K havde købt en ejendom af A. Det fremgik af den udleverede BBR, at det beboede
areal var 187 m2. Ved en senere opmåling viste det sig, at det beboede areal var
167 m2. Der var et tidsubegrænset lejemål på ejendommen. K havde inden underskrift
modtaget bl.a. BBR-ejermeddelelse, tilstandsrapport og en huslejenævnsafgørelse
fra d. 13.11.2015, hvor huslejenævnet ifm. en sag om huslejefastsættelse havde lagt
arealet i BBR til grund. Sagen angik, om der forelå en mangel, og om K havde krav
på erstatning eller forholdsmæssigt afslag.
Retten i Helsingør fandt, at boligarealets størrelse ikke var
uvæsentligt, og afvigelsen havde betydning ved fastsættelse af prisen. Arealafvigelsen
måtte anses som en mangel. K var ikke afskåret fra at gøre manglen gældende, jf.
§ 2, stk. 1 i lov om forbrugerbeskyttelse
ved fast ejendom, da der var givet en urigtig oplysning om arealet. A havde
ansvaret for rigtigheden af oplysningerne i BBR, og der var sket en tilsidesættelse
af sælgers oplysningspligt. A havde handlet erstatningspådragende, og K’s
tab blev fastsat til 400.000 kr.
ØL fandt, at K havde grund til at gå ud fra, at husets areal
var 187 m2 henset til både BBR og huslejenævnsafgørelsen fra 2015. Arealafvigelsen
var ikke af uvæsentlig betydning, navnlig fordi ejendommen var solgt med et tidsubegrænset
lejemål, hvor huslejenævnet havde fastsat lejen på baggrund af BBR. Arealafvigelsen
udgjorde en mangel. A havde ved en i hvert fald betydelig grad af uagtsomhed tilsidesat
sin loyale oplysningspligt ved ikke at oplyse A om de korrekte arealforhold. Tabet
blev fastsat til 500.000 kr., svarende til differencen mellem den aftalte købesum
på 6 mio. kr. og ejendommens handelsværdi på aftaletidspunktet med det korrekte
areal. Princippet om købers undersøgelsespligt kunne ikke føre til et andet resultat.
Boligret
Bekg. nr. 311 af 27.06.1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler
UfR 2013.76 VLD: A var ejer af en ejendom som indeholdte en række boliglejemål og 6 garager, som på selvstændige kontrakter kunne udlejes til ejendommens beboere og til andre. Efter korrespondance herom meddelte Grundejernes Investeringsfond, G, at de nævnte garagearealer skulle indgå i bruttoetagearealet og dermed være bindingspligtige. A indbragte sagen for husankenævnet, som gav G medhold, jf. BRL § 18 b. A indbragte herefter sagen for Retten i Randers. Efter det oplyste fandt BR, at A frit kunne råde over garagerne, da de ikke ifølge deklaration eller anden bestemmelse skulle tjene ejendommen eller dens brugere. Arealet af disse skulle derfor indgå i bruttoetagearealet på samme måde som et erhvervslokale. Efter sammenhængen mellem BRL §§ 11 og 18 b fandt BR ikke, at der var grund til at antage, at beregningen af boligetagearealet skulle fastsættes efter andre kriterier. På den baggrund frifandtes G. VL bemærkede, at garager ikke skulle indgå i bruttoetagearealet, hvis garagerne skulle tjene ejendommen og dens brugere. VL tiltrådte BR's udtalelse om, at dette ikke var tilfældet her, hvorfor VL stadfæstede BR's dom.
HUSET nr. 5/2001 p 16-18: EU-guide i boligstatistik
Thomas Torp i HUSET nr. 3/2003 p. 27: Ny tomgangsstatistik for erhvervslokaler.
BBR-registret
Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), jf. lovbekg. nr. 797 af 06.08.2019.
Bekg. nr. 1010 af 24.10.2012 omajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Bekg. nr. 1028 af 12.12.2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Bekg. nr. 860 af 28.09.2001 om adgangen til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort.
UfR 2022.1969 ØLD: Sælger var erstatningsansvarlig over for køber, da sælger ikke havde oplyst, at boligens areal reelt var 20 m2 mindre end det areal, der var angivet i BBR
Bekg. nr. 1547 af 18.12.2019 om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v.(DIADEM-bekendtgørelsen)
Lov om kolonihaver, jf. lovbekg. nr. 790 af 21.06.2007
Vejledning nr. 9961 af 26.11.2014 om de nye regler i kolonihaveloven
UfR 2003.960 ØLD: Kolonihaveforeningen Engvang havde ikke været berettiget til at nægte at godkende et nyt medlem uden begrundelse.
UfR 2013.2595 HD: Sagen angik, hvorvidt køberne af en kolonihave kunne kræve tilbagebetaling af forskelsbeløbet mellem købesummen og den vurderede værdi af kolonihaven med tillæg af løsøre/indbo. Forskelsbeløbet udgjorde ubestridt en overpris efter Kolonihaveforbundet, K's, regler. Sælgerne, S, anførte, at K's regler ikke fandt anvendelse. HR fastslog, at K's regler fandt anvendelse, og at S skulle tilbagebetale overprisen til køberne. ØL var nået til samme resultat.
UfR 2013.3410 HD: Køberne af en kolonihave, K, påstod tilbagebetaling af forskelsbeløbet mellem købesummen og den vurderede værdi af kolonihaven med tillæg af løsøre/indbo. Forskelsbeløbet udgjorde ubestridt en overpris efter Kolonihaveforbundets, F's, regler. Sælgerne, S, anførte, at F's regler ikke fandt anvendelse. HR fastslog, at F's regler fandt anvendelse, og at S skulle tilbagebetale overprisen til K. ØL var nået til samme resultat.
Bet. nr. 187/1957: Boligtilsyn og sanering (Bind 1) (Bind 2: Lovudkast og bilag)
Peter Gadman i JUR 1976.119-120: Ændringer i saneringsloven.
UfR 1999.1777 HD: Ejere af ejerlejligheder i ejendommen Fællesvej 9-9A fik ikke medhold i krav om yderligere erstatning for sanering, jf. saneringslovens § 21, stk. 4.
UfR 2000.2529 ØLD: Rentesikringstilsagn efter saneringslovens § 52 bortfaldt efter en tvangsauktion, hvor der ikke blev opnået dækning for det pågældende realkreditlån.
Lov nr. 275 af 07.04.2009 om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger
Bekg. nr. 282 af 14.04.2009 om ændring af bekendtgørelse om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger
