Nyheder i familieret 2005
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Lov om en børnefamilieydelse er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1 i lov nr. 1406 af 21.12.2005 (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen
for 18-årige)
Familiestyrelsens cirkulæreskrivelse nr.
9678 af 12.12.2005 om vejledende retningslinier i 2006 for fastsættelse
af børnebidrag og ægtefællebidrag.
|
|
1 barn
|
2 børn
|
3 børn
|
4 børn
|
5 børn
|
|
25%
|
ca. 330.000 kr.
|
ca. 350.000 kr.
|
ca. 390.000 kr.
|
ca. 430.000 kr.
|
ca. 490.000 kr.
|
|
50%
|
ca. 350.000 kr.
|
ca. 390.000 kr.
|
ca. 430.000 kr.
|
ca. 490.000 kr.
|
ca. 560.000 kr.
|
|
100%
|
ca. 390.000 kr.
|
ca. 430.000 kr.
|
ca. 490.000 kr.
|
ca. 560.000 kr.
|
ca. 660.000 kr.
|
|
200%
|
ca. 5-600.000 kr.
|
ca. 6-700.000 kr.
|
ca. 7-800.000 kr.
|
*
|
*
|
|
300%
|
|
|
|
*
|
*
|
* Der er ikke fastsat vejledende
retningslinier i disse situationer.
Bidragsloftet er i 2006 forhøjet til 220.000-280.000 kr. i årlig bruttoindkomst.
Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 18.000 kr. om
måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter
over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 18.000.
I 2006 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 920 og tillæg 118 kr. pr. måned. Normalbidrag
ved fødsel udgør 631 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen
på 1.101 kr. pr. måned, jf. cirkulære af 28.11.2005 fra Ministeriets for Familie-
og forbrugeranliggender om satser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag 2006
Bekg. nr. 1097 af 16.11.2005
om fri proces
Bekg. nr.
1028 af 24.10.2005 om børneopsparingskonti. (I kraft d. 01.11.2005)
Bekg. nr.
1026 af 24.10.2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der
ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. og de kommunale revisorers
revision af børnefamilieydelsen (I kraft d. 01.11.2005)
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i
cirkulæreskrivelse af 20.10.2005 meddelt følgende vejledende salærtakster
pr. 01.11.2005 for ægteskabssager:
|
1. Sager vedrørende forældremyndighed
|
7.000 kr.
|
|
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed
|
5.000 kr.
|
|
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.
|
|
Disse salærer tilkendes både appellantens og indstævntes advokat. Salæret dækker
foruden et retsmøde af almindelig varighed den tid, der i almindelighed må anses
for nødvendig til forberedelse af sagen. Salæret kan i særlige tilfælde og efter
en konkret vurdering forhøjes.
Bekg. nr.
947 af 10.10.2005 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag
i Danmark (Bidragsinddrivelsesbekendtgørelsen)
Lov om inddrivelse
af underholdsbidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 946 af 10.10.2005
Lov om registreret partnerskab
er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 938 af 10.10.2005.
Retsplejelovens regler om sagsomkostninger er ændret fra d. 01.07.2005 og om fri
proces og retshjælp fra d. 01.01.2007 ved § 1 i lov nr. 554 af 24.06.2005
Ægteskabsloven er ændret fra d. 01.01.2007
ved § 29 i
lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Retsvirkningsloven er ændret fra
d. 01.01.2007 ved § 28 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Navneloven er ændret fra d. 01.01.2005
ved § 27 i
lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Lov om inddrivelse
af underholdsbidrag er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 26 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Lov om forældremyndighed og samvær
er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 25 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Lov om børns forsørgelse er ændret fra
d. 01.01.2007 ved § 24 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Børneloven er ændret fra d. 01.01.2007
ved § 23 i
lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
Adoptionsloven er ændret fra d. 01.01.2005
ved § 22 i
lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning).
Lov om registreret partnerskab
er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 4 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen
på det familieretlige område).
Retsplejelovens kap. 42
er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 3 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen
på det familieretlige område).
Ægteskabsloven er ændret fra d. 01.01.2007
ved § 2 i
lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige
område).
Lov om forældremyndighed og samvær
er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen
på det familieretlige område).
Navneloven fra 1981 afløses pr. d. 01.04.2006 af en
ny navnelov, jfr.
lov nr. 524 af 24.06.2005.
Bekendtgørelse om ægteskabs
indgåelse, jfr. bekg. nr. 510 af 20.06.2005. I kraft d. 01.07.2005
Børnetilskudsloven er ændret fra
d. 01.11.2005 ved § 27 i lov nr. 431 af 06.06.2005 (Forenkling,
harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler).
Lov om inddrivelse
af underholdsbidrag er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som
følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen
i Skatteministeriet). og ved § 28 i lov nr. 431 af 06.06.2005 (Forenkling,
harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). Reglerne om afsoning af
bidrag ophæves.
Lov om børns forsørgelse er ændret fra
d. 01.11.2005 ved § 24 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge
af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen
i Skatteministeriet).
Lov om børnefamilieydelse
er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 11 i lov nr. 428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge
af kommunalreformen m.v.).
Cirkulære om opløsning af ægteskab er ophævet fra d. 17.05.2005 ved cirk. nr.
29 af 04.05.2005
Vejledning af 02.05.2005 til statsamterne
om behandling af separations- og skilsmissesager.
ÆL § 11 a og
§ 11 b er fra d. 01.07.2005 ændret ved § 2 i lov nr. 324 af 18.05.2005 (Skærpet straf for ulovlig
beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget
i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets
uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen,
der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)
Bekg. nr. 169 af 17.03.2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag
(Bidragsbekendtgørelsen).
Er trådt i kraft d. 01.04.2005
Familiestyrelsens vejledning af 22.03.2005 om behandling af sager
om børnebidrag og ægtefællebidrag - (international og stedlig kompetence, begyndelsestidspunkter,
ændringstidspunkter og behandling af klager (Bidragsvejledningen)
I det følgende omtales nogle af de væsentligste ændringer i forhold til de gældende
regler og retningslinier.
Begyndelsestidspunkter (ansøgningsfrister)
I relation til begyndelsestidspunkterne er der i forhold til gældende praksis foretaget
en række forenklinger og præciseringer.
Der er således fastsat regler om egentlige ansøgningsfrister (2 eller 6 måneder)
for ansøgning om ægtefælle- børne- og uddannelsesbidrag, hvis bidraget ønskes fastsat
fra den bidragsudløsende begivenhed, typisk samlivsophævelse eller ophør af fælles
økonomi.
Overskrides ansøgningsfristen, fastsættes bidraget fra ansøgningens modtagelse,
og ikke fra varslingen af den bidragspligtige.
Det har ikke længere betydning for begyndelsestidspunktet i sager om børnebidrag,
at forældrene lige inden samlivsophævelsen har modtaget særligt børnetilskud efter
børnetilskudsloven, fordi en af dem er folke- eller førtidspensionist. Bidraget
skal således også i disse situationer fastsættes fra samlivsophævelsen og ikke først
fra begyndelsen af det næste kvartal. Pkt. B.b.2. i Skarrildhus-beretningen 1999
er herefter bortfaldet.
I relation til fastsættelse af bidrag efter faderskabssager er det præciseret, at
bidraget som udgangspunkt fastsættes fra barnets fødsel, hvis ansøgningen er indgivet
inden 2 måneder efter afslutningen af faderskabssagen, også selvom faderen ikke
har været inddraget i sagen fra dens start. Hvis faderskabssagen først afsluttes
mere end 2 år efter fødslen, fastsættes bidraget dog først fra sagens afslutning,
også selvom ansøgningsfristen er overholdt. Dette gælder også situationer, hvor
faderskabssagen ikke er indledt i forbindelse med barnets fødsel.
Endeligt er det præciseret, at statsamtet af egen drift skal påse, at ansøgningsfristerne
er overholdt. Er ansøgningsfristen overskredet, afslår statsamtet normalt at fastsætte
bidraget fra det ansøgte tidspunkt.
Ændringstidspunkter
Ændring af børne- eller ægtefællebidrag sker fortsat som udgangspunkt med virkning
fra første forfaldsdag efter afgørelsen.
Dette udgangspunkt fraviges dog i en række situationer. Disse situationer kendes
fra gældende praksis, men på enkelte områder der er også her sket præciseringer
og forenklinger:
Et børnebidrag bortfalder normalt, hvis barnets indtægt klart overstiger 3 gange
grundbeløbet af normalbidraget. Bortfald af bidraget i denne situation har nu først
virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen. Den tidligere praksis om at lade
bidraget bortfalde med en vis tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen blev indgivet
omkring en forfaldsdag, er således ikke længere gældende. Et børnebidrag vil dog
fortsat kunne bortfalde med tilbagevirkende kraft, hvis den bidragsberettigede ikke
har givet kommunen korrekte oplysninger om barnets indtægt ved en anmodning om forskudsvis
udbetaling af normalbidraget.
Hvis barnet modtager børnepension, der hidrører fra den bidragspligtiges pensionsordning
el.lign., bortfalder eller nedsættes børnebidraget fra det tidspunkt, børnepensionen
har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 6 måneder efter børnepensionens
udbetaling.
Overgangsregler
De nye regler om begyndelsestidspunkter finder først anvendelse på ansøgninger,
der indgives til statsamtet efter ikrafttrædelsen af bidragsreglerne i regelforenklingsloven
pr. 1. april 2005. Ansøgninger om fastsættelse af bidrag, der er indgivet inden
den 1. april 2005, behandles derfor efter de hidtidige regler og retningslinier.
Derimod finder de nye regler om ændringstidspunkter anvendelse på alle afgørelser,
der træffes fra og med den 1. april 2005, også selvom anmodningen om ændring er
indgivet inden dette tidspunkt.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har d. 23.02.2005 fremsat forslag
til en ny navnelov i Folketinget den 23. februar 2005. -
L 27. 1. behandling af forslaget fandt sted den 10. marts 2005. Loven skal
træde i kraft d. 01.04.2006.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har d. 24.02.2005 fremsat forslag
til Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige
område) - L 28,
som skal træde i kraft d. 01.01.2007
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
ØLD af af 15.12.2005 (19. afd. B-2262-04): Hustru havde bevaret
ret til enkepension.
M og H, der begge var tjenestemænd, blev separeret ved bevilling fra Roskilde Statsamt
i 1996 efter 20 års ægteskab. De aftalte efter råd fra amtsfuldmægtigen, at de gensidigt
havde tidsubegrænset bidragspligt, at bidraget indtil videre skulle udgøre kr. 0,
og at bidraget ikke kunne fastsættes til et beløb, der udgjorde mere end 500 kr.
månedligt. Efter skilsmissen i 2002 nægtede Finansministeriet at notere, at H havde
bevaret retten til enkepension. ØL fandt, at den omstændighed, at bidraget var maksimeret
til 500 kr. månedligt svarende til 6.000 kr. årligt ikke gav grundlag for ikke at
anse bidragspligten for reel.
Dom afsagt af Retten i Silkeborg d. 24.08.2005 (BS 1-154/2004):
K tilkendt kompensation på 80.000 kr.
M og K havde levet sammen i 17 år. M købte i 1995 en landsejendom i Sabro, og K
bidrog med en udbetaling på 37.000 kr. K opdrættede frilandsgrise på ejendommen.
K havde ydet en indsats ved frembringelse af produkter til husholdningen, ved pasningen
af barn, have og hjem samt ved betydelig bistand ved ombygning af ejendommen, som
nu havde en friværdi efter skat til kurs 40 på 790.873 kr. K tilkendt et kompensationsbeløb
på 80.000 kr. Dommen er anket.
Dom afsagt af retten i Silkeborg d. 01.06.2005 (BS 1-1557/2003):
Vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2 udlignet med vederlagskrav efter RVL § 23,
stk. 3.
M og H var blevet skilt ved dom af 13.01.1999. M påstod sig tilkendt et vederlagskrav
på 368.353 kr. i medfør af RVL § 23, stk. 2, da der var anvendt fællesejemidler
til nedbringelse af H's særejegæld. Antaget, at M havde et vederlagskrav i medfør
af RVL § 23, stk. 2 på 297.858 kr. Endvidere antaget at H havde et vederlagskrav
i medfør af RVL § 23, stk. 3 på 330.504 kr., idet H havde anvendt særejemidler til
nedbringelse af fællesejegæld. Parternes vederlagskrav kunne udlignes med hinanden,
og da H's vederlagskrav - også efter en eventuel skønsmæssig regulering af parternes
krav - oversteg M's vederlagskrav, blev H frifundet og tilkendt 30.000 kr. i sagsomkostninger.
UfR 2005.3293 VLD: Ægtepagt ugyldig, da den blev anmeldt til lysning dagen efter
M's død.
M og H havde fredag d. 02.04.2004 oprettet ægtepagt, hvorefter hustruens ejendom
og bil blev gjort til hendes fuldstændige særeje. Ægtepagten blev fremsendt til
lysning samme dag og indført i personbogen mandag d. 05.04.2004. M døde søndag d.
04.04.2004. Da ægtepagten ikke var anmeldt til tinglysning ved M's død, var den
- uanset den skete tinglysning - uden gyldighed.
UfR 2005.3137 ØLK: Maltesisk afgørelse om udlevering af to børn til faderen,
blev ikke fuldbyrdet.
M, der var maltesisk statsborger, og H, der var dansk statsborger, indgik i 1997
ægteskab i Malta, hvor de havde fast bopæl. De fik fællesbørnene A og B født i 1998
og 2000. Under parternes familiebesøg i Danmark i 2004 ophævedes samlivet, og H
forblev i Danmark med A og B. H indleverede d. 30.11.2004 stævning mod M ved retten
i Helsingør med påstand om separation, og at FM over A og B blev tillagt hende alene.
Byretten afsagde samme dag kendelse om, at FM over A og B skulle tillægges H under
sagens behandling. En domstol på Malta traf d. 12.01.2005 afgørelse om, at A og
B skulle bringes tilbage til Malta og anbringes i M's varetægt. M begærede denne
afgørelse fuldbyrdet i Danmark i medfør af
BBL § 4. Kendelsen af 30.11.2004 ansås for at være en afgørelse omfattet
af lovens § 7, og da det ansås for bedst for A og B at nægte fuldbyrdelse af den
maltesiske afgørelse af 12.01.2005, toges M's begæring ikke til følge.
UfR 2005.3048 ØLD: Forældremyndigheden til 3 børn skulle afgøres af statsamtet
efter FML § 14, stk. 1, 2. pkt.
M og K havde i 2001 anmeldt fælles forældremyndighed til deres 3 børn. Efter samlivsophævelse
i 2003 flyttede K med børnene til Færøerne. K døde ved en ulykke senere i 2004.
ØL hjemviste sagen til behandling ved Viborg Statsamt efter
FML § 14, stk. 2, 2. pkt.
UfR 2005.2976 VLD: Forældremyndighed til 14 årig dreng ikke overført til moderen.
FM til 14-årig dreng ikke overført til moderen, selv om han var kommet lidt i opposition
til faderen og dennes ægtefælle og derfor ønskede at bo hos sin mor.
UfR 2005.2833 HD: (UfR
2004.1206 ØLD): Boslodsafkald i ægtepagt indebar ikke en omstødelig gave.
M og H havde d. 03.09.2001 oprettet ægtepagt, hvor en landbrugsejendom i Haarby,
en bil og nogle aktier blev overført fra H's bodel til H's fuldstændige særeje.
M havde en negativ bodel, da han skyldte Sydbank ca. 748.000 kr. M havde d. 13.08.2001
af lægerne fået at vide, at han havde lungekræft, der havde bredt sig og derfor
ikke kunne opereres. Hans død kunne være nært forestående, men han kunne muligt
også leve i flere år, og der blev iværksat strålebehandling. M døde d. 22.11.2001.
Hans dødsbo var insolvent og krævede overførslen af ejendommen til H's særeje omstødt,
således at hun skulle betale 267.932 kr. til boet, svarende til boslodskravet, hvis
ejendommen havde været en del af hendes bodel i formuefællesskabet. HR frifandt
H. Der var ikke ved ægtepagten sket en overførsel af ejendommen, der i sig selv
kunne indebære en gave fra M til H. Ægtefællerne havde ikke ved oprettelsen af ægtepagten
måttet anse M's død for nært forestående. M's krav på boslod i tilfælde af et skifte
med hustruen havde derfor ikke en sådan aktualitet, at hans afkald på det udgjorde
en gave, der kunne omstødes. (ØL havde omstødt gaven)
UfR 2005.2678 HD: Advokatansvar for ugyldig ægtepagt forældet på 20 år efter
ægtepagtens oprettelse.
Lrs. HS udarbejdede i 1975 en ægtepagt, hvorefter A skulle have delvist særeje.
HS overså imidlertid, at As kommende ægtefælle på dette tidspunkt ikke var myndig,
og at hendes værger derfor skulle have tiltrådt ægtepagten. I 2000 blev A skilt,
og i den forbindelse blev ægtepagten fra 1975 kendt ugyldig. A anlagde i 2002 sag
mod Henning Svendsens dødsbo for at få erstatning for det tab, som han havde lidt
i forbindelse med bodelingen som følge af, at særejeægtepagten ikke var gyldig.
Boet erkendte, at der var begået en ansvarspådragende fejl i 1975, men påstod frifindelse
under henvisning til, at erstatningskravet var forældet. Antaget, at forældelsesfristen
efter
Danske Lov 5-14-4 som udgangspunkt
ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end ægtepagtens oprettelse i 1975. Dette
gjaldt også, selv om et tab som følge af fejlen først blev aktuelt, da ægtefællerne
blev skilt. Da der endvidere ikke forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne
begrunde, at den absolutte forældelsesfrist på 20 år blev fraveget, var kravet om
erstatning forældet, da det blev fremsat i 2002.
UfR 2005.2349 ØLK: Bedsteforældre kunne ikke gennemtvinge aftale om samvær.
Moder var død i 2003 og faderen fik tillagt FM over barnet B. B's morforældre anlagde
FM-sag, og under sagen aftaltes indenretligt en samværsordning for morforældrene,
herunder at denne ordning skulle kunne eksekveres ved fogedretten. Morforældrene
anmodede nu om fogedrettens bistand til udlevering af B til samvær. Maribo Fogedret
nægtede at fremme sagen, da fuldbyrdelse fandtes at udsætte B's legemlige eller
sjælelige sundhed for alvorlig fare, jfr. RPL § 536. ØL anførte, at der ikke er
hjemmel til at tillægge bedsteforældre, søskende eller andre nærtstående ret til
samvær. Bestemmelserne i RPL § 478, stk. 1, nr. 3, og § 536, stk. 1, måtte forstås
i overensstemmelse hermed, således at det kun er barnets forældre, der kan begære
og få fogedrettens bistand til at gennemtvinge aftaler, herunder retsforlig, om
samvær. Sagen afvistes derfor.
UfR 2005.2338 ØLD: Forældremyndighedssag kunne anlægges i Danmark.
Moderen havde for en australsk domstol indgået en aftale om, at hun kunne bo med
den 4-årige datter i Danmark i 15 måneder, hvorefter datteren skulle bo i Australien.
Moderen kunne godt anlægge sag om forældremyndigheden i Danmark, jf.
RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2. Da sagen angik forældremyndighed og dermed et
spørgsmål, der efter dansk ret ikke er undergivet parternes fulde bestemmelsesret,
afskar parternes aftale ikke, at sagen blev behandlet ved danske domstole efter
danske regler. Moderen blev tilkendt eneforældremyndigheden.
UfR 2005.2314 ØLD: Pakistansk brudegave anset for en ugyldig gave.
M og H stammede begge fra Pakistan. De blev i 1988 gift i et islamisk kulturcenter
i Danmark. Det fremgik af vielsesattesten, der var skrevet på engelsk, at M skulle
betale 25.000 kr. i »dowry«. Parterne blev separeret i 2001, og H påstod under civilt
søgsmål M dømt til at betale beløbet. Det lagdes til grund, at der var tale om en
pakistansk »mahr«, som M skulle give H i anledning af ægteskabet, og som senest
forfaldt ved skilsmisse. ØL fandt, at denne ydelse efter dansk ret måtte betragtes
som en gave, til hvis gyldighed der kræves ægtepagt, medmindre der var tale om en
sædvanlig gave, der ikke stod i misforhold til giverens kår, jf.
RVL § 30, stk. 1. Gaven blev erklæret for ugyldig.
UfR 2005.2268 VLK: Ægtepagt afvist, da den henviste til vedhæftede bilag, som
ikke var underskrevet af parterne.
M og H havde i ægtepagt gjort deres respektive indeståender i pengeinstitut og på
pensionsordninger til skilsmissesæreje, og de henviste i ægtepagten til konto- og
depotoversigter og udskrifter pr. 30.12.2004. Ægtepagtens bestemmelser herom blev
afvist fra lysning. Efter Bil- og Personbogens opfattelse havde parterne selv gjort
disse bilag til en integreret del af ægtepagten, og som en følge heraf skulle bilagene
i overensstemmelse med RVL § 35 underskrives af begge parter. Da dette ikke var
sket, var bestemmelserne med rette blevet afvist fra tinglysning, jf. herved tillige
personbogsbekendtgørelsen
§ 18.
UfR 2005.1956 ØLK: Beskikket advokat i separationssag of forældremyndighedssag
havde ikke krav på to gange salær.
Advokat Pelle Uldall havde været beskikket advokat for H i separationssag og forældremyndighedssag,
som var blevet behandlet under et. Salæret blev fastsat til 6.500 kr. med fradrag
af oppebåret retshjælpshonorar på 2 gange 2.104 kr ekskl. moms. Påstanden om separation
kunne være medtaget i stævningen vedrørende forældremyndighed. Da det yderligere
tidsforbrug, der har været forbundet med, at advokaten efter eget valg i stedet
udarbejdede og indgav to stævninger, herefter ikke kunne tillægges betydning, og
da påstanden om separation i sig selv var uproblematisk og ikke kan have medført
nævneværdigt merarbejde, forelå der ikke omstændigheder - ej heller i det oplyste
om ægtefællens adfærd forud for domsforhandlingen - der kunne begrunde en forhøjelse
af det vejledende salær.
UfR 2005.1645 VLK: Rådighedsfrataget beløb skulle forlods dække skifteomkostningerne.
Skifteretten i Rødding havde i 2002 i medfør af
SKL § 66, 2. pkt. frataget M rådigheden over et beløb på 104.438,28. H havde
ved skiftets afslutning et boslodskrav mod M på 457.291 kr. Skifteretten bestemte,
at det rådighedsfratagne beløb skulle anvendes forlods til betaling af skifteomkostningerne
med i alt 67.455 kr., og at restbeløbet, 36.983,28 kr., skulle udbetales til H til
delvis dækning af hendes boslodskrav. Skifteretten anførte herved bl.a., at skifteretten
som følge af rådighedsfratagelsen havde rådighed over en del af M's bodel, og efter
en analogi af
RAL § 36, stk. 1,
og i overensstemmelse med fremgangsmåden i døds- og konkursboer skulle det rådighedsfratagne
beløb i første række anvendes til dækning af skifteomkostninger, M hæftede for.
M's udgifter til advokat og pålagte sagsomkostninger havde ikke karakter af boudgift,
men måtte betragtes som krav, som M skulle betale på lige fod med boslodskravet.
Da rådighedsfratagelsen var sket af hensyn til H's boslodskrav, skulle det rådighedsfratagne
beløb anvendes til dækning af boslodskravet forud for de nævnte udgifter, der i
modsat fald ville få en fortrinsstilling, som de ellers ikke ville have haft, på
bekostning af H, hvilket ikke kunne anses for rimeligt. VL stadfæstede.
UfR 2005.1384 VLK: Sagsøgt i forældremyndighedssag fik børnetillæg ved beregning
af grænserne for fri proces.
Moder havde fået fri proces til anlæggelse af sag om ophævelse af fælles forældremyndighed
over B. Faderen F anmodede herefter Retten i Holstebro om advokatbeskikkelse i medfør
af
RPL § 449, stk. 1,
hvilket blev afslået, da F's indtægt oversteg den almindelige indkomstgrænse. Barnet
blev ikke i overvejende grad forsørget af F og barnet boede ikke hos F, heller ikke
efter en deleordning. Da der var fast administrativ praksis for forhøjelse med børnetillæg
i tilfælde som det foreliggende, hvor sagen om forældremyndighed var startet, og
der var søgt fri proces kort efter samlivsophævelsen, fandt VL, at der burde ske
forhøjelse med børnetillæg efter bekendtgørelsens § 2, stk. 5. F opfyldte herefter
den økonomiske betingelse for fri proces.
UfR 2005.1117 ØLK: Fri proces omfattede ikke faderens rejse- og opholdsudgifter.
Fader, der boede i Danmark, havde fri proces under en forældremyndighedssag på Færøerne.
Fastslået, at den fri proces ikke omfattede faderens rejse- og opholdsudgifter i
forbindelse med retssagen, jf. den færøske retsplejelov § 332.
UfR 2005.1058 VLK: Delvis regres efter RPL § 335.
M og H, der begge havde fri proces, udtog hver en boslod på 397.604 kr., hvoraf
hovedparten var kontant. Skifteretten i Skanderborg bestemte, at de begge i medfør
af
RPL § 335 skulle
refundere statskassen udgifterne til deres beskikkede advokater på kr. 42.000 kr.
og 52.500 kr. H modtog invalidepension og M modtog kvalificeret svagelighedspension.
VL bestemte, at M og H hver skulle erstatte statskassen 15.000 kr. incl. moms.
UfR 2005.845 ØLD: M fik medhold i delvis skævdeling i kortvarigt ægteskab.
M og H indgik ægteskab d.22.07.2000 efter få måneders samliv. De ophævede samlivet
i maj 2001 og blev separeret i oktober 2001. M indbragte en villa i Holte med friværdi
på 1,2 mio kr. H indbragte en nettoformue på ca. 476.000 kr. De havde kort efter
vielsen købt et sommerhus i Hornbæk i lige sameje for 1.160.000 kr. M betalte 614.097
kr. kontant af provenuet fra salg af villaen. Københavns Byrets Skifteret fandt,
at M kunne forlodsudtage halvdelen af sommerhusets friværdi. ØL bestemte, at M i
medfør af
SKL § 69 a forlods
kunne udtage 400.000 kr., da det var usikkert, hvilken friværdi sommerhuset nu havde,
og da H i kraft af sine indtægter løbende havde bidraget til fællesudgifterne med
et større beløb end M.
UfR 2005.831 ØLD: Civil sag afvist, da sagen ikke var anlagt som en ægteskabssag.
M og H blev gift i 1993 og indgik forinden ægtepagt om rent skilsmissesæreje. Parterne
blev separeret ved dom i dec. 2000, hvor M ikke havde rejst krav om § 56-godtgørelse.
M anlagde i april 2003 civil sag mod H med påstand om betaling af 334.430 kr. Frederiksberg
Ret afviste sagen. Henset til opgørelsen af kravet og anbringendet om, at dette
skyldes M's forbedring af H's særeje, fandtes kravet efter dets karakter rettelig
at henhøre under
ÆL § 56 og skulle
som sådan have været fremsat under skilsmissesagen som vilkår for skilsmissen. Da
sagen ikke var anlagt som en ægteskabssag med påstand om tilsidesættelse af en aftale
om afkald på krav efter
ÆL § 56,
tiltrådtes det, at sagen var afvist.
UfR 2005.779 VLK: M tilkendt sagsomkostninger i sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst.
M og H blev separeret ved bevilling d. 24.06.2003. Parterne underskrev bodelingsoverenskomst
d. 05.07.2003. H anlagde d. 25.05.2004 sag med påstand om, at bodelingsoverenskomsten
var uforbindende. M blev frifundet og retten i Herning bestemte, at hver part skulle
bære sine sagsomkostninger. Da aftalen var indgået efter separationen, var sagen
ikke blevet behandlet som en ægteskabssag, jf.
RPL § 448, nr. 6. Sagsomkostningsbestemmelsen i
RPL § 451, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse. Spørgsmålet om sagsomkostninger
skulle derfor afgøres efter reglerne i
RPL kapitel 30. M havde ved byrettens dom fået medhold i sin påstand. Efter
RPL § 312, stk. 1,
skulle H derfor betale sagsomkostninger til ham, idet det bemærkes, at der ikke
er særlig anledning til at fravige dette udgangspunkt. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes
efter sagens karakter og det oplyste om dens omfang til 15.000 kr. Da H har haft
fri proces, men efter det oplyste ikke retshjælpsforsikring, skulle beløbet betales
af statskassen.
UfR 2005.407 VLD: M's overførsler til H var § 2-ydelser og ikke gaver.
DAI Fordringer A/S, der var kreditor i M's konkursbo, påstod H dømt til at betale
på 175.000 kr., der vedrørte pengeoverførsler fra M til H. H ejede familiens bolig,
og M bidrog fra deres fælles lønkonto med beløb til deres fælles budgetkonto, hvorfra
terminsudgifter m.v. vedrørende boligen blev betalt. Retten i Holstebro frifandt
H. Det kunne efter de for landsretten foreliggende oplysninger om ægtefællernes
indkomst- og formueforhold ikke antages, at de midler, som M løbende havde bidraget
med til familiens forsørgelse, oversteg, hvad der efter ægtefællernes livsvilkår
måtte anses for passende, jf. herved
RVL § 2. M havde således ikke givet gaver til H, til hvis gyldighed der
kræves ægtepagt, jf. lovens
§ 30,
jf.
§ 32, eller som kunne
omstødes efter
KL § 64.
Der forelå heller ikke utilbørlige dispositioner, der kunne omstødes efter
KL § 74. H blev herefter frifundet.
UfR 2005.363 HD: Forældremyndighed til knapt 7-årig pige tilkendt faderen.
Et ægtepar, som havde boet i USA indtil efteråret 2001 og derefter i Danmark, ophævede
i 2002 samlivet. Der var i ægteskabet to piger på nu henholdsvis 2 og knap 7 år.
Forældrene ønskede begge forældremyndigheden over de to piger. I byretten i Gentofte
fik moderen tillagt FM over begge børn. Faderen ankede dommen til landsretten for
så vidt angik den ældste af pigerne. ØL bestemte ligesom byretten, at forældremyndigheden
også over den ældste pige skulle tillægges moderen. Med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet
indbragte faderen landsrettens afgørelse for Højesteret. Til brug for Højesterets
behandling af sagen blev der foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Højesteret
fastslog, at begge forældre var egnede til at varetage forældremyndigheden over
pigen, og at hun ville kunne blive i vante omgivelser og bevare en tæt kontakt med
sin lillesøster, uanset hvem af forældrene der fik forældremyndigheden. Faderen
var den, der bedst ville kunne sikre pigen en fortsat nær tilknytning til begge
forældre. Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring og efter en samlet vurdering
fandt Højesteret herefter, at det ville være bedst for pigen, at faderen fik forældremyndigheden.
UfR 2005.134 ØLD: Særejeophævelsesægtepagt ikke ugyldig.
M og H havde forud for brylluppet i 1990 oprettet ægtepagt, hvorefter bl. a. de
ejendomme, M indbragte i ægteskabet, skulle være M's særeje. I april 1998 oprettede
M og H ny ægtepagt, hvorefter M's landbrugsejendom skulle tilhøre M som særeje,
medens der i øvrigt skulle være formuefællesskab. Ved ægtepagt i maj 1999 ophævede
M og H ægtepagten fra 1998, således at der fremover skulle være fuldstændigt formuefællesskab
i ægteskabet. Landbrugsejendommen, der nu indgik i formuefællesskabet, havde en
friværdi på ca. 2,6 mio. kr. I august 1999 flyttede H på krisecenter, og samlivet
blev ophævet. Parterne blev separeret ved dom i november 2001. M påstod ægtepagten
fra 1999 tilsidesat i medfør af
AFTL § 30,
stk. 2,
§ 36 eller som følge
af bristede forudsætninger. M gjorde til støtte herfor blandt andet gældende, at
H fra slutningen af 1998 havde haft ønske om at bringe ægteskabet til ophør, og
at H havde fortiet dette over for M. Retten i Slagelse fandt, at særejeophævelsesægtepagten
var gyldig. ØL lagde til grund, at M og H's samliv havde været problemfyldt, men
det kunne ikke lægges til grund, at H havde ønsker om at bringe ægteskabet til ophør,
da særejeægtepagten blev ophævet. M var rådgivet af en advokat om konsekvenserne
af at ophæve særejet, og der var fra hans side tale om en satsning. Herefter fandtes
der ikke grundlag for at til sidesætte samejeophævelsesægtepagten efter nogen af
de af M påberåbte grunde.
UfR 2005.94 ØLD (FM 2003.247): Samlever ikke anset for nærmeste pårørende.
M og K havde levet sammen fra 1988 til M døde i 2002. M efterlod sig ulykkes- og
livsforsikringer med en forsikringssum på i alt 761.000 kr., som skulle tilfalde
M's nærmeste pårørende. Parterne havde i 1995 underskrevet en håndskreven erklæring
om, hvorledes deres bo skulle deles ved samlivsophør, og hvor de i et PS havde anført,
at de skulle arve hinanden ved død. M's forældre var M's eneste legale arvinger.
Skifteretten i Odense antog, at K var afdødes nærmeste pårørende. ØL fandt, at det
forhold, at erklæringen fra 1995 indeholdt en bemærkning om, at parterne skulle
arve hinanden ved død, ikke efter
FAL § 103 kunne anses for en indsættelse af K som begunstiget i forsikringerne.
Da der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse
af formodningsreglen i
FAL §
105, stk. 5, blev M's forældre anset for nærmeste pårørende. Skifterettens
dom er komm. i FM 2003.247 af Henning Broman, som ikke er helt sikker på, at han
er enig i afgørelsen.
UfR 2005.21 VLD: H var ikke reelt enlig.
Det Sociale Nævn for Nordjyllands Amt havde bestemt, at H skulle tilbagebetale modtagne
ydelse i henhold til børnetilskudsloven, boligstøtteloven og serviceloven, idet
hun reelt levede sammen med sin fraseparerede ægtefælle M, med hvem hun havde 3
børn. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne afgørelse.
TfS 2005.277 LSR (SKM2005.96
LSR): Samliv mellem ægtefæller etableret, selv om M afsonede dom på 4 års fængsel.
M blev i juni 1999 idømt 4 års fængsel. M og H indgik ægteskab 29.06.1999. Fængslingen
af M var i sig selv ikke en hindring for, at et ægteskabeligt samliv mellem ægtefæller
kunne etableres under afsoningen. M og H blev anset som samlevende ægtefæller i
2000 og 2001.
TfS 2005.145 ØLK (SKM2005.71
ØLK og TFA 2005.216
ØLK): Subsidiært udlæg hos H, da parterne levede sammen trods separation.
Frederiksværk Kommune foretog d. 06.05.2004 udlæg hos H for M's restskatter på 388.183
kr. M og H var blevet separeret d. 02.09.2003. Fogedretten og ØL fandt, at samlivet
fortsat bestod på tidspunktet for pantefogedudlæggets foretagelse, idet M fortsat
disponerede over H's ejendom og personbil, og at H fortsatte brugen af ejendommen,
som M beboede, og det forhold, at H fortsat stod registreret som havende fastnettlf.nr.
på ejendommens adresse både i privat og erhvervsmæssig sarnmenhæng.
TfS 2005.73 LSR (SKM2004.483
LSR): Fader fik fradrag for aftalt forhøjet børnebidrag.
Fader, der var konsulent i politiet med en årsindkomst på ca. 300.000 kr., havde
påtaget sig i skriftlig aftale at betale yderligere 750 kr. pr. barn ud over normalbidraget
til 2 børn. Der var ikke aftalt krydsende bidrag, og faderen havde betalt de aftalte
bidrag i henhold til aftalen. Faderen var derfor berettiget til fradrag i overensstemmelse
med det selvangivne. Det var rettens opfattelse, at bidraget ikke åbenbart oversteg,
hvad Statsamtet ville have fastsat uden sådan aftale.
Nye litteraturhenvisninger
Bet. nr. 1467/2005:
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Gennemførelse af Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
Inger Dübeck har i UfR
2005 B.401 anmeldt Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst,
1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF.
Bet. nr. 1466/2005:
Ægtefællers pensionsrettigheder - Behandling på skifte af fællesbo. Se
Lovudkast med bemærkninger i bet. nr. 1466/2005. Se også:
Skal 2006 være skilsmissernes år? og
10 spørgsmål til Familieministeren.
Udvalget foreslår også en ny
Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
Ole Bjerg i TFA
2005.277-279: Er kønsmæssig diskrimination i forældremyndighedssager en
myte - eller ej?
Kristin Skjørten: Samlivsbrud og barnefordeling, En studie av lagmannsrettsdommer,
2005, 162 sider,
Gyldendal Akademisk, Oslo,
Åke Saldeen: Barn- och föräldrarätt, 5. udg. 2005, 321 sider, Iustus Förlag,
Uppsala,
Urpo Kangas: Introduktion till familjeförmögenhetsrätten, 2004, 238 sider,
Forum Iuris, Helsingfors,
Jørgen U. Grønborg: Familieretssynopsis,
42. udg., 25.08.2005, 305 sider, Themis
Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376
sider, DJØF.
TFA 2005.207-208:
Tillægskommissorium for Arbejdsgruppen om én fælles indgang til opløsning af ægteskab
og afklaring af uenighed om forældremyndighed.
TFA 2005.203-206:
Kommissorium for Udvalget for forældremyndighed og samvær.
Anmeldt af Ingrid Lund-Andersen har i
TFA 2005.201-203 anmeldt Peter Lødrup, Anders Agell og Anna Singer: Nordisk Børneret
I, Farskap, morskap og underhåll till barn. Et sammenlignende studie
af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelser af harmoniseringsmuligheder
og reformbehov. Nord 2003:4, udgivet af Nordisk Ministerråd.
Johan Stæger i
JUR 2005.103-108: Endnu mere om uskiftet bo trods nyt ægteskab
Maja Holmlund og Ümit Gezder i
TFA 2005.98-104: Internationale regler for ægtefælle- og dødsboskifte -
sammenligninger mellem tyrkisk og dansk ret.
Svend Danielsen i
TFA 2005.97: Skal andelsboliger sidestilles med lejelejligheder?
Annette Kronborg i
JUR 2005.89-95: Ægteskabsbetingelser
Kirsten Ketscher har i
UfR 2005 B.222 anmeldt Kirsten Reimers-Lunds bog Børn - et fælles ansvar - om
forståelse af foranstaltninger for børn, 1. udg., 2004, 144 sider, Nyt
Juridisk Forlag.
Samvær, høring af børn, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling, statistik 2004,
Familiestyrelsen, juni 2005
Marianne Holdgaard i
UfR 2005 B.153-161: Tredjemandsbestemt særeje - ægtefællernes mulighed for
at etablere fælleseje.
Vejledning i samvær i udlandet, barnets pas m.v., Familiestyrelsen 08.02.2005
Svend Danielsen i
TFA 2005.1-13:: Menneskeretsdomstolens børneretspraksis.
Familiestyrelsen har fået ny hjemmeside - www.familiestyrelsen.dk (04.01.12 omdannet
til en del af Ankestyrelsen)
Jørgen U Grønborg: Familieretssynopsis,
41. udg., 04.02.2005, 292 sider, Themis
Kirsten Reimers-Lund: Giftes - skal/skal ikke?, 1. udg. 2005, 161 sider,
Forlaget Thomson
Advokat Jørgen U. Grønborg