TFA 1999.65 VLK (FM 1999.9 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 09.06.1998,
uden forbehold om eventuel senere adgang til omberigtigelse, det uskiftede bo fra
1996 skiftet som bobestyrerbo. Skifteretten tog begæringen til følge samme dag.
Livsarvingerne havde forinden, d. 29.04.1998, begæret boet skiftet, jf. AL § 20.
Livsarvingerne havde ikke samtykket i, at boet på ny udleveres til uskiftet bo.
Under disse omstændigheder tiltrådtes det, at H's begæring af 01.07.1998 om udlevering
til uskiftet bo, ikke var taget til følge.
TFA
2005.123 ØLK: H havde siden 1993 siddet i uskiftet bo med to fællesbørn
med en meget betydelig formue. I 1998 døde det ene barn og efterlod sig to umyndige
børn. Disse anmodede i begyndelsen af 2004 i medfør af
AL § 13, stk. 4, skifteretten i Gentofte om at pålægge H til skifteretten
at indlevere oplysninger om sine dispositioner over det uskiftede bo, da de havde
anledning til at tro, at H havde misbrugt sin rådighed over det. De ønskede endvidere
udleveret en kopi af ægteparrets fællestestamente. H havde i den forløbne periode
administreret boet gennem et administrationsråd, der havde indseende med hendes
dispositioner. Hun ønskede ikke at udlevere testamentet. Skifteretten fandt ikke,
at der var grundlag for at give et sådant pålæg. Arvingerne havde ikke henvist til
konkrete ting, der kunne tyde på et misbrug, administrationsrådet havde ført tilsyn
med enkens dispositioner, og enken havde selv givet oplysninger om sit forbrug,
herunder gaver, der ikke virkede foruroligende. Skifteretten fandt heller ikke at
kunne pålægge H at udlevere en kopi af testamentet og henviste til, at det i givet
fald måtte afgøres af notaren, om de kunne få udleveret en kopi derfra. ØL stadfæstede.
TFA 2020.274 VLK: Skifteretten burde
have givet H mulighed for at indlevere en berigtiget formueoversigt.
M afgik ved døden i 2019 og efterlod sig H samt to særbørn, A og B, der tidligere havde meddelt
samtykke til, at H kunne hensidde i uskiftet bo. A og B mente imidlertid, at den formueoversigt, som H havde
indsendt til skifteretten efter AL § 22, ikke var
retvisende i forhold til bl.a. M's bankindestående på dødsdagen. Skifteretten i Sønderborg afviste en anmodning fra A og
B om, at skifteretten skulle antage en autoriseret bobestyrer til at udarbejde en formueoversigt, jf.
AL § 22, stk. 4, ligesom skifteretten afviste at forlange
yderligere oplysninger fremlagt, jf. DSL
§ 92. Skifteretten begrundede det med, at oversigten navnlig har betydning ved vurderingen af boets skattemæssige
forhold og eventuel misbrug af boets midler, og at særbørnenes interesser kunne varetages ved den
indleverede formueoversigt sammenholdt med R75-oplysninger for 2018 og frem til et skifte. VL
ophævede skifterettens kendelse, da H - inden skifteretten tog stilling til A og B's anmodning - inden en frist
skulle have mulighed for at indlevere en berigtiget formueoversigt samt eventuelt at dokumentere, at posteringerne
af indeståender på dødsdagen var retvisende.
Der er i AL § 23 sket en præcisering
af, i hvilket omfang rettigheder af personlig eller uoverdragelig karakter
indgår i det uskiftede bo.
Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende
ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke
at være forbrugt, indgår ifølge § 23,
stk. 2 ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles
levende live. Dette gælder også førstafdødes ratepensioner, der udbetales til længstlevende,
selv om udbetalinger fra længstlevendes egne ratepensioner indgår i det uskiftede
bo. Dette forekommer inkonsekvent, jf. Irene Nørgaard i Pensionsrettigheders behandling,
2007 p. 102 note 134 og i Arveret 5. udg. p. 87 note 22. Hvis de samme pensionsydelser
i testamente eller i begunstigelsesklausul er gjort til længstlevendes fuldstændige
særeje, vil ydelserne ikke blot kunne udtages forlods af længstlevende ved skifte
i levende live, men også være fuldstændigt særeje ved skifte efter længstlevendes
død - og dermed ikke tilfalde førstafdødes evt. særbørn. Ydelserne vil desuden være
fuldstændigt særeje i et evt. nyt ægteskab.
Arv, gave og livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, som tilfalder
den længstlevende ægtefælle fra tredjemand, indgår ikke i det uskiftede bo, hvis
ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter formuegodets modtagelse, jf.
AL § 23, stk. 7
Den længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger samt pensionsrettigheder
og lignende rettigheder indgår ifølge
§ 23, stk. 3 ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende
ægtefælles levende live. Beløb, der er udbetalt fra ordningerne i § 23, stk. 3,
indgår i det uskiftede bo. Dette gælder dog ikke udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder
og lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, som må antages ikke at
være forbrugt, medmindre beløbet ved udbetalingen har mistet sin karakter af pensionsopsparing,
jf. § 23, stk. 4, som svarer til
RVL § 16 a, stk. 2. Reglen
i § 23, stk. 3 må antages også at gælde beløb, der er udbetalt som eengangsbeløb
fra SP-pension, samt fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og selvpensioneringskonti.
Hvis en SP-pension er hævet i perioden 01.06.-31.12.2009 mod en afgift på 35% af
beløb op til 15.000 kr og 50% af resten af personer, der ikke i øvrigt var berettigede
til at hæve midlerne, kan der ikke ske forlodsudtagelse af de hævede beløb, selv
om disse ikke er forbrugt.
AL § 23 finder ikke anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008. Hvis
førstafdøde er død efter d. 31.12.2006, finder
RVL § 16 a, der svarer til AL § 23, stk. 3 og 4, anvendelse. Hvis
førstafdøde er død efter d. 31.12.2017, finder
ÆFL § 52 anvendelse.
UfR 1980.84 HD: Enken efter overdirektør Aller, fru Elinor Kokansky, skulle
ikke svare arveafgift af enkepension fra Carl Allers Etablissement A/S. Afgiften
skulle først svares ved det uskiftede bos ophør, og da efter rettighedens eventuelle
værdi på dette tidspunkt. Enkepension var omfattet af AL § 14, stk. 2, og indtægterne
og surrogaterne indgik i det uskiftede bo, således at særbehandling af rettigheden
først kommer til udtryk ved delingen af boet efter dettes ophør. (5-2) Dissensen
fandt, at en hensigtsmæssig ordning af pensioners arveafgiftsmæssige stilling kun
kan ske ved en ændring af den i denne henseende ganske forældede lovgivning. Komm.
af Poul Jørgensen i FM 1980.116-118.
UfR 1998.1485 HD (TFA 1998.405 HD og TfS 1998.584 HD): M var død i 1943 og H
sad i uskiftet bo til sin død i 1988. H havde desuden et fuldstændigt særeje. ØL
fandt at hele H´s formue på 3.023.199 kr. måtte anses for at være H's særeje, hvilket
var i overensstemmelse med hendes codicil fra 1984 og med afkrydsningen i § 14-opgørelsen
og i boopgørelsen. HR fandt, at arvingerne havde sandsynliggjort, at provenuet fra
salg i 1971 af ejendom, som var delingsformue, på 401.000 kr. indgik i H's samlede obligationsbeholdning,
og at der således også forelå et fællesbo, jf. herved formodningsreglen i
AL § 23. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.(4-1)
AL-kommentar p. 159-162
UfR 1968.262 HD: M havde i 1956 lånt sine forældre kr. 15.000 til udbetalingen
på et hus i Brønshøj og havde samtidigt fået forkøbsret til huset til den oprindelige
købesum på kr. 48.000. M døde 19.09.1964. Antaget, at forkøbsretten kunne gøres
gældende af H, som sad i uskiftet bo, jf. AL § 15, stk. 1.
UfR 1930.345 VLK: Ved enkes salg af ejendommen var forevisning af skifteudskrift
ikke tilstrækkeligt. Denne skulle først lyses som adkomst. Skødet var derfor med
rette afvist fra lysning.
AL-kommentar p. 162-164
Arveret p. 60-63
UfR 1978.606 ØLD: M, som sad i uskiftet bo med 5 fællesbørn, havde i 1972 solgt
halvdelen af ejendom i Nakskov til sin samlever, fru N. M og fru N havde i 1972
for notaren oprettet overenskomst og testamente, hvorefter længstlevende skulle
have vidtgående dispositionsret over ejendommen. M døde i 1976. Antaget, at der
vedrørende den faste ejendom, der var boets hovedaktiv, var truffet en disposition,
som var uforenelig med bestemmelserne i AL § 15, stk. 2, jf. 25 og 26. Ej heller
grundlag for at tillægge fru N et beløb svarende til den testationsfri fjerdedel
af det uskiftede bo.
FM 1999.94 Dom af 02.12.1998 fra Skifteretten i Sønderborg: M, der sad i uskiftet
bo, havde ved testamente givet sin samlever livsvarig brugsret til hans halvdel
af ejendom. Bestemmelsen var ugyldig, da værdien af brugsretten sammenholdt med
en anden testamentarisk disposition oversteg 1/4 af boet.
AL-kommentar p. 164-168
Arveret p. 59
Skifteret p. 73-74.
Johan Giertsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen,
1999 p. 36-48: Ugyldighet og forutsetningssvikt ved skifterettslig gjeldsovertagelse.
Længstlevende hæfter for personligt for afdødes gældsforpligtelser,
jf. AL § 16, stk. 1
UfR 2002.921 ØLK (FM 2002.22 ØLK): M, der i 1987 var dømt til at betale rekvirenten et beløb,
var død i 1991, hvorefter H sad i uskiftet bo. Dommen over M kunne fuldbyrdes over
for H, jf. AL § 16, stk. 1
Ægtefællen skal i forbindelse med boets udlevering indrykke proklama,
jf. DSL § 24, stk. 4.
Proklama kan tillige med skifterettens tilladelse udstedes inden boets
berigtigelse. Tilladelse hertil bør ifølge bem. p. 101 kun gives, såfremt det må
antages, at proklamaudstedelsen vil kunne få betydning for, hvorledes boet skal
berigtiges. Er det klart, at boet skal berigtiges til boudlæg eller til bobestyrerbehandling,
må skifteretten normalt afslå en anmodning om proklamaudstedelse før berigtigelsen.
Nærer en ægtefælle eller arvingerne derimod begrundet tvivl om, hvilken gæld der
findes, og har dette betydning for overvejelserne om berigtigelsesmåden, bør proklamaudstedelse
tillades, såfremt de pågældende kan forventes at ville begære boet udleveret til
privat skifte eller til et kap. 13-udlæg eller til uskiftet bo, hvis der ingen overraskende
og større gældsposter bliver anmeldt.
Proklama er obligatorisk ved uskiftet bo og ved ægtefælleudlæg, jf. § 81, stk. 2 e.c. Længstlevendes
advokat bør sikre sig bevis for, at han eller hun har tilrådet, at der indrykkes
proklama, jf. Jens Jordan i rævesaksen i ADV 1984.199.
Der gælder ifølge bem. til L 121 p. 7
ingen yderste tidsfrist for hæftelsesfritagelsen, hvorved bemærkes, at
det allerede efter gældende ret antages, at en efterlevende ægtefælle efter boets
udlevering til uskiftet bo kan udstede proklama uden nogen tidsbegrænsning. Udstedes
proklama efter boets berigtigelse, eller viser det sig uden udstedelse af proklama,
at den afdøde ægtefælles bodel, eventuelle skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige
særeje taget under ét var insolvent pr. dødsdagen, kan den efterlevende ægtefælle
forlange den førstafdøde ægtefælles samlede bo taget under behandling ved bobestyrer.
Er længere tid undtagelsesvist forløbet, før insolvensen afdækkes, kan der navnlig
i mellemtiden være sket en sammenblanding af ægtefællernes ejendele, og der må i
sådanne sager påhvile den efterlevende ægtefælle en vis bevisbyrde for, at et bestemt
aktiv ikke tilhørte den afdøde ægtefælle.
Ifølge bem. p. 69 til
DSL § 23 må lovforslagets generelle forudsætning om hurtig reaktion må kræve,
at anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter, at boets sandsynlige
insolvens er konstateret. Der må formentlig gælde et tilsvarende krav om hurtig
reaktion i udbakningsreglen i AL § 16, stk.
2, selv om bemærkningerne til denne bestemmelse underligt nok ikke omtaler
dette, jf. Michael Steffensen i
UfR 1996 B. 488 note 6.
Udbakningsreglen i AL § 16,
stk. 2 må antages at gælde, selv om den længstlevende ægtefælle har overtaget
eller betalt afdødes gældsforpligtelser, før afdødes insolvens konstateres. Dette
fremgår udtrykkeligt af DSL § 104,
stk. 1.
Bringes udbakningsreglen i AL
§ 16, stk. 2, jf. DSL § 104,
i anvendelse, bevirker dette, at udleveringen til uskiftet bo omgøres, hvorefter
den førstafdødes bo skiftes.
Hvis længstlevende i levende live begærer skifte efter
AL § 17, stk. 1 finder reglerne i DSL anvendelse, selv om førstafdøde er død
før d. 01.01.1997, jf. DSL § 117,
2. pkt. Udbakningsreglen i AL § 16, stk.
2 ikke finder anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997.
Dette resultat støttes på en modsætningsslutning fra overgangsreglen i § 2, stk.
2 i lov nr. 384 af 22.05. 1996 om ændring af arveloven, idet denne regel alene omhandler
reglerne i AL § 7 b, stk. 2-4 og ikke AL § 16, stk. 2.
UfR 1997.1118
ØLK (TFA 1997.123 og FM 1997.140): M afgik ved døden d. 02.12.1989 og H
overtog boet til hensidden i uskiftet bo. D. 28.01.1997
begærede H boet taget under behandling ved bobestyrer, jf. AL § 16, stk. 2, da det
havde vist sig, at boet var insolvent. Skifteretten i Maribo afslog at tage begæringen
til følge. ØL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af
22.05.1996 om ændring af arveloven måtte føre til, at de øvrige bestemmelser i ændringsloven,
herunder AL § 16, stk. 2, kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er
afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Dette resultat bestyrkedes af, at ikrafttrædelsesspørgsmålet
ikke er omtalt i forarbejderne til ændringsloven. Det kunne ikke antages, at den
meget vidtgående nye bestemmelse i § 16, stk. 2 er tillagt tilbagevirkende kraft,
således at den er anvendelig på alle eksisterende uskiftede boer, uanset hvornår
de er etablerede, uden at dette er kommet til udtryk i lovteksten eller dog i bemærkningerne
til lovforslaget eller andre lovmotiver. Det kunne ikke føre til et andet resultat,
at det i DSL § 117, 2. pkt. er bestemt , at reglerne i denne lov finder anvendelse
på skifte af uskiftede boer, hvor der anmodes om skifte i længstlevendes levende
live, selv om den nyaffattede AL § 16, stk. 2 henviser til DSL § 104. ØL stadfæstede
herefter den påkærede kendelse.
UfR 1998.1667
HKK (TFA 1999.11 HKK og Fagl. Nyt 1997.324): M var
død d. 23.01.1993 og H havde overtaget boet til hensidden i uskiftet bo. Den Danske
Bank havde i 1995 sagsøgt H til betaling af 2.149.125,68 kr. H begærede d. 07.01.1997
boet taget under behandling ved bobestyrer, jf.
AL § 16, stk. 2. M's bodel bestod af pensionsordning til en værdi på 120.000
kr., 7 skibsanparter samt kautionsforpligtelser for 2.749.125 kr. Skifteretten i
Horsens tog begæringen til følge, hvilket blev påkæret af Den Danske Bank. VL fandt,
at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring
af arveloven - som anført i kendelse af 20.05.1997 fra ØL - førte til, at
AL § 16, stk. 2 kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er afgået
ved døden efter lovens ikrafttræden. H's anmodning om skifte blev herefter ikke
taget til følge. Højesteret stadfæstede. Det måtte kræve sikker lovhjemmel, hvis
hæftelsesgrundlaget skulle ændres væsentligt i forhold til, hvad førstafdødes kreditorer
havde kunnet indrette sig på. Komm. af Jon Stokholm i Festskrift
til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 329-338: Ikrafttrædelsesbestemmelser i skiftereformen
m.v.
Udbakningsreglen får således ikke betydning for de ca. 120.000 enker
og enkemænd, som sad i uskiftet bo ved lovens ikrafttræden. Bemærkningerne omtaler
ikke dette spørgsmål. Michael Steffensen er i
UfR 1996 B. 487-489 nået frem til det modsatte resultat, som har støtte
i ordlyden af DSL § 117, 2. pkt..
UfR 1982.880 VLD: M døde i 1973. og H sad i uskiftet bo med fællesboet, medens
afdødes særeje bestående af aktier til en værdi af ca. kr. 2,9 mio. blev skiftet.
I 1975 forhøjede skattemyndighederne M's indkomst for 1972 med kr. 861.354, idet
aktieselskabet havde solgt en ejendom med en værdi på kr. 7,8 mio til M's 3 børn
for kr. 6,5 mio. (maskeret udlodning). H betalte beløbet kr. 861.354 med forbehold
om tilbagesøgning. Antaget, at ændringen i SSL § 43, stk. 8 i 1973 måtte medføre,
at der skete en begrænsning af det ansvar, som efter AL § 16 påhvilede H, således
at dette ansvar ikke omfattede den del af efterbetalingskravet, der skulle have
været udredet af særboet, og H fik medhold i sin subsidiære påstand om tilbagebetaling
af kr. 568.108.
AL-kommentar p. 180-185
Arveretten p. 109-112
Arveret p. 74-79
Jørgen Trolle i
UfR 1945 B.210-216: Om successivt skifte af uskiftet bo
P. Bruun Nielsen i FM 1964.71 ff:
O. A. Borum i
UfR 1967 B.298 ff.:
Harbou i ADV 1967.189:
Hans Kardel i
UfR 1969 B.284 ff.: Nogle skifteretlige refleksioner.
Går ind for at fjerne arveretten for mellemdøde børn.
Jørgen Trolle i
UfR 1970 B.1-4: Kan man virkelig det?
Er modstander af tanken om at fjerne arveretten for mellemdøde børn.
Hans Kardel i
UfR 1970 B.46: En bemærkning mere om mellemdøde børn.
Mener ikke, at det vil stride mod GRL § 73, at fjerne arveretten for
disse.
Jørgen Trolle i
UfR 1970 B.77-78: Mellemdøde børn.
Fastholder, at Kardel tager fejl.
Claus Rasmussen i FM 1982.1-3: Mellemdøde børn - et
forslag til forenkling.
FM 1999.97 ØLD: Efter M´s død gav et særbarn arveafkald
mod vederlag, hvorefter H sad i uskiftet bo med de to fællesbørn. Da H senere skiftede
i levende live, skulle arven fordeles som i et successivt skiftet bo, således at
delingsforholdet ved førstafdødes død blev lagt til grund. Arveafkaldet måtte sidestilles
med et partielt skifte.
TFA 2009.593/2 ØLD: M døde d. 30.03.1985 og efterlod sig H og
2 særbørn A og B. M havde testeret mest muligt til H. A ville ikke samtykke i uskiftet
bo, og hun blev udskiftet med 1/12 af fællesbo,
hvorefter H sad i uskiftet bo med B. H oprettede
i 1996 testamente til fordel for H's slægtninge. H døde d. 29.11.2006. Bobestyrer
fordelte i boopgørelsen boet med 5/12 til B og 7/12 til H's bror, nevøer og niecer.
Skifteretten i Glostrup fandt, at boet skulle deles som anført af bobestyrer. ØL
fandt, at der ved skiftet i 1985 skulle beregnes arvelod til H, således som antaget
i den juridiske teori med støtte i bemærkningerne i bet. 291/1961 om arvelovningen.
Den omstændighed, at det ikke havde været muligt at fremskaffe boopgørelsen, eller
at der ikke var betalt arveafgift af arven til H, ændrede ikke herved. På skiftet
i 1985 skulle boet deles med 1/12 til A, 3/12 til B og 8/12 til H. Da der var udloddet
1/12, skulle boet nu fordeles med 3/11 til B og 8/11 til H's arvinger.
Fra d. 01.10.2021 skal der ikke betales retsafgift ved udlevering
til uskiftet bo
Retsstillingen før d. 01.10.2021:
Ifølge RAL § 36 b, stk. 2 skal der svares en afgift på 500 kr.,
som forfalder til betaling ved boets udlevering, jf. RAL § 36 f, stk. 1. Den første
skifteretsattest er til gengæld gratis, jf. RAL § 49, stk. 2 nr. 9.
Afgiftspligten af afdødes del af boet indtræder først, når det uskiftede
bo skiftes, jf. BAL § 8, stk. 2.
Længstlevende skal ikke svare boafgift af det udlagte eller af
forsikringssummer m.v, som tilfalder længstlevende uden om boet, jf. BAL § 3, stk.
1, a).
Hvis afdøde i perioden 31.12.1996-30.06.1999 har ydet gaver med forbehold
af brugs- eller indtægtsnydelse for sig selv, indtræder der ifølge BAL § 24,
stk. 2 afgiftspligt efter BAL kap. 1 ved død. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bem.
til L 91 af 27.11.1996 p. 15, om også denne afgiftspligt suspenderes ved død, men
ordlyden af BAL § 8, stk. 2 samt eksemplet i bem. p. 9, hvor det anføres, at afgiftspligten
indtræder ved forældrenes død, må føre til, at afgiftspligten suspenderes.
Har afdøde i perioden 01.07.1995-31.12.1996 ydet gaver med forbehold
af rentenydelsesret for sig selv, og er rentenydelsesrettens kapitaliserede værdi
blevet modregnet ved opgørelsen af gavens størrelse, skal gavemodtageren formentlig
betale gaveafgift eller indkomstskat ved givers død.
Denne afgiftspligt suspenderes ikke ved uskiftet bo.
Har afdøde før d. 01.07.1995 ydet gaver med forbehold af brugs- eller
rentenydelse for sig selv (AAL § 5 b-gaver), skal modtageren efter BAL § 49 betale
gaveafgift ved givers død af gavens værdi på dette tidspunkt. Denne afgiftspligt
suspenderes ikke ved uskiftet bo.
Har afdøde før d. 01.07.1995 ydet arveforskud til en person,
der ikke er omfattet af personkredsen i BAL § 22, skal der ved givers død
svares gaveafgift med 36,25% af forskuddet, jf. BAL § 50. Udsættelsen af
afgiftspligten i medfør af BAL § 8, stk. 2 gælder næppe for disse arveforskud, og
forskudsmodtager må have pligt til indsende gaveanmeldelse efter reglerne i BAL
§ 26.
Længstlevende har ifølge
AL § 17 en ret, men ikke en pligt til at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger,
og længstlevende kan derfor altid overveje, om det vil være bedre at skifte med
fællesbørnene eller begære ægtefælleudlæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Efterlader førstafdøde sig særbørn, skal disse meddele samtykke til uskiftet
bo, jf. AL § 18.
Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen er under
konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, (efterhånden
som de forfalder), jf. AL § 19.
Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter VML § 5, under samværgemål
efter VML § 7, eller er der beskikket en skifteværge for ægtefællen, kan boet kun
udleveres til uskiftet bo, såfremt skifteretten finder dette bedst for ægtefællen,
jf. AL § 20, stk. 2.
1) Førstafdødes livsarvinger overlever længstlevende.
Ved længstlevendes død deles det uskiftede bo efter reglerne i AL § 28, og arven til førstafdødes
livsarvinger bliver alt andet lige større, da der ikke skal beregnes arv efter førstafdøde
til den længstlevende. Er der ingen arvinger efter længstlevende, tilfalder hele
boet førstafdødes livsarvinger, jf.
AL § 28, stk. 3, 2. pkt.
Hvis boet efter førstafdøde er skiftet eller udlagt til længstlevende
som ægtefælleudlæg, har førstafdødes livsarvinger ingen legal arveret efter længstlevende.
Har længstlevende ægtefælle efter 2007 benyttet sig af sin
ret til suppleringsarv efter reglen i § 11, stk. 2,
har førstafdødes livsarvinger arveret efter længstlevende, jf.
§ 16.
2) Førstafdødes livsarvinger dør før længstlevende
Boet skal deles efter reglerne i
AL § 34, som atter henviser til AL
§ 16
Advokat Jørgen U. Grønborg