Internet
E-handelsloven (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)
Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v., jf. lov nr. 1764 af 28.12.2023
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester, jf. lov nr. 1765 af 28.12.2023
Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder, jf. lov nr. 1533 af 12.12.2023
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, jf. lov nr. 783 af 03.06.2022
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester, jf. lov nr. 740 af 30.05.2020
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 08.06.2018
Lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester (NIS-loven), jf. lov nr. 436 af 08.05.2018
Bekg. nr. 756 af 18.06.2024 om kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd
Bekg. nr. 755 af 18.06.2024 om tilsyn med kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd
Bekg. nr. 545 af 29.05.2024 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024 (Bredbåndspuljebekendtgørelsen 2024)
Bekg. nr. 1811 af 28.12.2023 om netværk til dokumentudveksling i den fælles digitale infrastruktur
Bekg. nr. 576 af 25.05.2023 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2023 (Bredbåndspuljebekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1242 af 26.08.2022 om pulje til dataleverandører
Bekg. nr. 824 af 09.06.2022 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2022 (Bredbåndspuljebekendtgørelsen)
Bekg. nr. 380 af 29.03.2022 om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet
Bekg. nr. 379 af 29.03.2022 om opbevaring af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger
Bekg. nr. 2180 af 26.11.2021 om fastsættelse af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer
Bekg. nr. 886 af 11.05.2021 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (Bredbåndspuljebekendtgørelsen 2021)
Bekg. nr. 648 af 18.05.2020 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020 (Bredbåndspuljebekendtgørelsen)
Bekg. nr. 904 af 22.08.2019 om afgivelse af tilgængelighedserklæring for offentlige organers websteder og mobilapplikationer, samt monitorering og indrapportering
Bekg. nr. 529 af 02.05.2019 om den digitale identifikationsløsning Unilogin og opgaver og ansvar for de dataansvarlige og for Styrelsen for It og Læring som databehandler
Bekg. nr. 488 af 29.04.2019 om adgang til det åbne internet, detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og international roaming
Bekg. nr. 454 af 08.05.2018 om sikkerhed i net- og informationssystemer for operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
Bekg. nr. 453 af 08.05.2018 om sikkerhed i net- og informationssystemer for operatører af væsentlige tjenester på domænenavnsområdet
Bekg. nr. 452 af 08.05.2018 om net- og informationssikkerhed for visse digitale tjenester
Bekg. nr. 567 af 01.06.2016 om informationssikkerhed og beredskab i net og tjenester
Cirkulære nr. 10082 af 26.11.2019 om Statens-tilskudspuljer.dk
Vejledning nr. 9097 af 02.02.2022 om brug af tredjepartscookies og lignende teknologier på statslige, obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger og nationale portaler
En oversigt over amerikanske internetrelaterede domme, med udførligt referat og mulighed for at se den fulde tekst.
Jens Hoff, Karl Löffgren og Sune Johansson: Internet og demokrati. Erfaringer fra kommunalvalget 1997, 1. udg., 1999, 112 sider, DJØF.
Agne Lindberg og Daniel Westmann: Praktisk IT-rätt, 2. udg, 1999, Norstedts Juridik, Stockholm. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2000 B.370.
Kim Viborg Andersen: Digitale diamanter: e-handel og nye forretningsmodeller, 1. udg., 2000, 70 sider, Thomson.
Hanne Bender: Webaftaler, okt. 2000, 47 sider, Dansk Dataforening
Indholdsfortegnelse:
Virksomheders webaftaler
IT-Sikkerhedsrådet: Sikkerhed ved e-post og Internet - hacking og virus, marts 2001, 39 sider.
Lars Stoltze: Internet Ret, 1. udg., aug. 2001, 350 sider, DJØF. Anmeldt af Kim Frost i UfR 2001 B.565/2-567.
Kim Frost: Informationsydelsen, 1. udg., feb. 2002, 336 sider, Thomson. Anmeldt af Mogens Koktvedgaard i UfR 2002 B.285-286.
Kasper Heine, Martin von Haller Grønbæk og Jan Trzakowski: InternetJura, 2. udg., 2002, 500 sider, Thomson. 1. udg. er anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1998 B. 269-270 og af Susanne Karstoft i JUR 1999.116-125.
Ole Horsfeldt, Anders Kildsgaard og Jesper Langemark: Internetkontrakter, 1. udg., 2002, 165 sider + CD-rom, Paradigma-serien, Thomson.
Henrik Spang-Hanssen: Cyberspace & International Law on Jurisdiction. Possibilities of Dividing Cyberspace into Jurisdictions with help of Filters and Firewall Software, 1. udg. 2004, 700 sider, DJØF
Lis Holm: Blog kunder i butikken - om anvendelsen af weblogs i markedsføringen, 1. udg., maj 2006, 112 sider, DJØF
Henrik Spang-Hanssen: Public International Computer Network Law Issues, 1. udg., okt. 2006, 520 sider, DJØF
Lasse Lundberg Andreasen og Thomas Høgenhaven: Når internettet har magten -Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider, 1. udg., sept. 2011, 312 sider, DJØF
Kristian Holte: Praktisk internetjura for virksomheder - Med guide til valg af selskabsform, 1. udg., jan. 2012, 100 sider, DJØF.
Inge Therese Bilgrav Jensen: Privatlivskrænkelser på internettet, 1. udg., aug. 2012, Boggruppen
Kan købes hos Saxo.Jannie Møller Hartley: Nyheder på internettet. Journalistik i en ny medievirkelighed, 1. udg., sept. 2012, 252 sider, DJØF
Nanna Friis: Kort, klart og klikbart - web-tekster der virker, 1. udg., nov. 2012, 164 sider, DJØF
Jacob Linaa Jensen og Jesper Tække: Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, 1. udg., 2013, 250 sider, Samfundslitteratur
Jan Trzaskowski (red.), Thomas Riis og Charlotte Bagger: Uddrag af Internetretten – personoplysninger, markedsføring og forretningskendetegn, 3. udg., aug. 2017, 272 sider, Forlaget Ex Tuto
Søren Schultz Hansen: Unge stemmer i det digitale demokrati, 1. udg., 2021, 183 sider, DJØF
Jan Trzaskowski, Andrej Savin, Patrik Lindskoug og Björn Lundqvist: Introduction to EU Internet Law, 3. udg., aug. 2023, 552 sider, Ex Tuto. 1. udg. er anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2015 B.433/1
Jan Trzaskowski (red.), Christian Bergqvist, Søren Sandfeld Jakobsen, Susanne Karstoft, Hanne Kirk, Lene Wacher Lentz, Thomas Riis og Marie Jull Sørensen: Internetretten, 4. udg., jan. 2024, 904 sider, Forlaget Ex Tuto. 1. udg., 2008, er anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2009 B.21.
Mette Lundberg & Birgitte Maare i Justitia nr. 4/1997: Information kender ingen grænser. En behandling af de retlige problemer, der er forbundet med placering af ansvar for krænkelser realiseret via Internettet.
H. Bekkevold i ADV 1998.49-51: Arbejdstageres adgang til internettet.
Advokatfirmaet Bech-Bruun og Trolle: Temanummer om internettet, BBT-orientering, januar 1998
Jan Trzaskowski i UfR 1998 B. 285-290: Forbrugeraftaler og reklamering på Internettet - internationale privat- og procesretlige aspekter.
Peter Gudmandsen i R&R nr. 1/1999 p. 16-18: Betalingssystemer på Internettet.
Sigrid Estrup-Madsen i HUSET nr. 5/2000 p. 23-24: Offentlige ejendomsdata på Internettet.
Michael Karlsen i INSPI nr. 4/2000 p. 12-15: Internethandel og skat.
Claus Holm i R&R nr. 2/2000 p. 33-41: Adgang til årsregnskaber via Internettet.
Torben Abildgaard Pedersen i Revisorbladet nr. 2/2000 p. 16-17: Certificering af elektroniske hjemmesider på internettet
Dansk Standard har i samarbejde med firmaet Rambøll udviklet et regelsæt for hjemmesider.Knud Wallberg i UfR 2000 B.131-142: Immaterialretlige problemstilling på Internettet.
Mads Bryde Andersen i UfR 2000 B.311-319: Linking og robottering på Internet.
Malene Schrøder i ADV 2000.185: Ophavsretten gælder også på nettet.
Morten Samuelsson i Lov & Ret nr. 1 /2001 p. 4-8: Uklart ansvar for elektronisk rådgivning.
Bjarke Vejby i ADV 2001.12-13: Det mobile internet
Om Wapjura.Peter Schou i Finansfokus nr. 1/2001 p. 1315: Spilleregler sat ud af kraft
Omtaler den manglende mulighed for at sammenligne bankernes priser.Johnny Kelk i HUSET nr. 5/2001 p. 14: Rambøll Informatik - systemintegrator.
Gitte Hansen i HUSET nr. 12/2001 p. 32-35: XML er in - hele den offentlige sektor er på XML.
Søren Friis Hansen i NTS nr. 1/2001.58-75: Selskabsretlige aspekter af elektronisk kommunikation.
Jesper Lau Hansen i NTS nr. 4/2001.449-454: Elektronisk kommunikation - en kommentar til Søren Friis Hansen.
Søren Friis Hansen i UfR 2001 B.183-187: Den forsvundne fuldmægtig - skaber problemer for L 139 og regeringens IT-strategi
Kommentar til UfR 2001.252 ØLK: Skifteretten i Faaborg havde med rette afvist at behandle begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tvangsopløsning af et selskab, da begæringen ikke var underskrevet.
Kim Bruun Clausen og Tue Frandsen i Justitia nr. 1/2002 p. 45-89: Udvalgte varemærke- og markedsføringsretlige problemstillinger på Internettet.
Martin Haller von Grønbæk i HUSET nr. 1/2002 p. 8-11: Informationsteknologien 3-5 år frem.
Mads Bryde Andersen i R&R nr. 5/2002 p. 38-43: Regeringens anti-terror-pakke og dens perspektiver for IT-sikkerheden.
Ulf Munkedal i R&R nr. 9/2002 p. 50-53: Effektiv håndtering af sikkerhedstruslerne. Sikkerhedstruslerne stiger - samtidig forbedres mulighederne for at håndtere dem.
Peter Helms i R&R nr. 10/2002 p. 42-51: Sikring af trådløse netværk.
Thomas Brandmeier og Philip Skov i R&R nr. 11/2002 p. 24-32: FDA 21 Part 11- Electronic Records and Electronic Signatures.
Peter Ruhr og Kåre Mønsted i ADV 2003.264-267: Grænsen for ansattes private brug af arbejdsgivers it-faciliteter.
Mads Krarup og Yvonne Frederiksen i ADV 2003.326-327: Ansattes private brug ag arbejdsgivers it.
Bo Johansen i HUSET nr. 12/2003 p. 27: Spam
Kamilla Gibson i Justitia nr. 1/2003 p. 55-96: Ansvar for ophavsretskrænkelser ved linking til ulovligt tilgængeliggjort materiale på Internettet samt ved udbud af peer-to-peer fildelingstjenester.
Tom Lattrup-Pedersen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 179-199: Rammer for elektronisk kommunikation mellem borger og myndighed. Om det retlige grundlag for integreret digital forvaltning.
Teddy Wivel i R&R nr. 3/2003 p. 5: Det papirløse samfund.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2003 B.399-404: Retlige afgrænsningsproblemer ved radio/tv-spredning via interaktive medier.
Eivind Einersen i ADV 2004.168: Bevis for indholdet af websites
Mogens Kühn Pedersen og Jens Kristian Elkjær i R&R nr. 12/2004 p. 42-47: Digital erhvervsforvaltning - på vej mod IT governance for staten eller for erhvervslivet?
Ulf Munkedal i R&R nr. 6/2005 p. 26-29: Sikkerhed i web-applikationer. Et af fremtidens fokusområder inden for it-sikkerhed
Susanne Karstoft i UfR 2006 B.55-62: Retlig regulering af "elektroniske loppemarkeder"
Om ikke-erhvervsdrivendes udbud på internettet til salg til andre ikke-erhvervsdrivende.Kim Frost i UfR 2006 B.115-124: Regulering og sanktionering af spam.
Karin Riis-Jørgensen i ADV nr. 4/2009 p. 22-24: Borgerne skal sikres grundlæggende frihedsrettigheder på internettet
Internettet er med raketfart blevet hjemsted for handel og sociale aktiviteter for borgere i alle aldre, men lovgivningen er ikke fulgt med. Borgerne skal sikres frihed og beskyttelse af private oplysninger.Trine Baumbach og Peter Blume i JUR 2009.7-15: Had på nettet - en retlig udfordring
Om hate speech.Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2009 B.291-300: Formidleransvaret i forbindelse med sociale tjenester på internettet.
Michael Reiter i ADV nr. 8/2010 p. 14-15: Tysk bredside mod internetpirater
Tysklands retspraksis og en hårdhændet fremfærd mod internetpirater betyder vind i sejlene for landets advokater med speciale i internet- og ophavsret. Eksperter kalder udviklingen betænkelig.Michael Reiter i ADV nr. 8/2010 p. 16-19: Danske internetpirater i smult vande
At overføre tysk retspraksis kunne gøre livet sværere for danske musik- og filmdownloadere og give specialiserede advokater medvind. Men er det ønskeligt?Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2010.207-215: Formidleransvaret på internettet - en kommentar til Højesterets kendelse i Pirate Bay-sagen
Johannes Hessellund i RETTID 2010 afhandling nr. 19: Formidleransvaret for brugergenereret indhold på internettet
Jesper Løffler Nielsen i UfR B.2010.319-325: Cookies og internetmarkedsføring - regulering og (manglende) håndhævelse.
Mads Krarup i ADV nr. 4/2011 p. 14-18: Jeg hader, hader, hader min arbejdsgiver
Hvor går de juridiske grænser for, hvad medarbejdere kan skrive om arbejdsgiveren på internettets nye sociale platforme?
Jan Trzaskowski i UfR 2012 B.310-318: Uanmodet kommunikation i sociale medier
I artiklen diskuteres, hvorvidt kommerciel kommunikation i sociale medier er omfattet af forbuddet mod uanmodet elektronisk post. Det konkluderes, at beskeder, i modsætning til news feeds og annoncer, umiddelbart kan karakteriseres som elektronisk post, og at det unionsretlige forbud mod uanmodede henvendelser ikke omfatter beskeder i sociale medier. Indtil den 12. juni 2013 kan man i national ret opretholde en bredere definition af begrebet elektronisk post i lyset af fjernsalgsdirektivet. Herefter skal spørgsmålet om uanmodet elektronisk post i sociale medier vurderes efter handelspraksisdirektivet.
Peter Schønning i UfR 2014 B.417-421: Lovligheden af links på internettet efter Svensson/Retriever-dommen
Dommen indebærer efter forfatterens opfattelse en afbalanceret løsning mellem hensynet til rettighedshavernes interesse i beskyttelse og hensynet til almindelig kommunikation på internettet, men dommen efterlader samtidig en række ubesvarede spørgsmål.
Ole Hasselbalch og Morten Rosenmeier i JUR 2015.213-224: Kan massemedier og mediepersonligheder bruge juraen til at undertrykke alternative internetmediers kritik?
Stefan Schlott Hansen i RETTID 2019 Afhandling nr. 3: Formidleransvar for ophavsretlige krænkelser på internettet
Mogens Kühn Pedersen i R&R nr. 5/2022 p. 36-45: Internettets resilienstab som grænse for vækst
Viggo Bækgaard i ADV 1996.187-188: Det nye Retsinformation - anmeldelse og en kommentar.
Henning Stoustrup i ADV 1997.65: Statstidende på internettet.
Viggo Bækgaard i ADV 1997.87: Retsinformation - ikke til at komme udenom.
Carsten Buus i ADV 1998.223: Statstidende og Tingbladet på Internet.
Morten Pihl i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 19-23: Domstols-hjemmeside uden ambitioner
En anmeldelse af www.domstol.dk og af den norske www.domstol.no.Bent Carlsen i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 15-16: Domstolene som serviceorgan.
Claus Holm i R&R nr. 12/1999 p. 28-38: Regnskabsbrugernes adgang til finansiel information via internettet - resultater fra en undersøgelse af de børsnoterede selskaber i Danmark.
H. Bekkevold i ADV 1998.49-51: Arbejdstageres adgang til internettet.
Mads Bryde Andersen i Med lov ..., 1998 p. 53-67: Overvågning af medarbejdernes internet-kommunikation.
Privatliv på Internet. Redegørelse fra IT-Sikkerhedsrådet.
Peter Blume i UfR 1999 B.194-199: Ansattes e-post.
Janne Glæsel i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 9-12: Hvem overvåger hvem?
Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann i JUR 2010.97-102: Se mig på nettet - om privatlivets ufred på sociale netværk og street view
Jan Falkensteen i INSPI nr. 6/1995: Revisor og god edb-skik.
Kim Klarskov Jeppesen i INSPI nr. 2/1996 p. 17-19: Revision på Internettet.
Kim Rolf Jensen i INSPI nr. 5/1996 p. 53-58: Internettet og revisor i de kommende 25 år.
Peter Havskov Christensen i R&R nr. 1/1999 p. 19-22: WebTrust - et nyt marked for revisorer.
Niels Sørensen i Revisorbladet nr. 2/2005 p. 18-19: XBRL – så selv computere kan forstå det.
Ejendomsformidling på internettet
Ole Trist i Ejendomsmægleren nr. 12/1998 p. 2-3: Ejendomsmæglerbranchen etablerer egen annonceringsplatform
Sigrid Estrup Madsen i HUSET nr. 9/1998 p. 18-20: Internet i ejendomsadministrationen.
Sigrid Estrup Madsen i HUSET nr. 8/1999 p.14-15: Internettet - Ejendomsbranchens nye markedsplads og informationskanal.
UfR 2006.1564 SHD: Ved brev af 05.06.1998 med overskriften "Gratis boligannoncering på internet" rettede H, som franchisegiver- henvendelse til Home ,O, med indbydelse til omkostningsfrit at komme med i et nyt bolig-indeks på internettet der skulle starte d. 06.06.1998 og at målet var at samle alle ejendomme der udbydes i landet. Hjemmesiden var opbygget således at brugere kunne ved forskellige søgekriterier, finde den bolig der svarede til deres ønsker og kriterier hos forskellige ejendomsmæglere. En database knyttet til H's hjemmeside indeholdt op til 70 data om hver ejendom. O, som tillige drev en internet boligtjeneste, hvor samtlige ejendomme i landet var præsenteret, kopierede 13 data til brug for præsentation af en ejendom. H anlagde nu sag med påstand om bl.a. overtrædelse af databasedirektivets art. 7, stk.1 jf. ophavsretslovens § 71, stk.1. samt markedsføringslovens §1. SH bemærkede det ønskværdige i sådanne søgetjenester og fandt herefter, at den ved databasedirektivets art. 7, stk. 1, etablerede sui generis-beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 71, stk. 1, der skal forstås i overensstemmelse hermed, ikke omfattede H's database, hvorfor O's kopiering af data var retmæssig. H's subsidiære påstand om overtrædelse af markedsføringslovens § 1 blev heller ikke taget til følge.
