Navneret
Bekg. nr. 1410 af 05.12.2024 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2025 (Gebyr for navneændring udgør i 2025 600,87 kr.)
Bekg. nr. 1361 af 27.11.2023 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024 (Gebyr for navneændring udgør i 2024 585,66 kr.)
Bekg. nr. 633 af 31.05.2023 om forhøjelse af størrelsen af visse gebyrer på det familieretlige område i 2023 (Gebyr for navneændring forhøjes til 559,40 kr. fra d. 02.06.2023)
Bekg. nr. 1610 af 28.12.2022 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2023 (Gebyr for navneændring udgør i 2023 518 kr.)
Bekg. nr. 2352 af 08.12.2021 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2022 (Gebyr for navneændring udgør i 2022 518 kr.)
Bekg. nr. 1888 af 08.12.2020 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2021 (Gebyr for navneændring udgør i 2021 513 kr.)
Bekg. nr. 1528 af 17.12.2019 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2020 (Gebyr for navneændring udgør i 2020 505 kr.)
Bekg. nr. 1598 af 14.12.2018 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2019
Cirkulæreskrivelse nr. 10214 af 10.12.2017 om gebyr for navneændring 2018 (490 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 10252 af 06.10.2016 om gebyr for ansøgning om navneændring 2017 (480 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 10604 af 23.09.2015 om gebyr for ansøgning om navneændring 2016 (510 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9724 af 29.09.2014 om gebyr for ansøgning om navneændring 2015 (510 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9595 af 01.11.2013 om gebyr for ansøgning om navneændring 2014 (500 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 78 af 07.11.2012 om gebyr for ansøgning om navneændring 2013 (490 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 99 af 05.12.2011 om gebyr for ansøgning om navneændring 2012 (480 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9636 af 16.11.2010 om gebyr for ansøgning om navneændring 2011 (470 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9864 af 09.11.2009 om gebyr for ansøgning om navneændring 2010 (460 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9849 af 03.12.2008 om gebyr for ansøgning om navneændring 2009 (440 kr.)
Cirkulæreskrivelse nr. 9878 af 05.09.2007 om gebyr
Cirkulæreskrivelse nr. 9877 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte fornavne til statsforvaltningerne
Cirkulæreskrivelse nr. 9876 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte fornavne til personregisterførerne
Skrivelse nr. 9875 af 09.08.2007 om adresseringsmellemnavne/egentlige mellemnavne til personregisterførerne
Skrivelse nr. 9579 af 27.06.2006 til samtlige statsamter herunder Københavns Overpræsidium om navneændring på bryllupsdagen
Skrivelse nr. 9423 af 27.06.2006 til prøvelses- og vielsesmyndighederne om behandling af sager om navneændring på bryllupsdagen
Navnevejledningen (Vejledning nr. 10409 af 19.12.2022)
Vejledning nr. 9945 af 14.11.2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af visse satser m.v. på Børne- og Socialministeriets område (Gebyr for navneændring udgør i 2019 500 kr.)
Vejledning nr. 61 af 01.07.2006 om at sende attestation til vielsesmyndigheden (Til ministerialbogsførerne i folkekirken)
Vejledning nr. 60 af 01.07.2006 om navneændring på bryllupsdagen (Til ministerialbogsførerne i folkekirken)
Vejledning nr. 59 af 01.07.2006 om navneændring på bryllupsdagen (Til ministerialbogsførerne i de anerkendte trossamfund)
Cirkulæreskrivelse af 13. februar 2006 om navn og vielse
Cirk. nr. 146 af 01.11.1997 om godkendte fornavne fra 01.05.1990 til 01.01.1997.
Ressortomlægning i Civilretsdirektoratet og oprettelse af Civilstyrelsen samt Familiestyrelsen - skrivelse af 15.10.2004
Bet. nr. 1446/2004: Personnavne
Bet. nr. 254/1960: En ny lovgivning om personnavne
Jacob Ørskov Rasmussen & Jesper Kock Clausen: Beskyttelse af virksomhedsnavne, 1. udg., 2003, 156 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Søren Friis Hansen i NTS nr. 2/2003 p. 143-144 og af Jens Schovsbo i UfR 2004 B.40.
Henrik Estrup og Nikolaj Aarø-Hansen: Navneloven, 1. udg. aug. 2006, 400 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Lerche Nielsen i TFA 2006.444-445 og af Lennart Lynge Andersen i UfR 2007 B.214-215.
Lars H. Eriksen i FM 1991.163-166: Lodtrækning om efternavnet. Om den tyske navnelovgivning i anledning af en kendelse afsagt af den tyske forfatningsdomstol.
Marianne Holdgaard Bukh og Christina Ladefoged i JUR 2000.58-75: Når navnet bliver et problem - om transseksuelles ret til navneændring.
Karl Peder Pedersen i Personalhistorisk Tidsskrift 2001, s. 200-221: Navnet det er stadig Jensen
TFA 2003.1: Udvalg til revision af navneloven.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 32-33: Lettere at skifte navn - omhandler bet. nr. 1446/2004 om personnavne
Lars Lindencrone Petersen i ADV 2005.201: Omtale af L 132 til ny navnelov
Morten Nornild og Bjarne Erbo Grønfeldt i JUR 2014.73-81: Personnavnesager mellem Grønland og Danmark. Interprovinsiel navneret.
Johan Næser i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2019 p. 5-14: De EU-retlige grænser på navneområdet - Freitag-sagen
UfR 1999.1288 ØLD: Forældre idømt bøde på 400 kr. til hver for at have undladt at oplyse barns fornavn til ministerialbogen inden 6 måneder efter barnets fødsel, jfr. navnelovens § 10, stk. 2. De ønskede af principielle grunde ikke at anmelde barnets navn via den danske folkekirke. Den i navneloven fastsatte forpligtelse fandtes ikke at stride med GRL § 68. De blev desuden dømt til at betale tvangsbøder på 1.000 kr. til hver pr. påbegyndt måned.
UfR 1999.2078 VLD: Knud Hareskov Jensen blev dømt til at ophøre med at benytte Hareskov som efternavn, idet han ikke havde påvist en ganske særlig tilknytning til dette efternavn, jfr. navnelovens § 8, stk. 5. Han havde i 1991 fået afslag fra Århus Statsamt på navnebevis, og han havde ikke ført bevis for, at han opfyldte betingelserne for navnehævd i § 18 i cirk. nr. 30 af 01.03.1982. (Dissens mht. begrundelsen)
UfR 2000.1262 VLD: T frifundet for brug af navnet Løvehjerte som navn på en gravhundekennel, idet hun ikke havde benyttet navnet som sit, jfr. navnelovens §16, stk. 1. Kravet om ophør med brug af navnet var et borgerligt krav, der var medtaget under straffesagen som adhæsionskrav, jfr. RPL § 991, stk. 2. Anklagemyndigheden havde derfor ikke kunnet anke dommen uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, og anken var derfor rettidig.
UfR 2001.313 HD: Ribe statsamts tilladelse til, at B fik navnebevis i medfør af navnelovens § 8, stk. 5 til efternavnet Gaulhøj var ikke ugyldig. A havde i 1973 givet tilladelse til brug af navnet og derfor kunne A's senere indsigelser ikke tillægges betydning.
UfR 2007.2513 VLD: A, som hed Sørensen til efternavn, anlagde sag mod Mylius-Erichsen Bryghus A/S, M, og påstod, at M skulle tilpligtes at slette sit navn fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. M påstod sagen afvist, hvilket blev udskilt til særskilt behandling. Grønlandsforskeren Ludvig Mylius-Erichsen fra Ringkøbing var bror til A’s farmor. A ønskede ikke navnet Mylius-Erichsen forbundet med kommerciel virksomhed. M drev virksomhed med restaurationsdrift og ølbrygning i Ringkøbing. A kunne i medfør af navnelovens § 4, stk. 1, nr. 2, tage navnet Mylius-Erichsen. M mente ikke, at A havde den fornødne retlige interesse, da han ikke selv bar navnet. A mente at M’s brug af navnet var i strid med navnelovens § 27, aktieselskabslovens § 153, stk. 2 samt markedsføringslovens §§ 1 og 18, jf. § 27. VL fandt, at bestemmelsen i navnelovens § 27 forudsætter, at den, der vil gøre indsigelse mod andres anvendelse af et mellem- eller efternavn, selv bærer det pågældende navn, jf. herved bestemmelsens udtryk ”vedkommendes navn”. Den omstændighed, at vedkommende opfylder betingelserne for at tage det pågældende mellem- eller efternavn, er således ikke tilstrækkeligt til, at vedkommende er berettiget til at gøre indsigelse mod andres anvendelse af navnet. Det samme gjaldt for de øvrige påberåbte bestemmelser. Da A ikke bar navnet Mylius-Erichsen, havde hun efter det anførte ikke den fornødne retlige interesse i søgsmålet, hvorfor sagen blev afvist.
UfR 2009.2282 ØLD: John Sebastian Lauersen, L, var indehaver af et enkeltmandsfirma, en designvirksomhed. Han brugte navnet John Sebastian som betegnelse for designvirksomheden. John Martin Sebastian anlagde sag mod L, med påstand om at L skulle tilpligtes til at ophøre med anvendelse af navnet John Sebastian i forbindelse med sin virksomhed som designer. ØL frifandt L da L's brug af sine fornavne som led i sin erhvervsmæssige virksomhed ikke var i strid med navnelovens § 27.
UfR 2009.2307 ØLD (TFA 2009.499/1 ØLD): F og M indgik i dec. 2006 et indenretligt forlig om fælles FM over deres 6-årige S, og de indgik samtidig en aftale, hvorefter S's navn fremover skulle være A B C D. F ønskede efterfølgende ikke at underskrive blanket om navneændringen. Den mellem F og M indgåede aftale om barnets navn var ikke i strid med artikel 8, stk. 1, i FN's menneskerettighedskonvention. F fik heller ikke medhold i, at aftalen om navneændring ikke var bindende, jf. analogien af AFTL § 31, og at barnets synspunkt ikke havde været inddraget, jf. FAL § 5. F blev tilpligtet at underskrive blanket om navneændringen.
UfR 2019.3045 SHD: DONG var ikke udelukket fra at benytte selskabsnavnet Ørsted, jf. navneloven, og da varemærket ikke var udelukket fra registrering, jf. selskabslovens § 2, stk. 2.
DONG Energy, D, skiftede navn til Ørsted. Navnet Ørsted blev valgt som en hyldest til den for længst afdøde videnskabsmand Hans Christian Ørsted. En række personer med efternavnet Ørsted lagde sag an mod D med påstand om, at D ikke kunne anvende Ørsted som en del af deres selskabsnavne og varemærker. SH fandt, at personnavnet Ørsted, efter oplysningerne om antallet af navnebærere, var omfattet af navnelovens § 3. Der var ikke holdepunkter i navneloven for at antage, at spørgsmålene om berettigelsen af selskabsnavne og varemærker m.v., hvori Ørsted indgik, skulle afgøres udelukkende efter navneloven. Efter den dagældende VML § 3, stk. 2 kunne der ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed var udelukket fra registrering. Spørgsmålet var derfor, hvorvidt varemærket Ørsted kunne registreres. Efter dagældende VML § 14, nr. 4 var et varemærke, som uhjemlet bestod af et personnavn, hvortil en anden havde lovlig adkomst, udelukket fra registrering, medmindre der sigtedes til en for længst afdød person. D’s anvendelse af navnet Ørsted var en henvisning til den for længst afdøde videnskabsmand Hans Christian Ørsted. På baggrund heraf var varemærket Ørsted ikke udelukket fra registrering, jf. dagældende VML § 14, nr. 4. Selskabslovens § 2, stk. 2 måtte efter forarbejderne forstås således, at selskaber der kunne anvende et varemærke, også kunne benytte varemærket som selskabsnavn, uanset at navnet samtidig var et slægtsnavn. D blev derfor frifundet. Afgørelsen er anket til HR.UfR 2020.216 HB: SH’s dom vedr. retten til at benytte slægtsnavnet Ørsted kunne ankes til HR, da sagen bl.a. rejste et principielt spørgsmål om forståelsen af navnelovens regler.
Sagen angik, om privatpersoner med efternavnet Ørsted havde fået krænket deres rettigheder ved, at en række selskaber under koncernen Ørsted benyttede slægtsnavnet som varemærke, selskabsnavn og internetdomænenavn. Spørgsmålet var, om SH’s dom i sagen kunne ankes til HR, eller om anke skulle ske til landsretten. HR fandt, at sagen bl.a. rejste et principielt spørgsmål om forståelsen af navnelovens regler og disses samspil med reglerne i VML, selskabsloven og internetdomæneloven. Sagens udfald måtte antages at kunne få generel betydning for retsanvendelsen inden for det navneretlige område. HR tillod anken. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 97.UfR 2021.3830 ØLD (TFA 2021.490/2 ØLD): Forældre blev hver især idømt bøder og tvangsbøder på 2.000 kr. for at undlade at oplyse barns navn til ministerialbogen (personregistret)
T1 og T2 havde overtrådt navnelovens § 12, stk. 2 ved at have undladt senest 6 måneder efter barns fødsel at anmelde barnets navn til det sogn, hvor barnet havde bopæl, og de blev hver især idømt bøder og tvangsbøder på 2.000 kr. for hver påbegyndt måned. T1 og T2 var i 2013 idømt bøder på 500 kr. for ligeartet kriminalitet. ØL tiltrådte af de grunde, der var anført i dommen, at T1 og T2 var skyldige efter anklageskriftet. ØL bemærkede, at det fremgår af forarbejderne, jf. lovforslag nr. 27 af 23.02.2005, at det – uanset overvejelser om hensynet til religionsfriheden - blev anset for mest hensigtsmæssigt at fastholde registrering af navngivning og navneændring hos den myndighed, der også registrerer fødsler og dødsfald. ØL fandt såvel bødestraffen som fastsættelsen af tvangsbøder passende, idet fristen for navngivning dog nu blev fastsat til d. 01.08.2021.TFA 2022.298 VLD: Østeuropæisk dreng kunne ikke i Danmark få registreret et fornavn, der ifølge forældrene blev brugt i hjemlandet, da det var i strid med den danske navnelov.
Forældre, der kom fra et østeuropæisk land, og som havde boet i Dammark i ca. 10 år, fik afslag på en ansøgning om, at deres søn kunne komme til at hedde et bestemt navn som fornavn. Forældrene oplyste, at navnet blev anvendt som fornavn i deres hjemland. Familieretten i Randers stadfæstede Familieretshuset afgørelse om ikke at imødekomme ansøgningen, da det pågældende navn i Danmark var et beskyttet efternavn. Det var endvidere ikke dokumenteret, at navnet blev brugt som fornavn i Danmark af mere end 25 personer, eller at det var almindeligt udbredt som fornavn i udlandet. VL lagde til grund, at forældrenes ophold i Danmark ikke var af midlertidig karakter. VL henviste endvidere til, at der efter domicilprincippet ikke kunne navngives efter hjemlandets navneskik, hvis der ikke var hjemmel hertil i den danske navnelov. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som familieretten havde anført, stadfæstede VL dommen.TFA 2023.268 VLD: Moder fik ændret barns efternavn til sit eget efternavn, selv om barnets fader havde udtalt sig imod navneændringen.
M og F, der havde et fællesbarn D, født i 2013, ophævede i 2019 samlivet. M og F indgik i marts 2021 aftale om ophævelse af den fælles FM, således at M fik FM alene. I juli 2021 søgte M om at få ændret D's efternavn fra F's efternavn til M's efternavn, hvilket F protesterede imod. Af et notat fra en børnesamtale i Familieretshuset fremgik bl.a., at D ikke vidste, hvordan hendes aktuelle efternavn skulle udtales. Familieretshuset imødekom herefter M's ansøgning om navneændring for D, hvilket både familieretten i Aarhus og VL stadfæstede. VL fandt efter indholdet af børnesamtalen, at D havde et konkret ønske om at ændre sit efternavn, og fremhævede, at D som begrundelse bl.a. havde anført, at D ønskede at have det samme efternavn som M. VL henviste også til, at D havde oplyst, at hun havde svært ved at udtale sit aktuelle efternavn. F havde som begrundelse for sin protest imod navneændringen navnlig anført, at han ønskede at sikre relationen mellem ham og D. VL foretog herefter en afvejning af hensynet såvel til D som til F og tillagde i den forbindelse D's udtrykkelige ønske betydelig vægt. VL pegede også på, at der bortset fra forsøg på at gennemføre overvågede samvær i 2021 ikke havde været samvær mellem D og F siden samlivsophævelsen i 2019. VL tiltrådte herefter efter en samlet afvejning, at hensynet til F ikke afgørende talte imod navneændringen, jf. navnelovens § 23, stk. 3UfR 2024.83 ØLD (TFA 2023.451/2 ØLD): Ved afgørelse om godkendelse af et nyt fornavn med henblik på at anvende navnet som mellemnavn, kan der ikke stilles krav om, at fornavnet ikke betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære det pågældende fornavn som mellemnavn.
Spørgsmålet var, om navneloven er til hinder for, at den af M fødte pige kan gives mellemnavnet »D1«, som er et udbredt drengefornavn i udlandet. Familieretshuset havde truffet afgørelse om, at D1 ikke kunne godkendes som mellemnavn, hvilket Familieretten i Roskilde var enig i. ØL bemærkede, at efter navnelovens § 13, stk. 1, kan et navn, som er optaget på den liste, der er nævnt i lovens § 14, stk. 1, eller er godkendt efter § 14, stk. 3, tages som fornavn. Det følger videre af navnelovens § 11, stk. 1, nr. 4, at et navn, der kan tages som fornavn efter lovens § 13, stk. 1, kan tages som mellemnavn, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner. ØL lagde til grund, at et nyt fornavn kan godkendes med henblik på anvendelse som mellemnavn. Spørgsmålet var, om det er en betingelse for at godkende et nyt fornavn med henblik på at anvende navnet som mellemnavn, at fornavnet ikke betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære mellemnavnet. ØL bemærkede, at det følger af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Heroverfor står, at navnelovens § 13, stk. 3, ikke indeholder krav om, at et navn kun kan godkendes som et nyt fornavn, hvis det ikke betegner det modsatte køn i forhold til den, der ønsker navnet godkendt, og at det fremgår udtrykkelig af navnelovens § 11, stk. 1, nr. 4, at et fornavn kan tages som mellemnavn, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner. ØL bemærkede videre, at det fremgår af forarbejderne til navneloven, at reguleringen af navne søges liberaliseret. Navneloven bygger på et princip om, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Det fremgår i øvrigt af lovforslaget, at fornavnes kønsidentificerende funktion ønskes bevaret af hensyn til den praktiske navnebrug, og at mellemnavne ikke har samme kønsidentificerende funktion som fornavne. På den baggrund, og idet væsentlige hensyn, som varetages efter navneloven, ikke ses at tale imod, fandt landsretten, at der ved afgørelse om godkendelse af et nyt fornavn med henblik på at anvende navnet som mellemnavn ikke kan stilles krav om, at fornavnet ikke betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære det pågældende fornavn som mellemnavn. ØL antog, at Familieretshuset havde vurderet, at D1 er et egentligt fornavn. Sagen blev hjemvist til Familieretshuset, idet Familieretshuset efter en fornyet sagsbehandling skulle tage stilling til, om navnet D1 kan godkendes som nyt fornavn med henblik på at anvende navnet som mellemnavn for den af M fødte pige.TFA 2024.274 ØLD: 5-årig S's efternavn ikke ændret mod M's protest.
F ønskede, at S's efternavn skulle ændres fra M's efternavn til hans efternavn. M og F havde i ca. ½ år efter S's fødsel i 2019 fælles FM, og S havde i denne periode bopæl hos M. Siden havde F haft FM alene, og S havde løbende haft samvær med M. F henviste som begrundelse for anmodningen til, at det i forbindelse med rejser uden for EU skabte problemer, at han og S ikke havde samme efternavn. Familieretten i Hillerød og ØL fandt efter en samlet afvejning af hensynet til hver af parterne, at hensynet til M afgørende talte imod navneændringen, jf. navnelovens § 23, stk. 3. ØL lagde navnlig vægt på, at der var tale om en navneændring af indgribende karakter, idet M’s efternavn ønskedes slettet fra barnets navnerække, og på det oplyste om tilknytningen mellem M og S.
Skarrildhus 1992.24 om behandlingen af visse navnesager.
Skarrildhus 1994.45-46: Orientering om praksis ved registrering af navn ved indgåelse af ægteskab i udlandet.
Skarrildhus 1995.44 om klagevejledning.
Skarrildhus 1995.45 Orientering om direktoratets praksis vedr. drenge/pige- fornavne til barn af modsat køn, jfr. navnecirkulærets § 24, stk. 2. Omtale af konkret sag, hvor direktoratet tillod, at en nyfødt dreng fik navnet Josef-Maria.
Skarrildhus 1996.64-65: Orientering om praksis ved forespørgsler eller ansøgninger om navneændring fra danske statsborgere med domicil i udlandet.
Skarrildhus 1996.65-66: Orientering om lempelse af praksis vedrørende godkendte drenge- eller pigefornavne som mellemnavn til personer af modsat køn.
Skarrildhus 1997.56-57: Redegørelse for praksis med hensyn til opsplitning af dobbelte efternavne.
Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.65: Samtaler med børn i relation til navnesager.
