Ægtefælleskiftet

Ophørsdag og opgørelsesdag

De nye regler i ÆSL

Grundlaget for opgørelsen

§ 50. Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen, jf. § 51.

Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen)

§ 51. Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen.

Stk. 2. Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet begæring om bosondring til skifteretten.

Stk. 3. Ved omstødelse af ægteskab ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse.

Stk. 4. Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.

Stk. 5. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.

Tidspunktet for værdiansættelsen

§ 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.

Aktiver og passiver pr. ophørsdagen (skæringsdagen).

Hvornår er en anmodning indgivet?

Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen (ophørsdagen), jf. § 51, stk. 1. Dette tidspunkt er ifølge bemærkningerne pkt. 3.5.2.1. det tidligste tidspunkt, hvor det objektivt, klart og utvetydigt kan konstateres, at i hvert fald en af ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal ophøre.

Ægtefælleskifteudvalget foreslog, at anmodningen skulle være modtaget af familieretshuset. Justitsministeriet ændrede kriteriet til, at anmodningen skal være indgivet, men det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der er baggrunden for ændringen. Det må antages, at der ikke er tilsigtet en realitetsændring.

I UfR 2009.1024 HKK har Højesteret antaget, at kravet om, at en boopgørelse skal være indsendt til skifteretten i DSL § 32, stk. 1 og i BAL § 10, stk. 1, inden en bestemt frist, ikke indebærer, at boopgørelsen skal være afleveret på skifterettens kontor inden fristens udløb. Medens ordet indsendt således kan fortolkes som afsendt, må ordet indgivet fortolkes som modtaget.

§ 51 kan læses således, at formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor familieretshuset har modtaget en anmodning om separation eller skilsmisse, uanset om familieretshuset har åbent eller ej. Den, der ansøger elektronisk, får straks efter automatisk en bekræftelse på modtagelsen fra familieretshuset, og herefter synes betingelserne i ÆSKL § 51 at være opfyldt, jf. Claes Dall Hersland og Julie Skat Rørdam i FM 2012.49: Det nye ægtefælleskifte, som anfører, at en kopi af anmodningen i de fleste tilfælde må være tilstrækkeligt som dokumentation for formuefællesskabets ophør i forbindelse med en anmodning om skifterettens bistand til deling af fællesboet.

Ægtefælleskifteudvalget anførte i bet. nr. 1518/2010 p. 336 i bemærkningerne til § 51, stk. 1: Indgives en ansøgning om separation og skilsmisse pr. mail med brug af en digital signatur, vil ansøgeren automatisk og med det samme modtage en kvittering herfor.

Ifølge afsnit 3 i vejledning nr. 48 af 13.06.2012 om statsforvaltningernes behandling af sager om separation og skilsmisse og pkt. 3 i vejledning nr. 9315 af 27.06.2013 om separation og skilsmisse, som trådte i kraft d. 01.07.2013, må en ansøgning, der modtages i familieretshusets åbningstid, anses for at være modtaget denne dag. Modtages ansøgningen efter ophør af åbningstiden, må ansøgningen normalt anses som modtaget første hverdag derefter. Dette gælder også, når familieretshuset modtager ansøgningen elektronisk via mail eller via familieretshusets hjemmeside.

Er ansøgningen sendt digitalt, må den være modtaget, når den er tilgængelig for familieretshuset. En ansøgning, der er tilgængelig i familieretshusets system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid, jf. pkt. 4.3 i bemærkningerne til lov nr. 622 af 12.06.2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, hvor bl. a. ÆL § 58 d, stk. 4 er indført med virkning fra d. 01.12.2013. Ifølge bemærkningerne skal en ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, anses for at være kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt.

Anmodningen kan ifølge www.familieretshuset.dk kun indsendes elektronisk ved brug af NemID eller digital signatur. Fremsendelse af en anmodning om separation i en almindelig email til familieretshuset medfører ikke ophør af formuefællesskabet af ÆKSL§ 51.

Ophørsdagen indtræder næppe, hvis Familieretshuset henlægger sagen, jf.

TFA 2014.94 FS: (Afgørelse af 05.12.2013 fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen): M og H søgte om separation i januar 2013. Parterne var ikke enige om vilkåret om bidragspligt. Statsforvaltningen Nordjylland indkaldte d. 07.05.2013 til vilkårsforhandling d. 15.05.2013. Advokat anmodede d. 14.05.2013 om udsættelse af mødet på grund af forligsforhandlinger. Statsforvaltningen henlagde sagen d. 16.05.2013. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, fandt, at behandlingen af sagen skulle fortsættes, således at ophørsdagen fortsat var ansøgningstidspunktet i januar 2013, hvis ansøgningen førte til separation. Statsforvaltningen burde havde søgt oplysning om, hvornår der forventedes at foreligge en afklaring. Hvis parterne ikke kunne oplyse om en rimelig tidshorisont, kunne statsforvaltningen meddele, at sagen ville blive henlagt inden en given frist, medmindre parterne forinden oplyste, at der nu var enighed om vilkårene, eller der var klarhed over, at der ikke kunne opnås enighed. Ved fortsat uenighed efter en vilkårsforhandling kunne parterne bede om, at sagen overgik til behandling i retten med den konsekvens, at ophørsdagen i januar 2013 fortsat var gældende.

Familieretshusets modtagelse af en ansøgning om separation i et almindeligt brev fra en af parternes advokater er næppe tilstrækkelig til, at ophørsdagen indtræder.

Hvis begge parter bor i udlandet, og det danske Familieretshus ikke er kompetent til at meddele separation eller skilsmisse, ophører formuefællesskabet formentlig ikke ved Familieretshusets modtagelse af ansøgningen.

Det er uden betydning for formuefællesskabets ophør, om parterne har ophævet samlivet, eller om den anden part er bekendt med ansøgningen. Se dog Lennart Lynge-Andersen i TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse? (Antager, at formuefællesskabet først ophører, når meddelelse om anmodning om separation kommer frem til den anden part)

Orientering om ophørsdagen

Det er vigtigt, at familieretshuset snarest muligt efter modtagelsen orienterer parterne om tidspunktet for modtagelsen af anmodningen og vejleder om betydningen af formuefællesskabets ophør. Der er ikke i vejledning nr. 10.278 af 11.12.2017 om separation og skilsmisse regler herom og familieretshusets standardbreve til parterne indeholder ikke oplysninger om modtagelsesdatoen.

Det vil tillige være hensigtsmæssigt, at separations- eller skilsmissebevillingen indeholder oplysninger om ophørsdagen, men dette er der heller ikke anført noget om i vejledning nr. 10.278 af 11.12.2017 om separation og skilsmisse.

Tilbagekaldelse af anmodningen

Ægtefælleskifteudvalget havde foreslået en regel om, at ophørsdagen fortsat skulle gælde, hvis anmodningen tilbagekaldes, hvis den anden ægtefælle anmoder om separation eller skilsmisse. Anmodningen skulle være modtaget i familieretshuset senest 4 uger efter, at familieretshuset har underrettet ægtefællen om tilbagekaldelsen, jf. § 51, stk. 2. Der manglede en regel for den situation, at sagen tilbagekaldes efter at være oversendt til retten.

Justitsministeriet har undladt at medtage en sådan sløjferegel. Dette vil give nogle uheldige spekulationsmuligheder til den, der ansøger om separation.

Eksempel: Manden søger om separation. Hustruens far dør 2 måneder senere, men inden der er udstedt bevilling. Manden skynder sig at tilbagekalde ansøgningen om separation for at få andel i hustruens arv. Manden kan således ensidigt bestemme, om der i en længere periode skal være formuefællesskab eller ej.

Lennart Lynge-Andersen anfører i TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse?, at den af ægtefælleskifteudvalget foreslåede sløjferegel ved tilbagekaldelse i ÆSKL § 51, stk. 2 bør indføres.

En ansøgning om separation eller skilsmisse, der alene er underskrevet af den ene ægtefælle, kan ensidigt tilbagekaldes, indtil bevillingen er udstedt. Formuefællesskabet genopstår ex tunc. En ansøgning om separation eller skilsmisse, der er underskrevet af begge ægtefæller, kan ikke ensidigt tilbagekaldes.

Retten til ensidig tilbagekaldelse af anmodningen bortfalder formentlig, når den anden part over for familieretshuset har erklæret sig enig i ønsket om at blive separeret eller skilt.

Når sagen er oversendt til retten, er det den af parterne, der er sagsøger, jf. RPL § 448 a, stk. 1, der har mulighed for at hæve sagen, jf. RPL § 359, eller få sagen afvist ved at udeblive, jf. RPL § 360, og på den måde få formuefællesskabet til at genopstå. Den oprindelige ansøger, der ikke har sørget for at blive sagsøger, kan ikke ensidigt standse retssagen.

Garderingsanmodning

Den ægtefælle, der ikke har ansøgt om separation, kan formentlig gardere sig mod ensidig tilbagekaldelse ved også at søge om separation, straks efter, at han eller hun bliver bekendt med, at den anden ægtefælle har søgt separation. Hvis den anden ægtefælle tilbagekalder sin ansøgning, vil ophørsdagen være udløbet af den dag, hvor den anden ægtefælle har anmodet om separation.

Fra d. 01.07.2013 vil en sådan garderingsanmodning udløse et gebyr på 900 kr. Fra d. 10.02.2016 er gebyret nedsat til 450 kr. og fra d. 01.01.2018 er gebyret nedsat til 350 kr. Fra d. 01.01.2019 er gebyret 370 kr.

Sambeskatning

Sambeskatningseffekterne gælder frem til udgangen af det indkomstår, hvor parterne har ophævet samlivet, hvis parterne først separeres det følgende indkomstår. Dette gælder, selv om formuefællesskabet er ophørt ved separationsansøgningens indgivelse. Der vil hermed kunne opstå krav på refusion af skatteværdien af fradrag, som er overført til den anden ægtefælle efter ophørsdagen, jf. UfR 1996.780 HD.

Dødsfald inden bevilling eller dom

Hvis en af parterne afgår ved døden, inden der er udstedt bevilling eller afsagt dom til separation eller skilsmisse, bortfalder anmodningen om separation eller skilsmisse, og der er da formuefællesskab indtil dødstidspunktet. Ifølge DSL § 77 finder ÆSKL § 51 anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur. Da en ansøgning om separation eller skilsmisse bortfalder ved dødsfald, er ophørsdagen ikke datoen for indgivelse af ansøgningen, men dødsdagen, jf. ordlyden af ÆSKL § 51, stk. 1 og de almindelige bemærkninger hertil pkt. 3.5.2.1. Se dog Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2012.497-499: Ophørsdagen ved dødsfald under skilsmissesag, og Julie Skat Rørdam i Ægtefælleskifteloven med kommentarer p. 148.

Ved død ophører formuefællesskabet på den nøjagtige dødstidspunkt og ikke først ved døgnets udgang, se dog Rasmus Feldthusen i SO 2012.483-486: "I medfør af ÆSL § 51, stk. 1, ad modum, ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor en ægtefælle afgår ved døden."

Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, anmodningen er indgivet til skifteretten, jf. § 51, stk. 2

Omstødes et ægteskab, ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse, jf. § 51, stk. 3

Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt, jf. § 51, stk. 4. Claes Dall Hersland og Julie Skat Rørdam anfører i FM 2012.49, at en aftale om en anden ophørsdag ikke gyldigt kan indgås forud for et skifte - privat eller offentligt - men alene under selve skiftet. Aftalen kan efter min mening godt indgås, før der ansøges om separation eller skilsmisse, blot aftalen indgås som et led i et skifte i anledning af en forestående separation eller skilsmisse.

De nye regler om fremrykket ophørsdag gælder alene, hvis der er anmodet om separation eller skilsmisse efter lovens ikrafttræden d. 01.03.2012, jf. § 87, stk. 2.

Aktiver og passiver indgår ifølge § 52 i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden. Dette svarer til gældende retspraksis.

Anmodning om skifterettens bistand kan indsendes straks efter, at der er ansøgt om separation eller skilsmisse, og skiftet kan principielt afsluttes, inden der foreligger bevilling eller dom til separation eller skilsmisse, jf. bem. til § 10.

Ansøgning indgivet før d. 01.03.2012

Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse før d. 01.03.2012, anvendes de hidtil gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, jf. ÆSL § 87, stk. 2.

SKL § 65, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Skæringsdagen er afgørende for, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i boopgørelsen.

UfR 1970.242/2 ØLD: M og H var blevet skilt ved dom af 21.03.1968, som blev stadfæstet af ØL d. 23.09.1968. M havde d. 08.04.1968 fornyet en klasselotteriseddel, hvorpå der d. 30.04.1968 faldt en gevinst på kr. 53.155. Antaget, at formuefællesskabet var ophørt ved skilsmissedommen i 1. instans, og at der ikke forelå fortsat samspil om sedlen, hvorfor gevinsten ikke tilhørte fællesboet.

TFA 1997.204 VLD: Anset for godtgjort, at M’s Triumph TR6 sportsvogn til en værdi af 20.000 kr. var købt i USA inden separationen og derfor omfattet af fællesboet.

TFA 2004.303 ØLD: M og H, der ejede en fast ejendom i lige sameje, blev skilt ved bevilling d. 06.04.1999. M's bo var under konkursbehandling , og H købte d. 29.04.1999 M's halvpart af ejendommen for 401.551 kr. Skifteretten i Korsør fandt ikke, at ejendommen skulle indgå som aktiv i fællesbodelingen, idet den ansås udlagt til H på handelstidspunktet d. 29.04.1999. ØL fastslog, at H på skæringsdagen d. 06.04.1999 alene ejede halvdelen af ejendommen. Samlivet var ophævet, da skødet blev underskrevet d. 29.04.1999. Det lagdes til grund, at parterne reelt havde aftalt, at ejendommen den 29.04.1999 blev udlagt til H. Halvdelen af ejendommen skulle derfor indgå i bodelingen som aktiv i H's bodel med værdien pr. 29.04.1999 og med fradrag af den på skæringsdagen værende gæld, idet udlægsværdien skulle forrentes til boets afslutning.

TFA 2005.162 ØLD: M og H havde aftalt, at boets skæringsdag var d. 01.05.2000. M fik for perioden 01.09.1999-01.09.2000 en forpagtningsafgift på 67.843 kr. M påstod under et offentligt skifte, at periodiserede forpagtningsindtægter ikke skulle indgå som aktiv i boopgørelsen. Skifteretten i Rønne fandt, at en forholdsmæssig andel af forpagtningsafgiften på 8/12 eller 45.228 kr. skulle medtages som aktiv i boopgørelsen. ØL stadfæstede.

TFA 2010.94 ØLD: M og H blev separeret i marts 2001. M havde haft to udlejningsejendomme, som blev beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ejendommene blev solgt i 1999. Pr. 31.12.2000 havde M i sit skatteregnskab en konto for opsparet overskud på 433.158 kr., som blev beskattet i 2001. H fik i Retten i Hillerød medhold i, at det opsparede overskud på 433.158 kr. skulle indgå som et aktiv i bodelingen. ØL fandt, at der alene var tale om et aktiv i skattemæssig henseende, og at H ikke havde godtgjort, at der forelå et faktisk overskud fra driften og/eller salget af ejendommene, som ikke var indgået i parternes privatøkonomi på skæringsdatoen.

Skæringsdagen er bevillingens eller dommens dato. Hvis dommen ankes, er det datoen for underinstansens afgørelse, forudsat at dommen stadfæstes.

Skæringsdagen kan fremrykkes ved bosondring eller ved afsigelse af deldom.

Skæringsdagen kan fremrykkes ved aftale.

TFA 2003.22 ØLD: M og H havde på et møde d. 16.07.1999, hvor begge havde advokatbistand, aftalt, at skæringsdagen skulle være d. 01.07.1999. H påstod M dømt til at anerkende, at skæringsdagen skulle være separationsdommens dato d. 21.12.2000, idet aftalen måtte tilsidesættes efter ÆL § 58 og AFTL § 36. M's formue var i den mellemliggende periode steget med 1-2 mio. kr. Aftalen fandtes ikke at være urimelig på tidspunktet for dens indgåelse, og uanset at M's formue var forøget med et ikke uvæsentligt beløb, var der ikke grundlag for tilsidesættelse efter AFTL § 36. M var ikke som følge af passivitet afskåret fra at påberåbe sig aftalen.

Værdiforholdene pr. opgørelsesdag/udlægsdag.

Svend Danielsen og Mogens Hornslet i RVL-kommentar, 2. udg., 1986, p. 125-128
Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 345-347
Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 372-374
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 593-598
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg. 2019, p. 258-264
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 11. udg., 2020, p. 135
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 5. udg., 2020 p. 169-170,*
Linda Nielsen i Familieretten, 10. udg., 2022, p. 219.
Nikolaj Maul Sørensen i Familieret, 5. udg., 2023, p. 279-281.

Artikler

1981
1999

1981

Jørgen Jochimsen i FM 1981 p. 14 f.

1999

Per Harder i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 203-204

Foreslår, at værdierne opgøres pr. skæringsdagen.

ÆFL § 28. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.

Boets aktiver og passiver skal medtages med værdien pr. opgørelsesdagen/udlægsdagen, og i boopgørelsen skal medtages indtægter og udgifter (efter skat) af boets aktiver og passiver. Det aftales ofte i praksis, at ophørsdag og opgørelsesdag slås sammen.

UfR 1948.376 HD (Wodschow-sagen): Boet skulle opgøres efter forholdene ved skiftets afslutning med hensyn såvel til indvundet udbytte som til værdiernes fastsættelse, idet der ikke forelå særlige forhold. Komm. af Drachmann-Bentzon i TfR 1949.203 f. og af Gomard i Festskrift til Borum p. 164-166.

UfR 1972.160 VLK: M fik medhold i begæring om ny vurdering af aktiepost til fastsættelse af den påregnelige værdi ved boets afslutning.

UfR 1974.588 VLD: H fik medhold i, at værdiforholdene ved skiftets slutning måtte lægges til grund.

UfR 1979.481 HD: Aftale om 31.12.1972 som skæringsdag fortolket til også at betyde opgørelsesdag, således at værdistigning på en ejendom under skiftet på kr. 290.000 ikke skulle indgå i bodelingen.

Dom afsagt af skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.337): Ejendom var vurderet til 785.000 kr. pr. skæringsdagen. Ejendommen skulle medtages i boopgørelsen med 900.000 kr., som var værdien ved boets slutning.

TFA 1998.341/2 VLK (FM 1998.134/2 VLK): M havde ved dom af 15.09.1994, som blev stadfæstet af VL d. 19.09.1996, fået medhold i, at landbrugsejendom i Rødekro skulle udlægges til ham. M overtog pr. datoen for skifterettens dom hele driften af ejendommen. Ejendommen burde anses for faktisk udlagt til M pr. datoen for skifterettens dom d. 15.09.1994.

TFA 1999.22/2 ØLK (FM 1998.178/2 ØLK): Skifteretten havde d. 16.06.1998 ved kendelse udlagt ejendom til M til den værdi, den var udbudt til salg for i samme forår. Afgørelsen burde være truffet ved dom, jfr. princippet i SKL § 76, jfr. 81. Der var ikke i forbindelse med skifterettens bestemmelse om udlæg sket vurdering af ejendommens værdi på udlægstidspunktet i henhold til SKL § 70 a, jfr. § 48. ØL fandt det betænkeligt at lægge til grund, at parternes aftale om at sætte ejendommen til salg kunne sidestilles med en vurdering af ejendommen. Sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten, således at ejendommen blev vurderet til brug ved værdiansættelsen i forbindelse med udlæg af ejendommen.

TFA 1999.249 ØLD: Parterne var separeret d. 05.05.1994. Landbrugsejendom på Lolland skulle udlægges til M til værdien på boopgørelsestidspunktet d. 06.10.1997 4.000.000 kr. og ikke værdien på skæringsdagen 3.275.000 kr.

TFA 2000.293 ØLD: M, der var 61-årig fritidslandmand, påstod driftsherreløn på i alt 239.328 kr. for drift i 3 år af landbrugsejendom på 14,1 ha indregnet i boopgørelsen. Ejendommens driftsudgifter og driftsindtægter i boperioden var ikke indregnet i boopgørelsen. Skifteretten i Nakskov fandt ikke grundlag for at lade en beregnet driftsherreløn indgå i boopgørelsen. ØL stadfæstede.

TFA 2003.292 VLD: Hus skulle værdiansættes pr. vurderingsdagen d. 17.09.2001 og ikke pr. skæringsdagen d. 02.06.2000.

TFA 2003.343/3 ØLD: Værdien af M's selskaber, der drev automobilforhandlervirksomhed, skulle medtages med værdien ved boets afslutning.

TFA 2004.22 VLD: M og H var blevet separeret d. 29.04.1999, og landbrugsejendom blev solgt uden mægler d. 21.08.2000. Det fandtes ikke godtgjort, at M's drift af landbrugsejendommen efter separationen havde medført et overskud eller havde haft betydning for det provenu, der blev opnået ved salget af ejendommen. Det lagdes til grund, at ejendommen ikke straks blev udbudt til salg, da M ønskede at udtage denne. Det tiltrådtes herefter, at M ikke havde krav på driftsherreløn i skifteperioden. M kunne heller ikke gøre krav på vederlag for at have forestået salget af ejendommen.

TFA 2005.379 ØLD: M og H var blevet separeret d. 26.07.2000. Boet blev taget under off. skifte d. 31.03.2003. M drev som forpagter en tankstation, som han måtte lukke i april 2001. Hustruen fik ikke medhold i påstand om, at M's virksomhed skulle medtages med værdien pr. skæringsdagen. På et møde i skifteretten d. 21.03.2001 var parterne enige om at lægge den foreliggende vurdering af fast ejendom til grund, således at friværdien udgjorde 550.218 kr. M solgte i nov. 2001 ejendommen med et nettoprovenu på 354.145 kr. Skifteretten i Køge fandt ikke grundlag for at anse M for at have fået udlagt ejendommen til den anførte værdi. Herefter og idet tilførslen er sket til retsbogen på et tidspunkt, hvor parterne forsøgte at forlige sagen udenretligt i sin helhed, fandtes det ikke godtgjort, at der forelå en aftale mellem parterne om friværdiens størrelse i tilfælde af offentligt skifte og salg af ejendommen. ØL tiltrådte, at der ikke i retsmødet den 21.03.2001 eller på et andet tidspunkt var indgået en aftale om, at ejendommens værdi skal fastsættes til det af H påståede beløb.

Dom afsagt af Skifteretten i København d. 15.03.2006: M og H blev separeret ved bevilling af 26.11.2004 bl. a. på vilkår, at H fortsatte lejemålet vedrørende andelslejlighed i Valby og overtog den dertil knyttede andelsret. Parterne ejede andelen i lige sameje. De havde ikke inden eller i forbindelse med separationsbevillingen drøftet de økonomiske vilkår for H's overtagelse af andelen. Det fandtes ikke godtgjort, at parterne havde aftalt, at andelen var udlagt til H pr. d. 26.11.2004 til 372.808 kr. M fik medhold i, at H skulle udtage andelslejligheden til værdien pr. dommens dato, dvs. pr. d. 15.03.2006.

TFA 2007.271 ØLD: Hørsholm Skifteret fastslog under et off. fællesboskifte, at parterne ikke havde indgået en endelig og bindende aftale om, hvem der skulle udtage fællesboets faste ejendom, eller hvornår dette kunne ske. M tilpligtedes at anerkende, at værdien af fællesboets faste ejendom skulle fastlægges ved tillægsvurderinger. ØL stadfæstede.

TFA 2008.25/2 ØLD: Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen i et off. skifte, som havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL fandt, at der havde været en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver, at det, henset til skiftets forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere end opgørelsestidspunktet kunne anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår aktiverne, herunder flere ejendomme, skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget ved den endelige opgørelse at fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til grund. Uanset at der på nogle punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige oplysninger i opgørelsen, som også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde, fandt ØL ikke, at H havde påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle ophæves. Der var herved også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes adfærd og indstilling under boets behandling.

ØLD af 12.03.2008 (12. afd. B-1310-07): M og H blev separeret d. 06.11.1998. De ejede i lige sameje en ejendom i Karlslunde, som i 1999 havde en kontantværdi på mellem 1.650.000 kr. og 1.700.000 kr. H's advokat havde d. 01.09.1999 bekræftet, at M kunne overtage ejendommen, at overtagelsesdagen skulle drøftes nærmere, og at der skulle foretages en bindende vurdering af ejendommen. Dette skete aldrig. Ejendommens værdi var pr. 01.07.2006 steget til 2.995.000 kr. M fik ikke medhold i påstand om, at ejendommen var udlagt til ham pr. d. 01.01.1999.

TFA 2010.471 ØLD: M og H ophævede samlivet i aug. 2005 og blev separeret ved dom i juni 2006. M drev et landbrug, som i januar 2006 blev omdannet til anpartsselskab, og blev boende i den tidligere fælles ejendom. H nedlagde påstand om, at ejendommen og landbruget var udlagt til M ved parternes samlivsophævelse, subsidiært ved omdannelsen til anpartsselskab og mere subsidiært på datoen for separationsdommen. M nedlagde påstand om, at huset og landbruget skulle afhændes, jf. SKL § 70 a, stk. 3, og værdien på salgsdagen skulle lægges til grund for skiftet. Færøernes Skifteret anså det for tilstrækkeligt godtgjort, selv om det ikke var udtrykkeligt aftalt, at M havde udtaget landbruget, men fandt dog ikke, at der havde været en aftale, der gjorde, at udlægstidspunktet lå forud for separationstidspunktet. For så vidt angår beboelsesejendommen, var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at det er værdien ved boets slutning, der lægges til grund ved opgørelsen af boet. ØL stadfæstede.

TFA 2013.47 VLD: M og H oprettede før vielsen i sept. 1999 ægtepagt om rent skilsmissesæreje, dog med den begrænsning, at 55 % af friværdien af en ejendom tilhørende M ved salg af ejendommen skulle betragtes som fælleseje og deles lige. Ejendommen var under parternes forudgående samliv købt i 1987 med M som ejer, idet han finansierede udbetalingen på 120.000 kr. og en renovering ti 186.000 kr. med midler fra en personskadeerstatning, som stammede fra en arbejdsulykke i 1983. Ved købet blev der tinglyst en deklaration på ejendommen om, at den var købt for midler omfattet af RPL § 513, stk. 1. I 2003 blev der opført en garagebygning på ejendommen for 486.000 kr. I september 2008 blev parterne separeret ved en dom, der tillige fastslog, at ægtepagten var gældende, at ingen skulle betale bidrag til den andens underhold, og at M frifandtes for H's krav om § 56-godtgørelse. Skifteretten i Sønderborg fandt det godtgjort, at beløbet anvendt i forbindelse med opførelsen af garagen stammede fra en erstatning, som efter RVL § 15, stk. 2, kunne holdes uden for formuefællesskabet. Handelsværdien på ejendommen, som måtte anses for udlagt til M i 2007, udgjorde 1.900.000 kr. Herfra skulle trækkes de 486.000 kr. samt lån på 392.753 kr. Friværdien udgjorde herefter 1.021.247 kr. og H tilkendtes 27,5% heraf eller 280.842,93 kr. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ved oprettelsen af ægtepagten havde givet afkald på § 15, stk. 2-beskyttelsen af personskadeerstatningen. Der kunne derfor ikke tilkendes H et højere beløb end de 280.842,93 kr., der var tilkendt ved byrettens dom, der således blev stadfæstet.
TFA 2013.249 VLK: Skifteretten i Randers fandt det ikke bevist, at M og H havde aftalt eller forudsat, at M's virksomheder skulle værdiansættes pr. separationsdatoen d. 16.06.2008. I et bomødereferat var der taget stilling til udlægning af forskellige aktiver, men udlægning af M's virksomheder var ikke omtalt. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at parterne havde haft en forudsætning om, at selskaberne skulle indgå i bodelingen til værdien pr. d. 16.06.2008. VL stadfæstede.
FM 2017.260 ØLK: Ægtefælleskifte genoptaget, da en bankkonto var medtaget med indeståendet på ophørsdagen.

Skifteretten havde stadfæstet boopgørelse i henhold til ÆSKL § 36. M anmodede kortere tid derefter om genoptagelse af boet, idet han blandt andet gjorde gældende, at det var en fejl, når en af hans bankkonti var optaget i boopgørelsen til værdien på ophørsdagen, idet han efter dette tidspunkt med midler fra kontoen havde indfriet fælles gæld med 221.000 kr. Skifteretten - der blandt andet lagde vægt på, at der ikke var rejst indsigelse mod boopgørelsen indenfor fristen, at M var repræsenteret af advokat, og at hverken M eller advokaten under bobehandlingen havde oplyst bobehandleren om udgiften, eller anmodet om, at den blev medtaget i boopgørelsen - afslog at genoptage boet. M kærede afgørelsen. Bobehandleren anførte i forbindelse med kæremålet, at værdiansættelsestidspunktet for bankkontoen havde været oplyst i et foreløbigt udkast til boopgørelse, og at værdiansættelsen i boopgørelsen var identisk med denne, og pegede endvidere på, at M havde været repræsenteret af advokat. ØL konstaterede, at det ikke fremgik af boopgørelsen, at kontoen var værdiansat pr. ophørsdagen og ikke i henhold til udgangspunktet pr. opgørelsesdagen, jf. ÆSKL § 52 , og at bobehandleren ikke overfor parterne eller i forbindelse med kæremålet havde redegjort for baggrunden for denne fravigelse. Under disse omstændigheder fandt ØL det påkrævet at genoptage boet med henblik på oplysning af sagen vedrørende værdiansættelsen af kontoen, og ØL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen. (En bankkonto skal medtages med saldoen på ophørsdagen, og kontoen skal ikke værdiansættes til et andet beløb en saldoen. Denne sag drejede sig reelt om genoptagelse, da man havde glemt et passiv)

Aktivering af beregnet lejeindtægt:

Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 368
Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 386-387
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 590-593
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 10. udg., 2018, p. 116-117
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg., 2019, p. 261 note 15
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 5. udg., 2020 p. 178,
Linda Nielsen i Familieretten, 10. udg., 2022, p. 224.

Artikler

2017

2017

Elisabet Jensen og Uffe Nørgaard i Festskrift til Irene Nørgaard, 2017, p. 39-52: Skattemæssige udfordringer med hidtidig fælles (ejer)bolig ved ægtefælleskiftet, som følge af separation eller skilsmisse.

Kirsten Reimers-Lund og Henrik Asboe i Festskrift til Irene Nørgaard, 2017, p. 53-66: Beregnet husleje i ægtefælleskifte

Hvis en af parterne alene bebor fællesboets ejendom efter ophørsdagen, skal der i ejerægtefællens bodel som aktiv medregnes en beregnet leje svarende til, hvad der kunne opnås ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning. Hvis ejendommen tilhører parterne i lige sameje, skal lejen medregnes med 50% i hver ægtefælles bodel.

Lejen kan justeres årligt i takt med udviklingen i markedslejen. Lejen skal indregnes fra ophørsdagen, selv om den ikke er blevet varslet. Lejen skal beregnes i perioden mellem ophørsdagen og separationen/skilsmissen, og den anden ægtefælle kan evt. kræve ægtefællebidrag i samme periode.

Den beregnede leje skal ikke betales løbende - men blot indregnes i boopgørelsen i ejerægtefællens bodel. Lejekravet forældes ikke. Lejen er ikke skattepligtig, jf.

TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765 LSR): M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.

Lejen skal medregnes med et bruttobeløb uden hensyntagen til at en lejeindtægt fra tredjemand ville være skattepligtig.

Dom afsagt af Skifteretten i Københavns Byret d. 27.09.2000 (R 1987/98): M havde fra skæringsdagen d. 31.03.1995 til opgørelsesdagen d. 01.11.2000 boet i villa i Brønshøj tilhørende hans bodel. Villaens kontantværdi var 1.100.000 kr. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen 55 måneders leje à 5.000 kr., eller i alt 275.000 kr., og passiverede nettodriftsudgifterne med 249.986 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 3.500 kr, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 3.000 kr. om måneden, og da den sparede skat burde ligedeles. Skifteretten fandt ikke, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved en hypotetisk udlejning til tredjemand kunne tillægges betydning for beregningen af lejeværdien.

Dom afsagt af Skifteretten i Tårnby d. 08.11.2000 (Sks 1008/95): M havde fra skæringsdag d. 23.03.1998 og frem til opgørelsesdagen boet i villa i Dragør, som tilhørte parterne i lige sameje. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen godt 24 måneders leje à 7.750 kr., eller i alt 187.550 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 70% heraf, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 60% af lejeindtægten, og da hustruen ellers ville få en ugrundet berigelse. Skifteretten fandt, at aktiveringen af huslejen alene havde karakter af en aftalt udligningspost mellem ægtefællerne, og at lejen herefter skulle indregnes med 187.550 kr.

FM 2003.191 ØLD: M havde boet i villa i Klampenborg til en værdi på 5,2 mio kr. fra skæringsdagen d. 11.07.1990 og frem til udlægsdatoen d. 26.11.1999. Der skulle i boopgørelsen medregnes leje for de 112 måneder med 2.163.000 kr. ØL tiltrådte, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved hypotetisk udlejning til tredjemand ikke kunne tillægges betydning ved beregningen af lejeværdien.

Der skal beregnes husleje, selv om begges nettobodele er negative.

TFA 2013.105 ØLD: M og H blev separeret d. 19.06.2008. M blev boende i huset, som tilhørte M med 60% og H med 40%. M overtog H's 40% d. 15.04.2010. Begge nettobodele var negative. M havde et anerkendt tilgodehavende mod H for udlæg til driftsudgifter på 111.694,98 kr. Retten i Lyngby fandt, at M skulle betale husleje med 40% af huslejen ved udlejning til tredjemand på 18.000 kr. om måneden eller 7.200 kr. om måneden i 21,5 måneder, i alt 154.800 kr. ØL stadfæstede. Den omstændighed, at parternes bodele viste sig at være negative, og at der derfor ikke var noget ægtefælleskifte, kunne ikke føre til noget andet resultat. (Dissens for nedsættelse af huslejen til 100.000 kr.)

Der skal ikke beregnes fiktiv husleje, hvis parterne har indgået en anden aftale.

TFA 2021.458 VLD: M skulle ikke betale fiktiv husleje i 7 år og 7 måneder, da det var aftalt, at han kunne blive boende mod at betale ejendommens driftsudgifter.

M og H havde siden deres separation i 2012 indrettet sig i henhold til et tillæg til en bodelingsoverenskomst, hvorefter M havde ret til at bebo parternes fælles ejendom, indtil den var overdraget til ham eller tredjemand, mod at betale alle udgifter vedrørende ejendommen. Det fremgik ikke af aftalen, at M herudover skulle betale husleje. Retten i Randers udtalte, at der ikke i en situation som den foreliggende gælder en almindelig obligationsretlig grundsætning om, at den af ægtefællerne, der bliver boende, skal betale husleje til fællesboet, og H fik ikke medhold i, at M skulle betale husleje, indtil ejendommen blev solgt i 2020. VL stadfæstede med bemærkning om, at det ikke fremgik af aftalen, at M ud over driftsudgifterne skulle betale husleje.

Retspraksis om lejens størrelse:

UfR 1969.493/2 ØLD: H skulle til fællesboet betale leje, som af ØL skønsmæssigt fastsattes til kr. 700 om måneden fra skiftebegæringens indgivelse og indtil ØL 20 måneder efter ved dom udlagde ejendommen til H. Se kritisk om dommen: Familieret p. 578 note 22 in fine.

UfR 1982.733 ØLD: M skulle betale leje til fællesboet med kr. 3.200 om måneden i 18 måneder.

FM 1987.51 ØLD (FM 1987.75) (Fagl. Nyt 1987.3): M skulle svare fællesboet kr. 4.000 om måneden fra skæringsdag til opgørelsesdag. Lejen ved udlejning til trediemand var vurderet til 3.000 kr. pr. måned.

UfR 1989.417 VLD: H havde benyttet sommerhus i 14 dage i sommerferien. Benyttelsen af sommerhus var af så ringe omfang, at lejeværdi ikke skulle indtægtsføres i boet.

Dom afsagt 16.03.1990 af Skifteretten i Århus (SL 406/89): M skulle svare husleje med kr. 6.000 pr. måned fra skæringsdag og frem til huset blev solgt. Lejen fastsat til den leje, som kunne opnås ved udlejning uden tidsbegrænsning.

ØLD af 17.03.1992 (16. afd. a.s. 510/89): Lejeværdien af M's benyttelse af ejerlejlighed fastsat med baggrund i oplysninger om lejen for tilsvarende lejligheder i samme ejendom med almindelige lejevilkår. 72 måneder á kr. 1.840.

Dom afsagt af Skifteretten i Hørsholm d. 27.02.1995 (SKS II 21/1993): M udtog pr. 01.04.1993 H's halvdel af parcelhuset. Skæringsdagen var d. 01.03.1993. M skulle svare husleje for marts måned til fællesboet. Bruttohuslejen udgjorde kr. 7.800 og huslejen blev skønsmæssigt fastsat til kr. kr. 5.000.

TFA 1998.118 VLD: Der skulle i M's bodel aktiveres leje med 1.000 kr. om måneden for M's anvendelse af nogle erhvervslokaler i boperioden på 22 måneder.

TFA 1998.332 VLD (FM 1998.135 VLD): M havde beboet fællesboets ubehæftede faste ejendom fra skæringsdagen d. 28.07.1993 til denne blev solgt pr. d. 01.04.1997. Der skulle som aktiv i boopgørelsen medregnes i alt 203.414,50 kr svarende til huslejen ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning med fradrag af betalte ejendomsskatter og skatten af overskud af ejendommen.

TFA 2001.233/2 VLD: M og H var d. 02.09.1997 blevet skilt, og H blev boende på ejendom, som var M's særeje, med de to fællesbørn. M havde været af den opfattelse, at hans manglende betaling af børnebidrag modsvarede H's manglende betaling af husleje. Da der ikke var grundlag for at antage, at H efter aftale havde ret til at bo vederlagsfrit, måtte det beløb, som M skulle betale i børnebidrag på 4.566 kr. om måneden, anses for at være den aftalte husleje. H blev dømt til at betale 36 måneders leje eller 164.376 kr.

TFA 2003.418 VLD: M havde boet i ejendom, hvorfra han tillige drev autoværksted, fra skæringsdagen d. 21.11.1996 til udlægsdagen d. 05.10.2001. M skulle svare husleje til fællesboet med i alt 15.145 kr. om måneden, og M kunne for samme periode passivere 7.711 kr. pr måned i driftsudgifter.

TFA 2007.482 ØLD: M og H var d. 22.10.2002 blevet skilt. H boede i huset, som tilhørte M's bodel, frem til d. 01.08.2004. H havde købt en andelsbolig, som hun kunne benytte fra d. 01.11.2002, men hun blev boende i huset, da dette var lettere at sælge beboet. H skulle ikke betale husleje, da der forelå en aftale mellem parterne om at ligedele driftsudgifterne.

TFA 2015.621 VLD (VLD af 03.07.2015 (B-2065 og 2066-14)): M og H var blevet skilt d. 03.06.1992. H var blevet boende i huset i Bruxelles indtil d. 29.05.2015, hvor huset blev solgt for ca. 18 mio. kr. Skifteretten i Hjørring fandt, at H skulle betale husleje til fællesboet med en leje fastsat af en belgisk vurderingsmand på mellem 2.100 € og 3.250 € om måneden. VL gav M medhold i, at H skulle anerkende, at lejen skulle opgøres til i alt 4.777.859 kr. Det kunne ikke tillægges betydning, om det efter belgisk ret under hensyn til ejendommens fysiske tilstand ville være lovligt at udleje ejendommen til tredjemand.

Der burde også svares fiktiv leje for brugen af løsøre i boperioden, men dette er endnu ikke blevet statueret i retspraksis.

TFA 2018.230 VLK: H skulle ikke betale fiktiv leje for brug af indbo til 1,2 mio kr. i 23 år.

M og H, der blev gift i 1962, flyttede i 1966 til udlandet. I 1982 købte de en villa i Bruxelles, hvor M arbejdede. H og M ophævede samlivet i 1990. H blev boende i villaen i Bruxelles sammen med parternes fællesbarn. Parterne blev skilt d. 03.06.1992, og der var enighed om, at skæringsdagen var denne dato. Mere end 23 år efter skæringsdatoen var boet endnu ikke delt. I sagen var der bl.a. tvist om, hvornår H havde udtaget indboet. M gjorde gældende, at H udtog indboet allerede i 1992, idet hun som den eneste havde benyttet det, efter at M var flyttet. Under henvisning til en vurderingsrapport anførte M endvidere, at indboets værdi i de omhandlede år var faldet fra 1,2 mio. kr. til 400.000 kr. Såfremt det blev lagt til grund, at H ikke havde udtaget indboet i 1992, havde hun pligt til at kompensere boet for sin eneråden herover i over 23 år. M henviste herunder til, at VL havde stadfæstet, at der i H's bodel skulle medregnes en beregnet leje for hendes råden over boets ejendom siden 1992. Dette princip måtte også omfatte andre af fællesboets aktiver, som kun den ene part har rådet over i boperioden, herunder møbler, biler og lignende. M anførte endvidere, at han skulle kompenseres for møblernes tab af værdi, der skyldtes H's brug. VL tiltrådte Hjørring Skifterets afgørelse om, at H ikke havde udtaget indboet i 1992. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at H siden 1992 havde ønsket et partielt skifte for så vidt angår huset i Bruxelles, mens M kun ønskede et skifte, der omfattede hele boet. Endvidere havde M igennem årene flere gange tilkendegivet, at han ønskede at udtage ejendommen samt en stor del af indboet. Der blev endvidere lagt vægt på et referat fra et bomøde i 2009, hvor det blev konstateret, at indboet endnu ikke var delt, og hvor parterne enedes om at forsøge at dele indboet i mindelighed. Med samme begrundelse var der heller ikke grundlag for at tilkende M kompensation for H's brug af indboet.

Passivering af nettodriftsudgifter fra ophørsdag til opgørelsesdag/udlægsdag:

Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 387-389
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 592 note 27
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 10. udg., 2018, p. 116-117
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg., 2019, p. 261
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 5. udg., 2020 p. 178-179
Linda Nielsen i Familieretten, 10. udg., 2022, p. 224.

Der skal i boopgørelsen ske passivering af nettodriftsudgifter fra ophørsdagen til opgørelsesdag/udlægsdagen eller overtagelsesdagen, hvis ejendommen sælges. Det kan dreje sig om renter og bidrag på lån, ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, ejendomsforsikringer, vedligeholdelsesudgifter. Forbrugsudgifter så som el, vand og varme, skal betales af den, der har boet i ejendommen.

TFA 2020.166 VLD: M kunne passivere nødvendige vedligeholdelsesudgifter og værdiforøgende forbedringsudgifter afholdt i boperioden.

M havde i perioden fra ophørsdagen d. 23.09.2013 og og indtil d. 31.12.2016, hvor M udtog familiens tidligere fælles bolig, betalt ca. 300.000 kr. for arbejder på boligen. M påstod, at 251.183,43 kr. heraf kunne indgå som en passivpost i M's bodel. Skifteretten i Holstebro gav M medhold heri. VL fandt, at der alene kunne passiveres 63.743,70 kr. VL udtalte, at en del af arbejderne havde været nødvendige for at opretholde ejendommens værdi, og de måtte i et vist omfang antages at have tilført ejendommen en værdiforøgelse, som også kom H til gode, men som dog var vanskelig at opgøre. Fradraget blev fastsat efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og efter den bevisførelse, som har fundet sted. Da der ikke var ført bevis for, at de i øvrigt afholdte udgifter havde medført en værdiforøgelse af ejendommen, som kom H til gode, kunne disse udgifter ikke indgå som passivposter i M's bodel.

TFA 2021.246/2 VLD: M skulle ikke medregne fiktiv leje for 3 landbrugsejendomme på 47.078 kr. om måneden i 96 måneder, da han i samme periode havde haft et driftsunderskud på landbrugsvirksomheden på ca. 6,8 mio. kr.

M og H blev gift i 2003 og fik samme år tinglyst en ægtepagt om brøkdelssæreje, hvorefter 60 % af parternes respektive nettoformuer skulle var skilsmissesæreje. De blev skilt i 2011. I forbindelse med ægtefælleskiftet opstod en række enkeltspørgsmål, der blev behandlet under en sag anlagt efter ÆSKL 2, stk. 1.
    Bl.a. opstod der spørgsmål om værdiansættelsen af M’s 3 landbrugsejendomme, hvor omsætningen af tilsvarende ejendomme havde været begrænset de senere år. Ejendommene havde ved en liggetid på 1 år en værdi på 23,9 mio. kr. og ved en liggetid på 3-6 måneder en værdi på 22,1 mio kr. Skifteretten i Randers fandt, at der ved værdiansættelsen skulle tages højde for en liggetid på 3-6 måneder og ikke 1 år, som H havde anført, da der skulle tages udgangspunkt i de beløb, som med størst sikkerhed kunne opnås. VL stadfæstede.
M kunne som passiv indregne udgifter på 108.609 kr. til forbedringer på ejendommene, som havde tilført en merværdi i boperioden.
    Skifteretten i Randers fandt, at der kunne ske fradrag for den latente ejendomsavanceskat med en passiveringsprocent på 65 under hensyn til bl.a., at M var 70 år. Dette var ikke under påkendelse i VL.
    Endvidere var der tvist om, hvor stort et vederlag der skulle tillægges værdierne i fællesboet for M’s disposition over landbrugsejendommen i 96 måneder. H anførte, at det samlede vederlag for brug af ejendommene til bl.a. drift, jagt og bolig udgjorde 47.078 kr. om måneden. M anførte, at han alene skulle betale 1.000 kr. om måneden svarende til lejen for beboelsesdelen, der udgjorde 2.500 kr. pr. måned, og hvoraf kun 40 %, der var omfattet af delingsformuen, skulle indgås om et aktiv i boet. Resten af ejendommene havde ingen værdi for boet, da resultatet af driften havde været et stort underskud. H anførte herover for, der ikke skulle tages hensyn til det realiserede driftsresultat, da der i relation til ægtefælleskiftet alene skulle tages højde for, hvad M skulle betale fællesboet for sin rådighed over ejendommene. I modsætning til skifteretten tog VL M’s påstand til følge, idet der skulle tages hensyn til driftsunderskuddet på ca. 6,8 mio. kr., der blev anset for større end det vederlag, som M skulle erlægge ved brugen af ejendommene, idet M dog skulle erlægge 1.000 kr. om måneden for beboelsesdelen.
    Derudover var der tvist om skatteværdien af tab, som H havde haft i forbindelse med salg af erhvervsejendomme, som hun havde udtaget og solgt under skiftet. M anførte, at H havde opnået en skattebesparelse i forbindelse med salget, og at værdien heraf skulle indgå som et aktiv i boet. Efter EABL § 6 kan tab alene fradrages i fortjeneste ved salg af fast ejendom, herunder også i senere indkomstår. Da H ikke havde anden fast ejendom var det ikke sandsynligt, at H kunne udnytte fradraget, og det havde derfor ikke nogen værdi for H. Skatteværdien skulle derfor medtages til 0 kr. Til gengæld kunne tab på bygninger på 1.890.717 kr. fratrækkes i anden personlig indkomst. Skatteværdien heraf blev på baggrund af skønserklæringer fra statsautoriseret revisor fastsat til den faktiske skatteværdi på 560.000 kr. Der var ikke grundlag for at foretage en kursfastsættelse.

Ejerægtefællen skal betale ejendomsværdiskat, selv om han eller hun er fraflyttet ejendommen, jf.

TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765 LSR): M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.

Der skal tages hensyn til fradragsretten for renter og bidrag

UfR 1982.733 ØLD: Skattefordelen for M fandtes ikke at være et aktiv i fællesboet. Dommen er kritisk kommenteret af Jørgen Nørgaard i UfR 1984 B.208-211: Ligedeling på et separations- eller skilsmisseskifte af skattefradragsretten for renter.

FM 1987.51 ØLD (Fagl. Nyt 1987.3): M anset pligtig til at tilsvare fællesboet skattebesparelsen på kr. 21.000 under de foreliggende særlige omstændigheder, hvor ejendommen tilhørte parterne i lige sameje, men hvor M desuagtet havde fratrukket hele det skattemæssige underskud under skiftet.

Dom afsagt 05.02.1991 af Silkeborg Civilret (Fagl. Nyt 1991.66-67): M blev tilpligtet at anerkende, at skattefordelen skulle indregnes i boopgørelsen som et aktiv, som skønsmæssigt blev ansat til kr. 30.000.

ØLD af 17.03.1992 (16. afd. a.s. 510/89): Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der som driftsudgifter vedrørende ejerlejligheden skal indgå i boopgørelsen, bør tages i betragtning, at M har kunnet fradrage de betalte renter i sin skatteopgørelse.

TFA 1997.204 VLD: Udgifterne til vedligeholdelse af motorbåd, som tilhørte parterne i lige sameje, fra skæringsdagen i 1993 og frem til båden i 1995 blev udlagt til M, skulle indgå i fællesboet.

TFA 2003.418 VLD: M havde boet i ejendom, hvorfra han tillige drev autoværksted, fra skæringsdagen d. 21.11.1996 til udlægsdagen d. 05.10.2001. M skulle svare husleje til fællesboet med i alt 15.145 kr om måneden, og M kunne for samme periode passivere 7.711 kr. pr måned i driftsudgifter.

Passivering af hypotetiske handelsomkostninger

Linda Nielsen i Familieformueretten, 1993, p. 386
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 611-612 med note 13
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg. 2019, p. 262
Linda Nielsen i Familieretten, 9. udg., 2019, p. 241
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 5. udg., 2020, p. 178

UfR 1980.222 VLD: Delvis passivering i sag om tilsidesættelse af H's boslodsafkald efter ÆL § 58.

UfR 1983.245/1 ØLD: Ingen passivering, da de omhandlede passivposter, såvel tidsmæssigt som beløbsmæssigt, var så usikre, at der ikke fandtes grundlag for at foretage nogen reduktion af restaurationens værdiansættelse.

Dom afsagt af Skifteretten i Hørsholm d. 27.02.1995 (SKS II 21/1993): M havde udtaget parcelhuset. Der fandtes ikke grundlag for at fravige sædvanlig praksis, ifølge hvilken mæglerudgiften ikke fratrækkes vurderingen.

TFA 2000.258 VLD: M, der skulle udtage landbrugsejendom med en værdi på ca. 10 mio. kr., påstod de sædvanlige salgsomkostninger passiveret med samme procent som de latente skatter. VL fandt ikke grundlag for at foretage nogen passivering af salgsomkostningerne. De latente skatter blev passiveret med 60%

Advokat Jørgen U. Grønborg