Hvis en anmodning om skilsmisse er bortfaldet, fordi
betingelserne for skilsmissen i
ÆL 42 a, stk. 2, ikke er opfyldt, opretholdes ophørsdagen,
hvis en ægtefælle inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om, at
ansøgningen er bortfaldet, indgiver anmodning om separation eller
skilsmisse, jf.
ÆFL § 27, stk. 4. Den nye sløjferegel burde også gælde i alle
andre tilfælde, hvor ophørsdagen bortfalder, således at
garderingsanmodninger bliver overflødige
Ifølge ÆFL § 27, stk. 3 kan ægtefæller nu indgå aftale om en anden ophørsdag
inden påbegyndelse af en ægtefælleskiftesag, forudsat at aftalen indgås i forbindelse
med en aktuel sag om separation eller skilsmisse. Efter ÆSKL § 51 kunne en sådan
aftale kun indgås under skiftet.RVL-udvalget havde foreslået en bestemmelse om, at
ophørsdagen
bortfalder, hvis en af ægtefællerne dør inden en ansøgt separation eller skilsmisse.
En sådan bestemmelse er ikke kommet med i ÆFL, men det fremgår af ÆFL § 51, at ophørsdagen
ved død er dødsdagen. Dette gælder også, hvis en af ægtefællerne dør inden en ansøgt
separation eller skilsmisse, da bevilling ikke kan meddeles efter dødsfald, jf.
ÆFL § 26, stk. 5. Se om problemet Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA
2012.497-499: Ophørsdagen ved dødsfald under skilsmissesag, og Julie Skat Rørdam
i Ægtefælleskifteloven med kommentarer p. 148.
Ved omstødelse er ophørsdagen udgangen af det døgn,
hvor der er anlagt sag om omstødelse, jf. ÆL § 25, stk. 3.
Ansøgning indgivet efter d. 29.02.2012
De nye regler i ÆSL
Grundlaget for opgørelsen
§ 50. Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver og passiver,
der hører til bodelene på ophørsdagen, jf. § 51.
Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen)
§ 51. Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen
af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen.
Stk. 2. Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn,
hvor der er indgivet begæring om bosondring til skifteretten.
Stk. 3. Ved omstødelse af ægteskab ophører formuefællesskabet ved udgangen
af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse.
Stk. 4. Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses
for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.
Stk. 5. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, kan skifteretten
efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for
ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.
Tidspunktet for værdiansættelsen
§ 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet
eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.
Aktiver og passiver
pr. ophørsdagen (skæringsdagen).
Hvornår er
en anmodning indgivet?
Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn,
hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen
(ophørsdagen), jf.
§ 51, stk. 1. Dette tidspunkt er ifølge bemærkningerne pkt. 3.5.2.1. det
tidligste tidspunkt, hvor det objektivt, klart og utvetydigt kan konstateres, at
i hvert fald en af ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal ophøre.
Ægtefælleskifteudvalget foreslog, at anmodningen skulle være modtaget af
statsforvaltningen. Justitsministeriet ændrede kriteriet til, at anmodningen skal
være indgivet, men det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der er baggrunden
for ændringen. Det må antages, at der ikke er tilsigtet en realitetsændring.
I UfR 2009.1024 HKK har Højesteret antaget, at kravet
om, at en boopgørelse skal være indsendt til skifteretten i DSL §
32, stk. 1 og i BAL § 10, stk. 1, inden en bestemt frist, ikke indebærer, at boopgørelsen
skal være afleveret på skifterettens kontor inden fristens udløb. Medens ordet indsendt
således kan fortolkes som afsendt, må ordet indgivet fortolkes som
modtaget.
§ 51 kan læses således, at formuefællesskabet ophører ved udgangen
af det døgn, hvor statsforvaltningen har modtaget en anmodning om separation eller
skilsmisse, uanset om statsforvaltningen har åbent eller ej. Den, der ansøger elektronisk,
får straks efter automatisk en bekræftelse på modtagelsen fra statsforvaltningen,
og herefter synes betingelserne i ÆSKL § 51 at være opfyldt, jf. Claes
Dall Hersland og Julie Skat Rørdam i
FM 2012.49: Det nye ægtefælleskifte, som anfører, at en kopi
af anmodningen i de fleste tilfælde må være tilstrækkeligt som dokumentation for
formuefællesskabets ophør i forbindelse med en anmodning om skifterettens bistand
til deling af fællesboet.
Ægtefælleskifteudvalget anførte i bet. 1518/2010 p. 336 i bemærkningerne til § 51,
stk. 1:
Indgives en ansøgning om separation og skilsmisse pr. mail med brug af en digital
signatur, vil ansøgeren automatisk og med det samme modtage en kvittering herfor.
Ifølge afsnit 3 i vejledning
nr. 48 af 13.06.2012 om statsforvaltningernes behandling af sager om separation
og skilsmisse og pkt. 3 i
vejledning nr. 9315 af 27.06.2013 om separation og skilsmisse, som trådte
i kraft d. 01.07.2013, må en ansøgning, der modtages i statsforvaltningens åbningstid,
anses for at være modtaget denne dag. Modtages ansøgningen efter ophør af åbningstiden,
må ansøgningen normalt anses som modtaget første hverdag derefter. Dette gælder
også, når statsforvaltningen modtager ansøgningen elektronisk via mail eller via
statsforvaltningens hjemmeside.
Er ansøgningen sendt digitalt, må den være modtaget, når den er tilgængelig for
statsforvaltningen. En ansøgning, der er tilgængelig i statsforvaltningens system
eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november,
uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen
på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid, jf.
pkt. 4.3 i bemærkningerne til lov nr. 622 af
12.06.2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, hvor bl. a. ÆL §
58 d, stk. 4 er indført med virkning fra d. 01.12.2013. Ifølge bemærkningerne skal
en ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, anses for at være kommet frem den 30. november, uanset at der
ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt.
Anmodningen kan ifølge www.statsforvaltning.dk
kun indsendes elektronisk ved brug af NemID eller digital signatur. Fremsendelse
af en anmodning om separation i en almindelig email til statsforvaltningen medfører
ikke ophør af formuefællesskabet af ÆKSL§ 51.
Ophørsdagen indtræder
næppe, hvis statsforvaltningen henlægger sagen, f. eks. fordi gebyret på
350 kr. ikke bliver betalt. I så fald indtræder ophøret først ved indgivelse af
en ny anmodning.
TFA 2014.94 FS: (Afgørelse af
05.12.2013 fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen): M og H søgte om
separation i januar 2013. Parterne var ikke enige om vilkåret om bidragspligt. Statsforvaltningen
Nordjylland indkaldte d. 07.05.2013 til vilkårsforhandling d. 15.05.2013. Advokat
anmodede d. 14.05.2013 om udsættelse af mødet på grund af forligsforhandlinger.
Statsforvaltningen henlagde sagen d. 16.05.2013. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
fandt, at behandlingen af sagen skulle fortsættes, således at ophørsdagen fortsat
var ansøgningstidspunktet i januar 2013, hvis ansøgningen førte til separation.
Statsforvaltningen burde havde søgt oplysning om, hvornår der forventedes at foreligge
en afklaring. Hvis parterne ikke kunne oplyse om en rimelig tidshorisont, kunne
statsforvaltningen meddele, at sagen ville blive henlagt inden en given frist, medmindre
parterne forinden oplyste, at der nu var enighed om vilkårene, eller der var klarhed
over, at der ikke kunne opnås enighed. Ved fortsat uenighed efter en vilkårsforhandling
kunne parterne bede om, at sagen overgik til behandling i retten med den konsekvens,
at ophørsdagen i januar 2013 fortsat var gældende.
Statsforvaltningens modtagelse af en ansøgning om separation i et almindeligt brev
fra en af parternes advokater er næppe tilstrækkelig til, at ophørsdagen indtræder.
Hvis begge parter bor i udlandet, og den danske statsforvaltning ikke er kompetent
til at meddele separation eller skilsmisse, ophører formuefællesskabet formentlig
ikke ved en dansk statsforvaltnings modtagelse af ansøgningen.
Det er uden betydning for formuefællesskabets ophør, om parterne har ophævet samlivet,
eller om den anden part er bekendt med ansøgningen. Se dog Lennart Lynge-Andersen
i
TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse?
(Antager, at formuefællesskabet først ophører, når meddelelse om anmodning om separation
kommer frem til den anden part)
Orientering
om ophørsdagen
Det er vigtigt, at statsforvaltningen snarest muligt efter modtagelsen orienterer
parterne om tidspunktet for modtagelsen af anmodningen og vejleder om betydningen
af formuefællesskabets ophør. Der er ikke i
vejledning nr. 10.278 af 11.12.2017 om separation og skilsmisse regler herom
og statsforvaltningens standardbreve til parterne indeholder ikke oplysninger om
modtagelsesdatoen.
Det vil tillige være hensigtsmæssigt,
at separations- eller skilsmissebevillingen indeholder oplysninger om ophørsdagen,
men dette er der heller ikke anført noget om i
vejledning nr. 10.278 af 11.12.2017 om separation og skilsmisse.
Tilbagekaldelse
af anmodningen
Ægtefælleskifteudvalget havde foreslået en regel om, at ophørsdagen fortsat skulle
gælde, hvis anmodningen tilbagekaldes, hvis den anden ægtefælle anmoder om
separation eller skilsmisse. Anmodningen skulle være modtaget i statsforvaltningen
senest 4 uger efter, at statsforvaltningen har underrettet ægtefællen om tilbagekaldelsen,
jf. § 51, stk. 2.
Der manglede en regel for den situation, at sagen tilbagekaldes efter at være oversendt
til retten.
Justitsministeriet har undladt at medtage en sådan sløjferegel. Dette vil give nogle
uheldige spekulationsmuligheder til den, der ansøger om separation.
Eksempel: Manden søger om separation. Hustruens far dør 2 måneder senere,
men inden der er udstedt bevilling. Manden skynder sig at tilbagekalde ansøgningen
om separation for at få andel i hustruens arv. Manden kan således ensidigt bestemme,
om der i en længere periode skal være formuefællesskab eller ej.
Lennart Lynge-Andersen anfører i
TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse?,
at den af ægtefælleskifteudvalget foreslåede sløjferegel ved tilbagekaldelse i ÆSKL
§ 51, stk. 2 bør indføres.
En ansøgning om separation eller skilsmisse, der alene er underskrevet af den ene
ægtefælle, kan ensidigt tilbagekaldes, indtil bevillingen er udstedt. Formuefællesskabet
genopstår ex tunc. En ansøgning om separation
eller skilsmisse, der er underskrevet af begge ægtefæller, kan ikke ensidigt tilbagekaldes.
Retten til ensidig tilbagekaldelse af anmodningen bortfalder formentlig, når den
anden part over for statsforvaltningen har erklæret sig enig i ønsket om at blive
separeret eller skilt.
Når sagen er oversendt
til retten, er det den af parterne, der er sagsøger, jf.
RPL § 448 a, stk. 3, der har mulighed for at hæve sagen, jf.
RPL § 359, eller få sagen afvist ved at udeblive, jf.
RPL § 354, stk. 1, og på den måde få formuefællesskabet til at genopstå. Den oprindelige
ansøger,
der ikke har sørget for at blive sagsøger, kan ikke ensidigt standse retssagen.
Garderingsanmodning
Den ægtefælle, der ikke har ansøgt om separation, kan formentlig gardere sig mod
ensidig tilbagekaldelse ved også at søge om separation, straks efter, at han eller
hun bliver bekendt med, at den anden ægtefælle har søgt separation. Hvis den anden
ægtefælle tilbagekalder sin ansøgning, vil ophørsdagen være udløbet af den dag,
hvor den anden ægtefælle har anmodet om separation.
Fra d. 01.07.2013
vil en sådan garderingsanmodning udløse et gebyr på 900 kr. Fra d. 10.02.2016 er
gebyret nedsat til 450 kr. og fra d. 01.01.2018 er gebyret nedsat til 350 kr.
Sambeskatning
Sambeskatningseffekterne gælder frem til udgangen af det indkomstår, hvor parterne
har ophævet samlivet, hvis parterne først separeres det følgende indkomstår. Dette
gælder, selv om formuefællesskabet er ophørt ved separationsansøgningens indgivelse.
Der vil hermed kunne opstå krav på refusion af skatteværdien af fradrag, som er
overført til den anden ægtefælle efter ophørsdagen, jf. UfR 1996.780
HD.
Dødsfald inden
bevilling eller dom
Hvis en af parterne afgår ved døden, inden der er udstedt bevilling eller
afsagt dom til separation eller skilsmisse, bortfalder anmodningen om separation
eller skilsmisse, og der er da formuefællesskab indtil dødstidspunktet. Ifølge DSL § 77 finder
ÆSKL § 51 anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.
Da en ansøgning om separation eller skilsmisse bortfalder ved dødsfald, er ophørsdagen
ikke datoen for indgivelse af ansøgningen, men dødsdagen, jf. ordlyden af ÆSKL §
51, stk. 1 og de almindelige bemærkninger hertil
pkt. 3.5.2.1. Se dog Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA
2012.497-499: Ophørsdagen ved dødsfald under skilsmissesag, og Julie
Skat Rørdam i Ægtefælleskifteloven med kommentarer p. 148.
Ved død ophører formuefællesskabet på den nøjagtige dødstidspunkt og ikke først
ved døgnets udgang,
se dog Rasmus Feldthusen i SO 2012.483-486:
" I medfør af ÆSL § 51, stk. 1, ad modum, ophører
formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor en ægtefælle afgår ved døden."
Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, anmodningen
er indgivet til skifteretten, jf.
§ 51, stk. 2
Omstødes et ægteskab, ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn,
hvor der er anlagt sag om omstødelse, jf.
§ 51, stk. 3
Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for
ophørt på et andet tidspunkt, jf.
§ 51, stk. 4. Claes Dall Hersland og Julie Skat Rørdam anfører i
FM 2012.49, at en aftale om en anden ophørsdag ikke gyldigt kan
indgås forud for et skifte - privat eller offentligt - men alene under selve skiftet.
Aftalen kan efter min mening godt indgås, før der ansøges om separation eller skilsmisse,
blot aftalen indgås som et led i et skifte i anledning af en forestående separation
eller skilsmisse.
De nye regler om fremrykket ophørsdag gælder alene, hvis der er anmodet om separation
eller skilsmisse efter lovens ikrafttræden d. 01.03.2012, jf.
§ 87, stk. 2.
Aktiver og passiver indgår ifølge
§ 52 i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning,
hvis de ikke er udlagt forinden. Dette svarer til gældende retspraksis.
Anmodning om skifterettens bistand kan indsendes straks efter, at der er ansøgt
om separation eller skilsmisse, og skiftet kan principielt afsluttes, inden der
foreligger bevilling eller dom til separation eller skilsmisse, jf. bem. til § 10.
Ansøgning indgivet før d. 01.03.2012
Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen
eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse før d. 01.03.2012, anvendes de hidtil
gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, jf.
ÆSL § 87, stk. 2.
SKL § 65, stk. 2,
1. pkt.
Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver,
der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring
dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af
en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten,
om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.
Skæringsdagen er afgørende for, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i boopgørelsen.
UfR 1970.242/2 ØLD: M og H var blevet skilt ved dom af 21.03.1968, som blev
stadfæstet af ØL d. 23.09.1968. M havde d. 08.04.1968 fornyet en klasselotteriseddel,
hvorpå der d. 30.04.1968 faldt en gevinst på kr. 53.155. Antaget, at formuefællesskabet
var ophørt ved skilsmissedommen i 1. instans, og at der ikke forelå fortsat samspil
om sedlen, hvorfor gevinsten ikke tilhørte fællesboet.
TFA 1997.204 VLD: Anset for godtgjort, at M’s Triumph TR6 sportsvogn til
en værdi af 20.000 kr. var købt i USA inden separationen og derfor
omfattet af fællesboet.
TFA 2004.303 ØLD: M og H, der ejede en fast ejendom i lige sameje,
blev skilt ved bevilling d. 06.04.1999. M's bo var under konkursbehandling
, og H købte d. 29.04.1999 M's halvpart af ejendommen for 401.551 kr. Skifteretten
i Korsør fandt ikke, at ejendommen skulle indgå som aktiv i fællesbodelingen, idet
den ansås udlagt til H på handelstidspunktet d. 29.04.1999. ØL fastslog, at H på
skæringsdagen d. 06.04.1999 alene ejede halvdelen af ejendommen. Samlivet var ophævet,
da skødet blev underskrevet d. 29.04.1999. Det lagdes til grund, at parterne reelt
havde aftalt, at ejendommen den 29.04.1999 blev udlagt til H. Halvdelen af ejendommen
skulle derfor indgå i bodelingen som aktiv i H's bodel med værdien pr. 29.04.1999
og med fradrag af den på skæringsdagen værende gæld, idet udlægsværdien skulle forrentes
til boets afslutning.
TFA 2005.162 ØLD: M og H havde aftalt, at boets skæringsdag var d. 01.05.2000.
M fik for perioden 01.09.1999-01.09.2000 en forpagtningsafgift på 67.843 kr. M påstod
under et offentligt skifte, at periodiserede forpagtningsindtægter ikke skulle indgå
som aktiv i boopgørelsen. Skifteretten i Rønne fandt, at en forholdsmæssig andel
af forpagtningsafgiften på 8/12 eller 45.228 kr. skulle medtages som aktiv i boopgørelsen.
ØL stadfæstede.
TFA 2010.94 ØLD: M og H blev separeret i marts 2001. M havde haft to udlejningsejendomme,
som blev beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ejendommene blev solgt i 1999.
Pr. 31.12.2000 havde M i sit skatteregnskab en konto for opsparet overskud på 433.158
kr., som blev beskattet i 2001. H fik i Retten i Hillerød medhold i, at det opsparede
overskud på 433.158 kr. skulle indgå som et aktiv i bodelingen. ØL fandt, at der
alene var tale om et aktiv i skattemæssig henseende, og at H ikke havde godtgjort,
at der forelå et faktisk overskud fra driften og/eller salget af ejendommene, som
ikke var indgået i parternes privatøkonomi på skæringsdatoen.
Skæringsdagen er bevillingens eller dommens dato. Hvis dommen ankes, er det datoen
for underinstansens afgørelse, forudsat at dommen stadfæstes.
Skæringsdagen kan fremrykkes ved bosondring eller
ved afsigelse af deldom.
Skæringsdagen kan fremrykkes ved aftale.
TFA 2003.22 ØLD: M og H havde på et møde d. 16.07.1999, hvor begge havde advokatbistand,
aftalt, at skæringsdagen skulle være d. 01.07.1999. H påstod M dømt til
at anerkende, at skæringsdagen skulle være separationsdommens dato d. 21.12.2000,
idet aftalen måtte tilsidesættes efter
ÆL § 58 og AFTL § 36.
M's formue var i den mellemliggende periode steget med 1-2 mio. kr. Aftalen fandtes
ikke at være urimelig på tidspunktet for dens indgåelse, og uanset at M's formue
var forøget med et ikke uvæsentligt beløb, var der ikke grundlag for tilsidesættelse
efter AFTL § 36. M var ikke som følge
af passivitet afskåret fra at påberåbe sig aftalen.
Værdiforholdene
pr. opgørelsesdag/udlægsdag.
Svend Danielsen og Mogens Hornslet i
RVL-kommentar, 1986, p. 125-128
Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 345-347
Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 372-374
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 593-598
Irene Nørgaard i Familieret, 3. udg. 2017, p. 254-260,
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 4. udg., 2018 p. 167-168,
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i
Familie- og arveret,
10. udg., 2018, p. 116,
Linda Nielsen og Ingrid Lund-Andersen i Familieretten, 8. udg.,
2018, p. 221.
Jørgen Jochimsen i FM 1981 p. 14 f.
Per Harder foreslog i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 203-204,
at værdierne opgøres pr. skæringsdagen.
ÆSL § 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet
eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.
Boets aktiver og passiver skal medtages med værdien pr. opgørelsesdagen/udlægsdagen,
og i boopgørelsen skal medtages indtægter og udgifter (efter skat) af boets aktiver
og passiver. Det aftales ofte i praksis, at ophørsdag og opgørelsesdag slås sammen.
UfR 1948.376 HD (Wodschow-sagen): Boet skulle opgøres efter forholdene ved skiftets
afslutning med hensyn såvel til indvundet udbytte som til værdiernes fastsættelse,
idet der ikke forelå særlige forhold. Komm. af Drachmann-Bentzon i TfR 1949.203
f. og af Gomard i Festskrift til Borum p. 164-166.
UfR 1972.160
VLK: M fik medhold i begæring om ny vurdering af aktiepost til fastsættelse
af den påregnelige værdi ved boets afslutning.
UfR 1974.588
VLD: H fik medhold i, at værdiforholdene ved skiftets slutning måtte lægges
til grund.
UfR 1979.481
HD: Aftale om 31.12.1972 som skæringsdag fortolket til også at betyde opgørelsesdag,
således at værdistigning på en ejendom under skiftet på kr. 290.000 ikke skulle
indgå i bodelingen.
Dom afsagt af skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.337): Ejendom
var vurderet til 785.000 kr. pr. skæringsdagen. Ejendommen skulle medtages i boopgørelsen
med 900.000 kr., som var værdien ved boets slutning.
TFA 1998.341 VLK (FM 1998.134 VLK): M havde ved dom af 15.09.1994, som blev stadfæstet
af VL d. 19.09.1996,
fået medhold i, at landbrugsejendom i Rødekro skulle udlægges til ham. M overtog
pr. datoen for skifterettens dom hele driften af ejendommen. Ejendommen burde anses
for faktisk udlagt til M pr. datoen for skifterettens dom d. 15.09.1994.
TFA 1999.22 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Skifteretten havde d. 16.06.1998 ved kendelse
udlagt ejendom til M til den værdi, den var udbudt til salg for i samme forår. Afgørelsen
burde være truffet ved dom, jfr. princippet i
SKL § 76, jfr. 81.
Der var ikke i forbindelse med skifterettens bestemmelse om udlæg sket vurdering
af ejendommens værdi på udlægstidspunktet i henhold til
SKL § 70 a, jfr. § 48.
ØL fandt det betænkeligt at lægge til grund, at parternes aftale om at sætte ejendommen
til salg kunne sidestilles med en vurdering af ejendommen. Sagen hjemvist til fornyet
behandling i skifteretten, således at ejendommen blev vurderet til brug ved værdiansættelsen
i forbindelse med udlæg af ejendommen.
TFA 1999.249 ØLD: Parterne var separeret d. 05.05.1994. Landbrugsejendom på Lolland
skulle udlægges til M til værdien på boopgørelsestidspunktet d. 06.10.1997 4.000.000
kr. og ikke værdien på skæringsdagen 3.275.000 kr.
TFA 2000.293 ØLD: M, der var 61-årig fritidslandmand, påstod driftsherreløn
på i alt 239.328 kr. for drift i 3 år af landbrugsejendom på 14,1 ha indregnet i
boopgørelsen. Ejendommens driftsudgifter og driftsindtægter i boperioden var ikke
indregnet i boopgørelsen. Skifteretten i Nakskov fandt ikke grundlag for at lade
en beregnet driftsherreløn indgå i boopgørelsen. ØL stadfæstede.
TFA 2003.292 VLD: Hus skulle værdiansættes pr. vurderingsdagen d. 17.09.2001 og
ikke pr. skæringsdagen d. 02.06.2000.
TFA 2003.343 ØLD: Værdien af M's selskaber, der drev automobilforhandlervirksomhed,
skulle medtages med værdien ved boets afslutning.
TFA 2004.22 VLD: M og H var blevet separeret d. 29.04.1999, og landbrugsejendom
blev solgt uden mægler d. 21.08.2000. Det fandtes ikke godtgjort, at M's drift af
landbrugsejendommen efter separationen havde medført et overskud eller havde haft
betydning for det provenu, der blev opnået ved salget af ejendommen. Det lagdes
til grund, at ejendommen ikke straks blev udbudt til salg, da M ønskede at udtage
denne. Det tiltrådtes herefter, at M ikke havde krav på driftsherreløn i skifteperioden.
M kunne heller ikke gøre krav på vederlag for at have forestået salget af ejendommen.
TFA 2005.379 ØLD: M og H var blevet separeret d. 26.07.2000. Boet blev taget
under off. skifte d. 31.03.2003. M drev som forpagter en tankstation, som han måtte
lukke i april 2001. Hustruen fik ikke medhold i påstand om, at M's virksomhed skulle
medtages med værdien pr. skæringsdagen. På et møde i skifteretten d. 21.03.2001
var parterne enige om at lægge den foreliggende vurdering af fast ejendom til grund,
således at friværdien udgjorde 550.218 kr. M solgte i nov. 2001 ejendommen med et
nettoprovenu på 354.145 kr. Skifteretten i Køge fandt ikke grundlag for at
anse M for at have fået udlagt ejendommen til den anførte værdi. Herefter og idet
tilførslen er sket til retsbogen på et tidspunkt, hvor parterne forsøgte at forlige
sagen udenretligt i sin helhed, fandtes det ikke godtgjort, at der forelå en aftale
mellem parterne om friværdiens størrelse i tilfælde af offentligt skifte og salg
af ejendommen. ØL tiltrådte, at der ikke i retsmødet den 21.03.2001 eller på et
andet tidspunkt var indgået en aftale om, at ejendommens værdi skal fastsættes til
det af H påståede beløb.
Dom afsagt af Skifteretten i København
d. 15.03.2006: M og H blev separeret ved bevilling af 26.11.2004 bl. a. på vilkår,
at H fortsatte lejemålet vedrørende andelslejlighed i Valby og overtog den dertil
knyttede andelsret. Parterne ejede andelen i lige sameje. De havde ikke inden eller
i forbindelse med separationsbevillingen drøftet de økonomiske vilkår for H's overtagelse
af andelen. Det fandtes ikke godtgjort, at parterne havde aftalt, at andelen var
udlagt til H pr. d. 26.11.2004 til 372.808 kr. M fik medhold i, at H skulle udtage
andelslejligheden til værdien pr. dommens dato, dvs. pr. d. 15.03.2006.
TFA
2007.271 ØLD: Hørsholm Skifteret fastslog under et off. fællesboskifte,
at parterne ikke havde indgået en endelig og bindende aftale om, hvem der
skulle udtage fællesboets faste ejendom, eller hvornår dette kunne ske.
M tilpligtedes at anerkende, at værdien af fællesboets faste ejendom
skulle fastlægges ved tillægsvurderinger. ØL stadfæstede.
TFA 2008.25/2 ØLD: Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen
i et off. skifte, som havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL
fandt, at der havde været en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver,
at det, henset til skiftets forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere
end opgørelsestidspunktet kunne anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår
aktiverne, herunder flere ejendomme, skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget
ved den endelige opgørelse at fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til
grund. Uanset at der på nogle punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige
oplysninger i opgørelsen, som også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde,
fandt ØL ikke, at H havde påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle
ophæves. Der var herved også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes
adfærd og indstilling under boets behandling.
ØLD af 12.03.2008 (12. afd. B-1310-07): M og H blev separeret
d. 06.11.1998. De ejede i lige sameje en ejendom i Karlslunde, som i 1999 havde
en kontantværdi på mellem 1.650.000 kr. og 1.700.000 kr. H's advokat
havde d. 01.09.1999 bekræftet, at M kunne overtage ejendommen, at overtagelsesdagen
skulle drøftes nærmere, og at der skulle foretages en bindende vurdering af ejendommen.
Dette skete aldrig. Ejendommens værdi var pr. 01.07.2006 steget til 2.995.000 kr.
M fik ikke medhold i påstand om, at ejendommen var udlagt til ham pr. d. 01.01.1999.
TFA 2010.471 ØLD: M og H ophævede samlivet i aug. 2005 og blev
separeret ved dom i juni 2006. M drev et landbrug, som i januar 2006 blev omdannet
til anpartsselskab, og blev boende i den tidligere fælles ejendom. H nedlagde påstand
om, at ejendommen og landbruget var udlagt til M ved parternes samlivsophævelse,
subsidiært ved omdannelsen til anpartsselskab og mere subsidiært på datoen for separationsdommen.
M nedlagde påstand om, at huset og landbruget skulle afhændes, jf.
SKL § 70 a, stk. 3, og værdien på salgsdagen skulle lægges til grund for
skiftet. Færøernes Skifteret anså det for tilstrækkeligt godtgjort, selv om det
ikke var udtrykkeligt aftalt, at M havde udtaget landbruget, men fandt dog ikke,
at der havde været en aftale, der gjorde, at udlægstidspunktet lå forud for separationstidspunktet.
For så vidt angår beboelsesejendommen, var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet
om, at det er værdien ved boets slutning, der lægges til grund ved opgørelsen af
boet. ØL stadfæstede.
TFA
2013.47 VLD: M og H oprettede før vielsen i sept. 1999 ægtepagt om rent
skilsmissesæreje, dog med den begrænsning, at 55 % af friværdien af en ejendom tilhørende
M ved salg af ejendommen skulle betragtes som fælleseje og deles lige. Ejendommen
var under parternes forudgående samliv købt i 1987 med M som ejer, idet han finansierede
udbetalingen på 120.000 kr. og en renovering ti 186.000 kr. med midler fra en personskadeerstatning,
som stammede fra en arbejdsulykke i 1983. Ved købet blev der tinglyst en deklaration
på ejendommen om, at den var købt for midler omfattet af RPL § 53, stk. 1. I 2003
blev der opført en garagebygning på ejendommen for 486.000 kr. I september 2008
blev parterne separeret ved en dom, der tillige fastslog, at ægtepagten var gældende,
at ingen skulle betale bidrag til den andens underhold, og at M frifandtes for H's
krav om § 56-godtgørelse. Skifteretten i Sønderborg fandt det godtgjort, at beløbet
anvendt i forbindelse med opførelsen af garagen stammede fra en erstatning, som
efter RVL § 15, stk.
2, kunne holdes uden for formuefællesskabet. Handelsværdien på ejendommen,
som måtte anses for udlagt til M i 2007, udgjorde 1.900.000 kr. Herfra skulle trækkes
de 486.000 kr. samt lån på 392.753 kr. Friværdien udgjorde herefter 1.021.247 kr.
og H tilkendtes 27,5% heraf eller 280.842,93 kr. VL fandt ikke grundlag for at antage,
at M ved oprettelsen af ægtepagten havde givet afkald på § 15, stk. 2-beskyttelsen
af personskadeerstatningen. Der kunne derfor ikke tilkendes H et højere beløb end
de 280.842,93 kr., der var tilkendt ved byrettens dom, der således blev stadfæstet.
TFA
2013.249 VLK: Skifteretten i Randers fandt det ikke bevist, at M og H havde
aftalt eller forudsat, at M's virksomheder skulle værdiansættes pr. separationsdatoen
d. 16.06.2008. I et bomødereferat var der taget stilling til udlægning af forskellige
aktiver, men udlægning af M's virksomheder var ikke omtalt. Det kunne herefter ikke
lægges til grund, at parterne havde haft en forudsætning om, at selskaberne skulle
indgå i bodelingen til værdien pr. d. 16.06.2008. VL stadfæstede.
FM 2017.260 ØLK: Ægtefælleskifte genoptaget, da en bankkonto var medtaget med
indeståendet på ophørsdagen.
Skifteretten havde stadfæstet boopgørelse i henhold til
ÆSKL § 36. M anmodede kortere tid derefter om genoptagelse af boet, idet
han blandt andet gjorde gældende, at det var en fejl, når en af hans bankkonti var
optaget i boopgørelsen til værdien på ophørsdagen, idet han efter dette tidspunkt
med midler fra kontoen havde indfriet fælles gæld med 221.000 kr. Skifteretten -
der blandt andet lagde vægt på, at der ikke var rejst indsigelse mod boopgørelsen
indenfor fristen, at M var repræsenteret af advokat, og at hverken M eller advokaten
under bobehandlingen havde oplyst bobehandleren om udgiften, eller anmodet om, at
den blev medtaget i boopgørelsen - afslog at genoptage boet. M kærede afgørelsen.
Bobehandleren anførte i forbindelse med kæremålet, at værdiansættelsestidspunktet
for bankkontoen havde været oplyst i et foreløbigt udkast til boopgørelse, og at
værdiansættelsen i boopgørelsen var identisk med denne, og pegede endvidere på,
at M havde været repræsenteret af advokat. ØL konstaterede, at det ikke fremgik
af boopgørelsen, at kontoen var værdiansat pr. ophørsdagen og ikke i henhold til
udgangspunktet pr. opgørelsesdagen, jf.
ÆSKL § 52
, og at bobehandleren ikke overfor parterne eller i forbindelse med kæremålet havde
redegjort for baggrunden for denne fravigelse. Under disse omstændigheder fandt
ØL det påkrævet at genoptage boet med henblik på oplysning af sagen vedrørende værdiansættelsen
af kontoen, og ØL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen. (En bankkonto skal
medtages med saldoen på ophørsdagen, og kontoen skal ikke værdiansættes til
et andet beløb en saldoen. Denne sag drejede sig reelt om genoptagelse, da man havde glemt
et passiv)
Aktivering af beregnet
lejeindtægt:
Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 368
Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 386-387
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 590-593
Irene Nørgaard i Familieret, 3. udg. 2017, p. 257,
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 4. udg., 2018 p. 174,
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i
Familie- og arveret,
10. udg., 2018, p. 116-117,
Linda Nielsen og Ingrid Lund-Andersen i Familieretten, 8. udg.,
2018, p. 225.
Kirsten Reimers-Lund og Henrik Asboe i Festskrift til Irene Nørgaard, 2017.
p. 53-66: Beregnet husleje i ægtefælleskifte
Hvis en af parterne alene bebor fællesboets ejendom efter ophørsdagen, skal der i ejerægtefællens
bodel som aktiv medregnes en beregnet leje svarende til, hvad der kunne opnås ved
udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning. Lejen kan justeres årligt i takt
med udviklingen i markedslejen. Lejen skal indregnes fra
ophørsdagen, selv om den ikke er blevet varslet. Lejen skal beregnes
i perioden mellem ophørsdagen og separationen/skilsmissen, og den
anden ægtefælle kan evt. kræve ægtefællebidrag i samme periode.
Den beregnede leje skal ikke betales løbende - men blot indregnes i boopgørelsen
i ejerægtefællens bodel. Lejekravet forældes ikke. Lejen er ikke skattepligtig,
jf.
TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765
LSR): M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje.
M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50%
af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted
mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat
af sin andel af ejendommen.
Lejen skal medregnes med et bruttobeløb uden hensyntagen til at en lejeindtægt
fra tredjemand ville være skattepligtig.
Dom afsagt af Skifteretten i Københavns Byret d. 27.09.2000 (R 1987/98): M havde
fra skæringsdagen d. 31.03.1995 til opgørelsesdagen d. 01.11.2000 boet i villa i
Brønshøj tilhørende hans bodel. Villaens kontantværdi var 1.100.000 kr. Skifterettens
medhjælper aktiverede i boopgørelsen 55 måneders leje à 5.000 kr., eller i alt 275.000
kr., og passiverede nettodriftsudgifterne med 249.986 kr. M påstod, at lejen skulle
nedsættes til 3.500 kr, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat
på ca. 3.000 kr. om måneden, og da den sparede skat burde ligedeles. Skifteretten
fandt ikke, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved en hypotetisk udlejning
til tredjemand kunne tillægges betydning for beregningen af lejeværdien.
Dom afsagt af Skifteretten i Tårnby d. 08.11.2000 (Sks 1008/95): M havde fra skæringsdag
d. 23.03.1998 og frem til opgørelsesdagen boet i villa i Dragør, som tilhørte parterne
i lige sameje. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen godt 24 måneders
leje à 7.750 kr., eller i alt 187.550 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til
70% heraf, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 60% af
lejeindtægten, og da hustruen ellers ville få en ugrundet berigelse. Skifteretten
fandt, at aktiveringen af huslejen alene havde karakter af en aftalt udligningspost
mellem ægtefællerne, og at lejen herefter skulle indregnes med 187.550 kr.
FM 2003.191 ØLD: M havde boet i villa i Klampenborg til en værdi på 5,2 mio kr.
fra skæringsdagen d. 11.07.1990 og frem til udlægsdatoen d. 26.11.1999. Der skulle
i boopgørelsen medregnes leje for de 112 måneder med 2.163.000 kr. ØL tiltrådte,
at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved hypotetisk udlejning til tredjemand
ikke kunne tillægges betydning ved beregningen af lejeværdien.
Der skal beregnes husleje, selv om begges nettobodele er negative.
TFA
2013.105 ØLD: M og H blev separeret d. 19.06.2008. M blev boende i huset,
som tilhørte M med 60% og H med 40%. M overtog H's 40% d. 15.04.2010. Begge nettobodele
var negative. M havde et anerkendt tilgodehavende mod H for udlæg til driftsudgifter
på 111.694,98 kr. Retten i Lyngby fandt, at M skulle betale husleje med 40% af huslejen
ved udlejning til tredjemand på 18.000 kr. om måneden eller 7.200 kr. om måneden
i 21,5 måneder, i alt 154.800 kr. ØL stadfæstede. Den omstændighed, at parternes
bodele viste sig at være negative, og at der derfor ikke var noget ægtefælleskifte,
kunne ikke føre til noget andet resultat. (Dissens for nedsættelse af huslejen til
100.000 kr.)
Retspraksis om lejens størrelse:
UfR 1969.493/2 ØLD: H skulle til fællesboet betale leje, som af ØL skønsmæssigt
fastsattes til kr. 700 om måneden fra skiftebegæringens indgivelse og indtil ØL
20 måneder efter ved dom udlagde ejendommen til H. Se kritisk om dommen: Familieret
p. 578 note 22 in fine.
UfR 1982.733
ØLD: M skulle betale leje til fællesboet med kr. 3.200 om måneden i 18 måneder.
FM 1987.51 ØLD (FM1987.75) (Fagl. Nyt 1987.3): M skulle svare fællesboet kr. 4.000
om måneden fra skæringsdag til opgørelsesdag. Lejen
ved udlejning til trediemand var vurderet til 3.000 kr. pr. måned
UfR 1989.417
VLD: H havde benyttet sommerhus i 14 dage i sommerferien. Benyttelsen af
sommerhus var af så ringe omfang, at lejeværdi ikke skulle indtægtsføres i boet.
Dom afsagt 16.03.1990 af Skifteretten i Århus (SL 406/89): M skulle svare husleje
med kr. 6.000 pr. måned fra skæringsdag og frem til huset blev solgt. Lejen fastsat
til den leje, som kunne opnås ved udlejning uden tidsbegrænsning.
ØLD af 17.03.1992 (16. afd. a.s. 510/89): Lejeværdien af M's benyttelse af ejerlejlighed
fastsat med baggrund i oplysninger om lejen for tilsvarende lejligheder i samme
ejendom med almindelige lejevilkår. 72 måneder á kr. 1.840.
Dom afsagt af Skifteretten i Hørsholm d. 27.02.1995 (SKS II 21/1993): M udtog pr.
01.04.1993 H's halvdel af parcelhuset. Skæringsdagen var d. 01.03.1993. M skulle
svare husleje for marts måned til fællesboet. Bruttohuslejen udgjorde kr. 7.800
og huslejen blev skønsmæssigt fastsat til kr. kr. 5.000.
TFA 1998.118 VLD: Der skulle i M's bodel aktiveres leje med 1.000 kr. om måneden
for M's anvendelse af nogle erhvervslokaler i boperioden på 22 måneder.
TFA 1998.332 VLD (FM 1998.135 VLD): M havde beboet fællesboets ubehæftede faste
ejendom fra skæringsdagen d. 28.07.1993 til denne blev solgt pr. d. 01.04.1997.
Der skulle som aktiv i boopgørelsen medregnes i alt 203.414,50 kr svarende til huslejen
ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning med fradrag af betalte ejendomsskatter
og skatten af overskud af ejendommen.
TFA 2001.233 VLD: M og H var d. 02.09.1997 blevet skilt, og H blev boende
på ejendom, som var M's særeje, med de to fællesbørn. M havde været af den opfattelse,
at hans manglende betaling af børnebidrag modsvarede H's manglende betaling af husleje.
Da der ikke var grundlag for at antage, at H efter aftale havde ret til at bo vederlagsfrit,
måtte det beløb, som M skulle betale i børnebidrag på 4.566 kr. om måneden, anses
for at være den aftalte husleje. H blev dømt til at betale 36 måneders leje eller
164.376 kr.
TFA 2003.418 VLD: M havde boet i ejendom, hvorfra han tillige drev autoværksted,
fra skæringsdagen d. 21.11.1996 til udlægsdagen d. 05.10.2001. M skulle svare
husleje til fællesboet med i alt 15.145 kr. om måneden, og M kunne for samme periode
passivere 7.711 kr. pr måned i driftsudgifter.
TFA 2007.482 ØLD: M og H var d. 22.10.2002 blevet skilt. H boede i huset, som
tilhørte M's bodel, frem til d. 01.08.2004. H havde købt en andelsbolig, som hun
kunne benytte fra d. 01.11.2002, men hun blev boende i huset, da dette var lettere
at sælge beboet. H skulle ikke betale husleje, da der forelå en aftale mellem
parterne om at ligedele driftsudgifterne.
TFA
2015.621 VLD: (VLD af 03.07.2015 (B-2065 og
2066-14)): M og H var blevet skilt d. 03.06.1992. H var blevet boende
i huset i Bruxelles indtil d. 29.05.2015, hvor huset blev solgt for ca. 18 mio.
kr. Skifteretten i Hjørring fandt, at H skulle betale husleje til fællesboet med
en leje fastsat af en belgisk vurderingsmand på mellem 2.100 € og 3.250 €
om måneden. VL gav M medhold i, at H skulle anerkende, at lejen skulle opgøres til
i alt 4.777.859 kr. Det kunne ikke tillægges betydning, om det efter belgisk ret
under hensyn til ejendommens fysiske tilstand ville være lovligt at udleje ejendommen
til tredjemand.
Der burde også svares fiktiv leje for brugen af løsøre i boperioden, men dette er
endnu ikke blevet statueret i retspraksis.
TFA 2018.230 VLK: H skulle ikke betale fiktiv leje for brug af indbo til 1,2
mio kr. i 23 år.
M og H, der blev gift i 1962, flyttede i 1966 til udlandet. I 1982 købte de en villa
i Bruxelles, hvor M arbejdede. H og M ophævede samlivet i 1990. H blev boende i
villaen i Bruxelles sammen med parternes fællesbarn. Parterne blev skilt d. 03.06.1992,
og der var enighed om, at skæringsdagen var denne dato. Mere end 23 år efter skæringsdatoen
var boet endnu ikke delt. I sagen var der bl.a. tvist om, hvornår H havde udtaget
indboet. M gjorde gældende, at H udtog indboet allerede i 1992, idet hun som den
eneste havde benyttet det, efter at M var flyttet. Under henvisning til en vurderingsrapport
anførte M endvidere, at indboets værdi i de omhandlede år var faldet fra 1,2 mio.
kr. til 400.000 kr. Såfremt det blev lagt til grund, at H ikke havde udtaget indboet
i 1992, havde hun pligt til at kompensere boet for sin eneråden herover i over 23
år. M henviste herunder til, at VL havde stadfæstet, at der i H's bodel skulle medregnes
en beregnet leje for hendes råden over boets ejendom siden 1992. Dette princip måtte
også omfatte andre af fællesboets aktiver, som kun den ene part har rådet over i
boperioden, herunder møbler, biler og lignende. M anførte endvidere, at han skulle
kompenseres for møblernes tab af værdi, der skyldtes H's brug. VL tiltrådte Hjørring
Skifterets afgørelse om, at H ikke havde udtaget indboet i 1992. Der blev herved
bl.a. lagt vægt på, at H siden 1992 havde ønsket et partielt skifte for så vidt
angår huset i Bruxelles, mens M kun ønskede et skifte, der omfattede hele boet.
Endvidere havde M igennem årene flere gange tilkendegivet, at han ønskede at udtage
ejendommen samt en stor del af indboet. Der blev endvidere lagt vægt på et referat
fra et bomøde i 2009, hvor det blev konstateret, at indboet endnu ikke var delt,
og hvor parterne enedes om at forsøge at dele indboet i mindelighed. Med samme begrundelse
var der heller ikke grundlag for at tilkende M kompensation for H's brug af indboet.
Passivering af nettodriftsudgifter
fra ophørsdag til opgørelsesdag/udlægsdag:
Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 387-389
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 592 note 27
Irene Nørgaard i Familieret, 3. udg. 2017, p. 257,
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 4. udg., 2018 p. 174-175,
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i
Familie- og arveret,
10. udg., 2018, p. 116-117,
Linda Nielsen og Ingrid Lund-Andersen i Familieretten, 8. udg.,
2018, p. 225.
fra ophørsdagen
til opgørelsesdag/udlægsdagen eller overtagelsesdagen, hvis ejendommen sælges. Det
kan dreje sig om renter og bidrag på lån, ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, ejendomsforsikringer,
vedligeholdelsesudgifter. Forbrugsudgifter så som el, vand og varme, skal betales
af den, der har boet i ejendommen.
