International ret

International procesret

Lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)

Bekg. nr. 1246 af 30.10.2018 om gennemførelse af Kommissionens delegerede forordning om indsættelse af et nyt bilag I og II i den omarbejdede Bruxelles I-forordning og af ændringer til bilag til Luganokonventionen

Bekg. nr. 674 af 24.06.2004 om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs

Bekg. nr. 152 af 18.03.1999 om anvendelse af EF-domskonventionen m.v.

Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekg. nr. 635 af 15.09.1986 som ændret ved lov nr. 209 af 29.03.1995 og lov nr. 389 af 14.06.1995.

Bruxelles-konventionen af 1986 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

Betænkninger

Bet. nr. 1052/1985: Retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v. (EF-domskonventionen)

Bøger

Allan Philip: Dansk International Privat- og Procesret, 1971, 439 sider, DJØF. Anmeldt af Adam Jacobi i UfR 1971 B.259-263. Hele bogen kan læses her.

Heinrich Nagel: Nationale und internationale Rechtshilfe im Zivilprozess, 1972, Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden.

Michael Bogdan: Internationell konkurs- och akkordrätt, Stockholm, 1984, 438 sider. Anmeldt af Ole Lando i JUR 1985.39-40.

Jan Krophöller: Europäischers Zivilprozessrecht. Kommentar zum EuGVÜ (EF-domskonventionen), 2. Auflage, 1987, Heidelberg. Anmeldt af Ole Lando i UfR 1989 B. 245-247.

Per Christiansen: EF-domstolen og Fellesskapets processrett, 1. udg. 1994, Forlaget Tano.

Allan Phillip: EU-IP, 1. udg., 1994, DJØF. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1995 B.71-73.

Allan Phillip: EU-IP Domssamling, 1. udg. 1995. DJØF

Peter Arnt Nielsen: International privat- og procesret, 1. udg., 1997, 681 sider, DJØF. Anmeldt af Annette Kronborg og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i JUR 1998.202-203 og af Joseph Lookofsky i UfR 1998 B. 113-116.

Michael Bogdan: Sveriges och EU:s internationale insolvensrätt, 1997, Norstedts Juridik. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1998 B. 70-71.

Ketilbjørn Hertz: Jurisdiction in Contract and Tort under the Brussels Convention, 1998, 317 sider, DJØF. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1998 B.296 af Kirsten Thorup i EU-ret & Menneskeret 1998 p.170-174, samt af Peter Arnt Nielsen i JUR 1998.406-410.

Erik Werlauff: Common European Procedural Law. European law requirements imposed on national administration of justice, 1. udg., 1999, 320 sider. DJØF.

Peter Arnt Nielsen: International erhvervsret, Privat- og procesret, 1999, 209 sider, Greens Jura Bibliotek. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1999 B.459/2-460.

Erik Werlauff: Fælleseuropæisk procesret - europaretlige krav til dansk retspleje, 2. udg., juni 2000, 296 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Eva Smith i UfR 1998 B. 267-268.

Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen: Internationale aspekter af insolvens- og tingsretten, 1. udg., okt. 2002, 810 sider, Thomson.

Kim Østergaard: Elektronisk handel og international proces- og privatret - En komparativ analyse af retten i USA og EU, 1. udg., 2003, 350 sider, DJØF

Henrik Spang-Hanssen: Cyberspace & International Law on Jurisdiction. Possibilities of Dividing Cyberspace into Jurisdictions with help of Filters and Firewall Software, 1. udg. 2004, 700 sider, DJØF

Mikael Berglund: Cross-Border Enforcement of Claims in the EU. History, Present Time and Future. Wolters Kluwer/Norstedts Juridik, Alphen aan den Rijn 2009. 280 s. + 110. Anmeldt. af Peter Arnt Nielsen i UfR 2009 B.289-290.

Ketilbjørn Hertz og Joseph Lookofsky: Transnational Litigation & Commercial Arbitration, An Analysis of American, European and International Law, 3. udg., maj 2011, 975 sider, DJØF.

Ketilbjørn Hertz: Bruxelles I-forordningen - med kommentarer, 2. udg., marts 2015, 620 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Arnt Nielsen i UfR 2015 B.270/2.

Joseph M. Lookofsky: Transnational Litigation and Commercial Arbitration, 4. udg., marts 2017, 1.061 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Randi Bach Poulsen i JUR 1993.234-236.

Fernando Gascon Inchausti og Burkhard Hess: The Future of the European Law of Civil Procedure, 1. udg., marts 2020, 292 sider, https://www.larcier-intersentia.com/en/harmonisation-of-civil-procedure-in-europe.html Intersentia

I. Methodological Approaches
- Inital Remarks on the Methodological Approaches to Procedural Harmonisation
- Procedural Harmonisation by the European Court of Justice: Procedural Autonomy and the Member States' Perspective
- Constitutionalisation of European Civil Procedure as a Starting Point for Harmonisation?
- Have the EU Regulations on Judicial Cooperation Fostered Harmonisation of National Procedures?

II. The Current Situation: Vertical and Horizontal Harmonisation
- Harmonisation of the Rules on Protective Measures? The European Account Preservation Order
- Harmonising Access to Information and Evidence: The Directives on Intellectual Property and Competition Damages
- Harmonisation of Confidential Information Protection in Legal Proceedings: The Trade Secrets Directive
- Procedural Harmonisation and Private Enforcement in the GDPR

III. Current Initiatives for Further Harmonisation
- The ELI/UNIDROIT Project: A General Introduction
- The ELI/UNIDROIT European Rules of Civil Procedure: Access to Information and Evidence
- Harmonisation of the Rules on Judgments and Appeals in Europe: A Few Remarks from the Inside
- The 2017 Directive Proposal on Common Minimum Standards of Civil Procedure in the Euroepan Union
- The 2017 Proposal of the European Parliament on Common Minimum Standards of Civil Procedure
- A Final Comment on the Future Evolution of Civil Procedure in Europe

Artikler

Allan Philip i UfR 1971 B.225-243: International domstolskompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i de europæiske fællesskaber.

Mogens Munch i UfR 1972 B.169-178: Udkastet til EF-konventionen om konkurs.

Bjarne Frandsen i JUR 1978.48-50: Den internationale Dommerunion.

Erik Siesby i JUR 1978.241-245: Om tilpasningen af EF-domskonventionen.

Joseph M Lookofsky i UfR 1985 B.73-79: Godsværneting og "Due Process of Law"

Jens K. A. Dinesen i JUR 1986.121-146: International forkyndelse og bevisoptagelse i almindelige borgerlige sager.

Joseph M. Lookofsky i UfR 1987 B.406-410: "Pre-Trial Discovery", den Internationale Proces, og Société Nationale.

Ole Borch i ADV 1991.58-59: MIICA - Den internationale Konkurskonvention.

Christian Sagawe i ADV 1994.258-259: Tvangsfuldbyrdelse i Tyskland på grundlag af dansk gældsbrev.

Allan Phillip i EU-ret & Menneskeret nr.2/1995 p.79-83: Forståelse af artikel 21, 22 og 57 i Domskonventionen - kommentar til EF-domstolens dom i Tatry-sagen.

Christian Sagawe i ADV 1997.7-8: Taktiske overvejelser i internationale retstvister.

Søren Borup Nørgaard og Arne Møllin Ottosen i ADV 1997.72-74: Flere taktiske overvejelser i internationale retstvister.

Erik Werlauff i EU-ret & Menneskeret 1997 p.181-206: Fælleseuropæisk procesret

Artiklen søger at give et samlet overblik over EU's og EMRK's krav til retsplejen ved de nationale domstole.

Peter Arnt Nielsen i UfR 2000 B.164-174: EU's forslag til domsforordning.

Peter Arnt Nielsen i Rettid 2001.201-226: Diplomatkonferencen om en global domskonvention

Nicolai Mallet og Michael Bo Jaspers i UfR 2001 B.71-77: Fuldbyrdelse af danske domme og officielt bekræftede dokumenter i Tyskland i henhold til domskonventionen - tillige en kommentar til EF-domstolens afgørelse i retssag C-260/97, Unibank A/S mod Flemming G. Christensen.

Ketilbjørn Hertz i UfR 2001 B.160: Fuldbyrdelse af danske domme i henhold til Bruxelles-konventionen - supplerende bemærkninger i anledning af UfR 2001 B.71 ff.

Peter Arnt Nielsen i Rettid 2002.66-73: Forhandlingerne om en global domskonvention

Lars Lichtenstein i Rettid 2002.112-153: International procesret og E-handel

Tine Bach Svenningsen i Justitia nr. 1/2003 p. 3-53: Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i EU efter ikrafttrædelsen af Rådet forordning 44/2001.

Peter Arnt Nielsen i Advokaten 2004.1548-160: EU-udvidelsen, international procesret og voldgift.

Ana M. López-Rodriguez i UfR 2005 B.124-131: Alternativ konfliktløsning ved grænseoverskridende tvister - jagten på at sikre en bedre klageadgang for forbrugere.

Peter Arnt Nielsen i UfR 2007 B.175-179: Danmarks civilretlige parallelaftaler.

Lena Johnsen i NTS nr. 4/2007 p. 52-63: Konkursbehandling av Norsk filial av Utenlandsk Foretak

Vurdering af norske domstoles konkursjurisdiktion, herunder om skyldnerens hovedforretningssted. Om følgerne efter indledningen af en konkurs. Tillige omtale af EU's konkursforordning.

Anders Pilgaard Andersen i Rettid 2009 afhandling nr. 15: Komparativ analyse om anerkendelse af fremmede domme i Danmark og USA

Peter Arnt Nielsen i UfR 2012 B.212-220: Forslaget til en ny Domsforordning

Kommissionen fokuserer på fire emner. For det første foreslår den, at Domsforordningen også skal regulere domstolenes internationale kompetence for sager, hvor sagsøgte har bopæl uden for EU. Dette forslag vil indebære afskaffelse af nationale kompetenceregler, for Danmarks vedkommende mange af reglerne i RPL kap. 22. For det andet vil Kommissionen afskaffe eksekvaturproceduren og derved gøre anerkendelse af domme automatisk og tvangsfuldbyrdelse heraf hurtigere. For det tredje og fjerde vil Kommissionen forbedre effektiviteten af eksklusive værnetingsaftaler og voldgiftsaftaler, så en sådan aftale ikke kan »torpederes« af en part, der vil undgå aftalen.

Johannes Grove Nielsen og Mette Højbjerg i ADV nr. 10/2013 p. 36-38: På fisketur hos modparten

Danske virksomheder, der har aftalt dansk værneting i alle sine kontrakter, kan ikke forvente at være fredet for de amerikanske Discovery-regler. Den amerikanske kontraktpart kan fortsat anlægge sag i USA. Få indblik i, hvordan reglerne giver parterne mulighed for at fiske oplysninger hos hinanden.

Peter Arnt Nielsen i UfR 2013 B.83-89: Den nye Domsforordning

De vigtigste ændringer af Domsforordningen, vedtaget d. 12.12.2012, diskuteres. Ændringerne vedrører navnlig internationale sager, afskaffelse af eksekvatur, værnetingsaftaler og voldgift.

Morten Frank og Gregers Gam i UfR 2013 B.185-192: Anerkendelse af udenlandske retsafgørelser og voldgiftskendelser i dansk ret

Artiklen belyser retsstillingen vedrørende anerkendelse af udenlandske retsafgørelser hidrørende fra lande uden for EU/EFTA. Anerkender Danmark udenlandske retsafgørelser på ulovbestemt grundlag? Hvor meget er en ikke-anerkendt retsafgørelse værd som bevis? Hvilke konsekvenser har retsplejelovens § 223a haft? På 80-året for bestemmelsens indførelse er det tid at gøre status. Udviklingen vedrørende anerkendelse af udenlandske voldgiftskendelser inddrages som kontrast og parallel.

Peter Arnt Nielsen i UfR 2013 B.221-227: Engelsk injurieturisme

Man kan i England let kan få dømt en person for udtalelser, der i andre lande ikke er ærekrænkende. Det skyldes flere faktorer, især engelske og europæiske regler om domstolenes internationale kompetence, de engelske lovvalgsregler, fraværet af EU-lovvalgsregler og engelsk injurielovgivning, der stiller skadelidte godt. Det konkluderes, at medier og andre bør tænke sig godt om, inden udtalelser eller tegninger, der kan opfattes injurierende eller krænkende, fremsættes på internettet.

Kasper Steensgaard i UfR 2014 B.266-273: Opfyldelsesværnetinget for aftaler om levering af tjenesteydelser i europæisk ret

Bruxelles I-forordningen ændrede opfyldelsesværnetinget i europæisk procesret. Aftaler om køb af løsøre og levering af tjenesteydelser blev undergivet en særregulering, som imidlertid ikke gav et klart svar på alle relevante spørgsmål. I artiklen behandles opfyldelsesværnetinget i aftaler om levering af tjenesteydelser, og på baggrund af nyere praksis fra EU-domstolen konkluderes bl.a. på tjenesteydelsesbegrebet i forordningen og principperne for fastlæggelse af »stedet for opfyldelse« i forskellige situationer.

Peter Nørgaard i UfR 2014 B.300-306: Deliktsværneting på tværs af grænser

På baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende rækkevidden af deliktsværnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen diskuterer artiklen, om bestemmelsen har et videre anvendelsesområde end den tilsvarende regel i RPL § 243, der jf. § 246, stk. 1, 1. pkt., anvendes i forhold til sagsøgte uden for EU.

Thomas E. Christensen i UfR 2015 B.387-395: Ulovbestemt anerkendelse af udenlandske retsafgørelser

Lasse Højlund Christensen i ET nr. 2/2017 p. 149-157 : Anmeldelse af Jonas Von Goeler: Third-party funding in international arbitration and its impact on procedure, Wolters Kluwer 2016, 481 sider.

Peter Arnt Nielsen i ET nr. 4/2019 p. 171-186: Den nye Haagerdomskonvention

Mikael Rask Madsen i ADV nr. 2/2022 p. 54-56: Min Forskning: Internationale domstole og verdens forandring

Retspraksis

UfR 2006.195 HD: I 1985 var Mærsk Olie og Gas A/S (M) i gang med at udlægge en rørledning mellem oliefelterne Gorm og Rolf i Nordsøen. En hollandsk trawler fiskede i nærheden, og det viste sig efterfølgende, at der var sket skader på rørledningen ti steder. M holdt firmaet M. de Haan en W. de Boer (S) ansvarlige for skaderne, da selskabet var ejer af den hollandske trawler. I 1987 blev der på begæring af S oprettet en begrænsningsfond i Holland. Mærsk Olie og Gas A/S anmeldte trods opfordring hertil ikke sit erstatningskrav i fonden, men anlagde i stedet erstatningssag ved Vestre Landsret. M havde bl.a. gjort gældende, at den hollandske afgørelse om at oprette en ansvarsbegrænsningsfond ikke skulle anerkendes i Danmark som følge af EF-domskonventionens artikel 57, og at den hollandske afgørelse i givet fald alene kunne tillægges positiv retskraft i forhold til én af de ti skader. Højesteret frifandt S, da de hollandske afgørelser om begrænsningsfonden skulle anerkendes og tillægges retskraft i Danmark efter deres indhold. M anmeldte ikke erstatningskravet i begrænsningsfonden, hvilket – efter det oplyste – havde præklusiv virkning efter hollandsk ret. M havde herefter ikke noget krav mod S, der som følge heraf blev frifundet.

UfR 2008.557 ØLK: Fuldbyrdelse i Danmark af 2 østrigske udeblivelsesdomme afsagt før 01.07.2007, var omfattet af EF-domskonventionen og EF-domskonventionsloven og ikke af lov om Bruxelles I-forordningen og ”parallelaftalen”. ØL udtalte at indsigelse om, at de østrigske retsafgørelser ikke kan danne grundlag for fuldbyrdelse over for selskabet som domfældt, må afgøres i forbindelse med fogedrettens behandling af begæringen om tvangsfuldbyrdelse, jf. EF-domskonventionslovens § 14, jf. RPL § 501.

UfR 2010.957 ØLK: Sagen drejede sig om, hvorvidt en udeblivelsesdom af 03.04.2009 fra Landgericht Kiel var eksigibel i Danmark. Det indledende processkrift i sagen var blevet forkyndt for selskabet A d. 19.01.2009. ØL udtalte, at det indledende processkrift var forkyndt for A ved dennes direktør d. 19.01.2009. Det fremgik af forkyndelsesattesten, at adressaten skriftligt var blevet underrettet om, at han kunne nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke var affattet på eller ledsaget af en oversættelse til enten et sprog, som han forstod, eller det officielle sprog på forkyndelsesstedet. Det fremgik endvidere af attesten, at direktøren ikke nægtede at modtage dokumentet. ØL fandt på denne baggrund ikke grundlag for at nægte anerkendelse af dommen i medfør af Bruxelles I-forordningen art. 34, nr. 2.

UfR 2010.1723 VLK: Riis Retail A/S, R, lagde i maj 2008 sag an mod Bestseller Retail Spain S.L.U, B, og påstod denne dømt til at betale 380.321,90 € for indretning af en række af S's butikker på Gran Canaria og Tenerife i Spanien. R havde anlagt sagen ved Retten i Kolding og til støtte herfor anført, at B kunne sagsøges i Danmark, jf. domskonventionen art. 5, nr. 1, jf. RPL § 247, og at sagen skulle afgøres efter dansk ret, jf. lovvalgskonventionen, art. 4. nr. 2. B påstod sagen afvist, idet der ikke var værneting i Danmark. VL udtalte, at et selskab ifølge Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra a, i sager om kontraktforhold kunne sagsøges på det sted, hvor den pågældende forpligtelse, der lå til grund for sagen, var opfyldt eller skulle opfyldes. Opfyldelsesstedet ved henholdsvis salg af varer og levering af tjenesteydelser var i henhold til art. 5, nr. 1, litra b, jf. litra c, selvstændigt fastlagt til det sted, hvor henholdsvis varerne eller tjenesteydelserne var leveret eller skulle have været leveret. Selvom realydelserne i denne sag bestod af både salg af varer og levering af tjenesteydelser, fandt VL ikke, at dette forhold bragte sagen uden for anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra b. Da der mellem parterne var enighed om, at opfyldelsesstedet for både salg af varer og af tjenesteydelser var Spanien, gav Bruxelles I-forordningen ikke hjemmel til at sagsøge B i Danmark.

UfR 2011.612 HKK: A og B havde indgået aftale om, at A skulle købe nogle anparter i et selskab, S, bl.a. bestående af en ejendom. B ejede på aftaletidspunktet imidlertid ikke selv anparterne, hvilket C gjorde. På dagen for aftaleindgåelse udstedte A et gældsbrev på 1,5 mio. kr. til C. Heraf fremgik det, at beløbet var ydet som lån, i forbindelse med at A finansierede B's køb af anparterne af C. En bank stillede på B's foranledning en garanti på 1,5 mio. kr. over for et selskab med tilknytning til C. C solgte anparterne til B, hvorefter A senere anlagde sag mod C og B med krav over for B om bl.a. ophævelse af aftalen vedr. anpartsoverdragelsen, over for C om kvittering af gældsbrevet og frigivelse af bankgarantien og over for begge om erstatning for udgifter til drift af S efter overdragelsen. A mente, at B og C havde handlet svigagtigt, da de ikke havde oplyst ham, om at den omtalte ejendom, som var en del af anparterne i S havde flere fejl og mangler. Spørgsmålet var herefter, hvor sagen skulle anlægges. B boede i Danmark, hvorfor sagen blev anlagt ved VL mod både B og C. C boede imidlertid i udlandet, hvorfor han ikke mente, at han havde værneting i Danmark. HR vurderede, at kravene måtte anses for at være så snævert forbundne, at det var ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at de blev påkendt hver for sig. A kunne derfor sagsøges her i landet efter Bruxelles-Konventionens artikel 6, nr. 1.

UfR 2012.3152 VLK: Det tyske selskab, T, anmodede om anerkendelse og fuldbyrdelse af to tyske afgørelser angående et mellemværende mellem T og det danske selskab, D. D var ved dommen dømt som udeblevet. Betingelserne for, at fogedretten kunne erklære de tyske afgørelser for eksigible i Danmark og træffe afgørelse om tvangsfuldbyrdelse, jf. Bruxelles I-forordning m.v § 1 og art. 38 stk. 1 og art. 41, var til stede. Fogedretten i Holstebro bestemte herefter, at anmodningen fra T kunne imødekommes. D var ved den fremsendte stævning blevet opfordret til inden for en ufravigelig frist på 2 uger efter forkyndelsen af stævningen at meddele, at denne ville forsvare sig mod påstanden. D udtalte, at de havde modtaget en del materiale på tysk, som de ikke forstod. Kun lidt havde været oversat til uforståeligt juridisk dansk. T havde ikke fremlagt nogen dokumentation for, at stævningen var forkyndt i god tid og at der havde forelagt en tilstrækkelig oversættelse til dansk. Forordningens § 34, nr. 2 medførte, at processkriftet i en sag skulle være forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han havde kunnet varetage sine interesser. VL fandt, at det var usikkert, om kravene til anerkendelse af en retsafgørelse, jf. forordningen § 34, nr. 2 var opfyldt. Derfor ophævede VL de påkærede kendelser, og tog D's påstand til følge.

UfR 2014.3483 ØLK: Dansk firma, D, der leverede tøj til italiensk firma, I, lagde ved Københavns Byret sag an mod I med påstand om betaling af fakturaer vedr. leverede varer. BR afviste sagen med henvisning til Bruxelles-I-forordningens art. 5, nr. 1, litra b, hvorefter værneting afgøres efter leveringssted. Idet D og I ikke havde aftalt leveringssted, fastlægges dette, uafhængigt af den materielle ret, der gjaldt for aftalen, til det sted, hvor køber havde den faktiske råderet over varerne på det endelige bestemmelsessted. BR fandt derfor, at rette værneting var Italien. ØL stadfæstede BR's kendelse, idet der, selvom der på de løbende fakturaer var anført angivelserne ”CIF” eller ”Carriage and insurancepaid”, var begrundet tvivl om, hvorvidt de anførte leveringsbetingelser var aftalt mellem D og I.

UfR 2015.275 VLK: En mobil specialkran, tilhørende vindmølleselskabet M, væltede og blev beskadiget i anledning af et uheld i Sverige d. 15.07.2009. M gjorde gældende, at årsagen til uheldet var, at den vej, som de svenske firmaer S og I havde anlagt, ikke havde den nødvendige bæreevne. Der opstod derfor et hul i vejen, som medførte, at kranen væltede. Parterne var ikke i et kontraktforhold. VL udtalte, at lovvalget beroede på, hvilket land sagen efter en samlet vurdering havde den stærkeste tilknytning til. Et væsentligt moment i denne vurderingen var, at skaden var sket i Sverige og dermed svensk ret. Et moment for dansk ret var, at M, S og I havde fælles bopælslov, idet det tidligere ved dom var slået fast, at S og I på skadestidspunktet havde hovedkontor i Danmark. VL fandt imidlertid ikke, at momenterne for tilknytningen til Danmark var lige så stærke som tilknytningen til Sverige, idet ingen af parterne kunne have en forventning om, at en skade, udført i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed i Sverige, skulle bedømmes efter dansk ret. Sagen skulle herefter afgøres efter svensk ret.
FM 2018.165 VLK: Fogedretten kunne ikke afsige fuldbyrdelseskendelse på baggrund af en tysk dom, eftersom skyldner ikke var forkyndt herom.

Efter kendelse fra fogedretten kunne en tysk dom fuldbyrdes i Danmark, selvom skyldneren ikke var forkyndt herom. VL fandt, at efter Bruxelles I-forordnings artikel 43, skal den person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, forkyndes. VL hjemviste derfor fogedrettens afgørelse til fornyet behandling.

UfR 2018.3879 HKK: Krav om godtgørelse og erstatning for advokatomkostninger, som var fastslået ved udenlandske retsafgørelser, kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark

Sagen angik, om to udenlandske retsafgørelser om godtgørelse og erstatning for advokatomkostninger kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark, herunder navnlig om de udenlandske retsafgørelser var uforenelige med danske retsafgørelser. HR’s flertal fastslog, at betingelserne for fuldbyrdelse var opfyldt. Flertallet lagde vægt på, at F ved de udenlandske retsafgørelser var blevet dømt for at have overtrådt den udenlandske straffelovgivning ved at have bortført sin søn, B, som efter udenlandsk ret var undergivet M’s forældremyndighed, og ved i den forbindelse at have anstiftet til grov ulovlig tvang over for M. Flertallet fandt, at de udenlandske afgørelser måtte forstås således, at de beløb, som M var blevet tilkendt, udgjorde godtgørelse for de retsstridige handlinger, hun herved var udsat for, og dækning af advokatudgifter som forurettede og erstatningssøgende under sagen. De retsafgørelser, som der i Danmark var truffet mellem parterne om forældremyndighed og børnebortførelsen, fandtes ikke at udelukke sådanne retsvirkninger som fastslået ved de udenlandske retsafgørelser. Der forelå derfor ikke uforenelige retsafgørelser. ØL var nået til samme resultat. (4-1)

FM 2020.78 VLK: Der kunne ske forkyndelse af en dom fra Norges Højesteret for en person bosiddende i Danmark ifølge den nordiske overenskomst af 26.04.1974 om gensidig retshjælp, selv om der verserede en sag i Norge om højesteretsdommernes habilitet

Retten i Randers imødekom Norges Højesterets anmodning om at forkynde en dom for en person bosiddende i Danmark under henvisning til den nordiske overenskomst af 26.04.1974 om gensidig retshjælp. VL fandt, at det fulgte af art. 1 i bekendtgørelse om nordisk overenskomst af 26.04.1974 om gensidig retshjælp, at fremsættelse af anmodning om forkyndelse skete ved direkte skriftveksling mellem de pågældende statsmyndigheder i de kontraherende stater. BR var ved brev blevet anmodet om at forkynde afgørelsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der verserede en sag i Norge om højesteretsdommernes habilitet. VL stadfæstede.

FM 2021.63 VLK: En østrigsk udeblivelsesdom efter forkyndelse over for "Mitbewohner" kunne ikke anerkendes, da det var usikkert, om en dansk skiguide opholdt sig i Østrig ved forkyndelsen, og det ikke var godtgjort, at forkyndelsen var sket på en måde, så skiguiden kunne varetage sine interesser

Sagen angik, om en østrigsk dom kunne fuldbyrdes. Det indledende processkrift i sagen var forkyndt over for en ”Mitbewohner”, og dommen var eksigibel efter østrigsk ret. Det var uvist, hvem der var forkyndt for. A kærede afgørelsen og forklarede, at han var uvidende om udeblivelsesdommen fra Østrig, og at der intet var forkyndt for ham.
    Fogedretten i Kolding fandt, at betingelserne for fuldbyrdelse i Danmark var opfyldt efter reglerne om lov i Bruxelles I-forordningen.
    VL fandt, at det var usikkert, om A havde opholdt sig i Østrig ved forkyndelsen, da han som skiguide rejste frem og tilbage mellem Østrig og Danmark. Det var ikke godtgjort, at der var sket forkyndelse af processkriftet i så god tid og på en måde, så A kunne varetage sine interesser under sagen. Anerkendelse af afgørelsen blev nægtet, og fogedrettens kendelse blev ophævet. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2021, p. 157.

UfR 2024.2557 ØLK (FM 2024.21 ØLK): Bruxelles I-forordningen var ikke i vejen for, at svensk dom kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark, bl.a. fordi der ikke var tale om en udeblivelsesdom, og dommen ikke stred mod ordre public i Danmark

A var ved en svensk dom blevet pålagt at betale 83.000 SEK samt 63.000 SEK i sagsomkostninger for tingsrätten og 20.000 SEK i sagsomkostninger for Göta Hovrätt. Ankestævningen i sagen blev skrevet på dansk og sendt med almindelig post og mail til A. A svarede Göta Hovrätt og nedlagde påstand om, at dommen fra Växjö Tingsrätt skulle stadfæstes. Sagen angik, hvorvidt dommen kunne anerkendes efter Bruxelles-forordningen, kap. II, herunder hvorvidt dommen var i strid med forordningens art. 45.
    Retten i Nykøbing Falster fandt, at dommen ikke var en udeblivelsesdom, hvorfor forordningens art. 45, stk. 1, litra b, ikke fandt anvendelse. A havde været bekendt med sagen og havde herefter kunnet varetage sine interesser under sagen, og dette kunne ikke danne grundlag for, at dommen ikke kunne anerkendes, jf. forordningens art. 45, stk. 1, litra a. Sagen blev fremmet, hvorfor indholdet af dommen kunne tvangsfuldbyrdes.
    ØL fandt, at forordningens art. 45, stk. 1, litra b, ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om en udeblivelsesdom. Dommen fra Göta Hovrätt kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark i medfør af forordningen, og der kunne ikke nægtes fuldbyrdelse efter forordningens art. 45, stk. 1, litra a, idet der ikke var grundlag for at antage, at dommen stred mod ordre public i Danmark. ØL stadfæstede.

Advokat Jørgen U. Grønborg