Nyheder i familieret 2004

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2004

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001

Nyheder i familieret 2000

Nyheder i familieret 1999

Nyheder i familieret 1998

Nyheder i familieret 1997

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirk. nr. 114 af 13.12.2004 om ændring af cirkulære om opløsning af ægteskab

Bekg. nr. 1202 af 08.12.2004 om opløsning af ægteskab. Trådt i kraft d. 01.01.2005.

Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse nr. 9659 af 08.12.2004 om vejledende retningslinier i 2005 for fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag.

Normalbidraget med tillæg af	1 barn	2 børn	3 børn	4 børn	5 børn
25%	ca. 325.000 kr.	ca. 345.000 kr.	ca. 380.000 kr.	ca. 420.000 kr.	ca. 480.000 kr.
50%	ca. 345.000 kr.	ca. 380.000 kr.	ca. 420.000 kr.	ca. 480.000 kr.	ca. 550.000 kr.
100%	ca. 380.000 kr.	ca. 420.000 kr.	ca. 480.000 kr.	ca. 550.000 kr.	ca. 650.000 kr.
200%	ca. 5-600.000 kr.	ca. 6-700.000 kr.	ca. 7-800.000 kr.	*	*
300%	ca. 0,9-1,1 mill. kr.	ca. 1,1-1,3 mill. kr.	ca. 1,3-1,5 mill. kr.	*	*

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.

Bidragsloftet er i 2005 bibeholdt på 210.000-270.000 kr. i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 17.500 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 17.500.

I 2005 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 902 og finanslovstillæg 116 kr. pr. måned. Normalbidrag ved fødsel udgør 619 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen på 1.079 kr. pr. måned, jf. cirkulære af 15.11.2004 fra Ministeriets for Familie- og forbrugeranliggender om satser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 2005

Bekg. nr. 1116 af 18.11.2004 om fri proces

Ressortomlægning i Civilretsdirektoratet og oprettelse af Civilstyrelsen samt Familiestyrelsen - skrivelse af 15.10.2004

Vejledning nr. 86 af 07.10.2004 om statsamternes behandling af faderskabssager

Bekg. nr. 934 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om statsamternes behandling af faderskabssager. Fra d. 01.10.2004

Bekg. nr. 933 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse. Trådt i kraft d. 01.10.2004. Se datasammenskrivning

Bekg. nr. 932 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet. Fra d. 01.10.2004

Bekg. nr. 931 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om adoption. Trådt i kraft d. 01.10.2004. Se datasammenskrivning

Bekg. nr. 930 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om opløsning af ægteskab. Trådt i kraft d. 01.10.2004

Bekg. nr. 929 af 14.09.2004 om ændring af bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær m.v.. Trådt i kraft d. 01.10.2004. Se datasammenskrivning

Adoptionsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 928 af 14.09.2004

Lovbekg. nr. 909 af 03.09.2004 af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Bekg. nr. 855 af 12.08.2004 om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Bekg. nr. 514 af 11.06.2004 om meddelelser efter § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ændret ved § 2 i lov nr. 481 af 09.06.2004 (Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende). Fra d. 01.01.2005

Er der sket opdeling af en pensionsordning efter model 1 eller 2, kan modtagerægtefællen fra d. 01.01.2004 senere foretage overførsel efter reglerne i PBL § 41, f. eks. fra en kapitalpension til en ratepension inden det fyldte 60. år, jfr. § 1.39 i lov nr. 457 af 09.06.2004.

Fra d. 10.06.2004 er det blevet muligt at begunstige samleveres livsarvinger på børnepensioner, rate- og kapitalpensioner, jfr. §§ 1.3, 1.9 og 1.10 i lov nr. 457 af 09.06.2004. Der stilles ikke noget krav om, at livsarvingerne på noget tidspunkt skal have boet sammen med indehaveren af pensionen. Samleverens livsarvinger skal betale tillægsboafgift af kapitalpensioner, da de ikke er omfattet af BAL § 1, stk. 2, d.

Lov nr. 446 af 09.06.2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). I kraft d. 01.10.2004, 01.01.2005 og 01.04.2005.

Kravet i ÆL § 10 om, at et tidligere fællesbo skal være delt, før der kan indgås nyt ægteskab, er ophævet fra d. 01.10.2004 i tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt ved skilsmisse.

Kravet i ÆL § 11 om, at kommende ægtefæller skal afgive erklæring om, hvorvidt de har eller venter børn med en anden mand eller kvinde, er ophævet fra d. 01.10.2004. RVL § 38 nr. 4 er som konsekvens heraf ligeledes ophævet pr. 01.10.2004.

Ifølge ÆL § 42, stk. 3 skal statsamtet fra d. 01.01.2005 kunne meddele § 31-skilsmisse ved bevilling på uændrede vilkår efter forudgående separation i tilfælde, hvor den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om, hvorvidt ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen, og der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af ÆL § 54

Ifølge ÆL § 44, stk. 1 skal der fra d. 01.01.2005 ikke længere afholdes obligatorisk vilkårsforhandling forud for bevilling af separation eller skilsmisse, hvis begge parter meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling foretaget. Vilkårsforhandling skal dog foretages, hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for det.

Ifølge FML § 9 og § 11 skal aftaler mellem forældre om, at fælles forældremyndighed skal ophøre, eller at forældremyndigheden skal overføres fra den ene til den anden forælder, fra d. 01.10.2004 ikke længere godkendes af statsamtet, men blot anmeldes til statsamtet.

Kriteriet i FML § 17, stk. 2 for, hvornår der kan ske ændringer i samvær, er skærpet, således at der fra d. 01.10.2004 som udgangspunkt kun kan ske ændringer, hvis der er tale om væsentligt forandrede forhold. Herved tilskyndes forældrene til i højere grad selv at tage ansvaret for at få samværet til at fungere.

Bestemmelsen i FML § 19 om ret til orientering for den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, er fra d. 01.10.2004 udvidet til også at omfatte privat praktiserende læger og tandlæger, men ikke privat praktiserende psykologer

Ifølge RPL § 478, stk. 1, nr. 3 skal skriftlige aftaler om samvær fra d. 01.10.2004 kunne tvangsfuldbyrdes, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Ifølge adoptionslovens § 23, stk. 4 bliver det fra d. 01.10.2004 lettere for voksne adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.

Ifølge adoptionslovens § 5 a, stk. 2 er der fra d. 01.10.2004 indført en lempelse i adgangen til stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og stedfar, er det muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets mor.

Ifølge adoptionslovens § 28, stk. 2 er adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993, blevet udvidet fra d. 01.10.2004. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.

Der er fra d. 01.10.2004 indført nogle lempelser i adgangen for udlændinge til at indgå registreret partnerskab her i landet. Justitsministeren kan ifølge § 2, stk. 3, 3. pkt. i lov om registreret partnerskab bestemme, at bopæl i et land med regler om registreret partnerskab, der svarer til de danske, skal sidestillet med bopæl her i landet.

For at forenkle sagsgangen i klagesager er der i FML § 31, børneforsørgelseslovens § 21, ÆL § 58 a, RVL § 52 a og adoptionslovens § 29 b indført hjemmel for justitsministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at statsamtet kan genoptage en sag, der er påklaget til Civilretsdirektoratet, når der foreligger væsentlige nye oplysninger eller nye ansøgninger, som statsamtet ikke har taget stilling til.

Der er indført bestemmelser i børneforsørgelseslovens § 21, ÆL § 58 a og RVL § 52 a, der giver justitsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår den bidragsberettigede skal ansøge om børne- eller ægtefællebidrag for at få det fastsat eksempelvis fra parternes samlivsophævelse, og om fra hvilket tidspunkt en ændring af et bidrag skal have virkning.

Hvis en af parterne er umyndig som følge af mindreårighed, kan anerkendelse af faderskab efter børnelovens § 14, stk. 5, 2. pkt. kun ske med værgens samtykke. Dette er ændret fra d. 01.10.2004 således, at kravet om samtykke fra værgen alene skal finde anvendelse, hvis manden er mindreårig.

Bekg. nr. 277 af 22.04.2004 om ændring af bekendtgørelse om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. (I kraft d. 01.05.2004)

LF nr. 179 af 10.03.2004 til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)

§ 2 i lov nr. 133 af 02.03.2004 (Ændring af grænsen mellem abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn)

Bekg. nr. 10 af 09.01.2004 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov nr. 1162 af 19.12.2003 om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks fra d. 01.01.2004).

Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.)

Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse nr. 9807 af 11.12.2003 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag i 2004:

	1 barn	2 børn	3 børn	4 børn	5 børn
> kr. 320.000	+ 25%
> kr. 340.000	+ 50%	+ 25%
> kr. 370.000	+ 100%	+ 50%	+ 25%
> kr. 410.000	+ 100%	+ 100%	+ 50%	+25%
> kr. 460.000	+ 100%	+ 100%	+ 100%	+50%	+25%
> kr. 540.000					+50%
> kr. 640.000					+100%

Bidragsloftet er i 2004 forhøjet til 210.000-250.000 kr. i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 17.000 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 17.000.

Bekg. nr. 980 af 05.12.2003 om fri proces

I 2004 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 884 pr. måned. (excl. finanslovstillæg på 114 kr.), jf. vejledning nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område.

I 2004 udgør normalbidrag ved fødsel 607 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen på 1.058 kr. pr. måned, jf. vejledning nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område.

2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

a. Utrykte afgørelser

ØLK af 1/12 2004 (11. afd. B 3127/04): Delvis regres for advokatomkostninger, jf. RPL § 335.

H, der havde fri proces, havde ved skiftet fået 500.000 kr. kontant. H's beskikkede advokat blev fastsat til 40.000 kr. + moms, og Frederikssund skifteret pålagde H at godtgøre statskassen 30.000 kr. + moms heraf. H kærede med påstand om, at hun ikke skulle godtgøre statskassen noget, men landsretten fandt under hensyn til bosloddens størrelse og til, at midlerne forelå kontant, at hun med rette var blevet pålagt at erstatte statskassen de 30.000 kr.

ADV 2004.K.16: Kendelse af 1. juli 2004: M's advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved at tilbageholde H's halvdel af salgsprovenu.

Under en ægteskabssag og efterfølgende bodelingssag var H og M uenige om bl.a. delingen af indboeffekter. Parternes fælles ejendom blev solgt, og provenuet på 550.000 kr. fra handlen blev i juli 2003 deponeret hos advokat X, der repræsenterede M. H's advokat A rykkede for a contoudbetaling af provenuet fra handlen, men M ønskede ikke, at advokat X udbetalte et a contobeløb, før der forelå en endelig opgørelse over parternes krav. Den 19/12 2003 udbetalte advokat X et a contobeløb på 200.000 kr. til advokat A med forbehold om tilbagesøgning. Advokatnævnet lagde til grund, at provenuet ved salget af ejendommen, hvoraf H ejede halvdelen, efter at køber havde fået endeligt anmærkningsfrit skøde, var indsat på klientkonto hos advokat X uden særlige klausuler. Ved trods anmodning herom herefter ikke at have udbetalt den halvdel af provenuet, som tilhørte H, til hendes advokat, fandt nævnet, at advokat X havde tilsidesat god advokatskik. Som følge af det anførte pålagde nævnet i medfør af RPL § 147 c, stk. 1, advokat X en bøde til Statskassen på 5.000 kr.

VLD af 07.12.2004: Skilsmisse efter mere end 2 års samlivsophævelse.

M fik i landsretten medhold i skilsmisse efter ÆL § 32, idet det efter M's forklaring om forholdene i forbindelse med H's udrejse af landet i marts 2001 og om deres efterfølgende kontakt med hinanden fandtes godtgjort, at ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser havde levet adskilt i mere end 2 år.

VLK af 22.10.2004 (B 2129/04): H fik ikke medhold i omvurdering af aktier, men hun kunne stille supplerende spørgsmål.

På et ægtefælleskifte blev en aktiepost, der tilhørte M, vurderet. H krævede omvurdering og henviste til, at vurderingen var behæftet med en række fejl, der medførte risiko for en for lav vurdering. M protesterede. Skifteretten i Århus fandt, at der måske godt kunne være behov for en nærmere belysning af vurderingen, men fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at en ny vurdering var påkrævet. Man måtte først forsøge at skaffe oplysningerne ved supplerende spørgsmål til den vurderingsmand, der allerede var anvendt. VL stadfæstede.

VLK af 01.11.2004 (B 1126/04): Fællesboet anset for delt på grund af H's passivitet.

M og H blev separeret i 1998 og havde forinden indgået en aftale om bodelingen, der indebar en skævdeling til fordel for M. I 2003 anlagde M sag om skilsmisse og påstod i den forbindelse, at fællesboet var delt i henhold til overenskomsten. Hustruen påstod aftalen tilsidesat som urimelig, og således at fællesboet dermed ikke var delt. Retten i Skive konstaterede, at fællesboet var delt skævt, og at H havde været klar over det ved indgåelsen af aftalen. Da hun først havde anfægtet dette efter 5 år, fandt retten, at kravet om anfægtelse af aftalen måtte afvises. VL tiltrådte, at der var udvist en sådan passivitet, at kravet måtte afvises og fællesboet anses for delt.

Pantefogeden 2004.21 ØLK: En ægtepagt om særeje udelukkede ikke ægtefællens subsidiære hæftelse efter KSL § 72, stk. 2.

Pantefogeden 2004.19 ØLK: M og H blev gift i 2000. Der kunne i medfør af KSL § 72, stk. 2 gøres udlæg hos H for M's restskat for 2001, uanset at den hidrørte fra salg i 2001 af et skib i et anpartsprojekt, som M havde misligholdt i 1995.

b. Ugeskrift for Retsvæsen

UfR 2004.3008 HD (TfS 2004.734 HD, SKM2004.377 HD, TfS 2002.822 ØLD og SKM2002.444): M kunne ikke i 1997 få overført personfradrag og underskud fra fraskilt ægtefælle.

M og H var blevet skilt d. 27.10.1995. M kunne ikke overføre H's uudnyttede personfradrag og underskud for indkomståret 1997, jf. KSL § 4, stk. 3, jf. PSL §§ 10, stk. 3, og 13, stk. 2. Også i 1997 tjente ejendommen som bolig for M, og uanset at han ejede ejendommen i sameje med H, som ikke længere var hans ægtefælle, skulle han i sin kapitalindkomst for 1997 medregne hele ejendommens overskud, jf. LL § 15 I. Som følge af, at M og H ejede ejendommen i lige sameje og hæftede solidarisk for realkreditlånet, fandt Højesteret endvidere, at udgangspunktet var, at de i det indbyrdes forhold hæftede lige for realkreditlånet. Da der ikke forelå oplysninger, der godtgjorde, at der mellem dem var aftalt en anden fordeling af gældsforpligtelsen, var M alene berettiget til at fradrage halvdelen af renteudgifterne vedrørende lånet. M fik heller ikke medhold i en for Højesteret nedlagt subsidiær påstand om, at skattemyndighederne havde udvist forhold, der kunne begrunde et erstatningsansvar.

UfR 2004.2869 ØLK: Kendelse om midlertidig forældremyndighed ikke ophævet, selv om faderens advokat ikke fik adgang til at procedere sagen.

Dommer i Roskilde tilkendte den midlertidige forældremyndighed over 2-årig barn til moderen, som dagen efter ville rejse til grønland med barnet. Faderens advokat påstod kendelsen ophævet, da faderens advokat trods ønske herom ikke havde fået mulighed for at procedere sagen. ØL bemærkede, at det almindeligvis er overladt til den enkelte dommers tilrettelæggelse af sagen, om afsluttende advokatindlæg i form af procedure vedrørende forældremyndighedsspørgsmål kan undlades eller indskrænkes, jf. bet. nr. 985/1983 om forældremyndighed og samværsret, p. 173-174, og bet. nr. 796/1977, p. 23-24. Herefter og efter det, der i øvrigt var oplyst om forløbet af retsmødet, fandt ØL ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Byrettens kendelse om den midlertidige forældremyndigheden blev stadfæstet.

UfR 2004.2844 ØLK: Børnebortførelsessag kunne ikke afvises på grund af manglende fremskaffelse af afgørelse fra oprindelseslandet.

Moder var rejst fra North Carolina til Danmark med to børn. Faderen begærede børnene tilbagegivet. Fogedretten i Maribo afviste sagen, da der ikke var indgivet begæring om afgørelse fra en myndighed i North Carolina, jf. BBL § 14, stk. 3. ØL fandt ikke, at manglende fremskaffelse af en afgørelse fra barnets oprindelsesland i sig selv kunne medføre afvisning af sagen, hvorfor fogedrettens kendelse blev ophævet og sagen hjemvist til fogedretten til realitetsbehandling.

UfR 2004.2816 VLK: 3-årig skulle ikke tilbagegives til far i Tyrkiet.

Moder var i november 2002 rejst fra Tyrkiet til Danmark med datter B på 17 måneder. Anmodning til fogedretten blev indgivet d.07.01.2004. Fogedretten i Århus fandt, at udrejsen med barnet var ulovlig. og bestemte, at barnets skulle udleveres til faderen. VL tiltrådte, at udrejsen med barnet var ulovlig. VL lagde til grund, at B nu i en alder af godt 3 år talte dansk, men også i et vist omfang tyrkisk, og at hun i de knap 2 år, der var gået siden hun ankom til Danmark, havde gået i først dansk vuggestue og nu dansk børnehave. Hendes mor var født og opvokset i Danmark, og en stor del af hendes mors familie boede i lokalområdet. Det var på denne baggrund godtgjort, at B var faldet til i sine nye omgivelser. Der kunne ikke ses bort fra fristen på 1 år. Herefter og under hensyn til B's alder og til, at hun havde levet i sine nye omgivelser mere end halvdelen af sit liv, tog VL M's påstand om at nægte tilbagegivelse til følge, jf. BBL § 11, nr. 1.

UfR 2004.2794 VLD: Sag om ophævelse af fælles forældremyndighed afvist, da parterne havde genoptaget samlivet.

Byretten havde ved dom af 30.03.2004 ophævet den fælles forældremyndighed til 2 børn og tilkendt FM til faderen. Under anken forklarede parterne, at de havde boet sammen igen siden d. 28.12.2003, og at de agtede at fortsætte med dette. Da parterne på ny var flyttet sammen, inden der var afsagt endelig dom i sagen, var der ikke hjemmel til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. FML § 8. Landsretten ophævede derfor byrettens dom og afviste sagen fra domstolene.

UfR 2004.2787 VLD: Ikke grundlag for skævdeling af arv.

M og H blev separeret i juni 2003. De havde forud for vielsen levet sammen i knap 4 år, og ægteskabet havde varet i 5 år og 4 måneder, afbrudt af en separationsperiode på maksimum 4 måneder. M havde i februar 2002 arvet netto 1.681.991 kr. efter sin far. M's bodel bestod ud over arven af et bankindestående på ca. 10.500 kr., mens H's nettobodel var negativ. Retten i Thisted bemærkede, at der ikke under sagen var fremkommet momenter, der pegede på, at arven havde en særlig personlig tilknytning til M, f.eks. i kraft af et ønske fra arvelader om en delefritagelse. Fra tidspunktet for arveladers død indgik arven derfor som en del af fællesboet. Retten lagde desuden til grund, at der i ægteskabet bestod et sædvanligt omend meget beskedent økonomisk fællesskab, at parternes indtægter blev anvendt til faste udgifter og det daglige forbrug, bl.a. via en fælles budgetkonto, og at H havde et godt og tæt forhold til sin afdøde svigerfar. Retten fandt ikke, at en ligedeling vil være åbenbart urimelig, jf. SKL § 69 a. VL stadfæstede - også selv om parternes separationsperiode måtte have varet længere end 4 måneder.

UfR 2004.2781 VLD: Forældremyndighed til 14-årig dreng overført fra faster til moder.

Fader havde i 1993 ved dom fået forældremyndigheden til søn født i 1990 overført fra moderen. Faderen døde i 1997 og forældremyndigheden blev tillagt drengens faster. Forældremyndigheden blev nu overført til moderen, jf. FML § 13, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 14. Den nu 14-årige dreng havde vedholdende fastholdt sit ønske om at bo hos moderen.

UfR 2004.2764 HD: Ikke grundlag for at tilsidesætte Civilretsdirektoratets afgørelse om nægtelse af samvær.

I 1999 fik en moder, M, ved Hovrätten för Västra Sverige tillagt forældremyndigheden over drengen B, som var født i 1994, og det blev samtidig bestemt, at barnets fader, F, skulle havde samvær med B. I 1999 traf Vestsjællands Statsamt en midlertidig afgørelse om samvær, og efter indhentelse af en børnesagkyndig undersøgelse besluttede statsamtet i 2000, at F's ret til samvær med B indtil videre ikke skulle fastsættes. F påklagede afgørelsen til Civilretsdirektoratet, der stadfæstede statsamtets afgørelse. F indbragte sagen for domstolene med påstand om, at Civilretsdirektoratet ikke var berettiget til at afskære ham fra samvær med B. Højesteret fandt, at den svenske bestemmelse om samvær var gældende her i landet, jf. § 5 i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Civilretsdirektoratets vurdering i henhold til FML § 17, stk. 3, hvorefter det af hensyn til barnet var påkrævet at nægte F adgang til samvær. En sådan nægtelse var ikke i strid med F's ret til familieliv efter EMRK artikel 8. ØL var nået til samme resultat.

UfR 2004.2615 VLD: M var ikke i kraft af ægteskabet legitimeret til at hæve check til hjerneskadet H.

H havde fået en svær hjerneskade efter en færdselsulykke i 1996. TRYG havde i 1998 fremsendt ulykkesforsikringssum på i alt 1.271.705 kr. i to krydsede checks stilet til H. Hendes ægtefælle M havde på postkontor i Brønderslev indløst checkene ved indsættelse på konto tilhørende M, som efterfølgende havde forbrugt pengene. Post Danmark A/S dømt til at betale erstatning til H på 1.271.705 kr., da der ikke forelå et fuldmagtsforhold, og da M ikke i kraft af ægteskabet var legitimeret til at indløse checkene. Advokat i Brønderslev, der varetog hendes interesser i erstatningssagen, havde i 1998 afregnet 712.134 kr. i erstatning ved indsættelse på en konto, han havde fået opgivet af ægtemanden M, uden at sikre sig, at kontoen tilhørte H. Da kontoen tilhørte M, var betalingerne ikke sket til rette kreditor og derfor ikke sket med frigørende virkning for advokaten, som dømtes til at betale H 712.134 kr.

UfR 2004.2607 VLD: H fik ikke medhold i påstand om omstødelse på grund af tvang.

H, der var irakisk kurder og kom til Danmark som 10-årig, fik ved retten i Århus medhold i, at hun havde været undergivet et sådant pres fra sin familie, at hun herved under tvang havde indgået ægteskab med sin fætter M, der også var kurder, og som kom til Danmark 3 måneder før vielsen. Ægteskabet blev herefter omstødt i medfør af ÆL § 24, stk. 1, nr. 2. VL fandt det ikke godtgjort, at H var blevet tvunget til at indgå ægteskab. Ægteskabet blev ikke omstødt, men parterne blev separeret.

UfR 2004.2481 VLD: Samlever tilkendt forsørgertabserstatning.

M var død ved en flyulykke i okt. 1998. K var flyttet sammen med M i december 1997 i M's hus, som de begge deltog i renoveringen af. Betalingen af de daglige udgifter fordelte de mellem sig på den måde, at M betalte terminsydelserne på huset, medens K afholdt udgifterne til mad, tøj og bil, og de betalte forsikringerne i fællesskab. Der fandtes godtgjort, at der mellem K og M har foreligget et samliv af en sådan art, at det var rimeligt at sidestille K med en ægtefælle. Den omstændighed, at de ikke havde fælles bankkonti, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. K har derfor krav på erstatning for tab af forsørger, jf. EAL § 13. Erstatningen udgjorde 320.311 kr.

UfR 2004.2166 VLD: Skilsmisse baseret på urigtig utroskabserklæring var ikke ugyldig.

M og H var i august 2002 blevet skilt ved bevilling på grund af H's utroskab. Utroskabserklæringen underskrevet af H og tredjemand var urigtig. H nedlagde nu påstand om, at skilsmissen var ugyldig. VL lagde til grund, at parterne var enige om at ophæve ægteskabet, og at parterne nu boede sammen med hver sin samlever. Herefter, og da det tiltrådtes, at det ikke var godtgjort, at M var eller burde være bekendt med, at utroskabserklæringen var urigtig, var der ikke grundlag for at anse skilsmissebevillingen for ugyldig. Efter oplysningerne om parternes indtægtsforhold og forholdene i øvrigt på tidspunktet for indgåelsen af bodelingsoverenskomsten var der ikke grundlag for i medfør af ÆL § 58 at anse aftalen om, at M ikke skulle betale bidrag til H, for uforbindende.

UfR 2004.2023 ØLK: Særeje noteret, da gavemomentet var væsentligt.

Fader overdrog ejendom med en ejendomsværdi på 3.200.000 kr. til din søn for 2.720.000 kr., hvoraf 713.909 kr. var en gave. Gavemomentet var 37,31% i forhold til ejendomsværdien. Tinglysningen ved Københavns Byret nægtede at notere særeje, da gavemomentet ikke var tilstrækkeligt stort. ØL fandt, at gavemomentet var så væsentligt, at særeje kunne noteres.

UfR 2004.1954 VLD: Ikke bidrag til mand trods stor forskel i indkomsterne.

22 års ægteskab. M var 48 år, uden uddannelse og drev en gardinforretning med et overskud på ca. 70.000 årligt i gennemsnit for de sidste 3 år. H var 45 år og ansat i en lederstilling i sommerhusudlejningsbureau og havde en årsløn på ca. 655.000 kr. Retten i Brønderslev og VL fandt ikke grundlag for at pålægge H bidragspligt. Forskellen i indtægtsniveauet kunne ikke tilskrives den måde, parterne havde valgt at indrette sig på under ægteskabet. M, der var ved godt helbred, måtte antages at have mulighed for at forbedre sine indtægtsforhold.

UfR 2004.1719 ØLK: Sag om lejlighed udsat på endelig afgørelse af forældremyndighedssag.

K havde i forbindelse med samlivsophævelse anlagt sag mod M med påstand om, at forældremyndigheden over fællesbarnet A tilkendtes hende. K anlagde endvidere boligretssag med påstand om, at hun tilkendte retten til at fortsætte lejemålet, jfr. LL § 77 a. Boligretten udsatte efter K's begæring denne sag, indtil der forelå endelig afgørelse i forældremyndighedssagen. ØL stadfæstede.

UfR 2004.1694/1 ØLK: Ikke syn og skøn i sag om § 56-godtgørelse.

Under ægteskabssag begærede H syn og skøn til fastlæggelse af størrelsen af M's formue. Københavns Byret tog ikke begæringen til følge, idet det ikke var af afgørende betydning, at størrelsen af M's særeje nøje kunne opgøres til et bestemt beløb i den foreliggende situation, hvor formueopgørelsen for M udviste en meget betydelig formue opgjort til 32.867.874 kr. pr. d. 31.12.2002. ØL stadfæstede.

UfR 2004.1629 VLK: Ægtepagtsbestemmelser afvist på grund af manglende specifikation.

I en ægtepagt var det anført at "alt, hvad vi hver især ejer af faste ejendomme, alt, hvad vi hver især har modtaget eller vil modtage som arv eller gave samt alle vore bankkonti skal være skilsmissesæreje for os hver især". Bil og Personbogen afviste at lyse bestemmelsen om de faste ejendomme og om bankkontiene. VL tiltrådte, at ægtepagten skulle angive hvilke faste ejendomme og hvilke bankkonti, der skulle gøres til skilsmissesæreje, og stadfæstede afvisningen.

UfR 2004.1418 ØLK: Forældremyndighedssag i Danmark ikke afvist, uanset australsk forældremyndighedsafgørelse.

Moder kunne anlægge sag om forældremyndigheden til 3-årig datter, uanset australsk forældremyndighedsafgørelse. Ved fogedrettens kendelse, der var endelig, blev tilbagegivelse af D nægtet i medfør af BBL § 11, nr. 2. Efter ordlyden af BBL § 19, jf. art. 16 i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, var der herefter intet til hinder for en prøvelse her i landet af forældremyndighedsspørgsmålet. Moder og datter havde allerede forud for afgørelsen fra familieretsdomstolen i Hobart fast bopæl her i landet, hvor de fortsat boede. I al fald under disse omstændigheder fandtes der ikke grundlag for at tillægge den australske afgørelse retskraft, med den virkning at der ikke kunne ske fornyet prøvelse af forældremyndighedsspørgsmålet her i landet. Da det endvidere kunne tiltrædes, at moderen opfyldte kravet i RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2, om tidligere bopæl her i landet, blev sagen ikke afvist.

UfR 2004.1364 VLK: Ikke hjemmel til dødsfaldssæreje.

Der fandtes ikke i RVL § 28 hjemmel til ved ægtepagt at aftale tidsubegrænset dødsfaldssæreje kombineret med en tidsbegrænsning af skilsmissesærejet. Bil- og Personbogens afvisning af ægtepagten blev derfor stadfæstet.

UfR 2004.1178 VLK: Ægtepagt underskrevet med ført hånd afvist, da DL 5-1-7 ikke var iagttaget.

M havde kort før sin død underskrevet ægtepagt med ført hånd, og advokat A havde underskrevet til vitterlighed om underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed. Personbogen havde med rette afvist tinglysningen, da to vidner skal bevidne, at underskriveren er gjort bekendt med dokumentets indhold, jf. DL 5-1-7.

UfR 2004.1152 VLK: Ægtepagtsbestemmelsen afvist på grund af manglende specifikation.

Ifølge § 1.1 i ægtepagt skulle de M tilhørende anparter i ... Aps, CVR-nr. ..., tilhøre M som skilsmissesæreje. Bil og Personbogen afviste lysningen af denne bestemmelse, da den valgte formulering åbnede mulighed for på vilkårlig måde at overføre midler fra fællesejet til særejet. Det måtte som et minimum kræves, at det af ægtepagten fremgik, hvor stor en del af den aktuelle anpartskapital - angivet enten som nominel værdi eller som en procent af den i ægtepagten anførte anpartskapital - den pågældende disponerede over. VL stadfæstede. Procesbevillingsnævnet har d. 18.03.2004 afslået tredjeinstansbevilling, da man ikke fandt sagen af principiel karakter.

UfR 2004.296 HD: FM ikke overført til fader trods moders samværssabotage.

FM til 9-årig pige ikke overført til fader, selv om moderen gennem flere år og uden rimelig grund havde forhindret samvær.

UfR 2004.269 ØLK: Umiddelbar fogedforretning til indsættelse i effekter tilhørende M's bodel blev afvist.

M begærede sig indsat i besiddelse af et større antal indbogenstande, som befandt sig i den tidligere fælles bolig som den tidligere H fortsat boede i. Fogedretten i København bestemte, at en mindre del af effekterne, som H havde taget bekræftende til genmæle overfor, skulle udleveres til M, medens forretningen i øvrigt blev afvist. ØL tiltrådte denne afvisning henset til antallet og karakteren af de effekter, som M havde begæret udleveret, til karakteren af de af H fremsatte indsigelser, samt til at parterne var skilt, jf. RPL § 597, stk. 3. Sagens omkostninger ophævet for begge retter.

UfR 2004.256 ØLK: Tvangsbøder for overtrædelse af samværsresolution bortfaldet, da resolutionen blev ophævet.

Fogedretten på Frederiksberg havde pålagt faderen F til datteren D en tvangsbøde på 1.000 kr., for hver dag han ikke udleverede D til moderen M til feriesamvær i perioden 7.-13. juli og 11.-18. august 2003 i henhold til statsamtets afgørelse. F havde påklaget amtets afgørelse til Civilretsdirektoratet, der ophævede M's samvær med D. Landsretten bestemte herefter, at tvangsbøderne måtte bortfalde, og ophævede fogedrettens kendelse herom.

UfR 2004.156 HD: Søn kunne ikke overtage moders lejlighed i medfør af LL § 77 a.

Moder M havde siden 1981 boet i en lejlighed i Hostrups Have 27, Frederiksberg, sammen med sin søn S, der ved indflytningen var 5 år. Efter at M havde besluttet sig for at fraflytte lejligheden, anmodede hun udlejeren U - Lægernes Pensionskasse- om at tillade, at den nu 25-årige S overtog lejemålet, hvilket U afslog. Byretten gav M medhold i, at S kunne overtage lejemålet. ØL frifandt U. HR udtalte, at det forhold, at en myndig søn eller datter bor hjemme, ikke i sig selv indebar, at der opstod et samliv i LL § 77 a's forstand, og at dette gjaldt, hvad enten den unge delte bolig med den ene af sine forældre eller dem begge. Anvendelsen af § 77 a måtte således forudsætte, at der var etableret en form for gensidigt økonomisk og personligt afhængighedsforhold, som parterne ophævede gennem den ene parts flytning. Da det ikke var godtgjort, at dette havde været tilfældet for M's og S' vedkommende, stadfæstede Højesteret landsrettens frifindende dom (3-2).

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

TfS 2004.640 LSR (SKM2004.278 LSR): Ikke fradrag for finanslovstillæg til børnebidraget.

Fader havde i 2001 betalt et aftalt børnebidrag på 8.400 kr. Heraf kunne alene 7.140 kr. fradrages, jf. LL § 10, stk. 2, 3. pkt.

TfS 2004.624 VLD (SKM2004.331 VLD): Ikke fradrag for ekstra børnebidrag, da retlig forpligtelse ikke godtgjort.

M havde i 1998 ud over normalbidrag til 2 børn på i alt 16.324 kr. betalt yderligere 12.334 kr. i ekstra børnebidrag. Det fandtes ikke godtgjort, at M var retligt forpligtet til at betale de ekstra børnebidrag, og M var derfor ikke berettiget til at fradrage disse.

TfS 2004.28 ØL: 22-årig datter skulle beskattes af børnebidrag, som først blev betalt på dette tidspunkt.

Fader havde i 1998 betalt børnebidrag på normalbidrag plus 100% for 1993 og 1994 til moderen til datter, der var født i 1976. Antaget ved tilkendegivelse, at datteren ifølge LL § 10, stk. 1 skulle beskattes af bidraget på 8.984 kr., da beløbet skulle beskattes i udbetalingsåret.

Nye litteraturhenvisninger

Family Life and Human Rights, Papers presented at the 11th World Conference of the International Society of Family Law in Copenhagen and Oslo, 2002, edited by Peter Lødrup and Eva Modvar, 2004, 1036 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Lucy Smith og Peter Lødrup: Barn og foreldre, Forholdet mellom barn og foreldre etter barneloven av 1981 med senere endringer, 6. utgave, 2004, 222 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Margareta Brattström: Makars Pensionsrättigheter (disputats), 2004, 343 sider, Iustus Förlag, Uppsala.

Peter Lødrup og Tone Sverdrup: Familieretten, 5. udg., 443 sider, Oslo 2004.

Åke Saldeen: Några Skrifter, de lege, Juridiska Fakulteten i Uppsala, Årsbok 2004, 272 sider, Iustus Förlag.

Svend Danielsen har i TFA 2004.466 og i UfR 2005 B.66 anmeldt Marianne Holdgaard & Ana M. Lopez-Rodriquez (red.): Globalisering og familieret, 1. udg., 2004, 178 sider, DJØF.

Finn Taksøe-Jensen og Henrik Dam har i TFA 2004.463-465 anmeldt Anders Agell: Nordisk äktenskapsrätt, en jämförande studie av dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk rätt med diskussion av reformbehov och harmoningsmöjligheter (Nord 2003:2).

Svend Danielsen: Børne- og menneskeret, i Politik og Jura, Festskrift til Ole Espersen, 2004, s. 345-56, Forlaget Thomson

Anders Agell: Äktenskap, Samboende, Partnerskap, tredje oplag, 294 sider, Iustus Förlag, 2004.

Family Life and Human Rights, Papers presented at the 11th World Conference of the International Society of Family Law in Copenhagen and Oslo, 2002, edited på Peter Lødrup and Eva Modvar, 2004, 1036 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Lucy Smith og Peter Lødrup: Barn og foreldre, Forholdet mellom barn og foreldre etter barneloven av 1981 med senere endringer, 6. utgave, 2004, 222 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Margareta Brattström: Makars Pensionsrättigheter (disputats), 2004, 343 sider, Iustus Förlag, Uppsala.

Povl Holm-Jørgensen i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 44-45: En harmoniseret nordisk familieret - er det muligt og ønskeligt?

Redegørelse fra Arbejdsgruppen om én fælles indgang til opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om forældremyndighed, november 2004

Jann Sjursen i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 35: Børns ret til samvær med bedsteforældre.

Sys Rovsing Koch i ADV 2004.237-238: Pensioner - et aktiv i ægtefælleskiftet?

TFA 2004.376-378: Arbejdsgruppe om familieretlig strukturreform

Dorrit Sylvest Nielsen har i TFA 2004.374-375 anmeldt Svend Danielsen: Forældres pligter. Børns rettigheder. Et sammenlignende studie af engelsk, skotsk og australsk børnelovgivning med tanker om mulige inspirationer for nordiske reformer., feb. 2004, 423 sider, Nord 2004:2.

Annette Kronborg i TFA 2004.367-373: Ægtefællebidrag.

Ingrid Lund-Andersen har i TFA 2004.282-283 anmeldt Svend Danielsen: Nordisk børneret II, Forældreansvar. Et sammenlignende studie af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelse af harmoniseringsmuligheder og reformbehov, feb. 2004, 391 sider, Nord 2003:14.

Peter Arnt Nielsen har i UfR 2004 B.255-256 anmeldt bogen: Helge J. Thue: Internasjonal privatrett - personrett, familierett og arveret - Alminnelige prinsipper og enkelte reguleringer, 1. udg., 2002, 642 sider, Gyldendal Akademisk.

Marianne Højgaard Pedersen i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 10-12: Fremtidens børnesager

Annette Kronborg har i UfR 2004 B. 280-281 anmeldt Svend Danielsen: Nordisk børneret II, Forældreansvar. Et sammenlignende studie af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelse af harmoniseringsmuligheder og reformbehov, feb. 2004, 391 sider, Nord 2003:14. og Svend Danielsen: Forældres pligter. Børns rettigheder. Et sammenlignende studie af engelsk, skotsk og australsk børnelovgivning med tanker om mulige inspirationer for nordiske reformer., feb. 2004, 423 sider, Nord 2004:2.

Claus Syberg Henriksen, Marianne Malmgren og Mette Marie Juul: Konfliktmægling i statsamterne, sept. 2004, 162 sider. Rapport udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Rapporten evaluerer den konfliktmægling, som landets statsamter siden sommeren 2001 har tilbudt som supplement til den børnesagkyndige rådgivning i samværs- og forældremyndighedssager. 84 procent af forældre, der modtager konfliktmægling, finder helt eller delvist en løsning på deres uenighed om samvær eller forældremyndighed over deres børn. 71 procent af forældrene oplever, at konfliktmæglingen - alt i alt - var vellykket. Et halvt år efter konfliktmæglingen overholdt lidt mere end halvdelen af forældrene den aftale, de havde indgået under mæglingen, og 2/3 af forældrene havde fortsat en eller anden form for aftale.

Ingrid Lund-Andersen har i TfR 2004.197-200 anmeldt: Katharina Boele-Woelki og Angelika Fuchs (eds): Legal Recognition og Same-Sex Couples in Europa, Intersentia, Antwerp - Oxford - New Yorl, 2003, 323 sider.

Marianne Holdgaard & Ana M. Lopez-Rodriquez (red.): Globalisering og familieret, 1. udg., 2004, 178 sider, DJØF

Jørgen U Grønborg: Familieretssynopsis, 40. udg., 24.08.2004, 282 sider, Themis

Kirsten Reimers-Lund: Børn - et fælles ansvar - om forståelse af foranstaltninger for børn, 1. udg., 2004, 144 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Lis Sejr i TFA 2005.14-15.

Peter Germer i Festskrift om Menneskerettigheder til Carl Aage Nørgaard, 2004, s.141-50: Ernst Bendas kritik (om den tyske reaktion på Sommerfeld og Sahindommene fra Menneskerettighedsdomstolen)

Ingrid Lund Andersen har i TFA 2004.282 anmeldt Svend Danielsen: Nordisk børneret II, Forældreansvar

Svend Danielsen i TFA 2004.271-281: Børns rolle under forældremyndighedstvister

Peter Lødrup, Anders Agell og Anna Singer: Nordisk Børneret I, Farskap, morskap og underhåll till barn. Et sammenlignende studie af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelser af harmoniseringsmuligheder og reformbehov. Nord 2003:4, udgivet af Nordisk Ministerråd.

Rapport från Nordiskt Familjerättsseminar Stockholm d. 02.12.2003

Hellen Thorup har i TFA 2004.185-186 anmeldt Ingrid Lund-Andersen, Noe Munck og Irene Nørgaard: Familieret, 5. udgave, oktober 2003, 736 sider, DJØF.

Maja Holmlund Nørgaard i TFA 2004.175-184: Kan islamisk skilsmisse anerkendes i dansk ret?

Vårdnad, Boende och Umgänge, Stöd för rättstillämpning och handläggning inom socialtjänstens familierätt. oktober 2003, 250 sider, Socialstyrelsen, Stockholm. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2004.88/2

TFA 2004.89-90: Udvalg om Haagerkonventionen 1996 (om jurisdiktion, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde om forældreansvar og beskyttelsesforanstaltninger i forhold til børn)

Kirsten Sandberg: Tilbakeføring av barn efter omsorgsovertakelse, 2003, 452 sider, Gyldendal, Oslo. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2004.88.

Svend Danielsen i TFA 2004.81-87: Domstole og samvær

Peter Teisen i ADV 2004.145: Pensioner ved skilsmisse - igen igen (Mener, at der ikke skal ske kapitalisering af nettorentefordelen på pensionsordninger)

Charlotte Møller Larsen og Christina Ladefoged i INSPI nr. 3/2004 p. 5-9: Ægtefællers formueforhold.

Birthe Rønn Hornbech i Lov & Ret nr. 2/2004 p. 31: Sharia og dansk ret.

Mai Heide Ottosen: Samvær til barnets bedste, Socialforskningsinstituttet 04:04. 260 sider, 250 kr.

Mai Heide Ottosen: Samvær og børns trivsel, Socialforskningsinstituttet 04:05. 57 sider, 55 kr.

Rapport om statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær i sager om førstegangsfastsættelse af samvær, marts 2004

Samvær, høring af børn, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling, statistik 2003, februar 2004

Forsøgsprojekt om øget samarbejde mellem kommune og statsamt i sociale og familieretlige sager, februar 2004

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2004 p. 23-24: Omtale af rapport om forenklinger på det familieretlige område

Anne Broksø og Per Andreasen i ADV 2004.81-82: Pensioner ved skilsmisse - igen. (Pointerer, at kursreguleringen lige nu ikke skal være særlig høj)

TFA 2004.7-8: Kommissorium for børnebortførelsesudvalget.

Svend Danielsen: Nordisk børneret II, Forældreansvar. Et sammenlignende studie af dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk ret med drøftelse af harmoniseringsmuligheder og reformbehov, feb. 2004, 391 sider, Nord 2003:14. Omtalt i ADV 2004.114.

Svend Danielsen: Forældres pligter. Børns rettigheder. Et sammenlignende studie af engelsk, skotsk og australsk børnelovgivning med tanker om mulige inspirationer for nordiske reformer., feb. 2004, 423 sider, Nord 2004:2. Omtalt i ADV 2004.114

Jørgen U Grønborg: Familieretssynopsis, 39. udg., 24.02.2004, 262 sider, Themis

Annette Kronborg har i UfR 2004 B.16-17 anmeldt Anders Agell: Nordisk äktenskapsrätt

Advokat Jørgen U. Grønborg