Nyheder vedr. bo- og gaveafgift
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
2. Nye afgørelser
3. Nye litteraturhenvisninger
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Ved § 3 i lov nr. 482
af 22.05.2024 er der indført nye regler i boafgiftsloven:
Søskende fritages for tillægsboafgift fra d. 01.01.2027.
Bundfradraget forhøjes fra d. 01.01.2026 med 27.200 kr. til 360.300 kr. og fra d.
01.01.2029 med 27.900 kr. til 388.200 kr.
Der er i de specielle bemærkninger anført følgende:
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes
både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende,
som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke
at omfatte pleje- og stedsøskende.
Lovændringen favoriserer personer, der overtræder reglerne om afkald på falden arv
Eksempel: M, der er ugift og barnløs, testerer hele sin formue
til sin søster, subsidiært hendes livsarvinger. M dør i 2027, og boet er på 1 mio.
kr.
Hvis søsteren efter M’s død giver personligt arveafkald,
og søsteren giver meddelelse herom til skifteretten, inden udlodning påbegyndes,
skal søsterens tre børn betale i alt 325.026,25 kr. i bo- og tillægsboafgift –
beregnet med 2024-bundfradrag.
Hvis søsteren giver meddelelse om arveafkaldet, efter at
udlodning er påbegyndt, skal søsteren betale boafgift med 100.035,00 kr., og de
tre børn skal hver betale gaveafgift med 33.383,20 kr. eller i alt 100.149,60
kr. i gaveafgift - beregnet med 2024-bundfradrag. Den samlede afgift falder til
200.184,60 kr.
Søsterens børn sparer 124.841,65 kr. som følge af, at søsteren
ikke overholder tidsfristerne i BAL § 5, stk. 4! Den samme besparelse opnås, hvis
søsteren bestemmer, at arven skal være børnenes fuldstændige særeje, eller hvis
søsteren ændrer på fordelingen af arven mellem de tre børn. Man belønner dem, der
ikke overholder reglerne i BAL § 5:
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 11 af 06.01.2023.
Skatteminister Morten Bødskov har i et
svar af 21.06.2021 på spørgsmål fra Carl Valentin (SF) om 30%-løsningen
oplyst, at det er udmærket, at der er et incitament til at lade en del af arven
gå til de velgørende organisationer. For nuværende er der derfor ikke planer om
at ændre reglerne. Når det er sagt, så ses der løbende på området og vurderes, om
der er behov for ændringer, hvis det udvikler sig i retning af et misbrug af reglerne.
Hvad angår spørgsmålet om en afskaffelse af den nævnte mulighed vil en sådan indebære
en ændring af boafgiftsloven, så afgiftsfritagne modtagere, som fx velgørende organisationer,
ikke kan betale boafgiften og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger og legatarer.
Det er imidlertid svært at se, at det kan ske uden at fjerne en del af incitamentet
til at støtte de velgørende organisationer
Lov nr.
1589 af 27.12.2019 om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven
(Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand
og forlænget henstandsperiode) fra d. 01.01.2020.
- Lempelsen af bo- og gaveafgiften fra 15% til 5 % ved overdragelser af visse erhvervsvirksomheder
rulles tilbage, således at afgiften på ny bliver 15%
- Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra tillægsboafgift ved afdødes barnløshed
ved arv af erhvervsvirksomhed, når afdøde har deltaget aktivt i driften af virksomheden
og arvingen opretholder ejerskabet i 3 år efter erhvervelsen
- Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra indkomstskat af gaver ved en gavegivers
barnløshed ved gaveoverdragelse af erhvervsvirksomhed, når gavegiveren har deltaget
aktivt i driften af virksomheden og gavemodtageren opretholder ejerskabet i 3 år
efter erhvervelse
- Der indføres retskrav på henstand med betalingen i op til 30 år uden sikkerhedsstillelse,
men kun når der er tale om en erhvervsvirksomhed (dog ikke pengetanksselskaber og
udlejningsejendomme). Beløbet skal forrentet med en variabel standardrente efter
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Renten udgør i 2019 2,7% p.a. og renten er
fradragsberettiget.
- Værdiansættelse af virksomheden vil fortsat skulle ske til handelsværdien. Det vil
i langt de fleste tilfælde kunne ske ud fra de relativt simple og skematiske retningslinjer
i de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer.
Beregningsmodellerne i de to cirkulærer tager imidlertid udgangspunkt i virksomhedens
historiske resultater og vil derfor ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved
værdiansættelse af eksempelvis en virksomhed, som må forventes ikke at have samme
fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige
immaterielle aktiver. Værdifastsættelsen vil i givet fald skulle ske ud fra de mere
komplicerede metoder i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning, der svarer til
dem, erhvervslivets rådgivere anvender, og som tilsvarende finder anvendelse i TP-sager
og ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskab.
- De nye regler skal træde i kraft d. 01.01.2020
- Regeringen har d. 11.12.2019 nedsat en ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte
- se kommissoriet her
Boafgiftsloven er ændret ved § 1 i lov nr. 683 af 08.06.2017 (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften
ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen
for værdipapirer m.v.) fra d. 01.07.2017.
Boafgiftsloven er ændret ved § 7 i lov nr. 688 af 08.06.2017 (Ny vurderingsankenævnsstruktur,
regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov
m.v.) fra d. 01.01.2018.
Boafgiftsloven er ændret ved § 14 i lov nr. 550 af 30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om
ægtefællers økonomiske forhold) fra d. 01.01.2018.
Boafgiftsloven er ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29.04.2015 (Skattelypakke om trusts).
Har virkning for trusts og fonde, der stiftes eller hvor der foretages indskud den
1. juli 2015 eller senere.
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 47 af 12.01.2015
Boafgiftsloven
er ændret ved § 5 i lov nr. 1354 af 21.12.2012 (Ændring af fristerne
for ændring af værdiansættelse af gaver i §§ 26 og 27). Gælder for gaver modtaget
efter d. 31.12.2012.
Boafgiftsloven
er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 327 af 02.04.2012
Bekg. nr. 1300 af 15.12.2011 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller
indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift (fra d. 01.01.2012)
Boafgiftsloven: er ændret ved § 13 i
lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag
og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009 og har
virkning fra og med indkomståret 2010. Beløbsgrænser for bofradrag og gaveafgiftsfri
beløb er anført i 2010-niveau.
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1159 af 04.10.2007
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 971 af 22.09.2006
Boafgiftslovens § 42, stk. 2 er ændret ved § 60 i lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d.
01.01.2007.
Boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt. er ændret fra d. 09.06.2006 ved § 2.1 i lov nr.
406 af 08.05.2006
Boafgiftslovens § 13 a, stk. 3 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.1 i lov nr. 1414 af 21.12.2005. Fra d. 01.01.2006 er passiveringsprocenten
altid 20% af aktieindkomst.
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1114 af 22.11.2005
Bekg.
nr. 959 af 12.10.2005 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser
ved beregning af arveafgift (I kraft d. 01.11.2005)
Bekg.
nr. 930 af 04.10.2005 om arveafgift. I kraft d. 01.11.2005.
Bekg. nr. 928 af 04.10.2005
om boafgifter og gaveafgift m.v. I kraft d. 01.11.2005.
BAL er ændret ved § 9 i lov nr. 428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af
kommunalreformen m.v.) fra d. 01.11.2005
Passiveringsprocenterne i boafgiftslovens § 13 a, stk. 4 og § 13 a, stk. 5 er
ændret ved § 4 i
lov nr. 426 af 06.06.2005 fra og med indkomståret 2005.
Oversigt over beløbsgrænser i 1997-2006:
|
|
1997
|
1998
|
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
|
Bundfradrag ved boafgift
|
186.000
|
191.100
|
196.600
|
203.500
|
210.600
|
216.900
|
224.600
|
231.800
|
236.900
|
242.400
|
|
Bundfradrag ved gaveafgift
|
41.400
|
42.500
|
43.700
|
45.200
|
46.800
|
48.200
|
49.900
|
51.500
|
52.700
|
53.900
|
|
Bundfradrag ved gaveafgift svigerbørn.
|
14.500
|
14.900
|
15.300
|
15.800
|
16.400
|
16.900
|
17.500
|
18.000
|
18.400
|
18.800
|
Cirkulære nr. 111 af
24.11.2004 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger,
stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund
BAL er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3 i
lov nr. 458 af 09.06.2004 (Ændring af § 12, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 2, sidste
pkt., og ophævelse § 31, stk. 3)
Bekg. nr. 934 af 23.11.2003
om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).
(Med virkning for kalenderåret 2004 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift
231.800 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 51.500 kr. og det afgiftsfri
beløb i § 22, stk. 2, 18.000 kr.)
Cirkulære nr. 129 af
10.11.2003 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2. Træder
i kraft d. 01.01.2004.
TSS-cirkulære 2003-31 af 11.11.2003 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund. (listecirkulæret)
Bekg. nr. 845 af 11.10.2002
om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).
(Med virkning for kalenderåret 2003 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift
224.600 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 49.900 kr. og det afgiftsfri
beløb i § 22, stk. 2, 17.500 kr.)
Cirkulære nr. 98 af 04.10.2002
om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser,
institutioner mv. samt religiøse samfund.
Bekg. nr. 897 af 10.10.2001
om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)
(Med virkning for kalenderåret 2002 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift
216.900 kr., det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 48.200 kr. og det afgiftsfri
beløb i § 22, stk. 2, 16.900 kr.)
Cirkulære nr. 162 af 15.09.2001
om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser,
institutioner mv. samt religiøse samfund.
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 752 af 23.08.2001.
TfS 2001.458 TSS om kursansættelse
af private pantebreve pr. 01.04.2001 og kontantomregning af overdragelsessummer
i 2. kvt. 2001. (effektiv rente 7,95%).
Ved § 4 i lov nr. 1279
af 20.12.2000 er der sket ændring af BAL § 13 a, stk. 4, 3. pkt. og § 13 a,
stk. 5 om passiveringsprocenter.
Bekendtgørelse nr. 996 af 08.11.2000
om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning
af arve- og gaveafgift. (Gælder fra d. 31.12.2000)
Bekg. nr. 938 af 10.10.2000
om regulering af grundbeløb i lov om afgift af dødsboer og gaver. (Med virkning
for kalenderåret 2001 udgør bundfradraget ved beregning af boafgift 210.600 kr.,
det afgiftsfri gavebeløb i § 22, stk. 1, 46.800 kr. og det afgiftsfri beløb i §
22, stk. 2, 16.400 kr.)
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 843 af 04.09.2000.
Beløbsgrænserne for 2001 foreligger
nu.
Cirk. nr. 140 af 07.08.2000 om
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser,
institutioner mv. samt religiøse samfund.
TfS 2000.601 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.2000 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 3. kvt. 2000.
Cirkulære
nr. 83 af 09.06.2000 om ophævelse af cirkulære nr. 64 af 21.05.1984 om beskatning
af renter af forsikringsbeløb, der er omfattet af arveafgiftslovens § 5 a). Ophævet
med virkning for dødsfald efter d.. 14..05.2000. Renterne var tidligere indkomstskattepligtige,
men er nu omfattet af 40%-afgiften efter PBL's regler, jf. TfS 2000.521 DEP og FM
2000.86.
Cirk. nr. 39 af 21.03.2000
om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven
og boafgiftsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.).
NB: Ophævelsen pr. 31.03.2000 af 15% reglen gælder handler mellem interesseforbundne
parter, f. eks. hovedaktionærer og selskabet, men ikke for overdragelser mellem
personer omfattet af gaveafgiftsreglerne
Ligningsrådet har på et møde d. 22.02.2000 besluttet at ophæve 15%-reglen ved
overdragelse mellem interesseforbundne parter. Ophævelsen gælder for overdragelser
d. 01.04.2000 eller senere. Parterne kan herefter anvende den nyeste ejendomsvurdering
som udtryk for handelsværdien, jf. TfS 2000.218 og Ole Bjørn i SR-Skat 2/2000 p.
93-95: Ejendomsoverdragelser mellem interesseforbundne parter.
Ved § 37 i
lov nr. 165 af 15.03.2000 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer
som følge af opkrævningsloven) er BAL § 38 ændret, idet henvisningen to steder til
kildeskattelovens § 63, stk. 3 er ændret til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. Træder i kraft d. 01.01.2000.
Ved § 2 i
lov nr. 105 af 14.02.2000 (lovforslag
L 154 af 16.12.1999) er der indsat følgende tilføjelse til BAL § 5, stk.
4, 1. pkt. fra d. 01.01.2000:
Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.
Den nye regel har virkning på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den
1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller
senere.
Cirk.
nr. 14 af 27.01.2000 om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven.
(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af
bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud)
Bekg. nr. 1047 af 16.12.1999
om boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 01.01.2000)
Ved § 2 i
lov nr. 958 af 20.12.1999 er BAL § 13 a, stk. 2, 1. pkt. ophævet og erstattet
af følgende:
»Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige
fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen
i boopgørelsen. Indtræder en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets
skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende
på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.«
Den nye regel gælder når dødsfaldet er sket eller skiftebegæring indgivet d. 01.01.2000
eller senere.
I § 5 i
lov nr. 956 af 20.12.1999 er der med virkning fra d. 01.01.2002 indført en variabel
morarente BAL § 38:
"I § 38 ændres to steder »en rente på 0,6 pct.« til: »rente i henhold til kildeskattelovens
§ 63, stk. 3, med tillæg af 0,4 procentpoint«.
KSL § 63, stok 3 er sålydende:
Stk. 3. Der fastsættes en basisrente for kalenderåret. Renten offentliggøres senest
femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et
år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en
af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste
20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente
opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der
noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret
over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente,
der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret
med 24 og afrundet til 1 decimal
Se i øvrigt L 123
af 03.12.1999 - forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Variabel
forrentning ved ikke rettidig betaling og ansættelsesændringer, rente ved indbetaling
af foreløbig skat efter indkomstårets udløb samt ændring af procenttillæg og procentgodtgørelse
for personer og selskaber m.v.)
Ved § 1 i
lov nr. 946 af 20.12.1999 er der med virkning fra d. 01.01.2000 indsat sålydende
bestemmelse i BAL § 3, stk. 3:
»Stk. 3. Udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v. er undtaget
fra boafgiftspligten, såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod
personer under Anden Verdenskrig.«
Boafgiftsloven, jf. lovbekg. nr. 662 af 12.08.1999.
Cirkulære
nr. 126 af 28.07.1999 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde,
foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund.
TfS 1999.592 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.1999 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 3. kvt. 1999.
Cirkulære
nr. 77 af 07.06.1999 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3,
stk. 2. (Gældende fra d. 01.07.1999)
Ved § 4 og 5 i
lov nr. 386 af 02.06.1999 er med virkning fra d. 01.07.1999 sket ændringer i
bl. a. BAL § 24 om gaveafgift af gave med forbehold af rentenydelse. Se også
lovforslag L 212 af 25.03.1999 om ændring af boafgiftsloven (løbende ydelser).
Ved § 4 i
lov nr. 383 af 02.06.1999 er der sket ændring af BAL § 29 med virkning fra d.
01.01.2000. Der kan ske modregning af tinglysningsafgiften på 0,6% i gaveafgiften.
TfS 1999.327 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.04.1999 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 2. kvt. 1999.
Lov
nr. 166 af 24.03.1999 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven,
lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab
m.v. (Indeholder forskellige ændringer af boafgiftsloven, som træder i kraft d.
01.01.2000) Kommenteret i SO 1999.98-102: Objektivisering af dispensationsbestemmelser
og kompetenceflytning fra Ligningsrådet.
Lov
nr. 143 af 17.03.1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven
(Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, (fra 01.01.1999),
begunstigelse af samlevere (fra 01.07.1999), forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse
m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.)
TfS 1999.120 TSS
om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.01.1999 og kontantomregning af overdragelsessummer
i 1. kvt. 1999.
TfS 1998.763 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.10.1998 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 4. kvt. 1998.
Cirk.
nr. 139 af 27.07.1998 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde,
foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund.
TfS 1998.514 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.07.1998 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 3. kvt. 1998.
Bekg. nr. 465 af 26.06.1998
boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 02.07.1998). Den eneste ændring er, at
morarenten fra d. 01.07.1998 er nedsat til 0,6% pr. måned, hvilket skatteministeriet
havde overset i bekg. nr. 338 af 11.06.1998.
Bekg. nr. 338 af 11.06.1998
boafgifter og gaveafgift m.v. (I kraft d. 01.07.1998)
Cirk. nr. 28 af 20.02.1998 om etablering
af liste over godkendte almenvelgørende eller på anden vis måde almennyttige institutioner
m.v. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Skatteministeriet har ved bekg. nr. 788 af 20.10.1997 fastsat bundfradraget for
boafgift for 1998 til 191.100. Det afgiftsfri gavebeløb udgør i 1998 42.500 kr.,
dog kun 14.900 kr. for gaver til svigerbørn.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter og SKM
e. Fuldmægtigen
SKM2015.573
HD, UfR 2014.3242
VLK (TFA 2014.456/1
VLK): Passivpost efter BAL 13 a i længstlevendes bodel kunne ikke fratrækkes
i den afgiftspligtige bobeholdning.
M døde i 2012. Han efterlod sig H og 4 børn. M og H havde almindeligt formuefællesskab,
og fællesboet blev opgjort til ca. 600 mio. kr. Det største aktiv i boet var anparter
i V ApS, der tilhørte H's bodel og skulle udtages af hende. Der var til anparterne
knyttet et latent skattekrav på 113.387.426 kr., hvorfor der i boopgørelsen skulle
beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret, jf.
BAL § 13 a, stk. 1, 3. pkt., jf. 1. pkt. SKAT gjorde gældende, at passivposten
vedrørende længstlevendes aktiver skulle modregnes i den samlede fællesformue. Boet
efter A gjorde gældende, at passivposten skulle fratrækkes i den afgiftspligtige
bobeholdning. Skifteretten i Randers gav boet medhold. VL anførte, at det følger
af ordlyden af
BAL § 13 a, stk. 1,
sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, at passivposten skal fratrækkes ved opgørelsen
af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager
til fyldestgørelse af sit krav mod boet, men at passivposten ikke skal fratrækkes
ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning, idet der i bestemmelsens 3.
pkt. alene er henvist til 1. pkt. og ikke til 2. pkt. HR udtalte, at der efter
BAL § 13 a, stk. 1 skal beregnes
en passivpost til udligning af et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, hvis den længstlevende
ægtefælle indtræder i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til et aktiv, hvortil
der er knyttet et sådant skattetilsvar. Det gælder, uanset om aktivet tilhørte den
afdøde (1. punktum) eller den længstlevende ægtefælle (3. punktum). Efter
BAL § 13 a, stk. 1, 2. pkt., skal passivposten fratrækkes "ved opgørelsen
af den afgiftspligtige arvebeholdning". Videre udtalte HR, at efter forarbejderne
til § 13 a, stk. 1, 3. punktum, skal passivposten vedrørende aktiver, der tilhører
den længstlevende før, under og efter skiftet, fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet
og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse
af sit krav mod boet. Der er hverken efter ordlyden af
BAL § 13 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller forarbejderne hertil grundlag for
at antage, at der er tilsigtet en anden beregningsmåde for aktiver, der tilhørte
afdøde. Ved at fratrække passivposten ved opgørelsen af fællesboet som anført, indgår
passivposten "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning", idet en større
del af boet derved overgår til den efterlevende ægtefælle, og dermed bliver den
samlede boafgift alt andet lige mindre, idet ægtefællen, som er afgiftsfri, arver
en større del. Endelig udtalte HR, at den beregningsmetode, som dødsboet påberåbte
sig, ikke var i overensstemmelse med
BAL § 13 a, stk. 1, 1. pkt., idet passivposten skal tjene til "udligning
af skattetilsvaret" ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for de boafgift, der
skal betales. Når afdødes fire børn ikke fik udlagt aktiver med et latent skattekrav,
var der ikke i forhold til dem noget skattetilsvar at udligne. HR stadfæstede derefter
VL's kendelse.
UfR 2012.2451 VLK (TFA
2012.400/1 VLK): Passivpost efter BAL 13 a kunne fratrækkes i den afgiftspligtige
bobeholdning (ikke længere gældende ret).
Efter M's død fik H boets landsbrugsejendom mv. udlagt, og der blev i den forbindelse
beregnet en passivpost efter
BAL § 13
a på 1.438.361 kr. I boopgørelsen var denne passivpost fratrukket i den
del af boets beholdning, der skulle svares boafgift af. Passivposten var således
fratrukket, efter at der var sket fradrag af boslod og arvelod til H, og boafgiften
blev herved på 121.033,92 kr. Skat gjorde gældende, at passivposten skulle fratrækkes,
før H's boslod og arvelod var fratrukket beholdningen. Ved denne opgørelse blev
boafgiften på 282.849,54 kr. Skifteretten i Horsens gav SKAT medhold. VL anførte,
at passivposten efter
BAL § 13 a, stk.
1, 2. pkt., skal fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Efter ordlyden er det mest nærliggende at forstå bestemmelsen således, at passivposten
skal fratrækkes, efter at der er sket fradrag af den efterlevende ægtefælles boslod
og arvelod, idet hverken boslodden eller arvelodden er afgiftspligtig. Denne forståelse
af bestemmelsen stemmer med den formular til brug for boopgørelser, der findes på
Domstolsstyrelsens hjemmeside, og må således antages at blive lagt til grund i praksis
ved landets skifteretter. VL tog herefter påstanden om, at boafgiften skulle beregnes
i overensstemmelse med boopgørelsen, til følge.
UfR 2009.639 HD (SKM2009.27
HD, TfS 2007. 423 ØLD og SKM2007.116
ØLD): Brugsnydelsesret var fritaget fra gaveafgift.
S havde solgt en fast ejendom for ca. 1.222.000 kr. til sin søn, som samtidig havde
udlejet den til hende for 1 krone årligt. ØL fandt, at sønnen på tidspunktet for
ejendomsoverdragelsen indrømmede S en gave i form af en brugsnydelsesret, der i
medfør af bestemmelsen i BAL § 24, stk. 1 var fritaget for gaveafgift, og for hvilken
modtageren af brugsnydelsesretten i medfør af SL § 4 c skulle betale indkomstskat
af 98.000 kr. årligt. HR stadfæstede, idet der var tale om en uopsigelig ret til
fribolig - og ikke blot en ret til fribolig indtil videre. Komm. af Jan Pedersen
i
R&R nr. 2/2009
SM 46-49.
UfR 2008.1318 ØLK: Testamentsbestemt kompensationsydelse skulle medregnes i
den afgiftspligtige arvebeholdning.
Boet efter A blev udleveret til advokat Jan Martens, J, som bobestyrer. A havde
i et testamente bestemt, at hans samlever, S, forlods ved hans død skulle have en
kompensationsydelse på 1,5 mio. kr. af det samlede bo, som udgjorde ca. 58,5 mio.
kr. J fratrak herefter kompensationsydelsen, så det afgiftspligtige beløb var ca.
57 mio. kr. ØL fandt det ikke godtgjort, at S gennem deltagelse i parternes fælles
udgifter eller på anden måde i så væsentlig grad havde bidraget til, at afdøde havde
kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, at der var grundlag for at
tilkende hende et kompensationsbeløb. Derfor skulle der ske afgiftsberegning af
det fulde beløb.
UfR 2007.2301 øLK: H's stedbørn var ikke M's stedbørn.
M, som ved H's død havde overtaget boet efter H til privat skifte, afgik i 2004
ved døden. M og H havde ingen fælles livsarvinger og havde i 2000 oprettet et gensidigt
testamente, hvoraf det fremgik, at såfremt M blev længstlevende, skulle M's datter
alene have sin tvangsarv, mens den resterende arv skulle fordeles lige mellem H's
fraskilte ægtefælles tre børn. Bobestyreren klagede i forbindelse med beregningen
af boafgift over, at der var beregnet tillægsboafgift af den arv, som tilfaldt H's
første ægtefælles to børn. Bobestyreren gjorde i forbindelse hermed gældende, at
de havde stedbørnsstatus. Lyngby Skifteret anførte bl.a., at A og B var børn af
H's første ægtefælle, og de at således havde stedbørnsstatus i forhold til H. Skifteretten
fandt ikke, at der var holdepunkter for at antage, at denne stedbørnsstatus kunne
udstrækkes til også at gælde i forhold til M. I boet efter M skulle der således
betales en tillægsboafgift på 25 % af 2.045.577,04 kr., svarende til 511.394,26
kr. jf.
BAL § 1, stk. 2,
litra a. ØL stadfæstede.
UfR 2007.96 VLK: Indlevering af underskrevet boopgørelse kunne ikke træde i
stedet for meddelelse af arveafkald til skifteretten.
M og H havde i et gensidigt
testamente fra 1985 bestemt, at H, hvis M døde først,
forlods skulle arve halvdelen af M's bo, således at M's særbørn, A og B, alene skulle
have udbetalt deres tvangsarv. Ved H's død skulle M's særbørn arve et beløb svarende
til H's bruttoarv efter M. M døde i juni 2005, og boet efter ham overtaget til privat
skifte af H, A og B. Boopgørelsen blev modtaget i skifteretten d. 03.07.2006. Det
fremgik af boopgørelsen, at H ud over sin boslod skulle arve 1/3 og A og B hver
1/3. Advokat C sendte d. 17.07.2006 skifteretten erklæringer fra A og B, der havde
underskrevet et brev af 12.06.2006 fra C, hvorefter H ville, at de allerede nu skulle
modtage en del af det, de ellers først skulle have ved H's død. Skifteretten i Haderslev
beregnede boafgift efter den faktiske fordeling i boopgørelsen og tilkendegav, at
skifteretten ville indberette til Skat, at der syntes at være ydet en gaveafgiftspligtig
gave fra H til A og B af forskud på disses arv efter H, jf.
BAL § 23, stk. 3, idet skifteretten ikke senest samtidig med boopgørelsen
havde modtaget H's afkald på en del af sin arv. VL tiltrådte, at arveafkaldet ikke
kunne få afgiftsmæssig virkning, da H ikke inden d. 03.07.2006 havde meddelt skifteretten,
at hun gav arveafkald til fordel for A og B, jf.
BAL § 5, stk. 4, og indleveringen af den underskrevne boopgørelse ikke kunne
træde i stedet for meddelelse af arveafkaldet til skifteretten.
UfR 2006.748 ØLK: Nedskrivninger på gældsbreve skulle anerkendes som livsgaver.
D havde d. 01.04.2003 udlånt 670.000 kr. til hvert af sine 3 børn, og der blev udstedt
3 gældsbreve til D på beløbene. Arvingen A, der d. 19.03.2003 havde fået generalfuldmagt
af D, havde d. 01.01.2004 nedskrevet gældsbrevene med hver 51.500 kr. D døde d.
31.03.2004. Skifteretten i Ballerup forhøjede bobeholdningen med de nedskrevne beløb
i forbindelse med beregning af boafgift, og begrundede dette med, at konstruktionen
alene var lavet for at spare boafgift. ØL fandt, at A's nedskrivning af hver af
arvingernes gældsbreve d. 01.01.2004 lå inden for bemyndigelsen ifølge generalfuldmagten.
Nedskrivningen var foretaget med lige store beløb for hver arving og var ikke foretaget
kort før D's død. I hvert fald under disse omstændigheder fandtes dispositionen
ikke at have en sådan usædvanlig karakter, at der var grundlag for at se bort fra
den ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning og beregningen af boafgiften.
UfR 2005.1421 ØLK (TfS 2005.324 ØLK): Stedbarnsforhold ikke dokumenteret ved
erklæringer.
M var død i 1980, og H havde overtaget M's bo som eneste arving, idet der ikke var
livsarvinger efter M. H døde i 2004. I forbindelse med beregningen af boafgift i
boet efter H fremlagde den eneste arving, A, der var testamentsarving, nogle erklæringer
fra H, hvorefter A var datter af M og dermed stedbarn til H. Også A afgav erklæring
om slægtskabet til M. Såvel skifteretten i Odense som landsretten fandt, at A's
slægtskab med M ikke kunne statueres ved de afgivne erklæringer. A skulle derfor
betale tillægsboafgift med 58.135,30 kr.
UfR 2004.2005 ØLK (TfS 2004.450 ØLK): Der skulle beregnes bo- og tillægsboafgift
af dødslejegaver.
H, der var indlagt på Kalundborg Hospital med kræft, havde dagen før sin død d.
29.06.2002 givet i alt 419.400 kr. i gaver til børn, svigerbørn og børnebørn. Skifteretten
i København og ØL fandt, at gaverne var givet med henblik på at omgå boafgiftspligten,
idet gavegiveren måtte have anset sin død for nært forestående, da gaverne blev
givet. Ved beregning af boafgiften skulle arvebeholdningen tillægges et beløb på
419.400 kr.
UfR 2004.1974 VLK: Ikke dokumenteret, at rentefrit familielån ved nedbragt ved
årlige gældseftergivelser.
A havde i 1999 udlånt 305.000 kr. til hvert af sine 3 børn, som havde underskrevet
rente- og afdragsfrie gældsbreve til A. Arvingerne påstod, at de 3 gældsbreve ved
A's død i 2003 var nedbragt til i alt 164.400 kr. Skifteretten i Århus lagde til
grund , at restgælden på de 3 gældsbreve ved A's død udgjorde 768.000 kr., idet
A ikke ved påtegning på gældsbrevene eller på anden måde havde kvitteret for afdrag,
der heller ikke havde fundet udmøntning i en dokumenterbar bankoverførsel. VL stadfæstede.
UfR 2004.1973 VLK: Salgsudgifter på nevøs ejendom godkendt som boudgift.
I et bobestyrerbo var en ejendom, som det ikke havde været mulig at sælge i boperioden,
solgt til afdødes nevø L, som betingede sig at boet ville afholde udgifterne ved
salget af hans ejendom. Skifteretten i Esbjerg kunne ikke godkende disse handelsomkostninger
på 56.572 kr., da de ikke vedrørte boets ejendom. VL fandt, at der var tale om boudgifter,
som kunne fratrækkes ved opgørelsen af boets formue, jf.
BAL § 13.
UfR 2004.1693 ØLK (TfS 2004.680 ØLK): Klagefrist løb uanset advokatkontors ferielukning.
Skifteretten på Frederiksberg havde d. 29.12.2003 afsendt korrigeret boafgiftsberegning
til advokat B i Lyngby, hvis kontor havde ferielukket til mandag d. 05.01.2004.
Antaget at skifterettens afgørelse kom frem til advokatens kontor senest fredag
d. 02.01.2004. Uanset advokatkontorets ferielukning måtte klagefristen på 4 uger,
jf.
BAL § 35, stk. 1, jf.
DSL § 80, stk. 3 anses for udløbet senest fredag d. 30.01.2004, hvorfor
klage modtaget d. 02.02.2004 ikke var rettidig. Afgiftsberegningen var herefter
endelig.
UfR 2004.888 VLD: Der skulle betales morarenter, da boopgørelse var indleveret
for sent.
A var død d. 05.04.2002. Boet blev behandlet som privat skifte og skæringsdagen
var d. 05.04.2003. Boopgørelse blev afsendt til skifteretten i Struer fredag d.
04.07.2003 og modtaget d. 07.07.2003. Der var i forarbejderne til dødsboskifteloven
og boafgiftsloven ikke grundlag for at forstå fristen således, at det var tilstrækkeligt,
at boopgørelsen inden fristens udløb er indleveret til almindelig postbefordring.
Der var endvidere ikke holdepunkter for at forlænge fristen til den følgende hverdag,
såfremt fristen udløber en lørdag eller en helligdag. Da boopgørelsen således var
modtaget i skifteretten efter fristens udløb, var boopgørelsen indsendt for sent.
Skifteretten havde derfor været berettiget til at opkræve morarenter efter
BAL § 38, stk. 1.
UfR 2004.648 VLK: Afkald på falden arv anset for at være betinget.
A døde i juni 2002 og hans legale arvinger var 2 søstre og 3 søskendebørn. Den ene
søster og de 3 søskendebørn gav i august 2002 arveafkald uden vederlag. Den anden
søster S oprettede i september 2002 et uigenkaldeligt
testamente, hvorefter alt
hvad hun efterlod sig, skulle tilfalde hendes legale arvinger. A og S havde haft
samme folkeregisteradresse siden 1972, således at S ikke skulle betale tillægsboafgift.
Skifteretten i Aalborg fandt, at der var en sådan sammenhæng mellem afkaldet på
arv og oprettelsen af det uigenkaldelige
testamente, at afkaldene måtte anses som
betingede, jf.
BAL § 5,
stk. 2, 2. pkt. Arvingerne havde opnået en arveretlig status, som de ikke
havde før oprettelsen af det uigenkaldelige
testamente. Der skulle derfor betales
tillægsboafgift på 40.223 kr. VL stadfæstede.
UfR 2004.204 VLK (FM 2003.273 VLK): Arveafkald mod vederlag skulle respekteres
ved boafgiftsberegningen.
Hjørring Skifteret havde i forbindelse med skifte af et uskiftet bo bestemt, at
et barn B's afkald på 72.000 kr af arven mod vederlag ikke skulle fratrækkes den
afgiftspligtige bobeholdning. VL lagde til grund, at B forud for udleveringen af
boet til privat skifte havde givet afkald på arv med 72.000 kr. mod vederlag. Vederlag
for afkald på forventet arv skulle i henhold til
BAL § 23, stk. 3, behandles som gave. Formålet med arveafkald var at ændre
fordelingen af arveladers formue i forhold til, hvad de legale regler ville føre
til. Det havde med arveafkaldet været meningen, at H skulle modtage 72.000 kr. af
den arv, der efter de legale regler ville tilfalde B. VL fandt ikke grundlag for
at tilsidesætte parternes aftale, og beløbet - 72.000 kr. - skulle herefter fratrækkes
i den afgiftspligtige bobeholdning inden beregning af boafgift.
UfR 2003.2569 VLK (FM 2003.273 VLK): Der kunne gives arveafkald efter at længstlevende
havde giftet sig igen uden at skifte.
H, der siden 1981 havde siddet i uskiftet bo med fællesbarnet B, indgik d. 29.04.2003
nyt ægteskab (nødvielse) uden at skifte. H begærede skifte af det uskiftede bo d.
01.05.2003 og vedlagde skriftligt arveafkald fra B. Skifteretten i Esbjerg fandt,
at der skulle betales boafgift efter BAL § 8, stk. 3. VL fandt, at der også i boer,
hvor boafgiftens indtræden er forårsaget af den efterlevende ægtefælles indgåelse
af nyt ægteskab, måtte være mulighed for efter princippet i
BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. at give arveafkald senest samtidig med anmeldelsen
om det afgiftspligtige beløb til skifteretten i medfør af
BAL § 10, stk. 6. Da H efter arveafkaldet var den eneste arving, og ægtefællen
i medfør af
BAL § 3, stk. 1, nr. 1
var undtaget fra afgiftspligten, blev skifterettens afgiftsberegning ophævet.
UfR 2003.190 VLK: Vedligeholdelsesudgifter på 1.504.954 kr. på boets ejendom
kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
Privatskiftet dødsbo havde i boperioden 12.03.2001-01.03.2002 anvendt 2.504.954
kr. på istandsættelse af boets udlejningsejendom med 3 lejligheder på Frederiksberg.
Ejendommen havde ifølge sagkyndig vurdering en værdi på 2,8 mio kr. før istandsættelsen
og 3,8 mio kr. efter istandsættelsen. Ejendommen blev udlagt til de 3 arvinger for
3.832.292 kr. Boet fik af skattevæsenet godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter
på 1.504.954 kr. Skifteretten i Rødding fandt at udgifterne til istandsættelse ikke
kunne betragtes som udgifter ved boets behandling og derfor ikke kunne fradrages
før beregning af boafgift, jf.
BAL § 13,
stk. 1. Dog kunne der fradrages 1 mio kr. af udgiften, der modsvaredes af
en dokumenteret værdistigning, der indgår som aktiv i boopgørelsen. VL stadfæstede.
UfR 2002.1887 VLK (FM 2002.80 VLK (nr. 6)): Fraskilt H skulle betale fuld boafgift
af forsikringssum, selv om der havde været formuefællesskab i ægteskabet.
M havde som led i bodelingen indsat H som uigenkaldeligt begunstiget i to livsforsikringer.
Der var ikke betalt præmier på forsikringerne under det kortvarige ægteskab på 5½
måned. Efter M's død gjorde H gældende, at hun kun skulle betale boafgift af halvdelen
af forsikringssummen, da der havde været formuefællesskab i ægteskabet. Skifteretten
i Esbjerg fandt, at H skulle betale boafgift af hele forsikringssummen. Allerede
fordi der ikke var betalt forsikringspræmier under ægteskabet, kunne H uanset formueordningen
og bodelingen ikke opnå afgiftsfritagelse efter
BAL § 3, stk. 1, og da H ikke i øvrigt havde betalt præmierne, tiltrådte
landsretten, at H skulle betale 15% i boafgift af hele forsikringsbeløbet for de
to forsikringer.
UfR 2002.888 ØLK (TfS 2002.447 ØLK og
SKM2002.653): Samlever skulle betale tillægsboafgift, da samlivet havde
været afbrudt.
K var død d. 13.06.2001. M var begunstiget på gruppelivsforsikring. M havde ifølge
Det Centrale Personregister haft fælles bopæl med K siden den 10.03.1997, bortset
fra perioden fra den 01.04.1999 til den 09.08 1999. Årsagen til fraflytningen i
1999 var problemer med K's søn. Ifølge M var de stadig mand og kone, dog med den
forskel at M havde en anden adresse. Da sønnen fik egen lejlighed, flyttede M tilbage
til K. Da M og K ikke havde haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, var
betingelserne for M's fritagelse for betaling af tillægsboafgift efter
BAL § 1, stk. 2, litra d), ikke opfyldt.
UfR 1999.963/2 HKK (TfS 1999.290 HKK, FM 1999.81 HKK,
UfR 1998.1198 VLK, TfS 1998.767 VLK, TFA 1998.310 og FM 1998.118): Bortadopteret
barn blev anset som afkom og skulle derfor ikke betale tillægsboafgift, selv om
der ikke var legal arveret.
Søn født i 1971 var i 1992 blevet bortadopteret til sine plejeforældre. Han havde
fortsat kontakt til sin biologiske moder, som indsatte sønnen som sin universalarving.
Moderen døde i december 1996. Skifteretten i Århus og VL antog, at sønnen skulle
betale tillægsboafgift på 91.621,72 kr., da han ikke havde legal arveret efter sin
biologiske moder og derfor ikke fandtes omfattet af ordet afkom i
BAL § 1, stk. 2 a. Højesteret fandt, at denne fortolkning ikke havde støtte
i lovens ordlyd. I bemærkninger til BAL § 1 udtaltes, at den personkreds, der alene
pålægges boafgift på 15%, svarer til den personkreds, der efter AAL var omfattet
af afgiftsklasse A. På denne baggrund fandtes de af landsretten citerede bemærkninger
ikke at udgøre fornødent grundlag for gennemførelse af en væsentlig ændring af retstilstanden
i tilfælde, hvor et bortadopteret barn arver en af sine biologiske forældre m.v.
BAL § 1, stk. 2, litra a måtte forstås således, at disse tilfælde er omfattet af
bestemmelsen, selv om den bortadopterede ikke har legal arveret efter afdøde.
UfR 1999.683/2 ØLK (FM 1999.49 ØLK): Der kunne beregnes bundfradrag ved arv
til velgørende institution med respekt af rentenydelse.
M havde i codicil af 31.07.1996 bestemt, at hans husbestyrerinde skulle arve hans
indbo, medens resten af hans formue skulle tilfalde Gigtforeningen og båndlægges
til livsvarig rentenydelse for husbestyrerinden. M døde d. 11.02.1998. Frederiksberg
Skifteret fandt, at Gigtforeningen skulle svare bo- og tillægsboafgift af hele den
båndlagte kapital på 1.908.841,94, uden fradrag af bundfradrag ved beregning af
boafgiften. ØL fandt, at der alene skulle svares boafgift af den del, der oversteg
bundfradraget, idet det ikke af
BAL §
14, stk. 1 fremgår, at bundfradraget ikke finder anvendelse ved afgiftsberegningen
af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse.
Komm. af Henning Broman i FM 1999.50.
UfR 1999.213 HD (TfS 1998.777 HD og UfR 1998.1248 ØLD): Almenvelgørende fond
skulle ikke svare arveafgift.
Skatteministeriet blev dømt til at anerkende, at fond var fritaget for betaling
af arveafgift af ca. 7,6 mio. kr., jf. AAL § 3, stk. 4, nr. 3. Det var utvivlsomt,
at fondens midler skulle benyttes til " almenvelgørende eller andet almennyttigt
formål". Den fondsretlige lovgivning skal bl. a. sikre, at fondes midler bliver
anvendt til formålet. Der fandtes herefter ikke grundlag for det af skattemyndighederne
stillede konkretiseringskrav. ØL var nået til det modsatte resultat. Højesterets
dom er komm. af Jan Pedersen i
R&R nr. 1/1999 SM 2-4 og af Ole Bjørn i SR-Skat nr. 1/1999 p. 13-15.
UfR 1998.1485 HD (TFA 1998.405 HD, TfS 1998.584 HD og TfS 1996.575 ØLD): Krav
på gaveafgift ikke forældet.
En enkefrue i Holbæk, som døde i 1988, havde i 1971-1985 givet sin datter og 4 børnebørn
gaver i form af rente- og afdragsfrie pantebreve samt i form af regnskabsmæssige
posteringer af 8.000 kr. årligt. En del af gavegælden var indfriet i levende live,
og der var enighed om, at der forelå afgiftspligtige gaver i indfrielsesårene. Antaget,
at det ikke kunne tilregnes de kommunale ligningsmyndigheder, at de ikke konstaterede,
at nogle af gaverne udløste gaveafgift, og forældelsesfristen fandtes derfor at
være suspenderet i medfør af
forældelseslovens
§ 3.
UfR 1998.1471 VLD (FM 1998.135 VLD): Bundfradrag skulle anvendes ved partielt
skifte med særbarn.
Efter M's død i april 1996 foretog H et partielt skifte med særbarnet S, som ifølge
testamente alene skulle arve sin tvangsarv på 222.234 kr. H sad herefter i uskiftet
bo med 3 fællesbørn. Skifteretten fandt, at bundfradraget efter
BAL § 6 skulle anvendes i det omfang, der var muligt, og at der ikke var
hjemmel til en forholdsmæssig fordeling af bundfradraget. VL stadfæstede.
UfR 1998.1393 VLK (TFA 1998.344 VLK og TfS 1998.507 VLK): Der skulle beregnes
3 bundfradrag ved skifte af uskiftet bo, hvor førstafdøde sad i uskiftet bo.
M1 døde i 1968 og H sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn (F). H giftede sig senere
med M2, idet F gav skifteafkald. H døde i 1983, hvorefter M2 med samtykke fra F
sad i uskiftet bo. M2 døde i 1997 og den afgiftspligtige bobeholdning udgjorde 792.759
kr. Skifteretten i Vejle antog, at der kunne indrømmes 3 bundfradrag, jf.
BAL § 6, stk. 1, idet bundfradraget må antages at være knyttet til hver
enkelt afdød person, når der er tale om uskiftede boer, der ikke er skiftet tidligere.
VL stadfæstede, idet udtrykket bo må forstås som den formuemasse, den enkelte afdøde
person efterlader sig, og idet
BAL § 46,
stk. 1, der henviser til
§ 6,
ikke regulerer antallet af bofradrag.
UfR 1998.1218 VLK (TFA 1998.324, TfS 1998.751 og FM 1998.119): Udbetaling af
vederlag for arveafkald inden skiftet udløste boafgift uden bundfradrag.
H afgik ved døden den 22.05.1997 og efterlod sig M og 2 særbørn. Særbørnene meddelte
arveafkald mod vederlag på 38.142,42 kr. til hver, som M betalte d. 02.10.1997,
hvorefter M begærede boet udleveret til forenklet privat skifte som eneste arving,
jf.
DSL § 34. Skifteretten
i Hjørring beregnede boafgift svarende til 15% af de ydede vederlag under henvisning
til
BAL § 8, stk. 4´s ordlyd
samt under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at
bestemmelsen f. eks. er tiltænkt den situation, at en eller flere arvinger ikke
ønsker at overtage et bo til privat skifte, og hvor denne arving så får udbetalt
sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet udleveres til privat skifte
til de øvrige arvinger. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse med samme
begrundelse.
UfR 1998.373 ØLK (TFA 1998.93 og FM 1998.14): Skifterettens afgørelse om boafgiftsberegningen
blev ophævet.
I et privatskiftet bo havde skifteretten ved boafgiftsberegningen forhøjet bobeholdningen
med 70.000 kr., som arvingerne havde hævet på afdødes bankbog dagen før dødsfaldet.
Arvingerne klagede til skifteretten, som herefter uden at indkalde klagerne til
et møde foretog en protokoltilførsel, hvori afgørelsen blev fastholdt. ØL konstaterede,
at klagerne ikke havde været indkaldt til en mundtlig forhandling af klagen og dermed
ikke havde haft mulighed for at afgive forklaring for retten og uddybe deres standpunkt.
Afgørelsen burde have været truffet ved kendelse, jf. DSL § 102, stk. 1. Dermed
burde Told- og Skattestyrelsen være underrettet, jf. DSL § 80, stk. 4. Under hensyn
hertil blev afgørelsen ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten..
Komm. af Henning Broman i FM 1998.14.
TFA 2012.258 VLK: Der var kun et bundfradrag ved skifte af uskiftet bo, da førstafdødes
bundfradrag var udnyttet på skifte med særbørn.
Ved M's død i 2000 overtog H boet til hensidden i uskiftet bo med parrets fællesbørn,
medens der blev skiftet med M's to særbørn. Ved skiftet af det uskiftede bo efter
H's død lagde Skifteretten i Sønderborg til grund, at der ved M's død var foretaget
et egentligt skifte med særbørnene, og at der i den forbindelse var anvendt et bundfradrag.
Der kunne derfor kun anvendes ét bundfradrag ved skiftet efter længstlevendes død.
VL stadfæstede.
TFA 2010.454/2 VLK: Resthæftelse på anparter, der ikke var aktualiseret, kunne
ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
Arvingen A påstod, at der i boopgørelsen skulle medtages en fordring i form af en
resthæftelse på 940.000 kr plus renter vedrørende nogle Difko-anparter, som A havde
måttet overtage, da anparterne ikke kunne sælges. Fordringen var anmeldt af et K/S.
Det måtte lægges til grund, at selskabet var under likvidation, og at resthæftelsen
ikke var aktualiseret. VL tiltrådte derfor, at resthæftelsen ikke kunne fratrækkes
i arvebeholdningen efter
BAL § 13, stk.
1, 1. punktum, og derfor skulle udgå af boopgørelsen. Det blev endvidere
tiltrådt, at skifteretten efter BALBEKG § 10 kunne omberegne boafgiften, hvis resthæftelsen
skulle blive aktuel.
TFA 2010.337/2 VLK: Arveafkald var ikke meddelt skifteretten inden udlodning.
A gav d. 28.06.2007 afkald på arv i dødsboet efter sin fader til fordel for din
datter, D. Erklæringen blev modtaget af bobestyreren. Der blev foretaget acontoudlodning
d. 29.08.2007, og først ved indgivelse af boopgørelse d. 11.06.2008 fik skifteretten
meddelelse om afkaldet. Skifteretten i Aalborg anså derfor ikke D som arving i afgiftsmæssig
forstand, hvilket bobestyreren klagede over. Skifteretten stadfæstede ved kendelse
den foretagne boafgiftsberegning, idet der hverken i forarbejderne til DSL eller
BAL fandtes grundlag for at anse det for tilstrækkeligt til opfyldelse af
BAL § 5, stk. 1, at arveafkaldet inden for fristen i § 5, stk. 4, var meddelt
bobestyreren, men ikke skifteretten. VL stadfæstede.
TFA 2010.89/1 VLK: Fætters søn skulle ikke betale tillægsboafgift, da to års
fælles bopæl før dødsfaldet.
Afdødes fætters søn S flyttede som 29-årig ind på A's bopæl. Her havde de fælles
bopæl frem til A's død godt 3 år senere. Skifteretten i Sønderborg fandt, at S skulle
betale tillægsboafgift, da S ikke havde haft fælles bopæl med A i mindst 5 år, og
den fælles bopæl først var etableret, da S var 29 år. VL bestemte, at S i medfør
af
BAL § 1, stk. 2, litra
d), ikke betale tillægsboafgift, da han havde haft fælles bopæl med A i
mere end 2 år forud for dennes død.
TFA 2009.209/2 VLK: Gaver givet dagen før dødsfald anset for dødslejegaver.
H, der var født i 1933 og sad i uskiftet bo, havde i sept. 2006 stillet i hvert
fald sine 4 børn en gave i udsigt, hvis de gav afkald på skifte i anledning af H's
påtænkte giftermål. Gaverne skulle have været gennemført inden udgangen af 2006,
men blev af H udskudt på grund af helbredsmæssige problemer. H blev d. 20.02.2007
hospitalsindlagt, hun fik diagnosticeret en lungetumor, hendes tilstand under indlæggelsen
blev beskrevet som alment svækket, og d. 22.03.2007 sov hun stille ind. Få dage
før sin død havde hun meddelt fuldmagt til at få gavebeløbene overført, og dagen
før hendes død var der blevet overført 55.300 kr. til hvert af de 4 børn og 19.300
kr. til hvert af de 4 svigerbørn. Skifteretten i Holstebro anså på den baggrund
beslutningen om effektuering af pengeoverførslerne for motiveret af, at LL anså
sin død som nært forestående og havde til hensigt at omgå boafgiftspligten. Det
samlede beløb på 298.400 kr. blev derfor tillagt bobeholdningen ved beregning af
boafgift. VL stadfæstede.
TFA 2008.161 VLK: To bundfradrag, da skifteafkald var givet før d. 01.07.1995.
M og H1 havde 3 fællesbørn, B. H1 afgik ved døden d. 30.4.1968, og den M hensad
herefter i uskiftet bo med B. M indgik den 10.11.1982 ægteskab med H2. B gav forinden
vielsen skifteafkald. M døde d. 13.10.2004, i hvilken anledning et skifte af dødsboet/det
uskiftede bo blev påbegyndt. Ved dom af 19.4.2007 stadfæstede VL en dom af 14.10.2005,
som blev afsagt af retten i Esbjerg. Det blev derved fastslået, at man ved delingen
af dødsboet først skulle dele det uskiftede bo efter H1, før der beregnes boslodder
i det nye ægteskab mellem M og H2. Skifteretten i Esbjerg fandt, at der kun var
eet bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3, 2. pkt. VL fandt, at der var to bundfradrag,
da BAL § 8, stk. 3 ikke var trådt i kraft, da M med skifteafkald indgik ægteskab
i 1982.
TFA 2009.156 ØLK: Bundfradrag skulle fratrækkes fuldt ud og kunne ikke gemmes.
Boet efter M blev først udleveret til privat skifte og ni måneder senere til uskiftet
bo med samtykke fra to fællesbørn samt et arveafkald fra et særbarn mod et vederlag
på 550.000 kr. Skifteretten i Lyngby beregnede boafgift af de 550.000 kr. under
udnyttelse af hele bundfradraget. H klagede og anførte, at der ikke skulle foretages
bundfradrag, da arveafkaldet var givet med henblik på uskiftet bo. Skifteretten
fastholdt og anførte, at bundfradraget ikke kunne gemmes. ØL stadfæstede.
TFA 2008.579 VLK: Begæring om sagkyndig vurdering ikke modtaget rettidigt.
Skat modtog boopgørelse d. 20.12.2007. Skat afsendte d. 18.03.2008 en henvendelse
til skifteretten i Horsens om sagkyndig vurdering af to ejendomme efter
DSL § 93. D. 20.03.2008 var skærtorsdag, og derfor udløb 3-måneders fristen
i
BAL § 12, stk. 2, 3. pkt.
d. 19.03.2008. Da det ikke var godtgjort, at henvendelsen var modtaget af skifteretten
inden fristens udløb, skulle der ikke foretages en sagkyndig vurdering.
TFA 2008.446 VLK: Der skulle svares boafgift af 8 dødslejegaver.
AL havde via fuldmagt givet hele sin obligationsbeholdning på 360.330 kr. til 8
børn, børnebørn og svigerbørn. Overførslerne havde fundet sted den 24.04.2007 om
formiddagen, og AL døde kl. 16.05 samme dag. Ifølge en sygehusjournal lå AL utvivlsomt
for døden på gaveoverdragelsestidspunktet. Ved beregning af boafgift skulle gavebeløbene
på den baggrund medregnes, således at der skulle opkræves boafgift også af de 360.330
kr.
TFA 2007.489 VLK: Arvingers udgift til advokatbistand kunne ikke fratrækkes
ved boafgiftsberegningen.
I et privatskiftet bo var arvingerne afdødes søn S og to børnebørn A og B. Advokat
MH, Horsens, havde bistået børnebørnene med boets berigtigelse, mens S ikke havde
ønsket advokatbistand. Advokatens salær på 15.000 kr. var ikke fratrukket som en
boudgift, men ønskedes fratrukket ved beregningen af boafgift for A og B. Skifteretten
i Århus fandt, at advokatudgifterne ikke var boudgifter, der kunne fratrækkes i
medfør af
BAL § 13, stk. 1, og
der var ikke hjemmel for på andet grundlag at fratrække A og B's udgifter til advokat
i forbindelse med boets behandling, herunder efter
BAL § 18. VL stadfæstede.
TFA 2007.275/2 ØLK: Arveafkald indleveret til skifteretten efter den endelige
boopgørelse var boafgiftsmæssigt ikke indgivet rettidigt.
I et privat skiftet bo skulle arven ifølge loven fordeles med 50% til moderen og
50% til 4 søskende. Odense Skifteret modtog d. 11.10.2006 endelig boopgørelse og
d. 02.11.2006 arveafkald fra afdødes 4 søskende. Skifteretten fandt ikke, at arveafkaldet
var indsendt rettidigt, jf.
BAL § 5, stk. 4. ØL fandt, at der ikke i forbindelse med indgivelsen af
boopgørelsen og dermed ikke inden for den i
BAL § 5, stk. 4, fastsatte frist, var meddelt udtrykkeligt afkald på arv
over for skifteretten. Da en angivelse af arveforholdene i boopgørelsen ikke kunne
træde i stedet herfor, stadfæstede ØL.
TFA 2007.270 VLK: Arving skulle betale tillægsboafgift, da han ikke havde haft
fælles bopæl med afdøde.
Gårdejer A, der var født i 1919, havde i 1999 indsat sin nevø til at arve slægtsgården.
Nevøen og dennes hustru flyttede d. 01.06.2000 ind i gårdens stuehus som lejere,
mens A flyttede ind i gårdens fodermesterbolig 30 m fra stuehuset. Parterne havde
daglig kontakt, og nevøens hustru lavede mad til A. A kom d. 02.02.2004 på plejehjem
og døde d. 28.07.2004. Skifteretten i Sæby fandt, at nevøen skulle betale tillægsboafgift
med 1.079.863 kr, idet der ikke var forhold, der kunne sidestilles med fælles bopæl
efter
BAL § 1, stk. 2,
litra d). Retten lagde afgørende vægt på, at selv om parterne matrikulært
havde boet på samme faste ejendom og havde haft tæt daglig forbindelse, havde de
hver især boet og overnattet i hver deres bygning med hver deres møbler. Endvidere
havde de haft hver deres post- og folkeregisteradresse. VL stadfæstede.
TFA 2006.418 VLK: Vedligeholdelsesudgifter, der var udokumenterede, og transportudgifter
kunne ikke fradrages ved boafgiftsberegningen.
I boopgørelse i privatskiftet bo var fratrukket 7.000 kr. plus moms for vedligeholdelse
af stald og ladebygning og17.577 kr. for transportudgifter, kilometerpenge efter
statens regler fra arvingens bopæl og til boets ejendom i forbindelse med græsslåning
og klipning af hæk. Udgiften på 7.000 kr var en udgift , som en maler havde skønnet.
Arvingen havde selv malet. Allerede fordi vedligeholdelsesudgiften til stald- og
ladebygningen ikke var dokumenteret, tiltrådte VL, at denne udgift ikke kunne fratrækkes
forinden beregning af boafgift. Transportudgifterne kunne ikke anses for en boudgift,
der havde været afholdt ved bobehandlingen, jf.
BAL § 13, stk. 1, 2. pkt.
TFA 2006.334 VLK: Gavegæld kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
H døde d. 11.02.2005. Hun havde siden 1972 hvert år givet sin datter gaver svarende
til det afgiftsfri bundbeløb, således at hun nu skyldte datteren 845.057 kr. Gaverne
var alene sket ved påtegning på parternes selvangivelser. Der var ikke udfærdiget
gavebreve eller gældsbreve. Da opskrivningen af gælden alene var foregået ved regnskabsmæssige
posteringer og ikke modsvaredes af reelle transaktioner, kunne skifteretten i Mariager
ikke godkende gælden ved beregningen af boafgiften, jf.
BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.
TFA 2006.264 ØLK: Afdødes tilgodehavende mod søn medregnet til kurs 100 ved
boafgiftsberegningen.
Boet efter H blev skiftet privat af afdødes 4 børn. I boopgørelsen blev nettobeholdningen
opgjort til 497.846 kr. En fordring mod en af arvingerne S på 212.130 kr. var medregnet
med kr. 0. Skifteretten i Odense medtog ved beregningen af boafgift fordringen til
kurs 100. Arvingerne klagede. Skifteretten i Odense fastholdt afgiftsberegningen
under henvisning til, at S havde tilbudt, at lånet i videst muligt omfang kunne
udlignes i arven, der var af ikke ubetydelig størrelse, hvorfor der var både betalingsvilje
og betalingsevne. ØL henviste til, at selv om kommunen i en skrivelse havde givet
vejledning herom, havde boet ikke anmodet om en sagkyndig vurdering af fordringen,
jf.
BAL § 12, stk. 2, jf.
DSL § 93. Henset til boets formueforhold, herunder det beløb S stod til
at modtage, og til at der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte kommunens
skøn, stadfæstedes kendelsen.
TFA 2006.215 VLK: Anfægteligt vidnetestamente skulle lægges til grund ved boafgiftsberegningen.
H havde i 1998 underskrevet en erklæring om, at hendes 1/3 af sommerhus ved hendes
død skulle tilfalde hendes nærmeste familie, som i forvejen ejede 2/3 af sommerhuset.
Erklæringen var underskrevet til vitterlighed af 2 vidner. Afdødes ægtefælle M og
barn B havde fulgt afdødes ønske. Skifteretten i Kolding fandt at sommerhuset måtte
anses for udlagt til M, da der ikke forelå et formløst testamente af præcist indhold.
VL ophævede denne afgørelse, da det var nærliggende, at fortolke den testamentariske
disposition som sket ved bobestyrerens boopgørelse, og da arvingerne efter M ikke
har anfægtet gyldigheden af den testamentariske disposition.
TFA 2005.385 VLK: Gavebreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
H døde d. 03.10.2003. Hun havde d. 22.09.2003 underskrevet 10 gavebreve, hvorefter
børn og børnebørn hver skulle have 49.900 kr. kontant. Beløbene var ikke udbetalt,
da H's ejendom først var solgt pr. d. 01.10.2003. Skifteretten i Struer fandt, at
gaverne var omfattet af
BAL § 13, stk.
3, da gaverne ikke var effektuerede inden dødsfaldet. VL stadfæstede.
TFA 2005.352 VLK: Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
Afdøde havde udstedt rentefri anfordringsgældsbreve til søn på i alt 176.000 kr.
og til datter på i alt 129.000 kr. Disse gældsforpligtelser kunne ikke anses for
virkeligt ydede lån, jf.
BAL § 13, stk.
3, og kunne derfor ikke fratrækkes i boet.
TFA 2005.343 ØLK (TfS 2005.425 ØLK): Gavegældsbreve kunne ikke passiveres ved
boafgiftsberegningen.
Rentefrie anfordringsgældsbreve udstedt af afdøde (M) til hvert af sine 3 børn i
årene 2000 - 2003 på det maksimale beløb, som M årligt, gaveafgiftsfrit kunne give
- i alt 570.300 kr., kunne ikke afgiftsmæssigt fratrækkes arvebeholdningen jf.
BAL § 13, stk. 3, da de var stiftet
ved gave.
TFA 2005.312 ØLK (TfS 2005.427 ØLK): Udskrift fra folkeregisteret dokumenterede,
at plejebarn var omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra f.
En udskrift fra folkeregisteret dokumenterede, at A, der skulle arve et legat på
50.000 kr., havde været afdødes plejebarn i mere end 5 år, jf.
BAL § 1, stk. 2, litra f, hvorfor betingelserne for fritagelse for tillægsboafgift
var opfyldt.
TFA 2005.290 ØLK: Gaver ikke anset for givet ved dødsfaldet.
Moder havde pr. 01.01.2005 solgt sit hus og havde dagen før sin død d. 24.11.2004
skrevet til sin bank, at hun ønskede at give sine pårørende kontante julegaver for
i alt 401.000 kr. Efter sagens omstændigheder og især under hensyn til, at pengegaverne
skulle ydes for lånte midler, fordi provenuet fra ejendomssalget endnu ikke var
til disposition, sammenholdt med, at instruktionen til banken er udfærdiget dagen
inden dødsfaldet, på hvilket tidspunkt afdøde må have anset sin død for nært forestående,
tiltrådte ØL, at beløbet skulle indgå i bobeholdningen, da gaverne ikke var givet
ved dødsfaldet, og da instruktionen til banken måtte anses for udfærdiget med henblik
på at omgå boafgiftsreglerne.
TFA 2005.175 VLK: Den begunstigede på en livsforsikring anset som part og berettiget
til advokatbeskikkelse.
M var død og hans samlever gennem 4 år K fik udbetalt en forsikring fra Forenede
Gruppeliv med fradrag af 36,25% i boafgift. K klage til skifteretten over afgiftsberegningen
og anmodede om at få beskikket en advokat, jf.
DSL § 100. Skifteretten i Århus afslog at beskikke advokat, da K ikke var
part i dødsboskiftelovens forstand. VL udtalte, at den begunstigede i en forsikring
m.v. kan klage over beregningen af boafgift til skifteretten, jf.
BAL § 35, stk. 2, jf.
DSL § 80,
stk. 3. K måtte anses som part i denne sag, og hun kunne derfor få beskikket
advokat i medfør af reglen i
DSL
§ 100, hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt. Navnlig henset
til K's personlige forhold fandt VL, at der burde være beskikket advokat for hende
i forbindelse med skifterettens behandling af afgiftsspørgsmålet. VL hjemviste derfor
sagen til skifteretten med henblik på beskikkelse af advokat for K.
TFA 2005.33 VLK: Der skulle i bobestyrerbo betales morarenter fra 3-års dagen.
A var død d. 30.11.1997. Boet blev først behandlet som privat skifte men overgik
d. 15.06.1998 til bobestyrerbehandling. Bobeholdningen udgjorde 137.196.738 kr.
Skifteretten i Thisted beregnede boafgiften til 20.551.610 kr. samt morarenter efter
BAL § 38, stk. 2
fra 3-årsdagen d. 01.12.2000-30.06.2004 med i alt 9.103.645 kr. Den omstændighed,
at ejerforholdene til en stor del af formuen først blev afklaret ved forlig i dec.
2002 kunne ikke begrunde, at der blev bortset fra 3 års fristen i
BAL § 38, stk. 2. VL stadfæstede. (Morarenten er beregnet forkert af skifteretten
i Thisted og skulle kun udgøre ca. 4,5 mio kr.).
TFA 2004.538 VLK: Uudnyttet bundfradrag ved partielt skifte kunne pristalsreguleres
og udnyttes ved senere skifte af det resterende bo.
Efter H's død i 2000 gennemførte M et privat skifte med H's særbarn A, som modtog
en arv på 116.206,70 kr. M overtog resten af boet til hensidden i uskiftet bo med
to fællesbørn. M døde i 2003. Skifteretten i Terndrup fandt, at det uudnyttede bundfradrag
ikke kunne fremføres. VL udtalte, at BAL og forarbejderne hertil ikke indeholdt
bestemmelser eller bemærkninger, der direkte regulerede spørgsmålet om anvendelsen
af bundfradrag i tilfælde af et partielt skifte og et senere skifte af det resterende
bo. Der var ikke efter loven eller forarbejderne grundlag for at antage, at
BAL § 6, stk. 2, der vedrører skifte af 2 boer, også regulerer tilfælde,
hvor bundfradrag kan henstå delvist uudnyttet til anvendelse ved et senere skifte
af samme bo. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at det i tilfælde som
det foreliggende havde været lovgivers intention at begrænse muligheden for at udnytte
bundfradraget fuldt ud. I overensstemmelse med lovens udgangspunkt om, at der for
hver afdød person gives et bundfradrag, kunne den pristalsregulerede, uudnyttede
del af bundfradraget anvendes ved skifte af det uskiftede bo.
TFA 2004.507 VLK: Ikke dokumenteret, at rentefrit familielån ved nedbragt ved
gældseftergivelser.
Moder havde ydet lån til sine to børn og i årene 2000-2002 ved underskrevne påtegninger
nedskrevet gældsbrevene med beløb svarende til de gaveafgiftsfri bundbeløb, således
at restgælden udgjorde 187.050 kr. Børnene påstod efter moderens død i 2003, at
den 78-årige moder også i 2003 havde eftergivet 42.900 kr. og 49.000 kr. Da påtegningerne
ikke var underskrevet af moderen, fandt skifteretten i Skanderborg det ikke bevist,
at der i 2003 var sket en nedskrivning. VL stadfæstede.
TFA 2004.476 VLK: Afkald på falden arv var sket efter at udlodning var påbegyndt.
En kvinde var død og hendes arvinger var hendes broder B og søster samt to afdøde
søskendes børn. Boet blev i juni 2002 udleveret til privat skifte, og der blev udloddet
1.550.000 kr. a conto arv d. 11.12.2002. Boopgørelsen blev indleveret til skifteretten
d. 09.05.2003 vedlagt en erklæring, hvorefter B gav afkald på arv mod et vederlag
på 200.000 kr. Bobeholdningen var på 4.489.156 kr. Skifteretten i Aalborg fandt,
at B's arveafkald ikke kunne få virkning efter
BAL § 5, stk. 1, og at det ikke var godtgjort, at der forelå et mundtlige
testamente, eller at B havde givet afkald på forventet arv. Skifteretten havde ikke
forsømt vejledningspligten ved ikke uden konkret anledning af have vejledt om
BAL § 5, stk. 4.
VL stadfæstede.
TFA 2004.335 ØLK (TfS 2004.413 ØLK): Arvings kørselsudgifter fra bopæl til afdødes
hus kunne ikke passiveres.
I et privatskiftet bo havde arvingerne fjernet 48 ton affald fra afdødes ejendom
ved bortkørsel trailer bag afdødes bil og de to arvingers biler. Skifteretten i
Odense godkendte vægtafgift på afdødes bil, samt benzinudgifter med i alt 4.470
kr. VL tiltrådte at, at en arvings benzinudgifter på 7.500 kr. til transport fra
sin bopæl i Århus til afdødes bopæl på Fyn ikke kunne anses for en boudgift, der
kunne fradrages efter
BAL § 13, stk. 1,
2. pkt. VL tiltrådte, at udgifterne til kørsel af affald var sket på grundlag
af arvingens dokumenterede udgifter til benzin. VL fandt, at udgifterne til porto,
kuverter, kopier og telefonsamtaler skønsmæssigt kunne ansættes til 1.000 kr., som
kunne fratrækkes den afgiftspligtige bobeholdning.
TFA 2004.215 VLK: Afkald på falden arv før skiftet var omfattet af BAL § 8,
stk. 4.
M døde i 2003 og efterlod sig H samt to særbørn A og B. Særbørnene gav arveafkald
mod vederlag på 20.000 kr. til hver, hvorefter H begærede boet udleveret til forenklet
privat skifte, jf. DSL § 33. Skifteretten i Fjerritslev fandt, at
BAL § 8, stk. 4 må forstås således, at der ikke er bundfradrag, når arven
eller arveafkaldsvederlaget udbetales til arvingerne, uden at disse deltager i skiftet.
VL stadfæstede.
TFA 2004.160 VLK: Antaget, at afdødes nevø var afdødes stedbarn.
Kvinde havde testeret 5/38 af sit bo til hendes nevø, A. A var født i 1929 og var
bortadopteret i 1930. F havde samtykket til adoptionen som far, men faderskabet
var ikke anerkendt eller fastslået. Afdøde havde været gift med F. Skifteretten
i Esbjerg fandt det ikke godtgjort, at A var søn af F, og A skulle derfor betale
tillægsboafgift. VL fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at A efter
BAL § 1, stk. 2 litra a var afkom efter F og som følge heraf afdødes stedbarn:
Der skulle derfor ikke betales tillægsboafgift af arven til A.
TFA 2004.101 ØLK: Der kunne ikke kræves uigenkaldelige fuldmagter fra udenlandske
arvinger.
Skifteretten i København havde pålagt to udenlandske arvinger at afgive uigenkaldelige
skiftefuldmagter til en herboende arving, hvis et privat skiftet dødsbo skulle fritages
for sikkerhedsstillelse for boafgifter, idet denne mulighed reelt ikke havde nogen
betydning, hvis fuldmagten ikke samtidig blev gjort uigenkaldelig, idet den udenlandske
arving straks efter boets udlevering til privat skifte kunne trække sin fuldmagt
tilbage. ØL gengav bemærkningerne til ændringen i 1996 af
BAL § 21 og henviste til
§ 20, stk.
2, om arvingernes personlige og solidariske hæftelse for boafgifterne
i privatskiftede boer. Der fandtes ikke grundlag for at kræve uigenkaldelige fuldmagter.
Boet kunne udleveres til privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
TFA 2004.67 VLK: Der skulle beregnes bo- og tillægsboafgift af
dødslejegaver.
M var død d. 26.06.2001. Han havde i løbet af de sidste 8 dage før sin død ydet
gaver til søn, svigerdatter og børnebørn med i alt 186.800 kr. Han havde i samme
periode desuden hævet 100.000 kr., som ingen kunne redegøre for. Skifteretten i
Ålborg fandt, at der var tale om dødslejegaver, hvoraf der skulle beregnes boafgift.
Det kunne ikke lægges til grund, at de 100.000 kr. var tilgået livsarvinger eller
andre personer omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra a-f, og der skulle derfor betales
tillægsboafgift af dette beløb. VL stadfæstede.
TFA 2003.437 VLK (FM 2003.186 VLK): Bo ikke udleveret til forenklet
privat skifte, da der var en fiktiv gældspost.
A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere
boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt
189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et
reelt gældsforhold, jfr
BAL § 13,
stk. 3. VL stadfæstede.
TFA 2003.435 VLK (FM 2003.186 VLK): Der skulle betales dansk
boafgift af legat udbetalt i bo henvist til Danmark.
Dansk modtager af legat på 1 mio kr. skulle i medfør af
BAL § 9, stk. 3 betale bo- og tillægsboafgift på 362.500 kr. i bo efter
arvelader, som har bosiddende i Andorra. Efter begæring var skiftet af aktiverne
i Danmark henvist til skifteretten i Horsens, hvor boet først blev behandlet som
bobestyrerbo, men siden udleveret til enken til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten
lagde vægt på, at midlerne var udredet af den formue, der var henvist til skifte
her i landet. VL stadfæstede med tilføjelse om, at da legatet var udredt uden skifte,
skulle der ikke beregnes bundfradrag, jf.
BAL § 8, stk. 4.
TFA 2002.486 ØLK (FM 2002.134 ØLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift,
da fælles bopæl ikke fandtes godtgjort.
M var død, og K arvede ham i henhold til
testamente. K havde haft en anden folkeregisteradresse,
hvor hun havde sine møbler stående. Hun forklarede, at hun havde boet sammen med
afdøde i de sidste 6 år og passet ham under hans sygdom. Skifteretten i Gentofte
fandt ikke grundlag for at beregne boafgiften efter
BAL § 1, stk. 2, litra d). ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM
2002.134, som oplyser, at han beder samleveren indhente en erklæring fra kommunen
om, at han/hun ikke har modtaget ydelser som enlig. Det begrænser lysten til at
kalde sig samlever ganske betydeligt.
TFA 2002.86 ØLK (FM 2001.148 ØLK): Omkostninger ved arveudlæg
kunne ikke passiveres. Spansk dødsboskat kunne muligvis passiveres.
Boet efter H blev behandlet ved bobestyrer. M var bosiddende i Spanien. M's udgifter
til berigtigelse af adkomst til ejendom i Spanien kunne ikke medtages som passiv
i boopgørelsen, da en arving ikke har fradrag for omkostninger ved arvens erhvervelse.
Som sagen forelå oplyst kunne det ikke afgøres, om den "dødsboskat", som M havde
betalt til de spanske myndigheder, eventuelt kunne fradrages i boafgiften vedrørende
afdødes ideelle andel af ejendommen i Spanien, jf.
BAL § 15. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten i Tårnby vedr. dette
spørgsmål.
TFA 2002.19 VLK (FM 2001.124 VLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift,
da samlivet havde været afbrudt.
Samlever, der fik udbetalt forsikringssummer på i alt 314.058 kr. skulle betale
tillægsboafgift, da parterne ikke havde haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet.
Parterne havde levet sammen siden 1977, men samlivet havde været afbrudt i godt
13 måneder, hvorefter samlivet blev genoptaget ca. 6 måneder før mandens død.
TFA 2002.15 VLK (FM 2001.125 VLK): Ikke dokumenteret, at rentefrit
familielån ved nedbragt ved årlige gældseftergivelser.
M havde i 1996 ydet udlånt provenuet på 850.000 kr. fra salg af ejendom til søn
og to børnebørn som rentefri familielån, som ifølge gældsbrevene skulle afdrages
med 40.000 kr. pr. år, første gang d. 01.09.1996 og derefter hver d. 01.01. M døde
d. 27.03.1999. M havde ifølge sønnen mundtligt tilkendegivet, at de fastsatte afdrag
skulle afskrives på gældsbrevene. M havde ikke ved påtegning på gældsbrevene nedskrevet
disse eller på anden måde kvitteret for afdragene. Skifteretten i Århus fandt herefter
ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse gældsbrevene for nedbragt i overensstemmelse
med deres indhold. De tre gældsbreve skulle herefter indgå i boafgiftsberegningen
med den pålydende værdi. VL stadfæstede.
TFA 2001.469 ØLD: Gaver ikke godkendt og ydet inden dødsfaldet.
Værge for M havde d. 02.11.2000 ansøgt Bornholms Statsamt om godkendelse af 3 gaver
á 15.000 kr. til 3 børn. M døde d. 27.01.2001. Statsamtet godkendte gaverne d. 22.02.2001.
Da de ansøgte gavebeløb ikke var godkendte og ydet af afdødes værdier inden dødsfaldet,
fandtes beløbet ikke at kunne undtages fra boafgiftspligten, jf.
BAL § 1.
TFA 2001.377 ØLK (TfS 2001.462 ØLK og FM 2001.80 ØLK): Kun eet
bundfradrag, da uskiftet bo var ophørt i H's levende live efter AL § 24.
M var død i 1990 og H hensad i uskiftet bo med fællesbarnet T, som døde i 1999 uden
at efterlade sig livsarvinger. H oprettede nu
testamente til fordel for T's samlever.
H døde d. 29.12.1999. Skifteretten i Faaborg fandt, at der var to bundfradrag ved
afgiftsberegningen, da en ægtefælles overtagelse af boet efter
AL § 24 ikke kunne anses for et skifte. ØL fandt, at der kun kunne gives
eet bundfradrag.
TFA 2001.280 ØLK: Istandsættelsesudgifter inden salg af ejendom
kunne ikke passiveres.
Arvingerne i boet efter M og tidligere afdøde H havde af boets midler afholdt 44.791
kr. til istandsættelse af ejendom, inden den blev solgt af boet til tredjemand gennem
mægler. Skifteretten i Odense fandt ikke, at udgiften var fradragsberettiget, jf.
BAL § 13, stk. 1. ØL stadfæstede.
Komm. af Henning Broman i FM 2001.143-144, hvor det anføres, at afgørelsen er i
strid med skifteretspraksis.
TFA 2001.111 ØLK (FM 2001.10 ØLK): Værdiansættelsen af fast ejendom
i boopgørelsen var endelig.
Fast ejendom var i boopgørelsen i et privatskiftet bo værdiansat til 442.000 kr.
Skifteretten i København beregnede boafgiften, som blev betalt d. 14.10.1999. Værdien
blev senere af vurderingsrådet nedsat til 240.000 kr., og arvingerne anmodede d.
07.10.2000 om, at bobeholdningen blev nedsat med differencen. Antaget, at værdiansættelsen
af ejendommen var endelig, da ingen inden 3 måneder efter fremsendelsen af boopgørelsen
havde anmodet om særskilt vurdering af ejendommen, jf.
BAL § 12, stk. 3. At boopgørelsen for så vidt angik skattekravene blev anset
for foreløbig, kunne ikke ændre dette resultat, jf.
DSL § 31, stk. 2.
TFA 2001.18 ØLK: Afgiftsberegning skulle ske på basis af værdierne
pr. dødsdagen.
I privatskiftet bo havde arvingerne d. 28.02.2000 til skifteretten i Rødovre indleveret
åbningsstatus, hvor det med afkrydsning var markeret, at opgørelsen samtidigt var
endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. Arvingerne påklagede skifterettens
afgiftsberegning, da ejendom var solgt d. 01.09.2000, og da dette førte til at bobeholdningen
var reduceret med ca. 200.000 kr. Arvingerne fik ikke medhold, da afgiftsberegningen
efter arvingernes valg skulle ske på grundlag af værdierne pr. dødsdagen.
TFA 2001.9 VLK (FM 2000.117 VLK): Gæld sikret ved pant i livsforsikring
kunne ikke fradrages ved boafgiftsberegningen.
21-årig ung mand var død d. 27.11.1999. Hans efterlod sig sin far og en mindreårig
søster. Boets nettobeholdning var på 12.917 kr. Skifteretten i Aabenraa forhøjede
bobeholdningen med afdødes gæld på 65.972 kr. til Sydbank, som var blevet indfriet
efter dødsfaldet gennem en gruppelivsforsikring i PFA, som var pantsat til sikkerhed
for lånet. Dermed skulle afdødes søster betale 9.861,11 kr. i tillægsboafgift. Gælden
skulle ikke betales af boets aktiver, og kunne følgelig ikke fradrages i aktivmassen
ved beregningen af boets nettobeholdning. Da de privatskiftende arvinger alene var
indsat som genkaldeligt begunstigede til forsikringssummen, stod de tilbage for
panthaveren, jf.
FAL § 112, stk. 1. Der var derfor heller ikke grundlag for et regreskrav
mod boet. VL stadfæstede in terminis.
TFA 2000.282 VLK: Afkald på falden arv sket efter at udlodning
var påbegyndt.
I privatskiftet bo havde afdødes 4 livsarvinger givet blanke arveafkald på al arv
ud over 47.775 kr., således at afdødes ægtefælle arvede resten af boet. Skifteretten
i Fjerritslev modtog arveafkaldene samtidig med boopgørelsen d. 29.07.1999. Ægtefællen
havde under boets behandling fået udlagt afdødes garantkonto og bil, og da udlodning
derfor måtte anses for påbegyndt, kunne arveafkaldene ikke lægges til grund ved
boafgiftsberegningen, og der skulle svares 56.693,95 i boafgift. A conto udlodning
til ægtefællen af dennes egne aktiver kunne ikke anses for en deling i lovens forstand,
jf. DSL § 96. VL stadfæstede.
TFA 2000.247 VLK (TfS 2000.625 VLK og FM 2000.59 VLK): Der skulle
svares boafgift af hele bobeholdningen, selv om halvdelen var udlagt til rentenydelse.
Ægtepar havde bestemt, at halvdelen af arven skulle tilfalde en fond, dog således
at livsarvingerne og deres ægtefæller havde rentenydelsesret af fondens midler til
deres død. Længstlevende døde i 1998. Fonden fik afslag på afgiftsfritagelse. Skifteretten
i Sønderborg fandt, at der skulle betales 414.806 kr. i tillægsboafgift af 50% af
bobeholdningen, jf.
BAL § 14, stk. 1,
uanset at fonden ikke var stiftet ved boets afslutning. VL stadfæstede med bemærkning,
at det ikke kunne føre til andet resultat, at grundlaget for rentenydelsesretten
herved blev formindsket, og at der tidligere skulle betales arveafgift af den kapitaliserede
værdi af rentenydelsesretten.
TFA 2000.177 ØLK: Ejendom kunne ikke arveudlægges til ejendomsværdien
minus 15%, da der var sagkyndig vurdering.
I privatskiftet bo med D som enearving var ejendom udlagt til D for 1.250.000 kr.
Ejendomsværdien var 1.450.000 kr., og en statsautoriseret ejendomsmægler havde til
brug for salgsovervejelser ansat værdien til 1.400.000 kr. Skatteforvaltningen påstod
værdien ansat til 1.400.000 kr. Da ejendommen havde været undergivet en sagkyndig
vurdering, var denne bindende for boet ved værdiansættelsen i boopgørelsen. Som
følge heraf var boet afskåret fra at anvende
værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og ansætte værdien til ejendomsvurderingen
med fradrag eller tillæg af 15%. Det var uden betydning, at vurderingen ikke havde
været iværksat efter skifterettens bestemmelse i medfør af
DSL §§ 93-95.
TFA 2000.142 ØLK: Der skulle betales boafgift af påståede livsgaver.
Afdødes søn havde d. 02.12.1998 skrevet til arvingerne, at moderen havde bedt ham
om at sørge for, at "hvert af vi børn og vore børn skulle have udbetalt 40.000 kr.,
når salgssummen fra solgt hus var til udbetaling.". Moderen var død før provenuet
var kommet til udbetaling, og skifteretten i Roskilde forhøjede boafgiften med 15%
af 480.000 kr., da det ikke var dokumenteret, at der var ydet en gave. ØL stadfæstede
kendelsen, således som sagen var oplyst om gavedispositionerne, om beslutningsprocessen,
herunder om der forelå selvkontrahering efter generalfuldmagten, eller om afdøde
havde den fornødne evne til at træffe beslutninger, samt om opfyldelsen.
TFA 2000.134 VLK (FM 2000.10 VLK): Genoptagelse af privat skifte
ikke tilladt.
To privatskiftende arvinger havde med et-årsdagen d. 06.08.1998 som skæringsdag
indleveret boopgørelse, hvor ejendom blev arveudlagt til 2,75 mio. kr. Værdiansættelsen
blev godkendt og boafgiften betalt d. 20.04.1999. Arvingerne anmodede d. 09.06.1999
om genoptagelse, idet ejendommen nu var solgt for 2,4 mio. kr. Da værdiansættelserne
var godkendt og boet sluttet, fandt Skifteretten i Randers ikke hjemmel til at genoptage
bobehandlingen med det ene formål at nedsætte boafgiften. VL stadfæstede. Komm.
af Henning Broman i FM 2000.10-11.
TFA 1999.264 ØLK (FM 1999.97 ØLK): Fælles bopæl med afdøde ikke
godtgjort.
Afdødes søster, der var enearving, gjorde gældende, at der ikke skulle betales tillægsboafgift,
da hun havde haft fælles bopæl med broderen. Ifølge folkeregistret havde afdøde
været tilmeldt en lejlighed på 1. sal og søsteren en lejlighed på 2. sal, og skifteretten
i Odense fandt det ikke godtgjort, at de havde haft fælles bopæl. ØL stadfæstede.
TFA 1999.207 VLK (FM 1999.69 VLK): Der skulle betales gaveafgift
af vederlag for afkald på ventende arv.
Tre fællesbørn gav arveafkald mod vederlag over for H, der sad i uskiftet bo. Skifteretten
beregnede boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jf.
BAL § 8, stk. 4. VL udtalte, at
BAL § 8, stk. 4 ikke fandt anvendelse på afkald på forventet arv, jf.
AL § 19, og at arveafkaldene skulle behandles efter reglerne om gaver, jf.
BAL § 23, stk. 3. Da kompetencen til afgiftsberegningen tilkom told- og
skatteregionen, jf.
BAL § 26, stk. 1,
ophævedes skifterettens afgiftsberegning.
TFA 1999.152 ØLK (TfS 1999.305 ØLK og FM 1999.49 ØLK): Nedsættelse
af ejendomsværdi gav ikke grundlag for at genoptage bobehandling.
En arving indleverede boopgørelse, hvor en fast ejendom i Lohals var ansat til den
nyeste ejendomsværdi på 280.000 kr. Efter skattemyndighedernes godkendelse af værdiansættelsen
udsendte skifteretten i København afgiftsberegning d. 17.08.1998. Arvingens revisor
begærede d. 15.09.1998 værdiansættelsen ændret, da vurderingsrådet ville nedsætte
ejendomsværdien til 180.000 kr. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at
genoptage bobehandlingen, jf.
DSL
§ 103.
TFA 1998.449 ØLK: Broder skulle betale tillægsboafgift, da ikke
fælles bopæl med afdøde.
Afdødes broder skulle betale tillægsboafgift, idet han ikke havde haft fælles bopæl
med afdøde. Den omstændighed, at broderen og denne hustru gennem flere år havde
haft deres daglige gang på afdødes bopæl, kunne ikke føre til en fritagelse for
betaling af tillægsboafgift.
TFA 1998.357 ØLK: Fristen for klage over boafgiftsberegning ikke
overskredet.
Klagefristen på 4 uger, jf.
BAL § 35,
stk. 1, skulle regnes fra modtagelsen af skifterettens endelige afgiftsberegning,
og klagen var derfor indgivet rettidigt.
UfR 2012.908 HD,
TFA 2012.235/1 HD, SKM2012.95
HD, SKM2010.459 ØLD:
Der skulle betales dansk gaveafgift af udbetaling fra engelsk trust.
Sagen handlede om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som S modtog i indkomståret
2002 fra England, skattemæssigt skulle anses som en gave fra S's mor eller som en
arv fra S's morfar. Beløbet var udbetalt fra en engelsk trust stiftet af morfaderen.
ØL lagde til grund, at i henhold til morfaderens
testamente og reglerne i engelsk
trustret er beløbet til S et forskud (advancement) på hendes ret til trustkapitalen.
ØL udtalte i den forbindelse, at selv om det ifølge sektion 32 i The Trustee Act
fra 1925 er trustee, der som administrator beslutter, om og hvornår et sådant forskud
skal udbetales, kunne udbetalingen alene gennemføres med S's moders skriftlige samtykke.
ØL udtalte, at da S's mor ved morfaderens
testamente er tillagt en ret til i eget
testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der
ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen, og derved er tillagt
ret til at testere over trustkapitalen, og da S's mor, som følge af kravet om hendes
skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, har rådighed over kapitalen, mens
hun er i live, må S's mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer
af trustkapitalen. Det forhold, at S's mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at
udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes
død, kunne ikke føre til et andet resultat. Det af S modtagne beløb måtte derfor
karakteriseres som en gave fra hendes mor, hvorfor Skatteministeriet fik medhold
i, at S skal indgive gaveanmeldelse vedrørende det omhandlede beløb og svare gaveafgift
heraf. HR stadfæstede. Komm. af Aage Michelsen i
R&R nr. 9/2010 p. SM 306-309: Arv eller gave - udbetaling fra en engelsk
trust.
SKM2010.276
BRD: Fond var ikke udelukkende almennyttig.
En fond havde en række formål, der ubestridt var almenvelgørende eller almennyttige
i henhold til
BAL § 3, stk. 2.
Herudover havde fonden til formål at understøtte selvstændige tømrermestre, som
var medlem af et bestemt tømrerlaug, samt at afholde udgifter til vedligeholdelse
af familiegravsted. Retten på Frederiksberg bemærkede, at det efter ordlyden af
BAL § 3, stk. 2, måtte
antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende
er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Da fondens formål ikke var udelukkende
almenvelgørende eller almennyttige, fandt retten, at fonden ikke kunne fritages
for boafgift og frifandt derfor Skatteministeriet.
SKM2010.242
LSR: Ejerlejlighed kunne ikke overdrages til datter på basis af vurdering som
udlejet lejlighed.
Ved salg af en ejerlejlighed, der var vurderet som "ikke fri", men solgtes som "fri"
til klagerens datter, der hidtil havde lejet lejligheden, skulle afståelsessummen
fastsættes til markedsprisen på 1.500.000 kr., og parterne kunne således ikke anvende
reglerne om +/- 15 % af den senest offentliggjorte kontante ejendomsværdi (920.000
kr.).
TfS 2008.254 LSR (SKM2007.890.LSR):
Grund kunne gaveoverdrages til søn for ejendomsværdi minus 15%, selv om vurdering
var fejlagtig.
Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en ubebygget
grund fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi - 15 %. Vurderingen,
der var fejlbehæftet, idet der kun var medtaget en byggeret i stedet for rettelig
to, måtte anses som udtryk for den anslåede handelsværdi for begge arealer på vurderingstidspunktet,
idet det måtte være myndighederne, der i så henseende måtte bære ansvaret for, at
vurderingen var fejlbehæftet. Når herefter hensås til, at værdiansættelsescirkulæret
ikke angav kun at gælde for selvstændigt vurderede ejendomme, kunne S anvende cirkulærets
15%'s-regel på en forholdsmæssig andel af grundværdien som sket, uanset at grundstykket
ikke har været selvstændigt vurderet.
TfS 2007.983 LSR (SKM2007.430
LSR): Gaveoverdragelse af anparter med succession skulle ikke ske efter aktieavancebeskatningsloven.
Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne
til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af
17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter AABL § 11, stk.
1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.
TfS 2007.980 LSR (SKM2007.431
LSR): Ejendom kunne overdrages til datteren til ejendomsvurderingen -15%.
En fader kunne overdrage en ejerlejlighed til sin datter til ejendomsvurderingen
÷15 %, 1.780.000 kr., uanset at han 1 år forinden havde erhvervet den til 2.600.000
kr., idet det af cirk. nr. 185 af 17.11. 1982, jf. BAL § 27, fremgik, at denne værdi
kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige
ændringer siden vurderingen. Komm. af Jan Pedersen i R&R nr. 2/2008 SM 46-49.
TfS 2007.445 LSR (SKM2007.202
LSR): Gaveoverdragelse af aktier skulle foretages efter reglerne om holdingselskaber.
Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser
i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages
efter reglerne om holdingselskaber, dvs til 90% af den indre værdi, jf. BAL § 27,
stk. 1. Værdien ansat til 42.047.646 kr.
TfS 2006.620 ØLK: En arving skulle ikke betale tillægsboafgift,
da erklæringer fra 4 borgere dokumenterede fælles bopæl med afdøde.
Afdødes søster (S) havde haft folkeregisteradresse et andet sted end afdøde (B),
og Skifteretten i Nakskov fandt derfor, at S skulle betale tillægsboafgift. ØL fritog
S for tillægsboafgift, idet erklæringer fra 4 borgere på egnen dokumenterede, at
S rent faktisk havde haft fælles bopæl med B de seneste 2 år, jf.
BAL § 1, stk. 2, litra d).
TfS 2006.621 ØLK: De begunstigede hæftede for boafgift af en
forsikringssum udbetalt af et udenlandsk forsikringsselskab uden om dødsboet.
Afdødes søskende S og B havde uden om boet fået udbetalt en gruppelivsforsikringssum
på 475.000 kr. fra et svensk forsikringsselskab, Skandia Lifeline AB. S og B hævdede,
at et dansk pensionsselskab, Skandia Pension, som tilsyneladende tilhørte samme
koncern som det udenlandske forsikringsselskab hæftede for afgiftens berigtigelse.
Heri fik de ikke medhold. Bobestyrer hæftede ejheller for boafgiften. S og B hæftede
både for boafgiften på 86.094 kr. og for morarenterne af den ikke betalte boafgift.
TfS 2006.450 LSR (SKM2006.231
LSR): Der kunne ske fradrag for tinglysningsafgiften i gaveafgiften.
Det fandtes tilstrækkeligt godtgjort, at parterne senest på tidspunktet for aftaleindgåelsen
vedrørende overdragelsen af landbrugsejendom havde indgået aftale om, at en del
af anskaffelsessummen skulle erlægges ved en gaveydelse, uanset at dette ikke fremgik
af det betingede skøde af 11.03.2004. Det var herved tillagt vægt, at gavemodtager
og gavegiver underskrev en gaveanmeldelse til ToldSkat den 11.03.2004, samt at parterne
inden overdragelsen havde modtaget rådgivning fra den lokale landboforening, der
havde udarbejdet flere oplæg til en overdragelse, herunder finansieringsforslag,
avanceberegninger og investeringsplaner, hvoraf det fremgik, at det var en forudsætning
for overdragelsen, at en del af anskaffelsessummen kunne finansieres ved gave. Der
godkendtes fradrag for tinglysningsafgifter med 28.000 kr. i den beregnede gaveafgift
på 27.722 kr., jf.
BAL § 29, stk.
2.
TFA 2005.531 ØLK (TfS 2005.751 ØLK): Omkostninger ved udlæg af ejendom til arving
til den offentlige vurdering - 15% ikke godkendt som boudgift. Gavegældsbreve kunne
ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
Der var indgået aftale mellem boet og enearvingen S om, at en ejendom skulle udlægges
til S til den offentlige vurdering - 15%, og at boet skulle afholde alle omkostninger
forbudet hermed, hvorved salgsprisen reelt blev lavere end den den offentlige vurdering
- 15%. Der kunne i opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning derfor ikke ske
fradrag af udgiften på 10.700 kr. til tinglysningsafgift. Rente- og afdragsfrit
gavegældsbrev på 445.400 kr. kunne heller ikke fratrækkes i boet, jf.
BAL § 13, stk. 3.
TfS 2005.294 LSR (SKM2005.133
LSR): Fader kunne ikke nedskrive familielån til søn med gaver fra moderen til
sønnen og med gaver til svigerdatter.
Søn havde i 1999 lånt 600.000 kr. af sin fader. Gælden blev i 2000, 2001 og 2002
nedskrevet med gaver fra sønnens fader og moder til sønnen og sønnens hustru eller
med i alt 386.00 kr. Antaget at der skulle betales gaveafgift af nedskrivningerne
ud over det afgiftsfri bundbeløb for en årlig gave fra fader til søn, og der skulle
derfor betales gaveafgift af i alt 246.600 kr.
TfS 2005.276 LSR (SKM2005.94
LSR): Overdragelse af landbrugsejendom til søn var ikke en gave.
Gavegivers og gavemodtagers værdiansættelse af en overdragen del på 4/5 af en landbrugsejendom
i 2002 blev godkendt, da der var tale om overdragelse af en del af en selvstændigt
vurderet ejendom, der var undergået faktiske og retlige ændringer, der endnu ikke
havde givet sig udslag i kontantejendomsværdien. Retten måtte nære betænkelighed
ved at antage, at kontantværdien af den aftalte overdragelsessum for de overdragne
4/5 af ejendommen ekskl. skovparcel og medarbejderbolig ikke havde ligget inden
for +/- 15 % af 4/5 af den korrigerede ejendomsværdi pr. 1. januar 2001, der kunne
fremfindes ved, at vurderingen på 10.400.000 kr. korrigeres med de ændringer, der
måtte indtræffe som følge af de planlagte udstykninger af skovparcellen og medarbejderboligen.
Der henvistes i den forbindelse til, at hele ejendommen ved de offentlige vurderinger
pr. 1. januar 2001 og pr. januar 2002 var vurderet til 10.400.000 kr. henholdsvis
11.800.000 kr. inklusive skovparcellen og medarbejderboligen, og til at ejendommen
pr. 1. januar 2003 var vurderet til 11.600.000 kr. ekskl. skovparcellen og medarbejderboligen.
Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af parterne ansatte værdi af
den ved overdragelsen givne gave. Værdien af den afgiftspligtige gave og gaveafgiften
nedsættes følgelig til 400.000 kr. henholdsvis 2.770 kr. i overensstemmelse med
den nedlagte påstand.
TfS 2003.249 ØLK (SKM2003.122
ØLK, UfR 2003.1103
ØLK og FM 2003.120 ØLK): Ikke hjemmel til at beregne boafgift af boafgiften.
A havde i sit testamente af 01.09.1999 bestemt, at en niece og 2 kusiner skulle
arve i alt 250.000 kr., og at boet skulle afholde boafgiften heraf. Resten, dvs.
over 3 mio kr., skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Bo- og
tillægsboafgift af 250.000 kr. udgjorde 68.507,50 kr. B havde i testamente fra 1979
bestemt, at nogle søskendebørn skulle have legater på i alt 1.038.802,50 kr. Resten,
dvs. over 2,1 mio kr., skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.
Bo- og tillægsboafgift af 250.000 kr. udgjorde 354.448,40 kr. Skatteministeriet
gjorde gældende, at der i begge boet i medfør af BAL § 4 skulle beregnes boafgift
af boafgifterne. Skifteretten i Nyborg og Østre Landsret fandt, at der ikke er hjemmel
til, at der ved afgiftsberegningen skulle betales boafgift af det beløb, som boet
havde anvendt til at betale boafgifterne. Komm. af Henning Broman i FM 2003.120.
TfS 2003.157 ØLD (SKM2003.24
ØLD): H skulle betale fuld arveafgift af livsforsikringer, hvor indskud var
betalt med særeje. Eksekutor hæftede for kravet, som ikke var forældet.
H skulle betale arveafgift af den fulde værdi af de forsikringer, som M havde tegnet,
såvel før som efter ægteskabets indgåelse, og som H var succederet i. Der var med
nogle få undtagelser fuldstændig særeje i ægteskabet. Der var ikke grundlag for
kun at beregne arveafgift af halvdelen af forsikringens værdi ud fra en boslodsbetragtning.
Arveafgiftskravet på 872.480 kr. var ikke forældet, idet forældelsesfristens begyndelse
ikke kunne beregnes fra noget tidligere tidspunkt end boets indlevering til skifteretten
til revision. Eksekutor hæftede i medfør af AAL § 25, jf. § 23, for det fulde afgiftsbeløb
med tillæg af renter, selv om han først var tiltrådt efter, at den tidligere eksekutor
var afgået ved døden.
TFA 2003.112 ØLK (TfS 2003.135 ØLK): 4 testamentsarvinger skulle
betale tillægsboafgift, da de ikke havde haft fælles bopæl med afdøde.
4 testamentsarvinger i boet efter T gjorde gældende, at der ikke skulle beregnes
tillægsboafgift på 253.219 kr, idet de havde boet i kollektiv med T. Afdøde boede
alene i en af 2 lejligheder i ejendom, og skifteretten i Helsingør fandt ikke, at
nogle af arvingerne havde haft fælles bopæl med T. ØL stadfæstede med tilføjelse
om, at ingen af arvingerne opfyldte de tidsmæssige betingelser for, at der ikke
skulle betales tillægsboafgift.
TfS 2003.110 ØLD (SKM2003.15
ØLD og UfR 2003.782
ØLD): Fond var almennyttig, selv om uddeling ikke var betinget af økonomisk
trang.
T have testeret sin formue til Herman Johannes & Adda Hammers Fond for Erhvervsflyvning.
Skatteministeriet gjorde gældende, at fonden ikke var almenvelgørende, da det ikke
var en betingelse for støtte, at modtageren var i økonomisk trang. ØL udtalte, at
det fulgte af testamentet og vedtægterne, at fondens midler skulle anvendes til
støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder
private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Efter vedtægterne indeholdtes
der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettigede til at modtage
den nævnte støtte, og fondens formål måtte herefter anses at komme en vis videre
kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed,
forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigtede
mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen
i sin helhed anses for at være almennyttig.
TfS 2002.756 LR (
SKM2002.403): Gaveoverdragelse af aktier kunne ikke omgøres.
Gaveafgift i forbindelse med en overdragelse af aktier ved gave ikke var omfattet
af omgørelsesinstituttet og derfor ikke kunne omgøres. Dette medførte, at det kun
var spørgsmålet om gavegiveres afståelsesbeskatning, der blev behandlet. Ligningsrådet
gav afslag på at gavegiveres afståelsesbeskatning kunne omgøres, da overdragelserne
var sket til en åbenbar underkurs (kurs 375, hvor handelsværdien var 750,2), og
fordi overdragelserne i indkomståret 1995 ikke havde været lagt klart frem for skattemyndighederne.
TfS 2002.364
LSR (SKM2002.87): Overtagne pantehæftelser skulle kursreguleres.
Ved overdragelse af ejendom fra far til søn skulle de overtagne gældsposter, herunder
inkonvertible lån, ansættes til kursværdi. Der var ikke ved indførelsen af boafgiftsloven
tilsigtet en ændring af hidtidig praksis, hvorefter værdiansættelsen af en gave
skulle ske efter værdien for modtager.
TfS 2002.360
LSR (SKM2002.133): Opgørelse af værdi af mælkekvote.
Far havde pr. 01.02.2001 overdraget to landbrugsejendomme til sin søn. De havde
i gaveanmeldelsen ansat værdien af mælkekvote til 700.000 kr. Værdien skulle ansættes
med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris
pr. kg mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten
var behæftet med, eller 808.655 kr.
TfS 2002.207 ØLK (TFA 2002.120 ØLK): Utinglyste årlige gaveoverførsler
af sommerhus til barn og børnebørn ikke anset som livsgaver.
M havde hvert år siden begyndelsen af 80'erne overført 8.000 kr. både til sin søn
og til sine to børnebørn i form af andele i M's sommerhus i Melby. M opgav hvert
år dette til skattevæsenet. Overdragelserne var ikke blevet tinglyst, og der var
ikke udstedt gavebreve eller gældsbreve. M solgte sommerhuset i september 1999 og
døde i 2001. Provenuet fra salget af sommerhuset på 351.644 kr. skulle medregnes
til bobeholdningen, da det ikke var godtgjort, at ejendomsretten til ejendommen
forinden salget var overdraget til M's barn og børnebørn.
TfS 2002.54
ØLD (SKM2002.28): Opgivelse af boligret anset som en gave.
M og H havde i 1990 solgt ejendom til søn og i skødet forbeholdt sig livsvarig boligret.
De opgav pr. 01.01.1995 boligretten og betalte husleje fra dette tidspunkt. Antaget
at opgivelsen af boligretten var en gave. Opgivelsen antoges at have en værdi for
sønnen, idet ejendommen efter opgivelsen blev solgt i fri handel og en truende tvangsauktion
blev undgået. Forældrene fandtes trods sønnens økonomiske situation at kunne have
forlangt et vederlag for at opgive boligretten. Skattemyndighederne havde ansat
værdien af opgivelsen af boligretten til en skønnet markedsleje på opgivelsestidspunktet
kapitaliseret på baggrund af forældrenes forventede levetid. Denne værdiansættelse
fandtes - trods sønnens økonomiske situation - ikke at kunne tilsidesættes.
TfS 2001.956
VLD (TFA 2002.115 VLD): Adoptivbarn skulle svare tillægsboafgift af arv efter
adoptivmoderens moder, da ej legal arveret.
En adoptivdatter, som var adopteret d. 29.12.1956, arvede i henhold til testamente
kr. 77.538 efter sin adoptivmoders moder, som døde d. 26.07.1995. Antaget, at adoptivdatteren
skulle betale tillægsboafgift, idet det ikke var muligt uden lovændring at udvide
begrebet "afkom" yderligere. Adoptivdatteren, der ikke var legal arving efter sin
adoptivmormor, kunne herefter ikke henføres til den personkreds, der er omfattet
af BAL § 1, stk. 2, litra 1. Samme sag er tillige omtalt i Fagligt Nyt 1996.310.
Skifteretten i Brønderslev antog, at der skulle svares tillægsboafgift af denne
arv. Told- og Skattestyrelsen var enig i afgørelsen, idet adoptivbarnet ikke havde
legal arveret efter afdøde.
TfS 2001.898
Retsforlig i Højesteret (TfS 1998.140 ØLD): Fond ikke anset som oprettet i levende
live, hvorfor aktiverne skulle medtages i en tillægsboopgørelse til udlodning til
boets arving.
ØL antog, at afdøde ikke i levende live havde oprettet fonden Bauta, og endnu mindre
at der var sket en uigenkaldelig adskillelse af midlerne fra afdødes formue. Aktiverne
904.619,73 kr. skulle derfor medtages i en tillægsboopgørelse til udlodning til
boets arving (søn af afdødes nevø), og der skulle betales yderligere arveafgift
på 576.005 kr. og yderligere skifteafgift på 9.070 kr. med tillæg af 1% pr. påbegyndt
måned fra d. 16.02.1986. Afgiftskravet var ikke forældet, da arveafgiftsmyndighederne
ikke før i 1987 havde haft grundlag for at antage, at midlerne rettelig tilhørte
afdøde. Sagen blev under anken forligt, således at arveafgiften skulle beregnes
ud fra, at boets midler skulle tilfalde Familiefonden, som etableres af boet. Komm.
af Skattedep. i TfS 2002.44 DEP (
SKM2001.605).
TfS 2001.854
ØLK (TFA 2002.41 ØLK og FM 2001.148 ØLK): Gavepantebreve var omfattet af BAL
§ 13, stk. 3.
H, der sad i uskiftet bo, havde i 1982 og 1983 hvert år udstedt 3 gavepantebreve
a 8.000 kr. til sine 3 sønner. Pantebrevene var rente- og afdragsfrie, og uopsigelige
fra børnenes side, indtil debitor døde. Pantebrevene forfaldt ved ejerskifte. Skifteretten
i Hillerød fandt, at pantebrevene, der ikke var blevet effektueret inden dødsfaldet
d. 17.10.2000, ikke kunne anses for at være virkeligt ydede lån, jf.
BAL § 13, stk. 3. Gælden kunne derfor ikke fratrækkes i boet. ØL stadfæstede.
TfS 2001.805
LSR: Ændring af værdiansættelse af gave var ugyldig, da ændring ikke var rettidig.
Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave i form af
anparter på nom. 250.000 kr. afsagt mere end 3 måneder efter at gaveanmeldelsen
var modtaget blev anset for ugyldig, jf.
BAL § 27, stk. 2. Den manglede fremsendelse af ønskede oplysninger kunne
ikke anses for grundlag for at suspendere den lovbestemte 3-månedersfrist. Ikke
rettidig indsendelse af gaveanmeldelsen kunne ikke medføre suspension af 3-måneders-fristen,
regnet fra told- og skattestyrelsens modtagelse, idet sanktionen herfor fremgår
af
BAL § 38, stk. 1,
hvorefter der betales en rente på 0,6 % pr. påbegyndt måned, hvis gaveanmeldelsen
indgives for sent.
TfS 2001.631
ØLK (TFA 2001.449 ØLD): Plejebarn skulle betale tillægsboafgift.
Plejebarn født i 1958 var ved testamente indsat som universalarvinger til arv på
1.530.719 kr. Han havde været tilmeldt folkeregisteret i 1967-1975 som boende på
Bagsværd Kostskole. Selv om det måtte lægges til grund, at P i en stor del af denne
periode opholdt sig meget hos afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælle, fandtes
det ikke alene ved P's forklaring godtgjort, at han i denne periode - i strid med
folkeregistertilmeldingen - ikke havde etableret selvstændig bopæl på kostskolen.
Det tiltrådte derfor at betingelserne for beregning af boafgift i medfør af BAL
§ 1, stk. 2, litra f, ikke var opfyldt.
TfS 2001.174 LSR: Der skulle ske fuld skattepassivering ved delvis
gave.
Fader havde i 1998 overdraget nom. 150.000 kr. hovedaktionæraktier til sin søn for
1.200.000 kr., hvoraf 700.000 kr. blev berigtiget som gave og 500.000 kr. på et
anfordringsgældsbrev. Der var ikke hjemmel til at nedsætte passivposten efter forholdet
mellem gave og vederlag, og passivposten skulle således beregnes på grundlag af
hele den overdragne aktiebeholdning, dvs. 20% af en beregnet avance på 980.310 kr.
TfS 2000.685 LSR: Unoterede anparter kunne gaveoverdrages til
skattekursen.
A havde d. 25.03.1996 til sine to døtre gaveoverdraget nom. 50.000 kr anparter i
B ApS, som havde regnskabsår på. 30.04. Han fik medhold i, at overdragelse kunne
ske til skattekursen på 160 pr. 01.01.1996 opgjort på basis af regnskabet pr. 30.04.1995,
hvor kursen på basis af den regnskabsmæssige indre værdi udgjorde 770. Overdragelsen
var sket mere end 1 måned før regnskabsårets udløb, og der forelå ikke sådanne helt
særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.
TfS 2000.662 Ballerup Ret: Søn havde ikke ydet fader en gave.
Fader og søn blev frifundet for påstand om, at de skulle indgive gaveanmeldelse
for en gave i 1996 på 419.650 kr. fra sønnen til faderen, idet det ikke fandtes
godtgjort, at der var ydet en gave.
TfS 2000.378 ØLK (TFA 2000.181 ØLK og FM 2000.44 ØLK): Gavegældsbreve
kunne ikke passiveres ved boafgiftsberegningen.
I boet efter H, der døde d. 10.04.1999, havde arvingerne som passiv anført en gæld
på 369.800 kr., som H ifølge skriftlig erklæringer havde ydet som gaver til sin
søn, svigerdatter og 3 børnebørn i 1998 og 1999, men som først skulle effektueres,
når boet efter M var færdigbehandlet. Skifteretten i Hillerød anså gaverne for fiktive.
ØL stadfæstede, idet gaverne ikke kunne betragtes som virkeligt ydede, da de ikke
var effektuerede inden dødsfaldet, jf.
BAL § 13, stk. 3.
TfS 2000.369 LSR: Gavens værdi forhøjet med kursdifference på
lavtforrentet lån.
En aktiebeholdning på 262.500 kr. blev i 1997 overdraget fra fader til datter til
skattekursen eller for i alt 1.746.000 kr., hvoraf 873.000 kr. blev berigtiget som
gave og 873.000 kr. blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev, som skulle forrentes
med mindsterenten og afdrages med lige store afdrag over 10 år. Det blev antaget,
at der til brug for fastsættelse af gavens værdi skulle ske kursansættelse af gældsbrevet,
således at forskellen mellem kursværdien på kurs 80 og pari skulle indgå i gaveafgiftsberegningen,
hvorved gaven blev forhøjet til 1.047.600 kr. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
i Revisorbladet nr. 4/2000 p. 40-41.
TfS 2000.368 LSR: Gaver fra forældre kunne ikke sammenlægges
ved vurdering af, om de kunne ske succession efter AABL § 11.
Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere.
Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier
til 3 børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens
§ 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages
mindst 15 % af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse
af aktier fra moder til børn og der kunne herefter ikke ske overdragelse af disse
aktier med succession. Kravet var opfyldt for så vidt angik gaver fra faderen.
TfS 1999.444 LSR: Der kunne ske fradrag for det fulde stempel
af fast ejendom og løsøre i gaveafgiften.
S havde overdraget 50% af sin landbrugsejendom med besætning og driftsmateriel til
sin svigersøn for 2.513.000 kr, hvoraf 160.000 blev berigtiget som gave. Gaveafgiften
heraf udgjorde 21.825 kr. Antaget, at der heri i henhold til
BAL § 29, stk. 2 kunne ske fradrag for hele stempelafgiften på 25.581 kr.,
og at der ikke skulle ske fradrag for stemplet for hvert aktiv for sig, således
som antaget i TfS 1997.189 TSS.
TfS 1999.424 VLD (TFA 1999.274 VLD): M skulle betale arveafgift,
da uskiftet bo var ophørt før d. 01.07.1995.
H var død i 1987 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, som i d. 04.05.1995 gav
afkald på den mødrene arv på et vederlag på 100.000 kr. til hver. M begærede d.
03.07.1995 boet skiftet med M som enearving. Arvebeholdningen udgjorde ifølge boopgørelse
af 14.08.1995 349.210 kr., og skifteretten i Skive beregnede d. 17.07.1996 arveafgiften
til 25.856 kr. M gjorde gældende, at arven var fritaget for afgift, jf. BAL § 3,
stk. 1, litra a. Ved stævningens udtagelse viste det sig,. at arveafgiften rettelig
udgjorde 39.856 kr. Antaget, at det uskiftede bo var ophørt pr. d. 04.05.1995 med
den følge, at der skulle svares arveafgift efter de på dette tidspunkt gældende
regler. Det fulgte af AAL § 32, stk. 3, at Skatteministeriet ikke var bundet af
skifterettens fejlagtige afgiftsberegning, og M skulle derfor betale arveafgift
med 39.856 kr.
TfS 1999.298 TSS: Arveafkald mod vederlag over for ægtefælle
i uskiftet bo udløste gaveafgift.
Der skulle betales gaveafgift i den situation, hvor samtlige fællesbørn gav afkald
over for en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle på arv efter førstafdøde med vederlag,
jf. BAL § 23, stk. 3. Cirk. nr. 85 af 19.05.1987 fandt således ikke tilsvarende
anvendelse efter BAL.
TfS 1999.161 ØLK (TFA 1999.124 ØLK og FM 1999.9): Højrenteopsparing
skulle udbetales uden om dødsboet med 15% fradrag.
Højrenteopsparing i Den Danske Bank på 134.000 kr. var efter dødsfaldet blevet udbetalt
til afdødes 2 børn, selv om arvingerne havde bedt om at få beløbet udbetalt til
boet. Højrenteopsparingen fandtes omfattet af
BAL § 10, stk. 5, da var oprettet som en forsikring i danske Forsikring.
Arvingerne fandtes ikke at have givet afkald på begunstigelsen, inden forsikringssummen
var blevet modtaget, og forsikringen skulle derfor holdes uden for boafgiftsberegningen.
Den omstændighed, at højrenteopsparingen var medtaget i åbningsbalance og boopgørelse,
der var godkendt af skattevæsenet, fandtes ikke at gøre nogen forandring heri.
TfS 1999.42 ØLK (TFA 1999.33 ØLK): Der skulle beregnes morarenter,
da boopgørelse var indleveret for sent.
Boopgørelse i et privatskiftet bo med skæringsdag d. 31.01.1998 skulle have været
indleveret senest d. 30.04.1998, men blev på grund af en forglemmelse fra advokat
først indleveret til skifteretten d. 06.05.1998. Skifteretten i Lyngby beregnede
morarente med 2% eller 5.792,50 kr., idet der ikke er hjemmel til i særlige tilfælde
at fravige
BAL § 38, stk. 1, og
idet det var uden betydning, at skifteretten ikke inden fristens udløb havde nået
at sende en erindringsskrivelse. ØL stadfæstede.
TfS 1998.766 ØLK: Ejendom værdiansat til den faktiske salgspris.
A var død d. 21.03.1997 og boet blev overtaget til privat skifte af 2 sønner S1
og S2. Boopgørelse blev indleveret d. 03.12.1997 med dødsdagen som skæringsdag.
Ejendom i Falsled blev udlagt til S1 til 917.776 kr - svarende til prioritetsgælden.
Ejendomsværdien var 880.000 kr. S1 havde solgt ejendommen pr. 01.10.1997 for 1.658.513
kr. Skattemyndighederne ansatte ejendommen værdi til 1.658.513 svarende til den
faktiske salgspris, jf. TfS 1984.418 DEP. Skifteretten i Faaborg fandt, at skattemyndighedens
værdiansættelse var sket efter loven og beroede på et fyldestgørende og sagligt
grundlag. Dog kunne de faktiske handelsomkostninger passiveres i en tillægsboopgørelse.
ØL stadfæstede.
TfS 1998.613 DEP (FM 1998.154): Afkald på forsikringssummer.
Der kan gives afkald på begunstigelsesindsættelser, indtil forsikringssummen er
modtaget. Tilfældet er ikke omfattet af
BAL § 5, stk. 4.
TfS 1998.576 ØLD (TfS 1997.782 København Byrets): Krav på gaveafgift
ikke forældet.
Anset for godtgjort, at en moder i 1986 havde givet et bindende gaveløfte til sine
3 børn om, at de hver skulle modtage 1/4 af provenuet fra salg af ejendom i Bagsværd.
Gaveløftet fandtes desuden at være indfriet ved søns dispositioner over moderens
konto. Moderen og sønnen dømt til at indgive gaveanmeldelse og betale gaveafgift
af 214.578,88 kr. Kravet var ikke forældet, da skattemyndighederne først ved indgivelsen
af gaveanmeldelse modtog de første oplysninger, som var nødvendige for at beregne
afgiften.
TfS 1998.500 DEP: Fortjeneste på visse hovedaktionæraktier.
Fortjeneste på § 2 a aktier (hovedaktionæraktier), som er oparbejdet før d. 01.01.1986,
beskattes som særlig indkomst, også efter at lov om særlig indkomstskat er ophævet
pr. 01.01.1996. Ved udlæg med succession fra et dødsbo, kan der fortsat ske skattepassivering
med 25%.
TfS 1998.309 Retsforlig i ØL: Antaget, at arving havde haft fælles
bopæl med afdøde.
A døde i 1992 og hendes søster E arvede hele hendes formue, herunder Hampegård i
Dannemare. E havde siden 1963 haft folkeregisteradresse på Amagerbrogade i København.
ØL fandt det godtgjort, at E havde haft bopæl med A i hvert fald i de sidste 2 år
før dødsfaldet, således at E skulle svare arveafgift efter klasse A.
FM 2003.190 ØLK: Fristen for klage over boafgiftsberegning overskredet.
Skifteretten på Frederiksberg havde forhøjet aktivmassen i en boopgørelse med 1,5
mio kr. og d. 03.03.2003 udsendt en afgiftsberegning. Skifteretten modtog d. 04.04.2003
en klage over afgiftsberegningen. Da arvingerne måtte formodes at have modtaget
afgiftsberegningen d. 04.03.2003, var 4-ugers fristen for klage oversiddet, og skifteretten
afviste klagen. ØL stadfæstede.
FM 2003.115: Statens Arkiver kunne ikke kræve gebyr.
Kulturministeriet har bestemt, at Statens Arkiver ikke må beregne gebyr ved bestilling
af skiftesager, når rekvisitionen sker til brug for beregning af boafgift, jf.
BAL § 33, stk. 1.
TFA 2002.463 VLK (FM 2002.160 VLK): Gavegældsbreve omfattet af
BAL § 13, stk. 3.
M, der døde d. 23.07.2001, havde d. 25.12.2000 efter råd fra sin bank og sin revisor
udstedt 7 gavebreve på i alt 287.000 kr. til børn og børnebørn. Gaverne skulle henstå
som uforrentede anfordringslån. Skifteretten i Terndrup forhøjede bobeholdningen
med 287.000 kr.. VL tiltrådte, at gældsforpligtelserne i medfør af
BAL § 13, stk. 3, jf.
§ 22
ikke kunne fratrækkes i boet ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning.
FM 2002.110 TSS: Arveafkald kunne ske inden endelig boopgørelse.
Arveafkald efter indlevering af delboopgørelse i bobestyrerbo, hvor boet var opgjort
bortset fra tilbagebetaling af et muligt gavebeløb, måtte anses for meddelt rettidigt.
FM 2002.60 Hørsholm Skifteret: Landarkivet krævede gebyr på 410
kr for at oplyse, om boet var skiftet.
Landsarkivet beregnede sig 410 kr. i gebyr for at oplyse, om førstafdødes bo var
skiftet eller eje. Landskivet oplyste, at gebyret havde hjemmel i finansloven. Sagen
er indbragt for Domstolsstyrelsen.
FM 2001.175 Kendelse afsagt af Gentofte Skifteret d. 07.11.2001:
Der skulle ikke beregnes boafgift af boafgiften
Ifølge A's
testamente skulle to almenvelgørende foreninger arve formuen, dog skulle
der forlods udredes legater for i alt ca. 4 mio. kr., hvoraf boafgiften på ca. 1,4
mio kr. skulle udredes af boet. Told- og Skattestyrelsen gjorde gældende, at der
i overensstemmelse med reglen i AAL § 21, stk. 3 skulle beregnes afgift af afgiftsbeløbet
på 1, 4 mio kr. Skifteretten fandt, at der ikke skulle beregnes afgift af afgiften,
jf.
BAL § 18.
FM 2001.123 TSS: Boskat skulle fratrækkes som passiv i hele boet
og ikke kun i den afgiftspligtige del.
M skiftede boet efter H med sin søn. M gav afkald på arv, således at han alene skulle
arve sin boslod. M solgte en post aktier, hvilket udløste skat. Den bobehandlende
advokat forespurgte, om denne skat kunne passiveres i den afgiftspligtige beholdning,
som sønnen skulle arve. Skifteretten i Ballerup fandt, at boskatten skulle fratrækkes
i hele bobeholdningen, hvilket tiltrådte af Told og Skattestyrelsen, som oplyste,
at det samme ville gælde, hvis aktierne havde tilhørt H's bodel.
FM 2001.10 VLK: Gaver, der først blev opfyldt efter dødsfald,
kunne ikke fradrages ved beregningen af boafgift.
Fader erklærede under en hospitalsindlæggelse, at sønnen og to børnebørn skulle
havde 45.000 kr. hver i gave. Sønnen hævede først beløbene efter, at faderen var
død, og trak beløbene fra i boopgørelsen. Skifteretten i Sønderborg forhøjede bobeholdningen
med gaverne, da der ikke forelå en livsgave, som var accepteret. VL stadfæstede,
da den gældsforpligtelse, som afdøde ved gaveløftet påtog sig over for arvingerne,
ikke stammede fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, jf.
BAL § 13, stk. 3.
FM 2000.117 SKD: Der skulle beregnes to bundfradrag, da H havde
siddet i uskiftet bo til sin død.
H havde ved mandens død først begæret boet skiftet og senere i samme møde begæret
boet udleveret til uskiftet bo. H havde herved fået ekstra personfradrag og undgået
sambeskatning med afdøde. Efter H's død meddelte skifteretten i Ballerup, at der
kun ville være eet bundfradrag, da boet efter faderen havde været påbegyndt. Told-
og Skattestyrelsen meddelte, at der skulle beregnes to bundfradrag, da den indledte
skiftebehandling mundede ud i uskiftet bo. Kritisk kommenteret af Henning Broman
i FM 2000.118.
FM 2000.81 VLK: Vedligeholdelsesudgifter på 150.000 kr. på boets
ejendom kunne passiveres ved boafgiftsberegningen.
Skifteretten i Varde nægtede ved boafgiftsberegningen at anerkende en udgift på
150.000 kr. til vedligeholdelse og renovation af ejendommen, som tilhørte boet i
sameje med en af arvingerne. VL fandt, at når boet havde anerkendt udgiften, burde
skifteretten også gøre det i afgiftsmæssig henseende, hvorfor udgiften kunne passiveres
i boet inden beregningen af boafgift. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.81.
FM 2000.58 Fåborg Skifterets kendelse: Vederlag for afkald på
ventende arv omfattet af BAL § 23, stk. 3.
Datter havde d. 10.8.1999 over for sin moder, der sad i uskiftet bo, givet arveafkald
på sin fædrene arv mod et vederlag på 31.000 kr, hvorefter enken d. 25.10.1999 begærede
det uskiftede bo skiftet. Skifteretten beregnede i første omgang boafgift uden bundfradrag.
Skifteretten fandt, at der var tale om afkald på ventende arv, jf. BAL § 23, stk.
3 og ophævede sin afgiftsberegning.
FM 2000.10 Fåborg Skifterets kendelse af 01.12.1999: Arveafkald
mod vederlag, der udbetaltes under skiftet, var ikke omfattet af BAL § 8, stk. 4.
A, der havde 2 børn, afgik ved døden d. 01.05.1999. Boet var på 182.632 kr. Datteren
B gav arveafkald d. 11.08.1999 mod et vederlag på 60.000 kr., der skulle udbetales
senest 1 uge efter modtagelse af skifteretsattest. Sønnen C gav arveafkald uden
vederlag d. 09.09.1999. Boet blev d. 15.09.1999 udleveret til barnebarnet D til
forenklet privat skifte. Skifteretten i Faaborg beregnede boafgiften af vederlaget
på 60.000 kr. uden bundfradrag, hvilket B klagede over. Antaget, at
BAL § 8, stk. 4 ikke kunne gives et videre anvendelsesområde end det, der
var omfattet af ordlyden og forarbejderne. Da betalingen af vederlaget var sket
med bomidler og dermed som led i et skifte, kunne
BAL § 8, stk. 4 ikke finde anvendelse. Der blev derfor givet bundfradag
i arveafkaldssummen. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10, hvor det anbefales at
lade arveafkald stå i skiftebegæringen, idet det dermed markeres, at arveafkaldet
sker som led i skiftet. Broman antager, at BAL § 8, stk. 4 bør forbeholdes de situationer,
hvor der enten slet ikke eller ikke in continenti finder et skifte sted.
FM 1999.50 TS: Arveafkald var meddelt rettidigt, jf. BAL § 5,
stk. 4.
To børn gav arveafkald, som blev modtaget af skifteretten d. 22.01.1999. En af boets
ejendomme blev med virkning fra d. 01.01.1999 udlagt til en tredje arving ved arveudlægsskøde
underskrevet d. 28.01.1999. Skifteretten i Holsted fandt, at arveafkaldet var givet
rettidigt, og Told- og Skattestyrelsen erklærede sig enig heri.
FM 1999.21 Faaborg skifteret: Ejendoms værdi sat til nettoprovenuet
ved efterfølgende salg.
I boopgørelse var ejendommens værdi sat til 436.535 kr. - svarende til nettoprovenuet
ved et efterfølgende salg af ejendommen. Skattevæsenet forhøjede værdiansættelse
til 500.000 kr., da ejendommen var solgt for 508.000 kr.. Skifteretten ansatte værdien
til 436.535 kr. svarende til nettoprovenuet ved salget, også selv om dette først
kendtes efterfølgende.
FM 1998.154 ØLK: Ikke dokumenteret, at plejebarn var omfattet
af BAL § 1, stk. 2, litra f.
Plejebarn havde ifølge folkeregistret kun haft fælles adresse med afdøde i 4 år,
efter at barnet var blevet voksent, og da på forskellig etage i en mindre ejendom.
Der forelå erklæring fra nogle slægtninge om, at barnet fra fødslen var opdraget
hos afdøde og hendes mand. Erklæringerne fandtes ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation
for plejeforholdet, og det fremgik ikke af testamentet, at der var tale om et plejebarn.
Der skulle som følge heraf beregnes tillægsboafgift.
FM 1998.154 ØLK: 15 checks udstedt 16 dage før dødsfald ikke
anerkendt som gæld i boet.
Enke, der havde fået at vide, at hun led af uhelbredelig kræft, havde 16 dage før
sin død d. 27.08.1997 udstedt 15 checks til sine børn og børnebørn på i alt ca.
500.000 kr. Checkene blev ikke udleveret til modtagerne, idet der først skulle optages
et lån i hendes ejendom. Da der ikke var dækning på kontoen ved checkenes udstedelse,
og da de ikke var overgivet til modtagerne, kunne beløbene ikke anerkendes som fradragsberettiget
gæld i boet. ØL stadfæstede.
FM 1998.92 ØLK: Der skulle beregnes 2 bundfradrag ved skifte
af uskiftet bo ved længstlevende død.
H1 var død i 1973 og M sad i uskiftet bo med fællesbarnet N. M indgik i 1976 nyt
ægteskab med H2 uden at skifte det uskiftede bo, idet N gav skifteafkald. M døde
i 1997. N arvede i alt 280.704 kr. Skifteretten i Ballerup fandt, at der kun skulle
gives 1 bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3 eller dennes analogi. ØL fandt, at der
skulle beregnes 2 bundfradrag i medfør af BAL § 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, litra
a. BAL § 8, stk. 3 fandt ikke anvendelse, da ægteskabet var indgået i 1976, jf.
BAL § 44, stk. 1. Skifterettens forkerte dom er trykt i FM 1998.81.
FM 1998.65 VLK: Der skulle beregnes morarenter af boafgift, jf.
BAL § 38.
Opkrævning af boafgift var afsendt d. 04.09.1997 og modtaget d. 05.09.1997, således
at sidste rettidige betalingsdag var d. 17.10.1997. Boafgift var betalt d. 21.10.1997,
og der skulle herefter betales morarenter efter
BAL § 38 med ca. 1.000 kr.
FM 1998.13 TSS: Bundfradrag ved partielt skifte.
H skiftede efter M's død med 2 børnebørn, som arvede i alt 80.000 kr, og sad herefter
i uskiftet bo med 4 fællesbørn med det resterende bo på ca. 2,5 mio. kr. Skifteretten
i Holsted antog, at der ikke var mulighed for at foretage en forholdsmæssig fordeling
af bundfradraget, og børnebørnene fik derfor det fulde bundfradrag. Told og Skattestyrelsen
tiltrådte denne afgørelse. Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 1998.13, hvor
det anføres, at bundfradraget bør kunne fordeles, og at der ikke kan ske et partielt
skifte af et bo. Se hertil Ellen Marie Sørensen i FM 1998.128-130: Partielt skifte
og Henning Broman i FM 1998.130: Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
FM 1998.11 VLD: Ikke bevist, at 200.000 kr. var en gave.
Afdøde havde indsat 200.000 kr. på konto i Luxembourg i søns navn. Sønnen blev dømt
til at betale beløbet til dødsboet, da han ikke havde bevist, at beløbet var overgivet
ham af faderen til eje eller som betaling for et krav. Sønnen havde efter dødsfaldet
udbetalt en del af beløbet til sine søskende.
FM 1998.11 Esbjerg Skifterets dom af 10.10.1997: Tvangsarv kunne
ikke reduceres med bo- og tillægsafgift af legater fri for afgift.
Søn skulle alene arve sin tvangsarv. Der skulle af boet på 1.400.000 kr. udredes
nogle legater fri for afgift. Medhjælper fordelte bo- og tillægsboafgiften på knapt
200.000 kr. forholdsmæssigt. Sønnen fik medhold i, at der derved skete et indgreb
i hans tvangsarveret og at der i tvangsarven alene kunne ske fradrag af en forholdsmæssig
andel af boafgiften. Yderligere bo- og tillægsboafgift skulle derfor afholdes af
legatarerne.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først)
Bent Ramskov og Jens H. Bangsgaard i
SR-Skat 2021.386-400: Værdiansættelsescirkulæret - en status og oversigt
Karsten Gianelli i R&R
nr. 7/2020 p. 26-38: Værdiansættelse af fast ejendom. Arv og gave
Kim Wind Andersen i SPO
2017.155-166: Nedsættelse af gaveafgiften ved generationsskifte af aktier
og erhvervsvirksomheder
Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen:
Bo- og gaveafgift, 5, udg., 2015, 246 sider, Karnov Group. 3. udg.
er anmeldt af Ove Lykke Zeimer i
R&R nr. 10/1998 p. 46-54: Bo- og gaveafgift - En anmeldelse af 4 nye
bøger. 1. udg. 1995 er anmeldt af Jørgen U. Grønborg i FM 1996.1-8.
Rasmus Feldthusen i Skattepolitisk Oversigt 2013.417-440: Analyse af den skatte-
og afgiftsmæssige behandling af successionsrækkefølger (fideikommisser) i dansk
ret.
Carsten Palsgaard i TfS 2005.95: Successivt skifte
- forholdet til dødsboskatteloven og boafgiftsloven.
Michael Serup i TfS 2005.77: Aktieoverdragelse til skattekursen (2) - udfyldning
af skattekursreglerne til brug for aktieoverdragelse efter en selskabsomstrukturering.
Michael Serup i TfS 2005.51: Aktieoverdragelse til skattekursen (1) - en gennemgang
af reglerne for beregning af skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier
og anparter.
Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen: Bo- og gaveafgift,
4. udg., dec. 2004, 252 sider, Thomson.
Henrik Nielsen i SR-Skat nr. 3/2003 p. 203-218: Arve- og gaveafgift, samt beskatning
ved død i gennem 100 år.
Christer Silfverberg: Internationell arvs- og gåvobeskattning - Utifrån
svensk rätt, 2002, 199 sider, Nordsteds Juridik. Anmeldt af Jan Pedersen i
UfR 2002 B.467-468.
Bent Ramskov i TfS 2002.472: Boafgiftslovens § 27 - muligheder ved generationsskifte.
Henning Broman i FM 2002.95: Nul gebyr til landsarkivet.
Henning Broman har i FM 2001.143-144 kommenteret TFA
2001.280 ØLK
Rasmus Kristian Feldthusen i TfS 2001.499: En skatteretlig fiktion
med tvivlsom lovhjemmel.
TfS 2001.197: Skatteministerens svar på spørgsmål om beskatning
af pensioner m.v. af ægtepar over 60 år bosiddende i Frankrig henholdsvis Spanien.
Indeholder også oplysninger om arveafgiften i de to lande.
Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen i
R&R nr. 12/2000 p. 18-24: Den favoriserede personkreds ved arv og gave -
er de skatteretlige regler løbet af sporet?
Bent Ramskov i Revisorbladet nr. 5/2000 p. 22-35: Værdiansættelse af fast ejendom,
goodwill samt aktier og anparter - fokus på ændringer.
TfS 2000.484: Skatteministerens redegørelse for den generelle hjemmel til at opkræve
boafgift i privatskiftet dødsbo, hvor advokat havde begået underslæb med boets midler.
Frederik Zimmer i Festskrift til Aage Michelsen, 2000, p. 247-261: Forslag til
en ny arveavgiftslov i Norge.
Jan Grothen og Hanne Søgaard Hansen i ADV 2000.141-144: Værdiansættelse af unoterede
aktier.
SO 2000.152-158: Værdiansættelse af goodwill, unoterede aktier og fast ejendom.
TfS 2000.264 TSS om kursansættelse af private pantebreve pr. 01.01.2000 og kontantomregning
af overdragelsessummer i 1. kvt. 2000.
Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen: Skatteret
- Arv og gave, 1. udg. 2000, 520 sider, Magnus.
Michael Eg Reinert i TfS 2000.158: Værdiansættelse af fast ejendom ved afståelse.
Hanne Søgaard Hansen i SR-Skat 1999 p. 396-401: Nyt om pensionsbeskatningen.
Omtaler p. 396-397 ændringerne i BAL § 3, stk. 1, litra b.
SO 1999.247: 15%-reglen ved ejendomsoverdragelse. Komm. af Ole
Bjørn i SR-Skat 1999 p. 339-360.
Skatteministeren har i et svar af 13/8 1999 til Skatteudvalget oplyst,
at han agter at ophæve 15%-reglen for fast ejendom i forbindelse med en revision
af værdiansættelsescirkulæret, jf. TfS 1999.705.
Anne-Grethe Christensen i INSPI nr. 9/1999 p. 31: Nye regler for samlevere og
fraskilte ægtefolk - lempeligere regler ved beregning af boafgift..
Frederik Zimmer i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 169-179: Uferdige
synspunkter omkring arveavgiftens begrunnelse og struktur.
Aage Michelsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p.
242-256: Hvor er det bedst af dø?
Omhandler subjektiv boafgiftspligt i Danmark samt reglerne i de andre
EU-lande.
Marianne Jybæk i ADV 1999.116: Arveafkald - acontoudlodning
- pas på!
TfS 1999.301 TSS: Rapport af 23.02.1999 fra arbejdsgruppen vedrørende
unoterede aktier. Kan læses på www.toldskat.dk.
Anbefaler, at der tages udgangspunkt i den indre værdi, dog således,
at fast ejendom medtages til den seneste off. vurdering, og at værdien af goodwill
medtages efter en opgørelse efter skattemæssige principper.
Jens Olav Engholm Jacobsen: Boafgiftsloven med kommentarer, 1.
udg., 1998, 311 sider, DJØF. Anmeldt af Finn Taksøe-Jensen i
UfR 1999 B.302-303.
Ove Lykke Zeimer i
R&R nr. 10/1998 p. 46-54: Bo- og gaveafgift - En anmeldelse af 4 nye bøger.
Henning Broman i FM 1998.115: Morarenten for boafgifter er nedsat
pr. 01.07.1998.
Foreslår, at skifteretten i afgiftsopkrævningen anfører sidste rettidige
betalingsdag.
TfS 1998.562 DEP: Forskud på forventet arv givet før 01.07.1995. Henleder opmærksomheden
på BAL § 50, stk. 2, som har fået tilbagevirkende kraft, således at der kan ske
tilbagebetaling af for meget erlagt afgift.
Erik Werlauff og Henrik Lyhne: Arv & Skifte - Håndbog i bobehandling,
3. udg., 1998, 296 sider, DJØF.
Told og Skattestyrelsen: Skifte - Dødsboskat - Boafgift, pjece
på 32 sider, 1998
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 03-07-2023
Sidst ændret:01-04-2025
Nye lovkommentarer
Log på