebrev afgiftsfritagelsesgrundlaget hidrørte. Ved en senere pantsætning af ejendommen benyttedes det »parkerede« afgiftsfritagelses-grundlag til at nedsætte tinglysningsafgiften på et nyt pantebrev efter princippet i § 5 a, stk. 1. Anmelderen skulle i den forbindelse sørge for, at påtegningen om det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag blev nedskrevet tilsvarende, således at dette ikke kunne benyttes to gange. I forbindelse med overgangen til det digitale tinglysningssystem er det ikke længere teknisk muligt at lave en påtegning om et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag. Anmelderen kan derfor ikke - som på papirpantebrevet - give det digitale pantebrev en påtegning om, at der her er »parkeret« et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag til brug for nedsættelse af tinglysningsafgiften ved en senere pantsætning af ejendommen. Forslagets § 5 a, stk. 6, introducerer derfor afgiftspantebrevet. Afgiftspantebrevet oprettes enten som et selvstændigt afgiftspantebrev eller ved at »omdøbe« et allerede indfriet tinglyst pantebrev til afgiftspantebrev. Afgiftspantebrevet vil hovedsageligt blive oprettet i forbindelse med indfrielse af et tidligere pantebrev under en låneomlægning, når anmelderen konstaterer, at hovedstolen fra et indfriet pantebrev ikke fuldt ud kan anvendes til modregning i hovedstolen på det nyoprettede pantebrev i overensstemmelse med princippet i § 5 a, stk. 1. Anmelderen vil herefter gemme den del af hovedstolen, som ikke er brugt til modregning i afgiftsgrundlaget på det nye pantebrev (det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag), på afgiftspantebrevet. Et afgiftspantebrev kan også eksempelvis oprettes på grundlag af et tinglyst ejerpantebrev. Såfremt anmelderen i forbindelse med oprettelsen af et pantebrev i det digitale tinglysningssystem ønsker at anvende et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag, der er »parkeret« på et papirpantebrev før det digitale tinglysningssystem blev sat i drift, skal det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag ifølge forslaget overføres til et nyt afgiftspantebrev, forinden det kan anvendes til nedsættelse af afgiftsgrundlaget på et nyoprettet pantebrev. Dette sikrer, at SKAT umiddelbart kan kontrollere anvendelsen af det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Efter forslaget vil afgiftspantebrevet således indeholde det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag, som tidligere fremgik direkte af det papirbaserede pantebrev. Hovedstolen i afgiftspantebrevet kommer altid til at svare til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet skal påtegnes om, at det alene indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Samtidigt markeres pantebrevet i tingbogen som et afgiftspantebrev. Der er hverken knyttet en fordring eller panteret til afgiftspantebrevet, ligesom afgiftspantebrevet ikke senere kan omdannes til et almindeligt pantebrev. Afgiftspantebrevet er således ikke et egentligt pantebrev, men blot et opbevaringssted for uudnyttet afgift. Det bemærkes, at der ikke skal etableres et afgiftspantebrev i tilfælde, hvor der betales et ekstraordinært afdrag. I denne situation kan institutterne som i dag fastholde, at det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag står på det nedbragte, ikke-nedlyste pantebrev. Da afgiftspantebrevet er en nyskabelse, som erstatter en disposition, som tidligere var afgiftsfri, foreslås det, at tinglysning af en påtegning på afgiftspantebrevet gøres afgiftsfri. Efter de almindelige bestemmelser udløser tinglysning af en påtegning 1.400 kr. i afgift. Der er derimod afgiftsfrihed for tinglysning af rykningspåtegning og påtegning om relaksation (en påtegning på et pantebrev, hvor kreditor accepterer, at pantets omfang formindskes) og kreditor- debitorskifte. Baggrunden for den foreslåede afgiftsfrihed er blandt andet angivet i bemærkningerne til lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital Tinglysning), afsnit 4.12.5.2. Heraf fremgår, at Skatteministeriet finder, at indførelsen af digital tinglysning bør være neutral i afgiftsmæssig forstand, og at det således skal sikres, at borgerne ikke pålægges en ny tvungen afgift. Indførelsen af afgiftspantebrevet gør det endvidere muligt ved et summarisk tingbogsopslag at konstatere, hvorvidt der eksisterer et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag, da afgiftsfritagelsesgrundlaget altid svarer til hovedstolen på et afgiftspantebrev. Den foreslåede ordning medfører derfor færre opslag og en deraf afledt besparelse på opslagsafgift. I den periode, hvor det digitale tinglysningssystem har været i kraft, og hvor papirbaseret tinglysning således ikke længere har været mulig, har uudnyttede afgiftsfritagelser fortsat kunnet gemmes og benyttes ved at »parkere« afgiften i systemet. Det er nu fundet hensigtsmæssigt at indsætte en regel i loven om afgiftspantebreve. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af afgiftspantebreve. Eksempelvis kan der fastsættes nærmere regler om formelle krav til udformningen af afgiftspantebrevet, herunder krav til oplysningerne som er indeholdt i det elektroniske dokument. |
|
Ændring af § 5 a, stk. 2 ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændringer af § 5 a ved § 20.7 og §§ 20.9-20.19 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring nr. 1 af 12 (§ 20.7): § 5 a, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 12 (§ 20.7): Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5 a, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift. Afgiftsbegunstigelsen i § 5 a, stk. 1, benævnes hovedstolsprincippet. Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for lovens § 5, stk. 2. Efter bestemmelsen kan afgiftsbegunstigelsen således overføres fra realkreditpantebreve, pengeinstitutpantebreve og ejerpantebreve. Det nye pant skal være ydet til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller lån i pengeinstitutter. For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Kravet om løbetid gælder dog ikke pant til sikkerhed for lån finansieret ved særligt dækkede obligationer. Afgiftsbegunstigelsen kan dog ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pant fra og med den 21. marts 2011. I modsætning til restgældsprincippet i lovens § 5, stk. 2, der alene kan anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan hovedstolsprincippet alene anvendes til afløsning af pant, der er tinglyst efter den 1. juli 2007. Med henblik på at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften foreslås det at udvide anvendelsesområdet i § 5 a, stk. 1, således at der kan overføres afgift mellem alle typer af pant, herunder f.eks. simple pantebreve, realkreditpantebreve, ejerpantebreve m.v., bortset fra pant ifølge skadesløsbreve. Med det foreslåede vil pant udstedt af f.eks. pantebrevsselskaber også være omfattet af reglerne om overførsel af afgift. Desuden foreslås det, at det skal være muligt at overføre afgift uanset hvilket lån, som pantet er til sikkerhed for. Endvidere foreslås det, at reglen også skal finde anvendelse ved tinglysning af pant i andelsboliger således, at andelshavere også kan foretage en låneomlægning eller skifte institut uden at betale variabel afgift ved tinglysning af et nyt pant. Med henblik på at ensarte reglerne, således at der altid betales én fast afgift uanset panttype, foreslås det, at der ved overførsel af afgift altid betales én fast afgift, mens den variable afgift kan bortfalde, såfremt hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Desuden foreslås det, at § 5, stk. 1, 2.-8. pkt. skal finde anvendelse for tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditlån. Med henblik på at reducere transaktionsomkostningerne ved bolighandler for borgere og virksomheder foreslås det desuden at nedsætte den faste afgift til 1.640 kr. og den variable afgift til 1,45 pct. ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger fra den 1. juli 2019. Satserne foreslås at gælde for tinglysninger, som tinglyses i det digitale tinglysningssystem fra den 1. juli 2019. Ændring nr. 2 af 12 (§ 20.9): § 5 a, stk. 2, ophæves.
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 12 (§ 20.9): Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom. Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift. Der skal dog betales en fast afgift på 1.660 kr. ved anvendelse af afgiftsfritagelsen i stk. 1, såfremt det tidligere tinglyste pant er et ejerpantebrev, jf. lovens § 5 a, stk. 2. Såfremt man ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen efter lovens § 5 a, stk. 1, vil man skulle betale to faste afgifter, såfremt afgiften overføres fra et ejerpantebrev. Da det foreslås, at der alene skal betales én fast afgift ved anvendelse af hovedstolsprincippet uanset panttype, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at ophæve § 5 a, stk. 2. Ændring nr. 3 af 12 (§ 20.10): § 5 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, ophæves.
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 12 (§ 20.10): Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom eller andelsbolig. Efter lovens § 5 a, stk. 3, nr. 1, er afgiftsfritagelsen dog betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 3, nr. 1, ophæves. Ændring nr. 4 af 12 (§ 20.11): § 5 a, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 12 (§ 20.11): Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom. Efter lovens § 5 a, stk. 4, er afgiftsfritagelsen i stk. 1, bl.a. betinget af, at de nye pant i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pant, når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning. Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk. 4, 3. pkt. Forslaget medfører en ny affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 4, 3. pkt. Ændring nr. 5 af 12 (§ 20.12): I § 5 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 6« til: »stk. 1 og 5«. Bemærkninger til ændring nr. 5 af 12 (§ 20.12): Hovedstolsprincippet fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvorefter der efter denne metode ikke skal betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom, jf. dog stk. 6. Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom, jf. lovens § 5 a, stk. 6. Afgiftsfritagelsen i lovens § 5 a, stk. 1 og 6, anses dog ikke for udnyttet, såfremt det nye pant afvises fra tinglysning og ikke skal tinglyses senere, eller såfremt det nye pant aflyses som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning. Da lovens § 5 a, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 9, foreslås henvisningen til stk. 6 i lovens § 5 a, stk. 4, ændret til stk. 5. Ændring nr. 6 af 12 (§ 20.13): I § 5 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår »tilsvarende«, og efter »samme ejendom« indsættes: »eller samme andel i en andelsboligforening«. Bemærkninger til ændring nr. 6 af 12 (§ 20.13): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, skal der ikke betales afgift, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant i samme ejendom, jf. dog stk. 6. Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom. Da det foreslås, at reglen om overførsel af afgift også skal gælde ved tinglysning af pant i andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje dette i lovens § 5 a, stk. 6, 1. pkt. Desuden foreslås »tilsvarende« i lovens § 5 a, stk. 6, 1. pkt., ophævet, da der fremadrettet vil kunne overføres afgift mellem alle panttyper, jf. lovforslagets § 20, nr. 7. Ændring nr. 7 af 12 (§ 20.14): § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 7 af 12 (§ 20.14): Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom. Det er dog en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt. Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt., ophæves. Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således at det
fremgår, at hovedstolen på et tinglyst pant, som er indfriet, kan anvendes som grundlag for
afgiftsfritagelse. Hermed præciseres det, at der også kan oprettes et afgiftspantebrev, når et
pant indfries fuldt ud. Hovedstolen fra det indfriede pant kan derved anvendes senere til modregning
i hovedstolen på et nyt pant, når den variable afgift i den foreslåede § 5 a, stk. 1, skal beregnes. Ændring nr. 8 af 12 (§ 20.15): I § 5 a, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., indsættes efter »tinglyst pantebrev«: »eller et ejerpantebrev«. Bemærkninger til ændring nr. 8 af 12 (§ 20.15): Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Overførsel af afgiftsdifferencen i lovens § 5 a, stk. 1, omfatter f.eks. simple pantebreve og realkreditpantebreve, mens pant ifølge ejerpantebreve og skadesløsbreve ikke er omfattet. Det foreslås i lovforslagets § 20, nr. 7, at udvide anvendelsesområdet for tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, således at der kan overføres afgift mellem alle typer af pant, herunder f.eks. ejerpantebreve, bortset fra pant ifølge skade?sløsbreve. Såfremt hovedstolen på det nye pant er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6. Afgiftsdifferencen kan overføres til et afgiftspantebrev, som kan oprettes som et nyt pantebrev eller ved omdannelse af et indfriet tinglyst pantebrev (f.eks. et realkreditpantebrev). Ejerpantebreve kan ikke være indfriet. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, omfatter ikke ejerpantebreve, da den nuværende lovs § 5 a, stk. 1, ikke omfatter pant ifølge ejerpantebreve. Da det foreslås, at ejerpantebreve også omfattes af lovens § 5 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det med ændringsforslaget, at ejerpantebreve også kan omdannes til et afgiftspantebrev på lige fod med andre typer af pantebreve, bortset fra pant ifølge skadesløsbreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5. Ændring nr. 9 af 12 (§ 20.16): I § 5 a, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter 7. pkt. som nyt punktum:
Bemærkninger til ændring nr. 9 af 12 (§ 20.16): Såfremt hovedstolen på et tidligere tinglyst pant er højere end hovedstolen på et nyt pant, der skal tinglyses, opstår der en difference, der kan anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pant i samme ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6. Det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag skal fremgå af et særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolen svarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet kan oprettes som et nyt pantebrev eller ved omdannelse af et indfriet tinglyst pantebrev. Afgiftspantebrevet er dog ikke et pantebrev og kan ikke omdannes til et sådant. Afgiftspantebrevet skal være påført en erklæring om, at det alene indestår med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Tinglysning af et afgiftspantebrev og af påtegning på et afgiftspantebrev er afgiftsfri. Af lovens § 5 a, stk. 6, fremgår det ikke klart, at man kan overføre afgift fra et afgiftspantebrev på samme måde, som hvis det var et almindeligt pantebrev. Med henblik på at tydeliggøre, at overførsel af afgift fra afgiftspantebreve skal ske på samme måde (og dermed efter samme betingelser) som almindelige pantebreve, foreslås det i lovens § 5 a, stk. 6, tilføjet, at ved benyttelse af et afgiftspantebrev til afgiftsfritagelse ved tinglysning af nyt pant, finder lovens § 5 a, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at betingelserne for at overføre afgift fra almindeligt pant også vil gælde for afgiftspantebreve, hvorfra der overføres afgift. Ændring nr. 10 af 12 (§ 20.17): I § 5 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 1,« til: »stk. 1, 1. pkt.,«. Bemærkninger til ændring nr. 10 af 12 (§ 20.17): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lovens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Det vil sige en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det, at samme satser skal gælde ved tinglysning af forhøjelser af disse pant. Ændring nr. 11 af 12 (§ 20.18): § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 11 af 12 (§ 20.18): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, skal der ved forhøjelse af det pantsikrede beløb på pant, som nævnt i lovens § 5 a, stk. 1, betales afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Det er dog en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, jf. lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt. Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, uanset hvornår det gamle pant er tinglyst, foreslås det, at lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt., ophæves. Det foreslås at nyaffatte lovens § 5 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., således at det fremgår, at for tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse) og i stk. 7 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.640 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7. Det vil sige, at når der tinglyses ændringer i et allerede tinglyst pantebrev, og ændringerne ikke vedrører inddragelse af andet eller yderligere pant (pantudvidelse) eller forhøjelse af det pantsikrede beløb (pantforhøjelse), skal der betales en afgift på 1.640 kr. De vilkårsændringer, der vil være omfattet af den foreslåede ændring, er fx debitorskifte, respektpåtegninger, relaksationer og ændringer i rente- og afdragsvilkår. Den foreslåede ændring foreslås at gælde ved ændringer i forbindelse med fast ejendom og andelsboliger. Den foreslåede ændring svarer til den nugældende § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., hvorefter der for tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. (pantforhøjelse) og i stk. 4 (pantudvidelse) nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7. Lovens § 5, stk. 6, 2, pkt., vil fortsat gælde for pant generelt (bortset fra pant i fast ejendom og andelsboliger, hvor den foreslåede § 5 a, stk. 6, 2. pkt., vil gælde). Ændring nr. 12 af 12 (§ 20.19): I § 5 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
Bemærkninger til ændring nr. 12 af 12 (§ 20.19): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, skal der betales fuld afgift efter hovedreglen i lovens § 5, stk. 1, såfremt der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under et eksisterende tinglyst pant, jf. dog § 5, stk. 5. Ved tinglysning af matrikulære ændringer (dvs. ændringer som følge af sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling) betales alene en fast afgift på 1.660 kr. En tilsvarende afgift på 1.660 kr. betales ved tinglysning af påtegninger på pant, der tinglyses som en del af en samlet matrikulær ændring. Lovens § 5, stk. 5, omhandler pant i erhvervsaktiver. Efter denne bestemmelse skal der betales to gange fast afgift på 1.660 kr., såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre under et eksisterende tinglyst pant. Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 7 i lovens § 5 a, hvorefter der ved tinglysning af ændringer, hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andelsbolig under et eksisterende tinglyst pant, skal betales fuld afgift efter lovens § 5 a, stk. 1. Såfremt der er tale om tinglysning af matrikulære ændringer eller pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring, betales alene en fast afgift på 1.640 kr. |
|
Ændringer af § 5 a ved §§ 6.2-6.4 i lov nr. 1295 af 05.12.2019 fra d. 01.01.2020: Ændring nr. 1 af 3 (§ 6.2): I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »af pant«: »bortset fra retspant«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 6.2): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2, er tinglysning af pant, bortset fra retspant, omfattet af afgiftspligten. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, nr. 1, vil medføre, at der i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2, indsættes en henvisning til tinglysningsafgiftslovens § 5 a. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., fastsætter den faste og den variable afgift for tinglysning af pant i fast ejendom og i en andel i en andelsforening. Det foreslås at indsætte formuleringen ", bortset fra retspant,", således at det præciseres, at afgiften på pant af fast ejendom eller i andele i andelsboligforeninger ikke gælder ved tinglysning af retspant. Ved at indsætte den foreslåede formulering bringes tinglysningsafgiftslovens § 5 a i overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2. Ændring nr. 2 af 3 (§ 6.3): I § 5 a, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »skadesløsbrev«: »eller som retspant«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 6.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt., kan det beløb, et eksisterende pant er tinglyst for, fratrækkes i beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift ved tinglysning af nyt pant, hvis det tidligere pant derefter bliver aflyst. Denne mulighed for fritagelse af en del af afgiften kan efter § 5, stk. 1, 3. pkt. ikke anvendes, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved skadesløsbrev. Det foreslås at præcisere § 5 a, stk. 1, 3. pkt., således at det fremgår, at retspant, ligesom skadesløsbreve, ikke kan benyttes ved afgiftsfritagelse af nyt pant i forbindelse med en låneomlægning. Retspant er ikke omfattet af tinglysningsafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, og der er derfor ikke betalt afgift af disse pant. Retspant skal derfor heller ikke kunne anvendes som grundlag for fritagelse for afgift af nyt pant, som tinglyses. Ændring nr. 3 af 3 (§ 6.4): I § 5 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »2. pkt.,«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 6.4): Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, omhandler muligheden for afgiftsfritagelse som følge af benyttelse af § 5 a, stk. 1, 2. pkt., såfremt hovedstolen på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et pantebrev med pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening. Det foreslås at præcisere henvisningen i § 5 a, stk. 5, 1. pkt., således at der henvises til stk. 1, 2. pkt. På nuværende tidspunkt henvises der generelt til § 5 a, stk. 1, og det er derfor uklart, hvilken del af stk. 1, som afgiftsfritagelsen udspringer fra. Formålet er således at præcisere henvisningen. |
|
Ændringer af § 5 a ved § 1.4 og §§ 1.16-1.20 i lov nr. 168 af 29.02.2020 med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter: Ændring nr. 1 af 6 (§ 1.4) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 6 (§ 1.4): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 6 (§ 1.16) - ikrafttræden d. 01.03.2020: I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »For tinglysning af pant bortset fra retspant« til: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant,«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 6 (§ 1.16): Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., fastsætter den faste og den variable afgift for tinglysning af pant i fast ejendom og i en andel i en andelsboligforening. Efter bestemmelsen udgør afgiften for tinglysning af pant bortset fra retspant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Det foreslås at ændre tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., således, at der sættes kommaer omkring »bortset fra retspant«. Herved tydeliggøres det, at der skal betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ved tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, men ikke tinglysning af retspant i disse aktiver. Ændring nr. 3 af 6 (§ 1.17) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 5 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 6 (§ 1.17): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Ændring nr. 4 af 6 (§ 1.18) - ikrafttræden d. 01.01.2026: § 5 a, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 4 af 6 (§ 1.18): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 5. Bestemmelsen blev senest nyaffattet ved § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Ifølge bemærkningerne til § 20, nr. 7, var formålet med nyaffattelsen at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften, ved at udvide anvendelsesområdet for § 5 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 64f. Som en del af dette forslag blev den variable afgift nedsat fra 1,5 pct. til 1,45 pct. I den forbindelse blev det yderligere fastsat, at den variable afgift nedsættes igen den 1. januar 2026 til 1,25 pct., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 65. I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås den faste afgift på 1.640 kr. i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., forhøjet ved indeksering til 1.825 kr. fra og med den 1. januar 2023. (red: lovforslagets § 1, nr. 15 blev vedtaget som § 1, nr. 17) Da tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2026 med den nuværende sats på 1.640 kr., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, vil der skulle betales fast afgift med 1.640 kr. fra og med den 1. januar 2026, når bestemmelsen træder i kraft. For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og indsætte den samme ordlyd af § 5 a, stk. 1, i nærværende lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2026 indeholder den nuværende sats. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 foreslås ophævet i lovforslagets § 7, nr. 1. Nedsættelsen af den variable afgift foreslås fastholdt. Formålet med nyaffattelsen er således alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Ændring nr. 5 af 6 (§ 1.19) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 5 a, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 5 af 6 (§ 1.19): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. § 5 a, stk. 6, angår tinglysning af ændringer i pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening. I 1. pkt. reguleres ændringer i form af forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i § 5 a, stk. 1. I disse situationer skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Bestemmelsens 2. pkt. angår andre ændringer end dem i 1. pkt. og de i § 5 a, stk. 7, nævnte ændringer vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte. For tinglysning af sådanne ændringer betales en afgift på 1.640 kr., jf. § 8, stk. 1, nr. 7. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring. I tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1-12, oplistes tinglysninger, som er afgiftsfri. Efter stk. 1, nr. 7, skal der ikke betales afgift ved tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Ændring nr. 6 af 6 (§ 1.20) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 6 af 6 (§ 1.20): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. |
§ 5 b er indsat ved § 10.3 i lov nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007.
§ 5 b, stk. 1 er ændret ved § 1.20 i lov nr. 295/2011
§ 5 b er ændret ved § 20.20 i lov nr. 1728/2018
§ 5 b er ændret ved §§ 6.5-6.6 i lov nr. 1295/2019
§ 5 b er ændret ved §§ 1.4 og 1.21 i lov nr. 168/2020
Det foreslås, at der ikke skal betales afgift for tinglysning af rykningspåtegning på efterstående pantebreve, hvis rykningspåtegningen skyldes udstedelse af et nyt pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 6. Tinglysningen af påtegningen er afgiftsfri, selv om den vedrører flere prioriteter, blot den er nødvendiggjort af tinglysning af et pantebrev, der er fritaget for afgift efter reglerne i § 5 a, stk. 1 eller 6.
Omlægning af lån, der er sikret ved et pantebrev, der ikke er et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev, medfører som regel en ændring af pantebrevet eller udstedelse af et nyt pantebrev. I givet fald vil efterstående panthavere skulle acceptere at rykke for det nye lån. I medfør af tinglysningsafgiftslovens § 7 skal der betales 1.400 kr. i afgift for tinglysning af en rykningspåtegning. Hvis lånet er sikret ved et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev, er der ikke behov for tinglysning af et nyt pantebrev ved en låneomlægning, dog forudsat at pantebrevets tinglyste hovedstol ikke forhøjes. Derfor er der heller ikke behov for tinglysning af rykningspåtegning.
Efter forslaget til § 152 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 33 c, stk. 6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., er der forbud mod anvendelse af ejerpantebreve og skadesløsbreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Hvis et sådant lån ændres, vil det derfor oftest være nødvendigt at tinglyse ændringen. Dette er baggrunden for forslaget om, at rykningspåtegninger på efterstående pantebreve kan tinglyses afgiftsfrit, hvis den nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol. Ellers vil afgiftsbetalingen i disse situationer afhænge af, om lånet er sikret ved ejerpantebrev/skadesløsbrev eller andre pantebreve. Det vil kunne give en afgiftsmæssig fordel for optagelse af udenlandske lån sikret ved ejerpantebreve.
Det foreslås i stk. 2, at der skal gives påtegning om, at tinglysning af rykningspåtegningen er omfattet af reglerne i stk. 1. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne til § 5 a, stk. 7, sidste afsnit, om den nærmere forståelse af ordet »påtegning«.
Bemærkninger til ændringer af § 5 b:
|
Ændring af § 5 b, stk. 1 ved § 1.20 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: I § 5 b, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. (red: det foreslåede § 1, nr. 14 blev vedtaget som § 1, nr. 16) |
|
Ændring af § 5 b ved § 20.20 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring: § 5 b affattes således:
Bemærkninger hertil: Tinglysning af rykningspåtegninger på pant udløser som udgangspunkt én fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7. Efter lovens § 5 b betales der dog ikke afgift for tinglysning af en rykningspåtegning, hvis rykningspåtegningen skyldes udstedelse af et nyt pant, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et eksisterende pant, der er fritaget for afgift i medfør af lovens § 5 a stk. 7. Det er en betingelse, at den nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol. Lovens § 5 b om afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger på efterstående pant kan således kun anvendes, såfremt hovedstolsprincippet (lovens § 5 a) er anvendt. Da det foreslås, at alene hovedstolsprincippet skal finde anvendelse ved overførsel af afgift fra et gammelt pant til et nyt pant i samme ejendom eller andelsbolig, skal der som konsekvens heraf betales fast afgift ved alle tinglysninger, hvor hovedstolsprincippet anvendes. Da lovens § 5 b hænger sammen med hovedstolsprincippet, foreslås det, at den nuværende ordlyd i lovens § 5 b udgår, således at der altid vil skulle betales fast afgift ved tinglysning af rykningspåtegninger. Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen. Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tinglysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebrev med pant i fast ejendom og andelsboliger. Det foreslås desuden, at forhøjelser af de nævnte underpantsætninger skal udløse en fast afgift. Denne ændring foreslås at fremgå af lovens § 5 b, stk. 1. Tinglysning af underpantsætninger i ejerpantebreve i bilbogen og personbogen vil fortsat være afgiftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 6. Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri. Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs. simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7. Da det foreslås, at der skal betales fast afgift ved alle tinglysninger af pant i fast ejendom og andelsboliger, foreslås det ligeledes at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i andre pantebrevstyper (ud over ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger. Denne ændring foreslås at fremgå af lovens § 5 b, stk. 2. Tinglysning af underpantsætninger i simple pantebreve med pant i løsøre, motorkøretøjer m.v. vil fortsat være afgiftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7. |
|
Ændringer af § 5 b ved §§ 6.5-6.6 i lov nr. 1295 af 05.12.2019 fra d. 01.01.2020: Ændring nr. 1 af 2 (§ 6.5): I § 5 b, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 6.5): Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom eller i en andel af en andelsboligforening som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.640 kr. og en variabel afgift på 1,45 pct. af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. For så vidt angår tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve skal der som udgangspunkt ikke betales afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6. Dog blev der ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 indført en afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve, der giver pant i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeninger og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 b stk. 1. Det blev desuden indført, at der ved tinglysning af forhøjelser af de nævnte underpantsætninger skal betales afgift. Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indsættes et 3. pkt., hvori det præciseres, at der alene skal betales én fast afgift på 1.640 kr., når underpant i et ejerpantebrev og forhøjelser af en sådan underpantsætning tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af selve ejerpantebrevet eller en forhøjelse af ejerpantebrevet. Tinglysning af et ejerpantebrev eller en forhøjelse heraf medfører én afgift på 1.640 kr. og en procentafgift efter § 5 a, men ikke en yderligere fast afgift på 1.640 kr., hvis der i samme anmeldelse tinglyses en underpantsætning. Af bemærkninger til lov nr. 1728 af 27. december 2018 fremgår det, at der kun skal betales én fast afgift på 1.640 kr., når tinglysning af underpant sker i samme ekspedition som selve ejerpantebrevet (f.eks. ved nytinglysning eller forhøjelse), jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, side 67. Det var med andre ord ikke hensigten, at der skal betales dobbelt fast afgift, når tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og forhøjelser af en sådan underpantsætning, tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af selve ejerpantebrevet eller en forhøjelse af et allerede tinglyst ejerpantebrev. Dette fremgår imidlertid ikke tydeligt af lovteksten. Hensigten er derimod, at hvis et ejerpantebrev ved oprettelsen bliver underpantsat til en kreditor, hvilket kan tinglyses i én anmeldelse, så skal der kun betales én fast afgift på 1.640 kr. Derimod skal der betales afgift ved eventuelle efterfølgende underpantsætninger til andre kreditorer. Med andre ord er hensigten, at der ved samtlige underpantsætninger, som sker ved selvstændig anmeldelse, skal betales fast afgift på 1.640 kr. pr. underpantsætning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Det er alene i de tilfælde, hvor der tinglyses underpant/forhøjelse af underpant i samme anmeldelse som tinglysning af ejerpantebrev/forhøjelse af ejerpantebrev, at underpantet er undtaget for fast afgift, og anmeldelsen kun udløser én fast afgift ud over procentafgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a. Ændring nr. 2 af 2 (§ 6.6): I § 5 b, stk. 2, ændres »overdragelse til pant« til: »frempantsætning«, og »til en anden panthaver« udgår. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 6.6): Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen. Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev der indført en undtagelse hertil i tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Det følger således af tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, at der skal betales en afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeninger og ved videreoverdragelse af underpant i ejerpantebrev med pant i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeninger til en anden panthaver. Endvidere udløser forhøjelser af de nævnte underpantsætninger en afgift på 1.640 kr. Tinglysning af underpantsætninger i ejerpantebreve i bilbogen og personbogen er fortsat afgiftsfrie efter lovens § 8, stk. 1, nr. 6. Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, som udgangspunkt afgiftsfri. Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7. Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev der indført en undtagelse hertil i tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2. Det følger således af tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, at der skal betales en afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev (ud over ejerpantebreve) med pant i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeningen til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Af bemærkninger til lov nr. 1728 af 27. december 2018 fremgår det, at forslaget om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, omhandler indførelse af en fast afgift ved tinglysning af underpant i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, s. 67. En viderepantsætning af et allerede tinglyst pantebrev kaldes også en frempantsætning. Dette forekommer ikke ofte i praksis, og det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen forventes at have begrænset anvendelsesområde. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der samtidig blev indført en afgift på 1.640 kr. ved underpantsætning af ejerpantebreve i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Det er med andre ord hensigten, at der alene skal betales en afgift på 1.640 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, ved tinglysning af en pantsætning af andre pantebrevstyper end ejerpantebreve, når der ikke i den forbindelse sker overdragelse til eje, dvs. kreditorskifte, medmindre der sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Det har derimod ikke været hensigten, at der ved tinglysning af et kreditorskifte på et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller i andele i en andelsboligforening til en ny kreditor skal betales en afgift på 1.640 kr. Formuleringen af tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, har imidlertid givet anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen - udover tinglysning af underpant - omfatter overdragelse til eje, dvs. kreditorskifte. Det foreslås derfor, at det i tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, præciseres, at der alene skal betales en fast afgift på 1.640 kr., når der tinglyses en frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller i en andelsbolig, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Der vil således skulle betales afgift efter § 5 b, stk. 2, hvis et pantebrev pantsættes, uden at der sker debitor- og kreditorskrifte. Der vil derimod ikke skulle betales afgift efter § 5 b, stk. 2, ved tinglysning af kreditorskifte uden yderligere vilkårsændringer af de omhandlede pantebreve. Tinglysning af kreditorskifte uden yderligere vilkårsændringer er fortsat omfattet af fritagelsen i § 8, stk. 1, nr. 7. Med det foreslåede præciseres det, at der alene skal betales en fast afgift på 1.640 kr., når der tinglyses en frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller i andele i andelsboligforeningen, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Det foreslås herudover, at formuleringen "til en anden panthaver" udgår. Ændringen er en konsekvens af, at "overdragelse til pant" ændres til "frempantsætning". |
|
Ændringer af § 5 b ved §§ 1.4 og 1.21 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.4) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.4): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.21) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 5 b affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.21): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7. Efter 2. pkt. skal der ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.640 kr. I 3. og 4. pkt., præciseres det, i hvilke tilfælde der ikke skal betales afgift efter bestemmelsens 1. pkt. Det er således fastsat, at der ikke skal betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Herudover skal der ligeledes ikke betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Efter stk. 2 skal der ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.640 kr. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 b. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr. I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der skal ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Det foreslås i stk. 2, at der ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.825 kr. Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 19, hvor § 5 b blev nyaffattet, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 67. Herudover henvises der til bemærkningerne til § 6, nr. 5, hvor tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., blev indsat for at præcisere retstilstanden, jf. Folketingstidende, 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37-38. |
§ 6 er ændret ved § 8.6 i lov nr. 539/2006
§ 6 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 519/2013
§ 6 er ændret ved §§ 1.3 og 1.22 i lov nr. 168/2020
Efter bestemmelsen fastsættes samme afgift for tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som for tinglysning af pant efter § 5, stk. 1. Efter tinglysningslovens § 42 d skal ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Det foreslås, at der for disse tinglysninger svares en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af værdien af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for dette beløb. Baggrunden for forslaget om særskilt at afgiftsbelægge tinglysning af disse meddelelser er, at tinglysning af ejendomsforbehold i praksis i vidt omfang erstatter sædvanligt underpant. Det foreslås derfor, at den afgiftsmæssige behandling af de to sikringsakter er den samme. Tinglysning af en transport af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. er omfattet af § 7, hvor afgiften er 1.400 kr. Det gælder såvel kreditorskifte som debitorskifte.
Bemærkninger til ændringer af § 6:
|
Ændring af § 6 ved § 8.6 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: § 6, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger hertil: Den foreslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 6 skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 42 d, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, hvorefter overdragelser eller anden overførsel af bl.a. underpant og ejendomsforbehold i motorkøretøjer skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om den pågældende rettighed, og mod retsforfølgning. Da der således bliver indført et krav om, at overdragelsen af ejendomsforbeholdet skal tinglyses, bliver forholdet automatisk omfattet af tinglysningsafgiftsloven, jf. lovens § 1, og tinglysningen vil normalt udløse en afgift på 1.400 kr., jf. lovens § 6, 2. pkt. Med den foreslåede ændring i tinglysningsafgiftslovens § 6 præciseres det, at en overdragelse til en ny kreditor er afgiftsfri. Tinglysning af et debitorskifte er, som efter de nuværende regler, omfattet af bestemmelsen. |
|
Ændring af § 6 ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændringer af § 6 ved §§ 1.3 og 1.22 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.22) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 6, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.22): Efter tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne 1.660 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. |
§ 6 a er indsat ved § 8.7 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 6 a er ændret ved § 1.14 i lov nr. 106/2007
§ 6 a er ændret ved § 2.2 i lov nr. 519/2013
§ 6 a er ændret ved §§ 1.3 og 1.23 i lov nr. 168/2020
Den foreslåede ændring er en konsekvens af indførelsen af digital tinglysning.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, opdeles i to bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse i § 6 a vil omfatte tinglysning af adkomstændringer ved selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Her udgør afgiften 1.400 kr. Den foreslåede § 7, stk. 1, vil angå andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a.
Begrundelsen for opdelingen er praktiske hensyn i forhold til den elektroniske afregning af afgiften, idet det vurderes, at det som følge af den papirløse tinglysning vil være nødvendigt, at anmeldelser omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6 a indeholder en erklæring, hvoraf det klart fremgår, at forholdet er omfattet af den afgiftsbegunstigende bestemmelse.
Der er ikke i øvrigt med opdelingen af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af den nuværende retstilstand.
Bemærkninger til ændringer af § 6 a:
|
Ændring af § 6 a ved § 1.14 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: I § 6 a indsættes som 3. pkt.:
Bemærkninger hertil: Den nuværende § 6 a i tinglysningsafgiftsloven blev indført ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, men er endnu ikke trådt i kraft. Det fremgår af den vedtagne bestemmelse, at der skal afgives erklæring om, at ændringen (adkomstændringer i forbindelse med visse selskabskonstruktioner) kan tinglyses for 1.400 kr. Det foreslås nu, at der indsættes et 3. pkt., hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen. Det forventes, at der i e-TL bliver mulighed for at markere, at tinglysningen er omfattet af § 6 a. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation. |
|
Ændring af § 6 a ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændringer af § 6 a ved §§ 1.3 og 1.23 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.23) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 6 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.23): Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. |
§ 6 b er indsat ved § 3.2 i lov nr. 1569 af 15.12.2015 fra d. 01.07.2016.
§ 6 b, stk. 2 er ændret ved §§ 4.3-4.4 i lov nr. 688/2017
§ 6 b, stk. 2 er ændret ved §§ 1.24-1.25 i lov nr. 168/2020
§ 6 b, stk. 2 er ændret ved § 6.2 i lov nr. 2227/2020
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgiftsmæssigt i relation til tinglysningsafgiftsloven omfattes af den type af juridiske personer (selskaber m.v.), som efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a kan gennemføre adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af overførsel af aktiver til et andet selskab, uden at der skal betales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen, men alene en fast afgift på 1.660 kr. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.
Det foreslås, at der ved tinglysning af en adkomstændring efter den foreslåede § 6 b (alene betaling af afgift på 1.660 kr.) afgives en erklæring i det digitale tinglysningssystem om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 b, stk. 1. Forslaget svarer til den allerede gældende bestemmelse i lovens § 6 a.
Udgangspunktet for den i stk. 1 foreslåede afgiftsfrie overførsel af ejendomme fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et 100 pct. ejet datterselskab fraviges med det foreslåede stk. 2 i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter stk. 1. Ovennævnte hovedregel i stk. 1 om afgiftsfritagelse vil således i disse tilfælde blive fraveget, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle betale en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. for den oprindeligt afgiftsfrie overførsel af de nævnte ejendomme til datterselskabet, som er blevet tinglyst ved en adkomstændring. Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således alene afgiftsfrit kunne overføre ejendomme til 100 pct. ejede datterselskaber. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derimod ikke ud over de ovennævnte tilfælde i forslagets stk. 1 kunne gennemføre en overførsel af ejendommene uden, at dette vil udløse en variabel tinglysningsafgift.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både hel og delvis afståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds 100 pct. ejede datterselskaber. Afståelsen vil f.eks. kunne ske ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår aktier i det datterselskab, der har fået tilført ejendommene efter den foreslåede stk. 1, eller ved, at datterselskabet f.eks. gennemfører en fusion, fission, omdannelse m.v. Det afgørende er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med afståelsen mister et 100 pct. ejerskab af selskabet.
Da forudsætningen for den afgiftsfrie tilførsel af ejendomme efter det foreslåede stk. 1 netop er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et 100 pct. ejerskab til det datterselskab som får tilført ejendommene, vil denne forudsætning for den oprindelige afgiftsfrie overførsel ikke længere være til stede, når ejerskabet til datterselskabet helt eller delvist afstås. Udgangspunktet om, at tilførslen af ejendommene fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker afgiftsfrit, er således bortfaldet, hvorefter pligten til at betale variabel afgift for den oprindelige tilførsel af ejendommene til datterselskabet indtræder. Medmindre de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet allerede er afstået mod betaling af tinglysningsafgift på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds afståelse af ejerskab i datterselskabet, vil den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. blive beregnet af værdien af samtlige ejendomme, der oprindeligt ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.
Hvis en del af de oprindeligt tilførte ejendomme inden afståelsen af ejerskabet til datterselskabet er blevet afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter lovens almindelige regler, beregnes den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. imidlertid alene af værdien af de tilbageværende ejendomme, der oprindeligt efter den foreslåede § 6 b, stk. 1, ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.
Ved beregning af den variable tinglysningsafgift foreslås det, at ejendommenes værdi opgøres på baggrund af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for de i forslagets stk. 2, 1. pkt., nævnte afståelser af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hele eller delvise ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt fik tilført ejendommene afgiftsfrit. Den variable tinglysningsafgift efter stk. 2 er således knyttet op på værdien af de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet, dog beregnet på baggrund af ejendommenes værdi på tidspunktet for afståelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandele i datterselskabet efter stk. 1.
Hvis det 100 pct. ejede datterselskab efterfølgende vælger at overdrage de ejendomme, der tidligere afgiftsfrit er blevet tilført disse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil en sådan overdragelse som sagt udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det er i den forbindelse underordnet, hvem datterselskabets efterfølgende overdragelse af ejendommene sker til. Overdragelsen kan således ske til tredjemand uden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern såvel som til selskaber, der er koncernforbundne med det datterselskab, som overdrager ejendommene. I begge tilfælde vil overdragelsen udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, jf. lovens § 4.
Det foreslås med stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelse af ejerskab skal lade sig registrere hos SKAT til den såkaldte storkundeordning. Ordningen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover efter lovens almindelige regler i § 17 månedligt skal angive tinglysningsafgift. I forbindelse med de i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelser, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således gennem SKAT TastSelv skulle foretage angivelse og betaling af den variable tinglysningsafgift, som overdragelsen efter den foreslåede § 6 b, stk. 2, måtte udløse. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den foreslåede bestemmelse bliver omfattet af § 17, vil lovens almindelige kontrol- og straffebestemmelser i lovens kapitel 7 og 8, således finde tilsvarende anvendelse som i de tilfælde hvor virksomheder i øvrigt er omfattet af lovens § 17. Med den foreslåede henvisning i sidste punktum til stk. 3 tydeliggøres, at told- og skatteforvaltningens almindelige hjemmel til at foretage kontrol med afgiftsbetalingen efter lovens §§ 29-29 b tilsvarende finder anvendelse i forhold til den afgiftsbetaling, som foreslås indført med § 6 b.
Med stk. 4 foreslås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om udformningen af den erklæring, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afgive i forbindelse med deres tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til lovens nuværende § 6 a, 3. pkt., og vil således blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond som anmeldere skal afgive i forbindelse med tilførslen af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab.
Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse af den variable tinglysningsafgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2. Denne bemyndigelse svarer til lovens nuværende § 17, stk. 2, 3. pkt.
Bemærkninger til ændringer af § 6 b:
|
Ændringer af § 6 b, stk. 2 ved §§ 4.3-4.4 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med d. 01.01.2020: Ændring nr. 1 af 2 (§ 4.3): I § 6 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »Afgiften beregnes« til: »For ejendomme omfattet af § 4, stk. 2, beregnes afgiften«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 4.3): I tinglysningsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at afgiften, for ejendomme omfattet § 6 b, beregnes af den for ejendommens senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse af ejerskab. Som følge af ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 2, vil afgiften kun skulle beregnes af den for ejendommens senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse af ejerskab for ejerboliger. Der er foretages derfor en konsekvensændring i § 6 b, stk. 2, 2. pkt., som medfører, at den hidtidige regel om, at ejendomsværdien skal anvendes som afgiftsgrundlag, kun vil gælde for beregning af afgift vedrørende ejerboliger, idet disse ejendomme fortsat vil have en offentlig ejendomsværdi. Ændring nr. 2 af 2 (§ 4.4): I § 6 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 4.4): Som det også fremgår af bemærkningerne til § 4, nr. 3, skal afgiften, for ejendomme omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 b, beregnes af den for ejendommens senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte nedbringelse af ejerskab. Som følge af lovforslagets § 4, nr. 2, hvorefter der for erhvervsejendomme i udgangspunktet ikke skal foretages ejendomsvurderinger, foreslås det, at afgiften for disse ejendomme fremover beregnes efter den værdi, som vil blive fastsat efter tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 6. |
|
Ændringer af § 6 b, stk. 2 ved §§ 1.24-1.25 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.03.2020: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.24): § 6 b, stk. 2, 2. pkt., ophæves. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.25): I § 6 b, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »For ejendomme omfattet af § 4, stk. 2, beregnes afgiften« til: »Afgiften beregnes«. Bemærkninger til ændringerne: I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås tinglysningsafgiftslovens § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Tinglysningsafgiftslovens § 4 er blevet nyaffattet ad flere omgange. Baggrunden for nyaffattelserne af bestemmelsen har bl.a. været, at indholdet af bestemmelsen skulle ændres i forlængelse af de nye regler om ejendomsvurderinger. Bestemmelsen har i forbindelse med nyaffattelserne fået en ny opbygning. Som konsekvens heraf er henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blevet tilpasset den fremtidige opbygning af tin?gly?sningsafgiftslovens § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 blev oprindelig nyaffattet med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 2, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blev ligeledes tilpasset med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efterfølgende blev de nye regler for ejendomsvurderingerne udskudt. Som konsekvens heraf blev virkningstidspunktet for den nyffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udskudt parallelt, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 9, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 (tinglysningsafgiftslovens § 4 er senest nyaffattet ved lov nr. 270 af 26. marts 2019 med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 4, nr. 12, og § 8, stk. 3 og 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019). Dermed får den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 virkning fra og med den 1. januar 2022 i stedet for den 1. januar 2020. Da den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 blev udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, blev tilpasningen af henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, dog ved en fejl ikke udskudt på samme måde. Det betyder, at henvisningerne trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, selv om henvisningerne angår den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der er foreslået nyaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, og som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Det foreslås på den baggrund, at tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, ændres således, at henvisningerne til den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udgår. Der vil blive indsat henvisninger til den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der træder i kraft den 1. januar 2022 ved en senere lejlighed. |
|
Ændring af § 6 b, stk. 2 ved § 6.2 i lov nr. 2227 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: § 6 b, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften for tinglysning af adkomstændringer ved selskaber m.v., fusion, fission, omdannelse m.v. alene 1.750 kr. Efter lovens § 6 b finder denne bestemmelse tilsvarende anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Efter bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejendomme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for de tilbageværende efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgiften beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i stk. 2, 1. pkt., nævnte nedbringelse af ejerskab. Det foreslås at affatte § 6 b, stk. 2, 2. pkt., således at bestemmelsen fremadrettet vil skulle fastsætte, at afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. beregnes efter § 4. Fra og med den 1. januar 2021 vil erhvervsejendomme m.v. ikke længere få en ansat ejendomsværdi. Det er derfor ikke længere muligt at anvende denne værdi i relation til alle ejendomme. Herudover vil ejendomsværdien efter den i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslåede § 4 alene skulle anvendes i relation til værnsreglen om ejerskifte af ejerboliger, som ikke er sket i almindelig fri handel. For at sikre, at § 6 b, stk. 2, kan anvendes på alle typer af ejendomme efter § 4, foreslås det, at afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. i disse tilfælde beregnes efter den relevante bestemmelse i § 4. Som udgangspunkt vil afgiftsgrundlaget være ejerskiftesummen. Hvis der ikke foreligger en sådan for handler med erhvervsejendomme, vil denne skulle angives efter bedste skøn. |
|
§ 7 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 944/1999 § 7 er ændret ved § 16.3 i lov nr. 458/2004 |
§ 7, stk. 1-3 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 519/2013 |
Bestemmelsen omhandler betaling af afgift for andre tinglysninger end omfattet af
§§ 4-6, dvs. andre tinglysninger end tinglysning af ejerskifte af fast ejendom,
tinglysning af pant i fast ejendom, løsøre eller rettigheder og tinglysning af ejendomsforbehold
i visse køretøjer. Efter bestemmelsen udgør afgiften 1.400 kr. Visse tinglysninger
er imidlertid helt fritaget for afgift, jf. nedenfor under bemærkningerne til §
8. Som eksempel på tinglysninger, der afgiftsbelægges efter § 7, kan nævnes tinglysning
af ændringer vedrørende panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pantsætterskifte,
jf. § 5, stk. 5.
Tinglysning af navne- og adresseændringer afgiftsbelægges også efter denne bestemmelse.
Baggrunden herfor er den, at disse lysninger som udgangspunkt sker i forbindelse
med transport af pantebrev. Dette er en ændring i forhold til den gældende retstilstand,
hvorefter tinglysning af adresseændringer er fritaget for tinglysningsafgift efter
retsafgiftslovens § 41 d, jf. bemærkningerne til § 8 nedenfor.
Som andre eksempler kan nævnes, at tinglysning af salgsfuldmagter og servitutter
er omfattet af afgiftspligten efter denne bestemmelse. Bestemmelsen omfatter også
relaksationer. Ved relaksation forstås, at en eller flere rettigheder efter et pantebrev
eller en servitut ophæves, men at pantebrevet eller servitutten i øvrigt fortsat
har virkning efter det tilbageværende indhold.
Det bestemmes udtrykkeligt i stk. 1, at afgiften udgør 1.400 kr. for tinglysning
af en adkomstændring som følge af selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller
tilførsel af aktiver. Disse transaktioner anses således ikke i henseende til loven
som ejerskifte. Fusion, der f.eks. indebærer sammensmeltning af aktieselskaber,
og visse omdannelser er fritaget efter de gældende regler i stempelafgiftslovens
§ 53, stk. 5. Virksomhedsomdannelse, dvs. omdannelse af et personligt firma til
aktieselskab/anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages til et selskab,
og den hidtidige indehaver får vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter
i selskabet og tillige eventuelt pante- og gældsbreve, er omfattet af reglerne i
lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Fission eller spaltning er ligesom tilførsel
af aktiver nærmere defineret i aktieafgiftslovens § 4. Disse definitioner lægges
tilsvarende til grund i nærværende lov. Fission er således den transaktion, hvorved
et selskab mv. overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et
eller flere eksisterende eller nye selskaber mv. ved i henhold til en pro rata-regel
at tildele sine deltagere aktier mv. i de modtagende selskaber mv. og eventuelt
en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi. Ved tilførsel
af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab mv. uden at være opløst tilfører
den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mv.
mod at få tildelt aktier mv. i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en
virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab mv., som
ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet
enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
I stk. 2 foreslås det, at afgiften udgør 1.400 kr. for hver rettighedstype, som
anmeldelsen til tinglysning vedrører. Der er 3 rettighedstyper, adkomster, byrder
og pantehæftelser. Bestemmelsen omhandler den enkelte anmeldelse til tinglysning
og ikke tilfælde, hvor der sker flere anmeldelser, f.eks. fordi anmeldelserne vedrører
flere faste ejendomme beliggende i flere retskredse.
Indebærer anmeldelsen, at samme dokument (samme elektroniske transaktion) udløser
tinglysning af flere forskellige rettigheder, skal der således betales afgift for
indføring i hver af rettighedstyperne adkomster, byrder eller panthæftelser, som
den pågældende anmeldelse indebærer. Indføring i flere rubrikker vedrørende flere
retsforhold i samme dokument udløser flere afgifter. F.eks. vil anmeldelsen af en
servitut, som samtidig lyses som byrde og som pantstiftende rettighed, udløse 2
afgifter. Flere indføringer i samme rubriktype vil kun udløse én afgift, selvom
indføringerne vedrører flere forskellige retsforhold, såfremt de forskellige retsforhold
er mellem samme parter. Der vil således fortsat være mulighed for alene mod betaling
af én afgift, at et realkreditinstitut kan udfærdige en relaksationserklæring vedrørende
flere pantebreve, blot panthæftelserne er mellem de samme parter. Stiftelse af pant
eller ændringer i et pant i erhvervsaktiver, vil kun udløse én afgift, når det er
det samme panthæftelsesforhold, f.eks. ved sikring af pant for det samme beløb i
1500 motorkøretøjer. Er der tale om flere indføringer i samme rubriktype vedrørende
flere forskellige retsforhold mellem forskellige parter, vil der blive udløst en
afgift for hver enkelt indføring i den pågældende rubriktype.
Det bemærkes, at flytning af servitutter vil være afgiftsfri som led i en jordfordeling,
når de følger det stykke jord de vedrører, idet der er betalt afgift efter § 4 i
forbindelse med tinglysning af kendelse efter jordfordelingsloven.
Bemærkninger til ændringer af § 7:
|
Ændring af § 7 ved § 2.1 i lov nr. 944 af 20.12.1999 fra d. 01.01.2000: Ændring som vedtaget: § 7, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 2-4:
Det oprindelige ændringsforslag: I § 7 indsættes som stk. 2-4:
Bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag: Det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden i tinglysningsafgiftslovens § 7, at tinglysning af flere rettigheder af samme type, eksempelvis panthæftelser, på én eller flere faste ejendomme alene udløser én afgift i de tilfælde, hvor de forskellige retsforhold er mellem samme parter, og hvor der således er partsidentitet. Kravet om partsidentitet fremgår alene af bemærkningerne til bestemmelsen i § 7, jf. lovforslag L 208 1998/99, side 28 ff. Det foreslås derfor, at bestemmelsen tydeliggøres ved, at betingelsen om partsidentitet indsættes direkte i lovteksten i tinglysningslovens § 7, stk. 2 og 3, idet hensigten ved vedtagelse af bestemmelsen var at indføre en lempelse af § 7, stk. 1, for retsforhold mellem samme parter, medens det ikke var hensigten at give mulighed for at omgå bestemmelsen ved at samle flere retsforhold i samme anmeldelse, eksempelvis hvor flere ejendomme har forskellige ejere. Af hensyn til overskueligheden i § 7 foreslås det at opdele § 7, stk. 2 i et stk. 2 og stk. 3, således at stk. 2 omhandler rettigheder i samme ejendom, medens stk. 3 omhandler rettigheder i flere faste ejendomme. Ændringen har ingen materiel betydning. Det foreslås i stk. 4 at indsætte i lovteksten, at afgiften kun udløses ved navne- og adresseændringer, når der sker et brud på partsidentiteten. Det skyldes hensynet til, at der ikke sker forskelsbehandling af de afgiftspligtige. I Person- og Bilbogen sker der ingen tinglysninger af navne- og adresseændringer, da navne mv. løbende opdateres via CPR-registret. I tingbogen sondres der - men kun i visse retskredse - mellem afgiftspligtige tinglysninger ved navne- og adresseændringer og afgiftsfri noteringer uden skifte af den fysiske person, når en skødehaver ønsker en afgiftsfri notering af navneændring som følge af ægteskab eller navnebevilling, eller en kreditor har fået en anden adresse. Der skal efter tinglysningsafgiftsloven som udgangspunkt kun betales afgift én gang for det samme pantebrev, hvorefter transport af rettigheder ved kreditor- eller debitorskifte er fritaget for procentafgift. For at dække provenutabet herved udløser tinglysning af navne- og adresseændringer en afgift på 1.400 kr. Bestemmelsen foreslås derfor præciseret til kun at omfatte tinglysninger af navne- og adresseændringer, hvor der sker en ændring af den fysiske eller juridiske person i retsforholdet. Ændringsforslaget blev ændret før 2. behandling: I nr. 1 ændres »I § 7 indsættes som stk. 2-4« til: »§ 7, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 2-4«, og den foreslåede § 7, stk. 4, affattes således:
Bemærkninger hertil: Det har været forudsat, at overgangen til den nye tinglysningsafgift (L 208 - samlingen 98/99) skulle være provenuneutral, således at lettelser på nogle områder blev opvejet af stramninger på andre områder. Blandt disse stramninger er, at tinglysning af navne- og adresseændringer skal omfattes af den faste afgift. Baggrunden herfor er, at disse lysninger som udgangspunkt reelt sker i forbindelse med transport af pant. Efter den nugældende retsafgiftslov, jf. § 41, litra d, er adresseændringer afgiftsfritaget. Som regel er det af hensyn til eventuelle auktionsindkaldelser, at pantekreditors adresseændring tinglyses, men afgiftsfriheden må efter bestemmelsens formulering også gælde debitors adresseændring. Debitor har i øvrigt efter pantebrevsformularerne pligt til at underrette kreditor om bopælsforandring. Hvis der ikke alene er tale om en adresseændring, men også om en overdragelse af pantebrevet, skal der betales ny afgift. Det er i praksis antaget, at afgiftsfriheden også gælder tinglysning af påtegning på et pantebrev om, hvem meddelelser (navnlig auktionsindkaldelser), der i henhold til loven skal tilgå pantekreditor, skal sendes til. Et enigt stempeludvalg, som var sammensat bredt af både interne og eksterne repræsentanter, indstillede, at der skulle være afgiftspligt for øvrige tinglysningsekspeditioner, som efter gældende regler er belagt med tinglysningsafgift. Desuden indstillede udvalget, at navne- og adresseændringer blev gjort afgiftspligtige ud fra en betragtning om, at disse lysninger som udgangspunkt reelt sker i forbindelse med transport af pant. Derimod er meddelelser, der påtegnes pantebrevet efter tinglysningsafgiftslovens § 13 (dvs. fogdens meddelelser til tinglysningsdommeren om faste ejendomme, der er solgt ved tvangsauktion) eller andre meddelelser fra politi eller domstole, afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Det ved L 25 fremsatte ændringsforslag vedrørende § 7 beror på en henvendelse fra Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen, der har påpeget urimeligheder ved, at enhver navne- og adresseændring udløser afgiften på 1.400 kr. Den ændring af tinglysningsafgiftslovens § 7, der er foreslået ved § 2, stk. 1, i L 25, udvider det afgiftsfri område ved navne- og adresseændringer. Efter bestemmelsen udgør afgiften 1.400 kr., hvis anmeldelsen udløser navne- eller adresseændringer. Dette gælder dog ikke, hvis retsforholdet fortsætter mellem de samme parter. Fra Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen blev der blandt andet peget på hensynet til, at der ikke sker forskelsbehandling af de afgiftspligtige. I Person- og Bilbogen sker der ingen tinglysninger af navne- og adresseændringer, da navne m.v. løbende opdateres via CPR-registret. I tingbogen sondres der - men kun i visse retskredse - mellem afgiftspligtige tinglysninger ved navne- og adresseæn fgiftsfri noteringer uden skifte af den fysiske person, når en skødehaver ønsker en afgiftsfri notering af navneændring som følge af ægteskab eller navnebevilling, eller en kreditor har fået en anden adresse. Den ved L 25 foreslåede § 7, stk. 4, om afgiftsfrihed ved navne- og adresseændringer er imidlertid blevet for vid, idet det ikke har været tilsigtet, at påtegninger på pantebreve skulle fritages for den faste afgift. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Ejerpantebreve er kendetegnet ved, at udsteder er både kreditor og debitor. Når det samme ejerpantebrev stilles som sikkerhed for et nyt underliggende retsforhold, er der altså ikke i tinglysningsafgiftsmæssig forstand tale om, at der sker en ændret retsstilling efter ejerpantebrevet. Dette betyder, at hvis udstederen af ejerpantebrevet skifter bank, så skal der efter den først foreslåede affattelse af § 7, stk. 4, ikke betales fast afgift for de fornyede påtegninger af, hvem tvangsauktionsmeddelelser skal sendes til. Dette vil oftest være den, der har ejerpantebrevet i håndpant for det underliggende retsforhold. På denne baggrund foreslås det, at § 7, stk. 4, nyaffattes, således at det sikres, at der altid skal betales 1.400 kr., medmindre anmeldelsen alene er begrundet i, at enten panthaver eller pantsætter selv skifter navn eller ændrer adresse. Et kreditor- eller debitorskifte eller tinglysning af navn på en ny modtager af underretning vedrørende pantet - typisk en håndpanthaver - vil således udløse en afgift på 1. Med ændringsforslaget vil bestemmelsen være i overensstemmelse med intentionen i stempeludvalgets indstilling om, at der bør betales afgift i forbindelse med transport af pant. Det bemærkes, at overgangen til tinglysningsafgiften medfører, at lån i pengeinstitutter ikke længere er afgiftspligtige, således at pengeinstitutterne opnår en konkurrencemæssig fordel ved overgangen til de nye regler. |
|
Ændring af § 7 ved § 16.3 i lov nr. 458 af 09.06.2004 fra d. 11.06.2004: Ændring: § 7, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Bemærkninger hertil: Forslaget indebærer, at der skal betales 1.400 kr. for hver rettighedstype, som en anmeldelse til tinglysning vedrører, uanset om anmeldelsen vedrører en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds, og uanset om disse ejendomme er ejet af forskellige ejere. Det afgørende bliver alene, om det tinglysningsmæssigt er muligt at samle alle retsforholdene i en anmeldelse, at der er tale om rettigheder af samme type, og at tinglysningen sker i samme retskreds. Det vil eksempelvis betyde, at i den situation, hvor flere lodsejere som led i en ren privatretlig aftale ønsker at tinglyse et dokument indeholdende eksempelvis flere byrderettigheder, vil dette alene udløse en afgift på 1.400 kr., såfremt det tinglysningsmæssigt er muligt at samle alle retsforholdene i en anmeldelse, og at tinglysningen sker i samme retskreds. Dokumentet skal således ikke længere opfylde kravet om partsidentitet. |
|
Ændring af § 7, stk. 1 ved § 8.8 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: § 7, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger hertil: Den foreslåede ændring er en konsekvens af indførelsen af digital tinglysning. Det foreslås, at den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, opdeles i to bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse i § 6 a vil omfatte tinglysning af adkomstændringer ved selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Her udgør afgiften 1.400 kr. Den foreslåede § 7, stk. 1, vil angå andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a. Begrundelsen for opdelingen er praktiske hensyn i forhold til den elektroniske afregning af afgiften, idet det vurderes, at det som følge af den papirløse tinglysning vil være nødvendigt, at anmeldelser omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6 a indeholder en erklæring, hvoraf det klart fremgår, at forholdet er omfattet af den afgiftsbegunstigende bestemmelse. Der er ikke i øvrigt med opdelingen af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af den nuværende retstilstand. |
|
Ændring af § 7, stk. 2 ved § 1.15 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: § 7, stk. 2, affattes således:
Bemærkninger hertil: Ændringen er en konsekvens af både digitaliseringen og centraliseringen af tinglysningen. Den gældende § 7, stk. 2, i tinglysningsafgiftsloven omhandler bl.a. situationer, hvor anmeldelsen udløser tinglysning af forskellige typer rettigheder på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. I disse tilfælde udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. I e-TL vil det kun være muligt at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf. tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det vil være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme dokument, blot rettighederne er af samme type. Det fremgår af bemærkningerne til tinglysningslovens § 9, stk. 3, at »herved forstås rettigheder, der skal tinglyses i forskellige rubrikker i tingbogen (adkomst, byrde eller hæftelse). Et digitalt dokument vil således godt kunne indeholde flere rettigheder af samme type, eksempelvis flere rettigheder, der alle skal tinglyses i byrderubrikken. Et dokument, der indeholder en rettighed, vil også fortsat kunne tinglyses på flere ejendomme«. Dette kan for eksempel være tilfældet ved anmeldelse af enslydende deklarationer, der vedrører forskellige parter. Det foreslås, at § 7, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed, således at det fremgår, at tinglysning af flere rettigheder af samme type alene udløser én fast afgift. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, ændres, således at det ikke længere er et krav, at der er tale om ejendom/me i samme retskreds. Det skyldes, at tinglysningen efter domstolsreformen vil foregå centralt i Tinglysningsretten. Derfor vil ejendommenes beliggenhed blive uden betydning for tinglysningsekspeditionen. |
|
Ændring af § 7, stk. 1-3 ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændring af § 7, stk. 2 ved § 20.21 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring: I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Bemærkninger hertil: Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr. Som eksempel på tinglysninger, der afgiftsbelægges efter § 7, kan nævnes tinglysning af ændringer vedrørende panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pantsætterskifte. Såfremt anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme, udgør afgiften i alt 1.660 kr. for hver rettighedstype, jf. lovens § 7, stk. 2. Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at tilføje i lovens § 7, stk. 2, at afgiften udgør 1.640 kr. såfremt rettighedstypen er omfattet af § 5 a. |
|
Ændringer af § 7 ved §§ 1.3-1.4 og § 1.26 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.4) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.4): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.26) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 7 affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.26): Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af lovens §§ 4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8. Tinglysningsafgiftslovens § 8 oplister de tinglysninger, som er afgiftsfri. I stk. 2 er det fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.660 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a angår tinglysning af pant i fast ejendom eller i andel af andelsboligforening, hvor den faste afgift alene udgør 1.640 kr. I stk. 3 er fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift. Det foreslås at indeksere de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 7. Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 1.850 kr. for andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, jf. dog § 8. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype. I stk. 2, 2. pkt. foreslås det, at afgiften dog udgør 1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke gælder, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift. Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. |
|
§ 8, stk. 1, nr. 7-9 er indsat ved § 8.9 i lov nr. 539/2006 § 8, stk. 2 er indsat ved § 1.16 i lov nr. 106/2007 |
§ 8, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 7.1 i lov nr. 1637/2013 |
Fritagelsesbestemmelsen knytter sig til § 7, der fastsætter afgiftspligt for andre
tinglysninger end omfattet af §§ 4-6. Bestemmelsen er således en undtagelsesbestemmelse
til afgiftspligten efter § 7. Bestemmelsen omhandler derfor alene afgiftsfri tinglysninger
og ikke registreringer.
I stk. 1 bestemmes det, at en række tinglysninger er afgiftsfri. Udgangspunktet
for denne bestemmelse er retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1. Bestemmelsens nr. 1-2
og 4-6 svarer således til retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1, nr. 2- 6. Der sker ikke
for disse fritagelser ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand for så
vidt angår tinglysningsafgiften. Det drejer sig om tinglysning af afgørelser om
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, meddelelser
efter tinglysningslovens § 13, begæring om bosondring, rådighedsfratagelse efter
§ 66 i lov om skifte af fællesbo mv. og rådighedsfratagelse efter konkurslovens
§ 26. I bestemmelsens nr. 3 foreslås der en tilsvarende fritagelse for tinglysning
af skifteretsattest, når dette finder sted som led i en arvings overdragelse til
en ikke-arving. Baggrunden for bestemmelsen er, at dødsboer i denne situation skal
tinglyses som adkomsthaver for at opnå en ubrudt adkomstrække.
Efter stk. 2 er der afgiftsfrihed for begæringer om aflysning, ophævelse af retsanmærkning,
fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen, når der er tinglyst betinget
eller med frist, samt for begæring om udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået
dækning ved tvangsauktion. Denne bestemmelse svarer til retsafgiftslovens § 41 d,
stk. 2. Det bemærkes dog, at det i stk. 2, nr. 3, i forhold til de gældende bestemmelser
i retsafgiftsloven fastslås, at fritagelsen også omfatter endelig indførelse i tingbogen
af anmeldelser, som er tinglyst betinget. Denne præcisering af fritagelsen hænger
sammen med, at der ved lysning af et betinget ejerskifte af fast ejendom skal betales
afgift efter § 4. Tinglysning af endelig kendelse på den enkelte lodsejers ejendom
i henhold til jordfordelingsloven sker derfor afgiftsfrit, når der er lyst foreløbig
kendelse.
Bemærkninger til ændringer af § 8:
|
Indsættelse af § 8, stk. 1, nr. 7-9 ved § 8.9 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 7-9:
Bemærkninger hertil: Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, indsættes tre nye undtagelsesbestemmelser. Den første undtagelsesbestemmelse § 8, stk. 1, nr. 7 vedrører tinglysning af underpant i ejerpantebreve. Bestemmelsen medfører, at tinglysning af underpant i ejerpantebreve, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, § 42 d, stk. 3, § 42 j, stk. 3, og § 47, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 46, 54 og 73, samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, § 42 d, stk. 7, § 42 j, stk. 7, og § 47, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 46, 54 og 73, bliver afgiftsfri. Forslaget omfatter således tinglysning af underpant i ejerpantebreve i både tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen. Forslaget skal ses i sammenhæng med dematerialiseringen af pantebreve. Dematerialiseringen medfører, at der ikke længere vil kunne foretages rådighedsberøvelse, og ejerpantebreve vil derfor ikke længere kunne håndpantsættes. Efter de foreslåede ændringer i tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, § 42 d, stk. 3, § 42 j, stk. 3, og § 47, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 46, 54 og 73, vil rettigheder i ejerpantebreve derimod kunne stiftes ved underpant, hvor tinglysning vil være sikringsakten. Kravet om, at overdragelser af panterettigheder skal tinglyses, medfører samtidig, at overdragelse af underpant i et ejerpantebrev skal tinglyses, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, § 42 d, stk. 7, § 42 j, stk. 7, og § 47, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 46, 54 og 73. Da tinglysning herefter bliver sikringsakten, bliver forholdet automatisk omfattet af tinglysningsafgiftsloven, jf. lovens § 1, og tinglysningen vil normalt udløse en afgift på 1.400 kr., jf. lovens § 5, stk. 5, 2. pkt. Det er ikke hensigten, at de foreslåede ændringer i tinglysningsloven skal medføre en yderligere afgift. Derfor foreslås det, at disse tinglysninger bliver afgiftsfri. Den anden undtagelsesbestemmelse § 8, stk. 1, nr. 8 vedrører tinglysning af overdragelser til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver. Bestemmelsen forudsætter, at der ikke samtidig sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 2, hvorefter overdragelse eller anden overførsel af tinglyste pantebreve ikke behøver tinglysning, samt indførelse af de foreslåede bestemmelser i tinglysningslovens § 42 d, stk. 7, § 42 j, stk. 7, samt § 47, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 46, 54 og 73. Det følger af bemærkningerne hertil, at sikringsakten ved overdragelse af et pantebrev efter de gældende regler typisk er rådighedsberøvelse af pantebrevet hos overdrageren. Sikringsakten bliver som følge af de foreslåede ændringer i tinglysningsloven fremover tinglysning. Dette får samtidig afgiftsmæssige konsekvenser, da forholdet automatisk bliver omfattet af tinglysningsafgiftslovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1. Tinglysningen vil normalt udløse en afgift på 1.400 kr., jf. lovens § 5, stk. 5, 2. pkt., forudsat at der ikke samtidig sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb. Såfremt det pantsikrede beløb samtidig forhøjes, vil der skulle betales en variabel afgift af forhøjelsen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 1. pkt. Som det er anført tidligere, er det ikke hensigten, at ændringerne i tinglysningsloven, hvorefter der bliver et direkte krav om, at en overdragelse nu (i modsætning til efter gældende ret) skal tinglyses, skal have afgiftsmæssige konsekvenser. Det foreslås derfor, at disse transaktioner bliver afgiftsfri. Dette omfatter således tinglysning af overdragelser af såvel negotiable pantebreve som simple pantebreve i fast ejendom, motorkøretøjer, andele i andelsboligforeninger og løsøre. Såfremt der samtidig med overdragelsen sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, vil transaktionen ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Forholdet vil derimod være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 1. pkt., og udløse både en fast afgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift. Den tredje undtagelsesbestemmelse § 8, stk. 1, nr. 9 angår tinglysning af påtegninger i medfør af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 29 b, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41, hvorefter skyldneren kan kræve tinglysning, hvis skyldforholdet er ændret ved aftale, modregning, dom eller opsigelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41, at de foreslåede bestemmelser tilsigter en videreførelse af reglerne i gældsbrevslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., og § 21, stk. 3 og 4. Efter gældende ret kan skyldneren i medfør af de nævnte bestemmelsers analogi endvidere kræve, at pantebrevet eksempelvis forsynes med en påtegning om, at skyldforholdet er ændret ved modregning. Det fremgår ligeledes af disse bemærkninger, at en skyldner, der ikke kan få tinglyst sådanne betalinger eller ændringer i panteforholdet, i lighed med det anførte under henvisningen til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 37 (forslaget til tinglysningslovens § 27 a, stk. 1), jf. gældsbrevslovens § 15, stk. 1, 3. led, vil kunne risikere at miste retten til at gøre dette gældende over for en godtroende erhverver. Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 29 b, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 41, vil skyldneren i stedet for en påtegning på dokumentet kunne forlange at få de pågældende ændringer tinglyst for at sikre sig mod en godtroende erhverver. Tinglysningen af påtegningen er således den eneste måde, hvorved skyldneren kan sikre sig, at vedkommende ikke kommer til at betale endnu en gang til en godtroende erhverver af gældsbrevet. En tinglysning af påtegningen vil efter de gældende regler være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., og dermed udløse en afgift på 1.400 kr. Da det ikke er hensigten, at de foreslåede ændringer i tinglysningsloven skal medføre yderligere afgift, foreslås det, at disse tinglysninger bliver afgiftsfri. |
|
Indsættelse af § 8, stk. 2 ved § 1.16 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Bemærkninger hertil: Forslaget er en konsekvens af, at dokumentation for afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af dokumenter. Efter gældende ret sker der ofte tinglysning af skifteretsattest samtidig med ejerskiftedokumentet. Ved at sammenholde oplysningerne i henholdsvis skifteretsattesten og ejerskiftedokumentet er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Denne dokumentationsmulighed foreslås erstattet af en erklæring fra anmelderen om, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Det forventes, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen for, at betingelsen er opfyldt. Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation. |
|
Ændringer af § 8 ved §§ 1.21-1.22 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.21): I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 10-13:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.21): Til stk. 1, nr. 10 og 11 Der foreslås afgiftsfrihed for tinglysning af påtegninger som godkendte forvaltningsafdelingers foretager på pantebreve eller underpant alene med henblik på rådighedsbegrænsning vedrørende formuer, som tilhører umyndige og ikke-erhvervsdrivende fonde, eller båndlagt arv eller gave, som forvaltningsafdelingen administrerer. Der er tale om tilfælde, som før indførelsen af det digitale tinglysningssystem ikke krævede tinglysning af en påtegning. Afgiftsfriheden gælder både påtegning på selve pantebrevet - når der er tale om et direkte pantebrev - og på underpantet, når der er tale om et ejerpantebrev, som »den båndlagte formue«, der bestyres af en godkendt forvaltningsafdeling, har underpant i. Se nærmere afsnit 3.3.1. Til stk. 1, nr. 12 Det foreslås at afgiftsfritage tilfælde, hvor særskilt tinglysning af eksisterende respektpåtegning er nødvendig i forbindelse med digitalisering af et pantebrev. Der er tale om tinglysninger, som er nødvendiggjort af digitaliseringen som følge af overgangen til det digitale tinglysningssystem. Se nærmere afsnit 3.3.1. Til stk. 1, nr. 13 Det foreslås at afgiftsfritage tinglysning af påtegning på servitutter og andre tinglyste dokumenter, når påtegningen alene har til formål at tilføje eller slette påtaleberettigede. Der er tale om tinglysninger, som før indførelsen af det digitale tinglysningssystem ikke krævede tinglysning af en påtegning. Se nærmere afsnit 3.3.1. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.22): I § 8, stk. 2, indsættes efter »nr. 3«: »og 10-13«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.22): Den foreslåede bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at den afgiftspligtige skal afgive dokumentation for, at betingelsen for afgiftsfritagelse er til stede. Dette vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i det digitale tinglysningssystem. |
|
Ændring af § 8, stk. 1, nr. 7 ved § 2.4 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 8, stk. 1, nr. 7, ændres »eller § 47, stk. 2,« til: »§ 47, stk. 2, eller § 47 e, stk. 5,«, og »eller § 47, stk. 6« ændres til: »§ 47, stk. 6, eller § 47 e, stk. 9«. Bemærkninger hertil: Med forslaget udvides bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning af underpant i et ejerpantebrev samt videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver i både tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen til også at gælde for tilsvarende underpantsætning og videreoverdragelse af ejerpantebrev i virksomhedspant. Den foreslåede ændring indebærer således, at disse tinglysninger bliver afgiftsfri. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændring af § 8, stk. 1, nr. 7 ved § 7.1 i lov nr. 1637 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014: Ændring: I § 8, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 47 e, stk. 5,« til: »§ 47 g, stk. 1,«, og »§ 47 e, stk. 9« ændres til: »§ 47 g, stk. 5«. Bemærkninger hertil: Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der i bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning rettelig henvises til tinglysningslovens § 47 g, stk. 1, og § 47 g, stk. 5. Ændringen er alene af teknisk karakter. |
|
Ændringer af § 8 ved §§ 13.2-13.3 i lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018: Ændring nr. 1 af 2 (§ 13.2): § 8, stk. 1, nr. 4, ophæves. Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 13.2): Efter § 8, stk. 1, nr. 4, er bl.a. tinglysning af begæring om bosondring efter retsvirkningslovens § 43 afgiftsfri. I de almindelige bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold foreslås det, at muligheden for bosondring efter retsvirkningslovens kapitel 5 ophæves. Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne til bosondring i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, ophævet. Ændring nr. 2 af 2 (§ 13.3): I § 8, stk. 2, ændres »10-13,« til: »9-12, er«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 13.3): Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 2, er en konsekvens af, at lovens § 8, stk. 1, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Der er endvidere foretaget en sproglig tilretning af bestemmelsen ved at indsætte "er" i den. |
|
Ændringer af § 8 ved §§ 20.22-20.24 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring nr. 1 af 3 (§ 20.22): I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 66 i lov om skifte af fællesbo m.v.« til: »§ 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 20.22): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, er tinglysning af rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af fællesbo m.v. afgiftsfri. Det nævnte forhold fremgår imidlertid af § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v. Lov om ægtefælleskifte m.v. erstatter reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v., jf. § 86 i lov nr. 594 af 14. juni 2011. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 4, fra § 66 i lov om skifte af fællesbo m.v. til § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v. Ændring nr. 2 af 3 (§ 20.23): I § 8, stk. 1, nr. 6, udgår »§ 1 a, stk. 1,«, »§ 42 j, stk. 3,«, »§ 1 a, stk. 4,« og »§ 42 j, stk. 7,«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 20.23): Ifølge tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 1, nr. 6, er tinglysning af underpant i ejerpantebreve og videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter underpant i ejerpantebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen. Da det foreslås at indføre en fast afgift ved tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger samt videreoverdragelse af underpant i ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 19, foreslås det, at henvisningerne til underpant i ejerpantebreve i tingbogen (fast ejendom) og underpant i ejerpantebreve i andelsboligbogen (andelsboliger) udgår. Tinglysning af underpant i ejerpantebreve med pant i motorkøretøjer, løsøre og virksomhedspant er fortsat afgiftsfrie. Ændring nr. 3 af 3 (§ 20.24): I § 8, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »pantsikrede beløb«: », jf. dog § 5 b, stk. 2«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 20.24): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, er tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, i dag afgiftsfri. Det vil sige, at underpantsætning i øvrige pantebreve (dvs. simple pantebreve) end ejerpantebreve er afgiftsfritaget efter lovens § 8, stk. 1, nr. 7. Da det foreslås at indføre en fast afgift på 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i alle pantebrevstyper (heriblandt ejerpantebreve) med pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 19, foreslås det i lovens § 8, stk. 1, nr. 7, at indføre en henvisning til den foreslåede § 5 b, stk. 2. Den foreslåede § 5 b, stk. 2, vil herefter være en særbestemmelse (fast afgift ved underpantsætning i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve med pant i fast ejendom og andelsboliger) i forhold til den generelle bestemmelse i lovens § 8, stk. 1, nr. 7 (som efter det foreslåede vil være en afgiftsfritagelsesbestemmelse af underpantsætning i andre pantebrevstyper end ejerpantebreve med pant i løsøre, motorkøretøjer m.v.). |
Hvis en fast ejendom er beliggende i flere retskredse, og en tinglysning vedrørende den faste ejendom derfor skal foretages i flere end én retskreds, skal der kun svares afgift én gang. Afgiften skal betales i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til tinglysning. Bestemmelsen omhandler tinglysning af ejerskifte, pant i fast ejendom eller anden tinglysning efter § 7. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når der sker ejerskifte, gives pant eller sker anden tinglysning efter § 7 i flere faste ejendomme, der er beliggende i flere end én retskreds. Disse tilfælde er reguleret i § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 5, stk. 1, sidste pkt. Bestemmelsen svarer i øvrigt til retsafgiftslovens § 41 b, stk. 2.
Bemærkninger til ændringer af § 9:
|
Ændring af § 9 ved § 8.10 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren: Ændring: I § 9 ændres »efter §§ 4, 5 eller 7« til: »efter §§ 4, 5, 6 a eller 7«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 7. |
|
Ophævelse af § 9 ved § 1.17 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: § 9 ophæves. Bemærkninger hertil: Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 9 om afgift ved tinglysning i flere retskredse ophæves. Det skyldes, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning. § 9 blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 får derfor ingen praktisk betydning, da bestemmelsen samtidig ophæves. |
|
Indsættelse af § 9 ved § 1.23 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring som vedtaget: Efter § 8 indsættes:
Det oprindelige ændringsforslag: Efter § 8 indsættes:
Bemærkninger til det oprindelige ændringsforslag: Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ved samlede tinglysninger på flere ejendomme kun skal betales én afgift på 1.400 kr. ud over den variable afgift efter § 4, stk. 1 eller § 5, stk. 1. Det er en betingelse, at tinglysningerne sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem de samme parter. Det kan f.eks. være tilfældet ved en samlet overdragelse af flere ejendomme mellem samme sælger og køber. Inden den digitale tinglysning blev iværksat, kunne der ske tinglysning heraf ved anmelde af kun ét dokument til tinglysning og dermed betaling af kun én afgift på 1.400 kr. ud over variabel afgift. Efter indførelsen af den digitale tinglysning er det i en del tilfælde nødvendigt at foretage flere tinglysninger og oprette flere særskilte dokumenter til tinglysning. Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flere ejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse af flere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, der omfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal være mellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og dens medlemmer. At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Det bemærkes, at der ved tinglysning af såkaldte moderationspåtegninger, der er gældende for flere pantebreve, alene skal betales afgift én gang. Til stk. 2 Den foreslåede bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at den afgiftspligtige skal afgive dokumentation for, at betingelsen for afgiftsfritagelse er til stede. Dette vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i det digitale tinglysningssystem. Til stk. 3 Efter forslaget forlænges den midlertidige afgiftsfrihed for variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved kommunernes overdragelse af fast ejendom til vandselskaber som led i gennemførelse af vandsektorloven. Forslaget indebærer, at der alene skal betales en fast afgift på 1.400 kr. Den hidtidige bestemmelse om afgiftsnedsættelse findes i § 18 i lov nr. 460 af 12. juni 2009. Den foreslåede bestemmelse om forlængelse af afgiftsnedsættelsen i 2011 flyttes med dette forslag til tinglysningsafgiftsloven og vil gælde til og med udgangen af 2011. Den foreslåede forlængelse af den midlertidige afgiftsfrihed vil i givet fald få virkning fra lovens ikrafttræden. Det indebærer, at der vil være en periode fra udgangen af 2010 og indtil loven træder i kraft, hvor der ikke vil være fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved kommuners overdragelse af fast ejendom til vandselskaber. Hvis der tinglyses overdragelser i denne periode, skal der således både betales fast og variabel tinglysningsafgift. Ændringsforslaget blev ændret ved 2. behandling: I det foreslåede § 9, stk. 3, ændres »senest« til: »i perioden fra og med den 1. januar 2011 til og med«. [Fritagelse for variabel tinglysningsafgift foreslås at få virkning fra og med den 1. januar 2011] Bemærkninger hertil: Efter det fremsatte lovforslag forlænges en midlertidig afgiftsfritagelse for variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen indtil udgangen af 2011, når kommuner overdrager fast ejendom til vandselskaber som led i vandsektorloven. Afgiftsfritagelsen blev indført for at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af disse overdragelser. Fritagelsen gjaldt oprindelig kun indtil udgangen af 2010, men da overdragelserne viste at være mere omfattende end først antaget, medførte dette, at en række vandselskaber ikke kunne nå at tinglyse deres adkomst inden udgangen af 2010. Det fremsatte lovforslag indebærer, at der vil være en periode fra udgangen af 2010, hvor den hidtidige afgiftsfritagelse udløb, og indtil det fremsatte lovforslag træder i kraft, hvor der skal betales både variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen og fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. Da det ikke har været hensigten, at de pågældende overdragelser skulle belastes med variabel tinglysningsafgift, foreslås det, at bestemmelsens virkningstidspunkt ændres, således at afgiftsfritagelsen for den variable tinglysningsafgift kommer til at gælde for hele 2011. Det vil betyde, at de vandselskaber, som måtte have betalt variabel tinglysningsafgift i perioden fra den 1. januar 2011 og indtil loven træder i kraft, kan anmode SKAT om at få den variable tinglysningsafgift tilbagebetalt. Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser, da det vurderes, at der kun vil være tale om få tilfælde, hvor der skal tilbagebetales variabel afgift for tinglysninger i den nævnte periode. Desuden skønnes ændringsforslaget kun at have ubetydelige provenumæssige konsekvenser for det offentlige. Ved ændringsforslaget er der alene tale om at give afkald på et utilsigtet merprovenu. |
|
Ændring af § 9, stk. 1 ved § 2.2 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: I § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »1.400 kr.« til: »1.660 kr.« Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven består tinglysningsafgiften af en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variabel afgift, der udregnes som en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6 pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pantesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, som skal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsafgiftsloven). Som led i afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra 1.400 kr. til 1.660 kr. For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for den foreslåede forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændring af § 9, stk. 1 ved § 20.25 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring: § 9, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger hertil: Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype. Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det nyaffatte lovens § 9, stk. 1, således at den særlige faste sats for tinglysning af pant i fast ejendom fremgår. |
|
Ændringer af § 9, stk. 1 ved §§ 1.3-1.4 og § 1.27 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.3): Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.4) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.4): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.27) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 9, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.27): Efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 24, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 68, hvor tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet. |
Bestemmelsen indeholder en række undtagelser fra afgiftspligten efter §§ 4 og 5. Selv om de pågældende tinglysninger er omfattet af disse bestemmelser, skal der alene svares afgift efter § 7, dvs. den faste afgift på 1.400 kr. De undtagelser, der omfattes af bestemmelsen, er i nr. 1 ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab. Udtrykket ægtefæller omfatter også registreret partnerskab, der efter lov om registreret partnerskab har samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab, f.eks. finder ægteskabets formueordning anvendelse. Efter nr. 2 er der gjort undtagelse for efterlevendes ægtefælles indtræden i den afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når boet er udleveret den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig livsarvinger. Nr. 3 omfatter optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån. Med hensyn til den foreslåede fritagelse under nr. 3 bemærkes, at der er tale om en midlertidig ordning.
Bemærkninger til ændringer af § 10:
|
Ændring af § 10 før 2. behandling: Ændring: Som stk. 2 indsættes:
Bemærkninger hertil: Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn over provenuvirkningen af ændringsforslagene. Pr. 1 mio. kr. i gaveoverdragelse udgør provenutabet 6.000 kr. Statistikken om folkekirkens økonomi har ikke registreret gaveoverdragelser i årene 1993-1997. Der er i perioden 1994-1998 bevilget fritagelse for stempelafgift vedrørende dokumenter om gaver til almennyttige foreninger m.v. i 33 sager samt for 4 sager i 1. kvartal af 1999. I hovedparten af de indkomne ansøgninger er bevilget fritagelse. Provenutabet skønnes på denne baggrund yderst beskedent. Efter ændringsforslaget fritages tinglysning af gaveskøder på fast ejendom, skibe og fly for afgift, bortset fra den faste afgift efter § 7. Der er tale om en videreførelse af afgiftsfriheden for folkekirken, de anerkendte trossamfund m.v. efter stempellovens § 84. Efter stempellovens § 84, stk. 1, er der stempelafgiftsfrihed for dokumenter om gaver, når modtageren er den danske folkekirke eller anerkendte trossamfund m.v. her i landet. Der betales dog en afgift på 1.200 kr. ved tinglysning af gaveskøder. Efter stempellovens § 84, stk. 2, kan gaver ligeledes fritages for afgift, når formålet for vedkommende forening m.v. er af almenvelgørende eller almennyttig karakter. Ved det foreslåede § 10, stk. 2, indføres der en særlig afgiftsfrihed for gaveskøder til folkekirken og de anerkendte trossamfund m.v., uanset at en tinglysning er omfattet af § 4. Der foreslås endvidere indført afgiftsfrihed for gaveskøder til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. De foreninger m.v., der er således godkendte, fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 27. juli 1998 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund. Af hensyn til enkelheden i det nye afgiftssystem er der afgiftsfrihed, uanset at der eventuelt overtages prioritetsgæld i ejendommen. Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for dokumentation for afgiftsfriheden. |
|
Ændringer af § 10 ved §§ 2.2-2.3 i lov nr. 944 af 20.12.1999 fra d. 01.01.2000: Ændring nr. 1 af 2 (§ 2.2): I § 10, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 2.2): Efter den gældende § 10, stk. 1, nr. 2 er der ikke hjemmel til afgiftsfritagelse for en efterlevende ægtefælle, der overtager boet efter den afdøde ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22. Ved den nye formulering sikres der afgiftsfrihed for en efterlevende ægtefælle, der overtager boet efter den afdøde ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22. Bestemmelsen omfatter boer, hvor der som følge af ægtefællens særlige rettigheder i arvelovens §§ 7 a og 7 b (udtagelsesrettigheder), jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som bl.a. ændret ved lov nr. 384 af 22. maj 1996, samt retsvirkningsloven ikke er noget at udlodde til andre arvinger, og hvor ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser. Ægtefæller, der overtager boet som udlæg for begravelsesudgifter, er derfor ikke omfattet af afgiftsfritagelsen. Ændring nr. 2 af 2 (§ 2.3): I § 10 indsættes som stk. 3:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 2.3): Efter lovens § 10, stk. 2, er der afgiftsfrihed for gaveskøder vedrørende fast ejendom til folkekirken, anerkendte trossamfund mv. Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at gaveskøder i henhold til testamente er afgiftsfri, idet det ved lovens vedtagelse ikke var tilsigtet at forskelsbehandle livsgaver og gaver ved testamente. |
|
Ændring af § 10, stk. 1, nr. 2 ved § 1.3 i lov nr. 485 af 07.06.2001 fra d. 09.06.2001 med virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse d. 05.04.2001: Ændring: § 10, stk. 1, nr. 2, affattes således:
Bemærkninger hertil: For at sikre neutralitet over for efterlevende ægtefælles valg af skifteform foreslås § 10, stk. 1, nr. 2, affattet påny. Den ændrede formulering medfører, at afgiftsfritagelsen efter § 7 i tinglysningsafgiftsloven omfatter alle efterlevende ægtefællers indtræden i den afdøde ægtefælles ejerrettigheder. |
|
Ændring af § 10 ved § 1.18 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra d. 09.02.2007: Ændring: § 10, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Bemærkninger hertil: Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 10 skyldes to forslag. Dels, i lighed med den foreslåede nyaffattelse af § 8, at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel afgift efter § 10, stk. 1. Dels at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v., som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1. Dette er, i lighed med forslagets § 1, nr. 16, en konsekvens af, at dokumentation for afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af dokumenter. I dag er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsberegning efter § 10, stk. 1, nr. 1, er opfyldt ved at vedlægge separations- eller skilsmissebevillingen eller dommen i forbindelse med tinglysning af bodelingsoverenskomsten. Opfyldelsen af betingelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, kan dokumenteres ved fremsendelsen af en skifteretsattest. Hvis afgiften ønskes beregnet i medfør af § 10, stk. 1, nr. 3, kan der indsendes kopi af de tidligere lånedokumenter til dokumentation for, at betingelsen om fritagelse for variabel afgift er opfyldt. Da der fremover som udgangspunkt ikke skal vedlægges dokumenter ved anmeldelsen til tinglysning, forventes det, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af en af de nævnte bestemmelser. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt. Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 10, stk. 2, skal der kun betales den faste afgift på 1.400 kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. Efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, er foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12 fritaget for at betale boafgift ved modtagelse af arv. Ligningslovens §§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. De nuværende godkendte foreninger m.v. er opført på en liste i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt hovedparten af foreningerne m.v. på denne liste er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3. En del foreninger er godkendt efter begge disse bestemmelser. Som tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, er formuleret i dag, er det imidlertid kun foreninger, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift. Denne forskel forekommer ikke hensigtsmæssig, da alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Det foreslås derfor, at foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, ligeledes fritages for betaling af den variable del af tinglysningsafgiften. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3. Da det således ikke er alle de foreslåede ændringer af § 10, der vedrører digital tinglysning, foreslås det, at ændringen af § 10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende. Den nye bemyndigelse til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i § 10, stk. 1, er opfyldt, vil dog ikke blive udnyttet, før e-TL bliver funktionsdygtigt, og de øvrige ændringer, der vedrører digital tinglysning, træder i kraft. |
|
Ændring af § 10, stk. 1, nr. 2 ved § 14.1 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011: Ændring: I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »Efterlevende« til: »Længstlevende«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«. |
|
Ændringer af § 10 ved §§ 5.1-5.2 i lov nr. 1721 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017: Ændring nr. 1 af 2 (§ 5.1): I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 4:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 5.1): Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Det pantsikrede beløb, som er afgiftsgrundlaget, er pantebrevets nominelle værdi, dvs. pantebrevets hovedstol. Efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, udløser visse nærmere opregnede tinglysninger, omfattet af lovens §§ 4 og 5, dog alene en fast afgift på 1.660 kr. Forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, i tinglysningsafgiftsloven skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af tinglysningsloven, hvorefter en ny § 37 a foreslås indsat i tinglysningsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. Med forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, fastslås det, at en tinglyst erklæring om, at en sampantsætning er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, alene udløser en fast afgift på 1.660 kr. Det er en betingelse, at erklæringen vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, alene omfatter de tilfælde, hvor sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, omfatter pant i faste ejendomme, der senest den 31. december 2016 er tinglyst som en sampantsætning. Nye pantsætninger i form af en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, som omfatter en eller flere faste ejendomme, der ikke tidligere er tinglyst pant i, samt pantudvidelser og låneforhøjelser, er omfattet af de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter sådanne tinglysninger som udgangspunkt vil udløse henholdsvis fuld tinglysningsafgift for pantudvidelser og afgift af forhøjelsen af det pantsikrede beløb for låneforhøjelser, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 6. Lovens almindelige regler gælder ligeledes, hvor tidligere, enkeltstående tinglyste pantsætninger vedrørende forskellige fordringer samles og tinglyses under én ny sampantsætning. Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på de erklæringer om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, der tinglyses til og med den 31. december 2017. Med den foreslåede tidsbegrænsning vil de virksomheder, der allerede har foretaget en sampantsætning, og som efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven ønsker at tinglyse en erklæring om, at sampantsætningen er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, have tid til at få tinglyst erklæringen på eksisterende låneforhold. Erklæringer, der efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven er tinglyst efter den 31. december 2017, vil i forhold til tinglysningsafgiften blive behandlet efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurderes, om de enkelte tinglysninger vedrører en pantudvidelse, som efter tinglysningsafgiftsloven vil kunne udløse en variabel tinglysningsafgift. Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger. Ændring nr. 2 af 2 (§ 5.2): I § 10, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 5.2): Med det foreslåede § 10, stk. 5, 2. pkt., til tinglysningsafgiftsloven foreslås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om udformningen af den afgiftserklæring, som virksomheder, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, skal afgive i forbindelse med tinglysning af en erklæring om sampantsætning i henhold til den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om udformningen af en afgiftserklæring, som de berørte virksomheder skal afgive i forbindelse med tinglysning af erklæringen om sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Af afgiftserklæringen vil fremgå, at tinglysning af erklæringen om en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4. Afgiftserklæringen forventes afgivet i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysningen. Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011, som ændret ved bekendtgørelse nr. 590 af 1. juni 2016. |
|
Ændringer af § 10 ved §§ 6.7-6.9 i lov nr. 1295 af 05.12.2019 fra d. 01.01.2020: Ændring nr. 1 af 3 (§ 6.7): I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 7«: », og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.640 kr.,«, og nr. 3 og 4 ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 6.7): Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom eller i en andel af en andelsboligforening som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.640 kr. og en variabel afgift på 1,45 pct. af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, udløser visse nærmere opregnede tinglysninger omfattet af §§ 4 eller 5, dog kun en fast afgift på 1.660 kr. For det første skal der kun betales en fast afgift på 1.660 kr., når tinglysning af ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, for det andet ved tinglysning af længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, for det tredje ved tinglysning af optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1, i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 3, og for det fjerde ved tinglysning af erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af tinglysningslovens § 37 a, som er tinglyst til og med den 31. december 2017, jf. § 10, stk. 1, nr. 4. Tinglysning af pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, der vedrører tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 og ændret senest ved lov nr. 1728 af 27. december 2018. Det foreslås på den baggrund, at der i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til § 5 a. Det foreslåede er derved en konsekvensændring af en tidligere ændring af tinglysningsafgiftsloven. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 3, der vedrører en ordning om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., blev indført ved lov nr. 354 af 6. juni 1995 og forlænget ved lov nr. 456 af 22. maj 2006. Ordningen var midlertidig og udløb den 31. december 2015, jf. § 2, stk. 2, i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 3, ophæves, idet bestemmelsen ikke længere er relevant grundet udløbet af den omtalte ordning. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, vedrører tinglysning af erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af tinglysningslovens § 37 a. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1721 af 27. december 2016 og skal ses i sammenhæng med en samtidig ændring af tinglysningsloven, hvori en ny § 37 a blev indsat. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, finder alene anvendelse på de erklæringer om sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a, der er tinglyst til og med den 31. december 2017. Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, ophæves, idet bestemmelsen ikke længere er relevant, da det ikke længere er muligt at tinglyse erklæringer omfattet af bestemmelsen. Ændring nr. 2 af 3 (§ 6.8): I § 10, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller § 5«, og efter »§ 7« indsættes: », og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.640 kr.,«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 6.8): Der skal ved tinglysning af et pantebrev som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift og en variabel afgift af det pantesikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5 stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Ifølge § 5 a, stk. 1, 1. pkt., der er en særbestemmelse, som alene omfatter tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, udgør den faste afgift 1.640 kr., mens den for øvrige tinglysninger af pant udgør 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, udløser tinglysning af ejerskifte af fast ejendom efter § 4 og tinglysning af pant efter § 5 kun den faste afgift på 1.660 kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Det foreslås, at henvisningen i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, til § 5 udgår, og at der i stedet indsættes en henvisning til § 5 a, da § 10, stk. 2, vedrører tinglysning af pant i fast ejendom, hvorfor tinglysningen ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, men derimod af § 5 a, der vedrører tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a blev indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 og ændret senest ved lov nr. 1728 af 27. december 2018. Det foreslåede er derved en konsekvensændring af en tidligere ændring af tinglysningsafgiftsloven. Ændring nr. 3 af 3 (§ 6.9): § 10, stk. 5, 2. pkt., ophæves. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 6.9): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for udformningen af erklæringer efter stk. 1, nr. 4, 3. pkt. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, vedrører tinglysning af erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af tinglysningslovens § 37 a. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1721 af 27. december 2016 og skal ses i sammenhæng med en samtidig ændring af tinglysningsloven, hvori en ny § 37 a blev indsat. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, finder alene anvendelse på de erklæringer om sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a, der er tinglyst til og med den 31. december 2017. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, idet bestemmelsen ikke længere er relevant, da det ikke længere er muligt at tinglyse erklæringer omfattet af bestemmelsen. Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 5, 2. pkt., ligeledes ophæves. Det foreslåede er derved en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 7. |
|
Ændringer af § 10, stk. 1 og 2 ved § 1.4 og §§ 1.18-1.29 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2023: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.4) - ikrafttræden d. 01.03.2020: Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.4): Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr. Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.28) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.28): I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, er det fastsat, at selvom de i bestemmelsens nr. 1 og 2, nævnte tinglysninger er omfattet af § 4 eller § 5, skal der alene beregnes afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.640 kr. Det drejer sig om 1) ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab og 2) længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af:« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 7, hvor § 10, stk. 1, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.29) - ikrafttræden d. 01.01.2023: § 10, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.29): I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at selv om en tinglysning er omfattet af § 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.640 kr. for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.« Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 8, hvor § 10, stk. 2, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39. |
§ 11 er ophævet ved § 4.4 i lov nr. 359/2018
§ 11 omhandler afgift af registrering i Skibsregistret af ejer af skibe og pant
i skibe. Bestemmelsen omhandler således ikke alene registrering af ejerskifte af
skib, men også registrering af ejerskab. Det sidste vil f.eks. forekomme, når et
skib overføres fra udenlandsk registrering til registrering i Skibsregistret, uden
at skibet i den forbindelse skifter ejer.
Skibsregistret består af 3 registre, Fartøjsfortegnelsen, det almindelige Skibsregister
og Dansk Internationalt Skibsregister. I Fartøjsfortegnelsen registreres skibe,
hvis brt. er mindre end 20, forudsat at de ikke er optaget i det almindelige Skibsregister.
I Fartøjsfortegnelsen registreres alene matrikel og ejerforhold. Registrering af
ejerforhold i fartøjsfortegnelsen udløser afgift efter bestemmelsens stk. 1.
I det almindelige Skibsregister registreres skibe på 20 brt. og derover. Disse skibe
er registreringspligtige. Skibe med en brt. mellem 5 og 20 kan frivilligt registreres
i Skibsregistret. Det gælder også fritidsfartøjer. Skibe på under 5 brt. kan ikke
registreres i dette register. Registrering i det almindelige Skibsregister omfatter
udover matrikel og ejerforhold registrering af panthæftelser og andre byrder. Registrering
i dette register af ejerforhold udløser afgift efter stk. 1. Ved registrering af
pant udløses afgift efter stk. 2.
I Dansk Internationalt Skibsregister registreres passager- og lastskibe med en brt.
på 20 og derover. Der er tale om en fuldstændig registrering ligesom i det almindelige
Skibsregister. Registrering af ejerskab og pant i dette register udløser afgift
på samme måde som registrering i det almindelige Skibsregister.
Efter stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for registrering af ejer af handelsskib eller
en andel heraf 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker
i forbindelse med et ejerskifte, værdien af handelsskibet på registreringstidspunktet.
Dette gælder også, hvis registreringen er betinget, jf. bestemmelsens 2. pkt. Ved
begæring om endelig registrering af et tidligere betinget registreret ejerskab,
betales efter bestemmelsens 3. pkt. ikke yderligere afgift. Handelsskib er defineret
i lov om skibes besætning som ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
For registrering af ejer af andre skibe eller andele heraf er afgiftssatsen efter
stk. 2 fastsat til 4 promille af ejerskiftesummen. Disse afgiftssatser svarer til
den gældende stempelafgift. Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal svares
den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det skyldes, at den faste afgift
afløser tinglysningsafgiften, der alene påhviler tinglysninger og ikke registreringer.
Afgiften for registrering af ejer af skib gælder ikke ved førstegangsregistrering
af nybygget skib på grundlag af bilbrev (skibsbygningsattest) eller lignende dokumenter.
Dette præciseres i bestemmelsens stk. 3.
[...] (red: den udeladte tekst findes under Til § 12)
Bemærkninger til ændringer af § 11:
|
Ophævelse af § 11 ved § 4.4 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring: §§ 11 og 12 ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af ejerskifte af et handelsskib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib betales en afgift på 1 promille af skibets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved registrering af ejerskifte af et fiskeskib og fritidsfartøj eller ved registrering af ejerskab til et fiskeskib og fritidsfartøj betales en afgift på 4 promille af skibets værdi. Førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument er dog afgiftsfri, jf. bestemmelsens stk. 3. Efter lovens § 12, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe, bortset fra retspant i disse skibe, betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. For fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ikke betales afgift, såfremt der inddrages andre eller yderligere skibe under et eksisterende pant i et skib. Afgiftsfritagelsen gælder ikke, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindelse med pantudvidelsen. Efter bestemmelsens stk. 3 er helt små skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder omfattet af reglerne for pant i løsøre efter lovens § 5. Det skyldes, at registrering af pant i sådanne skibe ikke kan ske i skibsregistret. Fra og med den 1. marts 2018 kan mellemstore fritidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t og mindst 5 t, ikke registreres i skibsregistret, hvilket betyder, at pant i disse skibe skal tinglyses i Personbogen som pant i løsøre på lige fod med helt små skibe, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017. Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejerforhold til og pant i et ethvert skib, der registreres i et dansk skibsregister, foreslås lovens §§ 11 og 12 ophævet. Da pant i helt små skibe og mellemstore fritidsfartøjer tinglyses i Personbogen og dermed ikke er omfattet af dette lovforslag, er disse skibe omfattet af den almindelige bestemmelse i lovens § 1, nr. 2 og § 5, der vedrører tinglysning af pant i løsøre, herunder pant i skibe. |
|
Ændring af § 12 før 2. behandling § 12, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 485/2001 |
§ 12 er ændret ved §§ 1.24-1.25 i lov nr. 295/2011 |
[...] (red: den udeladte tekst findes under Til § 11)
For registrering af pant, bortset fra retspant, i skibe betales efter § 12, stk.
1, 1 promille af det pantsikrede beløb. Denne bestemmelse gælder ikke for pant i
skibe, der registreres som fritidsfartøjer. Fritidsfartøjer er i lov om skibes besætning
defineret som skibe, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. For registrering af pant,
bortset fra retspant, i fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede
beløb. Reglerne i § 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede beløb, i § 5,
stk. 3, om inddragelse af andet eller yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk.
5, om forhøjelse af det pantsikrede beløb finder tilsvarende anvendelse. Der er
tillige indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver.
Hvis der således er givet pant i skibe, skal der ikke betales afgift ved registrering
af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet. Der
skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel,
ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er
den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning. Der skal
ikke svares den faste afgift på 1.400 kr. for registreringer som for tinglysninger.
Registrering af pant i skibe under 5 brt. kan ikke ske i Skibsregistret. Denne registrering
sker som tinglysning efter samme regler som for pant i andet løsøre. Afgift heraf
betales efter § 5.
Bemærkninger til ændringer af § 12:
|
Ændring af § 12 før 2. behandling: Ændring: I stk. 3 ændres »på 5 BT« til: »med en bruttotonnage på 5 tons«. Bemærkninger hertil: Der er tale om redaktionelle ændringer. |
|
Ændring af § 12, stk. 2 ved § 1.4 i lov nr. 485 af 07.06.2001 fra d. 09.06.2001 med virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse d. 05.04.2001: Ændring: I § 12, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Bemærkninger hertil: Det foreslås, at udvidelsen af afgiftsreglen i § 5, stk. 4, 4-6 pkt., også skal omfatte registrering af ændringen af pant i skibe og fly. |
|
Ændring af § 12, stk. 1 ved § 4.1 i lov nr. 526 af 07.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren: Ændring: I § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »retspant«: »og underpant i digitale ejerpantebreve«. Bemærkninger hertil: Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1, medfører, at registrering af underpant i digitale ejerpantebreve bliver afgiftsfri. Forslaget skal ses i sammenhæng med dematerialiseringen af pantebreve. I tiden efter dematerialiseringen vil der ikke længere kunne foretages rådighedsberøvelse, og ejerpantebreve vil derfor ikke længere kunne håndpantsættes. Efter den foreslåede indførelse af § 28 a i søloven vil rettigheder i ejerpantebreve derimod kunne stiftes ved underpant, hvor sikringsakten vil være registrering. Forholdet bliver således automatisk omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1, og registreringen vil normalt udløse afgift. Det er ikke hensigten, at de foreslåede ændringer som følge af indførelsen af digital skibsregistrering skal medføre en yderligere afgift. Derfor foreslås det, at disse registreringer bliver afgiftsfrie. |
|
Ændring af § 12, stk. 2 ved § 1.19 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra d. 09.02.2007: Ændring: I § 12, stk. 2, 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »stk. 1«. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 12 indeholder regler om afgift for registrering af pant i skibe. Begrundelsen for ændringen af § 12, stk. 2, 4. pkt., er, at der er fundet behov for at tydeliggøre reglerne om afgift ved registrering af ændringer af pant i skibe. Ved registrering af ændringer af pant i skibe skal der ikke betales afgift, hvis pantsætter fortsat er den samme. Hvis pantsætter ikke længere er den samme, skal der betales fuld afgift af hele det pantsikrede beløb. Efter tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1, udgør afgiften for registrering af pant i skibe, bortset fra retspant og underpant i digitale ejerpantebreve, 1 promille af det pantsikrede beløb for skibe, der ikke er fritidsfartøjer og 1,5% af det pantsikrede beløb for fritidsfartøjer. Bestemmelsen i bl.a. § 5, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved registrering af pant i skibe. Det fremgår af § 5, stk. 3, 1. pkt., at der for tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb. Det fremgår imidlertid af § 12, stk. 2, at der kun beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb ved ændringer, hvis pantsætter ikke er den samme som ved den tidligere registrering. Den gældende formulering af § 12, stk. 2, indeholder imidlertid en mangelfuld henvisning. Det medfører, at det bliver uklart, hvad der er gældende ret. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres. Det fremgår af § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet. Efter § 12, stk. 2, 4. pkt., gælder dette alene, hvis pantsætter fortsat er den samme. Ellers betales der afgift efter 1. og 2. pkt. Da der alene står »1. og 2. pkt.«, er der tale om stk. 2. Den korrekte henvisning er imidlertid 1. og 2. pkt. i stk. 1. I stempeludvalgets betænkning nr. 1364/1998, som lå til grund for den oprindelige tinglysningsafgiftslov, var den gældende § 12, stk. 1 og 2, skrevet i ét stykke. Det var derfor korrekt, at der i bestemmelsen om pantsætterskifte var henvist til »1. og 2. pkt.«. Imidlertid var bestemmelsen i det lovforslag, der blev fremsat i folketinget, blevet opdelt i to stykker, hvorfor henvisningen var blevet mangelfuld. Det foreslås, at henvisningen ændres til hele stk. 1 og ikke kun 1. og 2. pkt. Det skyldes, at det væsentlige i relation til stk. 2 er henvisningen i stk. 1, 3. pkt., til § 5, stk. 3, 1. pkt. |
|
Ændringer af § 12 ved §§ 1.24-1.25 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.24): I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.« Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.25): I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 4, 4. og 5. pkt.« til: »stk. 5, 4. og 5. pkt.« Bemærkninger til ændringerne: Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger i lovteksten som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. |
|
Ændring af § 12, stk. 3 ved § 2.1 i lov nr. 1548 af 19.12.2017 fra d. 01.03.2018: Ændring: I § 12, stk. 3, ændres »Skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller derunder« til: »Fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 og andre skibe med en bruttotonnage på højst 5«. Bemærkninger hertil: Skibe med en bruttotonnage på under 5 kan ikke registreres i skibsregisteret. Sådanne skibe er derfor, jf. den nugældende § 12, stk. 3, i tinglysningsafgiftsloven, omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5. Som følge af at fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke længere kan optages i skibsregistret, skal panterettigheder m.v. i stedet registreres i Personbogen. På denne baggrund foreslås tinglysningslovens § 12, stk. 3, ændret således, at det er disse skibe, der er omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2. og til ovenstående bemærkninger til § 1, nr. 3. |
|
Ophævelse af § 12 ved § 4.4 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring: §§ 11 og 12 ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af ejerskifte af et handelsskib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib betales en afgift på 1 promille af skibets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved registrering af ejerskifte af et fiskeskib og fritidsfartøj eller ved registrering af ejerskab til et fiskeskib og fritidsfartøj betales en afgift på 4 promille af skibets værdi. Førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument er dog afgiftsfri, jf. bestemmelsens stk. 3. Efter lovens § 12, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe, bortset fra retspant i disse skibe, betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. For fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ikke betales afgift, såfremt der inddrages andre eller yderligere skibe under et eksisterende pant i et skib. Afgiftsfritagelsen gælder ikke, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindelse med pantudvidelsen. Efter bestemmelsens stk. 3 er helt små skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder omfattet af reglerne for pant i løsøre efter lovens § 5. Det skyldes, at registrering af pant i sådanne skibe ikke kan ske i skibsregistret. Fra og med den 1. marts 2018 kan mellemstore fritidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t og mindst 5 t, ikke registreres i skibsregistret, hvilket betyder, at pant i disse skibe skal tinglyses i Personbogen som pant i løsøre på lige fod med helt små skibe, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017. Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejerforhold til og pant i et ethvert skib, der registreres i et dansk skibsregister, foreslås lovens §§ 11 og 12 ophævet. Da pant i helt små skibe og mellemstore fritidsfartøjer tinglyses i Personbogen og dermed ikke er omfattet af dette lovforslag, er disse skibe omfattet af den almindelige bestemmelse i lovens § 1, nr. 2 og § 5, der vedrører tinglysning af pant i løsøre, herunder pant i skibe. |
§ 13, stk. 2 er indsat ved § 1.26 i lov nr. 295/2011
§ 13 er ophævet ved § 4.13 i lov nr. 270/2019
§ 13 er indsat ved § 1.30 i lov nr. 168/2020
Denne bestemmelse omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Bestemmelsen omhandler ikke kun registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk til dansk registrering, eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte.
Registrering sker i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over Luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift.
Efter § 13 udgør afgiften for registrering af ejer af luftfartøj eller andel heraf i Nationalitetsregistret 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig. Ved begæring om endelig registrering af et tidligere midlertidigt registreret ejerskab betales ikke yderligere afgift.
Efter § 14 udgør afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistret over Luftfartøjer 1 prm. af det pantsikrede beløb. Reglerne i § 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om forhøjelse af pantegælden finder tilsvarende anvendelse.
Satsen er efter forslaget uændret 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, når der sker registrering af pant i luftfartøj, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer. Afgrænsningen svarer herefter til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer. Efter stempelafgiftsloven er tinglysning af pant i fly hidtil blevet behandlet som pant i løsøre men behandles efter forslaget som pant i skibe. Differentieringen i de foreslåede satser svarer til, at registrering af pant i skibe under 5 BT. kun kan ske efter samme regler som for pant i andet løsøre.
Efter § 14, stk. 2, er der tillige indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver. Hvis der således er givet pant i fly, skal der ikke betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.
Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal svares den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det skyldes, at den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene påhviler tinglysninger og ikke registreringer.
Bemærkninger til ændringer af § 13:
|
Indsættelse af § 13, stk. 2 ved § 1.26 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: I § 13 indsættes som stk. 2:
Bemærkninger hertil: Rettigheder over luftfartøjer skal indføres i Nationalitetsregisteret for at opnå beskyttelse mod aftaler om luftfartøjet og retsforfølgning, jf. Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007. Af tinglysningsafgiftslovens § 13 fremgår det, at for registrering af ejer af luftfartøjer eller andele heraf i Nationalitetsregisteret udgør afgiften 1 promille af købesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig. Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 2, hvorefter registrering, som sker på baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nu på ny overgår til ejeren, er afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen sker senest 9 måneder efter, at registreringen af flyet er blevet slettet i registeret (som følge af udlejning til en anden operatør), og at genregistrering sker på samme vilkår som den oprindelige registrering, det vil sige, at genregistreringen fuldt ud svarer til den tidligere registrering. Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i op til 9 måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør. Det bemærkes, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, indeholder en bestemmelse om, at afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøj udslettes senest 9 måneder efter registreringen. Imidlertid gælder denne regel efter retspraksis kun i de tilfælde, hvor et salg af et fly ophæves senest 9 måneder efter overdragelsen, typisk på grund af at handlen hæves. Det er her en betingelse for godtgørelse af afgiften, at ejerforholdet til flyet igen er hos sælger. Denne bestemmelse omfatter således ikke den ovenfor beskrevne lejesituation. |
|
Ophævelse af § 13 ved § 4.13 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: §§ 13-15 ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1. Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund. Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og §§ 13-15, således at registreringsafgiften på fly afskaffes. |
|
Indsættelse af § 13 ved § 1.30 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: Før § 16 indsættes i kapitel 2:
Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven. Det foreslås at indsætte § 13 som omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Det foreslås, at bestemmelsen ikke kun omfatter registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. I stk. 1 foreslås det, at der for registrering af ejer af luftfartøjer eller af andele heraf i Nationalitetsregistret vil skulle betales en afgift på 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Det foreslås, at dette også vil skulle gælde, hvis registreringen er midlertidig. Det foreslås, at det er afgiftsfrit at foretage en endelig registrering af en ejer, som er registreret midlertidigt. Efter det foreslåede vil afgiften skulle beregnes af den kontantomregnede ejerskiftesum. Ejerskiftesummen vil normalt fremgå af det dokument, som anmeldes til registrering i Nationalitetsregistret. Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i stk. 2 hvorefter registrering, som sker på baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nu på ny overgår til ejeren, vil skulle være afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen sker senest 9 måneder efter, at registreringen af flyet er blevet slettet i registeret (som følge af udlejning til en anden operatør), og at genregistrering sker på samme vilkår som den oprindelige registrering, det vil sige, at genregistreringen fuldt ud svarer til den tidligere registrering. Rettigheder over luftfartøjer, som er indført i Nationalitetsregisteret efter lov om luftfart, skal registreres i Rettighedsregisteret for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjer og mod retsforfølgning. Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i op til 9 måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør. Det bemærkes, at efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 32, til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, vil § 23, stk. 1, nr. 1, indeholde en bestemmelse om, at afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøj udslettes senest 9 måneder efter registreringen. På baggrund af praksis fra før afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer gælder reglen kun i de tilfælde, hvor et salg af et fly ophæves senest 9 måneder efter overdragelsen, typisk på grund af at handlen hæves. Det er efter det foreslåede en betingelse for godtgørelse af afgiften, at ejerforholdet til flyet igen er hos sælger. Denne bestemmelse vil således efter det foreslåede ikke omfatte den ovenfor beskrevne lejesituation. [...] |
|
§ 14, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 485/2001 § 14, stk. 2 er ændret ved § 1.20 i lov nr. 106/2007 |
Denne bestemmelse omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Bestemmelsen omhandler ikke kun registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk til dansk registrering, eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte.
Registrering sker i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over Luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift.
Efter § 13 udgør afgiften for registrering af ejer af luftfartøj eller andel heraf i Nationalitetsregistret 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig. Ved begæring om endelig registrering af et tidligere midlertidigt registreret ejerskab betales ikke yderligere afgift.
Efter § 14 udgør afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistret over Luftfartøjer 1 prm. af det pantsikrede beløb. Reglerne i § 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om forhøjelse af pantegælden finder tilsvarende anvendelse.
Satsen er efter forslaget uændret 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, når der sker registrering af pant i luftfartøj, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer. Afgrænsningen svarer herefter til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10 passagerer. Efter stempelafgiftsloven er tinglysning af pant i fly hidtil blevet behandlet som pant i løsøre men behandles efter forslaget som pant i skibe. Differentieringen i de foreslåede satser svarer til, at registrering af pant i skibe under 5 BT. kun kan ske efter samme regler som for pant i andet løsøre.
Efter § 14, stk. 2, er der tillige indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver. Hvis der således er givet pant i fly, skal der ikke betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.
Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal svares den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det skyldes, at den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene påhviler tinglysninger og ikke registreringer.
Bemærkninger til ændringer af § 14:
|
Ændring af § 14, stk. 2 ved § 1.5 i lov nr. 485 af 07.06.2001 fra d. 09.06.2001 med virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse d. 05.04.2001: Ændring: I § 14, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Bemærkninger hertil: Det foreslås, at udvidelsen af afgiftsreglen i § 5, stk. 4, 4-6 pkt., også skal omfatte registrering af ændringen af pant i skibe og fly. |
|
Ændring af § 14, stk. 2 ved § 1.20 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra d. 09.02.2007: Ændring: I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »stk. 1«. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering af pant i luftfartøjer og svarer derudover til § 12 om pant i skibe. Der er samme henvisning i § 14, stk. 2, som i § 12, stk. 2. Det foreslås derfor, at henvisningen i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres i lighed med den tilsvarende henvisning i § 12, stk. 2, 4. pkt. Der henvises til ovennævnte bemærkninger til forslagets § 1, nr. 19. |
|
Ændringer af § 14 ved §§ 1.27-1.28 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.27): I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.« Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.28): I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 4, 4. og 5. pkt.« til: »stk. 5, 4. og 5. pkt.« Bemærkninger til ændringerne: Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger i lovteksten som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. |
|
Ændringer af § 14 ved §§ 20.26-20.27 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring nr. 1 af 2 (§ 20.26): I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.,«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 20.26): Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistreret over Luftfartøjer. Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., at lovens § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 4 og 6, herefter blive stk. 2 og 4. Det foreslås derfor, at henvisningerne til stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., i lovens § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres til stk. 2. 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt. Ændring nr. 2 af 2 (§ 20.27): I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 5, stk. 5, 4. og 5. pkt.,« til: »§ 5, stk. 3, 5. pkt.,«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 20.27): Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 14, stk. 2, skal der ved inddragelse af andre eller yderligere fly under et eksisterende tinglyst pant i fly ikke betales afgift ved registrering af sådanne ændringer, medmindre pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning. Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at lovens § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Da lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, vil lovens § 5, stk. 5, herefter blive stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., i lovens § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres til § 5, stk. 3, 5. pkt. |
|
Ophævelse af § 14 ved § 4.13 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: §§ 13-15 ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1. Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund. Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og §§ 13-15, således at registreringsafgiften på fly afskaffes. |
|
Indsættelse af § 14 ved § 1.30 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: Før § 16 indsættes i kapitel 2:
Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven. [...] Det foreslås at indsætte § 14, hvori registrering af panterettigheder, bortset fra retspant, skal reguleres. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. I stk. 1 foreslås det, at afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer vil skulle udgøre 1 promille af det pantsikrede beløb. Herudover foreslås det, at afgiften for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, vil skulle udgøre 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., vil skulle finde tilsvarende anvendelse. Størrelsen på afgiften differentieres på baggrund af størrelsen af luftfartøjet. Afgrænsningen svarer til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer. Som det fremgår af ovenstående bemærkninger til §§ 13 og 14 sker registreringen i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift efter det foreslåede. I stk. 2 foreslås det, at hvis der er givet pant i fly, vil der ikke skulle svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der vil ved anmeldelsen skulle afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der skal dog svares afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning. Hvis der således er givet pant i fly, vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 3, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning. Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt Cape Town-konventionen ved lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, som trådte i kraft den 1. februar 2016. Loven medfører, at ikke alle sikkerhedsrettigheder, der optages i luftfartøjer med dansk registrering, skal registres i det danske rettighedsregister. Det er derfor alene luftfartøjer (mindre luftfartøjer), som falder uden for anvendelsesområdet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel/Cape Town-konventionen, som i udgangspunkt kan registreres i det danske rettighedsregister. Hertil skal det bemærkes, at det godt kan ske, at blandt andet et luftfartøj, som størrelsesmæssigt falder under lovens anvendelsesområde, alligevel er undtaget for registrering i det internationale register, hvis sælger eksempelvis er bosiddende/etableret i en stat, der ikke har tiltrådt Cape Town-konventionen - dette medfører, at rettigheden skal registreres i det danske rettighedsregister. Det betyder, at tinglysningsafgiftslovens § 14 ikke finder anvendelse på luftfartøjer, som er omfattet af lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, medmindre at luftfartøjet af en given årsag falder uden for lovens anvendelsesområde. Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel ikke omfatter Grønland og Færøerne. Sikkerhedsrettigheder i luftfartøjer fra Grønland og Færøerne skal således fortsat registreres i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i overensstemmelse med de for de respektive områder gældende regler. [...] |
|
Ændringer af § 15 før 2. behandling § 15, stk. 2 er ændret ved § 2.4 i lov nr. 944/1999 |
Bestemmelsen er en særregel for skibe hjemmehørende i Grønland eller luftfartøjer
hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Indførsel af sådanne skibe og luftfartøjer
i Skibsregistret, Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret
anses efter bestemmelsen ikke som registrering her i landet. Sådanne indførsler
kan derfor ske uden afgift.
Et luftfartøj er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets
ejer eller bruger er hjemmehørende dér, og det ikke har nogen tilknytning til det
øvrige Danmark for så vidt angår ejer- og brugerforhold. De luftfartøjer, der er
omfattet af bestemmelsen, er således:
Luftfartøjer, hvor både ejer og bruger er hjemmehørende henholdsvis har bopæl på
Færøerne eller i Grønland.
Luftfartøjer, hvor ejer er udenlandsk, og bruger er hjemmehørende henholdsvis har
bopæl på Færøerne eller i Grønland.
Luftfartøjer, hvor bruger er udenlandsk, og ejer er hjemmehørende henholdsvis har
bopæl på Færøerne eller i Grønland.
Et skib hjemmehørende i Grønland er et skib med registreret hjemsted i Grønland.
Registreret ejers bopæl eller hjemsted er uden betydning.
Bemærkninger til ændringer af § 15:
|
Ændringer af § 15 før 2. behandling: Ændring nr. 1 af 2: Som nyt nr. 1 indsættes:
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3. Bemærkninger hertil: Efter de gældende regler i stempellovens § 53 er tilførsel af aktiver, bortset fra fast ejendom, til selskaber og foreninger, hvor ingen deltager hæfter personligt, afgiftsfri på baggrund af et EU-direktiv af 17. juli 1969 (69/335/EØF) om kapitaltilførselsafgifter. Direktivet pålægger medlemsstaterne ikke at opkræve andre afgifter end kapitaltilførselsafgifter ved kapitalindskud i selskaber, medmindre der er tale om indskud a f fast ejendom. Afgiftsfriheden omfatter således efter de gældende regler også skibe og luftfartøjer. Reglerne i stempellovens § 53 er videreført i lovforslagets § 7, hvorefter andre tinglysninger end de i §§ 4-6 nævnte, herunder tinglysning af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber, alene belægges med den faste afgift på 1.400 kr. Formuleringen af lovforslagets § 7, der taler om »tinglysninger«, men ikke om »registreringer«, kan skabe uklarhed om, hvorvidt registreringer af adkomstændringer vedrørende skibe og fly i forbindelse med selskabsfusioner m.v. er omfattet af fritagelsesreglen i § 7. Ved ændringsforslaget præciseres det, at registrering af de nævnte adkomstændringer vedrørende skibe og fly fortsat skal være afgiftsfri. Ændring nr. 2 af 2: Som stk. 2 indsættes:
Bemærkninger hertil: Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn over provenuvirkningen af ændringsforslagene. Pr. 1 mio. kr. i gaveoverdragelse udgør provenutabet 6.000 kr. Statistikken om folkekirkens økonomi har ikke registreret gaveoverdragelser i årene 1993-1997. Der er i perioden 1994-1998 bevilget fritagelse for stempelafgift vedrørende dokumenter om gaver til almennyttige foreninger m.v. i 33 sager samt for 4 sager i 1. kvartal af 1999. I hovedparten af de indkomne ansøgninger er bevilget fritagelse. Provenutabet skønnes på denne baggrund yderst beskedent. Det foreslåede § 15, stk. 2, sikrer afgiftsfrihed for gaver til anerkendte trossamfund m.v. i form af fly og skibe. |
|
Ændring af § 15, stk. 2 ved § 2.4 i lov nr. 944 af 20.12.1999 fra d. 01.01.2000: Ændring: § 15, stk. 2, affattes således:
Bemærkninger hertil: Efter lovens § 15, stk. 2, er der afgiftsfrihed for gaveskøder vedrørende skibe og fly til folkekirken, anerkendte trossamfund mv. Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at gaveskøder i henhold til testamente er afgiftsfri, idet det ved lovens vedtagelse ikke var tilsigtet at forskelsbehandle livsgaver og gaver ved testamente. |
|
Ændring af § 15, stk. 2 ved § 1.21 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra d. 09.02.2007: Ændring: I § 15, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder en henvisning til § 10, stk. 2 og 3. I forslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2 og 3, omformuleres, så § 10 fremover indeholder 5 stykker, hvor stk. 5 er en bemyndigelse til skatteministeren. Det foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 2, til § 10, stk. 2 og 3, ændres til en henvisning til § 10, stk. 2-4. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18, vedrørende ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10. |
|
Ændringer af § 15 ved §§ 4.5-4.7 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring nr. 1 af 3 (§ 4.5): I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 11-14,« til: »§§ 13 og 14,«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 4.5): Det fremgår bl.a. af tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at registrering af adkomstændringer vedrørende skibe i forbindelse med selskabsomstruktureringer er afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter bl.a. skibe efter lovens §§ 11 og 12. Da lovens §§ 11 og 12 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til lovens §§ 11 og 12 i lovens § 15, stk. 1, nr. 1, udgår. Ændring nr. 2 af 3 (§ 4.6): § 15, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 4.6): Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, er registrering af skibe hjemmehørende i Grønland i skibsregistret afgiftsfri. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås lovens § 15, stk. 1, nr. 2, ophævet. Ændring nr. 3 af 3 (§ 4.7): I § 15, stk. 2, udgår »skib eller«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 4.7): Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, er der afgiftsfritagelse for gaver til anerkendte trossamfund m.v. i form af skibe eller fly. Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, »skib eller« i lovens § 15, stk. 2, udgår. |
|
Ophævelse af § 15 ved § 4.13 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: §§ 13-15 ophæves. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1. Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund. Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og §§ 13-15, således at registreringsafgiften på fly afskaffes. |
|
Indsættelse af § 15 ved § 1.30 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: Før § 16 indsættes i kapitel 2:
Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven. [...] Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som regulerer, i hvilke tilfælde der er afgiftsfritagelse for registreringer omfattet af de ovenfor foreslåede §§ 13 og 14. Det foreslås på den baggrund at indsætte § 15. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 1, vil skulle gives afgiftsfrihed for andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Hvis ejerregistreringen til et luftfartøj skal ændres i Nationalitetsregistret som følge af, at det selskab m.v., som i forvejen står registreret som ejer af luftfartøjet, omstruktureres ved fusioner, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber m.v., vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved den ny registrering. Bestemmelsen svarer til tinglysningsafgiftslovens § 6 a om afgiftsnedsættelse ved tinglysning af adkomstændring til fast ejendom som følge af selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 2, vil skulle gives afgiftsfrihed for registrering m.v. i Rettighedsregistret over luftfartøjer eller Nationalitetsregistret for luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Efter tinglysningsafgiftslovens § 33 finder loven ikke anvendelse på Færøerne eller i Grønland. Imidlertid skal ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer registreres i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret, uanset om luftfartøjet er hjemhørende på Færøerne eller i Grønland. Derfor er det nødvendigt at specificere, at der ikke er afgift på disse registreringer. Efter det foreslåede vil luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, der indføres i Nationalitetsregistret, ikke blive betragtet som en registrering i Danmark. Indførsel i Nationalitetsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland vil efter det foreslåede derfor ikke skulle udløse afgift. Et luftfartøj vil efter det foreslåede blive betragtet som hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer og bruger er hjemmehørende der. Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering af ejerskifte af luftfartøjer. Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, regulerer tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet samt tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Efter stk. 3 gælder dette, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen, og efter stk. 4 finder stk. 2 og 3 anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk bestemmelse. I sådanne tilfælde skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7. Efter det foreslåede vil registrering af de samme overdragelser af luftfartøjer skulle udløse samme afgift som tinglysning af sådanne overdragelser. |
§ 16 er ændret ved § 1.22 i lov nr. 106/2007
§ 16, stk. 1 er ændret ved § 3.3 i lov nr. 1569/2015
§ 16 er ændret ved §§ 4.14-4.15 i lov nr. 270/2019
§ 16 er ændret ved §§ 1.8 og 1.31 i lov nr. 168/2020
Efter bestemmelsen indtræder afgiftspligten ved registreringsmyndighedens modtagelse
af anmeldelse til tinglysning eller registrering. Det er således anmeldelsen til
tinglysning eller registrering, der udløser afgiften. Efter stempelafgiftsloven
svares afgiften af dokumentet, og stempelpligten indtræder som udgangspunkt ved
dokumentets oprettelse, jf. stempelafgiftslovens § 2. Afgiften efter lovforslaget
er imidlertid ikke knyttet til oprettelsen af et dokument, men til tinglysningen
eller registreringen af en adkomst- eller panteret mv. Den afgiftsudløsende begivenhed
er altså anmeldelsen til tinglysning/registrering.
Afgiften forfalder til betaling ved anmeldelsen og skal indbetales til registreringsmyndigheden
samtidig hermed, jf. dog § 17. Betaling af afgiften er imidlertid ikke gyldighedsbetingelse.
Tinglysningen eller registreringen foregår derfor uafhængigt af afgiftsbetalingen,
men sker der ikke betaling, eller er betalingen efter registreringsmyndighedens
skøn ikke korrekt, oversendes spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til
afgiftsmyndigheden, når tinglysning/registrering er sket. Registreringsmyndigheden
udsteder en kvittering for det indbetalte beløb. Kvittering påføres dokumentet.
Kvittering kan - også af hensyn til tinglysning/registrering af ikke papirbaserede
dokumenter - være indeholdt i tinglysnings-/registreringspåtegningen. Det er hensigten,
at registreringsmyndigheden fortsat skal kunne kvittere for afgiftens betaling ved
anvendelse af stempelmærker.
Bemærkninger til ændringer af § 16:
|
Ændring af § 16 ved § 1.22 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: Kapitel 3 affattes således:
Bemærkninger hertil: Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens kapitel 3, da der foreslås ændringer af begge paragraffer i dette kapitel, § 16 og § 17. Til § 16 Det foreslås, at afgiftspligten også fremover indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, men at afgiften først forfalder til betaling ved tinglysning eller registrering. Forslaget skyldes, at i e-TL vil disse to tidspunkter sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen sker i realtid. Forslaget medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering, i modsætning til den nugældende § 22. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 16, stk. 1, forfalder afgiften til betaling ved anmeldelsen. Betaling af tinglysningsafgiften sker som oftest ved, at der ved anmeldelsen medsendes en check lydende på afgiftsbeløbet - dog undtaget de virksomheder der i medfør af § 17 betaler afgiften månedlig. Afgiften bliver således betalt, uafhængigt af om dokumentet senere tinglyses, trækkes tilbage eller afvises. Det er i dag muligt at søge om godtgørelse af en betalt, men ubrugt afgift, dog med fradrag af den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 22. Anmodningen sendes til SKAT via tinglysningskontoret. Den nye bestemmelse vil være en administrativ lettelse for både anmelderne og SKAT. Anmelderne undgår at søge om godtgørelse af afgiften, og SKAT undgår behandlingen af disse sager. Af den gældende § 16, stk. 1, fremgår det, at reglerne om forfaldstidspunktet gælder, medmindre der efter § 17 er givet tilladelse til månedlig betaling. Det foreslås imidlertid, at tinglysningsafgiftslovens § 17 ændres således, at det ikke længere er et krav, at virksomheden har fået tilladelse til at betale afgiften månedligt, men at de blot skal være registreret som månedlig betaler. Det foreslås derfor, at § 16 ændres, således at der blot henvises til § 17. Til § 17 [...] |
|
Ændring af § 16, stk. 1 ved § 3.3 i lov nr. 1569 af 15.12.2015 fra d. 01.07.2016: Ændring: I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til tinglysning eller registrering«: », jf. dog § 6 b, stk. 2«. Bemærkninger hertil: Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 6 b, stk. 2, indtræder afgiftspligten i forhold til betaling af en variabel afgift på 0,6 pct. først i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter den foreslåede § 6 b, stk. 1. Da den variable afgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2, således ikke indtræder samtidig med anmeldelsen af tinglysning af den oprindeligt afgiftsfrie tinglysning af adkomstændring ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, fraviges reglen i lovens § 16. Den foreslåede indførelse i lovens § 16, stk. 1, 1. pkt., er således en konsekvens af forslaget til en ny § 6 b, stk. 2. |
|
Ændringer af § 16 ved §§ 4.14-4.15 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring nr. 1 af 2 (§ 4.14): I § 16, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller registrering«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«. Ændring nr. 2 af 2 (§ 4.15): I § 16, stk. 2, udgår »eller registreringen«, og »den registrerende myndighed« ændres til: »Tinglysningsretten«. Bemærkninger til ændringerne: Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder pligten til at betale afgift ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen. I forbindelse med tinglysningen eller registreringen kvitterer den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 2. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 1, og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 2, udgår. Eftersom der alene vil være én registreringsmyndighed i forhold til tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det desuden, at »den registrerende myndighed« ændres til »Tinglysningsretten« i lovens § 16, stk. 2. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændringer af § 16 ved §§ 1.8 og 1.31 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.8): I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.8): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 27 blev vedtaget som § 1, nr. 31) Efter § 16, stk. 2, kvitterer Tinglysningsretten for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved tinglysningen. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2, således at registreringsmyndigheden efter det foreslåede vil skulle kvittere for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved registreringen. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.31): I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.31): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3. Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen. Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
|
§ 17 er ændret ved § 46.1 i lov nr. 165/2000 § 17 er ændret ved §§ 70.2-70.3 i lov nr. 428/2005 |
Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at give virksomheder tilladelse
til at berigtige afgiften på anden måde end efter reglerne i stk. 1. Det foreslås
således, at skatteministeren kan give f.eks. realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond og pengeinstitutter og andre storkunder tilladelse til at berigtige
afgiften periodevis i stedet for ved hver anmeldelse til tinglysning. Der kan efter
bestemmelsen gives tilladelse til at berigtige afgiften samlet for anmeldelser til
tinglysninger i en kalendermåned. Baggrunden for bestemmelsen er, at en sådan periodevis
afregning af afgift vil være en administrativ fordel for såvel registreringsmyndigheden
som for de pågældende långivere.
De institutter mv., som får tilladelse til at afregne afgiften månedsvis, skal registreres
hos afgiftsmyndigheden. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse,
sikkerhedsstillelse, regnskabsføring og afregning af afgiften. Der tænkes ikke ved
bemyndigelsen at give adgang til på kontrolbesøg i de pågældende virksomheders forretningslokaler.
Kontrol sker efter § 28 og § 29, hvorefter afgiftsmyndigheden kan stille krav om,
at virksomhederne udleverer oplysninger og materiale vedrørende en konkret ejendomshandel
eller pantebrevssag.
Bemærkninger til ændringer af § 17:
|
Ændring af § 17 ved § 46.1 i lov nr. 165 af 15.03.2000 fra d. 01.01.2001: Ændring: § 17 affattes således:
Bemærkninger hertil: Bestemmelsen medfører, at reglerne for opkrævning af tinglysningsafgift for virksomheder, der får tilladelse til månedlig afregning følger af opkrævningsloven. På grundlag af registreringsmyndighedens registreringer fremsender afgiftsmyndigheden en opkrævning efter udløbet af hver måned. Der kan i forbindelse med afgiftsmyndighedens revision foretages efterfølgende regulering af afgiftsbeløbet. I de retskredse, hvor registreringsmyndigheden endnu ikke har indført elektronisk anmeldelse, kan der ikke ydes månedlig kredit. |
|
Ændringer af § 17 ved §§ 70.2-70.3 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra d. 01.11.2005: Ændring nr. 1 af 2 (§ 70.2): I § 17, stk. 3, ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »told- og skatteforvaltningen«. Ændring nr. 2 af 2 (§ 70.3): I § 17, stk. 4, ændres »Skatteministeren« til: »Told- og skatteforvaltningen«. Bemærkninger hertil: Forslagene indeholder de ændringer, der er en følge af etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter kommunalreformen. Der henvises til omtalen under afsnit 1 og 2 i de almindelige bemærkninger. |
|
Ændring af § 17 ved § 1.22 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring:Kapitel 3 affattes således:
Bemærkninger hertil:Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens kapitel 3, da der foreslås ændringer af begge paragraffer i dette kapitel, § 16 og § 17. Til § 16 [...] Til § 17 Det foreslås, at den nuværende storkundeordning ændres til en angivelsesordning. Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal betale, og så kan SKAT kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke afklaret, om angivelse vil ske via e-TL eller via TastSelv. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1. Efter den gældende § 17 i tinglysningsafgiftsloven skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse hertil af SKAT. Imidlertid betaler virksomhederne i dag øvrige punktafgifter periodevis, uden at dette kræver tilladelse fra SKAT. Virksomhederne skal alene registreres hos SKAT. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1, ligeledes affattes således, at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af registrering hos - og ikke tilladelse fra - SKAT. Efter gældende administrativ praksis er det et krav for, at virksomheden kan få tilladelse til månedlig betaling, at virksomheden foretager minimum ti tinglysninger pr. måned. Dette krav vil ikke gælde fremover. Det foreslås i § 17, stk. 2, at de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, skal betale de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden skal indbetales til SKAT. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften. Dette skyldes, at det som nævnt endnu er uafklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller TastSelv. Bemyndigelsen vil derfor blive udnyttet til at fastsætte regler om angivelsen, når det er afklaret, hvilket system der vil blive benyttet hertil. Det er ligeledes ikke afklaret, hvordan angivelsen af afgiften vil ske for så vidt angår digital skibs- og luftfartsregistrering. Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, er stort set en videreførelse af den gældende stk. 3 om sikkerhedsstillelse. Det foreslås dog, at der henvises til hele § 11 i opkrævningsloven frem for, som i den nuværende bestemmelse, alene til § 11, stk. 1. Det skyldes, at hele § 11 omhandler sikkerhedsstillelse. Hidtil har der ud over henvisningen til § 11, stk. 1, i opkrævningsloven, været fastsat særlige regler for sikkerhedsstillelse i bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Formålet med opkrævningsloven er imidlertid harmonisering og forenkling af reglerne i forskellige skatte- og afgiftslove om opkrævning. Det er derfor principielt i strid med formålet med opkrævningsloven at have anderledes/skærpede regler i anden lovgivning. Der ses ikke at være nogen grund til at fastholde de anderledes regler om sikkerhedsstillelse i bekendtgørelsen, og det foreslås derfor at ophæve dem og erstatte dem med en henvisning til hele § 11 i opkrævningsloven. Enhver ny storkunde vil før registreringen hos SKAT blive vurderet efter opkrævningslovens § 11 (Trip-Trap-Træsko-princippet). Storkunden vil alene blive afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i restance med øvrige skatter og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes anvendelse for registrering hos SKAT vedrørende øvrige afgifter. |
|
Ændring af § 17, stk. 2 ved § 4.16 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår »eller registreret«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal virksomheder som udgangspunkt betale afgiften i forbindelse med tinglysningen eller registreringen. Virksomheder kan dog vælge at betale afgiften månedligt, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, som er på 1 måned, betale afgiften til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, er der endvidere efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« i lovens § 17, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 17, stk. 2 ved § 1.32 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registreret« efter »tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og i stk. 4. Efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, kan en virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter § 16, vælge at betale afgiften månedligt på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen. Forfaldstidspunktet efter § 16 er ved tinglysningen. Efter stk. 2 skal de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på 1 måned, betale afgift til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst hos Tinglysningsretten for den pågældende afgiftsperiode. Det er virksomhederne, der skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2 og 4-8. Herudover bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften. Det foreslås at indsætte »eller registreret« i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., således at virksomhederne også vil skulle betale afgift for de transaktioner, som er registreret hos registreringsmyndigheden. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed, for så vidt angår rettigheder over og i luftfartøjer, der registreres. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der ligeledes ændres i § 17. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
Efter stk. 1 påhviler afgiftens beregning og indbetaling den afgiftspligtige. Den
afgiftspligtige skal altså som udgangspunkt selv beregne afgiften. Er den afgiftspligtige
i tvivl om afgiftens beregning, kan der fås hjælp og vejledning ved henvendelse
til afgiftsmyndigheden.
Den afgiftspligtige er den, der er part i et ejerskifte eller en pantsætning, der
tinglyses eller registreres. Ved et ejerskifte er således både den hidtidige og
nye ejer og ved en pantsætning både pantsætter og panthaver afgiftspligtige efter
denne bestemmelse. Ved registrering af ejer, der ikke skyldes ejerskifte, er den
afgiftspligtige den, der registreres som ejer.
Hvis det ikke er et ejerskifte eller en pantsætning, der tinglyses, er den afgiftspligtige
anmelderen, dvs. den der foretager anmeldelsen til tinglysning. Anmelderen vil således
være den, der fremgår af anmelderrubrikken. Ved anmeldelse til tinglysning af ejendomsforbehold
i motorkøretøjer mv. efter § 6 er den afgiftspligtige den, der har ejendomsforbehold
i det pågældende køretøj mv.
Hvis den afgiftspligtige efter afgiftens betaling ønsker afgiftsbeløbets størrelse
efterprøvet, kan den pågældende rette henvendelse til afgiftsmyndigheden herom.
Tilbagesøgning af eventuelt for meget betalt afgift må dog som udgangspunkt ske
inden 5 år fra afgiftens indbetaling efter forældelsesfristen i lov om forældelse
af visse fordringer. Er afgiften betalt efter påkrav, dvs. efter afgørelse fra afgiftsmyndigheden,
vil der også kunne ske tilbagebetaling, hvis denne afgørelse genoptages eller ændres
ved påklage til rekursinstansen. I disse tilfælde og i andre tilfælde af fejlagtig
indbetaling af afgift, herunder ved ekspeditionsfejl, sker tilbagebetalingen gennem
afgiftsmyndigheden. Der kan i et vist omfang ske forrentning af tilbagebetalinger.
Forrentning af tilbagebetaling af afgift sker efter reglerne i Skatteministeriets
cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
Bemærkninger til ændringer af § 18:
|
Ændring af § 18 før 2. behandling: Ændring: Nr. 4, 2. pkt., affattes således:
Bemærkninger hertil: Der er tale om redaktionelle ændringer. |
|
Indsættelse af § 18, stk. 1, nr. 6 ved § 3.1 i lov nr. 1100 af 29.12.1999 fra d. 01.01.2000: Ændring: I § 18 indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
Bemærkninger hertil: Med lovforslagets § 3 ændres der på, hvem der er afgiftspligtig efter tinglysningafgiftsloven i de tilfælde, hvor et skadesløsbrev skal tjene til sikkerhed for lån, der ydes til personer, der er berettiget til at modtage visse lån i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om individuel boligstøtte og lov om forurenet jord. At det alene er långiver, der er afgiftspligtig i forhold til den nævnte sikkerhedsstillelse betyder for det første, at det kun er långiver, der er betalingspligtig i forhold til tinglysningsafgiften af de skadesløsbreve, der oprettes til sikkerhed for de pågældende lån. For det andet, at det kun långiver, der hæfter for betalingen. De personer, der optager lånet og anmelder et skadesløsbrev til tinglysning, har altså efter det foreslåede ikke, som det ellers er hovedreglen, nogen pligter i forhold til betaling af - og hæftelse - for afgiften. |
|
Indsættelse af § 18, stk. 2 ved § 1.23 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: I § 18 indsættes som stk. 2:
Bemærkninger hertil: Den gældende § 18 i tinglysningsafgiftsloven indeholder en opregning af de personer/virksomheder, som det påhviler at foretage beregning og indbetaling af afgiften. Det foreslås i § 18, stk. 2, at storkunder hæfter for afgiftens betaling over for SKAT. Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som kunders vegne. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at det er i overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten, også hæfter for det angivne beløb over for SKAT. Efter dansk rets almindelige regler vil storkunden kunne kræve afgiften af den afgiftspligtige. Nogle storkunder er afgiftspligtige allerede efter de gældende regler. Det gælder bl.a. realkreditinstitutter og pengeinstitutter, som i forbindelse med tinglysning af pantebreve vil være både panthaver og anmelder. Autoriserede anmeldere efter tinglysningslovens kapitel 7 b behøver ikke nødvendigvis at være storkunder. De vil dog ofte være det, idet de fleste formentlig vil være systembrugere, der, som nævnt i de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1, kun kan betale afgift efter storkundeordningen. |
|
Ændring af § 18, stk. 1, nr. 6 ved § 8.1 i lov nr. 278 af 17.04.2018 fra d. 01.07.2018: Ændring: To steder i § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til: »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« Bemærkninger hertil: Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18 stk. 1, nr. 6, at ved anmeldelse til tinglysning af skadesløsbrev, som udstedes til sikkerhed for lån efter § 4 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, § 36, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte og § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord, jf. § 4 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, er den afgiftspligtige den, der yder det lån, som der stilles sikkerhed for. Efter lovforslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020. I forlængelse heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre lovens titel. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 6, således, at der fremover henvises til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Der er ikke herved tilsigtet en ændring af retstilstanden efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 6. |
|
Ophævelse af § 18, stk. 1, nr. 3 ved § 4.17 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: § 18, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, påhviler beregning og indbetaling af afgiften den afgiftspligtige. Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3. Omfattet er den, der registreres som ejer af skibe eller fly, der ikke skyldes ejerskifte. Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018. Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, er tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3, ikke længere relevant. Det foreslås derfor at ophæve lovens § 18, stk. 1, nr. 3. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring. |
|
Indsættelse af § 18, stk. 1, nr. 3 ved § 1.33 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., påhviler beregningen og indbetalingen af afgiften den afgiftspligtige. I bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, fastsættes det, hvem der er den afgiftspligtige. Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter nr. 2 i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1. Det foreslås, at det nye nummer, der bliver nr. 3, får følgende ordlyd: »ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.« Efter det foreslåede nr. 3 vil det være den, der registreres som ejer, der er den afgiftspligtige i de tilfælde, hvor der sker ejerregistrering, uden at der samtidig sker et ejerskifte. Der vil kunne ske ejerregistrering, uden at der samtidig er tale om et ejerskifte, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk register. Det er derfor nødvendigt at indføre en regel, som fastsætter, hvem den afgiftspligtige er ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte. Det bemærkes, at hvis der ved ejerregistreringen sker ejerskifte, er den afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1, såvel den, som erhverver, som den, der afstår genstanden, som ejerregistreringen angår, herunder f.eks. fast ejendom og luftfartøjer. Dette gælder på nuværende tidspunkt for tinglysninger, men vil efter det foreslåede også skulle gælde for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer, hvor der sker ejerskifte. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført ved lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen får samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 17, i lov nr. 270 af 26. marts 2019. |
|
Ændringer af § 18 ved §§ 1.1-1.2 i lov nr. 369 af 02.04.2023 fra d. 01.05.2023: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.1): I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »pantsætter«: », jf. dog § 26, stk. 3«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.1): Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18, hvem der er afgiftspligtig for tinglysningsafgiften. Det påhviler den afgiftspligtige at beregne og indbetale afgiften. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er den afgiftspligtige ved pantsætning såvel panthaver som pantsætter. Det betyder, at både panthaver og pantsætter hæfter for afgiften, og at Skatteforvaltningen kan opkræve skyldig afgift hos begge parter. Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, efter »pantsætter« indsættes », jf. dog § 26, stk. 3«. Det foreslåede er en konsekvensrettelse, som følge af det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 26, stk. 3, i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter panthaveren ikke vil være at anse som afgiftspligtig og dermed heller ikke hæfte for afgiftsbetalingen efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, hvis panthaveren i forbindelse med tinglysningen har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætteren. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.2): I § 18, stk. 2, indsættes efter »told- og skatteforvaltningen«: », jf. dog § 26, stk. 4«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.2): Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2, at i de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf. § 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for Skatteforvaltningen. Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2, efter »told- og skatteforvaltningen« indsættes », jf. dog § 26, stk. 4«. Det foreslåede er en konsekvensrettelse, som følge af det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 26, stk. 3, i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter en virksomhed registreret i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 17 ikke vil hæfte for afgiftsbetalingen efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2, hvis virksomheden i forbindelse med tinglysningen har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætteren. |
|
Ændring af § 18, stk. 1, nr. 6 ved § 16.1 i lov nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024: Ændring: To steder i § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.« Bemærkninger hertil: Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 6, at ved anmeldelse til tinglysning af skadesløsbrev, som udstedes til sikkerhed for lån efter § 4 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., § 36, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte og § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord, jf. § 4 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., er den afgiftspligtige den, der yder det lån, som der stilles sikkerhed for. Det foreslås, at § 18, stk. 1, nr. 6, ændres, så »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« to steder ændres til »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.« Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 10, nr. 1, hvorved det foreslås at ændre titlen på lov om lån til betaling af grundskyld m.v. til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen. |
§ 19 er ændret ved §§ 46.2-46.3 i lov nr. 165/2000
§ 19 er ændret ved §§ 10.1-10.2 i lov nr. 513/2006
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 4.18 i lov nr. 270/2019
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.14 og §§ 1.34-1.35 i lov nr. 168/2020
Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor den afgiftspligtige ikke ved anmeldelse indbetaler den skyldige afgift, eller hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. I disse tilfælde oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse. Oversendelsen sker først, når tinglysnings- eller registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen. Efter oversendelsen træffer afgiftsmyndigheden afgørelse om afgiftens størrelse og opkræver det skyldige afgiftsbeløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Hvis der er betalt for meget i afgift ved anmeldelsen, tilbagebetales det overskydende afgiftsbeløb.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af afgiften mv..
Bemærkninger til ændringer af § 19:
|
Ændringer af § 19 ved §§ 46.2-46.3 i lov nr. 165 af 15.03.2000 fra d. 01.01.2001: Ændring nr. 1 af 2 (§ 46.2): § 19, stk. 2, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 46.2): Ændringen betyder, at tilbagebetaling til personer og virksomheder, der ikke afregner månedligt, skal ske senest 3 uger efter afgiftsmyndighedens afgørelse for derved at skabe harmoni med reglerne i opkrævningsloven. Ændring nr. 2 af 2 (§ 46.3): I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 46.3): Ændringsforslaget betyder, at renten reguleres efter reguleringsbestemmelsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2. Med det nuværende renteniveau medfører det, at der som hidtil skal betales 0,6 pct. pr. påbegyndt måned i rente ved for sen indbetaling af efteropkrævede beløb. For registrerede virksomheder (storkunder) finder opkrævningslovens § 7 dog anvendelse. Registrerede virksomheder er som udgangspunkt omfattet af opkrævningslovens regler, idet de er omfattet af opkrævningslovens § 1. I dette tilfælde, hvor der bibeholdes en særlig rentebestemmelse i tinglysningsafgiftsloven, er det dog nødvendigt med en konkret henvisning til opkrævningslovens regler. Henvisningen til opkrævningslovens § 8 betyder, at der kan ske eftergivelse af renter tilskrevet efter tinglysningsafgiftsloven, når særlige forhold gør sig gældende - for de registrerede følger anvendelsen af § 8 direkte af opkrævningsloven. Som nævnt i bemærkningerne til opkrævningsloven (L 19) er der tale om pludselig opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet se, eksempelvis pludselig opstået sygdom. Herudover er det en betingelse, at overskridelsen af fristen er kortvarig. |
|
Ændringer af § 19 ved §§ 10.1-10.2 i lov nr. 513 af 07.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring nr. 1 af 2 (§ 10.1): § 19, stk. 3, affattes således:
Ændring nr. 2 af 2 (§ 10.2): I § 19 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
Bemærkninger hertil: I tinglysningsafgiftslovens § 17 findes en bestemmelse om, at virksomheder kan komme på en fast månedlig afregning af tinglysningsafgift, den såkaldte storkundeordning. Indgår en virksomhed i denne ordning fraviges den almindelige afregningsfrist i lovens § 16. I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, findes bestemmelsen om morarente ved for sen indbetaling af tinglysningsafgift. Denne morarentesats er gældende for virksomheder både i og udenfor den nævnte storkundeordning samt for personer, der selv afregner tinglysningsafgift. I praksis er det formentlig kun et fåtal privatpersoner, der selv foretager afregning af tinglysningsafgift. Skattekontoen - og den hermed forbundne harmoniserede morarentesats - skal som hovedregel alene finde anvendelse for virksomheder, mens personer holdes uden for ordningen. På denne baggrund er det valgt, at dele den eksisterende rentebestemmelse, således, at den eksisterende morarentesats bibeholdes for personer, jf. den foreslåede nr. 1, mens den foreslåede harmoniserede rentesats i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, skal finde anvendelse for virksomhederne, jf. den foreslåede nr. 2. Der indsættes en henvisning om, at de foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter tinglysningsafgiftsloven for så vidt angår virksomheder, selskaber, fonde og foreninger. |
|
Ændring af § 19, stk. 1 ved § 4.18 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »registreringsekspeditionen« til: »tinglysningsekspeditionen«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1. I dag sondrer loven mellem tinglysningsekspeditioner f.eks. ved tinglysning af pant i løsøre, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og registreringsekspeditioner f.eks. ved registrering af pant i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 14. Fsva. registreringsekspeditioner fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, at hvis et afgiftsbeløb efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det fremgår endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, at når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til kontrol ved Skatteforvaltningen. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene være tinglysningsekspeditioner i forhold til ejer- og panterettigheder. Det foreslås derfor, at »registreringsekspeditionen« ændres til »tinglysningsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, og § 19 a, stk. 1. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 19, stk. 1 ved § 1.14 og §§ 1.34-1.35 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 3 (§ 1.14): I § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tinglysningsretten« til: »Registreringsmyndigheden«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 3 (§ 1.14): Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven. Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2, 34 og 39) Ændring nr. 2 af 3 (§ 1.34): I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »Tinglysningsrettens« til: »registreringsmyndighedens«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 3 (§ 1.34): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås det, at »Tinglysningsrettens« ændres til »registreringsmyndighedens« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt. Det foreslås at ændre Tinglysningsrettens« til »registreringsmyndighedens« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 31, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 13 og 31 blev vedtaget som § 1, nr. 14 og 35) Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 3 af 3 (§ 1.35): I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »tinglysningsekspeditionen« til: »registreringsekspeditionen«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 3 (§ 1.35): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at »tinglysningsekspeditionen« ændres til »registreringsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1. Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt. Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 13 og 30 blev vedtaget som § 1, nr. 14 og 34) Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
§ 19 a er indsat ved § 1.24 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
§ 19 a, stk. 1 er ændret ved § 4.18 i lov nr. 270/2019
§ 19 a, stk. 1 er ændret ved § 1.35 i lov nr. 168/2020
Ændringen skyldes, at SKATs afgiftsprøve fremover vil blive en initiativopgave.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til SKAT til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det kan være i de situationer, hvor et dokument ikke tinglyses maskinelt, men udtages til manuel behandling. Dette ændres ikke ved forslaget.
Det forventes, at hvis der er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift, udtages anmeldelsen til manuel behandling og fremsendes efterfølgende til SKAT til afgiftsprøve. Der sendes en meddelelse til anmelderen om, at afgiftsspørgsmålet er videresendt til SKAT. Systembrugere, dvs. storkunder, har dog mulighed for at ændre den angivne afgift inden for en nærmere frist. Såfremt angivelsen efter fristens udløb er uændret, videresendes afgiftsspørgsmålet til SKAT. Der sendes en meddelelse fra e-TL herom til systembrugeren. Denne sag vil ligeledes blive behandlet efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 19.
Den foreslåede § 19 a vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde vil anmelderens oplysninger om afgiftsberegningen som regel blive lagt til grund, uden at Tinglysningsretten nødvendigvis har modtaget dokumentation for disse. Herved opstår der et behov for, at SKAT kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Det forventes, at der i e-TL vil være kriterier for udtagelse af sager, f.eks. hvor der i modsætning til i dag typisk ikke vil være anden dokumentation for afgiftens beregning end anmelderens oplysninger. Det kan f.eks. være i de sager, hvor anmelderen skal afgive en erklæring, der ligger til grund for afgiftsberegningen, jf. fx forslaget til § 1, nr. 8, 14, 16 og 18. På baggrund heraf vil e-TL, dvs. registreringsmyndigheden, elektronisk sende udtrækslister med sager til SKAT. Ud fra disse lister vil SKAT udtage et antal sager til stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.
Anmelderne af de dokumenter, der kommer til at fremgå af udtrækslisterne, vil ikke få besked om, at oplysningerne om afgiften er sendt til SKAT. Det er kun anmelderne i de sager, der faktisk udtages til stikprøvekontrol, der vil få besked herom. Efter SKATs sagsbehandling vil der blive sendt en afgørelse til disse anmeldere med resultatet af stikprøvekontrollen.
Det foreslås, at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver SKAT den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. Disse reaktionsmuligheder, som kommer til at fremgå af § 19 a, stk. 2, svarer til den gældende retstilstand efter § 19, dvs. de sager hvor registreringsmyndigheden manuelt har vurderet, at der kan være tvivl om afgiftens beregning. Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 3-6, om opkrævning og indbetaling af afgift finder tilsvarende anvendelse på sager efter § 19 a. Det bemærkes, at § 19, stk. 3-6, er ændret ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto). Denne lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås ligeledes, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne i dette forslag. Ikrafttrædelsen af de to love vil blive koordineret, så det sikres, at det vil være reglerne i den ændrede tinglysningsafgiftslovs § 19, stk. 3-6, som § 19 a henviser til.
I de tilfælde, hvor der konkret har været tvivl om afgiftens beregning, vil anmelderen få besked om, at sagen er sendt til SKAT. Efterfølgende modtager anmelderen en afgørelse. Dette sker i medfør af reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 19 og er i lighed med den gældende retstilstand.
Det er endnu ikke afklaret, hvordan SKATs afgiftsprøve vil ske for så vidt angår afgiftsbetalingen for digital skibs- og luftfartsregistrering.
Bemærkninger til ændringer af § 19 a:
|
Ændring af § 19 a, stk. 1 ved § 4.18 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »registreringsekspeditionen« til: »tinglysningsekspeditionen«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1. I dag sondrer loven mellem tinglysningsekspeditioner f.eks. ved tinglysning af pant i løsøre, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og registreringsekspeditioner f.eks. ved registrering af pant i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 14. Fsva. registreringsekspeditioner fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, at hvis et afgiftsbeløb efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det fremgår endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, at når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til kontrol ved Skatteforvaltningen. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene være tinglysningsekspeditioner i forhold til ejer- og panterettigheder. Det foreslås derfor, at »registreringsekspeditionen« ændres til »tinglysningsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, og § 19 a, stk. 1. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 19 a, stk. 1 ved § 1.35 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »tinglysningsekspeditionen« til: »registreringsekspeditionen«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at »tinglysningsekspeditionen« ændres til »registreringsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1. [...] Tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, finder anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge det digitale tinglysningssystem og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde lægges anmelderens oplysninger om afgiftsberegningen som regel til grund, uden at registreringsmyndigheden nødvendigvis har modtaget dokumentation for oplysningerne. Herved opstår der et behov for, at Skatteforvaltningen kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« bestemmelsens stk. 1. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen også kunne foretage stikprøvekontrol af registrering af rettigheder over luftfartøjer, når denne sker maskinelt, og der er uoverensstemmelser mellem den beregnede afgift ifølge det digitale luftfartsregistreringssystem og den indbetalte/angivne afgift. Det bemærkes, at der p.t. ikke er et digitalt luftfartsregistreringssystem, og bestemmelsens indhold er derfor først relevant for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, når der er oprettet et sådant system. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. |
I stk. 1 bestemmes det, at der, når afgiften eller en del heraf ikke betales ved
anmeldelsen, dels skal betales en forhøjet afgift, dels betales renter. Efter 1.
pkt. forhøjes afgiften ved hel eller delvis manglende betaling med 5 pct. Forhøjelsen
skal dog udgøre mindst 200 kr. Afgiftsforhøjelsen indgår i det skyldige beløb. Hvis
det skyldige afgiftbeløb ikke er betalt inden udløbet af betalingsfristen på 14
dage i § 19, stk. 2, skal der tillige betales renter heraf. Renten, som udgør 0,6
pct. om måneden, beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
det afkrævede beløb skal betales efter § 19, stk. 2. Der opkræves dog mindst 50
kr. i rente. Afgiftsforhøjelsen og renten beregnes kun af det skyldige afgiftsbeløb.
Er der ved anmeldelsen sket delvis betaling, beregnes afgiftsforhøjelsen og renter
således kun af forskellen mellem det indbetalte beløb og det korrekte afgiftsbeløb.
Det bemærkes, at tilbagebetalinger i visse tilfælde forrentes. Forrentning af tilbagebetaling
af afgift sker efter reglerne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober
1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
Bemærkninger til ændringer af § 20:
|
Ændring af § 20 ved § 46.4 i lov nr. 165 af 15.03.2000 fra d. 01.01.2001: Ændring: § 20 affattes således:
Bemærkninger hertil: Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at rentebestemmelsen flyttes op i § 19, stk. 2. |
|
Indsættelse af § 20, stk. 2 ved § 16.4 i lov nr. 458 af 09.06.2004 fra d. 11.06.2004: Ændring: I § 20 indsættes som stk. 2:
Bemærkninger hertil: Intentionen med den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, er som nævnt, at det skal være muligt uden afgiftsmæssige konsekvenser i forbindelse med en låneomlægning at skifte mening, og efterfølgende føre afgiften tilbage til det tidligere pantebrev. Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten ved anmeldelsen til tinglysning, og i forhold til § 5, stk. 2, betyder det, at afgiftsfriheden indtræder ved samme lejlighed. Efter den foreslåede ændring bliver det muligt at fortryde benyttelsen af denne afgiftsfrihed og så at sige annullere den. Dette betyder reelt efter ordlyden i § 16, at det pantebrev, hvortil afgiften har været overført og nu ønskes tilbageført fra, ikke har været afgiftsberigtiget korrekt ved anmeldelsen til tinglysning. Det skulle have været afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, med fuld tinglysningsafgift. Derfor skal der som udgangspunkt betales en forhøjet afgift i henhold til lovens § 20. Som en naturlig konsekvens af ændringen af § 5, stk. 2, foreslås det derfor, at der indsættes et nyt stykke i lovens § 20, hvorefter den forhøjede afgift ikke forfalder i de situationer, der er omfattet af den foreslåede ændring af § 5. |
|
Ændring af § 20, stk. 1 ved § 1.25 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: I § 20, stk. 1, ændres »anmeldelsen« til: »tinglysningen eller registreringen«. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 20 omhandler forhøjelse af afgiftsbeløbet i situationer, hvor afgiften eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen. Da forfaldstidspunktet for afgiften ændres, skal § 20 ligeledes ændres fra »anmeldelsen« til »tinglysningen eller registreringen«. Ændringen har sammenhæng med forslaget til ændring af § 16. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22. |
|
Ændring af § 20, stk. 2 ved § 10.4 i lov nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007: Ændring: I § 20, stk. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 2, 2. pkt.,«: »og § 5 a, stk. 4,«. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, indeholder en regel, der medfører forhøjet afgiftsbetaling ved for sen indbetaling af afgiften. Efter § 20, stk. 2, kan denne afgiftsforhøjelse i visse situationer undgås. I det foreslåede § 5 a, stk. 4, findes en tilsvarende regel, som den der henvises til i den nugældende § 20, stk. 2. Det foreslås derfor, at der gives samme mulighed for at undgå afgiftsforhøjelse ved at tilføje en henvisning til den foreslåede § 5 a, stk. 4. |
|
Ændring af § 20, stk. 2 ved § 1.29 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: I § 20, stk. 2, ændres »§ 5 a, stk. 4« til: »§ 5 a, stk. 5«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 5 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. (red: det foreslåede § 1, nr. 14 blev vedtaget som § 1, nr. 16) |
|
Ændring af § 20, stk. 2 ved § 4.8 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018: Ændring: I § 20, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 5, stk. 2, 3. pkt.« Bemærkninger hertil: Som udgangspunkt indtræder pligten til at betale afgift ved anmeldelse til tinglysning eller registrering, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Hvis afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysning eller registrering, udløser det en strafafgift, jf. lovens § 20, stk. 1. Det fremgår af ordlyden i lovens § 20, stk. 2, at strafafgift efter stk. 1 ikke udløses i de forhold, der er omfattet af lovens § 5, stk. 2, 2. pkt. De nævnte forhold er imidlertid beskrevet i lovens § 5, stk. 2, 3. pkt. Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 2, 2. pkt. i lovens § 20, stk. 2, ændres til »§ 5, stk. 2, 3. pkt.«. Forslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. |
|
Ændring af § 20, stk. 2 ved § 20.28 i lov nr. 1728 af 27.12.2018 fra d. 01.02.2019 med virkning fra og med d. 01.07.2019: Ændring: I § 20, stk. 2, udgår »§ 5, stk. 2, 3. pkt., og«. Bemærkninger hertil: Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., såfremt afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysningen eller registreringen. Dog opkræves der ikke afgift efter lovens § 20, stk. 1, i de forhold, der er omfattet af lovens § 5, stk. 2, 3. pkt., og § 5 a, stk. 5, jf. lovens § 20, stk. 2. Da lovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 20, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 5, stk. 2, 3. pkt., i lovens § 20, stk. 2, udgår. |
|
Ændring af § 20, stk. 1 ved § 4.19 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 20, stk. 1, og i § 28, stk. 2, udgår »eller registreringen«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1 forhøjes det skyldige beløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen eller registreringen iht. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Det følger endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2, at registreringsmyndigheden skal give Skatteforvaltningen oplysninger om forhold af betydning for Skatteforvaltningens kontrol med afgiften, som registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder m.v. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreringen« i lovens § 20, stk. 1, og § 28, stk. 2, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 20, stk. 1 ved § 1.8 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 20 forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen. Forhøjelsen er dog mindst 200 kr. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, således at det skyldige afgiftsbeløb ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede ligeledes vil blive forhøjet med 5 pct. (dog mindst 200 kr.), hvis afgiften ikke betales ved registreringen. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
§ 21 er ændret ved §§ 46.5-46.6 i lov nr. 165/2000
§ 21, stk. 1 og 3 er ophævet ved §§ 94.1-94.2 i lov nr. 1336/2008
Efter bestemmelsen kan skyldige afgifter og andre beløb, der påhviler den afgiftspligtige
som følge af manglende betaling af afgiften, inddrives ved indeholdelse i løn mv.
efter de samme regler, som gælder for indrivelse af andre skatter og afgifter. Administrative
bøder kan inddrives ved udpantning.
Efter stk. 2 betales et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse vedrørende
manglende betaling.
Bemærkninger til ændringer af § 21:
|
Ændringer af § 21 ved §§ 46.5-46.6 i lov nr. 165 af 15.03.2000 fra d. 01.01.2001: Ændring nr. 1 af 2 (§ 46.5): § 21, stk. 1, affattes således:
Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 46.5): Ændringsforslaget betyder, at henvisningen til kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter ændres til en henvisning til opkrævningslovens § 14. Der er tale om en redaktionel ændring, idet opkrævningslovens § 14 igen henviser til kildeskattelovens regler. Ændringsforslaget foretages for at fremme graden af ensartethed i de regler, der anvendes ved opkrævning af afgifter. I det omfang der er tale om virksomheder, der er registreret efter moms- eller punktafgiftslovene, sker lønindeholdelse for restancer vedrørende disse registreringsforhold efter opkrævningslovens regler. Med den foreslåede ændring vil også restancer efter tinglysningsafgiftsloven kunne inddrives ved lønindeholdelse efter opkrævningsloven. Et af formålene med opkrævningsloven er netop at sikre, at virksomhederne er underlagt så ens regler som muligt i deres mellemværender med Told og Skat. Ændring nr. 2 af 2 (§ 46.6): I § 21 indsættes efter stk. 2:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 46.6): Med den foreslåede bestemmelse sikres, at også opkrævningslovens bestemmelser om eftergivelse og henstand finder anvendelse for samtlige afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftsloven. Bestemmelsen omfatter alle krav, som ikke er betalt den 1. januar 2001, dvs. når opkrævningsloven træder i kraft. |
|
Ophævelse af § 21, stk. 1 og 3 ved §§ 94.1-94.2 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009: Ændring nr. 1 af 2 (§ 94.1): § 21, stk. 1, ophæves.
Ændring nr. 2 af 2 (§ 94.2): § 21, stk. 3, ophæves. Bemærkninger til ændringerne: Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for ubetalte beløb efter loven. Bestemmelsen indeholder desuden hjemmel til at reglerne om henstand og eftergivelse i opkrævningsloven finder anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder. Reglerne om henstand udgik af opkrævningslovens § 15 ved en ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005. I det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsættes generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige, som vil omfatte de her omhandlede krav. Som følge heraf foreslås bestemmelsen ophævet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger. |
§ 22 er ophævet ved § 1.26 i lov nr. 106/2007
§ 22 er indsat ved § 1.30 i lov nr. 295/2011
§ 22 er ændret ved § 4.20 i lov nr. 270/2019
§ 22 er ændret ved § 1.31 i lov nr. 168/2020
Bestemmelserne i §§ 22-24 omhandler afgiftsgodtgørelse og -nedsættelse. Efter §
22 godtgøres indbetalt afgift, hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering
trækkes tilbage igen eller afvises fra tinglysning, herunder fra dagbogen, eller
registrering. Godtgørelsen forudsætter, at anmeldelsen trækkes tilbage, inden tinglysning
eller registrering har fundet sted. Er der først sket tinglysning eller registrering,
kan en eventuel godtgørelse kun ske efter reglerne i § 23. Godtgørelsen udbetales
af afgiftsmyndigheden efter anmodning. Det beløb, der godtgøres, er det indbetalte
beløb, dog med fradrag af 1.400 kr. ved tilbagetrækning eller afvisning fra tinglysning.
Udbetalingen af godtgørelsen sker senest 14 dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse
af anmodningen. Anmodning om godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden,
der ved påtegning anfører størrelsen af det indbetalte beløb og afgiver erklæring
om, at anmeldelsen er trukket tilbage, eller at tinglysning/registrering er blevet
afvist.
Det faste afgiftsbeløb på 1.400 kr., der ved tilbagetrækning eller afvisning fra
tinglysning ikke godtgøres, kan genanvendes, hvis der sker fornyet anmeldelse til
tinglysning af samme rettighed inden 6 måneder efter den første indgivelse af anmeldelsen.
Ved den fornyede anmeldelse skal der derfor ikke betales det faste afgiftselement.
Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse, nedsættes afgiften med det oprindeligt
indbetalte beløb ved fornyet anmeldelse til tinglysning/registrering. Det oprindeligt
indbetalte beløb reduceres dog med 1.400 kr., hvis en fornyet anmeldelse til tinglysning
først indgives senere end 6 måneder efter den første indgivelse af anmeldelsen.
Bemærkninger til ændringer af § 22:
|
Ophævelse af § 22 ved § 1.26 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: § 22 ophæves. Bemærkninger hertil: Tinglysningsafgiftslovens § 22 omhandler godtgørelse af afgift i tilfælde af tilbagetrækning eller afvisning og nedsættelse af afgiften ved tinglysning herefter. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 16, jf. forslagets § 1, nr. 22, at ændringen af forfaldstidspunktet for afgiften medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering. Det skyldes, at der ikke betales afgift, når et dokument afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering. § 22 foreslås derfor ophævet. |
|
Indsættelse af § 22 ved § 1.30 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: Efter § 21 indsættes i kapitel 5:
Bemærkninger hertil: Den foreslåede bestemmelse giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, som er betalt for meget, i tilfælde af, at samme forhold ved en fejl er tinglyst flere gange i det digitale tinglysningssystem. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har krav på at få tilbagebetalt det beløb, som er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, er det imidlertid ikke muligt at tilbagebetale beløbet automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der for denne type tilbagebetaling af afgift gælder samme procedurer som ved andre anmodninger om tilbagebetaling/godtgørelse. Anmodningen om tilbagebetaling skal således indsendes gennem Tinglysningsretten, der ved påtegning på anmodningen skal anføre størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og samtidig attestere, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal træffe afgørelse om tilbagebetaling senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen herom og tilbagebetale beløbet. Hvis SKAT ikke mener, at man kan træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende dokumentation, kan SKAT anmode den, der har anmodet om tilbagebetaling, om at fremkomme med yderligere dokumentation. I dette tilfælde afbrydes afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation foreligger. SKAT skal herefter træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af dokumentationen. |
|
Ændring af § 22 ved § 4.20 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven. Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 22 ved § 1.31 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, efter anmodning. Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er registret flere gange, efter det foreslåede også vil skulle tilbagebetales efter anmodning i samme omfang som tinglysningsafgiften efter gældende ret skal. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
Efter bestemmelsen kan tidligere indbetalt afgift i visse tilfælde godtgøres. De
foreslåede bestemmelser tager udgangspunkt i de hidtidige godtgørelsesregler i stempelafgiftsloven
og den gældende godtgørelsespraksis, men der er sket en forenkling og objektivisering
af regelsættet. Afgiften godtgøres efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med
fradrag af 1.400 kr., når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte
afgift.
Efter stk. 1, nr. 1 ydes der godtgørelse for afgift betalt ved tinglysning/registrering
af ejerskifte, når det dokumenteres, at det tinglyste/registrerede ejerskifte er
blevet aflyst eller udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede.
I nr. 2 bestemmes det, at 9 måneders fristen ikke gælder, hvis aflysning eller udsletning
er sket, fordi ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse,
som ikke er opnået.
Efter nr. 3 ydes der godtgørelse for afgift, når det dokumenteres, at et tinglyst
eller registreret pant er aflyst eller udslettet. Adgangen til godtgørelse omfatter
ikke tinglyste ejerpantebreve. Det er en betingelse, at pantebrevet ikke har været
overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og at der ikke er betalt ydelser
i henhold til pantebrevet. Der kan f.eks. ikke ydes godtgørelse, hvis der allerede
har fundet terminsbetalinger sted. For pantebreve, der er udstedt til sikkerhed
for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstituttter
kan godtgørelse dog ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse, når
blot lånet ikke er hjemtaget.
Endelig ydes der efter nr. 4 godtgørelse for afgift, når det dokumenteres, at et
tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller
udslettet, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig
identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og denne fejl
efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Som eksempel
på en sådan fejl kan nævnes forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer. Anmodning
om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation
er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant
eller motorkøretøj mv. med ejendomsforbehold.
Det bestemmes i stk. 2, at anmodning om godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden,
der ved påtegning på anmodningen anfører størrelsen af det ved anmeldelsen indbetalte
beløb og attesterer, at ejerskiftet eller pantsætningen er aflyst eller udslettet.
Hvis der er ydet godtgørelse efter stk. 1, ydes der efter bestemmelsens stk. 3 også
en tilsvarende godtgørelse af den afgift, der er betalt i forbindelse med en tilbageføring
af ejerskiftet til den tidligere ejer. Afgiften godtgøres i samme omfang, hvilket
betyder, at der også ved tilbageføring til den tidligere ejer fradrages de 1.400
kr., når det drejer sig om tilbageføring af et tinglyst ejerskifte.
Efter stk. 4 skal afgiftsmyndigheden træffe afgørelse om godtgørelse senest 14 dage
efter modtagelsen af anmodningen herom. Denne afgørelsesfrist afbrydes dog, når
afgiftsmyndigheden ikke umiddelbart kan træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende
dokumentation og derfor må anmode den pågældende om at fremkomme med yderligere
dokumentation. Når den ønskede dokumentation er modtaget, skal afgiftsmyndigheden
træffe afgørelse senest 14 dage derefter.
Bemærkninger til ændringer af § 23:
|
Ændring af § 23, stk. 1, nr. 3 ved § 2.5 i lov nr. 944 af 20.12.1999 fra d. 01.01.2000: Ændring: I § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, eller der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.« til: »og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.« Bemærkninger hertil: Der er tale om berigtigelse af en fejlskrift ved vedtagelsen af tinglysningsafgiftsloven. Ifølge bemærkningerne til tinglysningslovens § 23, jf. lovforslag L 208 1998/99, side 33 ff, ydes der godtgørelse for afgift i de tilfælde, hvor et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet. I disse tilfælde er det samtidig en betingelse, at pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Efter den gældende § 23, stk. 1, nr. 3, fremgår det ikke, at disse betingelser skal være opfyldt samtidig, og det foreslås derfor, at lovens ordlyd bringes i overensstemmelse med teksten i bemærkningerne. |
|
Ændring af § 23, stk. 1, nr. 3 ved § 1.27 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren: Ændring: § 23, stk. 1, nr. 3, affattes således:
Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, kan der ske godtgørelse af den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift, dog med fradrag af den faste afgift, hvis det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke er udbetalt. I et digitalt system eksisterer pantebreve ikke som fysiske dokumenter. Det vil derfor ikke være muligt at overgive pantebrevet til kreditor. Betingelsen i § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., om, at pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, ophæves derfor. § 23, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., omhandler kun de situationer, hvor pantebrevet har været i kreditors besiddelse. Denne del af § 23, stk. 1, nr. 3, kan derfor også ophæves. |
|
Ændring af § 23, stk. 1, nr. 3 ved § 10.1 i lov nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007: Ændring: I § 5, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«. Bemærkninger hertil: Henvisningerne til Dansk Landbrugs Realkreditfond i tinglysningsafgiftsloven udgår, da fonden er opløst og erstattet af DLR Kredit A/S, som er et realkreditinstitut, og derfor allerede er nævnt i bestemmelserne i tinglysningsafgiftsloven. |
|
Indsættelse af § 23, stk. 2 ved § 1.31 i lov nr. 295 af 11.04.2011 fra d. 01.05.2011: Ændring: I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Bemærkninger hertil: Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at tinglysningsafgiften skal beregnes af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, hvis denne er højere end den ejerskiftesum, der er anført i skødet. I den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering, skal tinglysningsafgiften beregnes af den tidligere og højere ejendomsværdi. Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at beregne afgiften af den ændrede (nedsatte) vurdering, som meddeles ejeren, efter at skødet er anmeldt til tinglysning. Det betyder også, at nedsættelsen af ejendomsvurderingen ikke berettiger til tilbagebetaling af en del af tinglysningsafgiften. Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, indsættes en bestemmelse om godtgørelse af den for meget betalte afgift i den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering. |
|
Ændring af § 23, stk. 1 ved § 2.5 i lov nr. 519 af 28.05.2013 fra d. 01.07.2013: Ændring: § 23, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
Bemærkninger hertil: Der foreslås en ændring af bestemmelsen om tilbagebetaling af afgift, idet den faste del af tinglysningsafgiften fortsat ikke tilbagetales i de situationer, hvor loven giver mulighed for tilbagebetaling af tinglysningsafgift. Det er således fortsat kun den variable del af tinglysningsafgiften, der efter bestemmelsen betales tilbage. Den foreslåede ændring tager således højde for, at der både kan være tale om, at der er betalt en fast afgift på 1.400 kr. efter de hidtidige regler, og at der er betalt en fast afgift på 1.660 kr. efter den afgiftsforhøjelse, der følger af dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. |
|
Ændringer af § 23, stk. 1 ved §§ 8.1-8.2 i lov nr. 474 af 17.05.2017 fra d. 01.07.2017 og finder anvendelse på ejerskifter af fast ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og med d. 01.07.2014: Ændring nr. 1 af 2 (§ 8.1): I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »åbenbar« til »åbenbart«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 8.1): Der foretages en sproglig rettelse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., så der står »åbenbart fejlagtig« i stedet for »åbenbar fejlagtig«. Ændring nr. 2 af 2 (§ 8.2): I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 8.2): Tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 giver i en række tilfælde adgang til godtgørelse af den variable del af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift. De tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er oplistet udtømmende i tinglysningsafgiftsloven. Størstedelen af de tilfælde, som i dag giver adgang til afgiftsgodtgørelse, er kendetegnet ved, at retsvirkningen af det tinglyste eller registrerede dokument alligevel ikke indtræder, eller at en tinglyst ejendomsret går tilbage til den oprin?delige ejer (sælgeren). Der er f.eks. i dag en bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes godtgørelse for variabel tinglysningsafgift, når det kan dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Denne bestemmelse gælder imidlertid kun ved tinglysning af pant eller ejendomsforbehold, og den gælder derfor ikke ved tinglysning af ejerskifter af fast ejendom. Med bestemmelsen i nr. 5, 1. pkt., foreslås det, at der kan ydes godtgørelse af den allerede betalte variable del af tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, hvorpå der er tinglyst et ejerskifte. Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 omfatter de situationer, hvor det er nødvendigt at aflyse et tinglyst ejerskifte med henblik på at tilbageføre ejendommen til den oprindelige ejer. I relation til den foreslåede bestemmelse skal der således med udtrykket »aflyst« forstås, at den fejlagtige tinglysning er berigtiget ved, at der er sket en ny tinglysning, som i tinglysningsmæssig forstand tilbagefører ejendommen til den oprindelige ejer. Med bestemmelsen i nr. 5, 2. pkt., foreslås det, at en anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning. Det vil sikre, at der gælder den samme frist som i de tilfælde, hvor det efter gældende ret er muligt at få adgang til godtgørelsen af den variable tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24. Der er også andre tilfælde, hvor der efter tinglysningsafgiftsloven ikke er adgang til godtgørelse af den variable del af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift, men hvor der ikke er behov for at aflyse et tinglyst ejerskifte af en fast ejendom for at tilbageføre ejendommen til den oprindelige ejer for at rette en fejl. Med bestemmelsen i nr. 6 foreslås det derfor, at der skal være adgang til at få godtgjort den variable afgift, som er indbetalt ved en tidligere tinglysning af et ejerskifte, når der skal tinglyses et nyt ejerskifte for at korrigere for en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Bestemmelsen vil omfatte de situationer, hvor der ved tinglysningen er byttet rundt på matrikelnumrene mellem to ejendomme, f.eks. to naboejendomme, og fejlen kan rettes ved et mageskifte, hvorved der gensidigt tinglyses et ejerskifte af ejendommene. Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil være afgrænset til de tilfælde, hvor fejlen rettes ved en ny tinglysning, der omfatter hele den samme faste ejendom, som den første - fejlagtige - tinglysning vedrørte. Det skyldes, at der ellers kan opstå tvivl om, hvor stort et beløb af den betalte afgift, der i givet fald kunne godtgøres, hvis der kun er tale om en delmængde af en tidligere betalt tinglysningsafgift. Betingelsen for at indrømme afgiftsgodtgørelse efter de foreslåede bestemmelser i nr. 5 og 6 er ikke afhængig af hvilken type af ejerskifte af fast ejendom, der i øvrigt er tale om. Afgiftsgodtgørelse efter de foreslåede bestemmelser er imidlertid betinget af, at den fejlagtige tinglysning er berigtiget ved hjælp af en ny tinglysning. De foreslåede bestemmelser er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplysninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på. Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet matrikelnummer i det digitale tinglysningssystem end det, der fremgår af købsaftalen. Denne type fejl vil f.eks. kunne forekomme, hvis sælgeren af ejendommen har udstykket i flere parceller, hvor matrikelnumrene er næsten ens. Det skal bemærkes i den forbindelse, at begrebet »åbenbart fejlagtigt« skal forestås på samme måde, som efter gældende regel i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4. Det er den, som anmoder SKAT om at få udbetalt en afgiftsgodtgørelse, som skal dokumentere, at der var tale om en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Som det fremgår af de foreslåede bestemmelser, skal det være klart, at der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, der ønskes tinglyst et ejerskifte af. Fejlen skal søges kvalificeret ved objektive forhold omkring ejerskiftet, f.eks. ved at sammenholde de ved tinglysningen åbenbart fejlagtigt anmeldte oplysninger på ejendommen med de oplysninger, som i øvrigt fremgår af f.eks. en købsaftale, slutseddel eller lignende dokumenter for overdragelsen af den pågældende faste ejendom. Endvidere vil parternes berigtigelse af fejlen ved en efterfølgende anmeldt tinglysning være en indikation på, at der har været tale om en fejl omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Det bemærkes, at en berigtigelse af den fejlagtige tinglysning er en betingelse for, at der kan ske afgiftsgodtgørelse efter den foreslåede bestemmelse. Når der er ydet godtgørelse af afgiften, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af den faste ejendom, er det også muligt at få godtgjort den afgift, der er betalt, når der foretages en anmeldelse til tinglysning eller registrering med henblik på i tinglysningsmæssig forstand at tilføre ejerskiftet til den tidligere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3. Denne bestemmelse i tinglysningsafgiftsloven vil være relevant i de situationer, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt., nr. 5, hvor ejendommen tilbageføres til den oprindelige ejer. I de situationer vil der skulle udbetales en godtgørelse af den variable afgift, som blev betalt ved den tidligere tinglysning, som indeholder åbenbart fejlagtige oplysninger efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt. nr. 5, som er indsat ved lovens § 3, nr. 2. Derudover vil der efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, skulle udbetales en godtgørelse af den variable afgift, som skal betales, når ejendommen tilbageføres til den oprindelige ejer. Det vil sige, at tinglysningsafgiften tilbagebetales således, at der opnås samme retsstilling, som hvis fejlen ikke var sket. Herefter er det muligt at tinglyse ejerskiftet korrekt, som der skal betales tinglysningsafgift af efter lovens almindelige regler. I relation til den foreslåede bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt., nr. 6, hvor ejendommen ikke skal tilbageføres til den oprindelig ejer, er det den variable afgift, som betales ved den korrigerende tinglysning, som kan godtgøres. Der vil ikke kunne ske en tilbagebetaling af den tidligere tinglysning af ejerskiftet, da der ikke sker en tilbageførelse til den oprindelige ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 6, 2. pkt., foreslås det, at en anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at der er foretaget den tinglysning, som skal korrigere fejlen. Det skyldes, at der efter gældende regler også gælder en frist på 1 måned i de tilfælde, hvor der efter tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24, anmodes om udbetaling af en godtgørelse. |
|
Ændring af § 23, stk. 2 ved § 4.5 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med d. 01.01.2020: Ændring: I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4, stk. 3 og 4«. Bemærkninger hertil: Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. |
|
Ændring af § 23 ved § 4.16 og §§ 4.20-4.23 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019. Dog træder § 4.21 i kraft d. 01.01.2020: Ændring nr. 1 af 5 (§ 4.16): I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår »eller registreret«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 5 (§ 4.16): Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal virksomheder som udgangspunkt betale afgiften i forbindelse med tinglysningen eller registreringen. Virksomheder kan dog vælge at betale afgiften månedligt, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, som er på 1 måned, betale afgiften til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, er der endvidere efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« i lovens § 17, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. Ændring nr. 2 af 5 (§ 4.20): I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller registrering«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 5 (§ 4.20): Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven. Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. Ændring nr. 3 af 5 (§ 4.21) - ikrafttræden d. 01.01.2020: I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår », eller et registreret ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 5 (§ 4.21): Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, kan Skatteforvaltningen tilbagebetale afgift, der er betalt ved registrering af fly i Nationalregistret, når det registrerede ejerforhold til flyet slettes fra Nationalregistreret. Godtgørelse kan alene finde sted efter anmodning om tilbagebetaling, og hvis registreringen er slettet fra Nationalregistreret senest 9 måneder efter registreringen. Tilsvarende godtgørelsesmulighed gælder for betalt afgift ved registrering af skibe i Skibsregisteret, og når det registrerede ejerforhold til skibet slettes fra Skibsregisteret senest 9 måneder efter registreringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led. Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018 med virkning fra den 1. maj 2018. Fra den 1. februar 2019 vil tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, for så vidt angår skibe ikke længere være relevant, da det registrerede ejerforhold til skibet skal være slettet senest den 1. februar 2019, før der er mulighed for tilbagebetaling af afgift, der er betalt inden den 1. maj 2018. Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly fra den 1. april 2019, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 7 og § 7, stk. 2, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, med virkning fra den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 7, stk. 3. Det indebærer, at såfremt der er betalt afgift ved registrering af fly i Nationalregistret inden den 1. april 2019, er der mulighed for at få afgiften tilbagebetalt, såfremt ejerforhold til flyet slettes senest den 1. januar 2020 fra Nationalregistreret. Ændring nr. 4 af 5 (§ 4.22): I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår »eller registreret« og »eller registreringen«, og i nr. 4, 1. og 2. pkt., udgår »eller registrering«. Bemærkninger til ændring nr. 4 af 5 (§ 4.22): Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet, såfremt der i forbindelse med tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret«, »eller registreringen« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår, og at »eller registrering« udgår i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. Ændring nr. 5 af 5 (§ 4.23): I § 23, stk. 4, udgår »eller registreret« og »eller registrering«. Bemærkninger til ændring nr. 5 af 5 (§ 4.23): Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift efter nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Såfremt der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgift af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændringer af § 23 ved §§ 1.8, 1.31-1.32 og 1.36-1.38 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra hhv. d. 01.03.2020 og d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 6 (§ 1.8) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 6 (§ 1.8): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres. Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det, at det også er muligt at få godtgørelse for registreringsafgift i de tilfælde, hvor et registreret pant aflyses eller udslettes, og der ved registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 27, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Der henvises herudover til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 27, 28, 32 og 33 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2, 31, 32, 36 og 37) Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] Ændring nr. 2 af 6 (§ 1.31) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 6 (§ 1.31): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres. Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, for derved at sikre, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, stk. 1, nr. 4, og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herunder henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, og hvor der ligeledes ændres i § 23. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 28, 32 og 33 blev vedtaget som § 1, nr. 2, 7, 32, 36 og 37) Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] Ændring nr. 3 af 6 (§ 1.32) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«. Bemærkninger til ændring nr. 3 af 6 (§ 1.32): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registreret« efter »tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og i stk. 4. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres. Af bestemmelsens nr. 3 fremgår, at afgiften, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning kan godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Dette gælder ikke pant ifølge ejerpantebrev. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer. Det foreslås at indsætte »eller registret« i bestemmelsens stk. 1, nr. 3, og stk. 4. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27, 32 og 33 blev vedtaget som § 1, nr. 2, 8, 31, 36 og 37) Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 4 af 6 (§ 1.36) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ejerskiftede«: », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 4 af 6 (§ 1.36): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der efter »ejerskiftede« indsættes », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres. Efter den gældende bestemmelses nr. 1 er der mulighed for godtgørelse, hvis et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. Efter den foreslåede ændring af nr. 1 vil det også være muligt at få afgiftsgodtgørelse, hvis et registreret ejerforhold angående luftfartøjer udslettes senest 9 måneder efter registreringen. Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ændring nr. 5 af 6 (§ 1.37) - ikrafttræden d. 01.01.2021: I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., indsættes efter »Et tinglyst«: »eller registreret«. Bemærkninger til ændring nr. 5 af 6 (§ 1.37): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås derfor at indsætte »eller registreret« efter »Et tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres. Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning. Det foreslås at indsætte »eller registret« efter »Et tinglyst« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 28, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27, 28 og 32 blev vedtaget som § 1, nr. 2, 8, 31, 32 og 36) Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 6 af 6 (§ 1.38) - ikrafttræden d. 01.03.2020: I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 3 og 4« til: »§ 4, stk. 2«. Bemærkninger til ændring nr. 6 af 6 (§ 1.38): I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås tinglysningsafgiftslovens § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Tinglysningsafgiftslovens § 4 er blevet nyaffattet ad flere omgange. Baggrunden for nyaffattelserne af bestemmelsen har bl.a. været, at indholdet af bestemmelsen skulle ændres i forlængelse af de nye regler om ejendomsvurderinger. Bestemmelsen har i forbindelse med nyaffattelserne fået en ny opbygning. Som konsekvens heraf er henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blevet tilpasset den fremtidige opbygning af tin?gly?sningsafgiftslovens § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 blev oprindelig nyaffattet med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 2, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, blev ligeledes tilpasset med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efterfølgende blev de nye regler for ejendomsvurderingerne udskudt. Som konsekvens heraf blev virkningstidspunktet for den nyffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udskudt parallelt, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 9, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 (tinglysningsafgiftslovens § 4 er senest nyaffattet ved lov nr. 270 af 26. marts 2019 med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 4, nr. 12, og § 8, stk. 3 og 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019). Dermed får den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 virkning fra og med den 1. januar 2022 i stedet for den 1. januar 2020. Da den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 blev udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, blev tilpasningen af henvisningerne i tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, dog ved en fejl ikke udskudt på samme måde. Det betyder, at henvisningerne trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. § 4, nr. 1 og 3-5, og § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, selv om henvisningerne angår den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der er foreslået nyaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, og som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. Det foreslås på den baggrund, at tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, og § 23, stk. 2, ændres således, at henvisningerne til den nyaffattede udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4 udgår. Der vil blive indsat henvisninger til den udgave af tinglysningsafgiftslovens § 4, der træder i kraft den 1. januar 2022 ved en senere lejlighed. |
|
Ændringer af § 23, stk. 2 ved §§ 6.3-6.4 i lov nr. 2227 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 2 (§ 6.3): I § 23, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »offentliggjorte«: »eller meddelte«, og efter »§ 4, stk. 2« indsættes: »og 3«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 6.3): Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning, jf. § 23, stk. 2, 1. pkt.. Det er efter 2. pkt. en betingelse for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen er indgivet inden tinglysningen. Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10. og lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indføres en særordning for suspensionsperioden. Det foreslås at § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at det vil fremgå, at det ikke kun er på baggrund af en nedsættelse af den offentliggjorte, men også den meddelte ejendomsværdi, at der vil kunne anmodes om godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis afgiften er betalt af denne værdi og at der er klaget over værdien inden tinglysningen. Herudover foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 2, udvides til § 4, stk. 2 og 3. Baggrunden for det foreslåede er, at det med lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4. Med den foreslåede § 4 indføres begrebet "meddelt" ejendomsværdi, da der vil kunne være tilfælde, hvor ejeren af en ejerbolig får meddelt en ejendomsværdi inden denne offentliggøres. Når de nye ejendomsvurderinger udsendes med det nye ejendomsvurderingssystem, vil det igen være muligt at opfylde betingelserne for at opnå godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er derfor nødvendigt at bestemmelsen konsekvensrettes, så den har sammenhæng med den foreslåede § 4. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 1. Virkningen af det foreslåede vil således være, at der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, hvor der er betalt afgift af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi efter det foreslåede § 4, stk. 2 og 3, vil kunne opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien senere er nedsat som følge af en klage og denne er indgivet inden tinglysningen. Ændring nr. 2 af 2 (§ 6.4): I § 23, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 6.4): Efter gældende ret kan der efter anmodning opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis tinglysningsafgiften er betalt af ejendomsværdien og denne senere nedsættes som følge af en klage, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. pkt. Det er efter 2. pkt. en betingelse for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen er indgivet inden tinglysningen. Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Suspensionen af klageadgangen har således haft en afsmittende effekt på adgangen til at opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift. Derfor bør der kunne opnås godtgørelse, selv om tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, forudsætter en forudgående klage. Da der nu åbnes for klageadgangen over ejendomsværdien for erhvervsejendomme m.v., skal der også etableres en mulighed for at få godtgjort tinglysningsafgift som en afledt konsekvens af en eventuelt nedsat ejendomsværdi. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10. Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 23, stk. 2, hvorefter der uanset 2. pkt. vil kunne opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning ved brug af den til formålet udarbejdede blanket, jf. nedenfor, hvis betingelserne i enten det foreslåede stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt. Med det foreslåede åbnes der for muligheden for at opnå godtgørelse, uanset om betingelsen i 2. pkt. er opfyldt eller ej. Baggrunden for det foreslåede er, at muligheden for at opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift har været afskåret, siden klageadgangen på ejendomsområdet blev suspenderet. Med det foreslåede sikres det, at denne mulighed åbnes samtidig med, at klageadgangen på ejendomsområdet åbnes. Det foreslås, at anmodninger om godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, for så vidt angår suspensionsperioden for klageadgangen på ejendomsområdet, vil skulle indgives via en særskilt elektronisk blanket, som oprettes til formålet. Det foreslås, at der vil skulle stilles krav om, at der medsendes den nødvendige dokumentation. Der vil derfor som minimum skulle medsendes følgende oplysninger ved indgivelse af en anmodning om godtgørelse via blanketten:
Den første mulighed for at opnå godtgørelse vil efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, være i situationer, hvor den ejendomsværdi, hvoraf tinglysningsafgiften er beregnet, bliver nedsat som følge af en klage indgivet i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåede § 89 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 56. Efter gældende ret forudsætter godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, at afgiften er betalt på grundlag af ejendomsværdien, og at denne er nedsat som følge af en klage, der er indgivet inden tinglysningen. Baggrunden for det foreslåede er, at der ikke har kunnet klages over ejendomsværdien, siden klageadgangen blev suspenderet. Derfor har det ikke været muligt at indgive en klage over ejendomsværdien i suspensionsperioden, hvilket har den afledte effekt, at der heller ikke har kunnet opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift. Da udgangspunktet efter gældende ret er, at der skal være indgivet en klage over ejendomsværdien, foreslås det, at muligheden for at opnå godtgørelse af for meget betalt tin?glysningsafgift ved tinglysning af ejerskifte, der er foretaget i suspensionsperioden, som udgangspunkt også vil skulle afhænge af, hvorvidt der er indgivet en klage over ejendomsværdien. Muligheden for at få godtgjort for meget betalt tinglysningsafgift foreligger efter gældende ret alene i de tilfælde, hvor tinglysningsafgiften er beregnet af ejendomsværdien. Dette vil også skulle være tilfældet efter den foreslåede ordning. Virkningen af det foreslåede stk. 2, nr. 1, er, at de, der har tinglyst et ejerskifte i suspensionsperioden og betalt afgiften af den på tidspunktet for tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, vil kunne opnå godtgørelse, hvis de har klaget over den ejendomsværdi, der er lagt til grund for beregningen af tinglysningsafgiften, og som følge af denne klage får nedsat deres ejendomsværdi. Dette gælder både erhvervsejendomme, ejerboliger m.v. Klagen vil efter det foreslåede skulle være indgivet efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåede § 89 a, jf. lovforslagets§ 1, nr. 56. Den anden mulighed for at opnå godtgørelse vil efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, være i situationer, hvor den, der anmoder om godtgørelse, har modtaget kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tingslysningsafgiften ved et ejerskifte tinglyst fra og med den 1. januar 2014. Baggrunden for det foreslåede er, at de boligejere, som modtager kompensation, fortsat vil være afskåret fra at få tinglysningsafgift godtgjort, efter den foreslåede mulighed i stk. 2, nr. 1. Det skyldes, at en ejer kun vil modtage kompensation, hvis denne ikke klager over ejendomsværdien. Kompensationen indeholder ikke for meget betalt tinglysningsafgift og vil derfor ikke imødekomme den manglende mulighed at opnå godtgørelse af tinglysningsafgift. Det skyldes, at tinglysningsafgiften kan være betalt af enten sælger eller køber eller parterne kan have aftalt at dele udgiften til tinglysningsafgift, samt at tinglysningsafgiften ofte er indbetalt af en tredjemand, f.eks. en advokat eller bank. Det foreslåede stk. 2, nr. 2, vedrører alene ejerboliger, da tilbagebetalingsordningen på ejendomsområdet, og dermed muligheden for at modtage kompensation, ikke etableres på erhvervsejendomsområdet. Med det foreslåede vil den første betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den, der anmoder, har modtaget kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13. Efter ejendomsvurderingslovens § 65 vil resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår. På baggrund af denne tilbageregnede værdi genberegnes skatterne, jf. ejendomsvurderingslovens § 73. Såfremt boligejeren har modtaget kompensation, vil denne ikke kunne klage. Med det foreslåede vil den anden betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den modtagne kompensation er baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tin?glysningsafgiften ved ejerskiftet. Som det fremgår ovenfor, vil resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 65. Denne tilbageregnede ejendomsværdi kan være enten højere eller lavere end den ejendomsværdi, der udgjorde grundlaget for beregningen af tinglysningsafgiften. Baggrunden for denne betingelse er, at der alene vil være betalt for meget tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien skulle have været lavere på tidspunktet for betaling af tinglysningsafgift. Med det foreslåede vil den tredje betingelse for at kunne opnå godtgørelse være, at den, der anmoder om godtgørelse, har tinglyst et ejerskifte fra og med den 1. januar 2014. De tilbageregnede ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 65, vil for ejerboligerne vedrøre alle tidligere vurderingsår til og med den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 for ejerboliger. Det betyder, at den første nye vurdering, som ejerboligerne ikke har fået grundet videreførelsen af ejendomsvurderingerne, vil være vurderingen foretaget den 1. oktober 2013, jf. ejendomsvurderingslovens § 89. Vurderingerne med vurderingstermin den 1. oktober blev udsendt til ejerne i løbet af februar og marts måned det efterfølgende år. Herefter ville ejeren kunne påklage ejendomsværdien i en periode på tre måneder efter modtagelsen. Det betyder, at de ejerskifter, som er tinglyst i perioden til og med december 2013, vil være omfattet af det gældende udgangspunkt i § 23, stk. 2, hvor der skulle være indgivet en klage inden tinglysningen, hvis der skulle opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift af en ejendomsværdi, som er nedsat som følge af klage. Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde allerede vil være udsendt en ejendomsværdi i januar, hvorfor den foreslåede godtgørelsesordning gælder for ejerskifter tinglyst fra og med 1. januar 2014. |
|
Ændring af § 23, stk. 2 ved § 1.3 i lov nr. 369 af 02.04.2023 fra d. 01.05.2023: Ændring: I § 23, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »efter anmodning«: »til told- og skatteforvaltningen«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning, hvis der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom er betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og denne ejendomsværdi senere er nedsat som følge af klage. Efter 2. pkt. er det en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen. Med § 6, nr. 4, i lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev der indsat et 3. pkt. i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2. Af 3. pkt. fremgår, at der uanset 2. pkt. godtgøres for meget betalt tinglysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning ved brug af den til formålet udarbejdede blanket, hvis 1) den ejendomsværdi, hvoraf tinglysningsafgiften er beregnet, er nedsat som følge af en klage indgivet i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller § 89 a eller 2) den, der anmoder om godtgørelse, har modtaget kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tingslysningsafgiften ved et ejerskifte tinglyst fra og med den 1. januar 2014. Hensigten med denne bestemmelse er, at det bliver muligt for ejere af fast ejendom at anmode om at få godtgjort for meget betalt tinglysningsafgift i perioden for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Det skyldes, at suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet har medført, at muligheden for godtgørelse af tinglysningsafgift har været afskåret i de tilfælde, hvor godtgørelsen er betinget af en nedsat ejendomsværdi på baggrund af en klage indgivet inden tinglysningen. Der er tale om en særordning for de tinglysninger, som har været foretaget i suspensionsperioden. Særordningen administreres af Skatteforvaltningen, ligesom sagsbehandlingen af anmodningerne sker i Skatteforvaltningen. Som det fremgår af bestemmelsen, skal anmodningen ske ved brug af den til formålet udarbejdede blanket. Da håndteringen og behandlingen af anmodningerne alene sker hos Skatteforvaltningen, er blanketten placeret hos Skatteforvaltningen, mens der på Tinglysningsrettens hjemmeside linkes til blanketten. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt af bestemmelsen, at blanketten er placeret hos Skatteforvaltningen. Det foreslås at præcisere tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 3. pkt., så der efter »efter anmodning« indsættes »til told -og skatteforvaltningen«. Det foreslåede vil betyde, at der kommer til at stå, at der uanset 2. pkt. godtgøres for meget betalt tinglysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning til Skatteforvaltningen ved brug af den til formålet udarbejdede blanket. Der er alene tale om en præcisering af bestemmelsen, så det tydeligt fremgår, at anmodningen skal ske til Skatteforvaltningen via den til formålet udarbejdede blanket. Det foreslåede medfører ikke ændringer i den materielt gældende retstilstand. |
§ 24, stk. 1 er ændret ved § 4.20 i lov nr. 270/2019
§ 24, stk. 1 er ændret ved § 1.31 i lov nr. 168/2020
Efter bestemmelsen ydes der godtgørelse af afgift til fremmede staters herværende ambassader mv., internationale organisationer samt tilknyttet personale. Skatteministeren bestemmer efter indstilling fra udenrigsministeren, hvilke organisationer der er berettiget til at få godtgjort afgiften.
Bemærkninger til ændringer af § 24:
|
Ændring af § 24, stk. 1 ved § 4.20 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven. Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 24, stk. 1 ved § 1.31 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, ydes der godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved tinglysning. Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, således at afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v. internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved registrering af ejerregistreringer over og panterettigheder i luftfartøjer, godtgøres i samme omfang som ved tinglysning. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. [...] |
§ 25 er ophævet ved § 70.4 i lov nr. 428/2005
§ 25 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 369/2023
Det foreslås, at afgiftsmyndigheden er de statslige told- og skattemyndigheder fra
den dag, hvor loven får virkning.
Der er mulighed for at udpege et mindre antal told- og skatteregioner til at afgøre
sager vedrørende afgiftspligten, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser, medens
alle told- og skatteregioner antages at skulle varetage opkrævnings- og inddrivelsesopgaver.
Opgaven som afgiftsmyndighed for virksomheder i henhold til lovens § 25, stk. 2,
varetages indtil videre af told- og skatteregion Høje-Taastrup.
Forslaget begrundes med fordelene ved, at lovgivning og administration allerede
fra lovens ikrafttræden hører under samme ministerområde. Det har været med i overvejelserne,
at det kan give anledning til problemer, når både det materielle og det administrative
system ændres samtidigt, men det er hensynet til en enkel og gennemskuelig administration
af afgiftsloven i skatteministeriet, der vejer mere end hensynet til udnyttelsen
den kompetence, der i dag ligger i statsamterne. Det skønnes herved, at der vil
gå faglighed og motivation tabt hos såvel Told- Skat som hos statsamterne, hvis
opgaven først overføres om nogle år, henholdsvis kun bevares i nogle år.
Bemærkninger til ændringer af § 25:
|
Ophævelse af § 25 ved § 70.4 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra d. 01.11.2005: Ændring: §§ 25, 26 og 27 ophæves. Bemærkninger hertil: Med det samtidigt fremsatte forslag til skatteforvaltningsloven etableres skatteforvaltningen som en enhedsforvaltning, hvis afgørelser som hovedregel kan påklages til Landsskatteretten. Dette indebærer, at bestemmelser i den nuværende lovgivning, der giver adgang til at påklage visse afgørelser til Landsskatteretten, herunder tinglysningsafgiftslovens § 27, kan ophæves som overflødige. For så vidt angår ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 25 og § 26 henvises til afsnit 2.1.c. i de almindelige bemærkninger. |
|
Indsættelse af § 25 ved § 1.5 i lov nr. 369 af 02.04.2023 fra d. 01.05.2023: Ændring: Efter § 24 indsættes i kapitel 6:
Bemærkninger hertil:Efter tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 2, skal der betales afgift for tinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. §§ 5-5 b og 10. Efter § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Efter § 5 b, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.825 kr. ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4 og § 42 j, stk. 7. Pant anvendes som sikkerhed for lån. Hvis f.eks. et pengeinstitut yder et lån til forbedringer i låntagers hus, vil den som udgangspunkt kræve sikkerhed for lånet ved at tinglyse et pant i låntagers ejendom. Efter gældende ret skal der betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a ved tinglysning af et pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening uanset, hvad pantet er til sikkerhed for. Hvad lånet er til brug for, er ikke afgørende for afgiftspligten. Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b skal der betales afgift ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i ejerpantebrev til en anden panthaver. Det er uden betydning for afgiftspligten, hvad lånet er til brug for. Der findes ikke særlige regler i tinglysningsafgiftsloven om godtgørelse af afgift ved tinglysningen af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr. Det foreslås, at der efter § 24 i kapitel 6 indsættes § 25, hvorefter afgiften for tinglysning af pant omfattet af §§ 5 a og 5 b, som anmeldes til tinglysning fra og med den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2028, og som er til sikkerhed for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr, vil kunne godtgøres, hvis en række betingelser er opfyldt. Formålet med den foreslåede § 25 er at indføre en midlertidig godtgørelsesordning for tinglysningsafgift ved tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening til sikkerhed for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr til brug for opvarmning af enheder(ne) til helårsbeboelse. Den foreslåede godtgørelsesordning vil skulle gælde for pant anmeldt til tinglysning i perioden fra og med den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2028. Hensigten med denne del af lovforslaget er at udmønte den politiske aftale Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. For yderligere om sammenhængen mellem Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og lovforslaget henvises til pkt. 3.1.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslåede vil alene skulle omfatte pant tinglyst til sikkerhed for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end et olie- eller gasfyr. Det betyder, at der på den ejendom, som pantet tinglyses i, vil skulle være et olie- eller gasfyr, som på tidspunktet for tinglysning vil kunne udskiftes. Det foreslåede vil medføre, at den variable afgift på 1,45 pct. (som nedsættes til 1,25 pct. fra og med den 1. januar 2026, jf. lov nr. 168 af 29. februar 2020) og den faste afgift på 1.825 kr. efter § 5 a og den faste afgift på 1825 kr. efter § 5 b vil kunne godtgøres, hvis betingelserne i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. Hvis blot én af de foreslåede betingelser ikke er opfyldt, vil det betyde, at tinglysningsafgiften ikke vil være godtgørelsesberettiget. Dermed vil Skatteforvaltningen i en eventuel senere kontrolsag kunne opkræve det skyldige beløb. Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at godtgørelse af afgift vil være betinget af, at pantet tinglyses i en fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, hvor der er en eller flere af de i de foreslåede litra a eller b nævnte enheder. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at den foreslåede godtgørelse af fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b kun vil gælde pant tinglyst i en ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, hvor der er en eller flere af de i litra a eller b nævnte enheder registreret på ejendommens BBR-meddelelse. Godtgørelsen vil således ikke gælde pant tinglyst i alle faste ejendomme. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 27, stk. 1, hvor det foreslås, at pantsætter efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal udlevere dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Herudover foreslås det i § 27, stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om kravene til dokumentationen. I relation til betingelsen om, at pantet tinglyses i en fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, hvor der er en eller flere af de i litra a eller b nævnte enheder registreret på ejendommens BBR-meddelelse, er det hensigten, at dokumentationen vil skulle udgøres af en udskrift af ejendommens BBR-meddelelse i forbindelse med tinglysningen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede § 27, stk. 1 og 4. Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra a, at pantet vil skulle tinglyses i en fast ejendom med en eller flere enheder registreret i BBR som helårsbeboelse, i det omfang der ikke er tale om en fleksbolig, hvor det i BBR er registreret, at enheden eller enhederne er godkendt til sommerhus eller fritidsbolig. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 1, litra a, vil medføre, at den foreslåede godtgørelse af fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b vil gælde pant tinglyst i en fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, hvor der er en eller flere enheder (bygninger), som i BBR er registreret som helårsbeboelse efter de gældende kodelister under anvendelseskode 110-190. Det omfatter følgende enheder:
Det bemærkes, at ovenstående alene er en oplistning af enheder (bygninger) til helårsbeboelse i henhold til de gældende kodelister. Hvis der etableres yderligere kategorier, som i henseende til BBR anses som værende enheder til helårsbeboelse, eller de ovennævnte enheder får tildelt andre koder, vil det være de til enhver tid gældende koder for enheder til helårsbeboelse, som er omfattet af den foreslåede betingelse. Det er dog med undtagelse af helårsboliger, hvorpå det er registreret i BBR, at enheden eller enhederne er godkendt til sommerhus eller fritidsbolig, såkaldte fleksboliger. Den foreslåede særordning vil kunne anvendes, hvis der mindst er en bygning, som er registreret til helårsbeboelse på ejendommens BBR-meddelelse. Det betyder, at hvis der på ejendommen er enheder (bygninger), som på ejendommens BBR-meddelelse er angivet med andre anvendelseskoder, vil den foreslåede særordning fortsat kunne anvendes. Det kan f.eks. være anvendelseskode 910-970, som dækker over mindre bygninger til garageformål, opbevaring og lign., men det kan også være anvendelseskode 321, som er bygning til kontor eller 332, som er bygning til Bed & Breakfast og lign. Tilsvarende kan det være en landbrugsejendom, hvor opvarmningskilden både opvarmer et stuehus og f.eks. en stald. Det foreslås dog at skulle være en betingelse, jf. nedenfor under det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 4, at olie- eller gasfyr og den nye opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den enhed (bygning), der opfylder betingelserne i de foreslåede nr. 1, litra a eller b. Hvis olie- eller gasfyret eller den nye opvarmningskilde udelukkende er til opvarmning af en anden enhed (bygning), vil særordningen ikke kunne anvendes. Forholdet mellem de foreslåede stk. 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 4, betyder også, at bygningen efter stk. 1, litra a, skal være registreret med olie- eller gasfyr som opvarmningskilde på tidspunktet for godtgørelse efter den foreslåede § 25. Det foreslåede vil herudover medføre, at godtgørelsen ikke vil skulle gælde de ovenfor nævnte ejendomme, hvis den eller de enheder (bygninger), der er registreret til helårsbeboelse - og dermed efter de gældende kodelister er angivet med anvendelseskode 110-190 - er fleksboliger, og der derfor på ejendommens BBR-meddelelse er en note om, at enheden (bygningen) eller enhederne (bygningerne) er godkendt til sommerhus eller fritidsbolig. Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra b, at pantet vil skulle tinglyses på en ejendom med en eller flere enheder registreret i BBR som sommerhus, og hvor det i BBR er registreret, at enheden eller enhederne kan benyttes som helårsbeboelse. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 1, litra b, vil medføre, at den foreslåede godtgørelse af fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b vil gælde pant tinglyst i en fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, hvor der på ejendommen er en eller flere enheder (bygninger), som i BBR efter de gældende kodelister er registreret som sommerhus med anvendelseskode 510, og hvor det i BBR er registreret, at enheden (bygningen) kan benyttes som helårsbeboelse. Det bemærkes, at anvendelseskoden er angivet efter de gældende kodebetegnelser. Hvis der på et senere tidspunkt ændres ved kodelisterne, således at sommerhuse fremover får tildelt en anden kode, vil det være de til enhver tid gældende koder for sommerhuse, som er omfattet af den foreslåede betingelse. Den foreslåede særordning vil kunne anvendes, såfremt der mindst er en bygning, som er registreret til helårsbeboelse på ejendommens BBR-meddelelse. Det betyder, at hvis der på ejendommen er enheder (bygninger), som på ejendommens BBR-meddelelse er angivet med andre anvendelseskoder, vil den foreslåede godtgørelsesordning fortsat kunne anvendes. Det kan f.eks. være anvendelseskode 910-970, som dækker over mindre bygninger til garageformål, opbevaring og lign., men det kan også være anvendelseskode 321, som er bygning til kontor eller 332, som er bygning til Bed & Breakfast og lign. Tilsvarende kan det være en landbrugsejendom, hvor opvarmningskilden både opvarmer et stuehus og f.eks. en stald. Det foreslås dog at skulle være en betingelse, jf. nedenfor under den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 4, at olie- eller gasfyr og den nye opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den bygning, der opfylder betingelserne i de foreslåede nr. 1, litra a eller b. Hvis olie- eller gasfyret eller den nye opvarmningskilde udelukkende er til opvarmning af en anden bygning, vil der ikke kunne ske godtgørelse. Forholdet mellem den foreslåede stk. 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 4, betyder også, at bygningen efter stk. 1, litra b, skal være registreret med olie- eller gasfyr som opvarmningskilde på tidspunktet for godtgørelse efter den foreslåede § 25. Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at afgiftsgodtgørelsen vil være betinget af, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb er anvendt til udskiftningen af olie- eller gasfyret til den anden opvarmningskilde. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at den foreslåede godtgørelse af fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b kun vil kunne opnås, hvis udgifterne til udskiftningen af olie- eller gasfyret svarer til mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb. Der er således ikke krav om, at udgifterne til udskiftningen og det pantsikrede beløb er præcis det samme. Ved udgifter til udskiftningen vil kunne medtages omkostninger til bl.a. nedtagning af olie- eller gasfyret, bortskaffelse af olie- eller gasfyret og montering og tilslutning af den nye opvarmningskilde. Herudover vil eventuelle omkostninger til flytning af rør eller kabler, som er nødvendige for tilslutningen af den nye opvarmningskilde eller reetablering af området, hvor udskiftningen er sket, og som skyldes, at den nye opvarmningskilde har en anden størrelse eller er anderledes placeret end olie- eller gasfyret, også kunne medtages. Reetablering af området vil f.eks. kunne være støbning af gulv i det område, hvor olie- eller gasfyret var placeret. Tilsvarende vil omkostninger til sløjfning af en olietank ligeledes kunne medtages som en udgift til udskiftningen. Sløjfningen vil i så fald skulle dokumenteres med det sløjfningsskema/den sløjfningsattest, der er indsendt til tilsynsmyndigheden. Omkostninger til andre forbedringer, herunder forbedringer som bliver foretaget i forbindelse med udskiftningen, f.eks. nyt gulv i det rum, som opvarmningskilden er placeret, etablering af gulvvarme eller udskiftning af vinduer, vil ikke kunne medtages. Baggrunden for, at det er mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb, der skal være brugt til udskiftningen og ikke 90 pct. af lånet, er, at den variable tinglysningsafgift beregnes af det pantsikrede beløb. I tinglysningsafgiftssammenhæng er det bagvedliggende lån således ikke afgørende for afgiftens beregning. I forbindelse med en kontrol vil Skatteforvaltningen herudover heller ikke som udgangspunkt have oplysninger om lånet, men om størrelsen af det pantsikrede beløb. Det forventes, at det pantsikrede beløb i udgangspunktet vil være identisk med størrelsen på det bagvedliggende lån, og at disse to beløb derfor vil være ens. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil det altså være differencen mellem det pantsikrede beløb og de dokumenterede udgifter, som vil være afgørende for, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der opnås godtgørelse af tinglysningsafgiften af både et pantebrev eller et ejerpantebrev (tinglysningsafgiftslovens § 5 a) og en underpantsætning/frempantsætning (tinglysningsafgiftslovens § 5 b), vil betingelsen om, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb skal være brugt til udskiftningen, gælde for både selve pantebrevet og underpantet eller selve ejerpantebrevet og underpantet. Det bemærkes, at pantsætter og panthaver inden tinglysningen og optagelsen af lånet vil kunne forsøge at imødekomme, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb dækker udgifterne til udskiftningen ved at indhente et tilbud fra den håndværker, som skal foretage udskiftningen. Det bemærkes dog, at betingelsen udelukkende angår, at udgiften skal udgøre mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb. Det betyder, at hvis en håndværkerregning eksempelvis viser sig at blive 10 pct. billigere end det oprindeligt indhentede tilbud, vil det alene have betydning for overholdelsen af betingelsen, hvis pantsikrede beløb 1:1 svarer til det indhentede tilbud. Det bemærkes herudover, at det er ejeren af den faste ejendom, som har pligt til at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det gælder bl.a. bygningernes primære varmeinstallation, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det indebærer, at der er en risiko for, at oplysningerne på ejendommens BBR-meddelelse ikke er korrekte. Derfor foreslås det nedenfor i stk. 7, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for denne dokumentation. Det er bl.a. hensigten, at skatteministeren vil fastsætte regler om, at betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal kunne dokumenteres med en specificeret faktura, hvori der bl.a. står, hvilken opvarmningskilde der er udskiftet (om det er et olie- eller gasfyr), og hvilken opvarmningskilde der er skiftet til, samt oplysninger om øvrige nødvendige udgifter, der har været forbundet med udskiftningen, herunder f.eks. flytning af rør og kabler, reetablering af området, hvor udskiftningen er sket eller sløjfningen af olietanken. Det bemærkes, at fakturaen skal indeholde oplysninger, som gør det muligt at se, hvilket arbejde udgifterne dækker over. Såfremt det pantsikrede beløb ligeledes skal dække udgifter til sløjfning, vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dette skal kunne dokumenteres med det sløjfningsskema/den sløjfningsattest, der er indsendt til tilsynsmyndigheden, jf. den foreslåede § 25, stk. 7, og § 27, stk. 4. Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at afgiftsgodtgørelsen vil være betinget af, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med den anden opvarmningskilde er sket inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning. At udskiftningen skal være foretaget inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, vil indebære, at fakturaen for udskiftningen er betalt. Det vil typisk ske i umiddelbar forlængelse af, at selve udskiftningen er færdig, således at olie- eller gasfyret er erstattet af den nye opvarmningskilde, som dermed vil være monteret og tilsluttet. Det bemærkes, at betingelsen indebærer, at alt arbejde, der er nødvendigt for udskiftningen, og som skal finansieres inden for mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb, skal være betalt inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning. Hvis det pantsikrede beløb således dækker udgifter, der har været nødvendige for udskiftningen, herunder f.eks. flytning af rør og kabler, reetablering af området, hvor udskiftningen er sket eller sløjfning af olietank, vil disse udgifter ligeledes skulle fremgå eksplicit af fakturaen, og det skal kunne dokumenteres, at de er betalt. Hvis det pantsikrede beløb f.eks. både dækker selve udskiftningen og sløjfningen af en olietank, vil betingelsen om, at udskiftningen skal være foretaget inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, alene være opfyldt, hvis fakturaen for både selve udskiftningen og sløjfningen er betalt. Hvis pantet anmeldes til tinglysning den 1. oktober 2023, vil udskiftningen af olie- eller gasfyret med en anden opvarmningskilde således skulle være sket senest den 30. september 2024. Det bemærkes i den forbindelse, at godtgørelsen foreslås at gælde for pant anmeldt til tinglysning fra og med den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2028. Hvis pantet er anmeldt til tinglysning den 31. december 2028, vil udskiftningen af olie- eller gasfyret skulle være sket senest den 30. december 2029. Hvis det f.eks. viser sig i forbindelse med en efterfølgende kontrol, at udskiftningen ikke er sket inden for fristen, vil Skatteforvaltningen opkræve afgiften. Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at afgiftsgodtgørelsen vil være betinget af, at det udskiftede olie- eller gasfyr og den anden opvarmningskilde vil skulle være til brug for opvarmning af den eller de enheder, som opfylder en af betingelserne i nr. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 4, vil medføre, at den foreslåede godtgørelse af fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b vil gælde, hvis det udskiftede olie- eller gasfyr var til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder en af betingelserne i nr. 1, litra a eller b, og den anden opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder en af betingelserne i nr. 1, litra a eller b. At det udskiftede olie- eller gasfyr var til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder en af betingelserne i nr. 1, litra a eller b, og den anden opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder en af betingelserne i nr. 1, litra a eller b, vil indebære, at olie- eller gasfyret og den anden opvarmningskilde er registreret på ejendommens BBR-meddelelse under den eller de enheder (bygninger) på ejendommen, som opfylder en af betingelserne i de foreslåede nr. 1, litra a og b. Ejeren af en ejendom har pligt til at opdatere oplysningerne i BBR om forholdene på ejendommen. Det omfatter bl.a. oplysninger om anvendelsen af bygningerne på ejendommen og ejendommens opvarmningskilder. Når udskiftningen af opvarmningskilden er færdig, har ejeren således pligt til at ændre opvarmningskilden i BBR. Ejeren kan meddele oplysningen om ændringen til kommunen via Ret-BBR eller ved at tage kontakt til kommunen på telefon, mail, skemaer m.v. Uanset om ejer benytter Ret-BBR til at meddele oplysninger til kommunen eller via andre kanaler oplyser kommunen om ændringer i vedkommendes BBR-oplysninger (telefon, mail, skemaer m.v.), herunder opvarmningskilde, vil det være kommunen, der skal godkende ændringerne, før det bliver registreret i BBR. Betingelsen i stk. 1, nr. 4, vil være opfyldt, såfremt ejeren blot kan dokumentere, at ændringen er meddelt til kommunen, selv om denne endnu ikke fremgår af enhedens (bygningens) BBR-meddelelse på tidspunktet for Skatteforvaltningens kontrol. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede § 27, stk. 1 og 4, vedrørende den dokumentation, som vil skulle udleveres i forbindelse med en eventuel kontrolsag. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at godtgørelse efter stk. 1 sker efter anmodning til Skatteforvaltningen ved brug af den til formålet udarbejdede blanket, jf. dog det foreslåede stk. 4. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at den foreslåede godtgørelse efter § 25, stk. 1, for fast og variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens §§ 5 a og 5 b vil kunne opnås ved, at den til formålet udarbejdede blanket udfyldes og indsendes til Skatteforvaltningen. Den til formålet udarbejdede blanket tildeles et blanketnummer og vil kunne tilgås på skat.dk, hvorefter den, der anmoder om godtgørelse, skal udfylde blanketten med de oplysninger, som den pågældende har på tidspunktet for anmodning om godtgørelse. Der vil udelukkende kunne anmodes om godtgørelse via blanketten, hvis tinglysningen foretages af en virksomhed eller person, som ikke er registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17 (såkaldte storkunder). Det betyder således, at virksomheder, som er registreret efter § 17, ikke vil kunne anmode om godtgørelse via blanketten. Disse virksomheder vil i stedet skulle søge om godtgørelse efter det foreslåede § 25, stk. 4. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodningen skal indeholde oplysninger om dato og løbenummer for det tinglyste pant og dokumentation for overholdelse af de betingelser i stk. 1, som på tidspunktet for anmodningen skal være overholdt. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at en anmodning om godtgørelse foretaget efter det foreslåede § 25, stk. 2, vil skulle indeholde oplysninger om dato og løbenummer for det tinglyste pant, der anmodes om afgiftsgodtgørelse for og dokumentation for overholdelse af de betingelser i det foreslåede stk. 1, som på tidspunktet for anmodningen vil skulle være overholdt. Anmodningen om godtgørelse vil således skulle indeholde dokumentation for de betingelser i det foreslåede stk. 1, som på tidspunktet, hvor anmodningen om godtgørelse indsendes til Skatteforvaltningen, skulle være overholdt. Det betyder, at anmodningen altid vil skulle indeholde en udskrift af ejendommens BBR-meddelelse i forbindelse med tinglysningen, hvor det fremgår, at der på den ejendom, der er tinglyst pant, er en helårsbolig, som opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1, nr. 1. Det skyldes, at betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 1, altid vil skulle være opfyldt på tidspunktet for tinglysning og derfor altid vil skulle være opfyldt på tidspunktet for anmodning om godtgørelse af den i forbindelse med tinglysningen betalte afgift. Hvis anmodningen om godtgørelse først indsendes efter f.eks. 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, vil anmodningen imidlertid f.eks. ligeledes skulle indeholde specificeret faktura for udskiftningen og udskrift af BBR-meddelelse, hvor den nye opvarmningskilde fremgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 25, stk. 7, hvori det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for kravene til dokumentationen, som skal medsendes efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil træffe afgørelse om godtgørelse senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen efter stk. 2 og udbetaler en eventuel godtgørelse samtidig hermed. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at finder Skatteforvaltningen på grundlag af den foreliggende dokumentation ikke grundlag for at træffe afgørelse, vil Skatteforvaltningen dog kunne anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at fremkomme med yderligere dokumentation. Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen f.eks. modtager en anmodning om godtgørelse, som ikke indeholder en udskrift af ejendommens BBR-meddelelse i forbindelse med tinglysningen, hvoraf det fremgår, at betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 1, er opfyldt, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om denne dokumentation. Ligeledes vil Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor den modtager en anmodning om godtgørelse efter det foreslåede stk. 2 efter 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, hvori der f.eks. ikke er vedlagt en faktura for udskiftningen af olie- eller gasfyret med en anden opvarmningskilde, kunne anmode om denne dokumentation. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at i sådanne tilfælde i det foreslåede stk. 3, 2. pkt., afbrydes afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation foreligger. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at afgørelsesfristen i det foreslåede stk. 3, 1. pkt., hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelse af anmodning om godtgørelse, afbrydes, indtil den fornødne dokumentation, som Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan anmode om, foreligger. Dette skal forstås således, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne træffe en afgørelse uden, at den fornødne dokumentation foreligger, og derfor afbrydes afgørelsesfristen indtil det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager den fornødne dokumentation, som de har anmodet om efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Når Skatteforvaltningen anmoder om yderligere dokumentation, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte en frist for, hvornår anmoderen vil skulle indsende den yderligere dokumentation. Hvis anmoderen ikke indsender yderligere dokumentation, vil Skatteforvaltningen kunne afvise anmodningen om godtgørelse. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Skatteforvaltningen herefter vil skulle træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af denne dokumentation. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3, 4. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen i tilfælde omfattet af det foreslåede stk. 3, 2. og 3. pkt., vil skulle træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af den dokumentation, som Skatteforvaltningen har anmodet om efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Det foreslås i stk. 4, at virksomheder registreret efter § 17 efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive den godtgørelsesberettigede tinglysningsafgift af tinglysninger omfattet af stk. 1 i et særskilt felt på virksomhedernes afgiftsangivelse efter § 17, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, vil medføre, at virksomheder registreret efter § 17 (såkaldte storkunder) ikke vil skulle anmode om godtgørelse via den til formålet udarbejdede blanket, jf. det foreslåede stk. 2, men i stedet efter udløbet af hver afgiftsperiode vil skulle angive afgiften af de godtgørelsesberettigede tinglysninger omfattet af den foreslåede stk. 1 på virksomhedens afgiftsangivelse. De storkunderegistrerede virksomheder angiver deres afgift månedligt via TastSelv Erhverv. Her angiver de både afgiften for de tinglysninger, som de har foretaget i løbet af måneden, og afgiften for de tinglysninger, hvor de måtte have krav på godtgørelse. Til brug for særordningen vil Skatteforvaltningen oprette et nyt felt i TastSelv Erhverv, hvor afgiften for tinglysninger, der er omfattet af det foreslåede § 25, stk. 1, vil skulle angives. Det er dette felt, som virksomhederne skal anvende for at opnå godtgørelse efter det foreslåede stk. 4. Samtidig vil virksomhederne skulle medtage afgiften i det allerede eksisterende felt for angivelse af afgiften for de tinglysninger, som de har foretaget i løbet af måneden, og som de derfor skal betale afgift af. Dermed opnår virksomheden godtgørelse af den afgift, som er godtgørelsesberettiget efter særordningen i og med, at afgiften efter særordningen således udlignes og bliver nul. Da godtgørelsen ikke sker efter de almindelige principper i tinglysningsafgiftsloven, vil tinglysningsafgiften fortsat stå som betalt i tinglysningssystemet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 6. Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder registreret efter § 17 hver måned vil skulle indsende oplysninger til Skatteforvaltningen om de tinglyste pant omfattet af det foreslåede stk. 1, hvor virksomheden har angivet afgiften som godtgørelsesberettiget efter det foreslåede stk. 4. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, 1. pkt., vil medføre, at de registrerede virksomheder efter tinglysningsafgiftslovens § 17 vil skulle indsende en oversigt over de tinglysninger, som vedrører de pant, der er omfattet af det foreslåede stk. 1, og hvor virksomheden har angivet afgiften som godtgørelsesberettigede efter det foreslåede stk. 4. Oversigten vil skulle indeholde de oplysninger, som er angivet under det foreslåede stk. 5, 2. pkt. Oversigten vil kunne indsendes til Skatteforvaltningen i det format, som den enkelte virksomhed registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17 finder mest hensigtsmæssig, dog kun så længe formatet gør det muligt for Skatteforvaltningen at identificere de godtgørelsesberettigede tinglysninger. Det vil eksempelvis kunne være et Excel-ark eller Word-dokument. Hvis Skatteforvaltningen modtager en oversigt, som ikke er læsbar, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om at modtage oversigten i et andet format. Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at oplysningerne vil skulle indeholde dato og løbenummer samt størrelsen på det godtgjorte beløb for hvert tinglyst pant omfattet af særordningen. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at den oversigt, som virksomhederne efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., skal indsende til Skatteforvaltningen hver måned, vil skulle indeholde dato og løbenummer samt størrelsen på det godtgjorte beløb for hvert tinglyst pant omfattet af det foreslåede stk. 1, som virksomheden har angivet som godtgørelsesberettiget efter stk. 4. Det foreslås i stk. 6, at pant omfattet af det foreslåede stk. 1 vil skulle anses for afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, uanset at afgiften er godtgjort. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 6, vil medføre, at selv om afgiften af et pant omfattet af stk. 1 er godtgjort efter det foreslåede stk. 2 eller det foreslåede stk. 4, vil tinglysningsafgiften af pant omfattet af det forslåede stk. 1 i tinglysningssystemet skulle anses for betalt. Det betyder, at hovedstolen af tinglyste pantebreve omfattet af det foreslåede stk. 1 vil kunne anvendes som afgiftsfritagelsesgrundlag ved beregning af variabel afgift i forbindelse tinglysning af nye pantebreve eller som afgiftspantebrev til hel eller delvis fritagelse af afgift ved tinglysning af nyt pant efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 5, 3. pkt. Denne bestemmelse vil åbne for en mulighed om at benytte en hovedstol, der ikke er betalt afgift af, som afgiftsfritagelsesgrundlag. Dermed vil hovedstolen af et pant, som er omfattet af den foreslåede særordning og dermed skal være til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr, kunne anvendes som afgiftsfritagelsesgrundlag i forbindelse med tinglysningen af et fremtidigt pant, som er til sikkerhed for noget andet (f.eks. udskiftning af vinduer). Det skal understreges, at det alene er hensigten, at anvendelsen af afgiftsgrundlag, der ikke er betalt afgift af, som afgiftsfritagelsesgrundlag er særlig undtagelsessituation, som alene skal gælde den foreslåede særordning. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren vil skulle fastsætte de nærmere regler for dokumentationen, der skal medsendes anmodningen om godtgørelse efter stk. 2 og for angivelse af godtgørelse efter stk. 4. Det foreslåede § 25, stk. 7, vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for den dokumentation, der vil skulle medsendes anmodningen om godtgørelse efter det foreslåede § 25, stk. 2, og for storkunderegistrerede virksomheders angivelse af godtgørelse efter det foreslåede § 25, stk. 4. Det foreslås i § 25, stk. 2, 2. pkt., at der ved anmodning om godtgørelse af afgift via den til brug for formålet udarbejdede blanket vil skulle medsendes dokumentation for overholdelse af de betingelser i det foreslåede § 25, stk. 1, som på tidspunktet for anmodningen skal være overholdt. Hensigten med bemyndigelsen er, at skatteministeren ved bekendtgørelse f.eks. vil kunne fastsætte, at dokumentationen for, at der på tidspunktet for tinglysningen var en enhed (bygning) på ejendommen, som i BBR var registreret til helårsbeboelse, samt at olie- eller gasfyret var til brug for opvarmning af denne enhed (bygning), (den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 1) vil kunne bestå af et skærmbillede eller en udskrift af BBR-meddelelsen, som er dateret i perioden fra en måned før anmeldelse til tinglysning til en måned efter anmeldelse til tinglysning. Herudover vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dokumentationen for, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb er brugt til udskiftningen af et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde (det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 2), vil kunne være en specificeret faktura, hvor der bl.a. står, hvilken opvarmningskilde der er udskiftet (om det er et olie- eller gasfyr), og hvilken opvarmningskilde der er skiftet til samt oplysninger om øvrige udgifter, der har været nødvendige for udskiftningen, herunder f.eks. flytning af rør og kabler, reetablering af området, hvor udskiftningen er sket eller sløjfning af olietank. Det bemærkes, at det skal være muligt at se på fakturaen, hvilket arbejde udgifterne dækker over. Hvis det pantsikrede beløb dækker udgifter til sløjfning af en olietank, vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dette skal kunne dokumenteres med det sløjfningsskema/den sløjfningsattest, der er indsendt til tilsynsmyndigheden. Samtidig vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at betingelsen om, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med en anden opvarmningskilde sker inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning (den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 3) dokumenteres ved, at fakturaen er betalt - f.eks. ved et kontoudtog eller kvittering. Ydermere vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dokumentationen for, at den nye opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), der opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, litra a eller b, (den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 4) vil kunne være et skærmbillede eller en udskrift af BBR-meddelelsen fra et tidspunkt efter udskiftningen af opvarmningskilden er færdiggjort eller et dokument, hvor det fremgår, at den nye opvarmningskilde er meddelt til kommunen. For så vidt angår olie- eller gasfyret bemærkes det, at det allerede som følge af den foreslåede dokumentation for det foreslåede nr. 1 vil være nødvendigt for pantsætter at have en udskrift for ejendommens BBR-meddelelse senest på tidspunktet for tinglysningen, hvilket ligeledes vil kunne anses for dokumentation for det foreslåede nr. 4. Det bemærkes, at den nævnte dokumentation alene vil skulle medsendes, i det omfang betingelsen skal være overholdt på tidspunktet for anmodningen. Det betyder, at anmodningen altid vil skulle indeholde en udskrift af ejendommens BBR-meddelelse i forbindelse med tinglysningen, hvor det fremgår, at der på den ejendom, der er tinglyst pant i, er en helårsbolig, som opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1, nr. 1. Det skyldes, at betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 1, altid vil skulle være opfyldt på tidspunktet for tinglysning og derfor altid vil skulle være opfyldt på tidspunktet for anmodning om godtgørelse af den i forbindelse med tinglysningen betalte afgift. Hvis anmodningen om godtgørelse først indsendes efter f.eks. 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, vil anmodningen imidlertid f.eks. ligeledes skulle indeholde specificeret faktura for udskiftningen og udskrift af BBR-meddelelse, hvor den nye opvarmningskilde fremgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 25, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i § 25, stk. 4, at virksomheder registreret efter § 17 efter udløbet af hver afgiftsperiode vil skulle angive den godtgørelsesberettigede afgift af tinglysninger omfattet af stk. 1 i et særskilt felt på virksomhedernes afgiftsangivelse efter § 17, stk. 2. Storkunderegistrerede virksomheders angivelse er reguleret i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Da der er behov for, at Skatteforvaltningen opretter et nyt særskilt felt på storkundernes angivelse, vil der være behov for at foretage nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Det er hensigten, at skatteministeren bl.a. vil skulle fastsætte regler for, at der på angivelsen også vil kunne angives godtgørelsesberettiget afgift efter særordningen på et nyt felt i angivelsen i § 24 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. samt eventuelt regler om førelse af regnskab i § 26 i bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 25, stk. 4. |
Ændring af § 26 før 2. behandling
§ 26 er ophævet ved § 70.4 i lov nr. 428/2005
§ 26 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 369/2023
Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder til at bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Efter bestemmelsen kan ministeren således uddelegere sin afgørelseskompetence. Bemyndigelsen svarer til lignende bemyndigelsesbestemmelser i andre skatte- og afgiftslove. Skatteministeren har udnyttet disse bemyndigelser i sagsudlægningsbekendtgørelsen. Det er hensigten at bestemme, at de afgørelser, der ikke efter den foreslåede § 27 kan påklages til Landsskatteretten, i overensstemmelse med de gældende regler i sagsudlægningsbekendtgørelsen skal kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen, der i disse sager så træffer den endelige administrative afgørelse. De spørgsmål, der vil kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen efter denne bestemmelse og altså ikke til Landsskatteretten, er spørgsmål, der ikke vedrører selve afgiftspligten og fastsættelsen af afgiften. Det er f.eks. spørgsmål om afgiftspligtens indtræden efter § 16, den afgiftspligtige person og hæftelse efter § 18 og afgiftsforhøjelser og renter efter § 20.
Bemærkninger til ændringer af § 26:
|
Ændring af § 26 før 2. behandling: Ændring: »§ 22« ændres til: »§ 27«. Bemærkninger hertil: Der er tale om redaktionelle ændringer. |
|
Ophævelse af § 26 ved § 70.4 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra d. 01.11.2005: Ændring: §§ 25, 26 og 27 ophæves. Bemærkninger hertil: Med det samtidigt fremsatte forslag til skatteforvaltningsloven etableres skatteforvaltningen som en enhedsforvaltning, hvis afgørelser som hovedregel kan påklages til Landsskatteretten. Dette indebærer, at bestemmelser i den nuværende lovgivning, der giver adgang til at påklage visse afgørelser til Landsskatteretten, herunder tinglysningsafgiftslovens § 27, kan ophæves som overflødige. For så vidt angår ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 25 og § 26 henvises til afsnit 2.1.c. i de almindelige bemærkninger. |
|
Indsættelse af § 26 ved § 1.5 i lov nr. 369 af 02.04.2023 fra d. 01.05.2023: Ændring: Efter § 24 indsættes i kapitel 6:
Bemærkninger hertil: Der findes ikke særlige regler i tinglysningsafgiftsloven om godtgørelse af afgift ved tinglysningen af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr. Der er derfor heller ikke regler om kontrol af godtgørelse af afgift ved tinglysningen af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr. Det følger af den foreslåede § 26, stk. 1, at Skatteforvaltningen vil skulle føre kontrol med godtgørelser omfattet af § 25 samt oplysninger indsendt efter § 25, stk. 5. Det foreslåede i stk. 1 vil medføre, at Skatteforvaltningen vil skulle føre kontrol med de godtgørelser, som opnås efter de foreslåede § 25, stk. 2 og 4, samt den oversigt, som virksomheder registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17 (storkunder) har pligt til at indsende efter det foreslåede § 25, stk. 5. Det betyder, at Skatteforvaltningen f.eks. vil kunne kontrollere, hvorvidt betingelserne for godtgørelse i det foreslåede § 25, stk. 1, er overholdt. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, vil Skatteforvaltningen afkræve et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at hvis Skatteforvaltningens kontrol efter det foreslåede stk. 1 viser, at der er givet godtgørelse for et pantebrev, som ikke opfylder betingelserne for særordningen, og at afgiften dermed ikke er beregnet korrekt, vil Skatteforvaltningen gøre påkrav og afkræve det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkravet. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Skatteforvaltningen vil afkræve det skyldige beløb hos den afgiftspligtige, jf. dog stk. 3 og 4. Det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen vil skulle afkræve det skyldige beløb hos enten panthaver eller pantsætter, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, medmindre betingelserne i de foreslåede stk. 3 og 4 er opfyldt. Der henvises i øvrigt til bemærkninger i de foreslåede stk. 3 og 4 nedenfor. Det foreslås i stk. 3, at hvis det skyldige beløb angår et pant, der ikke overholder betingelserne i det foreslåede § 25, stk. 1, vil en panthaver uanset § 18, stk. 1, nr. 2, ikke skulle anses for at være afgiftspligtig, hvis denne i forbindelse med tinglysningen af pantet har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelsen i det foreslåede § 25, stk. 1, overholdes. Det foreslåede i stk. 3 vil medføre, at Skatteforvaltningen uanset § 18, stk. 1, nr. 2, ikke vil kunne opkræve en eventuelt skyldig afgift af et pantebrev efter det foreslåede stk. 2 og anse en panthaver for at være afgiftspligtig, hvis denne over for Skatteforvaltningen kan dokumentere, at der i forbindelse med tinglysningen af pantet er indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelserne i den foreslåede § 25, stk. 1, overholdes. Det foreslåede betyder således, at hvis panthaveren nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2, ikke har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelserne i den foreslåede § 25, stk. 1 vil blive overholdt, vil panthaveren i overensstemmelse med § 18, stk. 1, nr. 2, skulle anses for afgiftspligtig og dermed hæfte for afgiften. I disse situationer vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et eventuelt skyldigt beløb hos panthaveren efter det foreslåede stk. 2. Pantsætter vil i tro- og loveerklæringen skulle erklære, at pantsætter på tidspunktet for anmeldelse lever op til betingelsen om, at pantet tinglyses i fast ejendom eller andel i andelsboligforening, der har status som helårsbeboelse eller sommerhus med note om, at det kan benyttes som helårsbeboelse, og at der er indhentet dokumentation herfor. Herudover vil pantsætter ved tro- og loveerklæringen skulle erklære, at denne vil overholde betingelserne om, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb vil blive anvendt til udskiftningen af det eksisterende olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, at udskiftningen vil ske inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, og at det udskiftede olie- eller gasfyr og den nye opvarmningskilde vil være til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder betingelserne i det foreslåede nr. 1, litra a og b. Det bemærkes, at skatteministeren i det foreslåede § 26, stk. 9, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af tro- og loveerklæringen efter de foreslåede stk. 3 og 4. Panthaver og pantsætter vil indbyrdes kunne aftale, hvem der hæfter for afgiften i deres låneaftale. En sådan aftale berøres således ikke af den foreslåede bestemmelse. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2. Det foreslås i stk. 4, at hvis det skyldige beløb angår et pant, der ikke overholder betingelserne i § 25, stk. 1, vil de i § 17 nævnte virksomheder uanset § 18, stk. 2, ikke skulle hæfte for afgiften, hvis de i forbindelse med tinglysningen af pantet har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelserne i § 25, stk. 1, overholdes, jf. dog stk. 5. Det foreslåede i stk. 4 vil medføre, at virksomheder registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17 (storkunder), uanset § 18, stk. 2, ikke vil skulle hæfte for afgiften i det tilfælde, hvor betingelserne for godtgørelsen i det foreslåede § 25, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis storkunden kan dokumentere over for Skatteforvaltningen, at storkunden har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelserne i den foreslåede § 25, stk. 1, overholdes, jf. dog stk. 5. Det foreslåede betyder således, at hvis storkunden ikke har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter om, at betingelserne i den foreslåede § 25, stk. 1, vil blive overholdt, vil storkunden i overensstemmelse med § 18, stk. 2, hæfte for afgiften. I disse situationer vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et eventuelt skyldigt beløb hos storkunden efter det foreslåede stk. 2. Pantsætter vil på tro- og loveerklæring skulle erklære, at denne på tidspunktet for anmeldelse lever op til betingelsen om, at pantet tinglyses i fast ejendom eller andel i andelsboligforening, der har status som helårsbeboelse eller sommerhus med note om, at det kan benyttes som helårsbeboelse, og at der er indhentet dokumentation herfor. Herudover vil pantsætter ved tro- og loveerklæringen skulle erklære, at denne vil overholde betingelserne om, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb vil blive anvendt til udskiftningen af det eksisterende olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde, at udskiftningen vil ske inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, og at det udskiftede olie- eller gasfyr og den nye opvarmningskilde vil være til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), som opfylder betingelserne i det foreslåede nr. 1, litra a og b. Det bemærkes, at skatteministeren i det foreslåede § 26, stk. 9, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af tro- og loveerklæringen efter de foreslåede stk. 3 og 4. Panthaver og pantsætter vil indbyrdes kunne aftale, hvem der hæfter for afgiften i deres låneaftale. En sådan aftale berøres således ikke af den foreslåede bestemmelse. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2. Det foreslås i stk. 5, at de i § 17 nævnte virksomheder hæfter for eventuel manglende betaling af afgift, som skyldes fejl i de oplysninger, som indsendes til Skatteforvaltningen efter § 25, stk. 5, eventuelle fejl i deres angivelser, manglende dokumentation for godtgørelser omfattet af ordningen eller øvrige forpligtelser, som påhviler virksomhederne som led i deres registrering. Det foreslåede i stk. 5 vil medføre, at en virksomhed registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17 (storkunde) vil skulle hæfte for de forpligtigelser, som påhviler denne som led i storkunde-registreringen. Det betyder eksempelvis, at storkunden vil skulle hæfte for eventuel manglende betaling af afgift, hvis det viser sig, at der er fejl i de oplysninger, som fremgår af den oversigt, som storkunden har pligt til at indsende til Skatteforvaltningen efter den foreslåede § 25, stk. 5. I forlængelse af ovenstående vil en storkunde skulle hæfte for afgiften, hvis der eksempelvis ikke er sket en indsendelse af oplysningerne efter den foreslåede § 25, stk. 5, hvis der er fejl i selve storkundens angivelse i TastSelv Erhverv eller, hvis storkundens regnskaber ikke er korrekte. Storkunden hæfter også for afgiftsbetalingen i andre situationer, hvor storkunden ikke efterkommer sine forpligtigelser. Det foreslås i stk. 6, at der for indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist, vil skulle betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales. Det foreslåede i stk. 6, vil medføre, at hvis den person, som Skatteforvaltningen har sendt påkrav til efter det foreslåede stk. 2, indbetaler den opkrævede tinglysningsafgift, senere end den i det foreslåede stk. 2 anførte frist på 14 dage, vil der skulle betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales, og frem til beløbet betales. Det foreslås i stk. 7, at der for indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, der sker senere end den frist, der er anført i stk. 2, vil skulle betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Det foreslåede i stk. 7 vil medføre, at hvis den virksomhed, herunder en virksomhed, der er registreret efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, som Skatteforvaltningen har sendt påkrav til efter det foreslåede stk. 2, indbetaler den opkrævede tinglysningsafgift senere end den i det foreslåede stk. 2 anførte frist på 14 dage, vil der skulle betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Det betyder således, at hvis en virksomhed, herunder en storkunde, indbetaler tinglysningsafgift senere end den anførte frist i det foreslåede stk. 2, vil der ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 1, skulle betales en månedlig rente som fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten tillægges dagligt. Det foreslås i stk. 8, at opkrævningslovens kapitel 5 vil skulle finde anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger. Det foreslåede i stk. 8, vil medføre, at opkrævningslovens kapitel 5 vil skulle finde anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, selvom virksomheden ikke er registreret som storkunde efter tinglysningsafgiftslovens § 17. Registrering som storkunde er frivillig, hvorfor en virksomhed kan tinglyse dokumenter uden at være registreret for afgiften. Det foreslås i stk. 9, at skatteministeren vil kunne fastsætte de nærmere regler om indholdet af tro- og loveerklæringen efter stk. 3 og 4. Det foreslåede § 26, stk. 9, vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for indholdet af tro- og loveerklæringen, som en panthaver nævnt i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, eller de i § 17 nævnte virksomheder vil kunne indhente fra pantsætter efter de foreslåede § 26, stk. 3 og 4. Hensigten med det foreslåede er, at skatteministeren ved bekendtgørelse vil kunne udforme en standard tro- og loveerklæring, som en panthaver nævnt i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, eller de i § 17 nævnte virksomheder vil kunne benytte. Det er hensigten, at panthaver nævnt i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, eller de i § 17 nævnte virksomheder vil kunne vælge at udforme deres egen tro- og loveerklæring således, at den udformede tro- og loveerklæring blot er et eksempel på, hvordan en tro- og loveerklæring kan se ud. |
§ 27 er ophævet ved § 70.4 i lov nr. 428/2005
§ 27 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 369/2023
Det foreslås, at Landsskatteretten får kompetence til at træffe afgørelse i klagesager, der vedrører spørgsmål om afgiftspligt, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af afgift. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser i 1. instans. Landskatteretten træffer den endelige administrative afgørelse. Det svarer til Landsskatterettens kompetence på andre afgiftsområder. Ved klage til Landsskatteretten finder skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A anvendelse. Skattestyrelseslovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og skøn og domstolsprøvelse. Det fremgår bl.a. heraf, at klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler om omkostningsdækning.
Bemærkninger til ændringer af § 27:
|
Ophævelse af § 27 ved § 70.4 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 08.06.2005 med virkning fra d. 01.11.2005: Ændring: §§ 25, 26 og 27 ophæves. Bemærkninger hertil: Med det samtidigt fremsatte forslag til skatteforvaltningsloven etableres skatteforvaltningen som en enhedsforvaltning, hvis afgørelser som hovedregel kan påklages til Landsskatteretten. Dette indebærer, at bestemmelser i den nuværende lovgivning, der giver adgang til at påklage visse afgørelser til Landsskatteretten, herunder tinglysningsafgiftslovens § 27, kan ophæves som overflødige. For så vidt angår ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 25 og § 26 henvises til afsnit 2.1.c. i de almindelige bemærkninger. |
|
Indsættelse af § 27 ved § 1.5 i lov nr. 369 af 02.04.2023 fra d. 01.05.2023: Ændring: Efter § 24 indsættes i kapitel 6:
Bemærkninger hertil: Der findes ikke særlige regler i tinglysningsafgiftsloven om godtgørelse af afgift ved tinglysningen af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr. Der er derfor heller ikke regler om kontrol af godtgørelse af afgift ved tinglysningen af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr. Det følger af det foreslåede § 27, stk. 1, 1. pkt., at til brug for kontrollen efter § 26 vil pantsætter efter anmodning fra Skatteforvaltningen skulle udlevere dokumentation for, at betingelserne i det foreslåede § 25, stk. 1, overholdes. Det foreslåede i stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol af afgiftsgodtgørelsen vil kunne anmode pantsætteren om at dokumentere, at betingelserne i de foreslåede § 25, stk. 1, nr. 1-4, er overholdt, herunder at betingelserne i det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning er overholdt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede § 25, stk. 1, nr. 1-4, for en beskrivelse af betingelserne. Som det fremgår af det foreslåede § 27, stk. 4, foreslås skatteministeren bemyndiget til at fastsætte kravene til den dokumentation, som Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 1, vil kunne anmode om. Det er hensigten, at disse krav vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis godtgørelsen er sket efter § 25, stk. 2, vil Skatteforvaltningen i stedet kunne anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at udlevere dokumentationen. Det foreslåede i stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol af afgiftsgodtgørelsen vil kunne anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at udlevere dokumentationen efter det foreslåede § 27, stk. 1, 1 pkt. Det foreslåede vil give Skatteforvaltningen mulighed for at indhente dokumentationen for overholdelse af betingelserne for godtgørelse hos f.eks. panthaveren. Det vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor det er panthaveren, som har anmodet om godtgørelse via den til formålet udarbejdede blanket efter det foreslåede § 25, stk. 2. Det foreslås i stk. 2, at hvis kontrollen efter § 26 viser, at betingelserne i § 25, stk. 1, ikke er overholdt, vil Skatteforvaltningen kunne anmode de i § 17 nævnte virksomheder og den i § 18, stk. 1, nr. 2, nævnte panthaver om at udlevere tro- og loveerklæringen som nævnt i § 26, stk. 3 og 4. Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol af godtgørelsesordningen vil kunne anmode de i tinglysningsafgiftslovens § 17 nævnte virksomheder (storkunder) og den i § 18, stk. 1, nr. 2, nævnte panthaver om at udlevere den tro- og loveerklæring, som er nævnt i de foreslåede § 26, stk. 3 og 4. Tro- og loveerklæringen nævnt i de foreslåede stk. 3 og 4 vil skulle indhentes af storkunden eller panthaveren, hvis de vil undgå at hæfte for afgiften. Det betyder, at hvis storkunden eller panthaveren kan fremvise en tro- og loveerklæring for Skatteforvaltningen, vil de ikke skulle hæfte for afgiften. Bestemmelsen vil således som udgangspunkt kun blive relevant, hvis pantsætteren ikke kan dokumentere, at betingelserne for afgiftsgodtgørelse er overholdt, og at pantsætteren ikke vil betale den udestående afgift. I disse tilfælde vil det være relevant, at Skatteforvaltningen kan finde ud af, om der vil kunne rejses påkrav for den udestående afgift mod den i § 17 nævnte virksomhed eller den i § 18, stk. 1, nr. 2, nævnte panthaver. Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen til brug for deres kontrol med det foreslåede § 25, stk. 1, vil modtage oplysninger fra Finansiel Stabilitet, hvis Finansiel Stabilitet i forbindelse med deres kontrol bliver bekendt med, at udskiftningen af olie- eller gasfyr ikke er sket inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning, jf. § 22, stk. 2, i det fremsatte lovforslag nr. L 41 til lov om etablering af statsgaranti for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet. Baggrunden for det foreslåede er, at betingelsen om, at udskiftningen af olie- eller gasfyret til en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr (for statsgaranterede lån alene til en varmepumpe) skal være sket inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning i det fremsatte lovforslag nr. L 41 til lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet svarer til det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 25, stk. 1, nr. 3. Derfor er det i § 22, stk. 2, i det fremsatte lovforslag nr. L 41 til lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet foreslået, at Finansiel Stabilitet giver Skatteforvaltningen meddelelse, hvis de i forbindelse med en kontrol finder, at udskiftningen ikke er sket inden for fristen. For at Skatteforvaltningen kan modtage meddelelse fra Finansiel Stabilitet, er det nødvendigt, at der indsættes en bestemmelse herom i tinglysningsafgiftsloven. For yderligere om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Det foreslåede vil medføre, at Skatteforvaltningen kan modtage de oplysninger fra Finansiel Stabilitet, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan identificere sagen. Det vil være oplysning om dato og løbenummer på pantet, som fremgår af pantet på www.tinglysning.dk, hvilket vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen at identificere det relevante pant og dermed den relevante låntager. Der er således tale om almindelige personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Oplysningerne skal gøre det muligt for Skatteforvaltningen at foretage deres egen kontrol af, om betingelserne for godtgørelse for tinglysningsafgift efter den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 25, stk. 1, er opfyldt. I det omfang der sker en behandling af personoplysninger, herunder modtagelse af oplysninger, vil det ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen efter stk. 1. Det foreslåede i stk. 4 vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til af fastsætte de nærmere regler om kravene til dokumentationen efter det foreslåede § 27, stk. 1. Det foreslås i § 27, stk. 1, at pantsætter efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal kunne dokumentere, at betingelserne i det foreslåede § 25, stk. 1 er opfyldt, herunder at betingelsen i § 25, stk. 1, nr. 1, var opfyldt på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning. Med bemyndigelsen vil skatteministeren således kunne fastsætte, hvilken dokumentation der i forbindelse med en efterfølgende kontrolsag skal kunne fremlægges for at kunne godtgøre, at betingelserne for at opnå godtgørelse var opfyldt. Hensigten med bemyndigelsen er, at skatteministeren ved bekendtgørelse f.eks. vil kunne fastsætte, at dokumentationen for, at der på tidspunktet for tinglysningen var en enhed (bygning) på ejendommen, som i BBR var registreret til helårsbeboelse, samt at olie- eller gasfyret var til brug for opvarmning af denne enhed (bygning) (det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 1), vil kunne bestå af et skærmbillede eller en udskrift af BBR-meddelelsen, som er dateret i perioden fra en måned før anmeldelse til tinglysning til en måned efter anmeldelse til tinglysning. Herudover vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dokumentationen for, at mindst 90 pct. af det pantsikrede beløb er brugt til udskiftningen af et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde (det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 2), vil kunne være en specificeret faktura, hvor der bl.a. står, hvilken opvarmningskilde der er udskiftet (om det er et olie- eller gasfyr), og hvilken opvarmningskilde der er skiftet til samt oplysninger om øvrige udgifter, der har været nødvendige for udskiftningen, herunder f.eks. flytning af rør og kabler, reetablering af området, hvor udskiftningen er sket eller sløjfning af olietank. Det bemærkes, at det skal være muligt at se på fakturaen, hvilket arbejde udgifterne dækker over. Hvis det pantsikrede beløb dækker udgifter til sløjfning af en olietank, vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dette skal kunne dokumenteres med det sløjfningsskema/den sløjfningsattest, der er indsendt til tilsynsmyndigheden. Samtidig vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at betingelsen om, at udskiftningen af olie- eller gasfyret med en anden opvarmningskilde sker inden for 12 måneder fra tidspunktet for anmeldelse af pantet til tinglysning (det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 3) dokumenteres ved, at fakturaen er betalt - f.eks. ved et kontoudtog eller kvittering. Ydermere vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte, at dokumentationen for, at den nye opvarmningskilde er til brug for opvarmning af den eller de enheder (bygninger), der opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, litra a eller b, (det foreslåede § 25, stk. 1, nr. 4) vil kunne være et skærmbillede eller en udskrift af BBR-meddelelsen fra et tidspunkt efter udskiftningen af opvarmningskilden er færdiggjort eller et dokument, hvor det fremgår, at den nye opvarmningskilde er meddelt til kommunen. For så vidt angår olie- eller gasfyret bemærkes det, at det allerede som følge af den foreslåede dokumentation for det foreslåede nr. 1 vil være nødvendigt for pantsætter at have et udskrift for ejendommens BBR-meddelelse senest på tidspunktet for tinglysningen, hvilket ligeledes vil kunne anses for dokumentation for det foreslåede nr. 4. |
§ 28, stk. 2 er ændret ved § 4.19 i lov nr. 270/2019
§ 28, stk. 2 er ændret ved §§ 1.8 og 1.39 i lov nr. 168/2020
Bestemmelsen sikrer afgiftsmyndigheden adgang til registreringsmyndighedens registreringer med henblik på kontrol med afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden skal således på begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for at kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndigheden skal derudover give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen. Denne kontrolbestemmelse er nødvendiggjort af, at det alene er registreringsmyndigheden, der ligger inde med de oplysninger, der er nødvendige for, at afgiftsmyndigheden kan kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndighedens primære opgave i forbindelse med afgiften er at modtage afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden sender således en sag til afgiftsmyndigheden, hvis den i forbindelse med en anmeldelse skønner, at afgiftsbetalingen er forkert. Oversendelsen sker imidlertid først, når tinglysnings/registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden træffer således ikke afgørelser om afgiften. Det er herefter afgiftsmyndigheden, der afgør afgiftsspørgsmålet. Det er hensigten, at kontrolmuligheden skal udnyttes gennem stikprøvekontrol, f.eks. ved at afgiftsmyndigheden gennemser registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.
Bemærkninger til ændringer af § 28:
|
Ændring af § 28, stk. 2 ved § 4.19 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 20, stk. 1, og i § 28, stk. 2, udgår »eller registreringen«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1 forhøjes det skyldige beløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen eller registreringen iht. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Det følger endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2, at registreringsmyndigheden skal give Skatteforvaltningen oplysninger om forhold af betydning for Skatteforvaltningens kontrol med afgiften, som registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder m.v. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreringen« i lovens § 20, stk. 1, og § 28, stk. 2, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændringer af § 28, stk. 2 ved §§ 1.8 og 1.39 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring nr. 1 af 2 (§ 1.8): I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. Bemærkninger til ændring nr. 1 af 2 (§ 1.8): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«. [...] Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling. Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen. Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2. Derved vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer. (red: lovforslagets § 1, nr. 2 og 34 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2 og 39) Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. Ændring nr. 2 af 2 (§ 1.39): I § 28, stk. 2, ændres »Tinglysningsretten giver« til: »Registreringsmyndigheden giver«, og »Tinglysningsretten bliver« ændres til: »registreringsmyndigheden bliver«. Bemærkninger til ændring nr. 2 af 2 (§ 1.39): Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås derfor at ændre »Tinglysningsretten giver« til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« til registreringsmyndigheden bliver« i tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2. Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling. Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen. Ved at »Tinglysningsretten giver« ændres til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« ændres til »registreringsmyndigheden bliver« i bestemmelsens stk. 2, vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 28, stk. 2. (red: lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 13 og 30 blev vedtaget som hhv. § 1, nr. 2, 8, 14 og 34) Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. |
Afgiftsmyndigheden kan indkalde oplysninger fra de i § 18 nævnte afgiftspligtige og de i § 17, stk. 1, nævnte virksomheder til kontrol af, om afgiften er rigtigt beregnet af de anmeldte dokumenter. Bestemmelsen er et supplement til § 28.
§ 29 a er indsat ved § 1.28 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Forslaget om indsættelse af § 29 a og § 29 b i tinglysningsafgiftsloven er en konsekvens af forslaget om ændringen af storkundeordningen til en angivelsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 22, om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16. Bestemmelserne skal kun gælde de virksomheder, der er registreret som storkunder efter forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. forslagets § 1, nr. 22. Efter tinglysningsafgiftslovens § 29 kan SKAT kræve dokumenter udleveret med henblik på kontrol heraf. Denne kontrolbeføjelse vil fortsat være gældende for de anmeldere, der ikke er storkunder. Bestemmelsen vil imidlertid ikke give en reel håndhævelsesmulighed i forbindelse med en angivelsesordning. Det er nødvendigt, at SKAT bl.a. kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte storkunde for at gennemgå enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse.
De foreslåede bestemmelser i § 29 a og § 29 b svarer indholdsmæssigt til kontrolbestemmelserne i de fleste andre afgiftslove. Den konkrete formulering tager udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens §§ 15 og 16. Bortset fra at kontrolbeføjelserne udstrækkes til tillige at omfatte tinglysnings- og registreringsafgiften, vil de registrerede virksomheder således ikke blive pålagt yderligere kontrolregler i forhold til de, der allerede gælder for kontrol efter andre afgiftslove.
Det foreslås i § 29 a, at SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af storkunderne og til at efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om oplysningerne opbevares på papir eller elektronisk. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1. Betingelsen for, at SKAT kan foretage indgrebet, er opfyldt, hvis det er nødvendigt med henblik på SKATs kontrol af storkundernes afgiftsbetaling.
Det foreslås i § 29 b, at politiet får hjemmel til at yde SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Der indsættes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 29 b er indsat ved § 1.28 i lov nr. 106 af 07.02.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Forslaget om indsættelse af § 29 a og § 29 b i tinglysningsafgiftsloven er en konsekvens af forslaget om ændringen af storkundeordningen til en angivelsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 22, om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16. Bestemmelserne skal kun gælde de virksomheder, der er registreret som storkunder efter forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. forslagets § 1, nr. 22. Efter tinglysningsafgiftslovens § 29 kan SKAT kræve dokumenter udleveret med henblik på kontrol heraf. Denne kontrolbeføjelse vil fortsat være gældende for de anmeldere, der ikke er storkunder. Bestemmelsen vil imidlertid ikke give en reel håndhævelsesmulighed i forbindelse med en angivelsesordning. Det er nødvendigt, at SKAT bl.a. kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte storkunde for at gennemgå enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse.
De foreslåede bestemmelser i § 29 a og § 29 b svarer indholdsmæssigt til kontrolbestemmelserne i de fleste andre afgiftslove. Den konkrete formulering tager udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens §§ 15 og 16. Bortset fra at kontrolbeføjelserne udstrækkes til tillige at omfatte tinglysnings- og registreringsafgiften, vil de registrerede virksomheder således ikke blive pålagt yderligere kontrolregler i forhold til de, der allerede gælder for kontrol efter andre afgiftslove.
Det foreslås i § 29 a, at SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af storkunderne og til at efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om oplysningerne opbevares på papir eller elektronisk. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1. Betingelsen for, at SKAT kan foretage indgrebet, er opfyldt, hvis det er nødvendigt med henblik på SKATs kontrol af storkundernes afgiftsbetaling.
Det foreslås i § 29 b, at politiet får hjemmel til at yde SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Der indsættes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 30, stk. 2 er ændret ved § 49.1 i lov nr. 1029/2000
§ 30, stk. 2 er ændret ved § 36.1 i lov nr. 325/2005
§ 30, stk. 1 er ændret ved § 27.1 i lov nr. 1126/2019
Efter straffebestemmelsen i stk. 1 straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt opgør afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens
beregning af afgiften. Afgivelse af forkerte oplysninger mv. til brug for afgiftsmyndighedens
afgørelse om godtgørelse af afgift straffes tilsvarende med bøde.
Begåes en af overtrædelserne i stk. 1 med forsæt til at unddrage statskassen afgift
eller opnå en uberettiget godtgørelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 2 år, jf. stk. 2. I stk. 3 bestemmes det, at der kan fastsættes straffebestemmelser
i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, og i stk. 4 at der kan pålægges juridiske
personer strafansvar. Disse bestemmelser findes tilsvarende i andre skatte- og afgiftslove.
Bemærkninger til ændringer af § 30:
|
Ændring af § 30, stk. 2 ved § 49.1 i lov nr. 1029 af 22.11.2000 fra d. 01.07.2001: Ændring: I § 30, stk. 2, udgår », hæfte«. Bemærkninger hertil: Der henvises til de almindelige bemærkninger. (red: De almindelige bemærkninger: Ved lov nr. 433 af 31. marts 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser, der blev gennemført sammen med lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., er straffeloven og retsplejeloven samt en række andre love på justitsministerens ressort ændret, således at straf i form af hæfte er afskaffet med virkning fra den 1. juli 2001. Forslaget til lov nr. 433 blev fremsat som lovforslag nr. L 146. Om lovens behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1999-2000, sp. 3842, 8438 og 874, tillæg A, sp. 3808 og 3925, tillæg B, sp. 1237 og 1393, og tillæg C, sp. 865. Den fulde gennemførelse af en afskaffelse af hæftestraf nødvendiggør ændringer i en række love på de enkelte ministerområder. Med dette lovforslag stilles der forslag om at afskaffe hæftestraf på skatteministerens område. De normale strafferammer for overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Disse strafferammer ændres efter forslaget til bøde eller fængsel indtil 2 år. I de få tilfælde, hvor strafferammen er bøde eller hæfte, foreslås bestemmelserne efter anbefaling fra Justitsministeriet ændret til bøde eller fængsel indtil 4 måneder. [...]) |
|
Ændring af § 30, stk. 2 ved § 36.1 i lov nr. 325 af 18.05.2005 fra d. 20.05.2005: Ændring: I § 30, stk. 2, ændres »2 år« til: »1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«. Bemærkninger hertil: Bestemmelsen vedrører straf for overtrædelse af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., hvor der har været forsæt til unddragelse af betaling af afgiften. Efter bestemmelsen ændres strafferammen fra bøde eller fængsel indtil 2 år, til bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Henvisningen til straffelovens § 289 medfører, at de kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, kan straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år. Det er ved den foreslåede ændring ikke tilsigtet at sænke det hidtidige strafudmålingsniveau. |
|
Ændring af § 30, stk. 1 ved § 27.1 i lov nr. 1126 af 19.11.2019 fra d. 01.01.2020: Ændring: I § 30, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«. Bemærkninger hertil: Det følger af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Straffesager om overtrædelse af punktafgiftslovgivningen kan efter praksis afsluttes med bøde, såfremt der ikke er tale om en forsætlig unddragelse, der overstiger 100.000 kr., hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. Med lovforslaget foreslås det at ændre »den, der« til »den, som« i bestemmelsen. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om en skærpet bødepraksis ved overtrædelser af bestemmelsen. Med ændringen er det forudsat, at der vil skulle ske en forhøjelse af bødeniveauet, så det svarer til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven, men uden at grænsen på 100.000 kr. for frihedsstraf ændres. Det foreslås således, at i sager, der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., foreslås, at normalbøden vil skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. I sager om forsætlige unddragelser over 100.000 kr., der kan afgøres med frihedsstraf, foreslås, at der - foruden påstanden om frihedsstraf - vil skulle nedlægges påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til én gang det unddragne beløb. Med ændringen er det endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation i overensstemmelse med gældende praksis, dvs. at der vil skulle foretages en selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle lægges sammen. Dette vil skulle gælde, uanset om der er tale om takstbøder eller tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6. |
§ 31 er ændret ved § 46.7 i lov nr. 165/2000
Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af administrative bøder. Der findes en tilsvarende bestemmelse i andre skatte- og afgiftslove.
Bemærkninger til ændringer af § 31:
|
Ændring af § 31 ved § 46.7 i lov nr. 165 af 15.03.2000 fra d. 01.01.2001: Ændring: § 31 affattes således:
Bemærkninger hertil: Bestemmelsen medfører, at opkrævningslovens regler om administrative bøder og ransagning finder anvendelse på sager om overtrædelse af tinglysningsafgiftsloven. |
§ 32 er ændret ved § 4.20 i lov nr. 270/2019
§ 32 er ændret ved § 1.31 i lov nr. 168/2020
I stk. 1 fastsættes lovens ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2000.
Efter stk. 2 finder loven anvendelse på de anmeldelser til tinglysning eller registrering,
som foretages fra og med ikrafttrædelsesdatoen. Det er registreringsmyndighedens
modtagelse af anmeldelsen, der er afgørende. Der skal dog ikke betales afgift efter
loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering,
allerede er afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med stempelafgiftsloven.
Der skal således kun ved anmeldelse til tinglysning betales den faste afgift på
1.400 kr. efter denne lov, hvis der tidligere retmæssigt er betalt stempelafgift
af dokumentet. Det er uden betydning, om den betalte stempelafgift er større eller
mindre end den registreringsafgift, der skal betales efter loven. Der skal således
ikke betales en forskelsafgift eller ske refusion, i det omfang stempelafgiften
afviger fra registreringsafgiften. Den faste afgift på 1.400 kr. skal betales, fordi
dette afgiftselement ikke afløser stempelafgiften, men tinglysningsafgiften, der
først skal betales ved dokumentets anmeldelse til tinglysning. Den faste afgift
på 1.400 kr. skal dog heller ikke betales, hvis der allerede er betalt tinglysningsafgift
af det dokument, der anmeldes til tinglysning efter lovens ikrafttræden. Det vil
være tilfældet, hvis dokumentet inden ikrafttrædelsesdatoen har været anmeldt til
tinglysning, men er blevet trukket tilbage eller afvist herfra, og påny anmeldes
til tinglysning inden 3 måneder efter § 41 c i lov om retsafgifter.
Bestemmelsen i stk. 3 harmonerer med princippet i stempellovens § 91, stk. 5, således
at anvendelsesområdet for nærværende lov er begrænset til dokumenter, hvis afgiftspligt
indtræder den 1. januar 2000 eller senere. Efter stk. 3 anses pantebreve, der tidligere
er afgiftsberigtiget efter den hidtidige stempelafgiftslov, som afgiftsberigtiget
efter nærværende lov, når ændringer i pantebrevet anmeldes til tinglysning eller
registrering. Det betyder f.eks., at der ved tinglysning af en forhøjelse af det
pantsikrede beløb efter et pantebrev kun skal betales afgift af forskellen mellem
resthæftelsen og den nye panthæftelse. Er pantebrevet et ejerpantebrev skal der
betales afgift af forskellen mellem hovedstolen, og den nye panthæftelse.
Det gælder, uanset om det pågældende dokument er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne
i stempelloven eller ikke er stemplet efter sit pålydende i henhold til en værdierklæring
efter stempellovens § 57, stk. 4, 2. pkt. Ved tinglysning eller registrering af
andre påtegninger på pantebreve, herunder vedrørende rykninger eller relaksationer,
samt ændring i rente-, afdrags- eller opsigelsesvilkår, betales der alene afgift
efter § 7.
Der er ikke i lovforslaget en bestemmelse om rene afløsningsdokumenter svarende
til § 10, stk. 2 i stempelloven.
Bemærkninger til ændringer af § 32:
|
Ændring af § 32 ved § 4.20 i lov nr. 270 af 26.03.2019 fra d. 01.04.2019: Ændring: I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven. Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3. Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer. |
|
Ændring af § 32 ved § 1.31 i lov nr. 168 af 29.02.2020 fra d. 01.01.2021: Ændring: I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. Bemærkninger hertil: Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3. [...] Tinglysningsafgiftslovens § 32 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsen, således at bestemmelsen tilbageføres til sin oprindelige ordlyd, hvilket vil sikre, at registreringer, som inden afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer måtte være omfattet af ikrafttrædelses- og overgangsreglen, igen vil blive omfattet af bestemmelsen. Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019. |
Loven finder ikke anvendelse på Færøerne og i Grønland.
