Nyheder i familieret 2002
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Cirk. nr. 139 af 17.12.2002
om udfærdigelse af navnebeviser
Bekg. nr. 1142 af 13.12.2002
om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant.
Bekg. nr. 1141 af 13.12.2002
om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner
Bekg. nr. 1140 af 13.12.2002
om offentlig retshjælp ved advokater.
Bekg. nr. 1135 af 13.12.2002
om adoption
Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse
nr. 9596 af 13.12.2002 (TFA 2003.155) om vejledende indtægtsgrænser i 2003
i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag. Der er indført vejledende retningslinier
for fastsættelse af normalbidrag med tillæg af 200% og 300%, og der er også indført
retningslinier for de situationer, hvor den bidragspligtige har forsørgelsespligt
over for 4 eller 5 børn. Bidragsloftet er i 2003 bibeholdt på 200.000-240.000 kr.
i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er bibeholdt
på 16.500 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med
fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca.
kr. 16.500.
Bekg. nr. 995 af 05.12.2002
om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2003. (For deltagelse i et adoptionsforberedende
kursus betales pr. 1. januar 2003 kr. 1.500.)
Bekg. nr. 948 af 25.11.2002 om fri proces
I 2003 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 859 pr. måned. (excl. finanslovstillæg
på 111 kr.), jfr. vejledning
nr. 116 af 18.11.2002 om regulering pr. 1. januar 2003 af satser på det
sociale område
I 2003 udgør normalbidrag ved fødsel 590 kr. og normalbidrag to måneder før og en
måned efter fødslen på 1.028 kr. pr. måned, jfr. jfr.
vejledning nr. 116 af 18.11.2002 om regulering pr. 1. januar 2003 af satser
på det sociale område.
Cirkulæreskrivelse nr. 9554 af 08.11.2002
om international kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag. (Trykt i TFA 2002.502)
Cirkulæreskrivelse nr. 9555 af 08.11.2002
om international kompetence i sager om separation og skilsmisse samt i sager om
forældremyndighed og samvær. (Trykt i TFA 2002.505)
Bekg. nr. 890 af 31.10.2002
om udbetaling fra den Særlige Pensionsopsparing.
Cirkulæreskrivelse nr. 9556 af 28.10.2002
om stedlig kompetence i familieretlige sager. (Trykt i TFA 2002.499)
Cirk. nr. 107 af 24.10.2002
om opløsning af ægteskab
Bekg. nr. 875 af 24.10.2002 om opløsning af ægteskab (I kraft d. 01.11.2002)
Bekg. nr. 874 af 24.10.2002 om forældremyndighed
og samvær m.v. (I kraft d. 01.11.2002)
Bekg. nr. 873 af 24.10.2002
om ophævelse af bekg. nr. 457 af 13.06.2002 om behandling af sager om børnebidrag.
(med virkning fra d. 01.11.2002)
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 765 af 11.09.2002
Vejledning nr. 54 af 17.06.2002
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Cirk. nr. 53 af 14.06.2002
om ændring af cirkulære om ægteskabs
indgåelse. (I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 461 af 14.06.2002
om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse (I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 458 af 13.06.2002
om statsamternes behandling af faderskabssager. ( I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 457 af 13.06.2002
om behandling af sager om børnebidrag. (I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 453 af 13.06.2002
om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager. (I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 452 af 13.06.2002
om ændring af bekendtgørelse om forældremyndighed
og samvær. (I kraft d. 01.07.2002)
Bekg. nr. 451 af 13.06.2002
om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. (I
kraft d. 01.07.2002)
Ægteskabsloven er ændret
ved § 2 i lov nr. 365 af 06.06.2002
om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Begge parter skal
som udgangspunkt have dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark. De nye regler
træder i kraft d. 01.07.2002.
Adoptionsrådet er nedlagt fra d. 01.05.2002, jfr.
lov nr. 214 af 22.04.2002
Bekg. nr. 198 af 09.04.2002
om finske statsborgeres adgang til at indgå registreret partnerskab i Danmark. (Gælder
fra d. 01.05.2002)
Bekendtgørelse nr. 13 af 04.04.2002
af overenskomst af 25. februar 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
om ændringer i konventionen af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
d. Fuldmægtigen
VLK af 25.10.2002 (13. afd. B-1872-02): Ægtepagt var tilstrækkeligt
specificeret.
Ifølge ægtepagts § 2 skulle H's ideelle ejerandel på 50% i nystiftet interessentskab,
der skulle drive frisørvirksomhed, være H's særeje. Ifølge ægtepagtens § 3 skulle
de første 250.000 kr. af friværdien i fast ejendom, som tilhørte parterne i lige
sameje, være M's særeje. Formålet hermed var ifølge § 1 at oprette særeje for M
af samme størrelse som værdien af H's interessentskabsandel. Bil- og Personbogen
afviste at lyse § 2 på grund af manglende individualisering, idet værdien af interessentskabet
ikke var angivet, evt. i form af henvisning til årsregnskab eller lignende. VL tiltrådte,
at Bil- og Personbogen - med henblik på yderligere specifikation af andelen af virksomheden,
som gøres til særeje - kunne stille krav om værdiansættelse som sket. Landsretten
fandt imidlertid, at værdien fremgik tilstrækkeligt klart af ægtepagtens § 1 sammenholdt
med § 3, hvorfor ægtepagten skulle lyses i sin helhed.
Personbogen har d. 17.09.2002 afvist at lyse bestemmelse i ægtepagt om, at indtægter
af længstlevendes særeje og hvad der træder i stedet for særejet, også skal være
fuldstændigt særeje for længstlevende, med den begrundelse, at en sådan bestemmelse
ikke kræver ægtepagt. Advokat Hans Haages, Odense, har påkæret afgørelsen, som var
i strid med hidtidig tinglysningspraksis, og Personbogen har d. 16.10.2002 besluttet
at omgøre sin afvisning og tinglyse ægtepagten i sin helhed.
Dom afsagt d. 06.06.2002 af Retten i Kolding: Fader havde gyldigt
kunne bestemme, at aktiepost overdraget ved delgave skulle være særeje.
H's fader havde d. 22.12.1991 overdraget nominelt 67.000 kr. B-aktier i familieselskab
til H som skilsmissesæreje. Overdragelsessummen var 160.800 kr., hvoraf 40.000 kr.
(25%) var en gave, mens restgælden på 120.800 kr. var et uforrentet anfordringstilgodehavende.
Det lagdes til grund, at det aldrig havde været meningen, at H skulle betale restgælden,
som skulle nedbringes ved årlige gaver, hvilket også var sket. Efter en samlet vurdering
fandt retten, at gavemomentet var så væsentligt, at H's far kunne bestemme særeje
for hele aktieposten.
Dom afsagt af skifteretten i Ringsted d. 21.05.2002 (Sks 1041/2001):
H kunne forlodsudtage arbejdsgiverbetalt kapitalpension, der var et led i et ansættelsesforhold.
M blev dømt til at anerkende, at H i medfør af RVL § 15, stk. 2 kunne forlodsudtage
sin arbejdsgiverbetalte kapitalpension, der var et tvunget led i ansættelsesforholdet.
(Dommen burde være anket).
Dom af 30.04.2002 afsagt af Skifteretten i Roskilde: Goodwill
i lægepraksis medregnet med 50% og den latente skat ansat til kurs 60.
58-årig praktiserende læges goodwill var vurderet til 2.237.667 kr. Lægen havde
selv oparbejdet sin virksomhed. Da virksomheden var beliggende i et område, hvor
der ikke er fri etableringsret, ville et salg indebære betydelige indskrænkninger
i M's muligheder for erhvervsudøvelse, ligesom det måtte antages, at goodwill-værdien
til dels var knyttet til M's person. Som følge heraf, og i overensstemmelse med
retspraksis, holdtes 50% af værdien uden for skiftet som en personlig rettighed
for M. Skatteprocenten måtte antages at udgøre 62% af salgssummen. Der kunne ikke
tages hensyn til, at M havde mulighed for at opnå en lavere beskatning ved at binde
beløbet til en pensionsordning. Under hensyn til, at det måtte antages, at M inden
for de næste 9 år ville sælge sin virksomhed og til det lave renteniveau, fastsattes
passiveringsprocenten til 60. (Dette svarer til en tilbagediskonteringsrente på
ca. 6% p.a.).
ØLD af 22.02.2002 (16. afd. B-2335-00): M fik ikke medhold i
refusionskrav ved samlivsophævelse.
M og K havde i november 1996 købt landbrugsejendom ved Roskilde i lige sameje. Udbetalingen
blev i det væsentlige erlagt med et fælles lån på 400.000 kr. i Lokalbanken. K flyttede
i november 1997 og ejendommen blev solgt i februar 2000 med et nettoprovenu på 338.121
kr. M havde bl. a. betalt ekstraordinært afdrag på banklånet på 150.000 kr. Antaget,
at provenuet skulle ligedeles, idet M ikke havde godtgjort noget grundlag for at
kræve kompensation af K for de investeringer og indskud, som var betalt af ham,
ligesom der ikke var dokumenteret noget grundlag for at ændre ligedelingen som følge
af driften af ejendommen efter samlivsophævelsen.
UfR 2002.2619 HKK (FM 2002.61 VLK): Der skulle udtages vævsprøver af afdød mand
til brug for faderskabssag.
To sønner født i 1956 og 1957 havde anlagt faderskabssag mod afdød mand med påstand
om, at han var deres far. Retten i Holstebro bestemte, at der skulle tages vævsprøver
af den døde. VL fandt, at en prøvetagning ville være et sådant indgreb i gravfreden,
at det måtte sidestilles med fysisk magtanvendelse. Da der ikke var udtrykkelig
lovhjemmel for en sådan, skulle indgrebet ikke gennemføres. Højesteret fandt, at
ligsynslovens § 16 ikke kunne antages at have begrænset den hjemmel, som retten
efter RPL kapitel 42 a har til at beslutte, at der skal foretages en retsgenetisk
undersøgelse også af en afdød part, såfremt retten finder dette fornødent. Det fulgte
dog af almindelige grundsætninger om proportionalitet, at retten ved denne vurdering
skal afveje indgrebets omfang over for hensynet til sagens oplysning. Sagens oplysninger
i øvrigt havde bestyrket, at afdøde var hans far, hvorfor Retten i Holstebros beslutning
om udtagelse af vævsprøver blev stadfæstet. (3-2).
UfR 2002.2565 ØLK: Børnesagkyndig skulle have alle fremlagte bilag.
I en sag om FM til 3-årig dreng D havde faderen fremlagt en undersøgelse af D og
af hans relationer til nære personer omkring ham. Undersøgelsen var foretaget af
en socialrådgiver og en psykolog på foranledning af Gundsø Kommune. Det besluttedes
senere, at der skulle indhentes børnesagkyndig undersøgelse. ØL fandt ikke grundlag
for at forholde den børnesagkyndige kendskab til det fremlagte dokument.
UfR 2002.2564 ØLK: Beskikkelse skulle ske uden rejseforbehold.
Advokat i København var af Retten i Kalundborg blevet beskikket som advokat for
H i en ægteskabssag med forbehold efter
RPL § 336 c, stk. 3. H boede på Sydsjælland. H's advokat havde forud for
sagen repræsenteret H ved udarbejdelse af en aftale om børnebidrag, hustrubidrag
og bodeling, hvorom der nu bl.a. var opstået tvist. Landsretten fandt, at beskikkelsen
burde ske uden rejseforbehold.
UfR 2002.2552/1 ØLK (FM 2002.133 ØLK): M frataget rådighed over hans andel af
fast ejendom.
M og H ejede ejendom i lige sameje. Skifteretten i Ballerup havde med parternes
samtykke bedt en ejendomsmægler udbyde ejendom til salg. Der fremkom købstilbud,
der svarede til udbudsprisen og H underskrev købsaftalen, mens M nægtede. Da der
var særlig grund til at befrygte, at boet ville lide tab, hvis ejendommen ikke solgtes
nu, og da M i øvrigt havde samtykket i salget i skifteretsmødet d. 10.06.2002 og
nu ikke ville vedstå dette samtykke, fratog skifteretten M rådigheden over hans
halvdel af ejendommen i medfør af
SKL § 66 og underskrev herefter købsaftalen på M's vegne. ØL stadfæstede,
bl. a. under henvisning til, at ingen af parterne ønskede at udtage ejendommen.
UfR 2002.2544 VLK: Fader opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces.
Fogedretten i Esbjerg havde under samværssag i juni 2002 nægtet at beskikke advokat
for faderen som rekvirent, da han ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri
proces. Faderen havde i 2000 en indtægt på 337.000 kr, men han var nu arbejdsløs
med en årsindkomst på 157.000 kr. Da hans aktuelle indkomst afveg væsentligt fra
årsindkomsten i 2000, opfyldte han de økonomiske betingelser for fri proces, og
sagen hjemvistes til beskikkelse af advokat.
UfR 2002.2478 HKK (TFA 2002.196 ØLK): C blev pålagt at afgive blodprøve under
faderskabssag vedrørende 40-årig.
D, der var født som ægtebarn i 1961, havde anlagt faderskabssag. Moderens ægtemand
blev ved en retsgenetisk undersøgelse udelukket som fader. D ønskede nu, at moderens
ven C skulle afgive blodprøve med henblik. ØL fandt ikke, at det nu burde pålægges
C at medvirke ved afgivelse af blod til retsgenetisk undersøgelse. Højesteret fandt
det af hensyn til sagens oplysning nødvendigt, at der blev foretaget blodtypebestemmelse
af C.
UfR 2002.1933 ØLD: Ægtepagt tilsidesat efter AFTL § 36.
M og H havde d. 27.06.2000 underskrevet ægtepagt udarbejdet af M's advokat, hvorved
M' s aktier og anparter til en samlet værdi på 3.390.000 kr. blev gjort til M's
skilsmissesæreje. H søgte skilsmisse i august 2000. Ægtepagten blev på M's initiativ
underskrevet på et tidspunkt, hvor ægteskabet fungerede dårligt, og hvor separation
eller skilsmisse var en meget nærliggende mulighed. H befandt sig i en personlig
krise. Der blev ikke, da H underskrev ægtepagten, foretaget en gennemgang af, hvilken
værdi de pågældende aktier og anparter repræsenterede. H gav ved ægtepagten, som
blev indgået efter omkring 9 års ægteskab og 17 års samliv, afkald på et betydeligt
boslodskrav uden nogen form for modydelse, og ægtepagten blev tilsidesat i sin helhed
efter
AFTL § 36.
UfR 2002.1896 VLK: Schweizisk samværsafgørelse fuldbyrdet i Danmark.
Fader, der boede i Schweiz, fik medhold i, at afgørelse om samvær truffet af Værgedomstolens
i Genève kunne fuldbyrdes i Danmark, jfr.
BBL § 6, stk.1, nr. 1, 2 eller 3 og
BBL § 4. VL tiltrådte, at fogedretten i Viborg havde truffet bestemmelse
om omfanget og udøvelsen af samværsretten, og at der i medfør af
BBL § 18, stk. 1, jfr.
RPL § 536 var truffet bestemmelse om tvangsbøder på 1.500 kr. pr. manglende
udlevering.
UfR 2002.1849 HD (TFA 2001.58 ØLD og FM 2000.7): Længstlevende kunne holde indekskonti
og kapitalpensionskonti uden for et kap. 17-skifte.
H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente
bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn.
Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som
var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti
for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en
kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold.
Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle
indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden
for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse
i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder
svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af
UfR 1962.870 HD og
UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen,
der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger
kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til,
at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag
for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af
RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i
FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes
indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. ØLD
er stadfæstet af Højesteret d. 30.05.2002, som bl. a. udtalte, at spørgsmålet om,
hvorvidt en ægtefælles rettigheder kan holdes uden for fællesboskifte i medfør af
RVL § 15, stk. 2, ikke nødvendigvis skal afgøres på samme måde ved dødsboskifte
som ved skifte i anledning af separation eller skilsmisse, og at alle de omtvistede
ordninger var af pensionsmæssig art og var af rimelig størrelse. Vederlagskravet
var desværre frafaldet for Højesteret. Komm. af Henning Broman i FM 2002.71(nr.
6): Pensionssagen er afgjort. (Er endnu et skridt i retning af at gøre førstafdødes
særbørn "arveløse").
UfR 2002.1601 VLD: Nødvielse gyldig.
M, der var uhelbredeligt syg af kræft, og H blevet viet på Århus Kommunehospital
d. 23.09.1999, og M døde d. 25.09.1999. Parterne havde levet sammen i 6 år. Selv
om M ved vielsen var psykisk svækket på grund af sin sygdom, var ægteskabet ikke
ugyldigt af den grund, jf.
ÆL § 24, stk.
1, nr. 1 om omstødelse på grund af fornuftsmangel hos den ene ægtefælle.
M havde over for H og læge og hospitalspræst givet udtryk for, at han ville giftes.
M var under vielsen vågen og klar over, at han var i færd med at blive gift, og
M havde, da han blev spurgt af præsten, om han ville ægte H, trykket eller holdt
fast i H's hånd. M's adfærd under vielsen anset for at udgøre en erklæring om at
ville ægte H, jf.
ÆL § 20, stk. 2.
(2-1)
UfR 2002.1594/2 VLD (FM 2002.78 VLD): Formueforholdet skulle bedømmes efter
fransk ret, da M ikke havde foretaget et domicilskifte ved ægteskabets indgåelse.
H, der var dansker, havde i d. 05.07.1974 i Frankrig indgået ægteskab med M, der
var franskmand og boede i Paris. Parterne flyttede i november 1974 til Danmark,
hvor de boede indtil separation i 1989. M havde ved ægteskabets indgåelse domicil
i Frankrig, og formueforholdet mellem parterne skulle som udgangspunkt bedømmes
efter fransk ret. Dette udgangspunkt kunne fraviges, hvis det måtte antages, at
M i forbindelse med ægteskabets indgåelse foretog et reelt domicilskifte. Efter
ægteskabets indgåelse fortsatte M sine studier i Frankrig, hvor parterne boede,
indtil de i november 1974 flyttede til Danmark og tog ophold hos H's familie. M
var ikke på grund af flytningen nødsaget til at opgive sine studier, og han modtog
fortsat legater fra Frankrig. Der var ikke grundlag for at antage, at M i forbindelse
med ægteskabets indgåelse foretog et domicilskift.
UfR 2002.1318 VLK: Særeje kunne ikke noteres, da gavemomentet ikke var væsentligt.
Fader havde overdraget grund til sine to døtre for 15% under ejendomsværdien eller
714.000 kr., hvoraf to gange 44.000 kr. berigtiges som gave, og resten som rentefri
anfordringstilgodehavender. Tinglysningskontoret i Haderslev afviste at notere særeje,
da gavebeløbet på 88.000 kr. ikke udgjorde en væsentlig del af købesummen eller
ejendommens værdi. VL stadfæstede.
UfR 2002.1222 HD: Fader fik FM til 2 drenge på 4 og 3 år.
Fader fik tilkendt FM til to drenge på 4 og 3 år. Moderen havde været nødsaget til
at få børnene anbragt i en plejefamilie. Faderen var amerikansk sergent i Tyskland.
UfR 2002.1146 ØLK: Faderskabssag blev ikke genoptaget.
22-årig B begærede faderskabssag fra 1980 genoptaget. Efter at A's faderskab var
blevet udelukket ved en blodtypebestemmelse, var sagen blev hævet. B hævdede, at
A måtte havde fået en anden til at afgive blodprøven. Da A nu havde forklaret, at
det var ham, der fik udtaget blodprøver til brug for den oprindelige sag, tiltrådtes
det, at de i
RPL § 456
r, stk. 1 anførte betingelser for genoptagelse af sagen ikke kunne anses
for opfyldt.
UfR 2002.1097 VLD: M's overdragelse af sommerhus til H var ugyldig, da der ikke
var oprettet gaveægtepagt.
M havde i 1991 købt et sommerhus for 585.000 kr. Han solgte det i juli 1993 til
H for 501.512 kr, svarende til restgælden på lånene. Han ophørte herefter med at
betale afdragene på sine 10 Sanexco-anparter. Der var ydet en gave, der krævede
ægtepagt, jfr.
RVL § 30. H
skulle til Ms konkursbo betale fortjenesten ved videresalg på 360.000 kr. M havde
over en periode på 6 år betalt terminsydelser, forsikring, ejendomsskat og fjernvarme
vedrørende parternes fælles bolig med 320.000 kr. eller ca. 4.500 kr. pr. måned.
Disse løbende ydelser, som ikke stod i misforhold til M's betydelige lønindkomst
i samme periode (50.000 kr. - 62.000 kr. om måneden), fandtes omfattet af
RVL § 2, og konkursboet kunne ikke rejse krav om betaling af noget beløb
i forbindelse hermed. Der var ikke i forbindelse med køb af hus i lige sameje i
1988 ydet en gave fra M til H.
UfR 2002.938 ØLD: Sag om ophævelse af aftalt fælles FM blev ikke afvist, selvom
forudsætning for aftalen måtte være bristet.
Fader påstod fælles forældremyndighed ophævet og FM til B tillagt ham, jf. FML §
9, stk. 2. Moderen påstod sagen afvist og gjorde gældende, at hun måtte have FM
alene, idet aftalen om fælles FM var ugyldig, da det havde været en afgørende forudsætning
for aftalen, at far ikke førte forældremyndighedssag. ØL anførte, at en aftale om
fælles FM kun er gyldig, når den er anmeldt til statsamtet, jf. FML § 6, 2. pkt.,
og at anmeldelse af en tidsbegrænset eller i øvrigt betinget aftale om fælles FM
ikke kan ske, jf. FMBEKG § 1, stk. 4. Selvom det måtte kunne lægges til grund, at
en for moderen væsentlig forudsætning i forbindelse med aftalen om fælles FM var
bristet, fandtes dette ikke at kunne føre til, at sagen afvises.
UfR 2002.888 ØLK: M skulle svare tillægsboafgift, da ikke fælles bopæl de sidste
2 år før dødsfaldet.
K var død d. 13.06.2001. M var begunstiget på gruppelivsforsikring. M havde ifølge
Det Centrale Personregister haft fælles bopæl med K siden den 10.03.1997, bortset
fra perioden fra den 01.04.1999 til den 09.08 1999. Årsagen til fraflytningen i
1999 var problemer med K's søn. Ifølge M var de stadig mand og kone, dog med den
forskel at M havde en anden adresse. Da sønnen fik egen lejlighed, flyttede M tilbage
til K. Da M og K ikke havde haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, var
betingelserne for M's fritagelse for betaling af tillægsboafgift efter BAL § 1,
stk. 2, litra d, ikke opfyldt.
UfR 2002.876 VLK: 7-årig dreng skulle udleveres til faderen i Israel.
M, der var israelsk statsborger og H, der var dansk statsborger, havde efter deres
skilsmisse fået fælles FM over deres 7-årige søn D, der hele sit liv havde boet
i Israel. H rejste i oktober 2001 til Danmark med D uden samtykke fra M, der herefter
begærede D tilbagegivet til ham i Israel. H protesterede herimod og påberåbte sig
navnlig lovens § 11, nr. 2, under henvisning til de politisk urolige forhold i Israel.
Hverken fogedretten i Vejle eller VL gav H medhold i protesten, og fogedforretningen
blev derfor fremmet.
UfR 2002.862 VLK (TFA 2003.5 VLK og FM 2002.73): Afsoningstiden for forfaldne
tvangsbøder nedsat fra 235 dages fængsel til 30 dages fængsel.
Fogedretten i Vejle havde pålagt M tvangsbøder med henblik på udlevering af 6-årigt
barn, som han holdt tilbage i sit hus i udlandet. Der var nu påløbet 235 tvangsbøder
a 500 kr. og fogedretten bestemte, at disse skulle omregnes til 235 dages hæfte.
VL bemærkede, at den samlede afsonings varighed efter lov om ikrafttræden af borgerlig
straffelov m.m. § 17, stk. 2, 3. pkt., ikke kunne udstrækkes ud over 180 dage. Af
sagens oplysninger fremgik, at M allerede havde afsonet i alt 116 dage. Afsoningstiden
efter § 17 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven, jf.
STRFL § 55, blev herefter nedsat til 30 dages fængsel.
UfR 2002.677 ØLK: Byretten kunne afsige kendelse om midlertidig forældremyndighed,
da dommen endnu ikke var anket.
H fik ved dom afsagt af Ringsted Ret d. 18.10.2001 tilkendt FM til 3-årig B. Retten
tillagde ved kendelse af 24.10.2001 H den midlertidige forældremyndighed. Da ankestævning
først blev modtaget i Østre Landsret d. 25.10.2001, havde byretten været kompetent
til at træffe afgørelsen. ØL tiltrådte at den midlertidige FM tilkendtes H.
UfR 2002.630 VLK: Der kunne gøres udlæg i M's ideelle anpart af ejendom, selv
om adkomsten ikke var tinglyst.
K var tinglyst eneejer af fast ejendom. Hun havde i 1997 aftalt med M, at ejendommen
tilhørte parterne i lige sameje. Aftalen var lyst servitutstiftende. M's kreditor
kunne foretage udlæg i M's ideelle andel af ejendommen samt i M's rettigheder i
henhold til samejeaftalen.
UfR 2002.482 ØLK: Byretsdommer pålagt at føre en samtale med 12-årig, jf. FML
§ 29.
Retten i Lyngby fandt ikke, at der var behov for en samtale, da den 12-årige P havde
haft lejlighed til at give sin mening til kende over for den børnesagkyndige. Da
det ikke af erklæringen fremgik, hvilke ønsker P måtte have udtrykt, og da hensynet
til barnets mulighed for i fortrolighed at kunne ytre sig herom over for retten
ikke fandtes opfyldt ved de børnesagkyndige erklæringer, pålagdes det byretsdommeren
at føre en samtale med P.
UfR 2002.471 ØLK: Separationsdom ikke genoptaget, selv om stævning ikke var
forkyndt.
Der var afsagt separationsdom ved Københavns Byret, hvor sagsøgte M var udeblevet.
M begærede godt 2 måneder senere sagen genoptaget, da stævningen ikke var forkyndt
for M. ØL antog, at det af
RPL § 454 fulgte, at dommen efter udløbet af ankefristen var endelig og
upåankelig for så vidt angik spørgsmålet om separation. Uanset den alvorlige tilblivelsesmangel
var der ikke grundlag for at ophæve dommen som følge af de hensyn, der måtte antages
at begrunde bestemmelsen i
RPL § 454.
UfR 2002.207 ØLK: Moder ikke afskåret fra at anlægge faderskabssag ud fra anerkendelseslæren.
M og H havde i forbindelse med undfangelsen af deres første barn fået foretaget
insemination med sæd fra fremmed donor på grund af M's sædkvalitet. Deres andet
barn B fødtes d. 07.05.1998. H anlagde faderskabssag d. 10.01.2001, idet hun anså
A for at være fader til B. M påstod sagen afvist ud fra anerkendelseslæren. Efter
en samlet vurdering af sagens forhold, herunder navnlig det forhold, at B i de sidste
8 måneder havde boet hos H og A, fandtes afgørende hensyn til B's interesser ikke
at tilsige, at en anfægtelse skulle afskæres forinden blodprøvetagning.
UfR 2002.136 HKK: Moder fik tilladelse til anlæggelse af faderskabssag vedr.
5-årig søn.
Moder fik i medfør af
BL § 5, stk. 3
tilladelse til at anlægge faderskabssag vedrørende søn født i ægteskab i 1996. Det
fremgik af begæringen, som var tiltrådt af den daværende ægtemand A og den formodede
biologiske fader B,
at M i 1995 stod i forhold til B, at B ikke ønskede at
flytte sammen med hende, da hun blev gravid, men tværtimod afbrød forholdet,
at
A anerkendte faderskabet med viden om, at han ikke var far til D,
at ægtefællerne
blev skilt, da D var 8 måneder gammel, og
at D, der nu er 5 år gammel, aldrig
har betragtet A som sin far og ikke - som sine ældre brødre - har samvær med ham.
UfR 2002.24 HKK (TFA 2001.209 VLK og FM 2001.57 VLK): M kunne ikke få sameje
opløst ved frivillig auktion.
M og K havde ophævet samlivet i 1995, og K havde siden 1998 ikke betalt sin andel
af udgifterne til ejendom i sameje. Fogedretten i Viborg fandt det betænkeligt at
fremme M's begæring om frivillig auktion uden en forudgående dom. M havde ikke villet
udløse K eller medvirke til at ejendommen blev solgt i fri handel. Det fremgik ikke,
med hvilken begrundelse M foretrak at ejendommen solgtes ved offentlig auktion frem
for fri handel. På denne baggrund, og da der var uenighed om, hvorledes samejet
skulle opløses, samt om det økonomiske opgør i forbindelse hermed, og da der allerede
verserede en retssag herom, tiltrådte landsretten, at fogedretten ikke havde fremmet
sagen. Da der ved indgivelsen af auktionsbegæringen d. 26.09.2000 verserede retssag
om opløsning af samejet, og da spørgsmålet om, hvorvidt opløsningen skulle ske ved
auktionssalg, herefter afhang af retssagens udfald, tiltrådte Højesteret, at fogedretten
ikke har fremmet sagen.
TfS 2002.822 ØLD (SKM2002.444):
M kunne ikke i 1997 få overført personfradrag og underskud fra fraskilt ægtefælle.
M og H var blevet skilt d. 27.10.1995. M kunne ikke overføre H's uudnyttede personfradrag
og underskud for indkomståret 1997, jf. KSL § 4, stk. 3, jf. PSL §§ 10, stk. 3,
og 13, stk. 2. M kunne kun fratrække 50% af renteudgifterne på fælles kreditforeningslån.
Også i 1997 tjente ejendommen som bolig for M, og uanset at han ejede ejendommen
i sameje med H, som ikke længere var hans ægtefælle, skulle han i sin kapitalindkomst
for 1997 medregne hele ejendommens overskud, jf. LL § 15 I.
TfS 2002.525 VLD (SKM2002.277):
M fik ikke fradrag for børnebidrag, da han boede sammen med børnene.
M og H var blevet separeret i 1995, hvorefter meldte folkeregisterflytning. M blev
antruffet med morgenhår i H's lejlighed under et kontrolbesøg d. 28.09.1998. M havde
hver dag kørt den ældste i skole og sørget for befordringen af den yngste til og
fra børnehaven. M havde bevisbyrden for, at der var overensstemmelse mellem folkeregistertilmeldingerne
og hans faktiske bopælsforhold. Det var ikke godtgjort, at M ikke havde boet sammen
med sine børn, og M fik ikke fradrag for børnebidrag i 1996 og 1997.
TfS 2002.129
HD (UfR 2002.711
HD og TfS 1999.707 VLD): H fik medhold i, at 2.000 kr. om måneden var afdrag
på boslodskrav og ikke hustrubidrag.
M skulle i henhold til separationsbevilling fra 1990 betale hustrubidrag med 500
kr. om måneden og et boslodskrav på 244.000 kr. Hustrubidraget blev ved aftale forhøjet
til 2.500 kr. om måneden fra d. 01.01.1994. M fratrak 30.000 kr. i betalte bidrag
i 1994 og 1995. H fik i landsretten ikke medhold i, at alene 500 kr pr. måned i
1994 og 1995 var hustrubidrag, idet det ikke kunne anses for bevist, at 2.000 kr.
om måneden var afdrag på boslodstilgodehavendet. (2-1). Højesteret fandt ikke tilstrækkeligt
grundlag for at forkaste M's og H's samstemmende forklaringer om, at M ikke foretog
betalinger i overensstemmelse med aftalen af 01.01.1994 om forhøjelse af underholdsbidraget
til A, men efter den 01.01.1994 som hidtil betalte 2.500 kr. om måneden, til H fordelt
med 500 kr. som underholdsbidrag og 2.000 kr. som afdrag på bodelingsgælden.
FM 2002.189 Dom afsagt af Ålborg Skifteret d. 02.04.2002: Boslodskrav
skulle forrentes fra udtagelsesdagen.
H havde under skiftet udtaget en landbrugsejendom til en nettoværdi på ca 2 mio
kr. d. 30.09.1995. Boet blev afsluttet i begyndelsen af 2002. Antaget, at mandens
boslodskrav på 700.000 kr. skulle forrentes med procesrente fra d. 01.10.1997.
FM 2002.134 Odense Skifterets kendelse af 27.08.2002: M frataget
rådighed over hans andel af fast ejendom.
M og H ejede fast ejendom i lige sameje. M reagerede ikke på skifterettens henvendelser,
og M havde over for H's advokat tilkendegivet, at han ikke ville medvirke til salg
af ejendommen i fri handel. Skifteretten i Odense fratog M rådigheden over hans
halvdel af ejendommen, for at man kunne undgå en tvangsauktion.
Nye litteraturhenvisninger
Bjarne E. Pedersen: Grønlandsk person-, familie- og arveret m.v., 1. udg.,
2002, 215 sider, Forlaget Atuagkat. Anmeldt af Nicholas Symes i
JUR 2003.78-79.
Jens Frederik Hansen i FM 2002.173-174: Den glade enke og kreditorerne.
Antager, at afdødes kreditorer ikke kan kræve samejet opløst. Jeg er
ikke enig heri.
Hanne Warming: "Det er lidt svært - men jeg må jo sige min mening", 2002,
160 sider, Frydenlund Grafisk. Anmeldt af Birgitte Holmberg Pedersen i TFA 2002.319-320.
Helene Flendt: "Skilt - og hva' så?", 2002, 128 sider, Kroghs Forlag. Anmeldt
af Birgitte Holmberg Pedersen i TFA 2002.320.
Irene Nørgaard og Jørgen Nørgaard i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 501-511:
Kreditorernes stilling over for modvillige gifte debitorer.
Linda Nielsen i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 475-486: Faderskab og moderskab
i nordisk belysning.
Peter Lødrup har i Lov og Rett 2002.520-524 anmeldt Irene Nørgaard disputats: Formueordninger
mellem ægtefæller.
Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen i UfR
2002 B.426-434: Særeje - hver er vi nu?
Torsten Iversen har i
UfR 2002 B.421-425 anmeldt Irene Nørgaard disputats: Formueordninger mellem
ægtefæller
Tidsskrift for Familie- og Arveret 1997 - 2001, nov. 2002,
2398 sider, Thomson
Christine Byriel: Skilsmisse - Børn, jura og det nye liv, september 2002,
192 sider, Politikens håndbøger. Det juridiske afsnit på 35 sider er skrevet af
advokat Anne Broksø, Hillerød.
Majken Johansen har i ADV 2002.204-206 anmeldt Ditlev Nielsen's bog: Forældremyndighed
og samvær - skilsmissebørns vilkår, 1. udg., 2002, 144 sider,
Forlaget Fremad.
Justitsministeriets redegørelse af 27.09.2002 om Chesnut-sagen
Ifølge Domstolsstyrelsen var antallet af afsluttede bosondrings-, separations- og
skilsmisseboer som følger:
|
|
Antal boer
|
heraf sluttet som forlig
|
heraf sluttet efter off. skiftebehandling
|
|
1997
|
515
|
458
|
57
|
|
1998
|
570
|
482
|
88
|
|
1999
|
618
|
534
|
84
|
|
2000
|
563
|
454
|
109
|
|
2001
|
713
|
608
|
105
|
Hanne Warming i Lov & Ret nr. 5/2002 p. 3-7: Børnesamtaler og høring af børn
- gidseltagning eller myndiggørelse.
Jørgen U. Grønborg: Familieretssynopsis,
36 . udg., 12.08.2002, 222 sider.
Henning Bromann i FM 2002.71: Pensionssagen er afgjort.
(Kommentar til Højesterets
dom af 30.05.2002, som ifølge forfatteren er endnu et skridt i retning af
at gøre førstafdødes særbørn "arveløse"). Henning Bromann anfører, at længstlevende
som en logisk konsekvens af højesteretsdommen ikke kan kræve boslod af førstafdødes
pensionsordninger, som er udbetalt til boet, og at længstlevende alene kan kræve
arv af disse værdier. Dette er efter min opfattelse ikke gældende ret, da de udbetalte
beløb ikke længere er en rettighed omfattet af RVL § 15, stk. 2.
Civilretsdirektoratet har i juni 2002 udgivet pjece på 6 sider om faderskab.
Samvær, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, statistik 2001, Civilretsdirektoratet
juni 2002, 38 sider.
Sys Rovsing Koch og Jørgen U. Grønborg har i TFA 2002.159-163 anmeldt Irene Nørgaards
bog: Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990
- særligt om ægtefællers indbyrdes aftalemuligheder, 1. udg., nov. 2001,
443 sider, DJØF
Anne Louise Bormann i
JUR 2002.217-225: Børneloven
Ditlev Nielsen: Forældremyndighed og samvær - skilsmissebørns vilkår, 1.
udg., 2002, 144 sider, Forlaget Fremad.
Annette Kronborg i
JUR 2002.175-181: Høring af børn i forvaltningen.
Lotte Hebel Andersen i TFA 2002.83-84: Ny problemstilling i forbindelse
med bodeling. (Antager, at præmie for udskydelse af efterløn er et aktiv, der skal
deles)
Marianne Højgaard Pedersen i TFA 2002.81-83: Når den fælles forældremyndighed skal
ophøre. (En gennemgang af 185 landsretsdomme fra 2. halvår 2001 viser, at faderen
fik forældremyndigheden over 36% af børnene, og at der var børnesagkyndig undersøgelser
i 62% af sagerne).
Den 1. maj 2002 åbner Civilretsdirektoratet en rådgivningslinie for forældre, der
har brug for akut rådgivning, fordi deres barn er blevet bortført eller er ved at
blive bortført til udlandet af den anden forælder. Rådgivningens telefonnummer bliver:
40 50 50 26. Der vil endvidere pr. 1. maj 2002 blive oprettet en hjemmeside med
oplysninger om rådgivningslinien. Adressen vil være www.boernebortfoerelser.dk
Karl Johan Rump og Rikke Schwartz i
UfR 2002 B.146 og i TFA 2002.164: Børnesagkyndige undersøgelser. Fordelingsudvalget
for forældremyndigheds- og samværssager skal nedlægges.
Anne Thalbitzer, Katrine Stie og Svend Danielsen i TFA 2002.3-14: Internationale
børnebortførelser.
Helene Flendt: Skilt - og hva´ så?. Danske forældres og børns erfaringer
med livet efter skilsmissen., 1. udg., feb. 2002, 120 sider, Kroghs Forlag.
Skarrildhus 2001.17-20: Samtaler med børn. Ændring af § 29 i lov om forældremyndighed
og samvær.
Skarrildhus 2001.21-29: Undersøgelser i samværssager
Skarrildhus 2001.30-58: Samarbejde mellem kommunerne og statsamterne
Skarrildhus 2001.59-65: Notat om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger
mellem statsamter og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed.
Anne Thalbitzer og Michael Jørgensen i Skarrildhus 2001.80-93 Workshop om adoption.
Advokat Jørgen U. Grønborg