Ægtefælleskiftet

Bodelsopdelte boopgørelser og indbyrdes krav

ÆFL § 30: Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodning om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3. Denne dag betegnes ophørsdagen.

Før d. 01.01.2018

ÆSL § 50: Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen, jf. § 51.

Før 01.03.2012:

SKL § 65, stk. 1: Efter registrering og vurdering foretages opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger.

SKL § 65, stk. 2: Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Norsk ekteskapslov § 58

§ 58. Likedeling og gjeldsfradrag.

Ektefellenes samlede formuer skal som utgangspunkt deles likt etter at det er gjort fradrag for gjeld etter andre og tredje ledd (felleseie). Er ektefellene sammen ansvarlig for gjeld, kan hver gjøre fradrag for den delen som faller på ham eller henne etter forholdet mellom ektefellene.

En ektefelle som bare har formue som er felleseie, og som ikke holder midler utenfor delingen etter § 59, kan i sin del fullt ut gjøre fradrag for den gjelden han eller hun har.

En ektefelle som har særeie, eller som holder midler utenfor delingen etter § 59, kan gjøre følgende fradrag for gjeld i formue som er felleseie:

a.	Gjeld som ektefellen har pådratt seg ved erverv eller påkostninger av eiendeler som er felleseie, kan det kreves fullt fradrag for hvis ikke noe annet følger av bokstav b.

Gjeld som ektefellen har pådratt seg ved erverv eller påkostninger av eiendeler som er særeie eller verdier som holdes utenfor delingen etter § 59, kan det bare kreves fradrag for når den totale verdien av særeie og skjevdelingsmidlene ikke er stor nok til å dekke gjelden. Tilsvarende gjelder gjeld som ektefellen har pådratt seg ved erverv eller påkostninger av eiendeler som er unntatt fra deling etter § 61 bokstav b eller c, eller ved utilbørlig atferd i forhold til den andre ektefellen.

c.	For annen gjeld kan det kreves fradrag for en forholdsmessig del.

Se kommentaren til ÆFL § 29

2. Gæld, som begge hæfter for.

ÆSL § 56. Er der gæld, som begge ægtefæller hæfter for, kan hver af dem forlange, at den anden betaler den del af gælden, som denne endeligt skal bære, eller at der stilles sikkerhed for betalingen.

Indtil d. 01.03.2012 var denne bestemmelse gældende:

SKL § 65 a. Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt skal bæres af ham, eller at der stilles ham sikkerhed for, at gælden betales.
Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken del af en dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af hver af dem, afgøres spørgsmålet af skifteretten.

Familieret, p. 618-619
Familieretten, p. 235
SKL-kommentar, p. 363
Irene Nørgaard i Separation og Skilsmisse, p. 122-123

Irene Nørgaard i UfR 1987 B.102-109: Den skiftemæssige behandling af gæld, som begge ægtefæller hæfter for

Påpeger, at der bør ske bruttopostering af den fulde gæld i begge bodel og aktivering af det indbyrdes regreskrav - evt. kursreguleret, hvis den ene er insolvent.

Dom afsagt d. 02.08.1993 af Skifteretten i Århus (E 7/91): M tilpligtet at anerkende, at parternes fælles gæld til Unibank på 2 lån på i alt ca. 75.000 kr. i det indbyrdes forhold endeligt skulle bæres af M med 2/3 og af H med 1/3.

Fagl. Nyt 1996.192: Dom afsagt d. 22.09.1995 af Skifteretten i Nykøbing Sj. (II 1068/ 1994): M dømt til at anerkende, at erhvervskredit i Bikuben på kr. 800.000 i det indbyrdes forhold endeligt skulle bæres af M.

TFA 2002.296 ØLD: M og H var blevet separeret i 1995. Der blev ikke indgået nogen bodelingsaftale, men parterne lagde til grund, at begge nettobodele var negative. Begge parter havde underskrevet som debitorer på etableringslån og kassekredit i bank. Begge lån vedrørte landbrugsejendom, som tilhørte mandens bodel. M påstod H dømt til at betale 178.798 kr. svarende til halvdelen af de to lån. Antaget, at det alene var M, der hæftede for gælden i parternes indbyrdes forhold.

TFA 2006.139 ØLD: M og H blev separeret i 1998 blev skilt efter 32 års ægteskab. De havde i ægteskabet særeje om alt. De ejede et sommerhus i lige sameje. De havde begge i 1991 underskrevet et gældsbrev til et investeringsfirma på 382.000 kr. ØL fandt, at parterne i det indbyrdes forhold hæftede lige, selv om gælden hidrørte fra M's spekulationsforretninger. H dømt til at refundere M halvdelen af det fælles lån eller 135.000 kr. H havde ikke været afskåret fra at benytte sommerhusets på en sådan måde, at hun var fritaget for betaling af ejendomsskatter, og hun dømtes til at refundere M halvdelen af ejendomsskatterne på sommerhuset fra separationen og frem til samejets opløsning ved frivillig auktion 4,5 år senere eller 90.261 kr.

TFA 2007.482 ØLD: M og H var d. 22.10.2002 blevet skilt. Huset tilhørte M's bodel. Parterne havde begge underskrevet som debitorer på lån i Jyske Bank på 1 mio kr., som var sikret ved pant i huset. M fik medhold i, at lånet skulle passiveres med halvdelen i hver af parternes bodele, idet det ikke fandtes godtgjort, at lånet kunne henføres til udgifter afholdt til den faste ejendom

TFA 2012.361 VLD: M og H flyttede sammen i aug. 2004 på M's gård og indgik ægteskab i juni 2006. Forud for vielsen blev der ved tinglyst ægtepagt aftalt altomfattende skilsmissesæreje. Dog skulle der ifølge ægtepagtens § 2 i tilfælde af skilsmisse overføres 100.000 kr. til H's skilsmissesæreje pr. påbegyndt år, ægteskabet havde varet i perioden frem til 2010. Herefter skulle der overføres 25.000 kr. pr. år, ægteskabet havde varet frem til 2018, hvorefter der ikke skulle overføres yderligere. Samlivet blev ophævet i maj 2007, og M og H blev separeret i okt. 2007. H påstod, at der skulle overføres 200.000 kr. til hende, da 2. ægteskabsår var påbegyndt. Retten i Århus tilkendte H 100.000 kr. ud fra en formålsfortolkning, og da ægteskabet ved samlivsophævelsen havde varet mindre end 1 år. VL udtalte, at bestemmelsen var udformet med juridisk bistand og ikke gav anledning til tvivl om beløbsstørrelserne, og at det måtte have stået M klart, at der ville tilkomme H 100.000 kr. pr. påbegyndt ægteskabsår frem til 2010. Der var hverken grundlag for at anse H's krav for fortabt som følge af, at der ikke på grund af H's forhold var opnået separation forud for årsdagen, eller for i medfør af AFTL § 36 at tilsidesætte bestemmelsen helt eller delvist ud fra en formålsfortolkning eller som uklar. VL tiltrådte herefter, at H havde krav på 100.000 kr. H havde under anken alene påstået stadfæstelse. I jan. 2007 havde H skrevet under som meddebitor på en kreditaftale med Nykredit med en låneramme på 600.000 kr., der i april 2007 blev forhøjet til 700.000 kr. Da der forud for samlivsophævelsen var trukket i alt 550.000 kr., som var overført til M's særejekonto, og da M efter samlivsophævelsen havde trukket yderligere 125.000 kr., der ligeledes var overført til hans konto, hæftede H ikke for nogen anden del af gælden i det indbyrdes forhold til M end halvdelen af stiftelsesomkostningerne på 16.293 kr. M havde betalt skolepenge for H's særbarn med i alt godt 21.120 kr. Det var ikke godtgjort, at H's mor havde betalt M dette beløb, og M havde derfor krav mod H på det udlagte. Der var ikke i øvrigt grundlag for indbyrdes hæftelse vedrørende værditab på en bil på godt 51.000 kr. og afholdte udgifter til bryllup og ferie mv. på godt 101.000 kr. (M havde ikke gjort gældende, at ægtepagtens § 2 var ugyldig som stridende mod de præceptive regler om formueordningen, idet M's advokat frygtede, at hele ægtepagten da evt. kunne blive erklæret for ugyldig)

ØLD af 31.03.2022 (BS-2684/2021-OLR): Fælles pantegæld skulle indgå som passiv med 50% hos hver ægtefælle, selv om H var eneejer af ejendommen.

M og H blev separeret med ophørsdag d. 02.02.2019. H ejede en ejendom i Holbæk med en værdi på ca. 2 mio. kr. Ejendommen var belånt med et realkreditlån på 1.473.000 kr. og et boliglån på 73.000 kr. H var oprindeligt enedebitor på lånene, men i forbindelse med en låneomlægning var M indtrådt som meddebitor. Skifteretten i Holbæk fandt, at ÆFL § 29 ikke har betydning for, hvem der hæfter for gælden. Dette reguleres af ÆFL § 3 og de almindelige formueretlige regler. De to debitorer hæftede efter de almindelige formueretlige regler over for kreditorerne solidarisk for gælden, og i det indbyrdes forhold skulle gælden deles med halvdelen til hver. Der var ikke i sagen oplysninger, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Det forhold, at den ene debitor overfor kreditorerne havde stillet sin ejendom til sikkerhed for lånene ændrede ikke dette. Ved opgørelsen af parternes delingsformuer skulle gælden derfor medtages med halvdelen i hver parts delingsformue. Hvis H i forbindelse med bodelingen udtog hele gælden, udtog hun således 773.000 kr. af Ms gæld. ØL stadfæstede. (M havde ikke gjort gældende, at der var opstået et formueretligt krav fra M mod H på 50% af de to lån eller 773.000 kr., da han indtrådte som meddebitor).

3. Krav mellem ægtefællerne indbyrdes:

ÆFL § 26:

§ 26. Følgende aktiver og krav indgår ikke ligedelingen af ægtefællernes delingsformue ved separation eller skilsmisse efter § 5, stk. 1, 1. pkt.:

1) Særeje.

2) Personlige genstande omfattet af § 31.

3) Pensionsrettigheder omfattet af §§ 34 og 35.

4) Personlige erstatninger omfattet af § 36.

5) Uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 37.

6) Regulerings- og misbrugskrav efter kapitel 11.

7) Kompensationskrav efter kapitel 12 og 13.

8) En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Stk. 2. Inden ligedeling efter stk. 1 fradrages gæld efter § 29, jf. dog § 30.

Stk. 3. En ægtefælles delingsformue indgår ikke i ligedelingen, hvis ægtefællens gæld efter § 29, jf. dog § 30, overstiger ægtefællens delingsformue.

Stk. 4. Ligedeling efter stk. 1-3 fraviges i det omfang, det følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse efter § 33.

Stk. 5. Hvis en af ægtefællerne dør inden separation eller skilsmisse, finder reglerne i afsnit IV anvendelse.

Indtil d. 01.01.2018:

ÆSKL § 53, stk. 2: Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav efter ÆSL § 67, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 26 eller lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 16 d og 16 e. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.

Indtil d. 01.03.2012 var denne bestemmelse gældende

SKL § 65, stk. 3: Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav mellem ægtefæller efter §§ 26 og 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og §§ 16 d og 16 e i lov om ægteskabets retsvirkninger. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.

Se også krav mellem ægtefæller

a. Det indbyrdes krav medregnes som både aktiv og passiv.

Kravet får selvstændig betydning, hvis mindst en af nettobodelene er negativ, eller hvis hvis der ska ske forholdsmæssig fordeling af usikret forbrugsgæld, jf. ÆFL § 29, stk. 3

Kravet opfyldes ved modregning i boslodskrav, hvis dette er muligt, og ellers ved effektiv betaling

Lån, berigelseskrav, formueretlige godtgørelseskrav, erstatningskrav for tingsskade.

Eksempler:

M har en nettobodel 600.000. H har en nettobodel på 100.000 kr. M skal i boslodskrav til H betale 250.000 kr. De har herefter begge en formue på 350.000 kr.

Formuen er som i eksempel 1. Hvis M har et krav mod H på 60.000 kr., udgør M's nettobodel 660.000 kr. og H's nettobodel 40.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 310.000 kr., hvoraf 60.000 kr. kan modregnes til udligning af den indbyrdes gæld. M skal til H betale netto 250.000 kr. De har herefter begge en formue på 350.000 kr., eller det samme, som hvis det indbyrdes krav ikke eksisterede. H's gæld til M er udlignet

Formuen er som i eksempel 1. Hvis M har et krav mod H på 160.000 kr., udgør M's nettobodel 760.000 kr., og H's nettodel -60.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 380.000 kr., hvoraf 160.000 kr. kan modregnes til udligning af den indbyrdes gæld. M skal til H betale netto 220.000 kr. M har herefter en formue på 380.000 kr. og H har en formue på 320.000 kr. H's gæld til M er udlignet.

Formuen er som i eksempel 1. Hvis H har et krav mod M på 60.000 kr., udgør M's nettobodel 540.000 kr. og H's nettobodel 160.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 190.000 kr., og M skal betale gælden til H med 60.000 kr. eller i alt 250.000 kr.. De har herefter begge en formue på 350.000 kr., eller det samme, som hvis det indbyrdes krav ikke eksisterede. M's gæld til H er udlignet

Formuen er som i eksempel 1. Hvis M som særeje har et krav mod H på 60.000 kr., udgør M's nettobodel 600.000 kr. og H's nettobodel 40.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 280.000 kr., hvoraf 60.000 kr. kan modregnes til udligning af den indbyrdes gæld. M skal til H betale netto 220.000 kr. M har herefter en formue på 380.000 kr., og H har en formue på 320.000 kr. H's gæld til M er udlignet.

Formuen er som i eksempel 1. Hvis M som særeje har et krav mod H på 160.000 kr., udgør M's nettobodel 600.000 kr. og H's nettobodel -60.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 300.000 kr., hvoraf 160.000 kr. kan modregnes til udligning af den indbyrdes gæld. M skal til H betale netto 140.000 kr. M har herefter en formue på 460.000 kr., og H har en formue på 240.000 kr. H's gæld til M er udlignet.

M har en nettobodel på -60.000 kr. H har en nettobodel på -100.000 kr. Ingen af parterne har et boslodskrav mod den anden part.

Formuen er som i eksempel 7. Hvis M har et krav mod H på 60.000 kr., udgør hans nettobodel 0 kr. og Hs nettobodel -160.000 kr. Ingen af parterne har et boslodskrav mod den anden part. H skylder fortsat M 60.000 kr.

Formuen er som i eksempel 7. Hvis M har et krav mod H på 160.000 kr., udgør hans nettobodel 100.000 kr. og H's nettobodel -260.000 kr. M skal til H betale et boslodskrav på 50.000 kr., som modregnes i H's gæld. M skal ikke betale noget til H, som fortsat skylder M 110.000 kr.

b. Det indbyrdes krav medregnes kun som passiv:

1. Skyldige ægtefællebidrag i h.t. ÆFL § 56 i perioden frem til ophørsdagen

Ifølge ÆFL § 26, stk. 1, 8) indgår en ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke i ligedelingen.

Bestemmelsen omhandler skyldige bidrag efter ÆFL § 56 pr. ophørsdagen.

Ifølge ÆSKL § 53, stk. 2, 2. pkt., som er ophævet pr. d. 01.01.2018, medregnes krav på forfaldne underholdsbidrag ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel. Sådanne krav skulle efter gældende ret indtil d. 01.01.2018 medregnes som passiv i skyldnerægtefællens bodel, men dette skal tilsyneladende ikke længere gælde. Der er ikke givet nogen begrundelse for denne ændring, som må være en lapsus. I Familieret, 4. udg., 2019 p. 269 f. antages det, at kravene fortsat kan medregnes som passiv hos skyldnerægtefællen. Jeg er enig heri. ÆFL-kommentaren p. 202-203 omtaler ikke problemet, men i kommentaren p. 380 til ÆFL § 51, nr. 8 antages det, at der er tale om en fejl.

Eksempler:

M og H ophæver samlivet d. 01.07.2020. Familieretshuset pålægger i dec. 2020 M at betale bidrag til H med 20.000 kr. om måneden fra d. 01.07.2020. M undlader at betale bidraget. M søger om separation d. 01.04.2021. M har en nettobodel 600.000. H har en nettobodel på 100.000 kr. M kan som passiv i boopgørelsen medregne 180.000 kr., således at M's nettobodel falder til 420.000 kr. H har et boslodskrav på 160.000 kr. M betaler nu bidraget. M har herefter en formue på 260.000 kr. og H har en formue på 440.000 kr.

Efter lovens ordlyd kan M ikke medregne det skyldig bidrag som passiv. H har i så fald et boslodskrav på 250.000 kr. og når bidraget er betalt, har M en formue på 170.000 kr. og H en formue på 530.000 kr

Hvis M betaler det skyldige bidrag d. 30.03.2021, ville M have en nettobodel på 420.000 kr. og H have en nettobodel på 280.000 kr. H har et boslodskrav på 70.000 kr. De har herefter begge en formue på 350.000 kr.

NB: Der er fradragsret for fastsatte bidrag fra før ophørsdagen, jf. LL § 10, stk. 3, og den overskydende skat til M og restskatten til H, som følger heraf, skal indgå i bodelingen.

UfR 1969.493/2 ØLD: M og H havde ophævet samlivet d. 01.08.1964, og de blev separeret ved dom af 01.03.1965. Skyldige § 6 bidrag på 500 kr. om måneden fra d. 01.08.1964 til d. 01.03.1965 kunne medtages som passiv ved opgørelsen af Ms bodel, men ikke som aktiv ved opgørelsen af Hs bodel, jf. SKL § 65, stk. 3, 2. pkt.

2. Skyldige børnebidrag.

c. Det indbyrdes krav medregnes slet ikke

Krav på medvirkenskompensation efter ÆFL § 41
Krav på særejekompensation efter ÆFL § 42
Krav på fællesskabskompensation efter ÆFL § 44.
cfr. dog Irene Nørgaards tabsdelingsmetode
Krav på rimelighedskompensation efter ÆFL § 45
Godtgørelseskrav ved omstødelse i medfør af ÆL § 26 skal ikke medtages ved opgørelsen af formuen, jf. den nu ophævede bestemmelse i ÆSKL § 53, stk. 2. Reglerne om deling ved omstødelse af ægteskab er overført til ÆL § 25, stk. 2-4, men der står intet om, at godtgørelseskrav efter § 26 kan holdes uden for ligedelingen. ÆL § 25, stk. 2 in fine og stk. 4 henviser til ÆFL afsnit III og IV – og i disse afsnit står der heller ikke noget om, at godtgørelseskrav efter § 26 kan holdes uden for ligedelingen. Der må være tale om endnu en lapsus fra Børne- og Socialministeriets side.

Advokat Jørgen U. Grønborg